Så er jeg kommet hjem fra en oplevelsesrig praktik i Aasiaat - Grønland. Udover arbejdet på alderdomshjemmet lavede jeg en masse ting i fritiden. Øen der er 8x3 km storhvor der der tit meget stille, men når man kigger i krogene får man rigtig set hvordan dagligdagen på øen foregår. Efter mine utallige gåture rundt på hele øen, hvor jeg fandt skønne udkigs steder ved vandet, hvor der var den flotteste natur. Når solen var på, kunne jeg sidde i flere timer og iagttage skibe der sejlede forbi, det stille vand, fiskeren der kom hjem fra fangst og ikke mindst den fantastiske natur. Den nåede jeg bestemt ikke at få nok af! Var med en af de ansatte ude at sejle 2 gange, hvor vi bare sejlede rundt i området. En af gangene sejlede han over til Christiansø. Dette tog ca 1, 5 time fra Aasiat, at sejle derover. Da vi ankom var der et helt andet klima, meget mere lunt i luften og mere frodigt. Da det i starten af opholdet var alt for koldt og glat at løbe ude i naturen, meldte jeg mig ind i deres nye lille fitness center. dette center var de meget stolte af, det havde tilknytning til sportshallen i byen, hvor mange af byen unge mennesker opholdte sig, dem jeg snakkede lidt med. De var meget interesseret i hvad jeg lavede i byen og mest af alt hvad jeg syntes om byen og Grønland. De unge var meget gode til at snakke dansk, da de lærer det på gymnasiet. Da vejret begyndte at blive bedre løb jeg en del ture ude i naturen, trods de mange hårde bakker. Terrænet er meget kuperet i Aasiaat. Disse løbeture savner jeg allerede, da luften var en helt anden - meget frisk og let, slet ingen fugtighed. Men naturen gjorde også løbeturene mere interessante. Lederen og fysioterapeuten-medhjælperen løb også i deres frihed. De spurte mig om jeg ikke ville med til det årlige "Aasiaa midnight sun marathon", som de beskrev som en slags byfest, hvor hele byen støttede op omkring løberne og der var live musik ved havnen. Løbet startede kl 21 om aftenen, da midnatsolen stod på himlen. Man kunne løbe marathon, halv marathon, 10,5 & 5. Jeg løb 10,5 og endte på en 3 plads for kvinder, hvor jeg fik medalje og diplom. Dette var en rigtig god oplevelse, en slags folkefest, hvor hele byen var mødt op, mange af mine kollegaer mødte op for at heppe, hyggede sig og dansede til live musikken. Nu hvor midnatssolen skinnede kunne det til tider været svært at falde i søvn, men jeg fornemmede også at idet solen skinnede konstant havde jeg ikke den vante træthedsfølelse. Så nogle nætter blev det ikke til tilstrækkelig søvn, så det var lidt af en prøvelse. Personalet lavede ofte grønlandsk mad til middagsmad som de gladeligt tilbød at jeg skulle smage, det var interessant. Noget af det var rigtig lækkert, noget af det også ret specielt. Jeg smagte på rå hellefisk, narhval i sammenkogt ret, rensdyr kød, rensdyr hakkebøffer, havkat, tørfisk - torsk og amasetter som der var sæson i juni. En dag tilbød en kollega mig at smage en yderste fin delikatesse, som hun havde med på arbejde. Dette var narhvalshud. Dette koster 200 kr. kg. Man skulle tage et lille stykke i munden og tygge på det i 5-10 min. Jeg smagte naturligvis på det, men fandt det ikke som en delikatesse. Det smagte meget af fisk, men en meget speciel fiskesmag Ofte fik beboerne grønlansk varm mad til middag, dette smagte jeg til tider også på, når køkkenpersonale tilbød personalet rester. Køkkenpersonalet var nævneværdig dygtige til at lave mad og kager. Til hver fødselsdag eller stor begivenhed på alderdomshjemmet diskede de op med kaffemik. De lækreste kager i massevis lavet helt fra bunden. Virkelig en god tradition En dag inviterede en kollega på aftensmad, hvor han serverede havkat med kartofler. Som drikkelse serverede han det vand som havkatten var kogt i. Det smagte ganske godt, lidt af fiskesuppe. Virkelig lækkert og frisk fisk.
Efterfølgende gik jeg 2 gange ned til fiskemanden ved havnen og købte et stykke havkat (1 kg 35 kr)- frisk lige fra nettet, som jeg efter opfordring af en kollega bagte i ovnen med krydderi på. Det smagte fantastisk godt, hvor tilbehøret var bagte kartofler til. Mange grønlændere kan snakke dansk til husbehov, men snakker helst grønlandsk. Mange af beboerne snakkede kun grønlandsk. I slutningen af praktikken vænnede man sig til at de snakkede grønlandsk, jeg svarede på dansk. Derudover blev kropssproget flittig brugt, når sprogbarrieren opstod. Jeg lærte at snakke en smule grønlandsk. Det mest basale. " Er du OK", "Hvordan har du det", "ønsker du mere", "Er du færdig", tallene fra 1-10, ugedagene osv. Så jeg lavede min egen parlør som jeg gik med i lommen, hvor jeg kunne skrive til. Varmen begyndte så småt at komme til Aasiaat i slutningen af juni. (Dette er meget sent i forhold til hvad det plejer. I slutningen af maj, da vi ankom lå der fortsat meget sne, hvilket er unormalt) Dette betød at hvalerne, især pukkelhvaler også begyndte at vise sig flere steder. Dette var utrolig fascinerende at se på, når de lå og legede. Også at falde i søvn til lyden af hvaler der puster/udånder kan man slet ikke få nok af. På alderdomshjemmet havde jeg det rigtig godt med mange af beboeren, men især en gjorde stort indtryk på mig efter jeg lavede en dataindsamling på ham. Det tog mange timer og høre om hans spændende og virkelig barske livshistorie. Han var hele følelsesregistret igennem og det gjorde meget stort indtryk på mig og efterfølgende blev vi meget tæt knyttet. Han kunne snakke flydende dansk, da han som ung dreng blev sendt til Danmark med skolen. Børnene blev delt op i A & B børn dengang på Grønland. B børnene var de dygtige og skolen kunne se en god fremtid for dem. Derfor fik de buddet om at komme 3 mdr til Danmark(Dengang lød det: Kan du dansk, bliver du til noget, kan du ikke dansk bliver du ikke til noget). Her oplevede han både bylivet og livet på landet hos en bonde i Danmark. Han var meget interesseret at høre om mit liv i Danmark og generelt meget interesseret i danmark, hvor han fortsat havde en masse gode venner fra dengang. Han læste danske biografier og omkring politikken og berømtheder i danmark. Han var desværre blevet ramt af 2 hjerneblødninger indenfor de sidste 10 år, så havde svært ved at klare sig helt selv. Han fortalte mig, at han tidligere havde kunne gå lange ture, men var meget utryg ved det efter den lange vinter med sne og glatte stier. Jeg forhørte mig hos lederen af alderdomshjemmet om jeg måtte gå en tur med ham en formiddag. Det er selfølgelig OK. På denne gå tur viste han mig hele byen. Han fortalte en masse historie om byen, viste mig gamle bygninger, hans gamle hus, hvor alle på alderdomshjemmet havde boet. Han viste mig også hans tidligere udkigssted, hvor vi holdte kagepause. Her havde som yngre ofte siddet i flere timer med udsigt over hele byen. Den 21/6 var det Grønlands nationaldag, hvor mange holdte fri incl. mig. Kl 08 denne morgen, gik jeg ned i byen, hvor der var taler, et kor der sang og kanoer der traditionen tro blev skudt af for at hylde Grønland. Dagen inden havde beboeren spurt mig om jeg ville med i kirke kl 09, for at opleve en gudstjeneste heroppe og som en del af Grønlands nationaldag. Det var en rigtig flot gudstjeneste, dog forstod jeg intet af hvad præsten sagde og sangene, men det har også sin charme Efterfølgende blev de faldne/druknede fiskede mindet med sang og blomsterkranse.
Derefter fulgte jeg ham hjem til alderdomshjemmet, hvor alle ønskede "pilluarit" - tillykke med dagen. Hele byen var på den anden ende. Over middag fulgtes ham og jeg ned i sportshallen, hvor der var boder med grønlandsk mad, kage og kaffe. Mange fra byen var mødt op for at fejre dagen og for socialt samvær. Dagen efter nationaldagen, var den sidste arbejdsdag på alderdomshjemmet. Det var trist at skulle stoppe der, nu hvor man lige havde fået kendskab til alderdomshjemmet og beboerne. Da jeg skulle sige farve til beboeren jeg var blevet meget tæt med, var helt klart det sværeste. Han blev meget følsom påvirket og mig ligeledes. I gave gav han mig en VHS som hans storebror havde optaget af ham på rensdyrjagt, den blev jeg naturligvis meget glad for. Hjemturen gik ret smertefrit udover lidt forsinkelser, grundet tåge og andre fly. Fra aasiaat til Kangerlussuaq fløj vi med en lille helikopter, hvor vi fra Kangerlussuaq skulle med et stor fly til Kastrup. Lige da helikopteren var lettet fra Aasiaat blev jeg spurt om jeg ville med i cockpittet. Der sad 2 kække piloter (en dansker og normand som fast boede på Grønland), dem snakkede jeg grønlandsk kultur kontra dansk kultur. Dette var en utrolig spændende og en virkelig flot oplevelse. Jeg fortalte dem mit store ønske om at se moskusokser, det fik de indfriet ved at flyve lidt i ring. Vi fik øje på 3 der stod og græssede, det var utrolig flot. Med alle disse spændende oplevelser jeg har fået i Aasiaat, er det bestemt ikke sidste gang jeg besøger Grønland. De Venligste Hilsner Lise.