Notat. Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer

Relaterede dokumenter
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015)

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Undersøgelse af lærermangel

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: /

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012)

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011)

Referat af netværksmøde d. 20. november 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Tema: Den gode modtagelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

Økonomisk analyse 26. februar 2019

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014)

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Opdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever

Lovgivningen i relation til flygtninge og familiesammenførte er beskrevet i Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven).

Månedlig status på integrationsområdet for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge - april 2016

Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 89 08/ BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats. 3. Kvartal 2017

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12.

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr indbyggere (mindst til størst)

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Nøgletal for asyl 2. kvartal 2018

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne

Notat. For Skanderborg Kommune betyder dette, at den udmeldte kvote for 2015 stiger fra de oprindeligt udmeldte 77 flygtninge til 231 flygtninge.

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.

Sagsbehandlingstider for kommunernes miljøgodkendelser af husdyrbrug efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12 i 2012

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Status på Fanø Kommunes flygtningesituation

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2011)

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

Nøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling.

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Nøgletal for asyl 3. kvartal 2018

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Jeg kan derudover oplyse, at ledighedsydelsesmodtagere ikke er forpligtiget til at registrere, hvilke stillingsbetegnelser de søger job indenfor.

Hvordan lever danskerne med vindmøller på land?

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Holbæk Bibliotek. Officiel sammenlignende statistik 2012 K5 Benchmarkkommuner. ECO-nøgletal Budgetter

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Oktober 2018

Faktaark om Danskuddannelse

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)

Direktøren. Kære jobcenterchefer

Tabel 1: Fortsættes:

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

BILAG 1: INTERVIEWGUIDES

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt

N o t a t. Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Puljen til Fleksibel master i offentlig ledelse er udmeldt

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT ÅRIGE I Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Transkript:

Notat Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet (UIBM) har i november og december 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne af nyankomne flygtninges kompetencer. Resultaterne præsenteres i dette notat. Om undersøgelsen Undersøgelsen blev igangsat som en spørgeskemaundersøgelse, hvor 22 kommuner blev udvalgt til at deltage. Kommunerne blev udvalgt efter, at de havde de største flygtningekvoter i 2015 for at få det størst mulige antal besvarelser. Rambøll Management har stået for udsendelse af spørgeskemaerne og indhentning af data i tæt samarbejde med ministeriet. Kommunerne blev bedt om at sende oplysninger om højeste fuldførte uddannelse og erhvervserfaring for de 50 senest ankomne voksne flygtninge (ikke familiesammenførte), som kommunen havde overtaget ansvaret for, uanset om alle oplysninger var tilgængelige for de pågældende flygtninge eller ej. Kriteriet blev lagt ind for at overholde tilfældighedsprincippet og for at undgå, at kommunerne udvalgte de flygtninge, som de havde flest oplysninger på. Samtidig blev kommunerne bedt om at udvælge de 50 senest ankomne flygtninge, som var ankommet før 1. juli 2015. Dette kriterium blev valgt for at undgå, at kommunerne ville komme til at udvælge flygtninge, som var overgået til kommunen for nylig, og hvor der reelt ikke havde været tid til at indhente oplysninger om deres uddannelse eller erhvervserfaring. Januar 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Enhed for Integrationsanalyse Slotsholmsgade 10 Post 1216 København K Tel. 7226 8400 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sagsnr. 2015-554 Alle oplysninger er indtastet i anonymiseret form, dvs. der er ingen oplysninger, eksempelvis CPR-nr., som gør det muligt at køre oplysningerne op mod andre registre. Det blev på forhånd vurderet, at der skulle indhentes mindst 650 besvarelser fra kommunerne fra mindst 10 kommuner, for at undersøgelsens resultater kunne blive tilstrækkelige underbyggede. Der er indkommet 1.044 besvarelser fra 20 kommuner, hvilket må betegnes som tilfredsstillende, ikke mindst i lyset af, at kommunerne har haft relativ kort tid til at besvare spørgeskemaerne. Undersøgelsens resultater Kommunerne har besvaret undersøgelsen med oplysninger på i alt 1.044 flygtninge, som er ankommet i 1. halvår 2015. Langt de fleste, 802 personer, er mænd. Det svarer til 77 pct. Overvægten af mænd er gældende for alle de kommuner, som har besvaret undersøgelsens spørgsmål. Det fremgår af tabel 1 nedenfor: Data fra UIBM s udlændingedatabase viser, at der i 2014 1 var hhv. 6.189 mænd og 2.377 kvinder, som var omfattet af integrationsprogrammet. Det svarer til en fordeling på hhv. 72 pct. og 28 pct. 1 Data pr. 1. januar 2015 Side 1/7

Tabel 1: Besvarelser fordelt på kommuner og køn, antal og pct. Kvinder Mænd Antal Andel Antal Andel Roskilde 12 23% 40 77% 52 Næstved 14 27% 37 73% 51 Odense 13 25% 39 75% 52 Esbjerg 8 16% 41 84% 49 Kolding 13 27% 36 73% 49 Vejle 4 8% 48 92% 52 Silkeborg 4 15% 22 85% 26 Skanderborg 13 24% 41 76% 54 Aarhus 16 32% 34 68% 50 Viborg 12 20% 48 80% 60 Frederikshavn 19 29% 46 71% 65 Hjørring 12 24% 38 76% 50 Herning 5 9% 50 91% 55 Holbæk 14 27% 37 73% 51 Faaborg Midtfyn 19 33% 38 67% 57 Guldborgsund 35 40% 52 60% 87 Holstebro 5 9% 49 91% 54 Sønderborg 9 18% 41 82% 50 Ringkøbing Skjern 7 24% 22 76% 29 Slagelse 8 16% 43 84% 51 242 23% 802 77% 1.044 Nyankomne flygtninge henvises i henhold til integrationsloven til danskuddannelse. Herefter placeres flygtninge på danskuddannelse 1-3, bl.a. på baggrund af flygtningens forudsætninger: Danskuddannelse 1, der er tilrettelagt for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål samt for kursister, som ikke har lært at læse og skrive på det latinske alfabet. Danskuddannelse 2, der er tilrettelagt for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Danskuddannelse 3, der er tilrettelagt for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog. I spørgeskemaundersøgelsen har kommunerne angivet, hvilken danskuddannelse flygtninge er blevet førstegangshenvist til. Tabel 2 nedenfor angiver fordelingen af nyankomne flygtninge på hhv. danskuddannelse 1, 2 og 3. Side 2/7

Her fremgår det, at 39 pct. af dem, som er blevet henvist til danskuddannelse er placeret på Danskuddannelse 1. 52 pct. af de henviste er blevet placeret på Danskuddannelse 2, mens 9 pct. af de henviste er blevet placeret på Danskuddannelse 3, som er gruppen med de længste uddannelser og dermed har de bedste forudsætninger for at lære dansk. Tabel 2: Fordeling af nyankomne flygtninge på Danskuddannelse 1-3, antal og pct. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Henvist til danskuddannelse Antal Andel Antal Andel Antal Andel Ikke påbegyndt Ikke oplyst Roskilde 2 10 % 17 85 % 1 5 % 20 31 1 52 Næstved 8 16 % 35 69 % 8 16 % 51 0 0 51 Odense 7 16 % 29 67 % 7 16 % 43 0 9 52 Esbjerg 16 35 % 29 63 % 1 2 % 46 2 1 49 Kolding 14 30 % 30 64 % 3 6 % 47 2 0 49 Vejle 34 67 % 16 31 % 1 2 % 51 1 0 52 Silkeborg 11 55 % 7 35 % 2 10 % 20 4 2 26 Skanderborg 12 24 % 31 63 % 6 12 % 49 2 3 54 Aarhus 16 35 % 17 37 % 13 28 % 46 2 2 50 Viborg 13 22 % 39 67 % 6 10 % 58 0 2 60 Frederikshavn 14 22 % 37 58 % 13 20 % 64 0 1 65 Hjørring 21 42 % 29 58 % 0 0 % 50 0 0 50 Herning 24 44 % 27 49 % 4 7 % 55 0 0 55 Holbæk 13 28 % 33 70 % 1 2 % 47 2 2 51 Faaborg Midtfyn 29 55 % 18 34 % 6 11 % 53 2 2 57 Guldborgsund 49 56 % 27 31 % 11 13 % 87 0 0 87 Holstebro 30 56 % 23 43 % 1 2 % 54 0 0 54 Sønderborg 21 44 % 24 50 % 3 6 % 48 2 0 50 Ringkøbing Skjern 16 59 % 10 37 % 1 4 % 27 2 0 29 Slagelse 25 49 % 24 47 % 2 4 % 51 0 0 51 375 39 % 502 52 % 90 9 % 967 52 25 1.044 Note: Andele er beregnet på baggrund af det faktiske antal henviste til danskuddannelse. Roskilde Kommune anvender højskoleforløb inkl. danskuddannelse i begyndelsen af integrationsprogrammet for flygtninge, som vurderes egnet hertil. Derfor har Roskilde Kommune angivet en høj andel, som ikke er påbegyndt ordinær danskuddannelse. Ifølge UIBM s danskundervisningsdatabase er fordelingen af flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet i 2. kvartal 2015 på 31 pct. på danskuddannelse 1, 59 pct. på danskuddannelse 2 og 9 pct. på danskuddannelse 3. Der er med andre ord overensstemmelse mellem undersøgelsens resultater og de data, som findes i danskundervisningsdatabasen for samme periode. I spørgeskemaundersøgelsen blev kommunerne bedt om at angive, hvilket uddannelsesniveau nyankomne flygtninge har. Undersøgelsen viser, at der er et rimeligt overblik i de udvalgte kommunerne over, hvilken højest fuldført uddannelse flygtninge har gennem- Side 3/7

Ingen skolegang 1-4 års skolegang 5-8 års skolegang 9-10 års skolegang Studentereksamen Formaliseret erhvervsfaglig uddannelse inden for fx handel, håndværk, byggeri, fremstilling og service (fx med prøve, undervisning og praktik) Praktisk oplæring inden for fx handel, håndværk, byggeri, fremstilling og service (fx ved arbejde) Videregående uddannelse (dvs. en uddannelse, der kræver en studentereksamen eller erhvervsfaglig uddannelse) Ikke oplyst ført. Af 1.044 besvarelser er der oplysninger om uddannelse på 1.009 personer. I tabel 3 kan man se fordelingen af nyankomne flygtninge på højest fuldførte uddannelse. Her fremgår det, at 100 personer, svarende til knap 10 pct. har ingen eller op til 4 års skolegang. En større andel, svarende til 256 personer, har 5-8 års skolegang, mens ca. lige så mange har 9-10 års skolegang. 135 personer har en videregående uddannelse, hvilket svarer til 13 pct. Den resterende del har enten en studentereksamen (15 pct.) eller en erhvervsfaglig uddannelse gennem formaliseret uddannelse eller praktisk oplæring (10 pct.) Tabel 3: Fordeling af nyankomne flygtninge på højest fuldførte uddannelse, antal. Roskilde 0 1 9 17 10 2 3 6 4 52 Næstved 3 2 16 10 7 3 0 10 0 51 Odense 1 0 13 16 13 0 0 8 1 52 Esbjerg 2 0 16 11 9 0 0 7 4 49 Kolding 1 0 10 14 9 6 1 7 1 49 Vejle 2 4 21 13 8 0 0 3 1 52 Silkeborg 0 6 8 5 1 1 0 4 1 26 Skanderborg 5 1 10 16 6 2 0 13 1 54 Aarhus 1 0 7 12 0 1 15 11 3 50 Viborg 6 2 14 16 8 6 1 7 0 60 Frederikshavn 0 1 11 16 5 15 7 10 0 65 Hjørring 2 4 15 24 0 1 3 1 0 50 Herning 3 4 19 7 8 5 0 9 0 55 Holbæk 4 2 12 15 7 1 1 7 2 51 Faaborg Midtfyn 0 1 9 16 10 2 1 5 13 57 Guldborgsund 14 10 20 8 9 3 9 14 0 87 Holstebro 0 3 17 18 14 0 0 1 1 54 Sønderborg 1 5 8 10 12 8 0 6 0 50 Ringkøbing Skjern 2 3 12 4 4 0 0 4 0 29 Slagelse 3 1 9 17 14 2 1 2 2 51 50 50 256 265 154 58 42 135 34 1.044 andel 5 % 5 % 25 % 25 % 15 % 6 % 4 % 13 % 3 % 100 % Side 4/7

Kommunerne blev ligeledes bedt om at angive, om uddannelsen er inden for militær eller politi. Spørgsmålet blev stillet for at få afklaret, om nogle måtte have en uddannelse, som er taget inden for disse 2 områder, eksempelvis politibetjent eller officer. 235 af det samlede antal besvarelser er besvaret med enten ja eller nej. Den resterende del er ikke besvaret. I tabel 4 ses fordelingen af besvarelser på, om højeste fuldførte uddannelse er inden for militær eller politi. Her fremgår det, at kun 8 ud af 235 besvarelser er inden for pågældende områder. Tabel 4: Fordeling af besvarelser på, om højeste fuldførte uddannelse er inden for militær eller politi, antal. Ja Nej Roskilde 0 11 11 Næstved 0 13 13 Odense 0 8 8 Esbjerg 0 7 7 Kolding 1 13 14 Vejle 0 3 3 Silkeborg 0 5 5 Skanderborg 1 14 15 Aarhus 1 26 27 Viborg 1 13 14 Frederikshavn 2 30 32 Hjørring 0 5 5 Herning 0 14 14 Holbæk 0 9 9 Faaborg Midtfyn 0 8 8 Guldborgsund 2 24 26 Holstebro 0 1 1 Sønderborg 0 14 14 Ringkøbing Skjern 0 4 4 Slagelse 0 5 5 8 227 235 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Rambøll Management for UIBM Erhvervserfaring fra hjemlandet er ligeledes et væsentligt parameter i bedømmelsen af flygtninges kompetencer. Her har kommunerne besvaret undersøgelsen med oplysninger om erhvervserfaring og fordelingen heraf på typer af beskæftigelse for 375 af 1.044 personer. Det svarer til, at kommunerne har oplysninger om, at nyankomne flygtninge har været i beskæftigelse for 36 pct. vedkommende. Heraf er der for 7 personers vedkommende oplysninger om beskæftigelse, men ikke hvilken type af beskæftigelse. For de resterende 64 pct. er der enten ikke oplysninger om beskæftigelse eller der er ingen erhvervserfaring. Side 5/7

Arbejde som ufaglært Arbejde som faglært Arbejde som funktionær Arbejde som selvstændig/ medhjælpende ægtefælle Arbejde som elev Andet arbejde Ikke oplyst I tabel 5 ses fordelingen på typer af beskæftigelse. Her fremgår det, at 61 pct., svarende til 230 personer, af de 375 personer, hvor der er oplysninger om erhvervserfaring, har erfaring fra ufaglært arbejde. 16 pct. har arbejdet som faglært, og 11 pct. har arbejdet som medhjælpende ægtefælle. 20 pct. har arbejdet med andet arbejde. De foreløbige resultater tyder på, at kommunerne har anvendt besvarelsesmuligheden Andet arbejde til mange forskellige brancher fra landbrug til akademisk arbejde. Det skal understreges, at tabel 5 skal tolkes med forsigtighed, idet der kun er oplysninger for ca. 1/3 af den persongruppe, som har deltaget i undersøgelsen. Samtidig ses, at nogle kommuner nærmest konsekvent ikke har indtastet oplysninger om erhvervserfaring, eksempelvis fordi oplysningen ikke findes hos kommunen. Tabel 5: Erhvervserfaring fordelt på typer af beskæftigelse, antal. Roskilde 21 4 0 8 0 6 1 32 Næstved 26 4 0 1 0 0 0 31 Odense 18 8 1 3 1 1 1 32 Esbjerg 0 0 0 1 0 4 0 4 Kolding 10 8 0 3 1 0 0 22 Vejle 6 0 0 0 0 0 0 6 Silkeborg 12 4 0 2 0 0 0 16 Skanderborg 9 1 2 2 0 5 0 16 Aarhus 1 2 0 0 0 1 3 6 Viborg 4 2 0 0 0 10 0 13 Frederikshavn 0 0 0 0 0 0 1 1 Hjørring 20 3 1 1 1 0 1 27 Herning 15 5 2 0 0 2 0 24 Holbæk 5 3 0 1 0 6 0 15 Faaborg Midtfyn 13 5 7 12 0 5 0 34 Guldborgsund 21 4 0 2 0 31 0 32 Holstebro 0 0 0 0 0 0 0 0 Sønderborg 33 5 0 6 0 3 0 43 Ringkøbing Skjern 14 2 2 0 0 1 0 19 Slagelse 2 0 0 0 0 0 0 2 230 60 15 42 3 75 7 375 andel 61 % 16 % 4 % 11 % 1 % 20 % 2 % 100 % Note: De enkelte kolonner summer ikke til antallet i kolonnen. Det hænger sammen med, at spørgeskemaet gav mulighed Side 6/7

for at angive flere svarmuligheder. Side 7/7