Chr. Hansen A/S Søndre Ringvej 22 4000 Roskilde Att. Lars Stern, dklrs@chr-hansen.com Virksomheder J.nr. MST-1272-01420 Ref. SOJEN/JEPPJ Den 27. marts 2015 Påbud om ændring af påbud om emissionsvilkår Miljøstyrelsen giver hermed Chr. Hansen A/S, Sdr. Ringvej 22, 4000 Roskilde, påbud om ændring af vilkår 8 i revurdering af 5. december 2008 af virksomhedens miljøgodkendelser af 6. oktober 1999, 30. november 2001 og 21. marts 2006 (revurderingen), idet den del af revurderingsafgørelsen tilbagekaldes og erstattes af et nyt påbud. Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede. Påbuddet skal være efterkommet senest 27. april 2015. Påbuddet gives efter 41b, stk. 1, jf. 41, i miljøbeskyttelsesloven 1. Virksomhedens bemærkninger til varsel om påbud Miljøstyrelsen varslede den 12. marts 2015 påbud om ændring af emissionsvilkår for Roskildeanlægget. Vi har modtaget følgende bemærkninger fra Chr. Hansen A/S: Chr. Hansen A/S er enig i formuleringen af det ændrede vilkår 8. Virksomheden vil dog stille spørgsmålstegn ved fremsendelse af indreguleringsrapporter på halvårlig basis. Miljøstyrelsen er enig i, at vilkårsdelen om indrapportering bør formuleres mere fleksibelt end i varslet og tilretter dette. Baggrund for påbuddet I revurderingens vilkår 8 er virksomhedens emission af CO og NO x fra fyringsanlæg fastsat og målemetode til dokumentation angivet som anbefalet på www.ref-lab.dk 2. Miljøstyrelsen skrev den 8. oktober 2013 til Chr. Hansen A/S, at det ved gennemgang af prøvningsrapporten har vist sig, at vilkår 8 er utidssvarende, og dele af det har formentlig hele tiden været det, idet vilkår 8 henviser til en forkert 1 Bekendtgørelse om lov om miljøbeskyttelse. Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010. 2 Hjemmeside for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften
standard. Fejlen skyldes, at der på www.ref-lab.dk gennem en årrække er blevet henvist til to forskellige standarder/målemetoder. Forelagt problemet med de to forskellige henvisninger på hjemmesiden har Ref- Lab i oktober 2013 fjernet den forkerte henvisning på hjemmesiden. Miljøstyrelsen har siden planlagt at ændre vilkår 8, men valgte at afvente den næsten færdige standardvilkårsbekendtgørelse 3. Den viste sig dog ikke at omfatte Chr. Hansen A/S' kedelanlæg af følgende årsager: G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 MW og 50 MW. Punktet omfatter naturgasfyrede anlæg og når røggasser fra to eller flere særskilte kedelanlæg udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt kedelanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Nødanlæg medregnes ikke. G 202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Omfatter ikke naturgasfyrede anlæg. Chr. Hansen A/S oplyser 30. januar 2014, at afkast fra ny Danstoker kedel (2004) og gammel Tøma kedel ledes via fælles afkast i samme skorsten. De to kedler benyttes aldrig samtidig, Tøma kedlen anvendes udelukkende, når det nye anlæg har nedetid. Chr. Hansen A/S oplyser videre 2. september 2014, at efter installation af economizer på Danstoker kedlen i foråret 2014 forventes Tøma udelukkende at være nødkedel. Chr. Hansen A/S foreslår 1. juli 2014 som skæringsdato. Chr. Hansen A/S oplyser 2. juni 2014 (og suppleret 2. september 2014), at kedlerne er indreguleret til at have en maksimal indfyret effekt på: o Tøma 2,1 MW o Danstoker 3,179 MW siden installation af economizer (idriftsat 2013, indkørt forår 2014). Inden da var gasbrænderen indreguleret til maks. indfyret effekt på 3,451 MW. I målerapport af 30. september 2013 angives gasbrænderens nominelle ydelse til 0,6-5,4 MW. Indfyret effekt vil altså kunne indreguleres op til 5,6 MW. Ved tilsyn 6. november 2014 på Chr. Hansen A/S forevises timetæller på Tøma-kedlen. Foto indsendt efterfølgende. Virksomheden har 20. oktober 2014 sendt foto taget 5/9 og 20/10 af timetælleren. Alle tre foto viste 30993 timer, hvilket indikerer, at Tømakedlen ikke har kørt i tidsrummet 5/9 6/11-2014. Gasmotorbekendtgørelsen 4 omfatter kun motorer og turbiner, ikke fyringsanlæg /kedler. Da anlæggene er sammenlignelige, benyttes definitionen på nødanlæg, Motorer og turbiner til nødsituationer med færre end 500 driftstimer om året, til at analogisere, så fyringsanlæg ikke må have mere end 500 driftstimer om året, hvis de regnes som nødanlæg. På baggrund af ovenstående oplysninger og præmisser reguleres virksomhedens luftforurening (igen/)fremover via gældende vejledning fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 2/2001, Luftvejledningen. Ligeledes skal virksomhedens luftforurening dokumenteres ved måling og beregning i overensstemmelse med Luftvejledningen. 3 Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed 4 Bekendtgørelse nr. 1450 af 20. december 2012 om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner 2
Der er dermed i revisionen af vilkår 8 taget højde for status og fremtidige planer for Chr. Hansen A/S's kedelanlæg, herunder at Tøma kedlen kun skal fungere som nødanlæg. Da Tømakedlen har kørt mere end ved normal drift og mere end planlagt fremover i forbindelse med indkøring af economizer på Danstokerkedlen i foråret 2014, formuleres kravet i det reviderede vilkår om dokumentation for maksimal årlig oppetid på 500 timer for Tømakedlen som startende pr. 1. juli 2014. For Danstokerkedlen stilles krav om, at indreguleringen ikke ændres til over 5 MW, og at dette dokumenteres halvårlig, f.eks. i forbindelse med indsendelse af indreguleringsrapporter. Miljøstyrelsen agter derfor at ændre vilkår 8 i revurderingen fra: 8 Emissionen af CO og NO X fra fyringsanlægget må ikke overstige følgende værdier: 75 mg CO/normal m 3 tør røggas ved 10 % ilt. 65 mg NO X/normal m 3 tør røggas ved 10 % ilt, regnet som NO 2. Tilsynsmyndigheden kan forlange, at virksomheden lade udføre en akkrediteret præstationsmåling på afkast fra fyringsanlægget til dokumentation af, at emissionsgrænseværdien er overholdt. Ved hver præstationsmåling skal der foretages mindst 3 enkeltmålinger af ca. en times varighed. I målingen skal indgå måling af luftmængde. Der skal anvendes følgende målemetode Stof Målemetode CO DS/EN 14789 NO X DS/EN 14792 Afvigelser fra målemetoderne skal begrundes og godkendes af tilsynsmyndigheden. Kontrolregler for præstationskontrol Emissionsgrænseværdien anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af de 3 (eller det aktuelle antal) målinger i løbet af kontrolperioden er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrolperioden er den samlede måletid. til: 8 rev Emissionen af stofferne fra afkast fra Chr. Hansen A/S' naturgasfyrede kedler til dampproduktion i teknisk central må ikke overskride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier. Stof Emissionsgrænse mg/normal m 3 ved 10 % O 2 tør røggas CO 75 NO X 65 En emissionsgrænse udtrykker det maksimalt tilladelige indhold af stoffet i den luft, virksomheden udsender gennem et afkast. 3
Referencetilstand (0 o C, 101,3 kpa, 10 % ilt, tør gas). Tilsynsmyndigheden kan én gang årligt forlange måling til kontrol af emissionsgrænserne. Der skal foretages 2 målinger hver af en varighed på 45 minutter. Målingerne kan foretages samme dag. Prøvetagning og analyse skal ske efter de nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NO x) i strømmende gas Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2) i strømmende gas Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas NO x O 2 CO Parameter Metodeblad MEL-03 MEL-05 MEL-06 Metodebladene findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.reflab.dk Emissionsgrænsen anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af de 2 målinger er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Indregulering og driftstid Danstokerkedlen skal til enhver tid være indreguleret til < 5 MW. Dokumentation for dette skal indsendes mindst én gang årligt til tilsynsmyndigheden, enten sammen med f.eks. årsrapport eller i forbindelse med at virksomhedens indregulerings- og eftersynsrapport for kedlerne indsendes. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at dokumentationen fremsendes halvårligt, f.eks. sammen med indreguleringsrapport. Tømakedlen skal i enhver rullende 12 månedersperiode have kørt i < 500 timer. Dette dokumenteres ved månedlige aflæsninger af timetælleren startende senest ved meddelelse af dette påbud om vilkårsændring. Aflæsningerne gemmes hos virksomheden i logbog og afrapporteres årligt, enten sammen med årsrapport eller indreguleringsrapport efter aftale. Hvis blot ét af disse to krav overskrides, omfattes Chr. Hansen A/S' kedelanlæg af standardvilkårsbekendtgørelsens 5 afsnit 11 / listepunkt G 201, herunder kravene for naturgasfyrede anlæg om 5 Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed 4
regelmæssig præstationskontrol i form af akkrediterede præstationsmålinger af emissionen af NOx og CO. Det skal understreges, at forudsætningerne for gyldigheden af vilkår 8 rev. er, både at indreguleringen af danstokerkedlen til enhver tid er < 5 MW, og at Tømakedlen højest har kørt 499 timer i enhver rullende 12 månedersperiode. Overskrides bare et af disse krav træder krav til naturgasfyrede kedelanlæg > 5 MW i kraft, herunder krav om regelmæssig præstationskontrol i form af akkrediterede præstationsmålinger. Klagevejledning Påbuddet kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af virksomheden enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen Sundhedsstyrelsen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har meddelt Miljøministeren, at de ønsker underretning om afgørelsen Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest den 24. april 2015. Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside (http://nmkn.dk/klage/). En klage har opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Et eventuelt søgsmål i forhold til påbuddet skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder, fra påbuddet er meddelt. Offentliggørelse og annoncering Afgørelsen kan ses på www.mst.dk eller kan fås ved henvendelse til Miljøstyrelsen Virksomheder. Spørgsmål om afgørelsen besvares på 72 54 40 00 eller Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Tlf. 72 54 40 00 CVR 25798376 EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 mst@mst.dk www.mst.dk 5
mst@mst.dk. Påbuddet vil udelukkende blive annonceret på www.mst.dk. Med venlig hilsen Søren Jensen Cand.Scient. Tlf. 72 54 45 88 sojen@mst.dk Kopi til: Embedslægeinstitutionen Sjælland, e-post sjl@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, e-post dn@dn.dk Friluftsrådet, e-post fr@friluftsraadet.dk Roskilde Kommune, miljøpostkasse miljo@roskilde.dk, att. Asser Bærentzen, asserb@roskilde.dk, og Gunilla Stine Rasmussen, Gunillasr@roskilde.dk 6