Køge Kraftvarmeværk Dette års fotoserie er optaget på det CO 2

ÅRSRAPPORT 2015

Køge Kraftvarmeværk Dette års fotoserie er optaget på det CO 2 -neutrale Køge Kraftvarmeværk, som VEKS overtog i maj 2012. Køge Kraftvarmeværk er allerede nu en vigtig spiller i VEKS system, da varmen herfra både er den billigste og mest miljøvenlige. Mange projekter er gennemført for at trimme og effektivere værket efter tidens krav og standarder - deriblandt et forbedret anlæg, der brænder træstøv. Læs mere om Køge Kraftvarmeværk i case 1 Miljøprojekt med sidegevinst. FOTO: Claus Peuckert Photography INDHOLD FORORD Klar, parat.? 5 BAGGRUND Oplysninger om selskabet 6 LEDELSESBERETNING Hovedtal- og nøgletal 8 Kontrakter 10 Forventninger til 2016 10 CASES VEKS vision 12 Visioner omsat til praksis - fire cases 13 Miljøprojekt med sidegevinst 14 Duften af miljø, biogas - og penge 17 Behørigt beredskab 19 Viden er til for at blive delt 22 REGNSKAB Ledelsens påtegning 26 Den uafhængige revisors erklæringer 27 Anvendt regnskabspraksis 28 Regnskabsopgørelse 32 Resultatopgørelse 33 Balance pr. 31. december 34 Egenkapitalopgørelse 36 Pengestrømsopgørelse 37 Noter 38 ORGANISATION Embedsmandsudvalg 44 Kundeforum 44 Oganisation, april 2016 45

4 ÅRSRAPPORT 2015

FORORD Klar, parat.? COP 21 - de internationale klimamål er sat, men er vi i Danmark klar til start? Ved COP 21 i december 2015 fik vi en global klimaaftale The Paris Agreement. Verden fik en global juridisk bindende aftale på klimaområdet, som er et tydeligt skridt på vejen mod at omstille verden til at udlede væsentligt mindre CO 2. Forud for aftalen lå et grundigt forarbejde, der var absolut medvirkende til, at Paris-aftalen blev underskrevet af ikke mindre end 196 lande. Alt i alt har disse lande indmeldt reduktionsbidrag, der dækker mere end 96 % af de globale udledninger. Det er i øvrigt tankevækkende, at Kyoto-aftalen fra december 1997 dækkede under 15 % af de globale udledninger. Med aftalen i Paris går vi derfor fra at aktivere få lande til nu at involvere stort set alle verdens lande. De vigtigste nye klimamål er dels at holde den globale temperaturstigning under 2 o C, dels at ilandene har bekræftet løftet om - fra 2020 - at bidrage med $ 100 mia. årligt til ulandenes klimaindsats. Danmarks position inden for energieffektivitet, fjernvarme og -køling kan nu styrkes endnu mere - ovenikøbet på en international platform, hvor vi ved at udbrede vor viden skaber øgede eksportindtægter og arbejdspladser. Med al den viden i bagagen kunne vi for længst have grebet handsken i Danmark. Det modsatte synes at være tilfældet: I 70 erne kunne vi bryste os af brede forlig bag langsigtet energi- og klimapolitik. Det er alene historieskrivning. Det nuværende energiforlig løber ganske vist til 2020, men der stilles ofte politiske spørgsmål til indholdet. Danmark har været toneangivende i EU med hensyn til reduktion af CO 2 -udledningen. Hvor længe holder den position? Det har hidtil været et delmål for dansk energi- og klimapolitik, at kul og naturgas skulle være udfaset i henholdsvis 2030 og 2035. Disse delmål blev i efteråret 2015 droppet af regeringen, mens målet om et CO 2 -neutralt energi- og transportsystem i 2050 er uændret. Regeringen giver udtryk for, at en større del af vort energiforbrug skal baseres på elektricitet, hvilket stemmer overens med den større produktion af vindmøllestrøm. Men vort nuværende afgifts- og tilskudsregime understøtter ikke denne omlægning. Over for skiftende regeringer har den samlede energisektor skreget på en afgifts- og tilskudsreform, der kan understøtte de langsigtede energi- og klimapolitiske målsætninger. Men intet er sket endnu Måske er der alligevel håb Nye forandringsagenterne har vist sig i form af byer og kommuner. De har taget teten i fraværet af stater, der ikke magter at effektuere de langsigtede energi- og klimapolitiske mål. De nye tendenser registreres både i og uden for landets grænser. Et godt eksempel er C40, som er et globalt bynetværk af borgmestre fra verdens førende byer inklusiv København. Man samarbejder for at reducere CO 2 -udledningen og sikre byerne mod klimaforandringerne. C40 er skabt af byer for byer for at fremme konkrete klimatiltag i erkendelse af, at trods udfordringerne er globale, kan løsningen operationaliseres lokalt i kommunerne. VEKS har også for længst grebet handsken og påtaget sig sin del af den komplicerede opgave at realisere de politiske klimaog energimål. Ét område er strategisk energiplanlægning, hvor VEKS er involveret i såvel Region Sjællands STEPS som i Region Hovedstadens Energi på Tværs. I det fremtidige arbejde på tværs af regionsgrænserne vil VEKS også være at finde som en aktiv partner. Et andet område er ombygningen af begge blokke på Avedøreværket til 100 % biomassefyring, hvor VEKS påtager sig et handlekraftigt ansvar. Vi efterlyser dog et aktivt medspil fra det danske folketing. Hvis man skal forhindre fejlinvesteringer og sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed, er det tvingende nødvendigt, at afgifts- og tilskudsordningerne er stabile og robuste - og understøtter de langsigtede politiske klima- og energimål. Vi håber stadig Håber, at Folketinget vil reformere energisektorens afgifter og tilskudsordninger. Ellers risikerer vi, at Danmark slet ikke kan bidrage til at nå de internationale klimamål. De gode hensigter vil blæse væk med vinden. Kun fejlinvesteringerne vil stå mange år endnu. Steen Christiansen Formand ÅRSRAPPORT 2015 5

BAGGRUND Oplysninger om selskabet Formål og hovedaktivitet Vestegnes Kraftvarmeselskab I/S, VEKS, er et fælleskommunalt interessentskab, der drives som en non-profit virksomhed. Selskabet omfatter produktion, transmission og distribution af fjernvarme på Vestegnen i hovedstadsområdet. 12 kommuner på Vestegnen med i alt 472.000 indbyggere hæfter solidarisk for VEKS økonomi. De 12 kommuner er: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Køge, Roskilde, Rødovre, Solrød og Vallensbæk. VEKS blev etableret i 1984 og har det hovedformål at nyttiggøre varme fra kraftvarmeværkerne og overskudsvarme fra affaldsforbrænding, større industrivirksomheder mv. Dette gøres både til gavn for samfundsøkonomi og miljø. Brændselsforbruget er blevet reduceret til 1/3 efter etableringen af VEKS, hvis man sammenligner med, at varmen skulle produceres på oliefyrede kedler hos de lokale fjernvarmeselskaber. Dermed er udledningen af CO 2, svovl og kvælstof ligeledes blevet nedbragt betragteligt. VEKS miljøledelse er godkendt efter EMAS-forordningen og ISO 14001. VEKS fjernvarmesystem Der er anlagt 135 km dobbeltrør med 14 pumpestationer og 56 vekslercentraler, der overfører varmen til de lokale fjernvarmesystemer. Hovedparten af varmen leveres til VEKS fra Avedøreværket og de øvrige kraftvarmeværker i København samt fra affaldsforbrændingsanlæggene KARA/NOVEREN og Vestforbrænding. Transmissionssystemet styres, reguleres og overvåges fra en døgnbemandet driftscentral beliggende i VEKS hovedsæde i Albertslund. Der er en høj forsyningssikkerhed i transmissionsselskabets område, idet 29 lokale kedelcentraler kan bruges som reserve og til supplerende forsyning i særligt kolde perioder. Økonomi og organisation VEKS omfatter fra 2013 fire adskilte områder inden for samme juridiske enhed: VEKS Transmission Køge Kraftvarmeværk VEKS Køge Fjernvarme Tranegilde Fjernvarme Der er pr. 31. december 2015 ansat 70 medarbejdere i VEKS - fordelt med 49 medarbejdere hos VEKS Transmission i Albertslund, 18 medarbejdere hos Køge Kraftvarmeværk og tre medarbejdere hos Køge Fjernvarme/Tranegilde Fjernvarme i Ølby. Administration, IT og stabsfunktioner ligger i VEKS Transmission, som dækker alle fire divisioner. Betegnelsen VEKS dækker den konsoliderede aktivitet inden for de fire områder, hvorimellem der er fuld adskillelse økonomisk set inden for samme SE-nummer. VEKS Transmission forsyner 19 lokale fjernvarmeselskaber med varme på Vestegnen. De lokale fjernvarmeselskaber varetager den videre distribution til private forbrugere, erhvervskunder og institutioner. Den leverede varme svarer til 170.000 familiers forbrug. VEKS deltager med en ejerandel på 1/3 som interessent i Hovedstadens Geotermiske Samarbejde (HGS) med CTR og HOFOR. HGS forestår på koncessionsbasis undersøgelse af mulighederne for at udvinde geotermisk varme via et geotermisk demonstrationsanlæg på Amager (GDA). VEKS har i december 2015 som en afdeling i VEKS Transmission, etableret produktionenheden VEKS Gasmotor (VGM) i Solrød. VGM producerer el til nettet og fjernvarme til VEKS Transmission, baseret på biogas leveret fra Solrød Biogas A/S. 6 ÅRSRAPPORT 2015

Køge Kraftvarmeværk (KKV) producerer som kraftvarmeværk el til nettet, damp til Junckers Industrier A/S og sælger (internt) fjernvarme til VEKS Transmission. Køge Fjernvarme (KFV) er en distributionsenhed, som varetager den videre distribution af fjernvarme til private forbrugere, erhvervskunder og institutioner i Køge. Varmen købes internt hos VEKS Transmission. Tranegilde Fjernvarme (TFV) er en distributionsenhed, som varetager den videre distribution af fjernvarme til kunder i Tranegilde erhvervsområde i Ishøj/Greve. Varmen købes internt hos VEKS Transmission. herunder i forbindelse med sin prisfastsættelse, følge reglerne i Varmeforsyningsloven. Det betyder blandt andet, at VEKS er omfattet af et økonomisk hvile-i-sig-selv-princip, som indebærer, at VEKS i forbindelse med sin prisfastsættelse skal sørge for, at interessentskabets indtægter og udgifter over en årrække skal balancere. Interessenternes ejerandel Vallensbæk 1,42% Solrød 2,31% Rødovre 5,78% Albertslund 13,21% Lovgivning VEKS er underlagt 60 i Lov om kommunernes styrelse. Det betyder blandt andet strammere vilkår for låntagning mv., end der er gældende for både private og enkeltkommunale varmeforsyningsvirksomheder. Som kollektivt varmeforsyningsselskab skal VEKS ved udførelsen af sin virksomhed, Roskilde 18,05% Køge 6,63% Ishøj 3,82% Høje-Taastrup 14,01% Brøndby 10,14% Glostrup 5,69% Greve 5,78% Hvidovre 13,16% ÅRSRAPPORT 2015 7

LEDELSESBERETNING Hoved- og nøgletal Interessentskabets udvikling i de seneste fem år kan beskrives således: (mio. kr.) 2015 2014 2013 2012 2011 Nettoomsætning 1.156 1.089 1.159 1.065 926 Resultat af primær drift -42 17-26 -68 68 Finansielle poster -5-3 -1 1-1 Årets resultat -38 21-2 -61 74 Egenkapital, ultimo 121 122 121 121 122 Samlede aktiver 1.800 1.594 993 464 398 Antal medarbejdere 70 66 68 61 42 Gennemsnitlig lånerente i % 1,2 1,4 1,5 1,6 2,3 Årets resultat i VEKS er et underskud på 38 millioner kroner. Egenkapitalen udgør 121 millioner kroner pr. 31. december 2015. VEKS Transmission Resultatet for 2015 er et underskud på 74 millioner kroner. Samtlige fjernvarmeselskaber på Vestegnen har i 1. halvår 2015 i variabel puljepris til VEKS Transmission betalt 95,06 kr./gj og i 2. halvår 88,32 kr./gj. Den variable puljepris for året 2015 har udgjort 92,23 kr./gj. Den realiserede gennemsnitlige faste pris var 19,02 kr./gj. Overført overdækning ifølge Varmeforsyningsloven (gæld til kunderne) udgør pr. 31. december 2015 i alt 35 millioner kroner. Køge Kraftvarmeværk Resultatet i 2015 er et overskud på 29 millioner kroner, hvorefter akkumuleret underskud fra tidligere år udgør 26 millioner kroner pr. 31. december 2015. Underskuddet er jævnfør tilladelse hertil fra Energitilsynet, ikke modregnet i gæld til VEKS Transmissions kunder. Produktionskapaciteten for produktion af fjernvarme, el og damp på Køge Kraftvarmeværk har været udnyttet fuldt ud i 2015. Køge Fjernvarme og Tranegilde Fjernvarme Resultatet i Køge Fjernvarme udgør et overskud på 4,3 millioner kroner og i Tranegilde Fjernvarme et overskud på 2,4 millioner kroner i 2015. Overskud og underskud i Køge Fjernvarme og Tranegilde Fjernvarme indregnes i overført overdækning ifølge Varmeforsyningsloven (gæld til kunderne) i VEKS Transmission i det følgende år. Fjernvarmetariffen i Køge Fjernvarme og Tranegilde Fjernvarme er fastsat ud fra naturgasprisen i henhold til en særlig model, som er godkendt af Energitilsynet i 2011. Udbygningstakten for fjernvarmenettet i Køge Fjernvarme er revurderet i 2015 under hensyntagen til den faldende gaspris som følge af tilbagerulning af energiafgifterne på fossilt brændsel til niveauet før Forårspakken 2.0 og markedsudviklingen på naturgas generelt. Andel i interessentskabet HGS, Hovedstadens Geotermiske Samarbejde VEKS Transmission deltager med 1/3 som interessent i HGS med CTR og HOFOR. HGS forestår på koncessionsbasis undersøgelse af mulighederne for at udvinde geotermisk varme via et geotermisk demonstrationsanlæg på Amager (GDA). Boringen har i 2015 givet en varmtvandsproduktion på 20 TJ svarende til 0,2% af det samlede varmekøb i 2015 i VEKS Transmission. Den variable produktionspris udgør 85 kr./gj i 2015. Produktionen er lavere end forventet på tidspunktet for etableringen af demonstrationsanlægget. HGS har i 2015 påbegyndt en oprensning af boringen, som har vist sig at blive væsentligt dyrere og indebærer større miljømæssige konsekvenser end forudset. I regnskabet 2015 indgår VEKS Transmissions andel af omkostninger til oprensning af boringen med 13 millioner kroner under faste varmekøbsomkostninger. Oprensningen er ikke tilendebragt pr. 31. december 2015. 8 ÅRSRAPPORT 2015

Varmeprisen hos kunden 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Kr./MWh COOP Tjørnelyparkens Varmecentral Greve Fjernvarme Brøndby Fjernvarme a.m.b.a. Hvidovre Fjernvarmeselskab a.m.b.a. Mosede Bypark Mosede Fjernvarmeværk Albertslund Forsyning Gennemsnit distribution Roskilde Forsyning Ishøj Varmeværk Vallensbæk Fjernvarme Nord Vallensbæk Fjernvarme Syd Svogerslev Fjernvarme a.m.b.a Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning Tranegilde Fjernvarme Køge Fjernvarme Glostrup Forsyning Solrød Fjernvarme a.m.b.a Olie Naturgas Fjernvarme (DK gennemsnit) Varmepriserne hos fjernvarmekunderne på Vestegnen kan generelt konkurrere med individuel opvarmning med naturgas eller olie for en standardbolig. Forudsætning: Priser ifølge Energitilsynets prisstatistik anmeldt af de lokale selskaber august 2015 Gennemsnitsvarmeprisen er beregnet ud fra Dansk Fjernvarmes standardbolig på 130 m 2 med et årsforbrug på 18,1 MWh. Der er ikke sikkerhed for, at alle selskaber forsyner den angivne type standardbolig. Der er ikke medregnet tilslutningsbidrag. Leveringspunkt mellem fjernvarmeselskab og kunde kan være forskellig fra selskab til selskab. Prisen for opvarmning med individuel olie eller naturgas er angivet af Dansk Fjernvarme. Priserne er inkl. moms. ÅRSRAPPORT 2015 9

LEDELSESBERETNING Kontrakter DONG Energy Den 27. marts 2015 underskrev DONG Energy og VEKS en ny kontrakt, der dels omhandler konvertering af Avedøreværkets blok 1 - så blokken kan operere på såvel 100 % biomasse som 100 % kul -, dels levetidsforlængelse af kraftværksblokken frem til 2033. Kontrakten gælder for perioden 2016-2033, og er opbygget efter samme aftalestruktur, som var gældende for aftalen om konvertering af Avedøreværkets blok 2 - indgået i 2013. Konverteringen til biomasse vil være tilendebragt ultimo 2016. Som en del af Avedøre 1 aftalen er indeholdt, at de investeringer VEKS skal afholde ved konverteringen og levetidsforlængelsen af blokken, kan ske som straksbetalinger. Dermed opnår VEKS en billigere finansiering, end hvis DONG Energy skulle skaffe finansieringen til de samlede investeringer, hvorved kapitalomkostningerne reduceres til gavn for varmeprisen. Risikoen for VEKS ved at præstere en straksbetaling er dækket via relevante garantier fra DONG Energy. Vestforbrænding Der har ikke været udarbejdet nye aftaler med Vestforbrænding i 2015. KARA/NOVEREN I 2014 aftalte VEKS og KARA/NOVEREN, at parterne inden udgangen af 2015 ville søge at finde en model, der sikrede en stabil fremadrettet prissætning af varmeleverancerne fra KARA/NOVEREN. Den 21. december 2015 underskrev parterne en allonge til den eksisterende aftale, som sikrer balancerede varmepriser og affaldstakster svarende til niveauerne i Københavnsregionen. Derudover garanteres en dynamisk prissætning, som afspejler de aktuelle markedsvilkår. Endelig arbejdes der hen imod dels et langsigtet mål for varmeprisen, dels at varmeprisen altid ligger på eller under affaldsvarmeprisloftet. VEKS Gasmotor, Solrød Aftale om levering af biogas fra Solrød Biogas A/S til VEKS blev indgået den 20. januar 2016. Aftalen betyder, at VEKS årligt aftager omkring 6.000.000 m 3 biogas, der primært forbrændes i en gasmotor, der producerer grøn el til nettet og fjernvarme. Sekundært anvendes biogassen i en gaskedel til produktion af fjernvarme. Prisen på biogassen er fastsat således, at den som udgangspunkt vil give en resulterende fjernvarmeproduktionspris svarende til affaldsvarmeprisloftet minus 10 %. I perioden 2015-2019 er rabatten sat ud af funktion (se mere om Solrød Gasmotor i case 2). Junckers Industrier VEKS har to aftaler med Junckers Industrier. Den ene aftale omhandler levering af procesdamp - og aftag af flis, savsmuld og pudsestøv - for perioden 1. maj 2012 til udgangen af 2027. Den anden aftale, som kan opsiges med seks måneders varsel, angår gensidigt køb af tjenesteydelser. Forventninger til 2016 VEKS administration deltager sammen med repræsentanter fra distributionsselskaberne i VEKS forsyningsområde i en arbejdsgruppe, der skal starte udarbejdelsen af nye varmeleveringsaftaler mellem VEKS og selskabets kunder. De nye aftaler skal blandt andet tage højde for, at der fremadrettet må forventes en større decentral varmeproduktion. Aftalerne skal ligeledes kunne håndtere en mere kostægte fjernvarmetarif end i dag - det vil sige en variabel varmepris på månedsbasis i stedet som i dag på årsbasis. Aftalekomplekset vil tidligst være på plads ultimo 2016. I 2015 er injektionsboringen på HGS (Hovedstadsens Geotermiske Samarbejde) anlæg på Amager blevet oprenset med det mål at genoprette den oprindelige, forventede produktionskapacitet. Anlægget er igangsat ultimo marts 2016, og den resterende del af 2016 vil blive anvendt til at fastlægge den fremtidige vedligeholdelsesstrategi for anlægget. Da biomasse på sigt kan vise sig af være en knap ressource, har VEKS, CTR og HOFOR tilbage i 2014 igangsat et forsknings- og udviklingsprojekt - med støtte fra EUDP, Energiteknologisk Udvikling og Demonstrations Projekt. Formålet er at undersøge mulighederne for at anvende større eldrevne varmepumper i hovedstadsområdets fjernvarmesystem. I 2016 vil de involverede selskabers bestyrelser beslutte, om man skal gå videre med projektets fase 2. I bekræftende fald vil det indbefatte etablering af to store varmepumpeanlæg på hver 5 MW - det ene med geotermi som energikilde og det andet med spilde-/havvand som energikilde. I Ishøj Lille Erhvervsområde har VEKS efter aftale med Ishøj Varmeværk forestået konverteringen af naturgaskunder til fjernvarme. Projektet vil i første halvår 2016 blive overdraget fra VEKS til Ishøj Varmeværk - inklusiv rettigheder og forpligtelser. 10 ÅRSRAPPORT 2015

ÅRSRAPPORT 2015 11

VEKS vision VEKS vil: - Med basis i Vestegnen være et dynamisk fjernvarmeselskab i stadig udvikling. Dermed mener vi, at vi vil: Fastholde høj forsyningssikkerhed Reducere omkostningerne til drift og vedligeholdelse ved optimal udnyttelse af ressourcerne Til stadighed være konkurrencedygtig Fremstå som en aktiv og troværdig samarbejdspartner Være miljøbevidst Være i besiddelse af nyeste viden Skabe optimale rammer for fjernvarmens og dermed VEKS udvikling - Være en ansvarlig og attraktiv arbejdsplads. Dermed mener vi, at vi vil: Udvise socialt ansvar Motivere og engagere medarbejderne Sikre højt kompetenceniveau hos medarbejderne 12 ÅRSRAPPORT 2015

CASES Visioner omsat til praksis Fire cases viser bredden i VEKS mange funktioner og udviklingsområder I år vælger vi igen at skildre fire eksempler på meget forskellige opgaver i dagligdagen. Fælles for de fire cases er, at de afspejler og konkretiserer VEKS vision. Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Casen Miljøprojekt med sidegevinst handler om et nyt støvbrænderanlæg på Køge Kraftvarmeværk, der ikke mindst minimerer brugen af olie til stort set ingenting. Her kommer man ind på de tre strategier om at være miljøbevidst, fastholde høj forsyningssikkerhed og reducere omkostningerne til drift og vedligeholdelse ved optimal udnyttelse af ressourcerne. Hvorfor kaster VEKS sig ud i et biogasprojekt? Casen Duften af miljø, biogas - og penge demonstrerer flere strategier: Være miljøbevidst, fremstå som en aktiv og troværdig samarbejdspartner og skabe optimale rammer for fjernvarmens og dermed VEKS udvikling. Behørigt beredskab afspejler, at VEKS løbende tilpasser sin kapacitet i takt med omgivelsernes ændrede vilkår og krav. Denne case er et eksempel på at fastholde høj forsyningssikkerhed, motivere og engagere medarbejderne og til stadighed være konkurrencedygtig. Casen Viden er til for at blive delt er et interview med VEKS direktør Lars Gullev. VEKS spiller en rolle i fremtidens Strategiske Energiplanlægning, som bør betragtes i et større perspektiv, for at Vestegnen kan bidrage til at indfri de politiske miljø- og klimamål. Her kommer man ind på at være miljøbevidst, fremstå som en aktiv og troværdig samarbejdspartner og skabe optimale rammer for fjernvarmens og dermed VEKS udvikling. ÅRSRAPPORT 2015 13

CASE 1 Miljøprojekt med sidegevinst Nyt støvbrænderanlæg på Køge Kraftvarmeværk giver stabil drift og udrydder olien Støv er ikke bare støv. Når støvet består af træpartikler, kan det udgøre et vigtigt bidrag til brændselsprocessen i store anlæg. På VEKS kraftvarmeanlæg i Køge udgør træstøv cirka 25 % af den samlede brændselstilførsel til kedel 7 og leveres fra nabovirksomheden Junckers Industrier A /S. Det CO 2 -neutrale kraftvarmeværk fyrer også med træflis og savsmuld. Biobrændslet tilføres kedlen, hvor det forbrændes i to niveauer: Nederst afbrændes flis og savsmuld på en kedelrist - øverst indblæses træstøv i kedlen gennem støvbrændere. Udskiftning VEKS har siden overtagelsen af Køge Kraftvarmeværk i maj 2012 gennemført mange projekter for at trimme og effektivere værket efter tidens krav og standarder. Men hvorfor dog i det hele taget kaste sig over et godt brugt anlæg? Køge Kraftvarmeanlæg er allerede nu en vigtig spiller i VEKS system, da varmen herfra både er den billigste og mest miljøvenlige. Den nuværende andel på cirka 5 % vil på sigt vokse til mindst det dobbelte af VEKS årlige varmekøb - til gavn for alle fjernvarmekunder på Vestegnen. Men undervejs har det kostet at føre værket up to date. Hvad kan bevares, og hvad er udtjent? Hvornår overgår et upålideligt anlæg smertegrænsen for ustabil drift? Hvornår vokser de almindelige vedligeholdelsesomkostninger sig så store, at det kun giver økonomisk og miljømæssig mening at investere i hel ny teknik og/eller anlæg? Nedslidt træstøvanlæg Et af de renoveringsprojekter - som straks sprang i øjnene - var det forældede anlæg, som opbevarer, transporterer, fordeler og afbrænder træstøv. Træstøv er et vigtigt element for forbrændingen i kedlen, der samtidig fyrer med et miks af træflis og savsmuld. En stor del af den anvendte træflis købes fra lokale skovområder, mens savsmuldet er et restprodukt fra Junckers. Oprindeligt stod det meste af træstøv-anlægget uden for kedelbygningen, og var alt i alt voldsomt mærket af tidens tand. Kun de to udendørs siloer, som hver rummer træstøv til cirka et døgns forbrug, var i udmærket stand. Resten af anlægget var groft sagt kassabelt, fordi særligt to problemer trængte sig på: Støvet blev meget uregelmæssigt tilført brænderen, som samtidig var afhængig af støttefyring med olie. Det gamle transportsystem var udformet i en form for rørtrappe, hvilket var en uhensigtsmæssig konstruktion. Først og fremmest kunne transportrøret ikke føre støvet regelmæssigt frem; støvet kom ofte stødvist frem i systemet. Ydermere blokkerede og stoppede røret jævnligt til ved brænderne. Der var kun en udvej: Et nyt transportsystem i form af en ny - og frem for alt helt lige - rørføring. Central fordeler Det gamle udendørs anlæg, som fordelte træstøv til brænderen i kedlen, var stort set gennemtæret af rust. Dette anlæg stod ikke til at redde. Men i stedet for at genopbygge støvfordeleren udenfor, blev løsningen at etablere et helt nyt anlæg oven over kedel 7 inde i kedelhallen. Ud over to nye brændersystemer blev der installeret en hammermølle, som maler støvpartiklerne mindre og mere ensartede. Det nye raffinerede transport- og fordelersystem har samtidig haft den ønskede virkning - nemlig helt at udelukke behovet for at anvende olie til støtte-fyring, som førhen var en forudsætning for at kunne brænde træstøvet. Og det er lykkedes! Olien er stort set udgået af brændselsprocessen på nær i opstart af kedlen, hvor man ultrakort har oliestøttebrænding. I tilgift er kedlens forbrænding generelt optimeret nu, hvor støvet indblæses i en lind strøm i ensartet kvalitet. Ren aske En positiv sideeffekt er, at mængden af aske er blevet mindre og kvaliteten markant forbedret. Med de nye generelt forbedrede brændselsprocesser ender kun 1 % som aske ud af det biobrændsel, man bruger til de to kedler på Køge Kraftvarmeværk. Og asken kan nu genanvendes på bondens marker, da den ikke længere indeholder de forurenende rester fra olien. Al den stund, at man er kommet den supplerende oliestøttefyring til livs, sparer værket en omkostning i millionklassen, og reducerer samtidig miljøbelastningen. Udledningen af NO X falder desuden uden olie blandt andet fordi, man ikke behøver at køre med så høje temperaturer i kedlen, og man med de forbedrede støvbrændere kan optimere brændselsprocessen. Derudover er biobrændsel jo også CO 2 -neutralt. Minimal vedligeholdelse Eftersom det gamle anlæg var både nedslidt og ustabilt, krævede det mange timer til vedligeholdelse. Nogle gange ærgerlig vedligeholdelse, fordi anlægget alligevel gik i stå eller bare gik sin egen skæve gang. Mange timers vedligeholdelse betyder også mange penge. Nu hvor støvanlægget er effektiviseret og optimeret, er der frigjort adskillige mandetimer til andre vedligeholdelsesprojekter, som presser sig på. Dertil skal man lægge, at når det gamle anlæg ofte gik i stå, stoppede produktionen jo også - med driftstab til følge. 14 ÅRSRAPPORT 2015

ÅRSRAPPORT 2015 15

CASE 1 Da man oprindeligt gik i gang med at optimere støvbrænderanlægget, kunne man ikke forudse hele renoveringsprojektets omfang, og flere uforudsete projekter stødte til. Men dette til trods er tilbagebetalingstiden kun to år for det samlede støvprojekt hos Køge Kraftvarmeværk, og dermed en rationel investering. Anlægget tjener sig nemlig hurtigt ind, da den årlige millionhøje udgift til støttefyringsolie nu er forsvundet. Det luner jo også, at man oven i hatten har fået et stabilt anlæg, som kræver minimal vedligeholdelse, og hvor asken er så ren, at den kan anvendes som biogødning - et miljømæssigt rigtig fornuftigt projekt! Køge Kraftvarmeværk Køge Kraftvarmeværk er et decentralt værk med to træfyrede kedler, som bruger CO 2 -neutral biomasse som eksempelvis træflis, slibestøv og savsmuld. Fra december 2013 startede Køge Kraftvarmeværk med at forsyne de nye kunder hos Køge Fjernvarme, der løbende udbygges. En ny transmissionsforbindelse fra Køge til VEKS system blev i starten af 2015 taget i brug. Dermed aftager VEKS dels den billige overskudsvarme fra Køge Kraftvarmeværk dels skaber transmissionsledningen øget forsyningssikkerhed for Køge Fjernvarme med varme fra VEKS system, som førhen kun gik til og med Solrød. Køge Kraftvarmeværk leverer derudover grøn elektricitet til det østdanske højspændingsnet. Da VEKS overtog Køge Kraftvarmeværk 1. maj 2012 blev et ombygnings-/renoveringsarbejde igangsat, da alene blok 8 fungerede. Blok 7 havde stået stille i flere år. Begge blokke producerer el, proces- og fjernvarme, og fungerer som backup for hinanden. Ud over ombygningen af Køge Kraftvarmeværk har VEKS etableret veksler- og en pumpestation til byens nye fjernvarmesystem. VEKS ejer Køge Kraftvarmeværk, hvor der er ansat 18 medarbejdere. 16 ÅRSRAPPORT 2015

CASE 2 Duften af miljø, biogas - og penge En ny varmeenhed i VEKS system så dagens lys i 2015. VEKS biogasmotor i Solrød producerer nu el og varme baseret på biogas fra Solrød Biogas A/S I løbet af sensommeren 2015 startede gasproduktionen på Solrød Biogas, som årligt vil producere cirka seks millioner kubikmeter biogas. VEKS er involveret i projektet som aftager - køber - af biogassen. Ved Solrød varmeværk har VEKS til formålet opført en bygning, som huser en gasmotor, der via en generator producerer grøn elektricitet til elnettet, samtidig med, at kølevandet omdannes til fjernvarme til VEKS system. Hurtig handling Ord blev hurtigt omsat til handling, da Solrød Kommune besluttede at gøre Solrød Biogas til virkelighed. Det officielle selskab bag Solrød Biogas A/S blev stiftet i maj 2014, første spadestik blev taget i september samme år, og der gik kun godt et år, før biogassen strømmede i røret til VEKS. Projektet blev officielt indviet den 16. november 2015. I kølvandet på biogasanlægget fulgte en række projekter for VEKS. Ud over at etablere en gasledning mellem Solrød Biogas og Solrød varmeværk har VEKS investeret i en gasmotor. Gasmotoren vil årligt levere 23 GWh el (ca. 2/3 af VEKS samlede elforbrug) og 28 GWh fjernvarme, hvilket svarer til cirka en procent af VEKS årlige varmesalg. Projektet har opnået stor opmærksomhed inden - såvel som uden - for landets grænser, og er støttet af EU med 3,6 millioner kroner. EU-Kommissionen var af den grund også repræsenteret ved indvielsen ved Dominique Ristori, som kaldte projektet en showcase of excellence til fremme af bæredygtige løsninger. Back up En meget vigtig faktor, når man producerer biogas, er kontinuitet. Da VEKS gik med i projektet var det med garantier om ikke at bryde af for aftaget af biogassen. Man kan nemlig ikke bare skrue op og ned for biogasprocesserne. Biogasanlægget producerer konstant, om end omfang og kvalitet af gasproduktionen kan variere. Derfor kan én gasmotor ikke alene give den fornødne sikkerhed. VEKS har af samme grund skabt nødvendig backup, hvis den nye gasmotor pludselig skulle falde ud. På VEKS central i Solrød er en af to kedler derfor blevet ombygget til både at kunne fyre med biogas og det nuværende brændsel gasolie. Disse kedler fungerer generelt som spids- og reservelastkedler i VEKS system (mere herom i case 3). Den gas, som biogasanlægget fra sommeren 2015 producerede, blev i første omgang alene udnyttet til fjernvarmeproduktion i en af VEKS kedler - dels fordi biogassen i starten ikke var ren nok til at kunne anvendes i en gasmotor, dels fordi gasmotoren først var klar i december måned. Som med alle andre projekter er der en periode med prøvedrift, hvis formål er at luge ud i unøjagtigheder, ustadig kapacitet og fejl. Selvom entreprisen er lagt i eksterne parters hænder, har mange VEKS medarbejdere været involveret i projektet ikke mindst for at sikre, at det lever op til VEKS generelle normer for elarbejde, programmering, signalovervågning, brændere etc. VEKS gasmotor gik i drift i slutningen af 2015. Trods visse indkøringsvanskeligheder havde den allerede inden udgangen af januar 2016 genereret 1.000.000 kwh grøn strøm. Miljøhensyn med bivirkning Biogasanlægget opstod af umiddelbart lidt kringlede - og ildelugtende veje. Beboere ved Solrød Strand havde til tider døjet med en ulidelig stank fra forrådnet tang. Kommunen ville gerne omsætte miljø- og klimavisioner til andet end varm luft. Måske kunne lugtproblemet løses ved en alternativ miljøindsats? For er lugtgenerne fra den rådne tang egentlig ikke det samme som uudnyttet biogas? Kunne den rådne tang forvandles til et aktiv i den kommunale varmeplan? Solrød Kommune satte gang i et større udredningsarbejde og fandt samtidig en række samarbejdspartnere. Analysen skulle påvise, om det gav mening at opføre et biogasanlæg. Anlægget skulle under ét opfylde mange formål: Eliminere strandens lugtgener Genanvende restprodukter fra industrien Genanvende restproduktet fra selve biogasanlægget OG Medvirke til et fald i kommunens CO 2 -udledning for dermed at bidrage til at mindske samfundets generelle afhængighed af fossile brændsler. Analysens udfald var så positivt, at Solrød Kommune - baseret på kendt teknologi - bandt an med at etablere Solrød Biogas A/S med kommunen som eneaktionær. Ud over tang, som startede hele projektet, indgår industrielle restprodukter fra to virksomheder til biogasudviklingen. CP Kelco leverer citrusskaller, som er et restprodukt fra produktion af pektin (stivelse) og Chr. Hansen leverer eluat, som er et restprodukt fra fremstilling af mælkesyrebakterier til mejeribrug. Endelig sætter gylle fra det lokale landbrug gang i gasudviklingen i de store tanke. Når biogassen er udnyttet fra den organiske biomasse, bliver restproduktet i form af afgasset biomasse anvendt som gødning på lokale landmænds marker. Økonomisk neutral VEKS er ikke økonomisk engageret i selve biogasanlægget, ÅRSRAPPORT 2015 17

CASE 2 men har investeret 35 millioner kroner i gasrør og gasmotor. VEKS er af Energinet.dk garanteret en fast elpris på 1,21 kr./ kwh (2015), eftersom brændslet er biogas, hvilket vil give en indtægt på cirka 26 millioner kroner årligt - forudsat en pålidelig produktion. Derudover bliver fjernvarmen fra gasmotoren solgt til VEKS system til en pris, der som udgangspunkt ligger 10 % lavere end prisloftet for affaldsvarme, som i 2015 udgør 96 kr./gj med en overgangsperiode for perioden 2015-2018. Tilbagebetalingstiden for gasmotoren er 20 år. VEKS omkostning til biogassen afspejler, at den samlede økonomi i gasmotorprojektet hverken må give over- eller underskud, da VEKS i alle aktiviteter og projekter arbejder inden for Varmeforsyningslovens rammer. Trods varmen fra gasmotoren kun dækker en % af VEKS samlede varmesalg, vil biogasprojektet samlet set medvirke til, at miljøet årligt skånes for over 40.000 tons CO 2. Denne reduktion udgør over halvdelen af Solrød Kommunes reduktionsmål frem imod 2025. Solrød Biogas Input: 7.400 t tang fra stranden 79.400 t organisk biprodukt fra CP Kelco 60.000 t restprodukt fra Chr. Hansen 53.200 t husdyrgødning Output: 6 mio. m 3 biogas 28 GWh varme 23 GWh el 200.000 t afgasset biomasse, udnyttes som gødning af landbruget Biogasproduktionen kan dække 3.800 hustandes elforbrug og 1.700 hustandes varmeforbrug Biogassen ledes gennem et 4 km langt Ø300-rør til VEKS gasmotor ved Solrød varmeværk Ved fuld produktion forventes leveret 1.100 kubikmeter biogas i timen Forventet produktion med gasmotor: 3,7 MW varme, 3 MW el Solrød Biogas A/S ejes 100 % af Solrød Kommune, som har investeret 105 mio. kr. i anlægget, der er tilbagebetalt i løbet af cirka ti år. Kilde: www.solrodbiogas.dk/ 18 ÅRSRAPPORT 2015

CASE 3 Behørigt beredskab VEKS rør er blevet forlænget, vekslerne blevet flere og nye spidslastcentraler er kommet til i takt med et voksende antal fjernvarmekunder Store forandringer ruller over samfundets infrastrukturer i disse år. Der bygges, udvides og omlægges - også inden for fjernvarme. VEKS eksistensberettigelse er knyttet uløseligt sammen med forsyningssikkerhed. Derfor vurderes omfanget af et passende beredskab jævnligt for at kunne dække eksisterende og nye kundegruppers behov. Med en levealder på knap 30 år er det storkøbenhavnske transmissionssystem ændret løbende, men særligt i de seneste år er der kommet mange nye kunder til via naturgaskonverteringer. Det har foranlediget, at nye rør er lagt, centraler ombygget og flere steder har nye spidslastcentraler set dagens lys. Normal sikkerhed Under normale driftsforhold dækker VEKS varmebehovet med grundlastvarme fra affalds- og kraftvarmeværker. Akkumulatortankene ved Avedøreværket og Amagerværket bruges alene til at optimere fjernvarmedriften - ikke som reserve. Man kan nemlig aldrig garantere at tankene, netop når uheldet sker, vil være fuldt opladede. Normale driftsforhold gælder jo desværre ikke altid. I VEKS overordnede forsyningsstrategi ligger implicit, at VEKS skal kunne dække varmebehovet, uanset om en af de store kraftværksblokke falder ud, en varmeveksler springer læk eller der forekommer brud på systemet. Forsyningen skal kunne opretholdes eller genoptages på kort tid. Beredskabet skal også så vidt muligt tage højde for, at uheldige faktorer indtræffer på en usædvanlig kold dag En række ærgerlige omstændigheder indtraf stort set samtidigt en kold morgen i november i 2014. Først faldt en af Amagerværkets blokke ud, derefter led en af blokkene på Avedøreværket samme skæbne efterfulgt af havari på akkumulatortankene ved Avedøreværket. Hjælpen var, at ti lokale reservelastkedler på Vestegnen på under en time blev aktiveret - hurtigt efterfulgt af yderligere fire lokale kedler. Selvom sådanne sammentræf af uheldige omstændigheder sker, har beredskabet i hele hovedstadsområdet altid stået sin prøve i transmissionssystemets snart 30-årige levetid. Beredskabet styrkes yderlige ved, at VEKS og CTR indbyrdes har aftaler om at stille kapacitet til rådighed for hinanden - hvis situationen tillader det. Aftaler Ved årsskiftet 2009/2010 trådte nye aftaler om spids- og reservelast i kraft mellem VEKS og de lokale fjernvarmeselskaber på Vestegnen. De gamle aftaler stemte ikke længere overens med tidens kapacitetsbehov og var blevet opsagt med fem års varsel. Men lige omkring år 2010 ændrede behovet for øget kapacitet sig ganske markant. Der kom nemlig for alvor gang i naturgaskonverteringerne stort set overalt på Vestegnen. Kun få vestegnskommuner - eksempelvis Albertslund - havde ikke potentiale for at udbygge fjernvarmen, som stort set allerede dækkede hele kommunen. Tilpasninger De første dele af VEKS system blev projekteret og anlagt i slutningen af firserne. Trods systemet blev dimensioneret med ekstra kapacitet i stikledninger og vekslere, er kapacitetsbehovet som nævnt steget.eftersom man ikke kan etablere en ny kedelcentral fra den ene måned til den anden, kræver kapacitetsudvidelser planlægning. Og denne planlægning er ikke mindst betinget af kundernes indmeldte prognoser på den korte bane - men også i et længere perspektiv. Varmeselskabernes prognoser er ikke bare en flyvsk finger i luften, men derimod seriøse bud på det fremtidige forbrug. VEKS indsamler hvert år nøgletal i form af omtalte prognoser fra kunderne sammen med data fra producenter og andre samarbejdspartnere. Kombineret med tekniske beregninger anvendes disse data i et simuleringsværktøj for at kunne vurdere systemets styrker og begrænsninger - nu og fremover. Hvor i systemet er der et voksende varmebehov? Hvilken vej løber fjernvarmevandet? Hvor vil der opstå kapacitetsbegrænsninger? Hvor meget tæller energibesparelser? Der er ikke langt fra en direkte proportionalitet mellem stigende varmebehov og stigende kapacitetsbehov i veksleren/ reserve-lastkedlen. Naturgaskonverteringer har medført et øget varmesalg, men samtidig har de lovpligtige krav om energibesparelser trukket den anden vej. Mange input og lige så mange tekniske beregninger og analyser udpeger de kritiske steder i systemet. Dermed får man et overbliksskabende værktøj til at kunne prioritere, hvor det er mest rationelt og hensigtsmæssigt at udvide, ombygge eller eksempelvis etablere nye spidslastcentraler. Udvidet kapacitet Omsat til virkelighedens verden har føromtalte prognoser og tekniske beregninger i VEKS system ført til en række ombygninger, udvidelser og udvidet kedelkapacitet på Vestegnen (se boksen: Nye stationer og strækninger på Vestegnen). Nogle steder i VEKS system har det i øvrigt på grund af de nye kapacitetskrav været nødvendigt at genleje lokale kedler, som ellers var opsagt i aftalerne fra før 2010. ÅRSRAPPORT 2015 19

CASE 3 At udbygge fjernvarmesystemer og bygge centraler er en dyr affære, så balancen skal findes mellem at garantere forsyningssikkerhed samtidig med ikke at investere i overkapacitet. Teknologi og nye tekniske løsninger kan desuden medvirke til at sikre øget fleksibel forsyning - midlet kan eksempelvis være loddede vekslere. Før i tiden anvendte man alene store boltede vekslere med gummipakninger, som ved havari krævede flere dages reparationsarbejde. Derfor var der enten ekstra vekslerkapacitet eller en reservekedel at trække på i umiddelbar nærhed af alle varmevekslere. I dag anvender VEKS oftest loddede vekslere, som er mindre i kapacitet, langt mere robuste og dermed driftssikre. Til gengæld kan de ikke repareres, hvis de springer læk. De loddede vekslere står på grund af størrelsen ikke alene, og kan individuelt udskiftes inden for kort tid. Dette øger forsyningssikkerheden. Længere rør VEKS transmissionssystem er med sine 30 års levetid løbende blevet ombygget, effektiviseret og vedligeholdt, men er først for nylig blevet udvidet. To nye fjernvarmeområder spirede frem dels i Køge, dels i Himmelev/Risø. I begge tilfælde blev løsningen at forlænge VEKS transmissionsledning. Mod Risø er der anlagt otte km nye transmissionsrør og to nye vekslerstationer. Mod Køge har VEKS anlagt 20 km nye transmissionsrør fra Greve, da den oprindelige forbindelse til den gamle endestation i Solrød ikke kunne overføre den nye store kapacitet fra og til Køge. I Køge er der også etableret en ny pumpe-vekslerstation i umiddelbar nærhed af Køge Kraftvarmeværk, som VEKS også ejer. Selvom VEKS primært betragter forsyningssikkerhed og kritiske punkter i systemets kapacitet isoleret er der også en verden uden for Vestegnen. Ansvarlig for den daglige driftsoptimering i hele hovedstadsområdet er Varmelast.dk - styret af de tre varmeselskaber VEKS, CTR og HOFOR. Varmeselskaberne samarbejder desuden via Varmeplan Hovedstaden om løsninger og projekter til gavn for fællesskabet - på den lange bane (mere herom i case 4). Grund-, spids- og reservelast Grundlasten i hovedstadsområdet dækkes af affalds- og kraftvarmeværker Affaldsforbrændingsanlæg: KARA/NOVEREN Vestforbrænding Amager Ressourcecenter Rensningsanlægget Lynetten Vedvarende energi: HGS demonstrationsanlæg ved Amagerværket Kraftvarmeværker: Avedøreværket Amagerværket H.C. Ørstedværket Køge Kraftvarmeværk Varmeakkumulatorer ved henholdsvis Avedøreværket og Amagerværket Spids- og reservelast Eftersom varmebehovet jo ikke er jævnt fordelt over døgnet eller året kan grundlasten ikke altid dække den aktuelle efterspørgsel. Derfor er der - spredt ud over hele hovedstadsområdet - ekstra kedler til rådighed, som kan bidrage med spidslastproduktion. Disse kedler fungerer også som reservelastkedler, hvis der sker brud eller skade på systemet. Men i kraft af at de konstant står til rådighed, giver de næsten 100 % forsyningssikkerhed til kunderne, også selvom det værst tænkelige uheld - totalt havari i kraftvarmeforsyningen - skulle indtræffe. På Vestegnen vedligeholder VEKS 29 lokale kedelcentraler, som ejes af Vestegnes fjernvarmeselskaber. Nye stationer og strækninger på Vestegnen I de seneste år - samt i nær fremtid har VEKS været involveret i følgende anlægsprojekter: Marbjerg - Risø transmissionsledning: Idriftsat 2015 Køge Solrød/Greve transmissionsledning pumpestation: Idriftsat 2015 Himmelev vekslerstation: Idriftsat 2014 Risø vekslerstation: Idriftsat 2015 Risø Huse vekslerstation: Primo 2016 Kragehave vekslerstation (Høje Taastrup): Primo 2016 Ejby Industri vekslerstation: Idriftsat 2015 Risø spidslastcentral: Ult. 2016 Køge Sygehus spidslastcentral: Idriftsat 2015 Ellemarken spidslastcentral, Køge: Idriftsat 2015 Køge Fjernvarme: Idriftsættes frem til ultimo 2020 Tranegilde Fjernvarme: Idriftsættes frem til ultimo 2016 20 ÅRSRAPPORT 2015

ÅRSRAPPORT 2015 21

CASE 4 Viden er til for at blive delt VEKS direktør Lars Gullev giver sit bud på, hvorfor kommuner, region og forsyningsselskaber er gået sammen om den strategiske energiplanlægning Ambitionen er på en gang at hæve vores vidensniveau, modvirke lokal suboptimering, dele erfaringer og undgå dobbeltarbejde, slår Lars Gullev fast. Kommunerne har i en årrække været pålagt at arbejde med strategisk energiplanlægning, men det har flere steder været svært at løfte opgaven med at få omsat klimaplaner, visioner og udledningsmål til konkrete initiativer. Kommunerne er dog ikke alene om at stå over for store forandringer og nye prioriteringer. Også Regionen og forsyningsselskaberne i hovedstadsområdet gennemgår omstillingsprocesser, som kræver investeringer i milliardklassen. Målet for alle parter er et fossilfrit Danmark år 2050. Koordinering Hvordan skal vi prioritere ressourcerne? Hvor længe holder vores produktionsapparat? Hvordan opnår vi bedst og billigst at omstille hele energisystemet til vedvarende energi i hovedstadsregionen? Hvordan kan vi leve op til klimakrav - lokalt og globalt? Disse og mange andre spørgsmål trænger sig på for hele energisektoren. Svarene på så store spørgsmål finder vi bedst i fællesskab. Vi har behov for at hæve det fælles niveau af nødvendig viden. Viden, som kan være meget svær at finde - og hvis det lykkes - uhyre kompleks at bruge, konstaterer Lars Gullev. Derfor valgte Region Hovedstaden, 29 kommuner og forsyningsselskaberne i hovedstadsområdet at gå sammen i den første fase af den strategiske energiplanlægning i samarbejdsprojektet Energi på Tværs, der kort sagt har til formål, at koordinere den strategiske energiplanlægning på overordnet plan for at kunne realisere de nationale klima- og energipolitiske målsætninger. Energiområdet bliver dag for dag mere reguleret og indviklet. Og det er et meget komplekst område, som næsten ingen fagmedarbejdere kan holde sig ajour inden for. Navnlig ikke, hvis vi hver især i hver vores isolerede verden skal være godt klædt på, siger Lars Gullev. Derfor var et højt fælles vidensniveau netop en af målsætningerne med Energi på Tværs. Samtidig rammer det også et fagligt kompetencebehov hos kommunerne, der har myndighedsbehandlingen af fx projektforslag. Tekniske fagmedarbejdere beskæftiger sig med meget andet end alene varmeplanlægning. Snart virkelighed I forlængelse af Energi på Tværs forventes i løbet af 2016 igangsat et fælles initiativ med titlen Strategisk Energiplanlægning - Fossilfri 2035. Målet er ar understøtte kommuner og forsyningsselskaber i hovedstadsregionen i at realisere energivisionen. Et fælles projektteam for dette nye initiativ forventes i løbet af sommeren 2016 at være etableret med en projektleder og en fagmedarbejder. De nye medarbejdere bliver ansat til opgaven i regi af projektejeren Gate 21 - se boks. Derudover bidrager et antal indlånte medarbejdere fra kommuner og forsyningsselskaber til at løse opgaverne. Udviklingsprojektet er tofaset, da man politisk undervejs skal vurdere mål og midler efter 2018. Alle parter i projektet ser frem til, at vi nu får slagkraft i samarbejdet, lyder det fra Lars Gullev. Blandt teamets opgaver bliver: Udarbejde en fælles strategisk energiplan, baseret på analyser og mål for fælles handlemuligheder indenfor syv særlige indsatsområder: 1) Energibesparelser, 2) Individuel opvarmning, 3) Gas, 4) Affald, 5) Transport, 6) Fjernvarme og indpasning af vedvarende energi, 7) Udvidelse og omlægning til fjernvarme. Samlet investeringsplan for energiforsyningen Business cases for implementering af projekter Understøtte projekter Sikre politisk forankring i kommunerne Ikke lukket klub Fælles for ånden i samarbejdsprojektet Strategisk Energiplanlægning Fossilfri 2035 er ikke kun at generere viden, men i lige så høj grad at formidle og koordinere ekspertise og erfaring. Vi skal alle blive klogere. Vi må ikke arbejde fragmentarisk og isoleret. Vi har alle mange fremtidige udfordringer. Og vi løser bedst store opgaver i fællesskab, påpeger Lars Gullev. Projektteamet skal inspirere og rådgive kommunerne i nært samarbejde med samme kommuner og forsyningsselskaber. For at projektteamet for alvor kan operere kommer partnerne også til at bidrage med arme og ben - og kloge hoveder, fortsætter Lars Gullev. De tilknyttede fagmedarbejdere fra kommuner og forsyningsselskaber deler dermed deres specialkompetencer; kompetencer som derfor straks skal registreres, så man får overblik over, hvem der kan bidrage med hvad. Når parterne i samarbejdet bidrager med medarbejdere, opnås dels forankringen i kommunerne dels i forsyningsselskaber, der jo oftest vil blive de udførende i at realisere projekterne. Strategi Målet er at sikre forankring og sammenhæng samt opnå gennemslagskraft både internt og eksternt. 22 ÅRSRAPPORT 2015

CASE 4 Det nye projektteam bliver en enhed uden kommercielle interesser, og vil i praksis samarbejde med en række eksterne konsulenter og rådgivere. Region Hovedstaden finansierer halvparten af projektteamets omkostninger - resten af kommuner og forsyningsselskaber. Vi har bevidst arbejdet med en forpligtende model, der samtidig er fleksibel, understreger Lars Gullev. Det står fx en kommune eller et forsyningsselskab frit for, om man vil levere sit bidrag via indlån af medarbejdere eller kontante bidrag. Et fælles commitment og et klart beslutningsgrundlag er vigtigt. Beslutningsoplægget skal fremstå som en samlet pakke. Der skal sikres opbakning til projektet og beslutningsprocesserne hos forsyningsselskaber, og kommuner skal inkluderes i projektets planlægning. Leverancen omkring business cases skal konkretiseres ved eksempler, fx hvordan projektsamarbejdet kan bidrage med effektiviseringer. Energi har jo mange udtryk, så vores projekt bliver naturligvis også koordineret med andre initiativer inden for eksempelvis transportområdet, slutter Lars Gullev. Vision Hovedstadsregionen skal være førende inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri og transportsektoren skal være fossilfri i 2050. Vision godkendt af KKR Hovedstaden den 26. juni 2015 Vi har behov for at hæve det fælles niveau af nødvendig viden. Viden, som kan være meget svær at finde - og hvis det lykkes - uhyre kompleks at bruge. VEKS direktør Lars Gullev Gate 21 Gate 21 er et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner, der arbejder for det fælles mål at accelerere den grønne omstilling. Den grønne omstilling står højt på den internationale dagsorden. Løsningerne efterspørges globalt. Det er en fælles chance, og vi kan med de ambitiøse politiske mål i regionen styrke danske virksomheders forspring og tiltrække flere udenlandske investeringer i de grønne løsninger. Gate 21 s vision er at gøre Greater Copenhagen til den førende region i verden for grøn omstilling og vækst. Strategien tager udgangspunkt i at bruge regionernes og kommunernes efterspørgsel til at udvikle, demonstrere og udbrede nye energi og ressourceeffektive løsninger på klima- og energiområdet. Kilde: www.gate21.dk/ ÅRSRAPPORT 2015 23