10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case



Relaterede dokumenter
10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata

Jysk-Fynsk GIS konference 2013

Gevinster ved grunddataforbedringer på ejendomsdataområdet. Peter Lindbo Larsen, Programleder: Ejendomsdataprogrammet (GD1)

Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi

Maj konferencen 2013

Baggrund og løsningsbeskrivelse

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR

UDFASNING AF ESR OG EJENDOMSSKAT & -BIDRAG. KOMBITs projekter på grunddataområdet februar 2015

Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata

Testplan - Snitflade-, Integrations- og anvendertest Bilag B: Planens test cycles

Bilag A - Milepælsplan for GD1

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi

Ejendomsdataprogrammet - BBR Løsningsarkitektur Bilag C Processer

Dok ID Titel Oprettet Side vurderingsmeddelelse Borgergade 9. ejendomsskattebillet Borgergade 9. ejendomsskattebillet Borgergade 13

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata

Redegørelse: Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat

Ejendomsdataprogrammet (GD1)

Gevinsterne ved grunddataforbedringer på ejendomsdataområdet

Kvalitetssikring af ESR data ift. GD1 og GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi

BBR - Kontekstdiagram

Ejendomsdataprogrammet - Målarkitektur Bilag C: Processer

GD1/GD2 - Plan for replanlægning 3. kvartal 2014

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case

Denne FAQ giver svar på de oftest stillede spørgsmål angående GD1, Ejendomsdataprogrammet.

Fremtidsmodel - for samspillet mellem BBR og ejendomsvurderingen

Ejendomsdataprogrammet - Matriklen Løsningsarkitektur - Bilag C Processer

Grunddataprogrammerne. Georg Bergeton Larsen og Jørgen Grum

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog.

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016

Faktaark for DAR 1.0

Klager. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Britta Stajner Kirkevej 175A 2791 Dragør

Ejendomsdataprogrammet - Målarkitektur Bilag C: Processer

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog.

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

INFORMATIONSMØDE 2.DEC. Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem

Skatteudvalget L 104 Bilag 1 Offentligt

7. Ejendomsbeskatningen

Gode ejendomsdata på vej Dataforbedringer på ejendomsdataområdet. Peter Lindbo Larsen,

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

10.2b Genbrug af adressedata - Kvalificering af business case

BBR. Bygnings- og Boligregisteret. - Version 2.0, marts Morten Lind, SKAT / Ejendomsdatakontoret August 2016

KENDELSE. I 2006 ønskede sælger at sælge de 2 matrikel numre på tilsammen m².

Skat Ejendomsvurdering Øget fokus lønner sig

Ejendomsdataprogrammet - Matriklen Løsningsarkitektur

10.2b Genbrug af adressedata - Kvalificering af business case

EJENDOMSDATAPROGRAMMET

Her udover vil der som konsekvens af aftalen skulle ske ændringer i flere kommunale fagsystemer primært ESR-området (EjendomStamRegister).

10.2b Genbrug af adressedata - Kvalificering af business case

Faktaark for BBR 2.0

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Adresseregister - løsningsarkitektur Bilag C - Processer

10.2b Genbrug af adressedata - Kvalificering af business case

Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af

Funktionsanalyse af ESR. AS-IS Analyse

ESR Udfasning 902a ESR AS IS analyse

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

Skal der betales ejendomsskat her i Danmark af et hus, vi har købt i Thailand?

BBR. Bygnings- og Boligregisteret. - Version 2.0, marts Morten Lind, SKAT / Ejendomsdatakontoret August 2016

KOMBITS INDSATS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET. V/ Per Smed

Kommunaludvalget KOU Alm.del Bilag 35 Offentligt

Bilag 3. Implementering af grunddataprogrammet. 16. september 2012

SERVICEPLATFORMEN FOSAKO MØDE 21. MARTS Forretningsudvikler Tomas Volf

Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Proces for mellemværender

Der skal være integration mellem debitorsystemet og økonomi-systemet, således at rettelser/bogføring i økonomisystemet slår igennem i debitorsystem.

Programstyringsdokument

Bilag 5 Skatteindtægter

Løsningsarkitektur - Bilag A 1 Sammenstillede services

Grunddataprogrammet. Præsentation den 24. februar 2016 Deniz Gøgenur

Side 1 af 18 VEJLEDNING. I kommunernes brug af Indbakken. Version 1,95 - d

Ejendomsvurderinger Fejl i grundlaget for vurderingen

INTRODUKTION OG STATUS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET

Generelle tilskud: Kommunal udligning Tilskud I alt

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Dækningsafgiften falder fortsat i kommunerne

BBR-tilsynsrapport for Sønderborg Kommune 2018

Registreringskrav i Plandata.dk ændringer i forhold til PlansystemDK

Bilag 2.1.I Snitflader mellem nyt Ejendomsskattesystem

- Den foreslåede løsning ligner den der blev vedtaget under den tidligere regering for ejendomsskattelovens 1, stk. 5

Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1

Hjælp efter afslag på omvurdering

Testplan - Snitflade-, Integrations- og anvendertest Bilag C: Organisering og ansvarsfordeling

Orientering af Økonomiudvalget om nyt boligbeskatningssystem

Bilag vedr. fortrinsberettiget forfalden gæld til kommunen for ejendommen Treskovvej 4C, 8300 Odder

Transkript:

Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi 2012 2015 10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case EBST-REF: 602-18098 SPOR: 1 Arbejdspakke 4 - Processer ift. Kommunal ejendomsskat og bidrag Version: 1.0 Status: Godkendt af styregruppe Oprettet: 18. januar 2012 Udskrevet: 23. januar 2012 Fil:10 2a Arbejdspakke 4 - Processer ift kommunal ejendomsskat og bidrag ver 1.0.doc

Dokument historie Version Dato Beskrivelse Initialer 0.1 01-12-2011 Procesbeskrivelser fra 1.og 2. workshop oprettet i skabelon til beskrivelse af processer. 0.8 04-12-2011 Procesbeskrivelse klargjort til interessent review herunder er diagrammer indsat i dokumentet HTE-S&D HTE-S&D 0.9 09-12-2011 Procesbeskrivelse klargjort til spor 2 HTE-S&D, KH-S&D 0.95 09-12-2011 Klargjort til styregruppeaflevering KH-S&D 1.0 18-01-2012 Opdateret til version 1.0 efter godkendelse på styregruppemøde 14-12-2011 KH-S&D Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 PROJEKTETS ANLEDNING OG BAGGRUND... 4 PROCES... 4 METODE... 4 LÆSEVEJLEDNING... 5 PRINCIPPER FOR FREMTIDIG REGISTRERING AF OPLYSNINGER VEDRØRENDE KOMMUNAL EJENDOMSSKAT OG BIDRAG.... 6 TANKER OM MODERNISERING OG FORENKLING AF EJENDOMSBESKATNINGEN... 6 PROCES 4.1 EJENDOMSSKATTEBEREGNING - ÅRLIG... 8 NUVÆRENDE PROCES... 8 FREMTIDIG PROCES... 10 SYSTEMUNDERSTØTTELSE... 11 Nuværende systemunderstøttelse... 11 Fremtidig systemunderstøttelse... 12 PROCES 4.2 ÆNDRING AF EJENDOMSSKATTEBILLET... 13 NUVÆRENDE PROCES... 13 FREMTIDIG PROCES... 14 SYSTEMUNDERSTØTTELSE... 15 Nuværende systemunderstøttelse... 15 Fremtidig systemunderstøttelse... 16 PROCES 4.3 REGISTRERING AF AREALER, DER AFVIGER FRA MATRIKLENS AREAL... 17 NUVÆRENDE PROCES... 17 FREMTIDIG PROCES... 18 SYSTEMUNDERSTØTTELSE... 19 Nuværende systemunderstøttelse... 19 Fremtidig systemunderstøttelse... 20-2 af 54 - EBST-REF: 602-18098

PROCES 4.4 INDFØR DÆKNINGSAFGIFT... 21 NUVÆRENDE PROCES... 21 FREMTIDIG PROCES... 22 SYSTEMUNDERSTØTTELSE... 23 Nuværende systemunderstøttelse... 23 Fremtidig systemunderstøttelse... 24 PROCES 4.5 ÆNDRING AF DÆKNINGSAFGIFT... 25 NUVÆRENDE PROCES... 25 FREMTIDIG PROCES... 26 SYSTEMUNDERSTØTTELSE... 27 Nuværende systemunderstøttelse... 27 Fremtidig systemunderstøttelse... 28 PROCES 4.6 BEHANDL FRITAGELSE... 29 NUVÆRENDE PROCES... 29 FREMTIDIG PROCES... 31 SYSTEMUNDERSTØTTELSE... 32 Nuværende systemunderstøttelse... 32 Fremtidig systemunderstøttelse... 33 BILAG - PROCESDIAGRAMMER... 34-3 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Indledning Projektets anledning og baggrund I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 er der under fokusområdet fælles grunddata for alle myndigheder formuleret to initiativer, der sigter på genbrug af ejendomsog bygningsdata samt adressedata: Initiativ 10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata, samt Initiativ 10.2b om Genbrug af adressedata. Nærværende dokument indgår i gennemførelsen af spor 1 under førstnævnte initiativ. Dokumentet indeholder en beskrivelse af nuværende og fremtidige processer i relation til ejendomsdannelse inkl. tilhørende systemunderstøttelse. Beskrivelsen er fokuseret på processer af væsentlig betydning for kvalificering af business casen: Dokumentet vil sammen med dokumentet 10.2a Genbrug af ejendoms- og bygningsdata Udkast til gevinster og infrastrukturforbedringer udgøre grundlaget til det efterfølgende spor 2 Kvalificering af business case. Proces Analysen af de forskellige arbejdsprocesser er gennemført i perioden fra 14. november til 4. december 2011. I denne periode har der været afholdt nedenstående workshops: 1. workshop afholdt onsdag den 14. november hos Erhvervs- og Byggestyrelsen. Identifikation af de nuværende processer omkring kommunal ejendomsskat, bidrag og dækningsafgift. Deltagere: KL, KOMBIT, Odense Kommune, Vejle Kommune, Københavns Kommune, samt Erhvervs- og Byggestyrelsen. 2. workshop afholdt torsdag den 24. november hos Erhvervs- og Byggestyrelsen. Gennemgang af forslag til nuværende processer og identifikation af fremadrettede processer omkring kommunal ejendomsskat, bidrag og dækningsafgift inkl. fremtidig systemunderstøttelse. Identifikation af stikord vedrørende gevinster, infrastruktur- og grunddataforbedringer og forudsætninger. Deltagere: KL, KOMBIT, Odense Kommune, Vejle Kommune, Københavns Kommune, samt Erhvervs- og Byggestyrelsen. Derudover har der været afholdt nogle interne workshops i Strand&Donslund samt nogle koordinationsmøder med hhv. Devoteam og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Metode Projektet fokuserer på arbejdsgange/processer af et vist omfang eller kompleksitet, hvor effektiviseringspotentialet skønnes størst. Processerne grupperes i 5 arbejdspakker. - 4 af 54 - EBST-REF: 602-18098

De nuværende og fremtidige processer er afdækket via workshops med deltagelse af relevante parter. Disse workshops er gennemført efter nedenstående model: I den første workshop beskrives de nuværende processer og den tilhørende systemunderstøttelse (As-Is). Endvidere skitseres ideer til den fremtidige situation (To-Be). Med dette udgangspunkt udarbejdes et forslag til de fremtidige processer og tilhørende systemunderstøttelse (To-Be), som drøftes og verificeres på den anden workshop. På begge workshops indsamles forslag til gevinster og infrastrukturforbedringer. Processen er mere detaljeret beskrevet i dokumentet Metode Spor 1 - Genbrug af data. Læsevejledning Dokumentet indeholder et kapitel med beskrivelse af hver af nedenstående processer: Proces 4.1 Dan ejendomsskattebillet - årlig Proces 4.2 Ændring af ejendomsskattebillet Proces 4.3 Registrering af arealer, der afviger fra matriklens areal Proces 4.4 Indberet dækningsafgift Proces 4.5 Ændring af dækningsafgift Proces 4.6 Vedligehold bidragsregister Proces 4.7 Behandl fritagelse Hver af processerne er dokumenteret med en model og en kort beskrivelse af hhv. nuværende og fremtidig proces inkl. tilhørende systemunderstøttelse. De enkelte delprocesser i en proces er fortløbende nummereret ( 4.1.1, 4.1.2 etc.). Disse numre anvendes som referencer i Udkast til gevinster og infrastrukturforbedringer. - 5 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Principper for fremtidig registrering af oplysninger vedrørende kommunal ejendomsskat og bidrag. De fremtidige processer vedrørende kommunal ejendomsskat og bidrag bygger på følgende principper: Entydig og stabil identifikation af nye bestemte faste ejendomme (matrikulær udstykning, ejerlejlighedsopdeling og registrering af bygning på lejet grund) samt deres bestanddele sker ved kilden. Bestemte faste ejendomme registreres i Matriklen både som en tidlig registrering i Præ-matriklen og som endelig registrering. I begge tilfælde identificeres hver ejendom ved et bestemt fast ejendomsnummer (BFE-nr.) Informationer og dokumenter i relation til ajourføring af Matriklen opbevares i Præmatriklen og senere i Matriklen som strukturerede data, som andre processer og systemer kan anvende, fordi der er tilknyttet BFE-nr. Der sendes ikke dokumenter rundt i systemet. I stedet hentes aktuelle informationer i Præ-matriklen og Matriklen (via datafordeleren), når der er behov herfor i de enkelte delprocesser. Arealer, som er omlagt enten som følge af ekspropriation eller jordfordeling, registreres i Præ-matriklen, indtil disse forretninger er endeligt gennemført og registreret i Matriklen. Tanker om modernisering og forenkling af ejendomsbeskatningen På workshop nr. 2 var der en generel drøftelse af kompleksiteten i lovgivningen vedr. ejendomsbeskatningen. Velvidende at emnet er uden for projektets scope, synes det relevant at inddrage mulighederne for at forenkle via lovgivning og ikke kun ved tekniske tiltag. Disse drøftelser er søgt sammenfattet i det følgende. En gennemgribende modernisering af hele ejendomsområdet vil kunne se på mulighederne, der ligger i at skabe et nyt system, hvor alle ejendomsskatter/- afgifter alene beregnes med udgangspunkt i ejendomsværdien. Modellen, hvor det er op til den enkelte kommune at bestemme niveauet for de nye ejendomsskatter, kunne bibeholdes. - 6 af 54 - EBST-REF: 602-18098

De nugældende lovregler i såvel vurderingsloven som den kommunale ejendomsskattelov er ganske komplicerede. Dels er de svære at forstå for såvel administrationen som borgerne, dels er de omkostningstunge at administrere. En gennemgribende forenkling af vurderingslov og ejendomsskattelov vil formentlig medføre nogle fordelingsmæssige konsekvenser, da det f.eks. vil betyde, at ejerlejlighedsejere vil blive beskattet hårdere i grundskyld end i dag, da grundværdien for disse udgør en forholdsmæssigt mindre del end for husejere. Det vil derfor muligvis være nødvendigt at indføre forskellige vægtninger for beskatningen i forhold til de enkelte ejendommes benyttelseskode. Skattestoppet vil dog mindske de fordelingsmæssige problemer. Mere specifikt kunne ændringerne gå ud på følgende: 1. Vurderingsloven ændres, så der kun skal foretages en benyttelseskodetildeling og én ansættelse nemlig en ejendomsværdi samt nødvendige fordelinger heraf. 2. Den kommunale ejendomsskattelov forenkles og kommunerne gives adgang til at opkræve dækningsafgift og grundskyld beregnet som en procent af ejendomsværdien indenfor særlige bånd svarende til mulighederne p.t. på grundskyldsområdet. 3. Dækningsafgift opkræves af ejendomme med særlige benyttelseskoder f.eks. 02- blandet benyttede erhvervsejendomme, 03-forretningsejendomme og 04-fabrik og lager. Derved bliver det benyttelseskoden, der er afgørende for skattepligten og ikke de nuværende regler om bygningsarealernes anvendelse. 4. Grundskyld opkræves for forskellige grupper af benyttelseskoder med forskellige procenter for at mindske omfordelingsproblematikken ved overgang til at beskatte ejendomsværdien i stedet for en grundværdi. Måske er dette alligevel ikke nødvendigt, når skattestoppet eksisterer, for det lægger et loft for beskatningen af alle bestående ejere, og alle fremtidige ejere (købere) kender det nye beskatningsgrundlag og kan indkalkulere det i købsprisen. 5. Skattestopreglerne justeres og forenkles, så der altid tages udgangspunkt i den aktuelle vurdering evt. med tilbageindeksering til et basisår. - 7 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Proces 4.1 Ejendomsskatteberegning - årlig Nuværende proces Figur 1. Ejendomsskatteberegning - årlig nuværende og fremtidig proces. Frekvens: En pr. ejendom Ejendomsskattebilletten ( jf. Ejendomsskatteloven 29) bygges op af tre dele: Beregningsgrundlag (grundskyldspromille og dato for udskrivning af ejendomsskat), der fastlagt af kommunalbestyrelsen Automatisk eller manuelt modtagne ændringer til bidragsregisteret. Disse afgifter/opkrævninger kommer løbende over hele året fra en række eksterne leverandører (skorstenfejer, gågadefejning pr. meter facade mv ). Bidrag giver i dag en del udfordringer i mange kommuner, fordi der er mange bidrag-leverandører, som leverer data på meget forskellig vis. For andre kommuner kører kommunikationen herom i vid udstrækning elektronisk. - 8 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Konfiguration af ejendomsskattebillet, der består af en tidsplan for året (kørsler, udsendelse af skattebillet mv.) og den såkaldte kommunetabel med oplysninger om bagside, åbningstider, telefonnumre, antal kuverter mv. Hver kommune har sin tidsplan. Alle landets kommuner skal have afviklet deres skattebilletter indenfor den samme uge (5 dage). IT-leverandøren kommer med nogle forslag til kørsels- og godkendelsesdatoer, som kommunen kan vælge indenfor (undtagen København, der får pålagt datoer). Kommunalbestyrelsen beslutter hvilke bidrag og afgifter der skal opkræves over ejendomsskattebilletten eksempler: Skorstensfejer Rottebekæmpelse Renovation Vandafledning Vedligeholdelse af fortovsarealer Vejbidrag (afdrag herpå) Pumpe og digelav Byggevand (opkræves ikke i KK mere) Nogle af disse bidrag er fortrinsberettiget og hæfter på ejendommen, mens andre følger ejendommens ejer. Endvidere anvendes ESR til opkrævning af bidrag og afgifter for brug af kommunale arealer, f.eks. stadepladser, parkeringspladser, pølsevogne, husbåde, kajpladser, hotelskib m.v. Det er de såkaldte bidragsejendomme, som er identificeret ved ejendomsnummer og adresse. Herudover er der en række ikke kategoriserbare anvendelser af ESR, f.eks. styring af vandingen af solitære træer, hvor hvert træ har selvstændigt ejendomsnummer og adresse. Der ses i det følgende bort fra denne og andre uautoriserede anvendelser af ESR. 4.1.1 Meddel beregningsgrundlag Kommunalbestyrelsen har fastlagt grundskyldspromille og datoer for årets ejendomsskattebilletter. Information herom videregives til IT-leverandøren. 4.1.2 Ajourfør bidragsregister Kommunen ajourfører bidragsregistret, når der modtages ændringer hertil. 4.1.3 Dan konfiguration af ejendomsskattebillet Når der modtages et servicebrev (mail) om tidsplanen fra IT-leverandøren, påbegynder kommunen arbejdet med konfiguration af ejendomsskattebilletten. - 9 af 54 - EBST-REF: 602-18098

4.1.4 Dan ejendomsskat (auto.) Når de tre forrige aktiviteter er på plads, og det er inden for rammerne af tidsplanen, beslutter kommunen, at der skal beregnes ejendomsskat (prøvekørsel). IT-leverandøren får besked herom. 4.1.5 Prøvekørsel (auto.) IT-leverandøren kører prøvekørslen (automatisk) og resultatet heraf (beregnet ejendomsskat og bidrag) sendes elektronisk til kommunen. 4.1.6 Kontrol af beregninger Kommunen modtager prøvekørslen og kontrollerer skatteberegningerne. Derudover modtages lister med fejl og anmærkninger fra IT-leverandøren, som også kontrolleres. 4.1.7 Korriger beregningsgrundlag Hvis resultatet af kontrollen ikke er tilfredsstillende, foretager kommunen de fornødne korrektioner af beregningsgrundlaget. Disse korrektioner sendes til IT-leverandøren, og der gives besked om endnu en prøvekørsel. 4.1.8 Giv besked om afvikling af endelig kørsel Når resultatet af prøvekørslen er tilfredsstillende, giver kommunen IT-leverandøren besked om afvikling af den endelige kørsel af skattebilletter. 4.1.9 Generer skattebilletter IT-leverandøren danner ejendomsskattebilletter og udskriver disse på papir, eller de distribueres til diverse snitfladesystemer, herunder eboks. 4.1.10 Efterbehandling Kommunen modtager et udpluk af skattebilletterne og kontrollerer disse. Herunder udenlandske adresser og specielle faktureringer (f.eks.???) Fremtidig proces Processer der udgår, ændres eller tilføjes fra nuværende til fremtidig proces Udgår: - Ændres: - Tilføjes: - Den fremtidige proces er stort set identisk med den nuværende. Det er systemunderstøttelsen, der er forskellig. I den fremtidige proces skal kommunikationen med eksterne leverandører om bidragsændringer i langt større grad foregå elektronisk (4.1.2 Ajourfør bidragsregister), f.eks. ved at bidragslevererandørerne indberetter via standardiserede snitflader. Det kan lette arbejdet hermed. Der vil imidlertid fortsat være behov at kunne interagere manuelt. En ændring heraf er imidlertid uden for scope af nærværende projekt, hvis fokus er de autoritative grunddataregistre. - 10 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Kommunens arbejde med tidsplan og huskeliste burde kunne automatiseres i højere grad end i dag (4.1.3 Dan konfiguration af ejendomsskattebillet). En ændring heraf er imidlertid uden for scope af nærværende projekt, hvis fokus er de autoritative grunddataregistre. I den fremtidige løsning burde alle skattebilletter udelukkende være tilgængelige elektronisk (4.1.9 Generer skattebilletter (auto)). Der burde ikke være behov for fysiske skattebilletter. Systemunderstøttelse Nuværende systemunderstøttelse Figur 2. Ejendomsskatteberegning - årlig nuværende systemunderstøttelse. KMD har ikke maskinkraft til selv at køre ejendomsskattebilletten. En stor del af dette køres i udlandet. Bidragsændringer registres i Bidragsregistret KMD-structura (internt fagsystem) anvendes til justering af tidsplan og kommunetabel Beregningerne af ejendomsskat og bidrag tjekkes op mod FAS og andre fagsystemer KMD ejendomsskat (ESR) er rygraden i udskrivningen og indgår i arbejdet med de fleste af processerne Fra ESR opdateres kommunens debitor- og økonomisystem, OIS mv. - 11 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Fremtidig systemunderstøttelse I To-Be situationen ses der bort fra opkrævning af bidrag og afgifter via ESR, som ikke er relateret til kommunernes opgaver med beregning og udskrivning af ejendomsskat og bidrag/afgifter vedr. vurderingsejendomme. Figur 3. Ejendomsskatteberegning - årlig fremtidig systemunderstøttelse. I det fremtidige systembillede kan der være flere end en IT-leverandør. Bidragsændringer registres i et Fagsystem (evt. fortsat i Bidragsregistret) Et fagsystem anvendes til styring af ejendomsskatte-processen, herunder justering af tidsplan og kommunetabel Beregningerne af ejendomsskat og bidrag tjekkes op mod fagsystemer NytESR er rygraden i ejendomsskattebilletterne og indgår i arbejdet med de fleste af processerne Fra NytESR opdateres andre fagsystemer mv. Beregn ejendomsskat og ESR henter data om ejendommen fra Ejerfortegnelsen, Matriklen, NytVUR via datafordeleren - 12 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Proces 4.2 Ændring af ejendomsskattebillet Nuværende proces Figur 4. Ændring af ejendomsskattebillet nuværende og fremtidig proces. Frekvens: Antal sager årligt: Vejle: ca. 1.000 Odense: ca. 1.000 Kbh.: ca. 7-10.000 Kommunen modtager ændringer til ejendomsskattebilletten: Besked om nye lån til ejendomsskat eller indfrielse af eksisterende lån Bidragsændringer (f.eks. ændring af forbrugsafgifter), der modtages automatisk eller manuelt - 13 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Matrikulære udstykninger eller forandringer, opdeling/ændring af ejerlejligheder, ændringer ift. bygning på lejet grund (jf. AP1: Ejendomsdannelse) Ejerskifte (AP2: Ejerskifte) Ændret vurdering fra tidligere år (jf. AP5: Ejendomsvurdering og ejendomsværdiskat) Ændringer i dækningsafgift eller fritagelse (jf. Proces 4.5: Ændring af dækningsafgift og proces 4.6 Behandl fritagelse) 4.2.1 Udvælg ejendomme med skattemæssig konsekvens (delvis auto.) Kommunen udvælger de ejendomme, hvor skattebilletten skal ændres. Selv om der er en ændring i grundlaget, så skal der ikke nødvendig køres en ny skattebillet. F.eks.??? medfører ikke en ny skattebillet. Derfor er processen kun delvis automatisk. De øvrige processer er identiske med de tilsvarende processer i 4.1 Dan ejendomsskattebillet årlig. Fremtidig proces Processer der udgår, ændres eller tilføjes fra nuværende til fremtidig proces Udgår: - Ændres: - Tilføjes: - Den fremtidige proces er stort set identisk med den nuværende. Det er systemunderstøttelsen, der er forskellig. I den fremtidige løsning burde alle skattebilletter udelukkende være tilgængelige elektronisk (4.1.9 Generer skattebilletter (auto)). Der burde ikke være behov for fysiske skattebilletter. - 14 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Systemunderstøttelse Nuværende systemunderstøttelse Figur 5. Ændring af ejendomsskattebillet nuværende systemunderstøttelse. Systemunderstøttelsen svarer til proces 4.1 Dan ejendomsskattebillet årlig (AS-Is): KMD ejendomsskat (ESR) er rygraden i udskrivningen og indgår i arbejdet med de fleste af processerne KMD-structura (internt fagsystem) og Bidragsregistret anvendes hvis beregningsgrundlaget skal korrigeres Beregningerne af ejendomsskat og bidrag tjekkes op mod FAS og andre fagsystemer Fra ESR opdateres kommunens debitor-, og økonomisystem, OIS mv. - 15 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Fremtidig systemunderstøttelse Figur 6. Ændring af ejendomsskattebillet fremtidig systemunderstøttelse. Systemunderstøttelsen svarer til proces 4.1 Dan ejendomsskattebillet årlig (To-Be). - 16 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Proces 4.3 Registrering af arealer, der afviger fra matriklens areal Nuværende proces Figur 7. Registrering af arealer, der afviger fra matriklens areal nuværende proces. Frekvens: Antal sager årligt (ca.): Vejle: 2 (50 matrikler) Odense: 1 (4 matrikler) Kbh.: 2-3 (4-6 matrikler) Mindre end 100 sager om året på landsplan (< 500-1.000 matrikler) Tal fra KMS: Der er i alt 8.500 matrikelnumre, med afvigende arealer. Kommunen modtager henvendelse om ekspropriation eller jordfordeling f.eks. i forbindelse med en lokalplan. En af konsekvenserne heraf er, at en/flere ejendomme skal modtage/afgive arealer. Afvigelser i arealstørrelser resulterer i tillæg/fradrag i grundværdien og får derfor konsekvenser for ejendomsvurderingen. 4.3.1 Indberet afvigelse i ESR Kommunen registrerer ændringerne i grundarealerne i ESR. Herefter fortsætter processen i arbejdspakke 1: Ejendomsdannelse. I de tilfælde hvor afvigelse af arealer skyldes naturens forandringer (f.eks. til-/fraskylning af kystarealer) er det ejeren, der skal dokumentere arealændringerne. - 17 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Skyldes arealændringerne ekspropriation registres ændringerne på grundlag af ekspropriationskendelsens oplysninger. Ved jordfordeling sker registreringens ud fra landinspektørens oplysninger. Fremtidig proces Figur 8. Registrering af arealer, der afviger fra matriklens areal fremtidig proces. Processer der udgår, ændres eller tilføjes fra nuværende til fremtidig proces Udgår: 4.3.1 Indberet afvigelse i ESR Ændres: - Tilføjes: - Kommunen skal fremadrettet ikke registrere afvigende arealer. Der skal være krav om, at den ledende landinspektør ved statens ekspropriationer eller praktiserende landinspektør, som forestår jordfordelinger, registrerer de planlagte arealændringer i Præ-Matriklen. Dermed kan vurderingen ske på grundlag af autoritative matrikulære arealer. - 18 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Princippet om at ejendomsvurderingen skal ske på Matriklens arealer betyder, at evt. fradrag i vurderingen som følge af bortskylning og lign. Kræver, at arealet opmåles af landinspektør og berigtiges i Matriklen. Systemunderstøttelse Nuværende systemunderstøttelse Figur 9. Registrering af arealer, der afviger fra matriklens areal nuværende systemunderstøttelse. Kommunen registrerer afvigelserne i ESR. - 19 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Fremtidig systemunderstøttelse Figur 10. Registrering af arealer, der afviger fra matriklens areal fremtidig systemunderstøttelse. Processen udgår hos kommunen. Afvigelserne registreres i Præ-Matriklen (KMS) ud fra landinspektørens oplysninger. - 20 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Proces 4.4 Indfør dækningsafgift Nuværende proces Figur 11. Indfør dækningsafgift nuværende og fremtidig proces. Frekvens: 1-2 kommuner x antal ejd. (ca. 500)??? (SKAT undersøger?) Kommunalbestyrelsen kan vælge at opkræve dækningsafgift for erhvervsejendomme. 4.4.1 Indfør dækningsafgift Hvis kommunalbestyrelsen påtænker at indføre dækningsafgift, skal kommunen senest d. 15/9 meddele dette til SKAT. 4.4.2 Forbered agterskrivelser SKAT forbereder agterskrivelser til de involverede og afventer så den endelige beslutning fra kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetlægningen. 4.4.3 Afgræns hvilke ejendomme, der er delvis dækningsafgiftspligtige Kommunen og SKAT har en dialog om, hvilke ejendomme, der skal afkræves dækningsafgift af. Kommunen afgør hvilke ejendomme, der skal betale afgift. SKAT fastsætter afgiftsbeløbet. - 21 af 54 - EBST-REF: 602-18098

4.4.4 Fastlæg budget Senest d. 15/10 i forbindelse med kommunens fastlæggelse af budget tages der den endelige beslutning om, hvorvidt dækningsafgiften skal indføres. SKAT informeres om beslutningen. 4.4.5 Udsend agterskrivelser og afgørelser Er dækningsafgiften besluttet, udsender SKAT agterskrivelser og afgørelser til de implicerede. Dækningsafgift beregnes og inkluderes i den næste årlige udsendelse af skattebilletter (jf. proces 4.1 Dan ejendomsskattebillet - årlig) og får konsekvenser for vurderingen (jf. proces 5.3 Almindelig vurdering). Indføres dækningsafgiften i et ulige år er man nødt til at gå 3 år tilbage i vurderingen. Fremtidig proces Processer der udgår, ændres eller tilføjes fra nuværende til fremtidig proces Udgår: - Ændres: - Tilføjes: - Den fremtidige proces er lig den nuværende proces. For kommunen ville det lette arbejdet, hvis SKAT i vurderingen ville notere, hvornår den har skattemæssig virkning fra. I dag laver kommunen unødigt arbejde mht. de ulige år (overspringsår). Det vedrører kun de kommuner, der skal til at indføre dækningsafgift (engangsbesparelse) - 22 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Systemunderstøttelse Nuværende systemunderstøttelse Figur 12. Indfør dækningsafgift nuværende systemunderstøttelse. I ESR registreres hvilke ejendomme, der er omfattede af dækningsafgiften (benyttelseskoder). I BBR undersøges hvilke bygninger, der er tale om, og hvad de benyttes til. Derudover anvender kommunen interne fagsystemer. SKAT anvender VUR. - 23 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Fremtidig systemunderstøttelse Figur 13. Indfør dækningsafgift fremtidig systemunderstøttelse. Kommunen vil i den fremtidige løsning anvende NytESR. BBR- og vurderingsoplysninger hentes via datafordeleren. Derudover anvendes interne fagsystemer. SKAT vil anvende Nyt VUR. - 24 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Proces 4.5 Ændring af dækningsafgift Nuværende proces Figur 14. Ændring af dækningsafgift nuværende proces. Frekvens: Antal sager årligt: Vejle: ca. 10-15 Odense: ca. 50 Kbh.: ca.??? Kommunen modtager en henvendelse om ændring af dækningsafgiften, f.eks. ved overgang fra erhverv til bolig eller ved et erhvervsmæssigt mindre areal. Hvis dækningsafgiften skal bortfalde, skal dette gøres ved udgangen af kvartalet. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre systemmæssigt, hvorfor kommunerne har forskellige manuelle løsninger heraf. Nogle indsætter et notat i ESR på ejendommen, andre noterer det i egen kalender o.lign. - 25 af 54 - EBST-REF: 602-18098

4.5.1 Behandl henvendelse om ændring Kommunen får en henvendelse/klage fra ejeren om ændring af dækningsafgiften. Kommunen behandler henvendelsen. Nogle af henvendelserne resulterer i et decideret klageforløb (ikke indtegnet). 4.5.2 Send afslag Såfremt kommunen ikke kan godkende ændringen, sendes et afslag til ejer. 4.5.3 Giv besked til SKAT om ændring af dækningsafgift Hvis ejer får godkendt sit ændringsønske, sendes en administrativ varsling til SKAT om ændring af dækningsafgift. 4.5.4 Genoptag vurdering SKAT genoptager vurderingen, og der sendes en kvittering til kommunen (dato og varsling). Herefter skal der foretages ændring af skattebilletten (jf. Proces 4.2 Ændring af ejendomsskattebillet). 4.5.5 Indsæt evt. notat på ejendom I nogle tilfælde indsætter kommunen et notat på ejendommen, så de ved, at dækningsafgiften er ændret. Fremtidig proces Figur 15. Ændring af dækningsafgift fremtidig proces. - 26 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Processer der udgår, ændres eller tilføjes fra nuværende til fremtidig proces Udgår: - Ændres: 4.5.3 Giv besked til SKAT om delvis ændring af dækningsafgift Tilføjes: - Den fremtidige proces er stort set uændret, men i de tilfælde hvor dækningsafgiften helt bortfalder, kan den blive ændret automatisk. 4.5.3 Giv besked til SKAT om delvis ændring af dækningsafgift Det betyder, at Kommunen kun skal give SKAT besked, når der er tale om delvis bortfald af dækningsafgift. Systemunderstøttelse Nuværende systemunderstøttelse Figur 16. Ændring af dækningsafgift nuværende systemunderstøttelse. ESR, BBR og byggesagssystem (interne fagsystemer) anvendes til at undersøge henvendelsen/klagen om ændring af dækningsafgift.. Derudover benyttes ESDH i tilfælde af afslag. Fra ESR sendes administrativ varsling til SKAT, og der registreres evt. et notat på ejendommen i ESR. SKAT anvender VUR. - 27 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Fremtidig systemunderstøttelse Figur 17. Ændring af dækningsafgift fremtidig systemunderstøttelse. Der bliver behov for et felt i ejendomsskatteregisteret (hel/delvis). Denne oplysning står i dag i vurderingsregisteret. Kommunen vil i den fremtidige løsning anvende NytESR. Data fra Matriklen, Ejerfortegnelsen, BBR og NytVUR hentes via datafordeleren. Derudover anvendes interne fagsystemer. SKAT vil anvende Nyt VUR. - 28 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Proces 4.6 Behandl fritagelse Nuværende proces Figur 18. Behandl fritagelse nuværende proces. Frekvens: Antal sager årligt: Vejle: ca. 200 Odense: ca. 100 Kbh.: ca. 200 I alt ca. 5.000 (hele DK) Processen vedrører behandling af sager om fritagelse for ejendomsskat. Det kan eksempelvis være tale om: en skole, institution, sports- og idrætsanlæg, museum ( 8-fritagelser) eller statsligt, regionalt eller kommunalt ejede ejendomme, forsamlingshuse, fredede ejendomme ( 7-fritagelser), hvor der søges om fritagelse. - 29 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Det kan også være ejerskifte, som resulterer i, at en 7- eller 8-fritagelse skal ophæves. Såsanne situationer er f.eks. når det offentlige sælger/køber ejendomme. Processen er tidskrævende, fordi der er mange forhold, der skal undersøges. 4.6.1 Behandl henvendelse om fritagelse Kommunen får en henvendelse om fritagelse for ejendomsskat. Kommunen sagsbehandler henvendelsen og undersøger om ejendommen hører under 7-fritagelser. Der er evt. behov for opslag i tingbogen. 4.6.2 Send afslag Såfremt kommunen ikke godkender fritagelsen, sendes et afslag til ansøger/ejer. 4.6.3 Giv besked til SKAT om fritagelse Hvis ejer får godkendt fritagelsen, sendes en administrativ varsling til SKAT om hel eller delvis fritagelse. 4.6.4 Behandl varsling SKAT behandler varslingen, og der sendes en kvittering til kommunen (med dato for opgavens udførelse). Hvis der er tale om hel fritagelse, registreres det bare på ejendommen ( H ). Hvis der derimod er tale om delvis fritagelse, udsendes en agterskrivelse til ejer, og der genneføres en ny vurdering (proces 5.3 Almindelig vurdering). Herefter skal der foretages ændring af skattebilletten (jf. Proces 4.2 Ændring af ejendomsskattebillet). 4.6.5 Indsæt evt. notat på ejendom I nogle tilfælde indsætter kommunen et notat på ejendommen, så de ved, at der er godkendt fritagelse på ejendommen. - 30 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Fremtidig proces Figur 19. Behandl fritagelse fremtidig proces. Processer der udgår, ændres eller tilføjes fra nuværende til fremtidig proces Udgår: - Ændres: 4.6.3 Giv besked til SKAT om delvis fritagelse Tilføjes: - Den fremtidige proces er stort set uændret, men i de tilfælde hvor der gives hel fritagelse, kan denne del af processen ske automatisk. 4.6.3 Giv besked til SKAT om delvis ændring af dækningsafgift Det betyder, at Kommunen kun skal give SKAT besked, når der er tale om delvis bortfald af dækningsafgift. - 31 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Systemunderstøttelse Nuværende systemunderstøttelse Figur 20. Behandl fritagelse nuværende systemunderstøttelse. ESR, BBR og Stadsarkivet (interne fagsystemer) anvendes til at undersøge henvendelsen om fritagelse. Der foretages evt. et opslag i tingbogen (etl). Derudover benyttes ESDH i tilfælde af afslag. Fra ESR sendes administrativ varsling til SKAT, og der registreres evt. et notat på ejendommen i ESR. SKAT anvender VUR. - 32 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Fremtidig systemunderstøttelse Figur 21. Behandl fritagelse fremtidig systemunderstøttelse. Kommunen vil i den fremtidige løsning anvende NytESR. Data fra Matriklen, Ejerfortegnelsen, BBR og NytVUR hentes via datafordeleren. Derudover anvendes interne fagsystemer. Hvorvidt data fra tingbogen hentes via direkte opslag eller datafordeleren er uafklaret. SKAT vil anvende Nyt VUR. - 33 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Bilag - Procesdiagrammer Figur 1. Ejendomsskatteberegning - årlig nuværende og fremtidig proces. - 34 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 2. Ejendomsskatteberegning - årlig nuværende systemunderstøttelse. - 35 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 3. Ejendomsskatteberegning - årlig fremtidig systemunderstøttelse. - 36 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 4. Ændring af ejendomsskattebillet nuværende og fremtidig proces. - 37 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 5. Ændring af ejendomsskattebillet nuværende systemunderstøttelse. - 38 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 6. Ændring af ejendomsskattebillet fremtidig systemunderstøttelse. - 39 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 7. Registrering af arealer, der afviger fra matriklens areal nuværende proces. - 40 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 8. Registrering af arealer, der afviger fra matriklens areal fremtidig proces. - 41 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 9. Registrering af arealer, der afviger fra matriklens areal nuværende systemunderstøttelse. - 42 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 10. Registrering af arealer, der afviger fra matriklens areal fremtidig systemunderstøttelse. - 43 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 11. Indfør dækningsafgift nuværende og fremtidig proces. - 44 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 12. Indfør dækningsafgift nuværende systemunderstøttelse. - 45 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 13. Indfør dækningsafgift fremtidig systemunderstøttelse. - 46 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 14. Ændring af dækningsafgift nuværende proces. - 47 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 15. Ændring af dækningsafgift fremtidig proces. - 48 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 16. Ændring af dækningsafgift nuværende systemunderstøttelse. - 49 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 17. Ændring af dækningsafgift fremtidig systemunderstøttelse. - 50 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 18. Behandl fritagelse nuværende proces. - 51 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 19. Behandl fritagelse fremtidig proces. - 52 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 20. Behandl fritagelse nuværende systemunderstøttelse. - 53 af 54 - EBST-REF: 602-18098

Figur 21. Behandl fritagelse fremtidig systemunderstøttelse. - 54 af 54 - EBST-REF: 602-18098