- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1
St. Vejle Å - Et Storkøbenhavns Ørredparadis! Doktor Nielsens gode drøm - kan blive en virkelighed! Jamen forestil dig, at der findes gyldne bækørred og sølvblanke havørred, som gyder lige midt i Albertslund. Det vil da være vildt, sagde Ole. Der er jo en grund til, at jeg ofte kalder vores medlem Ole Nielsen for den finurlige betegnelse Doktor Nielsen, det er så, fordi han altid er så klog. For godt et års tid siden tog Ole alvorligt fat i mig med disse udmeldinger. Nu må du altså se din lokale Å, for den har jo potentiale til meget mere. Det ville jeg da godt, for egentlig havde jeg aldrig rigtig interesseret mig for vores lokale Å, som i årevis har ligget hen uden påvirkning af betydning. Ole og jeg vandrede derfor en tur gennem den del af åen, som ligger i vores område ved Roskilde Kro. Det var rigtig mange år siden, at jeg havde været der, og faktisk blev jeg noget overrasket over det, jeg så. Nu havde jeg godt nok hørt meldinger om observation af bækørred i området, men alligevel. Men sørme altså, den så faktisk ret så interessant ud. Der blev for en hel del år siden gennemført genopretning på en strækning næsten nede ved Tueholm Sø, og også udsat ørred, men det ligger nok omkring 8 år tilbage. Efter den tur begyndte Ole at fodre mig med oplysninger fra internettet, og så i slutningen af 2010 fik jeg kontakt med Friluftsrådet, den lokale afdeling, som hedder Storkøbenhavn Vest. Det viste sig, at de faktisk var i gang med at lave en samlet plan for hele St. Vejle Å-dal, en plan, som skal tilgodese alle brugergrupper, Hestefolket, Kogræsserne, Gangforeningerne, Orienteringsløberne, Fuglekikkerne, og hvem der nu ellers er brugere af naturen. 2
Der var kun én person, som kunne tale lystfiskernes sag i Friluftsrådet, nemlig Arne Lie, som er tidligere medlem og formand for ASK, den anden lystfiskerforening i Albertslund. Jeg fik så kontakt med Arne, og det viste sig, at Arne til Friluftsrådet har lavet et rigtig fornemt oplæg til, hvordan St. Vejle Å kan blive genslynget, og give grundlag for at blive en fin ørredbærende Å. Jeg blev derfor mere og mere interesseret i tanken om en genopretning. Jeg fik også kontakt med Jan Holm, som sidder i Albertslund Kommune i Miljø og Teknik afdelingen. Sandelig, Jan sad med samme tanke, og han havde endda allerede taget nogle initiativer til en undersøgelse af åen. Næste trin blev, at Arne, Jan og jeg tog sammen på en cykeltur langs med Åen i starten af april måned i år. Vi tog turen fra udspringet oppe i den nordlige ende af Albertslund (ved Albertslund Golfklub), og så hele vejen ned til udløbet i Ishøj ved slusen. En rigtig spændende og lærerig tur, for det viste sig nemlig, at Arne faktisk sidder inde med en kæmpe viden om åens fysiske forhold og også de politiske forhold kommunerne imellem. Der er jo flere af dem - Albertslund, Taastrup, Vallensbæk og Ishøj. De fysiske forhold - St. Vejle Å er kendetegnet ved, at når der er godt med vand i åen, så er der ekstrem meget vand, og når der er lidt, så er der ekstrem lidt vand. Det gælder primært i området ved udspringet. Når man kommer ned mod Roskildevej, så begynder forholdende at se mere fornuftige ud. Vandmængden kan der gøres noget ved. Albertslund Kommune påtænker at lave nogle kildevandsboringer i området tæt på udspringet, og det kan skabe et vandoverskud, som kan ledes ned i åen, men der er også andre muligheder. I øvrigt kender vi vandfattige Åer i andre landsdele, hvor de udtørrer i sommeren, men er fin vandholdige i vinterhalvåret, hvor fiskene går op for at gyde. Længere nede passerer Åen rørlagt under Roskildevej, og derefter ser den meget bedre ud. Det er på stykket fra Roskildevej ned til Tueholm Sø. Der forsvinder Åen ud i søen, og den starter så igen på den anden side af Vallensbæk Sø. De to søer er jo forbundet med en lille kanal. Stykket fra Vallensbæk Sø og ned til slusen ved Ishøj er meget kanalagtig, men der er et fint engareal, hvor der er masser af plads, og hvor Åen faktisk havde sit oprindelige løb, og hvor den slyngede sig. Det kan den komme til igen. Elektrofiskeri i april - Jan havde jo gjort sig nogle tanker om en undersøgelse af Åen, og også i april deltog vores allestedsnærværende Knud og jeg selv ved et elektrofiskeri, hvor Jan havde entreret med Fiskeøkologisk Laboratorium. Udover Jan, biologerne, og os, så var der Ishøj Lokal-TV, samt 2 skoleklasser fra Herstedvester Skole og så den lokale avis Albertslund Posten. 3
Skolebørnene skulle naturligvis have oplevelsen ved at se elektrofiskeriet, som de givetvis ikke havde oplevet tidligere. Vi startede lidt før udløbet i Tueholm Sø, og der var ikke gået ret lang tid før de første småfisk, små gedder, en ål etc. var gået i fangstnettet. Lidt længere henne i øvelsen skete det så, to flotte havørred, én på 68½ cm og én på 55 cm plus der blev, ikke overraskende, også elektrofisket en flot gylden bækørred på ca. 38 cm. Det er altså en gammel fisk, som aldersmæssig fint passer med de seneste udsætninger, som jo var for omkring 8 år siden, og der er endda ofte spottet flere bækørred i dette område. De 2 havørred kan faktisk kun være fisk, som er vandret op gennem St. Vejle Å fra Ishøj helt op gennem søerne, hvor de så igen i St. Vejle Å nord for søerne har forsøgt at videreføre arten, og der var også ørredyngel. Det er da ret imponerede, for der er et par rigtig storslemme spærringer undervejs. Elektrofiskeriet fortsatte så opstrøms, og lige nu afventer Jan Holm rapporten fra Fiskeøkologisk Laboratorium. Den kan blive spændende at se, for den indeholder jo så også en bedømmelse af vandkvalitet etc. Men vi var ikke færdige med at undersøge åen. Vi havde jo en aftale med Kaare Manniche Ebert fra Sportsfiskerforbundet om, at han skulle besøge Bjørnen for at fortælle os om den seneste udvikling inden for fiskeplejen, herunder Havørred Sjælland. Kaare er jo biolog og vandløbsekspert, så hvorfor ikke udnytte hans ekspertise, så Kaare blev inviteret til en ny cykeltur. Sådan en fisk kan kun være vandret op fra Ishøj. Elektrofiskeriet i gang overvåget af skolebørnene fra Herstedvester. 4
Kaare overrasket og imponeret - Altså - Kaare ankom tidligt, midt på formiddagen, vi mødte så Jan Holm og Arne Lie, og derefter gik det igen af sted på cykler langs St. Vejle Å. Kaare havde aldrig set Åen i vores område eller i Vallensbæk, så det hele var stort set nyt vand for ham. Og Kaare blev overrasket, faktisk voldsomt imponeret. I har her en kanon mulighed for at få skabt en rigtig fin gydeå i Storkøbenhavn kun få kilometer fra Rådhuspladsen. Det var da en positiv udmelding. Og Kaare fotograferede, han undersøgte de små insekter i vandet, og for ham bekræftede de insekter, at vandkvaliteten flere steder er overraskende fin. Vi fik også set på spærringer, og desuden drøftet, hvordan Åen kan føres forbi banerne, når den nye togbane bliver etableret. Det forventes jo, at banerne kommer til at inddrage op mod 1/3 del af Vallensbæk Sø. Det betyder, at der alligevel skal etableres en eller anden løsning ved søerne. Arne øste igen ud af hans store viden, og vi drøftede de løsninger, som Åen vil kunne få. Der er to løsninger. Den ene, hvor Åen fortsat løber gennem søerne, den anden, hvor Åen ledes uden om søerne, så den får sit gamle løb tilbage. Den sidstnævnte er naturligvis den bedste løsning, for så får vi jo åløb hele vejen fra udspringet i nord til udløbet i syd. Det vil så også betyde, at fiskene ikke skal igennem det sommervarme vand i søerne, og de vil også slippe uden om gedderne i søerne. Vi kan satse på både bækørred og havørred, og bliver det den førstnævnte løsning, så vil der jo også være mulighed for søørred. Så der er spændende muligheder i den bette Å, som løber tværs igennem vores kommune. Der ligger i øvrigt også et lille stykke Å - Mølleåen, som kommer fra Taastrup nede ved Vallensbæk Sø. Den vil også kunne skabes om til gydevand for ørredfisk. Men hvor mange fisk, spurgte jeg Kaare. Kaare sikrede sig en fornem billeddokumentation af overraskelsen. Jan Holm, Arne Lie og Kaare, der gennemgår småkravlet i Mølleåen. 5
Meget vil afhænge af, hvilken løsning I vælger eller kan få. Søerne vil jo begrænse antallet noget, så løsningen med et omløb uden om søerne er den løsning, I vil få mest ud af, svarede Kaare. Og så gav Kaare et bud på, hvor mange fisk vi kan få ved de to løsninger: Først løsningen gennem søerne - Med en gennemsnitlig tæthed på 75 ørred pr. 100 m2 giver de øverste 5 km cirka 6.000 bækørreder - med langt hovedparten af dem i størrelser mellem 3 og 15-20 cm. Hvis åen også producerer søørreder, vil strækningen kunne producere 1.500 smolt, som hvis de overlever i søerne og vender tilbage for at gyde vil give en teoretisk søørredopgang i åen på cirka 300 fisk. Men det er helt afhængig af overlevelsen i søerne og de 300 fisk er et max. antal. Derpå den foretrukne løsning med et omløb uden om søerne - Her antager jeg, at en del af strækningen nedstrøms søerne også vil kunne producere ørredsmolt, ligesom det lille tilløb Mølleåen også laver smolt. Åen vil så kunne producere cirka 2.700 smolt, og det modsvarer under normale forhold en opgang på cirka 600-700 vilde havørreder. Med udsætningerne af smolt i Ishøj med ca. 18.000 smolt pr. år, vil en lille procentdel af de udsætninger typisk 1-3 % - også trække op. Det giver så dermed en samlet opgang (vilde + udsatte fra Ishøj) på over 1.000 havørreder, og det er jo heller ikke så ringe, men det kræver altså, at I får gennemført omløbet, og at der bliver en genslyngning i en del af området syd for Vallensbæk Sø. Vi afventer nu rapporten fra Fiskeøkologisk Laboratorium samt en rapport, som Kaare vil lave. Forhåbentlig kan de to rapporter sammen skabe en kommunal accept for en genopretning med fiskepleje, så vi med tiden kan få fisk, der reproducerer sig selv i en Å i bl.a. Albertslund. Skolebørnene skal være med, de kan deltage ved udlægning af skjulesten og gydegrus til fiskene, og de kan også være med på flere andre måder. Vi kan også deltage i det hele og dermed opfylde det, der står i vores vedtægter om, at vi deltager ved vandløbs og fiskepleje. Jo - Doktor Nielsen havde fuldkommen ret, der ligger faktisk en Å med et ganske fint potentiale til at rumme gyldne bækørred og sølvblanke havørred, nå ja - skal de gyde, så er de vel knap så blanke på det tidspunkt Kjeld 6
Læs mere på næste opslag om rugekasser - Specialbyggede kasser, som rummer befrugtede ørredæg. Kan indgå i skolernes naturlære. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 7
Så kan du blive rugekassemor. Her er lidt om en metode, som vi kan bruge i St. Vejle Å, og hvor vi kan tage nogle skoleklasser med i arbejdet. Som du kan se på vores opslagstavle i klublokalerne, er der nu ophængt et resume over de observationer, som Fiskeøkologisk Laboratorium gjorde sig ved deres undersøgelse og elektrofiskeri i St. Vejle Å i Albertslund i april måned 2011. Det var bl.a. ved det elektrofiskeri, at vi fandt store havørred og bækørred i Åen. På forsiden af vores juni klubblad viste vi en af disse havørred en flot fisk på 68½ cm s længde. Nu kan du få indsigt i rapporten i det resume, som vi har hængt op i klublokalerne. Det næste vi nu forhåbentlig kommer til at se ved St. Vejle Å er, at vi bl.a. får udlagt gydegrus og skjulesten i Åen i området fra Roskildevej og ned til Tueholm Sø. Skjulesten er sten på størrelse med håndbolde. Deres mission er, at de skal danne strømsteder og skjul for ørrederne. Yderligere skal der plantes noget bevoksning, så der kan komme skygge og dermed optimale forhold for fiskene. Det kommer forhåbentlig til at ske allerede i 2012. Men der skal også på et tidspunkt udsættes ørredyngel, og måske vil vi også opleve forsøg med rugekasser, hvor rugekasserne skal indeholde befrugtede ørredæg. Idéen er slet ikke ny, men er nu genoptaget ved en lang række forsøg hos Lasse i Karup, som venligst har udlånt disse billeder, så vi kan fremvise idéen med metoden. Herunder er rugekassen åbnet, så du også kan se de befrugtede ørredæg, som nu er i gang med deres udvikling. Naturen er i fuld sving med at skabe nye ørred. Her er Lasse i gang med at lægge befrugtede ørredæg i rugekassen, hvor æggene så udvikler sig under næsten naturlige forhold. Allerede der har de kommende ørred knyttet sig til dette vandløb. 8
Lasse i Karup hedder Lasse Mikaelsen, og han har faktisk arbejdet med rugekasserne i flere år og med stor succes. De er bl.a. udsat i Resen bæk, som er et mindre tilløb til Karup Å, hvor ørrederne allerede nu efter kun få år har indtaget bækken. Det betyder så, at naturen efterhånden selv kan klare opgaven uden hjælp fra rugekasserne. Ved siden af rugekassemetoden skal der selvfølgelig, som allerede nævnt, også arbejdes ihærdigt på at udvikle vandløbet med skjulesteder og gydepladser, så ørrederne selv efterhånden kan klare gydningen. Men rugekassemetoden er en fin metode til at hjælpe naturen i gang. Sammenlignet med udsætninger i mundingerne giver rugekassen den store fordel, at de ørred, der udvikles i rugekassen, knytter sig stærkt til vandløbet, og dermed vil en hel del af dem udvikle sig til og også fortsætte med at være bækørred. De øvrige ørred vil senere stikke ud på kysten, hvor de jo bliver havørred. Ved mundingsudsætningerne stikker den overvejende del af ynglen ud på kysten, og dermed er det kun få, der bliver bækørred. De fisk der udvikles ved rugekassemetoden får en hel naturlig opvækst i Åen, helt som de naturlige fisk, hvorimod fisk, der udsættes, jo er dambrugsprægede. Kan vi få de nødvendige tilladelser, så kan det da blive spændende at afprøve metoden i St. Vejle Å, så vi måske en dag kan kalde os rugekassemødre. Og så vil det da oplagt være en metode, hvor vi kan involvere nogle af de lokale skolebørn, som et led i deres naturlære. Til højre er det blevet vintertid. I rugekassen udvikler æggene sig, og de vil en dag blive færdige til klækning. Og så er det, at miraklet en dag sker. 9 Til venstre er miraklet sket, rugekassen vrimler med ørredyngel, altså en ny generation ørred, født i Åen. Og til dem er man så blevet en slags rugemor.