Så er jeg kommet hjem fra en oplevelsesrig praktik i Aasiaat - Grønland.

Relaterede dokumenter
Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

H E L E E Nr. 5 juni ti 2015

Kapitel 1. Noget om årets gang

September Årgang Nr. 3

AEU-2 QALLUNAATUT PIGINNAASANIK MISILITSINNEQ / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE AUGUST Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.:

De 2-3 årige på grøn stue

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS

På turene havde alle et sæt tørt cykeltøj med og ét fælles ekstra dæk (hvem tror i, der kørte rundt med det ekstra dæk hele ugen?)

4. klasses avis maj 2010

Rejsebrev fra Færøerne

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Julemandens arv. Kapitel 14

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Rapport fra udvekslingsophold

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Nyt fra børnehaveklassen, l. & 2. klasse.

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

BILLAG 2: Storyboard, Level 1

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab


Jagttur den 16. maj 2012

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

Indsamlerevaluering 2012

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for oktober 2011

Husavis Hvalsø Ældrecenter Maj 2013

Interview med drengene

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Aktiviteter med beboerne

1. rejsebrev fra Madrid fra Sara Holmgaard, oktober 2009

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Børnehave i Changzhou, Kina

De unge mennesker (der ønsker at være anonyme) fortæller, at projektet (eller kurset som nogle af dem vælger at kalde det) har mange fordele for dem

Senere på aftenen spiste vi lækker aftensmad på en vietnamesisk restaurant.

Ruinkursus i Pula Kroatien d.1-4. Oktober 2009

Jeg besøger mormor og morfar

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Besøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Evaluering af Udeskole Rønnebæk skole. Udeskole

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Diktat 1. Navn. Klasse. Dato

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Søren hviler i Kalundborg Fjord

Højager. Tidende. Susanne 60 år. Nr Årgang Maj Medarbejderblad for AKU Center Højagergaard.

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Grisejagt i Sverige september Onsdag den 19. september

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette.

Kære 9. klasse kære dimittender.

Narsaq maj Narsaq i billeder. Tirsdag 3. maj Mellemlanding i Sønder Strømfjord

Modul 3 Læsning, Opgave 1

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 17. juni 2016

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis Matt. 5,43-48.

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Opgaver til:»tak for turen!«

125 kg Stør hos Lystfiskergården.

5.A ved Ceres stranden

Her boede Anna, Anne, Karin, Laila, Line, Maja, Mads og Pernille der fulgtes af Kent O., Helle E., Lena, Gerd og Stig.

September September 2011

Diktat 1 En musikoplevelse

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Sæsonens første træningsdag

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

fra bestyrelsen Kære Forældre,

2. rejsebrev 3. praktik Cebu, Filippinerne Julie Andersen ps10c2

En tur til det græske øhav.

KONTAKT 12/13 nr. 2. Indhold: O K T O B E R

Nyt fra Den Sikre Vej

Tale til sommerafslutning 2010

Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup...

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Benediktes dagbog. 23/ Der er noget uvirkeligt ved at se palmetræer, på samme måde som det er uvirkeligt at blive vækket af nogle andre fugle.

Mias Rejsebrev: Søndag morgen d.11/

Eventyret om det skæve slot

1 s e Trin. 29.maj Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

Nyhedsbrev Fritidsklubben BFC Marts 2011

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Elcykel Testpendlerforløb

UGEBREV nr. 15 uge 48 Årgang 6

Rejsebrev fra Edinburgh

Nyhedsbrev Uge

Kapitel 19 Alt for meget sne.

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Havørne-parret på Tærø 2010.

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.

Livshistorier for borgere på Strandcentret, Greve.

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013

Transkript:

Så er jeg kommet hjem fra en oplevelsesrig praktik i Aasiaat - Grønland. Udover arbejdet på alderdomshjemmet lavede jeg en masse ting i fritiden. Øen der er 8x3 km storhvor der der tit meget stille, men når man kigger i krogene får man rigtig set hvordan dagligdagen på øen foregår. Efter mine utallige gåture rundt på hele øen, hvor jeg fandt skønne udkigs steder ved vandet, hvor der var den flotteste natur. Når solen var på, kunne jeg sidde i flere timer og iagttage skibe der sejlede forbi, det stille vand, fiskeren der kom hjem fra fangst og ikke mindst den fantastiske natur. Den nåede jeg bestemt ikke at få nok af! Var med en af de ansatte ude at sejle 2 gange, hvor vi bare sejlede rundt i området. En af gangene sejlede han over til Christiansø. Dette tog ca 1, 5 time fra Aasiat, at sejle derover. Da vi ankom var der et helt andet klima, meget mere lunt i luften og mere frodigt. Da det i starten af opholdet var alt for koldt og glat at løbe ude i naturen, meldte jeg mig ind i deres nye lille fitness center. dette center var de meget stolte af, det havde tilknytning til sportshallen i byen, hvor mange af byen unge mennesker opholdte sig, dem jeg snakkede lidt med. De var meget interesseret i hvad jeg lavede i byen og mest af alt hvad jeg syntes om byen og Grønland. De unge var meget gode til at snakke dansk, da de lærer det på gymnasiet. Da vejret begyndte at blive bedre løb jeg en del ture ude i naturen, trods de mange hårde bakker. Terrænet er meget kuperet i Aasiaat. Disse løbeture savner jeg allerede, da luften var en helt anden - meget frisk og let, slet ingen fugtighed. Men naturen gjorde også løbeturene mere interessante. Lederen og fysioterapeuten-medhjælperen løb også i deres frihed. De spurte mig om jeg ikke ville med til det årlige "Aasiaa midnight sun marathon", som de beskrev som en slags byfest, hvor hele byen støttede op omkring løberne og der var live musik ved havnen. Løbet startede kl 21 om aftenen, da midnatsolen stod på himlen. Man kunne løbe marathon, halv marathon, 10,5 & 5. Jeg løb 10,5 og endte på en 3 plads for kvinder, hvor jeg fik medalje og diplom. Dette var en rigtig god oplevelse, en slags folkefest, hvor hele byen var mødt op, mange af mine kollegaer mødte op for at heppe, hyggede sig og dansede til live musikken. Nu hvor midnatssolen skinnede kunne det til tider været svært at falde i søvn, men jeg fornemmede også at idet solen skinnede konstant havde jeg ikke den vante træthedsfølelse. Så nogle nætter blev det ikke til tilstrækkelig søvn, så det var lidt af en prøvelse. Personalet lavede ofte grønlandsk mad til middagsmad som de gladeligt tilbød at jeg skulle smage, det var interessant. Noget af det var rigtig lækkert, noget af det også ret specielt. Jeg smagte på rå hellefisk, narhval i sammenkogt ret, rensdyr kød, rensdyr hakkebøffer, havkat, tørfisk - torsk og amasetter som der var sæson i juni. En dag tilbød en kollega mig at smage en yderste fin delikatesse, som hun havde med på arbejde. Dette var narhvalshud. Dette koster 200 kr. kg. Man skulle tage et lille stykke i munden og tygge på det i 5-10 min. Jeg smagte naturligvis på det, men fandt det ikke som en delikatesse. Det smagte meget af fisk, men en meget speciel fiskesmag Ofte fik beboerne grønlansk varm mad til middag, dette smagte jeg til tider også på, når køkkenpersonale tilbød personalet rester. Køkkenpersonalet var nævneværdig dygtige til at lave mad og kager. Til hver fødselsdag eller stor begivenhed på alderdomshjemmet diskede de op med kaffemik. De lækreste kager i massevis lavet helt fra bunden. Virkelig en god tradition En dag inviterede en kollega på aftensmad, hvor han serverede havkat med kartofler. Som drikkelse serverede han det vand som havkatten var kogt i. Det smagte ganske godt, lidt af fiskesuppe. Virkelig lækkert og frisk fisk.

Efterfølgende gik jeg 2 gange ned til fiskemanden ved havnen og købte et stykke havkat (1 kg 35 kr)- frisk lige fra nettet, som jeg efter opfordring af en kollega bagte i ovnen med krydderi på. Det smagte fantastisk godt, hvor tilbehøret var bagte kartofler til. Mange grønlændere kan snakke dansk til husbehov, men snakker helst grønlandsk. Mange af beboerne snakkede kun grønlandsk. I slutningen af praktikken vænnede man sig til at de snakkede grønlandsk, jeg svarede på dansk. Derudover blev kropssproget flittig brugt, når sprogbarrieren opstod. Jeg lærte at snakke en smule grønlandsk. Det mest basale. " Er du OK", "Hvordan har du det", "ønsker du mere", "Er du færdig", tallene fra 1-10, ugedagene osv. Så jeg lavede min egen parlør som jeg gik med i lommen, hvor jeg kunne skrive til. Varmen begyndte så småt at komme til Aasiaat i slutningen af juni. (Dette er meget sent i forhold til hvad det plejer. I slutningen af maj, da vi ankom lå der fortsat meget sne, hvilket er unormalt) Dette betød at hvalerne, især pukkelhvaler også begyndte at vise sig flere steder. Dette var utrolig fascinerende at se på, når de lå og legede. Også at falde i søvn til lyden af hvaler der puster/udånder kan man slet ikke få nok af. På alderdomshjemmet havde jeg det rigtig godt med mange af beboeren, men især en gjorde stort indtryk på mig efter jeg lavede en dataindsamling på ham. Det tog mange timer og høre om hans spændende og virkelig barske livshistorie. Han var hele følelsesregistret igennem og det gjorde meget stort indtryk på mig og efterfølgende blev vi meget tæt knyttet. Han kunne snakke flydende dansk, da han som ung dreng blev sendt til Danmark med skolen. Børnene blev delt op i A & B børn dengang på Grønland. B børnene var de dygtige og skolen kunne se en god fremtid for dem. Derfor fik de buddet om at komme 3 mdr til Danmark(Dengang lød det: Kan du dansk, bliver du til noget, kan du ikke dansk bliver du ikke til noget). Her oplevede han både bylivet og livet på landet hos en bonde i Danmark. Han var meget interesseret at høre om mit liv i Danmark og generelt meget interesseret i danmark, hvor han fortsat havde en masse gode venner fra dengang. Han læste danske biografier og omkring politikken og berømtheder i danmark. Han var desværre blevet ramt af 2 hjerneblødninger indenfor de sidste 10 år, så havde svært ved at klare sig helt selv. Han fortalte mig, at han tidligere havde kunne gå lange ture, men var meget utryg ved det efter den lange vinter med sne og glatte stier. Jeg forhørte mig hos lederen af alderdomshjemmet om jeg måtte gå en tur med ham en formiddag. Det er selfølgelig OK. På denne gå tur viste han mig hele byen. Han fortalte en masse historie om byen, viste mig gamle bygninger, hans gamle hus, hvor alle på alderdomshjemmet havde boet. Han viste mig også hans tidligere udkigssted, hvor vi holdte kagepause. Her havde som yngre ofte siddet i flere timer med udsigt over hele byen. Den 21/6 var det Grønlands nationaldag, hvor mange holdte fri incl. mig. Kl 08 denne morgen, gik jeg ned i byen, hvor der var taler, et kor der sang og kanoer der traditionen tro blev skudt af for at hylde Grønland. Dagen inden havde beboeren spurt mig om jeg ville med i kirke kl 09, for at opleve en gudstjeneste heroppe og som en del af Grønlands nationaldag. Det var en rigtig flot gudstjeneste, dog forstod jeg intet af hvad præsten sagde og sangene, men det har også sin charme Efterfølgende blev de faldne/druknede fiskede mindet med sang og blomsterkranse.

Derefter fulgte jeg ham hjem til alderdomshjemmet, hvor alle ønskede "pilluarit" - tillykke med dagen. Hele byen var på den anden ende. Over middag fulgtes ham og jeg ned i sportshallen, hvor der var boder med grønlandsk mad, kage og kaffe. Mange fra byen var mødt op for at fejre dagen og for socialt samvær. Dagen efter nationaldagen, var den sidste arbejdsdag på alderdomshjemmet. Det var trist at skulle stoppe der, nu hvor man lige havde fået kendskab til alderdomshjemmet og beboerne. Da jeg skulle sige farve til beboeren jeg var blevet meget tæt med, var helt klart det sværeste. Han blev meget følsom påvirket og mig ligeledes. I gave gav han mig en VHS som hans storebror havde optaget af ham på rensdyrjagt, den blev jeg naturligvis meget glad for. Hjemturen gik ret smertefrit udover lidt forsinkelser, grundet tåge og andre fly. Fra aasiaat til Kangerlussuaq fløj vi med en lille helikopter, hvor vi fra Kangerlussuaq skulle med et stor fly til Kastrup. Lige da helikopteren var lettet fra Aasiaat blev jeg spurt om jeg ville med i cockpittet. Der sad 2 kække piloter (en dansker og normand som fast boede på Grønland), dem snakkede jeg grønlandsk kultur kontra dansk kultur. Dette var en utrolig spændende og en virkelig flot oplevelse. Jeg fortalte dem mit store ønske om at se moskusokser, det fik de indfriet ved at flyve lidt i ring. Vi fik øje på 3 der stod og græssede, det var utrolig flot. Med alle disse spændende oplevelser jeg har fået i Aasiaat, er det bestemt ikke sidste gang jeg besøger Grønland. De Venligste Hilsner Lise.