Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Transkript

1 Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: k l as s e

2 Undervisningsforløb klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode for 3-4. klasse Af Lena Lise Ibsen Varighed: ca. 15 lektioner Bilag: Kun en Ti-øre ark til gulvøvelser tidslomme+billeder Evalueringsark Introduktion Drama er en vidunderlig undervisningsform, og i den ligger potentialet til forandring. Med drama som undervisningsmetode sættes der fokus på mundtligheden og kropsligheden, som tilsammen danner grundlaget for en individuel og fælles fortolkning af tekster. Drama giver læreren og eleverne en kreativ legeplads, hvor de i et fortolkningsfællesskab kan udforske tekster og igennem fortolkningsfællesskabet blive beriget med nye måder til at anskue tekster på og ikke mindst til at se verden på.

3 Færdigheds- og vidensmål Fælles mål Fortolkning ( klasse) Læringsmål: Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden (Fortolkning, fase 2) Vidensmål: Eleven har viden om metoder til omskabende arbejde (Fortolkning, fase 2) Læringsmål: Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning (Vurdering, fase 1) Vidensmål: Eleven har viden om fortolkningsmuligheder (Vurdering, fase 1) Læringsmål: Eleven kan sætte teksters tema ind i et tidsperspektiv (Perspektivering, fase 1) Vidensmål: Eleven har viden om måder til at sætte tekster i tidsperspektiv på (Perspektivering, fase 1) Kommunikation (3.-4. klasse) Læringsmål: Eleven kan forstå eget og andres kropssprog (Krop og drama, fase 1) Vidensmål: Eleven har viden om stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog (Krop og drama, fase 1) Læringsmål: Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med andre (Krop og drama, fase 2) Vidensmål: Eleven har viden om rum, figur og forløb (Krop og drama, fase 2) Dannelsesmål Klassen introduceres ved forløbets start for følgende læringsmål: Jeg bruger drama som fortolkningsmetode Jeg ved at en tekst kan fortolkes på forskellige måder Jeg bruger drama til at perspektivere teksten til mit i liv i 2015 Jeg bruger drama til at forstå mit eget og andres kropssprog Jeg kan dramatisere dele af en tekst sammen med mine klassekammerater. Jeg kan spille en fiktiv person.

4 Jeg øver, at min dramatisering skal have en begyndelse, midte og afslutning Tegn på læring: Læreren bruger de opstillede jeg læringsmål, som tegn på elevens læring under forløbet. Læringsmålene hænges op i klassen. Beskrivelse Undervisningsforløbet Den dag min tekst fik en stemme er bygget op over teksten Kun en tiøre. Teksten er valgt, fordi den i sin opbygning er meget enkel, og den indeholder nogle tydelige personkarakteristikker, åbenlyse motiver og gode temaer, der egner sig fortrinligt til dramatisering. Da teksten er en ældre tekst, er det ligeledes spændende at se på dens aktualisering, hvad siger teksten Kun en tiøre en elev i dag? Eksempelvis: Hvordan kunne Vilhelms liv se ud i 2015 i dramatiseret form? Plads til drama: Inden undervisningsforløbet påbegyndes, indrettes klassen, så der er gulvplads til bevægelse og et fast sted, hvor eleverne kan mødes. Stedet hedder Litteraturhalvcirklen. Litteraturhalvcirklen er en halvcirkel dannet af klassens stole. Foran stolene skal der være sceneplads, så eleverne her kan opføre deres små dramastykker. Teaterkontrakter: For nogle elever vil genren drama være en udtryksform, som de ikke er specielt fortrolige med. Det kan derfor på et tidspunkt i forløbet være en fordel at tale med eleverne om små enkle teaterteknikker, når de spiller drama, samt afklare med eleverne, hvad der forventes af dem, når de er publikum. Læreren kalder denne del af forløbet teaterkontrakter. Små teaterkontrakter Publikum ved ikke hvad skuespilleren vil sige. Så giv dig god tid på scenen. Skuespillerne må ikke vende ryggen til publikum. Husk det når I spiller. Skuespillere må ikke sige nej til hinanden på scenen. Hvis nogen får en god ide, så sig ja til ideen, spørg ind til ideen. Skuespil hvor alle siger nej til hinanden går i stå. Publikums rolle under en dramatisering er at være lyttende og at klappe, når en optræden er slut. Beskrivelse af forløbet Opstart: Lektion 1+2: Læringsmålene introduceres til eleverne. Læreren præsenterer kort historien Kun en tiøre! og fortæller eleverne at inden oplæsningen går i gang, skal de arbejde med to gulvøvelser, der giver dem en forforståelse af teksten.

5 Formålet med gulvøvelse nummer 1 (Bilag præteritum præsens) er, at eleverne skal blive fortrolige med de ældre ord og sætninger, som de møder i Kun en tiøre!. I gulvøvelse nummer 1 viser læreren eleverne de ældre ord og sætninger sammen med deres nutidige oversættelser på klassens whiteboard. Eleverne introduceres herefter til gulvøvelsen PRÆTERITUM og PRÆSENS, hvor eleverne hver især får et kort med et af de gennemgåede ord. Når Læreren siger PRÆTERITUM, bytter eleverne kortene med hinanden, når læreren siger PRÆSENS, skal eleverne finde deres ordmakkere. Når eleverne har fundet deres ordmakkere, sætter de sig som par i litteraturhalvcirklen. Når alle eleverne sidder i litteraturhalvcirklen, læser ordmakkerne på skift deres stik højt for klassen, inden læreren igen siger PRÆTERITUM. Formålet med gulvøvelse nummer 2 er, at eleverne under lærerens oplæsning af Kun en tiøre skal blive opmærksomme på at finde følelser i teksten, som personerne har og giver udtryk for. I gulvøvelse nummer 2 introduceres eleverne af læreren til følelserne sur, glad, doven, frisk, sorg og glæde. Læreren beder herefter en elev eller flere elever kort agere deres forståelse af følelserne foran litteraturhalvcirklen. Læreren introducerer herefter eleverne til gulvøvelsen GODDAG MED FØLELSER, hvor eleverne går rundt imellem hinanden på gulvet og giver hinanden hånden, imens de siger goddag til hinanden med de gennemgåede følelser. Læreren veksler i mellem, hvilke følelser eleverne skal agere på gulvet. Læreren kan evt. bede eleverne om at byde ind med følelser, som de har tænkt på. Tidsrejse, oplæsning, følelser, status og skuespil: Lektion 2-6 Tidsrejser: når en lektion påbegyndes og afsluttes, skal eleverne ud på en tidsrejse. Læreren bringer eleverne tilbage til 1884, hvor teksten blev skrevet, og Vilhelm levede ved hjælp af en lille associationsrejse. Læreren fortæller eleverne, at inden de lander i Vilhelms tid, vil der være genstande, som de skal efterlade i 2015, da børn ikke havde dem i Dette viser læreren ved hjælp af en 2015 tidslomme 1, i den kommer han et billede af et fjernsyn, et billede af en computer og et billede af en mobiltelefon (bilag fotos), og han beder nu eleverne om at vinke farvel til disse genstande. Når en lektion afsluttes, skal klassen rejse tilbage til nutiden. Dette synliggøres med tidslommen på tavlen, ved at læreren fortæller eleverne, at de nu atter er tilbage til 2015, og derfor må de få deres fjernsyn, computere og mobiltelefoner tilbage. Oplæsning: Når klassen lander i 1884, læser læreren Kun en tiøre!(bilag 8 tekst) højt for klassen og beder eleverne være opmærksomme på følelser, som de mærker under oplæsningen, og på hvilke situationer følelserne optræder i. Efter endt oplæsning finder læreren og eleverne i fællesskab de følelser, som de har mærket under oplæsningen, samt situationerne, hvor følelserne optrådte. Læreren skriver følelserne og situationerne på tavlen. Læreren sætter 1 Tegn en lomme på tavlen og klæb 2015 billederne fast på den.

6 herefter gulvøvelsen Goddag med følelser i gang, hvor klassens elever går rundt i mellem hinanden, mens de agerer de forskellige personer og deres følelser. Eksempler på følelsessituationer: Følelsen misundelse, som Vilhelm oplever, da han vil have et penneskaft magen til Sofus. Følelsen dårlig samvittighed, som Vilhelm får, efter at han har stjålet fra sine forældre. Moderens moderkærlighedsfølelse over for Vilhelm, da hun spørger ham om han er syg? Følelsen sorg som faderen oplever, da han finder ud af, at Vilhem har stjålet. Følelsen stolthed som Frederik har, da han fortæller, at han har givet sin mor alle sine sparepenge. Høj og lav status: Næste øvelse sætter fokus på høj og lav status i drama. Høj og lav status bruges til at fastslå, hvem der bestemmer i en given situation, eller om personerne er jævnbyrdige. Høj og lav status introduceres til eleverne med begreberne: Stor/lille (Eks. På stor/lille= en elev gør sig stor med kroppen/en elev gør sig lille med kroppen). Stående/liggende (Eks på liggende/stående = en elev ligger på gulvet/ den stående elev har sin fod på elevens mave). Åben/lukket (Eks på åben/lukket= en elev står med åbne arme/ en anden elev står med armene over kors). Eleverne deles herefter ud i små grupper, hvor hver gruppe får en el. flere af nedenstående scener tildelt fra Kun en tiøre! Læreren og eleverne kan evt. i fællesskab finde flere eksempler på høj/lav status i historien, inden øvelsen sættes i gang. Scenerne skal indeholde en begyndelse, midte og afslutning. Scenerne øves og vises herefter for klassen i litteraturhalvcirklen. Klassens/publikums opgave er her at reflektere over, hvem der har høj/lav status i de viste scener. Vilhelms status i forhold til kammeraterne (Vilhelm der praler over for kammeraterne, at han vil komme i skole med et penneskaft magen til Sofus). Vilhelms status i forhold til moderens (Vilhelm der spørger moderen om penge til et penneskaft). Moderens status i forhold til faderen (Moderen udtaler i teksten, at hun har lovet faderen ikke at give Vilhelm noget uden faderens tilladelse). Vilhelms status i forhold til sin fader (Faderen vil ikke give Vilhelm penge til at købe et penneskaft). Vilhelms status i forhold til Gud (En stemme hvisker til Vilhelm, da han stjæler tiøren, ser intet menneske dig, så ser Gud dig). Under elevernes arbejde med høj/lav status, beder læreren eleverne udvælge et statussted, hvor de tydeligt med deres kroppe viser høj/lav status, læreren beder dem herefter fastfryse i det sted, og han tager et billede. Billederne bruges til senere refleksion i forløbet omkring status. Lærer i rollen og meddigtning: Lektion 7-8

7 Formålet med lærer i rollen 2 og elev i rollen er, at eleverne får mulighed for at møde personerne fra teksten og stille dem direkte spørgsmål til brug ved egen refleksion og undring. Når læreren eller elever agerer lærer/elev i rollen, er det en fordel at have en form for udklædning på, da det understreger, at man nu er trådt ind i en anden rolle. Eleverne introduceres til lærer i rollen, øvelsen foregår i litteraturhalvcirklen. Friis kommer på besøg (læreren agerer lærer- i- rollen, eller får en kollega til at agere Friis). Forløbet sættes i gang med, at Friis fortæller om sit liv. Eleverne interviewer herefter Friis. Eleverne har forberedt 1-2 mundtlige spørgsmål til Friis. Klassen møder Vilhelm i elev i rollen, eleverne interviewer Vilhelm, de har forberedt 1-2 mundtlige spørgsmål til ham. Det er på forhånd aftalt, hvem af klassens elever der skal være Vilhelm. Der kan udvælges flere elever til at agere Vilhelm. Øvelserne lærer i rollen og elev i rollen kan evt. udvides med, at eleverne selv foreslår personer fra teksten, som de gerne vil have på besøg og interviewe. Herefter laver eleverne i grupper følgende meddigtningsscener ud fra teksten Kun en tiøre! : Spisebordscene: Vilhelm sidder ved spisebordet sammen med sine forældre, faderen har afsluttet sin fortælling om Friis, Vilhelm bryder sammen, moderens reaktion på Vilhelms tyveri, faderens reaktion på Vilhelms tyveri? Vilhelm lytter-scene: Vilhelms forældre har opdaget, at der mangler en tiøre i husholdningspengene. De tror, at det er pigen, der har taget den, de anklager hende for at have stjålet pengene. Vilhelm står ved døren og overhører samtalen. Vilhelms liv anno 2015: Lektion 9-12 Formålet med nutidige dramatiseringer er at sætte fokus på, om de ting, der foregik i Vilhelms levetid, stadig er aktuelle i 2015? Eleverne dramatiserer Vilhelms liv anno 2015 i små grupper. Eleverne vælger selv i grupperne, hvilke temaer fra Kun en tiøre! de vil bruge i deres nutidige dramatiseringer. Alle dramatiserede scener skal indeholde en begyndelse, midte og slutning. Dramatiseringerne skal vises for litteraturhalvcirklen. Læreren kan også vælge, at eleverne filmatiserer deres versioner af Vilhelms 2 Internetside vedr. lærer i rollen

8 liv anno 2015, og uploader dem til en fælles medieplatform. Læreren beder ligeledes eleverne vælge et statussted i deres dramatisering, som han kan fotografere. Billedet skal bruges senere til refleksion omkring status. Ideer til dramatiseringer kunne være: Hvad ville Sofus i 2015 prale med, at han havde fået? Hvad ville Vilhelm stjæle penge til i 2015? Afrunding af Kun en tiøre! Lektion 13-15: Statusbilleder/Jeg sladrer: øvelsernes formål er at sætte spot på perspektivering og aktualisering ved hjælp af billeder og samtale. Lærerens statusbilleder hænges spredt op i klassen til fælles refleksion over personernes indbyrdes statusforhold anno 1884 kontra Er statusforholdene stadig de samme? Eller har de ændret sig? F.eks. bestemmer faderen i 2015 stadig over moderen og Vilhelm? I forlængelse heraf laver eleverne øvelsen Jeg sladrer, hvor de hviskende går rundt to og to, alt i mens de kommenterer billederne i første person overfor hinanden. Eksempel 1884: Jeg har hørt, at Vilhelm praler over for sine kammerater med, at han vil købe et penneskaft! Ja, er det ikke utroligt, det er bare fordi han vil gøre sig bemærket!! Eksempel 2015: Jeg har hørt, at Vilhelm praler over for sine kammerater med, at han vil købe en iphone 4! Ja, er det ikke utroligt, det er bare fordi, han vil gøre sig bemærket!! Genlæsning: Formålet med genlæsningen er, at eleverne skal reflektere over, om deres forståelse for den læste tekst er blevet anderledes? Kun en tiøre genlæses af læreren for klassen, eller eleverne læser den individuelt. Evaluering Eleverne udfylder tidslomme (bilag 9 tidslommer). Er der paralleller imellem Vilhelms liv i 1884 og deres liv i 2015? Eks: Vilhelm ønskede sig et penneskaft i 1884/Hvad ønsker jeg mig i 2015? Vilhelm gik på komedie i 1884/ Hvor bliver jeg underholdt i 2015? Vilhelms forældre gav Vilhelm lommepenge/ Giver mine forældre mig lommepenge? Eleverne får udleveret et evalueringsark (Bilag 10 evalueringsark), som de skal udfylde.