Undervisningsmateriale

Støttet af Undervisningsmateriale Indeholder: 1-2 lektioner (musik) Lynintroduktion (klasselærer/vikar) Skolekoncert for mellemtrinnet Undervisningsmateriale til MUSIK Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål

Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske oplysninger 5 Sådan downloader du musikeksemplerne 6 Plakat til opslagstavlen Paul & Peter - in a serious banjo mood... Foto: Karina Tengberg 7 Undervisningsmateriale til musik 8 Sådan bruges materialet 9 Vi præsenterer...peter & Paul Banks (lærer/elev) 10 Et nærmere kig på Peters 3 banjoer (elev) 11 Et nærmere kig på Pauls 4 strengeinstrumenter (elev) 12 Lidt flere facts om de 7 strengeinstrumenter (lærer) 14 Fra kalabas til banjo - en rejse over Atlanten (baggrundsartikel (3 s) lærer/elev) MUSIKSEMPLER TIL DOWNLOAD FRA WWW.LMS.DK 1. Brilliance 2. The Cuckoo 3. Bint Shalabia 4. Resonator-banjo 5. Open back banjo 6. Båndløs open back banjo 7. Guitar 8. Mandocello 9. Mandolin 10. Dobro Se Sådan downloader du musikeksemplerne på side 5 Se Til kontaktlæreren side 3 Forsidefoto: Karina Tengberg 2

Til kontaktlæreren KONCERTEN Koncerten med Paul og Peter Banks - far og søn - former sig som en musikalsk rejse i banjoens tegn! Vi følger banjoen fra dens afrikanske rødder til integrationen i amerikansk folkemusik bl.a. bluegrass og C&W. Der fortælles om afrikanske slavers påvirkning af den amerikanske musikarv, og hvordan musik og historier viderebringes gennem generationerne - og at man på den måde selv bliver en lille del af den store musikfortælling. Paul og Peter synger og spiller på diverse banjoer (bl.a. båndløs banjo), guitar, mandolin, mandocello og mundharpe, og undervejs inddrages børnene på forskellig vis. MUSIKERNE ER Paul Banks - guitar, mandolin, mandocello, dobro, sang Peter Banks - div. banjoer, mundharpe, sang Paul & Peter laver de sidste finjusteringer inden koncerten Foto: Karina Tengberg UNDERVISNINGSMATERIALE Materialet er rettet mod MUSIK og præsenterer bl.a. de 7 forskellige strengeinstrumenter, de to musikere har med og spiller på til koncerten - med særligt fokus på på banjoen og dens særlige udviklingshistorie. På s. 8 er der forslag til forskellig brug af materialet, fra en 15 minutters lyn-introduktion til et mere udvidet forløb fra 45-90 minutter, alt efter mulighed og behov. Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede musiklærere. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på 8619 4570. HENT FRA WWW.LMS.DK Undervisningsmaterialet downloades som pdffil fra LMS hjemmeside www.lms.dk Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen. Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Med venlig hilsen LMS og Paul & Peter Banks EN GOD KONCERT Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man undervejs bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem. 3

Praktiske oplysninger i Målgruppe: Mellemtrin Antal elever: 120 Opstillingstid: 30 minutter Nedtagningstid: Lokale: Scene: Mørklægning: Publikum: Strøm: Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: 30 minutter Koncerten er overvejende akustisk, så helst ikke et gennemgangslokale. Stiller op direkte på gulvet, ca. 3x 5 m. Der skal være plads til et medbragt bagtæppe Nej Helst siddende på madrasser på gulvet i en halvcirkel omkring scenepladsen 220 V Ja, tak Vand, kaffe, the m./ mælk. Evt. lidt frugt og brød. Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. KONTAKTPERSON Paul Banks Mobil: 2892 9028 E-mail: paul@paulbanks.dk EVALUERING Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på www.lms.dk. Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 4

Sådan downloader du musikeksemplerne 1. Gå ind på www.lms.dk. 2. Log på via den sorte login-boks i højre side. 3. Skriv skolens e-mailadresse (det er altid skolens mailadresse, der er brugernavn til lms.dk) og skolens adgangskode. 4. Kan du ikke huske skolens adgangskode, klik da på Glemt kode. Skriv så skolens mailadresse, og tryk på Send loginoplysninger. Kodeordet sendes nu både til skolens mailadresse og den mailadresse, LMS har registreret på kontaktpersonen. 5. Når du logger på, kommer du direkte til skolens koncertplan. Øverst vælger du, hvilken sæson du vil se. 6. Find den koncert, du mangler materialer til, og klik på musikgruppens navn, der står øverst ved koncerten. 7. Du kommer nu til musikgruppens side på lms.dk. 8. I højre side kan du downloade musikeksempler og undervisningsmateriale. 9. Klik på de filer, du vil downloade, og tryk Gem (ikke Åbn, da det kan give problemer i nogle browsere). 10. Herefter kan filerne enten afspilles på computeren, smartboard, overføres til mp3-afspiller/smartphone/tablet eller brændes over på en cd. 5

Støttet af KONCERT Foto: Karina Tengberg Paul & Peter Banks KLASSER STED TIDSPUNKT www.paulbanks.dk

Paul & Peter Banks Over Atlanten Undervisningsmateriale til musik Materialet må kun anvendes i LMS-regi. LMS 2014 www.lms.dk 7

SÅDAN BRUGES MATERIALET Her er 3 forslag til, hvordan materialet til koncerten med Paul og Peter Banks kan bruges - alt efter klassetrin og den tid, der er til rådighed: 1. LYN-INTRODUKTION 15 min [musik-/klasselærer/vikar] Materiale: Præsentationsseddel s. 9 + lydeksempler 1-3 Er det svært at finde tid til at forberede børnene til koncerten, kan lyn-introduktionen være en god løsning: Hæng koncertplakaten op i klassen så eleverne kan se, hvordan duoen ser ud. Fortæl klassen lidt om koncerten og de to musikere, fx at de spiller på forskellige strengeinstrumenter, bl.a. banjoer, mandoliner og guitar. Spil et eller flere af de tre musikeksempler med duoen [Lydeksempel 1-3]. 2. DEN LILLE PAKKE 1 lektion [musiklærer] Materiale: Præs.seddel s. 9, elevark/lærerark om instrumenterne s. 10-13 og lydeksempler 1-10 Er der lidt mere tid at gøre med, kan man udvide lyn-introduktionen med at fortælle lidt mere om instrumenterne vha. elev- og lærerarkene på s. 10-13. Lyt desuden til lydeksemplerne 4-10, hvor Paul og Peter fortæller om hvert instrument for sig og spiller lidt på det. Introducer eleverne til gruppen og koncerten. Uddel arkene med instrumentoversigter (s. 10-11) til eleverne, og lyt sammen på lydeksemplerne med hver enkelt instrument (nr. 4-10). Slut af med at høre de tre musikeksempler med duoen (nr. 1-3) og prøv sammen at identificere de strengeinstrumenter, de spiller på i hvert nummer. 3. DEN STORE PAKKE 2 lektioner [musiklærer] Materiale: Lærer og elevarkene s. 9-16 samt lydeksempler 1-10 Endelig kan man vælge at lave et lidt længere samlet forløb, hvor man også inddrager den vedlagte baggundsartikel om banjoens udvikling på tværs af Atlanten fra afrikansk hjemmelavet instrument til et moderne amerikansk instrument (s. 14-16) - en udvikling med rødder i et sort kapitel i amerikansk historie. I de små klasser kan læreren videreformidle stoffet til børnene, mens artiklen godt kan læses af eleverne selv i de større klasser. Følg forløbet i Den lille pakke, og fortsæt så med: Fortæl om/snak om baggrundshistorien om banjoens udvikling, overlevering af musik m.m. og slut af med at se klippet med Jeff Davis, der fortæller om hans særlige banjo. 8

Vi præsenterer... LÆRER/ELEV PAUL & PETER BANKS Over Atlanten PAUL PETER Foto: Karina Tengberg Paul og Peter Banks er far og søn og begge folkemusikere og sangskrivere. De synger og spiller på diverse banjoer (bl.a. en båndløs banjo), guitar, mandolin, mandocello, dobro og mundharpe, og til koncerten fortæller de bl.a. om banjoens forunderlige rejse fra Afrikas savanne lige ind i hjertet af den amerikanske folkemusik. Paul Banks har været en skattet guitarist, sanger og sangskriver på den danske musikscene i over fyrre år. Han har modtaget adskillige priser for sin musik, og han har spillet langt over tusinde skolekoncerter i forskellige sammenhænge. Peter Banks lærte sine første banjotoner fra Paul, men han har for længst overgået ham på instrumentet og gjort banjoen til sit hovedinstrument. Han studerer på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor han i øvrigt er den første til at blive optaget på netop banjo. LYT TIL DISSE TRE MUSIKALSKE STOP PÅ REJSEN OVER ATLANTEN: Lydeksempel 1 BRILLIANCY er et eksempel på bluegrass og spilles her på resonator-banjo og guitar. Lydeksempel 2 THE CUCKOO er en amerikansk oldtime sang fra Apalache bjergene. Paul og Peter skiftes til at synge, og spiller på openback 5-strenget banjo og guitar. Lydeksempel 3 Melodien BINT SHALABIA findes både i Senegal og Cuba. Den spilles her på båndløs 5-strenget banjo og mandocello. Hør mere om instrumenterne 9

ELEVARK Et nærmere kig på... Peters 3 banjoer 5 str resonator-banjo Lydeksempel 4 5 str open back-banjo Lydeksempel 5 5 str båndløs open back banjo Lydeksempel 6 Lige siden Peter for første gang fik en banjo i hånden, har han været vild med dens sprøde klang. Men en banjo er ikke bare en banjo - den kan faktisk lyde meget forskelligt, alt efter hvilken slags det er. Materialet den er lavet af, om strengene er nylon eller omviklede, om en er åben eller lukket bagpå, om den har bånd eller er båndløs - alle disse ting har indflydelse på, hvordan den lyder. På lydeksemplerne ovenfor præsenterer Peter de tre banjoer han har med til koncerten: Resonatorbanjoen, open back banjoen og den båndløse open back banjo. 10

ELEVARK Et nærmere kig på... Pauls 4 strengeinstrumenter Akustisk guitar Lydeksempel 7 Resonatorguitar (dobro) Lydeksempel 10 Mandocello Lydeksempel 8 Mandolin Lydeksempel 9 Paul er først og fremmest guitarist, men har altid haft en stor kærlighed til alle mulige andre sjove strengeinstrumenter også - og nogle af dem tager han med og spiller på til koncerten. Fx hans mandocello, en stor mandolin med en særlig dyb og sprød klang, og den særlige resonator-guitar (dobro), hvor klangkassen er lavet af metal, og som man spiller på med slide-rør for at få glidende klagende klange ud af den. Hør Paul fortælle mere om instrumenterne og give eksempler på, hvordan de lyder i de ovenstående lydeksempler. 11

Lidt flere FACTS OM DE 7 INSTRUMENTER Først lidt mere info om Peters banjoer: (se oversigtsark m. billeder og lydeksempler på s. 10) LÆRERARK Resonator-banjo 1. RESONATOR-BANJO (5 STR) RESONATOR-BANJOEN er den største og tungeste af Peters tre banjoer. Kroppen består af træ, metal og messing og er meget massiv. Resonator-banjoen kan spille meget højt. Det skyldes især tre faktorer: dels kroppens massive design, dernæst at den til forskel fra de to andre banjoer har en bund, og så fordi skindet er spændt meget stramt ud. Den har også en lidt mere spids klang. Ofte spiller man på resonator-banjoen med fingerpicks en slags klør af metal og plastik, som man sætter på højre hånds tommel-, pege- og langefinger, og dette er også med til at øge lydstyrken og den spidse klang. Denne type af banjo bruges traditionelt i genrer som bluegrass og country. 2. OPEN BACK BANJO (5 STR) En OPEN-BACK (= åben bund) BANJO er oftest skåret ud i træ og har, som navnet indikerer, ikke nogen bund. Derfor spiller instrumentet ikke lige så højt som resonatorbanjoen, idet noget af lyden ryger direkte ud af bunden. Der er ikke så meget masse til at få den til at klinge. Der spilles traditionelt på open-back banjo i den gamle bjergmusik fra USA, som også kaldes Old-time, hvor teknikken clawhammer er meget central. Her bruger man aldrig fingerpicks. Open back banjo Båndløs open back banjo 3. BÅNDLØS OPEN BACK BANJO (5 STR) BÅNDLØS OPEN BACK er den banjo, Peter spiller på, som lyder og minder mest om instrumentets forfader fra Afrika. Den har ingen bund, og den heller ingen bånd på halsen, ligesom dfx guitaren har. Det minder mere om halsen på et strygerinstrument som fx violin. Desuden er skindet kun halv-barberet der er stadig lidt gedepels på, hvilket dæmper klangen. Den lyder meget anderledes end de to andre. Tonerne klinger ikke så længe og den spiller meget sagte ift. de to andre banjoer. Det er lidt sværere at spille på den båndløse, da man ikke har nogen indikation, for hvor tonerne ligger på instrumentet. Man bliver nødt til at lytte godt efter for ikke at spille falsk. 12

LÆRERARK FACTS OM DE 7 INSTRUMENTER (fortsat) - og så lidt mere info om Pauls strengeinstrumenter: (se oversigtsark m. billeder og lydeksempler på s. 11) Akustisk guitar 4. AKUSTISK GUITAR GUITAREN kender alle. Paul spiller på en akustisk guitar, hvilket lidt firkantet vil sige, at al lyden bliver skabt i instrumentets hule klangkasse. I modsætning hertil skabes lyden i en el-guitar af en eller flere mikrofoner (pick-up er) på guitaren, og forstærkes derefter af en guitarforstærker, før lyden sendes videre ud i rummet. Lyden kan desuden også påvirkes af pedaleffekter. 5. MANDOCELLO + 6. MANDOLIN...er faktisk to sider af samme sag! MANDOLIN familien har nemlig - ligesom violinfamilien fire medlemmer: Mandolinen er den mindste, den svarer til violinen. Næst i rækken er mandolaen, som svarer til en bratsch. Derefter kommer mandocelloen, som svarer til en cello. Til sidst findes der et meget sjældent mandolininstrument: mandobassen, som svarer til en kontrabas. I modsætning til violinen har mandolinen ikke 4 men hele 8 strenge (4 dobbeltstrenge i par). Man slår strengene an vha. et plekter (et trekantet stykke plastik eller andet hårdt materiale). Mandocello Mandocelloens lyd er dyb og sprød og velegnet til bastoner og dybe melodier, mens mandolinen klinger mere lyst og diskant. Tidligere fandtes store mandolinorkestre med mange mandoliner i alle størrelser. I dag er der vist ikke mange af den slags orkestre tilbage. Nu bruges mandolinen ofte som solistinstrument især i folkemusik, mens mandocelloen blandt andet høres som akkompagnerende instrument i irsk folkemusik. Mandolin Dobro 7. RESONATORGUITAR (DOBRO) Dobro er egentlig navnet på et guitarfirma, men er i dag blevet fællesbetegnelse for en resonatorguitar. Den type guitarer har ofte en hals af træ og en krop af metal. Under strengene er et slags tragt af aluminium, skjult bag en rist i guitarens dæk (top). Tragten forstærker klangen og gør den lidt skinger og metallisk. Idéen med resonatoren var netop at forstærke lyden af instrumentet, før el-guitarens dage. Instrumentet har en særlig, lidt skinger, banjo-agtig klang, som især mange blues- og countrymusikere tog til sig. Her spiller man ofte på den med slide, en spilleteknik, hvor man glider et rør eller massivt stykke metal eller glas mod strengene med den ene hånd, mens man slår strengene an med den anden. Det giver en helt speciel lyd. 13

LÆRER/ELEV Fra kalabas til banjo - En rejse over Atlanten Akonting Sp: Hvad er 500 banjoer på bunden af Kattegat? Sv: En rigtig god begyndelse! Der findes et hav af (dårlige) vittigheder om banjoer og banjospillere måske fordi instrumentet ofte er blevet brugt af cirkusklovne, eller i minstrelshows og happy jazz, og derfor ikke altid blevet taget lige alvorligt. Men det er en skam, for en banjo er et meget udtryksfuldt og varieret instrument, der kan meget mere end blot være et komisk musikalsk element. Der findes mange slags banjoer med vidt forskellige udtryk, og nogle af dem vil I møde til koncerten med Paul & Peter Banks. Historien bag instrumentet Banjo Når Peter til koncerten griber sin banjo og begynder at spille, er det instrument, han holder i hænderne, resultatet af en lang udviklingsproces, der startede for flere hundrede år siden på savannen i Afrika. Over Atlanten Men udviklingen fra afrikansk strengeinstrument til moderne amerikansk banjo skyldtes nogle meget barske kendsgerninger. For ca. 400 år begyndte mange europæiske lande (og siden USA) at røve gratis arbejdskraft fra Afrika i form af menneskeslaver. Denne handel med afrikanske slaver voksede sig hurtigt kæmpestor og fortsatte gennem flere hundrede år. Størstedelen af USA s sorte befolkning nedstammer således fra de millioner af afrikanere, som blev bortført og solgt til plantageejere i de amerikanske sydstater, hvor de levede under forfærdelige kår. Her blev de sat til at dyrke bomuld og tobak og udføre andet arbejde, som deres hvide ejere ikke havde lyst til at udføre. Denne gratis arbejdskraft banede vejen for en kæmpe økonomisk opblomstring i USA s sydstater i 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet, men betød til gengæld meget hårde tider for slaverne. Slavernes musik Slaverne havde naturligvis deres egen musik med sig, og selv om de oftest ikke fik lov til åbent at dyrke deres egen religion, musik og kultur, byggede de dog i smug hjemmelavede instrumenter, som mindede om de trommer og strengeinstrumenter, de spillede på i Afrika som fx kora, akonting og ngoni. De relativt primitive banjolignende strengeinstrumenter, som var kommet over Atlanten til USA med slaverne, ændrede sig med tiden til den moderne og mere sofistikerede banjo, vi kender i dag. I dag møder man især den moderne banjo indenfor amerikansk (country, oldtime, bluegrass m.m.) og irsk folkemusik, og selvom den mest af alt ligner en rund guitar, er den måske tættere på at være en slags tromme med strenge og gribebræt. Klangkassen, der skaber banjoens lyd, består nemlig af et hårdt udspændt skind over en træ/metal-ramme. Når strengene slås an over det udspændte skind, giver det instrumentet den karakteristiske sprøde, lidt metalliske klang. I Afrika har man i århundreder på samme måde spændt et tørret gedeskind ud over en udhulet, tørret kalabasfrugt, sat en hals på, og spændt tarmstrenge på og skabt en kora, en akonting eller en ngoni. Disse hjemmebyggede instrumenter er den moderne banjos forfædre. Familieligheden med banjoen er da også klar. Efter slavernes frigivelse blev en del tidligere slaver musikere, fx i de mange minstrelshows, der turnerede rundt i USA. I nogle tilfælde var de sorte dog blot hvide musikere, der var sværtet i hovedet, som det ses på dette billede. Bemærk dog banjoen. 14

LÆRER/ELEV Professionalisering Det skyldtes bl.a., at dygtigste slavemusikere fik rigtige instrumenter af deres ejere, og hvis de var rigtig dygtige, blev de lejet ud til fester, hvor de spillede til dans. Den musik, de spillede var europæisk de havde nemlig lært salmer og europæisk dansemusik på plantagerne - men de spillede musikken på deres egen måde, og således kom Afrika gradvist til at sætte sit præg på amerikansk musik. Senere, efter slavernes frigivelse i sidste halvdel af 1800-tallet, blev musikken et af de steder, de sorte kunne finde arbejde, fx i omrejsende minstrel-shows og tidlige jazzorkestre, og derfor fik sat dybe kulturelle spor. I takt med, at brugen af banjoen voksede, blev selve udformningen forfinet og lydstyrken gjort kraftigere, og konturerne af dens moderne udseende tog efterhånden form. Oppe i de fattige bjergegne i USA finder man dog den dag i dag stadig mange eksempler på meget enkle, hjemmebyggede banjoer, lavet af hvad man lige havde for hånden De blev skabt til at kunne underholde hinanden med i de lange vinteraftener i tiden før radio og TV. En banjo kan være ret stor......eller ret lille! I 1960 erne gjorde Freddy Fræk sit til at gøre banjoen populær herhjemme i Danmark. Han indspillede mange muntre sange - altid til banjo-akkompagnement. Nogen af jer kender ham måske også som morens ven Frede i TV-serien Sonja fra Saxogade MUNDTLIG OVERLEVERING Grioten I Afrika findes en tradition for en særlig vigtig slags historiefortæller: en griot. Den afrikanske stammekultur var oprindeligt en mundtlig kultur (dvs, at man ikke skrev sin historie ned), og derfor skulle der i enhver stamme være en person, grioten, hvis arbejde det var at huske stammens historie. Hvervet som griot gik og går stadig - typisk i arv fra far til søn, og strækker sig ofte tilbage gennem utallige generationer. Historiefortælling i Afrika er tæt forbundet med musik, og grioter var ofte selv musikere. Grioten varetog mange roller i stammen, og kunne bl.a. også være politisk rådgiver og dommer. I Afrika siger man, at hver gang en griot dør, svarer det til, at et bibliotek brænder ned. Grioter kan ofte huske mange århundreders historie. Ligesom i griot-familierne går hvervet som musiker også ofte i arv i samme familie i Afrika. Således bliver sønnen af en dygtig koraspiller ofte selv koraspiller, ligesom man også tidligere kendte det i Danmark indenfor mange forskellige håndværksfag, hvor børn stod i lære ved forældrene og siden førte håndværket videre. Den musikalske arv At musikken overleveres fra generation til generation i de samme familier, er ikke noget, som begrænser sig til Afrika her er det blot meget udtalt. Det samme gør sig gældende de fleste steder med en stærk og levende folkemusiktradition: i Østeuropa, i Irland og i USA. Det er heller ikke ualmindeligt at hele familier spiller musik sammen. I USA er en af de mest berømte folkemusik/country familier The Carter Family. Inden for gospel musik var der f.eks. The Staples Singers, i bluegrass The Stanley Brothers. 15

LÆRER/ELEV Paul & Peter - fra far til søn En lignende overlevering mellem generationerne gælder også for de to musikere Paul og Peter Banks, som I skal høre til koncerten. De er nemlig far og søn. Paul gav sin søn hans første guitar som lille knægt og lærte ham at spille på den, og har siden videregivet en stor del af sine mange års musikerfaringer til sin søn. Siden blev sønnen Peter optaget af banjoens særlige klang og videreudviklede sit spil på den og begyndte at udforske de mange variationer af instrumentet, der findes på dens lange rejse gennem århundrederne fra Afrika til USA og endelig til Danmark, hvor Peter nu fører de musikalske traditioner videre. Paul & Peter Banks godt i gang med at føre traditionerne videre... Afrunding Til slut er her et lidt pudsigt eksempel på en speciel overleveringskæde, som den amerikanske folkemusiker og banjospiller Jeff Davis engang oplevede på en skolekoncertturné i Norge. Læs beretningen om Jeff i rammen til højre, og se derefter videoklippet, hvor han viser den hjemmebyggede banjo, historien handler om. Hang down your head, Tom Dooley Hang down your head and cry... Foto: Sarah Banks Johns EN UTROLIG BANJO-HISTORIE! På et tidspunkt spillede oldtime-specialisten Jeff Davis skolekoncerter i Norge med et par norske folkemusikere, og efter en koncert fik en nysgerrig elev lov til at prøve den særlige lille hjemmebyggede banjo Jeff spillede på. Eleven sad lidt med banjoen i hånden og spillede så forsigtigt et par strofer af den gamle folkesang Tom Dooley som i 1960 erne blev gjort kendt over hele verden af folkgruppen The Kingston Trio. Netop det musikvalg gav Jeff kuldegysninger. Det var nemlig Jeffs gode ven og nabo, Frank Warner, en legendarisk oldtime folkemusiker, der oprindeligt havde lært The Kingston Trio sangen. Selv havde Warner lært sangen af en gammel farmer og musiker fra Louisiana, der hed Frank Prophet. Og tro det eller ej, men netop den banjo, som eleven sad med i hænderne, havde Jeff fået foræret af samme Frank Prophet, som mange år tidligere selv havde bygget den af ting og stumper, han fandt i sit hus! Men historien slutter ikke her, for hvor kendte Frank Prophet mon sangen Tom Dooley fra? Jo, den havde han lært af sin gamle tante, der havde kendt ja - den virkelige Tom Dooley (eller Tom Dula, som han egentlig hed)! Hun havde hørt sangen sunget af Tom Dula selv, der skrev den, mens han ventede på at blive henrettet for mordet på poor Laura Foster det mord, som teksten i sangen taler om! Så eleven kunne næsten ikke have valgt et mere passende stykke musik at spille på netop den banjo! Med det valg skabtes en direkte og ubrudt overleveringskæde gennem mange led fra en skole i det nordlige Norge tilbage til en fængselscelle i USA, hvor en dødsdømt fange i 1868 skrev sin sidste sang. Hør Jeff Davis fortælle om og spille på sin helt særlige banjo i dette lille videoklip venligt udlånt af Rikskonsertene i Norge: [ Klik her ] 16