Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra tryk på ordet. [ ]: Indikerer, når optagelsen er uforståelig. ( ): Transkriptørens kommentarer. Interviewers bekræftende småord (eks.: ja?, okay, mm, og lign.) er som hovedregel udeladt. Det samme gælder øh er og gentagelser (eks.: udtalelsen jamen jeg synes, jeg synes er i transskriptionen skrevet således: jamen jeg synes ). Ellen: Anonymiseret mor til Sofie. Peter: Anonymiseret far til Sofie. Sofies far og mor var begge til stede under interviewet. Moren sad ved bordet ved siden af Sofie med en stol imellem dem, og faren sad på en stol en meter bag Sofie. Interviewer og observatør sad overfor Sofie. INTERVIEW Under hele interviewet sidder Sofie med sin tøjdyrspapegøje på skødet, foran sig på bordet eller i hænderne. Hun sidder gennem det meste af interviewet temmelig uroligt med sine hænder, men hendes fokus er primært på interviewer. Flere gange i interviewet svarer Sofie ikke med ord, men ved at nikke eller ryste på hovedet. Vi har i interviewet indskrevet de steder, hvor vi husker hendes gestikulation, og hvor vi ud fra interviewerens videre snak kan regne ud, at Sofie har enten nikket eller rystet på hovedet. Intro, hvor Interviewer fortæller om formålet med interviewet, hvordan det vil foregå, og at samtalen optages, er ikke medtaget I transskriptionen. Interviewer: Kan du huske, da vi var nede i skolen, da du var i skolen i dag og Frida kom? Interviewer: Hvordan var det? Kan du prøve at fortælle lidt om det? Sofie: Det var sjovt. Og hun sang nogle sjove sange. Og så havde hun sådan nogle sjove klemmer i håret. Og så sygeplejerskerne de er nogen gange, at de glemmer navnene. Og så, ja så øh nogen gange så øh viser de [ ] noget, man kan lave. Så viser de os nogle gange klovnene, og sådan at være på hospitalet, det er lidt anderledes, for [ ] plejer ikke at være på den her afdeling. Interviewer: Er det første gang i dag, du er på den her afdeling? Sofie: Nej. Det er anden gang. Ellen: Ja, vi var her også i sidste uge ikk'å. Interviewer: Hvordan synes du, det er at være på hospitalet? Både her og der hvor du plejer at være. 1

36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 Sofie: Altså, her der er det bare lidt anderledes. Der er legerum og så på den afdeling, jeg plejer, de spiser nogle gange noget andet mad, og så er det noget andet legetøj [ ] Interviewer: Hvordan synes du, det er at være på den her afdeling? Kan du godt lide at være på den her afdeling? Sofie: Mm (indikerer et ja) Interviewer: Det er okay? Er der noget, der ikke er så rart ved at være her? Sofie: Ja, at man bliver forstyrret nogle gange. Interviewer: Hvem er det, man bliver forstyrret af? Sofie: Nogen, at der er nogen, der skal snakke med enten min mor eller far. Det er bare det, jeg synes, der er træls. Interviewer: Ja. Er det sygeplejerskerne, der skal snakke med din mor og far? Interviewer: Så er det lidt irriterende, fordi du så ikke kan være sammen med din mor og far imens eller? (Stilhed. Sofie har muligvis nikket, men vi husker det ikke med sikkerhed). Interviewer: Hvad så når sygeplejerskerne snakker med dig. Kan du godt lide, når de snakker med dig også? Sofie: Jeg kan ikke forstå, hvad det er, de siger. Interviewer: Nej, Sofie: Jeg synes, det er fint nok. Interviewer: Er de søde sygeplejerskerne? Eller er de dumme? Eller er de ligeglade? Sofie: Nogen gange så er de lidt irriterende, og nogen gange så er de lidt sjove. Interviewer: Hvornår er de lidt sjove? Kan du en, der har været lidt sjov? Sofie: Det har Katinka. Og Lotte. Interviewer: Hvad gjorde de, som var sjovt? Sofie: Der var nogen, der kildede mig. Interviewer: Kildede de dig? Sofie: Og Lotte hun lavede nogle pæne ting. Og så er der ikke rigtig mere. Interviewer: Hvad så, når du har været sammen med du har også mødt Alfi før? 2

65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Interviewer: Hvad laver I så, når I er sammen? Sofie: Så puster han balloner til mig og spiller nogle sange. Interviewer: Mm. Kan du godt lide det? Interviewer: Hvad er det bedste ved at være sammen med klovnen? Sofie: Det er, at de siger nogle sjove ting. Interviewer: Hvad siger de for eksempel? Sofie: Altså, da hvad var det nu hun hed hende der pigeklovnen? Interviewer: Frida. Sofie: Frida, hun sagde til frokost, at mine ærter de var [ ], og hvad de grønne var for nogen og (Sofie griner). Interviewer: Var du lidt ked af det, da Frida kom til frokost? Det synes jeg, hun sagde. Blev du så lidt glad, fordi hun kom? Interviewer: Hjalp det, at hun var der, da du skulle spise frokost? Interviewer: Var det, fordi så fjollede I lidt? Sofie: Jeg sagde nej til næsten det hele, fordi hun sagde nogle ting, der ikke passede. Interviewer: Så lærte du hende lige, hvordan det rigtig var? Interviewer: Blev hun så glad for det? Interviewer: Nå det var godt. Kunne du godt tænke dig at være endnu mere sammen med klovnen, når du er på hospitalet? Sofie: I hvert fald sammen med Frida. Interviewer: Så kunne du godt tænke dig det. Hvad så med sygeplejerskerne. Kunne du godt tænke dig at være mere sammen med dem? (Sofie ryster på hovedet) 3

94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 Interviewer. Nej, det er rigeligt. Synes du, nogen gange, har du oplevet, at der både er en klovn og en sygeplejerske, mens du er der? Har du prøvet det? Interviewer: Hvordan synes du, det er? Sofie: Hm. Lidt anderledes. Interviewer: På hvilken måde anderledes? Sofie: Altså, den måde der er anderledes, det er, at de spørger om noget, de ikke kan huske og så, det var det, der er anderledes. Observatør: Hvem spørger? Sofie: Det gør nogen forskellige. Interviewer: Er det sygeplejersken, der spørger, eller er det klovnen, der spøger? Sofie: Det er sygeplejerskerne, der spørger. Interviewer: Er det irriterende, at de spørger? Er det træls? Interviewer: Så det er sjovere, det klovnen spørger om? Interviewer: Så det er okay, det klovnen spørger om? Interviewer: Er der mere, du tænker? (Interviewer henvender sig til observatør). Observatør: Ja. Synes du, at sygeplejerskerne opfører sig anderledes, når klovnen også er der? Observatør: Hvordan det? Sofie: Det er, at sygeplejerskerne de, - hvad sagde du egentlig? Observatør: Jeg sagde, synes du, at sygeplejerskerne ligesom opfører sig anderledes, når klovnen også er der? Sofie: Ja. Interviewer: Gør sygeplejerskerne så noget andet, end de plejer? Interviewer: Hvad kunne det for eksempel være? 4

123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 Sofie: Det kunne for eksempel være, at de glemmer nogle gange at komme videre i sit arbejde. Interviewer: Så glemmer de det? Fordi de fjoller med dig og klovnen? Sofie: Og så, så er der ikke mere. Observatør: Fjoller de også eller hvad? Interviewer: Kan du bedre lide at være sammen med sygeplejerskerne, når klovnen også er der, end når klovnen ikke er der? Sofie: Jeg kan bedst lide, når klovnen er der. Interviewer: Mm, så er det sjovest at være her. Observatør: Kan du fortælle om noget sjovt, du har oplevet sammen med Alfi eller Frida eller en anden klovn? Sofie: Jeg har oplevet noget med Frida. Så skulle vi for eksempel lave, ovre i skolen, så skulle jeg gætte tre sange, hun spillede. Og så fik jeg en præmie (Sofie viser sin præmie frem: En batch med foreningen Danske Hospitalsklovnes logo) Interviewer: Og så fik du den der, fordi du kunne gætte dem alle tre? Det var da flot. Sofie: Og så den der (Sofie viser et klistermærke frem, som Frida har givet hende). Observatør: Hvorfor var det, du fik de der? Sofie: Fordi at jeg gættede alle tre sange. Observatør: Mm. Var det sjovt? Observatør: Mm. Interviewer: Hvad tænker du på, når du er sammen med klovnen? Sofie: Så tænker jeg på, så tænker jeg på, at hvad de kan finde på at lave. Interviewer: Og kigger bare, hvad de laver måske? Sofie: Hallo (Sofie tager sin tøjdyrspapegøje og lader den gå hen til os over bordet, mens hun imiterer dens stemme med et hallo ). Interviewer: Hej Pernille (Sofie har før interviewet fortalt, at hun kalder papegøjen for Pernille). Observatør: Synes du ellers, at hospitalsklovnen, han opfører sig sådan lidt anderledes, hvis sygeplejerskerne er der, end hvis du er alene sammen med klovnen? 5

153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 Observatør: Hvordan det? Sofie: Det er, at når jeg er alene sammen med klovnen, så fjoller han mange gange, og når sygeplejerskerne er der, så bestemmer de en hel andre ting og spørger om noget, og ja det var det. Observatør: Så det er lidt anderledes? Sofie: Ja. Interviewer: Holder han så op med fjolle, når sygeplejersken er der, eller fjoller klovnen stadigvæk? Sofie: Så fjoller han bare med sygeplejerskerne. Interviewer: Okay. Observatør: Nå, på den måde. Interviewer: Fjoller de så også med? Eller synes de ikke, det er sjovt at fjolle? Sofie: Altså, så går de på arbejde igen. Observatør: Så kan de fjolle mere eller hvad? Sofie: Men så fjoller de bare videre. Observatør: Mm. Er der noget, som du må eller ikke må, når du er her på hospitalet, som du har tænkt over? Sofie: Jeg må for eksempel ikke gå ind, når der er nogen, der vil snakke et sted. Så må jeg ikke gå ind. Observatør: Hvordan synes du, det er at være på hospitalet? Sofie: Altså, det er fint nok. Og jeg leger nogle gange med nogle forskellige ting. Så ikke rigtig mere. Observatør: Er der nok at lave og sådan noget? Observatør: Så du keder dig ikke, når du er her? (Sofie ryster på hovedet) Observatør: Nej. Ellen: Her er der jo rigtig mange kreative ting, som vi ikke har prøvet at lave før. Observatør: Mm. Hvad kunne det være? Sofie: Det kunne være at lege med små perler, tegne, det gør jeg rigtig meget, og så er det Ellen: Seranit. Sofie: Ja og skumgummi. 6

181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 Ellen: og så [...] malet vinduesmaling også. Interviewer: Hvem laver du så det sammen med? Er det med din mor og far? Observatør: Går du ofte i skole også her, når du er her? Ligesom du var i dag. Sofie: Vi laver nogle gange noget matematik, [...] Ellen: Men her på hospitalet er det første dag, du har været i skole i dag. Observatør: Nå er der første gang? Okay. Interviewer: Det er også kun anden gang, du var her ik. Ellen: Jo her på afdelingen. Observatør: Har du været andre steder flere gange før her på hospitalet? Ellen: Ja. Men det var før, hun startede i skole. Hun er lige startet i nulte klasse nu her i år. Observatør: Okay. Interviewer: Hvad for en afdeling har I ellers være på? Ellen: Jamen vi har været på. Vi har været på mange afdelinger, men det er også Sofie: Næsten alle sammen. Ellen: Gennem de sidste syv år, så vi har været på. Observatør: Alle sammen? Sofie: Næsten. Interviewer: Har I været på de andre børneafdelinger her? Peter: H10. Ellen: H10 har vi sidst været på. Interviewer: Er der en klovn der? Peter: Ja jeg tror, det er samme. Ellen: Ja der kom Alfi også forbi. Interviewer: Det er Alfi? Ellen: Ja. Observatør: Det er sådan, at du kender Alfi eller hvad? 7

208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 Interviewer: Har du så kendt ham i flere år? Sofie: Mange flere. Ellen: Det er to år siden, at vi mødte ham. Der var vi indlagt på H10. Interviewer: Kender I hinanden godt? Peter: Hun kunne jo huske ham alligevel ikk'å. Selvom det er to år siden. Ellen: Men der var du rigtig syg og lå i sengen. Så kom han ind til sengen og lavede nogle ting med dig. Der lavede han også masser ballondyr og pjattede med dig. Og han vidste ikke helt, om du kunne lide at pjatte. Men det kunne du faktisk godt. Det sagde du bare ikke. Interviewer: Kan du huske det? Eller er det lidt svært at huske? Sofie: Det er lidt svært at huske det. Interviewer: Ja det er også mange, flere år siden nu ik. Observatør: Så du har faktisk ikke været på hospitalet de her to år før den sidste uge eller? Ellen: Jae. Der har vi så, vi bor i XX (anonymiseret by), så det er Hospital G, vi ellers er på; der er vi sådan jævnligt. Observatør: Okay. Interviewer: Der er også en klovn. Ellen: Ja, der er Vuggi. Interviewer: Ja. Ellen: Ham har vi kun lige set flygtigt en enkelt gang. Interviewer: Okay. Ellen: Der var hun for dårlig til lige at synes, at det var sjovt. Interviewer: Det var sjovt, ja. Observatør: Så nu synes du mere, det er sjovt, når de er her? Observatør: Ja. Ellen: Ja, når man har det rigtig skidt, så kan det lige være lidt svært at rumme. Interviewer: Ja, det er klart. Sofie: Skråt, skråt (Sofie tager igen tøjdyrspapegøjen frem på bordet og imiterer dens stemme) 8

237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 Observatør: Den er sød. Interviewer: Er det dit yndlingskæledyr? Sofie: Det er altså ikke noget kæledyr. Interview: Er det ikke et kæledyr? Hvad er det så? Et tøjdyr? Sofie: Jae. Observatør: En bamse eller hvad? Interviewer: Det er også lidt et kæledyr så. Ellen: Du fik den lige i går ik også? Interviewer: Årh, så er den helt ny. Ellen: Der var vi ovre i XX (anonymiseret forlystelsesattraktion), og så købte vi lige den der. Observatør: Den er sød. Observatør: Har vi ellers noget at spørge om? (Observatør henvender sig til interviewer). Interviewer: Nej det tror jeg ikke, vi er nået rigtig godt rundt. Observatør: Vi vil måske bare spørge, hvilken sygdom hun har? Altså ikke fordi, vi skal bruge det til noget, men bare (Observatør henvender sig til Ellen). Ellen: Det er hendes mave. Hendes tarme, der driller. Så hun har perioder, hvor hun har rigtig, rigtig ondt i maven. Og det er så, dér har hun så lige haft en periode, hvor vi har været indlagt på Hospital G, så har de så henvist os hertil, for lige at kunne, det er her, man ved meget om børnemaver. Interviewer: I ved ikke, hvad det er for en sygdom? Ellen: Der er ikke en diagnose på, men en beskadiget tarm. Så nu er vi lige til lidt udredning i forhold til, om der skal gøres noget eller. Observatør: Ved I så, om hun skal være her nogle dage endnu, eller er I? Ellen: Det ved vi ikke helt. Jeg tror, vi skal være her ugen ud i hvert fald. Men vi skal lige have en samtale nu her klokken to med en læge. Interviewer: [ ] hvad han siger? Ellen: Ja. Interviewer: Men I har været indlagt før? Eller hun har været indlagt før? Ellen: Ja, mange gange før. Så det er vi jævnligt. Interviewer: Okay. Bare ikke her? 9

266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 Ellen: Nej, det er mest Hospital G, vi er på. Men altså, vi har været her, og det er jo fordi, det er maven, der driller, så kommer vi herned. Men vi har været her mange gange gennem de sidste syv år. Observatør: Har du så ligesom vænnet dig til at være på hospitalet eller hvad? Observatør: En lille smule. Ellen: Ja, det tror jeg. Observatør: Okay. Ellen: Det er dejligt, når bare der ikke er nogen, der skal noget med en ikke også? Det er ikke så dejligt, når der er nogen, der skal undersøge eller gøre nogle ting, der er træls. Interviewer: Det er der nok ikke særlig mange, der synes er sjovt. Heller ikke de voksne. Ellen: Nej. Men ellers er det meget sjovt ikke også? Du ser i hvert fald ud til at hygge dig hernede. Peter: Du er også lidt forkælet? Interviewer: Er du lidt forkælet? Peter: Er du ikke det? Hva? (Alle griner) Observatør: Har du ellers noget, du vil fortælle? Eller vil du gerne, at vi skal stoppe? Sofie: Jeg vil gerne have, at vi skal stoppe. Interviewer: Ja, så stopper vi. Observatør: Så trykker jeg herpå (observatør slukker diktafonen). 10