Bilagsrapport Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014 Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune Bilagsrapport 1
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Mette Okkels Kennet Østervig Pedersen Kristina Bøhm Roland Hansen Center for Socialfaglig Udvikling Udgivelsesår: 2015 ISBN-nummer 978-87-995103-1-3 2
Bilagsrapport Indhold 1 BAGGRUND OG INTRODUKTION... 6 1.1 LÆSEVEJLEDNING... 6 2 KARAKTERISTIK AF BRUGERNE PÅ FORSORGSHJEMMENE... 7 2.1 KØN... 7 Figur 1: Kønsfordeling over tid, Tre Ege... 7 Figur 2: Kønsfordeling over tid, Østervang... 7 2.2 ALDER... 8 Figur 3: Aldersfordeling i perioden... 8 Figur 4: Aldersfordeling, Østervang... 8 Figur 5: Aldersfordeling, Tre Ege... 9 2.3 NATIONALITET... 9 Figur 6: Nationaliteter over tid... 9 2.4 UDDANNELSESNIVEAU OG BESKÆFTIGELSE... 10 Figur 7: Uddannelsesniveau over tid... 10 Figur 8: Oplysninger om skolegang for brugere uden erhvervsuddannelse... 10 2.5 ERHVERV... 11 Figur 9: Hovederhverv over tid... 11 2.6 BOLIGSITUATION... 12 Figur 10: Seneste bolig over tid... 12 Tabel 1: Seneste bolig over tid... 12 Figur 11: Årsag til ikke længere at bo i seneste bolig... 13 Tabel 2: Årsag til ikke længere at bo i seneste bolig... 13 Figur 12: Tid boet i seneste bolig... 13 Tabel 3: Tid boet i seneste bolig... 14 Figur 13: Tid siden ophold i seneste bolig... 14 Tabel 4: Tid siden ophold i seneste bolig... 14 2.7 BESVÆR / PROBLEMBELASTNING... 15 Figur 14: Egenvurdering af besvær ved indskrivning... 15 3 UDVIDET MÅLGRUPPE- OG EFFEKTANALYSE...16 3.1 KØNSFORSKELLE... 16 Figur 15: Køn og egenvurdering af besvær ved indskrivning... 16 Figur 16: Køn og fysisk besvær ved indskrivning... 17 Figur 17: Køn og andel med tyndt netværk... 17 Figur 18: Køn og andel med problematisk barndom... 18 Figur 19: Køn og udskrivningsårsager... 18 Figur 18: Ændring i besvær opdelt på køn... 19 Figur 19: Oplevelsen af god hjælp opdelt på køn... 20 3.2 ET SÆRLIGT FOKUS PÅ DE UNGE... 21 Figur 20: Fordeling af unge og ældre brugere... 21 Tabel 5: Forsørgelsesgrundlag for unge og ældre brugere (2009-2014)... 21 Figur 21: Behov for støtte ift. økonomi... 22 Figur 22: Gennemsnitlig opholdslængde (antal dage)... 22 Figur 23: Andel stofmisbrugere iblandt unge og ældre... 23 Figur 24: Alder og udskrivningsårsager... 23 3
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 25: Ændring i besvær opdelt på alder... 24 Figur 26: Oplevelse af god hjælp opdelt på alder... 25 3.3 BRUGERE MED PSYKISKE PROBLEMER... 26 Figur 27: Psykisk besvær ved indskrivning... 26 Tabel 6: Fordeling af forskellige typer af psykisk besvær pr. indskrivningsår (2009-2014)... 26 Figur 28: Andel brugere med psykiske problemer over tid... 27 Figur 29: Dobbeltbelastninger ved indskrivning... 27 Figur 30: Psykiske problemer og udskrivningsårsag... 28 Figur 31: Ændring i besvær - brugere med/uden psykiske problemer... 28 Figur 32: Oplevelsen af god hjælp - brugere med/uden psykiske problemer... 29 3.4 BRUGERE MED MISBRUG... 30 Figur 33: Andel alkoholoverforbrugere over tid... 30 Figur 33: Andel stofmisbrugere over tid... 31 Figur 34: Andel alkoholoverforbrugere over tid opdelt på bosted... 31 Figur 34: Andel stofmisbrugere over tid opdelt på bosted... 32 Figur 35: Andel blandingsmisbrugere over tid... 32 Figur 36: Andel blandingsmisbrugere over tid opdelt på bosted... 33 Figur 37: Misbrugsproblemer (alkohol og/eller stof) over tid... 33 Figur 38: Udskrivningsårsag og misbrugsproblemer... 34 Figur 39: Ændring i besvær for brugere med/uden misbrugsproblemer... 34 Figur 40: Oplevelse af god hjælp for brugere med/uden misbrug... 35 3.5 OPHOLDSLÆNGDE... 36 Figur 41: Opholdslængde intervalinddeling... 36 Figur 42: Opholdslængde (interval) og køn... 37 Figur 43: Opholdslængde (interval) for unge og ældre brugere... 37 Figur 44: Opholdslængde (interval) for brugere med/uden psykiske problemer... 38 Figur 45: Opholdslængde (interval) og brugere med/uden alkoholoverforbrug... 38 Figur 46: Opholdslængde (interval) og brugere med/uden stofmisbrug... 39 Figur 47: Opholdslængde (interval) og udskrivningsårsag... 39 Figur 48: Ændring i besvær ift. opholdslængde (interval)... 40 Figur 49: Oplevelsen af god hjælp ift. opholdslængde (interval)... 41 3.6 BORTVISTE OG DE DER UDEBLIVER... 42 Figur 50: Udskrivningsårsager... 42 Figur 51: Andel udeblevne ift. samtlige udskrivninger over tid... 42 Figur 52: Andel bortviste ift. samtlige udskrivninger over tid... 43 Figur 53: Andel udeblevne ift. køn... 43 Figur 54: Andel bortviste ift. køn... 44 Figur 55: Andel udeblevne ift. unge og ældre brugere... 44 Figur 56: Andel bortviste ift. unge og ældre brugere... 45 Figur 57: Andel udeblevne fordelt på opholdslængde (interval)... 45 Figur 58: Andel bortviste fordelt på opholdslængde (interval)... 46 Figur 59: Andel bortviste ift. alkoholoverforbrug... 46 Figur 60: Andel bortviste ift. stofmisbrug... 47 Figur 61: Andel udeblevne ift. alkoholoverforbruger... 47 Figur 62: Andel udeblevne ift. stofmisbrug... 48 3.7 GENGANGERE... 49 Figur 63: Andel brugere opdelt på opholdsmønster... 49 Figur 64: Køn og opholdsmønster... 50 Figur 65: Unge og ældre brugere og opholdsmønster... 50 Figur 66: Psykiske problemer og opholdsmønster... 51 Figur 67: Alkoholoverforbrug og opholdsmønster... 51 4
Bilagsrapport Figur 68: Stofmisbrug og opholdsmønster... 52 Figur 69: Opholdslængde (interval) og opholdsmønster... 52 Figur 70: Udskrivningsårsager ift. opholdsmønster... 53 Figur 71: Ændring i besvær ift. opholdsmønster... 53 Figur 72: Oplevelsen af god hjælp ift. opholdsmønster... 54 3.8 BETALINGSKOMMUNE... 55 Figur 73: Oplysninger om betalingskommune... 55 Figur 74: Betalingskommune ift. opholdslængde (interval)... 56 Figur 75: Betalingskommune og opholdsmønster ift. andel gengangere... 56 4 DATAGRUNDLAG OG METODE...57 4.1 DATAGRUNDLAG... 57 4.2 METODISKE OVERVEJELSER... 58 5
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 1 Baggrund og introduktion I 2007 besluttede man sig i Aarhus Kommune for, at man ville udvikle et dokumentationsredskab med henblik på at skabe mere viden om, dels hvad der karakteriser brugerne af de kommunale forsorgstilbud, dels hvilken effekt forsorgshjemmene har for brugerne. Man valgte at gribe fat i det internationalt validerede måleredskab ASI (Addiction Severity Index), der i mange år er blevet anvendt på alkohol- og stofmisbrugsområdet. ASI er et batteri på mere end 60 spørgsmål, der dokumenterer borgerens problembelastning på en række forskellige domæner (misbrug, psykisk helbred, fysisk helbred, familieforhold, relationer til andre, arbejde og økonomi mv.). Borgeren besvarer disse spørgsmål ved indskrivningen og ved opfølgning og afslutning. På den måde kan man dokumentere borgernes udvikling. I et tæt samarbejde mellem forsorgshjemmene i Aarhus Kommune og kommunens udviklingsafdeling, Center for Socialfaglig Udvikling, udviklede man i 2007 redskabet ASI Forsorg en tilpasset version af ASI, der var målrettet forsorgsområdet. I 2014 er redskabet ved at blive implementeret på en række andre forsorgshjem rundt i landet. Der er i perioden 2008-2014 gennemført en lang række analyser på de indsamlede data. Ved at pulje alt det tilgængelige data fra alle år, er datagrundlaget efterhånden ved at være forholdsvist robust og validt. Det samlede datagrundlag udgør i alt 792 udfyldte ASI-indskrivninger og 498 ASIudskrivninger. Analyserne er blandt andet blevet fokuseret ved hjælp af forskellige hypotese-workshops, der er afholdt med ledere og medarbejdere på forsorgshjemmene. Ønsket har været at få ekspliciteret nogle af de forestillinger, medarbejderne går rundt med i forhold til brugerne og efterfølgende teste om disse kan be- eller afkræftes af det tilgængelige data. Der refereres flere steder i bilagsrapporten til disse hypoteseworkshops. De mest centrale analyseresultater er præsenteret i en kortfattet pixi-rapport, mens denne bilagsrapport indeholder samtlige analyser. De to dokumenter er opbygget efter samme struktur, således at de kan læses i sammenhæng. 1.1 Læsevejledning Rapporten er en ukommenteret bilagsrapport, der primært er tænkt anvendt som et opslagsværk. Den er opbygget således, at der indledningsvist præsenteres en samlet karakteristik af brugerne på forsorgshjemmene. Herefter kommer en udvidet målgruppe- og effektanalyse, hvor der er fokus på henholdsvis køn, alder, psykiske problemer, misbrugsproblemer, opholdslængder, udeblivelser, bortvisninger, gengangere og betalingskommune. Hvert fokusområde har sit eget afsnit, hvor analyserne er samlet. I tabeller og grafer vil der være anført et n. Dette refererer til antallet af brugere, der har besvaret det eller de pågældende spørgsmål. Dette antal vil igennem rapporten variere, da der ved enhver ind- og udskrivning kan være spørgsmål, der af den ene eller anden grund ikke er blevet besvaret. Til sidst i rapporten redegøres der mere detaljeret for rapportens datagrundlag og metode. 6
Bilagsrapport 2 Karakteristik af brugerne på forsorgshjemmene I det følgende beskrives brugerne på forsorgshjemmene Østervang og Tre Ege ud fra udvalgte variable om køns- og aldersfordeling, nationalitet, uddannelsesbaggrund, forsørgelsesgrundlag, forskellige boligmæssige forhold samt besvær/problembelastning. Brugerne på de to forsorgshjem præsenteres samlet, bortset fra den indledende alders- og kønsfordeling. De væsentligste pointer fra analysen er fremhævet i pixi-rapporten. 2.1 Køn Figur 1: Kønsfordeling over tid, Tre Ege Kønsfordeling, Tre Ege (2009-2014) 76% 10 95% 94% 86% 9 2009 (n=41) 2010 (n=21) 2011 (n=27) 2012 (n=50) 24% 5% 6% 14% 2013 (n=72) 2014 (n=78) Kvinde Mand Figur 2: Kønsfordeling over tid, Østervang Kønsfordeling, Østervang (2009-2014) 10 83% 84% 59% 76% 7 2009 (n=75) 2010 (n=61) 2011 (n=71) 41% 2012 (n=5) 17% 16% 24% 2013 (n=126) 2014 (n=158) Kvinde Mand 7
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 2.2 Alder Figur 3: Aldersfordeling i perioden Aldersfordeling på forsorgshjem, (2009-2014) 4% 5% 27% 17% 22% 18-20 år 21-30 år 31-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år N= 702 Figur 4: Aldersfordeling, Østervang 45% 4 35% 5% Aldersfordeling, Østervang (2009-2014) 4 4 33% 31% 29% 26% 26% 26% 27% 23% 23% 21% 21% 21% 19% 21% 18% 12% 14% 9% 9% 6% 7% 5% 5% 4% 4% 2% 18-20 år 21-30 år 31-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år 2009 (n=53) 2010 (n=48) 2011 (n=57) 2012 (n=5) 2013 (n=120) 2014 (n=146) 8
Bilagsrapport Figur 5: Aldersfordeling, Tre Ege 45% 4 35% 5% Aldersfordeling, Tre Ege (2009-2014) 4 32% 32% 33% 33% 29% 31% 29% 28% 28% 28% 28% 26% 22% 22% 18% 16% 16% 13% 8% 8% 6% 5% 6% 7% 3% 4% 4% 4% 1% 18-20 år 21-30 år 31-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år 2009 (n=40) 2010 (n=18) 2011 (n=25) 2012 (n=45) 2013 (n=68) 2014 (n=73) 2.3 Nationalitet Figur 6: Nationaliteter over tid 77% Nationaliteter (2009-2014) 87% 84% 78% 71% 74% 11% 14% 5% 7% 3% 5% 6% 9% 3% 7% 7% 4% 7% 7% 9% 7% 8% 9% 2009 (n=105) 2010 (n=67) 2011 (n=74) 2012 (n=14) 2013 (n=131) 2014 (n=148) Danmark Europa Mellemøsten/Asien Afrika 9
2.4 Uddannelsesniveau og beskæftigelse Figur 7: Uddannelsesniveau over tid Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 63% 6 57% 51% 51% 44% Erhvervsuddannelser (2009-2014) 35% 32% 24% 18% 17% 6% 8% 11% 7% 3% 2% 4% 5% 5% 4% 6% 8% 9% 2% 5% Ingen uddannelse Faglært Specialarbejder Kort videregående udd. Mellemlang/Lang videregående udd. 2009 (n=114) 2010 (n=73) 2011 (n=88) 2012 (n=51) 2013 (n=157) 2014 (n=156) Figur 8: Oplysninger om skolegang for brugere uden erhvervsuddannelse Oplysninger om skolegang for brugere uden erhvervsuddannelse (2009-2014) 9% 2% 11% 36% 42% < 8 års skolegang 8-9 års skolegang 10-11 års skolegang STX/HF Andet (n=350) 10
Bilagsrapport 2.5 Erhverv Figur 9: Hovederhverv over tid 7 6 5 4 12% 8% 11% Intet hovederhverv Hovederhverv (2009-2014) 66% 59% 52% 51% 47% Ufaglært arbejde 34% 34% 27% 26% Faglært arbejde Underordnet funktionær 2% 3% 3% 4% 4% 1% 2% 1% 1% 3% 2% 2% Overordnet funktionær Selvstændig 2009 (n=113) 2010 (n=73) 2011 (n=76) 2012 (n=50) 2013 (n=158) 11
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 2.6 Boligsituation Figur 10: Seneste bolig over tid Seneste bolig over tid 2013 (n=160) 3% 8% 8% 9% 23% 5 2012 (n=52) 2% 8% 21% 44% Værelse 2011 (n=89) 2010 (n=77) 1% 3% 17% 11% 9% 17% 12% 52% 58% Støttebolig Lejlighed Hus Forsorgshjem Andet 2009 (n=114) 6% 5% 3% 11% 12% 62% 4 5 6 7 Tabel 1: Seneste bolig over tid Andet Forsorgshjem Hus Lejlighed Støttebolig Værelse I alt 2009 3% 5% 12% 62% 6% 11% 114 2010 3% 12% 17% 58% 1% 9% 77 2011 11% 52% 17% 89 2012 21% 44% 2% 8% 52 2013 9% 22% 8% 5 2% 9% 163 2014 9% 9% 11% 57% 4% 11% 161 Total 8% 13% 11% 55% 3% 11% 656 12
Bilagsrapport Figur 11: Årsag til ikke længere at bo i seneste bolig 45% 4 35% 5% Årsag til fraflytning af bolig (2009-2014) 4 39% 36% 33% 33% 34% 29% 27% 26% 27% 26% 27% 23% 21% 19% 13% 11% 7% 8% 8% 8% 5% 6% 6% 7% 7% 2% Andet Huslejerestanche Ophævet lejemål Selvvalgt Smidt ud 2009 (n=115) 2010 (n=76) 2011 (n=89) 2012 (n=52) 2013 (n=160) 2014 (n=158) Tabel 2: Årsag til ikke længere at bo i seneste bolig År Andet Huslejerestanche Ophævet lejemål Selvvalgt Smidt ud N= 2009 27% 7% 8% 29% 115 2010 26% 5% 8% 36% 76 2011 27% 13% 6% 33% 21% 89 2012 33% 6% 2% 4 19% 52 2013 26% 11% 7% 34% 23% 160 2014 8% 7% 39% 27% 158 Total 9% 7% 34% 26% 650 Figur 12: Tid boet i seneste bolig 45% 4 35% 5% Tid boet i seneste bolig (2009-2014) 43% 42% 41% 38% 36% 36% 33% 34% 28% 27% 26% 22% 23% 24% 18% 17% 18% 18% 18% 11% 3% <1 måned 1-8 måneder 8-24 måneder Mere end 2 år 2009 (n=113) 2010 (n=76) 2011 (n=88) 2012 (n=50) 2013 (n=160) 2014 (n=157) 13
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Tabel 3: Tid boet i seneste bolig År <1 måned 1-8 måneder 8-24 måneder Mere end 2 år N= 2009 3% 38% 27% 33% 113 2010 11% 36% 18% 36% 76 2011 43% 18% 28% 88 2012 18% 22% 26% 34% 50 2013 17% 42% 18% 23% 160 2014 41% 24% 157 Total 11% 39% 22% 28% 644 Figur 13: Tid siden ophold i seneste bolig 6 5 4 Tid siden seneste bolig (2009-2014) 53% 49% 43% 44% 42% 41% 37% 35% 35% 34% 28% 27% 21% 16% 9% 11% 13% 7% 8% 9% 5% 4% <1 måned 1-8 måneder 8-24 måneder Mere end 2 år 2009 (n=109) 2010 (n=76) 2011 (n=86) 2012 (n=52) 2013 (n=161) 2014 (n=158) Tabel 4: Tid siden ophold i seneste bolig År <1 måned 1-8 måneder 8-24 måneder Mere end 2 år N= 2009 28% 37% 21% 109 2010 43% 41% 9% 7% 76 2011 44% 35% 16% 5% 86 2012 42% 35% 8% 52 2013 53% 27% 11% 9% 161 2014 49% 34% 13% 4% 158 Total 44% 34% 14% 8% 642 14
Bilagsrapport 2.7 Besvær / problembelastning Figur 14: Egenvurdering af besvær ved indskrivning 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 3,0 Besvær ved indskrivning (2009-2014) 2,5 1,8 1,4 1,0 1,0 0,9 0,7 0,7 0,5 0,5 0,2 15
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 3 Udvidet målgruppe- og effektanalyse 3.1 Kønsforskelle På baggrund af tidligere nævnte hypoteseworkshop blev det besluttet at kigge nærmere på kønsforskelle med afsæt i følgende hypoteser: Mænd er belastet på flere parametre end kvinder Mænd er mere belastet fysisk end kvinder Man har et tyndere netværk end kvinder Mænd bliver oftere bortvist Mænd har flere akutte udskrivelser Brugerne har generelt en problematisk barndom Mænd oplever større effekt end kvinder Figur 15: Køn og egenvurdering af besvær ved indskrivning Bolig Økonomi Psykisk Fysisk Arbejde Ernæring Familie Alkohol Andre personer Hygiejne Stof Kriminalitet 1,7 1,6 1,4 0,7 1,0 1,2 0,9 1,4 0,9 0,7 0,7 1,1 0,6 0,4 0,5 0,6 0,4 0,2 0,2 2,2 2,6 2,4 3,2 2,9 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 Kvinder (n=119-131) Mænd (n=480-518) 16
Bilagsrapport Figur 16: Køn og fysisk besvær ved indskrivning Fysisk besvær ved indskrivning (2009-2014) Mænd (n=593) 5 9% 12% 13% Kvinder (n=141) 34% 13% 24% 14% 4 5 6 7 8 9 10 Slet ikke Ubetydeligt Middelstort Betydeligt Meget stort Begrebet tyndt netværk er defineret ud fra følgende spørgsmål i ASI-skemaet: Hvor mange nære venner har du?, Med hvem bruger du det meste af din fritid?, I hvor høj grad oplever du, at vigtige personer i dit liv (f.eks. familie, venner) bekymrer sig om dig?. Tyndt netværk er således tilfældet, når minimum to ud af tre følgende udsagn gør sig gældende: Brugeren har ingen nære venner, pågældende bruger det meste af sin fritid alene og/eller i ringe grad eller slet ikke oplever, at venner/familie, bekymrer sig om pågældende. Figur 17: Køn og andel med tyndt netværk 7 6 5 4 Tyndt netværk (2009-2014) 6 43% 47% 44% 46% 46% 36% 34% 33% 28% 22% 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kvinder (n=134) Mænd (n=530) Problematisk barndom er defineret ud fra følgende spørgsmål i ASI-skemaet: Hvordan var forholdene i din familie, da du var barn (16 år)?. Brugere, der har beskrevet familieforholdene som enten ustabile - god forældreomsorg var oftest manglende af psykiske eller fysiske årsager eller kaotiske - stor mangel på omsorg forbundet med længere adskillelse fra opvækstforældre. Ofte følelsesmæssige mangler i lange perioder opfattes som havende haft en problematisk barndom. 17
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 18: Køn og andel med problematisk barndom Problematisk barndom (2009-2014) Mænd (n=479) 38% 62% Kvinder (n=125) 54% 46% 4 5 6 7 8 9 10 Traumatisk barndom Ikke traumatisk barndom Figur 19: Køn og udskrivningsårsager 5 4 Udskrivningsårsag (2009-2014) 47% 42% 23% 19% 11% 19% 19% Ikke oplyst Planmæssigt Bortvist Udeblevet Kvinder (n=74) Mænd (n=282) 18
Bilagsrapport Figur 18: Ændring i besvær opdelt på køn Ændring i besvær (2009-2014) 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4 0,4 0,0 0,8 0,3 0,2-0,2 0,6 0,3 0,3 0,0 0,6 0,4-0,2-0,3 1,0 0,5 0,6 0,3 0,4 0,2 0,1 0,9 0,2-0,2 Mænd (n=47-91) Kvinder (n=10-21) 19
Ernærin g (n=95) Hygiejne (n=94) Familie/ venner (n=94) Kriminali tet (n=93) Arbejde (n=92) Alkohol/ stof (n=92) Fysisk (n=93) Psykisk (n=95) Økonom i (n=93) Bolig (n=122) Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 19: Oplevelsen af god hjælp opdelt på køn Oplevelse af god hjælp (2009-2014) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 78% 14% 8% 61% 9% 49% 27% 23% 5 38% 13% 42% 23% 35% 44% 44% 13% 18% 34% 48% 44% 31% 5 38% 38% 32% 24% 45% 13% 56% 31% 18% 71% 56% 13% 31% 14% 32% 54% 31% 5 19% 18% 28% 54% 53% 27% 38% 23% 39% 44% 31% 4 5 6 7 8 9 10 Ja Nej Ved ikke 20
Bilagsrapport 3.2 Et særligt fokus på de unge På baggrund af førnævnte hypoteseworkshop blev det besluttet at kigge nærmere på unge brugere sammenlignet med ældre brugere med afsæt i følgende hypoteser: Færre af de unge har et forsørgelsesgrundlag Flere af de unge udtrykker et behov for en indsats rettet mod økonomiske problemer Yngre mænd har kortere ophold end ældre mænd De unge har et større stofmisbrug end de ældre Herudover kigges der på omfanget / andelen af unge over tid samt effekten (udtrykt som både ændringen i egenvurderet besvær fra indskrivning til udskrivning samt ud fra oplevelsen af at have modtaget god hjælp under opholdet) og udskrivningsårsager for henholdsvis unge og ældre brugere. Igennem hele rapporten dækker det at være ung over en alder på maksimalt 29 år, hvorfor ældre brugere dermed har en alder på 30 år eller derover. Figur 20: Fordeling af unge og ældre brugere 8 7 6 5 4 31% 69% Fordeling mellem unge og gamle (2009-2014) 26% 74% 7 74% 74% 72% 26% 26% 28% 2009 (n=93) 2010 (n=66) 2011 (n=82) 2012 (n=53) 2013 (n=189) 2014 (n=219) Unge ( 29 år) Ældre ( 30 år) Tabel 5: Forsørgelsesgrundlag for unge og ældre brugere (2009-2014) Forsørgelsesgrundlag Under 30 (n=168) Over 30 (n=405) Kontanthjælp 68% 41% Førtidspension 4% 38% Andet 9% SU 8% 1% Familie/venner 2% 1% Lønindkomst 2% 3% Ikke oplyst 1% 1% Starthjælp 1% Aktivering 1% 1% 21
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Illegale aktiviteter 1% Revalideringsydelse 1% Sygedagpenge 1% 3% Arbejdsløshedspenge 1% Total 10 10 Figur 21: Behov for støtte ift. økonomi Behov for støtte til økonomi (2009-2014) Ældre ( 30 år) (n=397) 19% 14% 11% 26% Unge ( 29 år) (n=166) 23% 18% 18% 14% 27% 4 5 6 7 8 9 10 Slet ikke Ubetydeligt Middelstort Betydeligt Meget stort Figur 22: Gennemsnitlig opholdslængde (antal dage) Opholdslængde (2009-2014) 160 140 120 100 80 60 40 20 0 83 Mænd 118 141 99 Kvinder Unge ( 29 år) Ældre ( 30 år) 22
Bilagsrapport Figur 23: Andel stofmisbrugere iblandt unge og ældre 5 4 Andel stofmisbrugere (2009-2014) 47% 32% Under 30 (n=161) Over 30 (n=364) Stofmisbrugere Figur 24: Alder og udskrivningsårsager 6 5 4 Udskrivningsårsag (2009-2014) 38% 52% 26% 21% 16% 16% 17% Unge ( 29 år) (n=117) Ældre ( 30 år) (n=346) Ikke oplyst Planmæssig Bortvist Udeblevet 23
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 25: Ændring i besvær opdelt på alder Ændring i besvær (2009-2014) 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 0,4 0,1 0,1 1,0 0,6 0,2 0,2-0,1 0,4 0,3 0,6-0,2 0,1 0,7 0,4 0,50,4 0,30,4 0,4-0,4-0,2 0,2-1,5-1,2 unge (n=9-17) Ældre (n=46-89) 24
Bolig (n=135) Økonomi (n=144) Arbejde (n=142) Fysisk (n=143) Psykisk (n=145) Alkohol/sto f (n=141) Ernæring (n=145) Hygiejne (n=144) Familie/ven ner (n=142) Kriminalitet (n=144) Bilagsrapport Figur 26: Oplevelse af god hjælp opdelt på alder Oplevelse af god hjælp opdelt på alder (2009-2014) Ældre 31% 6 Unge 4 5 Ældre 39% 46% Unge 14% 46% 39% Ældre 16% 38% 46% Unge 24% 28% 48% Ældre 34% 36% Unge 33% 33% 33% Ældre 32% 48% Unge 29% 39% 32% Ældre 37% 34% Unge 53% 17% Ældre 24% 37% 39% Unge 13% 33% 53% Ældre 27% 29% 45% Unge 33% 37% Ældre 48% 29% 23% Unge 6 Ældre 74% 17% 8% Unge 75% 21% 6% 4 5 6 7 8 9 10 Ja Nej Ikke oplyst 25
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 3.3 Brugere med psykiske problemer På baggrund af førnævnte hypoteseworkshop blev det besluttet at kigge nærmere på brugere med psykiske problemer sammenlignet med brugere uden psykiske problemer. Udviklingen i antallet med psykiske problemer samt udviklingen i andelen med dobbeltbelastninger undersøges. Herudover kigges der på effekten (udtrykt som både ændringen i egenvurderet besvær fra indskrivning til udskrivning samt ud fra oplevelsen af at have modtaget god hjælp under opholdet) og udskrivningsårsager for henholdsvis brugere med og uden psykiske problemer. Figur 27: Psykisk besvær ved indskrivning Psykisk besværet ved indskrivning (2009-2014) Gennemsnit (n=632) 34% 13% 14% 16% 23% 2014 (n=157) 2013 (n=158) 2012 (n=46) 2011 (n=86) 2010 (n=74) 2009 (n=111) 34% 38% 35% 38% 17% 11% 12% 11% 16% 9% 24% 17% 8% 14% 12% 16% 21% 24% 22% 17% 29% 22% 23% Slet ikke Ubetydeligt Middelstort Betydeligt Meget stort 4 6 8 10 Tabel 6: Fordeling af forskellige typer af psykisk besvær pr. indskrivningsår (2009-2014) 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Gennemsnit Depression (n=613) 11% 11% 26% 14% 11% 14% Angst (n=620) 32% 31% 38% 32% 35% 37% 35% Hallutinationer (n=612) 9% 9% 14% 9% 11% Hukommelses/koncentrations 5 45% 39% 4 5 52% 48% besvær (n=615) Middelsvær depression (n=612) 31% 26% 44% 23% 35% 31% Voldelig (n=611) 8% 4% 12% 11% 14% 14% 11% Selvmordstanker (n=614) 24% 23% 13% 18% 18% 18% Forsøgt selvmord (n=611) 3% 8% 3% 6% 4% 4% Note: n står for det samlede antal skemaer for alle årene 2009-2014, hvor der er oplysning omhandlende den pågældende parameter. Samlet data for både Østervang og Tre Ege I det følgende vil der blive skelnet mellem brugere med og uden psykiske problemer. Psykiske problemer vil igennem rapporten sige, at brugerne i løbet af de seneste 30 dage enten har haft selvmordstanker, forsøgt selvmord eller haft perioder (af mindst 14 dages varighed) med symptomer på enten svær depression, middelsvær depression, svær angst, hallucinationer, hukommelses- eller koncentrationsbesvær eller besvær med at kontrollere voldelig adfærd. 26
Bilagsrapport Figur 28: Andel brugere med psykiske problemer over tid Andel brugere med psykiske problemer over tid (2009-2014) 72% 7 68% 66% 64% 62% 6 58% 56% 7 7 69% 69% 66% 61% 2009 (n=109) 2010 (n=67) 2011 (n=80) 2012 (n=46) 2013 (n=153) 2014 (n=155) Der er tale om dobbeltbelastning, når en bruger samtidigt med enten at have haft et overforbrug af alkohol eller at have taget stoffer de seneste 30 dage op til indskrivning på forsorgshjem, lider af psykiske problemer ud fra ovennævnte definition. Figur 29: Dobbeltbelastninger ved indskrivning Dobbeltbelastninger ved indskrivning (2009-2014) 2014 (n=152) 39% 61% 2013 (n=147) 37% 63% 2012 (n=46) 2011 (n=79) 35% 33% 65% 67% Ja Nej 2010 (n=71) 7 2009 (n=101) 45% 55% 4 6 8 10 27
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 30: Psykiske problemer og udskrivningsårsag 5 45% 4 35% 5% Psykiske problemer og udskrivningsårsag (2009-2014) 47% 44% 18% 17% 18% 14% 21% 22% Planmæssig Udeblevet Bortvist Ikke oplyst Psykiske problemer (n=147) Ikke psykiske problemer (n=87) Figur 31: Ændring i besvær - brugere med/uden psykiske problemer 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4 0,4 0,3 Ændring i besvær - brugere med/uden psykiske problemer (2008-2013) 0,9 0,7 0,4 0,20,3 0,3 0,7 0,1 0,4 0,9 0,1-0,2 0,8 0,4 0,6 0,2 0,5 0,3 0,4 0,1 0,2 0,1 Psykiske problemer (n=31-63) Ingen psykiske problemer (n=22-37) 28
Bolig (n=104) Økonomi (n=81) Arbejde (n=80) Fysisk (n=81) Psykisk (n=83) Alkohol/sto f (n=80) Ernæring (n=83) Hygiejne (n=82) Familie/ven ner (n=82) Kriminalitet (n=81) Bilagsrapport Figur 32: Oplevelsen af god hjælp - brugere med/uden psykiske problemer Oplevelsen af god hjælp - brugere med/uden psykiske problemer (2009-2014) Ikke psykiske problemer 37% 53% Psykiske problemer 22% 69% Ikke psykiske problemer 5 Psykiske problemer 13% 38% 48% Ikke psykiske problemer 23% 32% 45% Psykiske problemer 16% 31% 53% Ikke psykiske problemer 29% 32% 39% Psykiske problemer 44% 23% 33% Ikke psykiske problemer 19% 32% 48% Psykiske problemer 27% 22% 51% Ja Ikke psykiske problemer Psykiske problemer 29% 42% 32% 39% 33% Nej Ikke oplyst Ikke psykiske problemer 23% 39% 39% Psykiske problemer 18% 34% 48% Ikke psykiske problemer 37% 23% 4 Psykiske problemer 24% 32% 44% Ikke psykiske problemer 47% 23% Psykiske problemer 49% 29% 22% Ikke psykiske problemer 76% 5% Psykiske problemer 73% 17% 4 6 8 10 29
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 3.4 Brugere med misbrug På baggrund af førnævnte hypoteseworkshop blev det besluttet at kigge nærmere på brugere med misbrug/overforbrug (stof, alkohol og blandingsmisbrug) med afsæt i følgende hypoteser: Der er kommet mere misbrug over tid Der er cirka samme grad af misbrug på Tre Ege og Østervang Herudover kigges der på omfanget / andelen af brugere med misbrugsproblemer over tid samt effekten (udtrykt som både ændringen i egenvurderet besvær fra indskrivning til udskrivning samt udfra oplevelsen af at have modtaget god hjælp under opholdet) og udskrivningsårsager for brugere med misbrugsproblemer. Med henblik på at undersøge, hvorvidt der i tråd med hypotese 1 er kommet mere misbrug over tid, vil der i det følgende blive præsenteret figurer, der viser andelen af alkoholoverforbrugere, stofmisbrugere, blandingsmisbrugere, misbrugsproblemer generelt over tid både samlet og opdelt på bosted. Definitioner på forskellige typer misbrugere Brugere, der den seneste måned op til indskrivning på forsorgshjem, har haft en eller anden form for alkoholoverforbrug, betegnes som alkoholoverforbruger. En bruger betegnes stofmisbruger, hvis denne har taget ét eller flere af følgende stoffer én eller flere gange den seneste måned op til indskrivning: heroin, metadon, andre opiater/analgetika, barbiturater, kokain, amfetamin, cannabis/hash, LSD/Hallucinogener, inhalater. En bruger betegnes blandingsmisbruger, hvis denne både har haft et stofmisbrug og et overforbrug af alkohol den seneste måned op til indskrivning. Når der tales om brugere med misbrugsproblemer overordnet set, dækker det over brugere med enten alkoholoverforbrug og/eller stofmisbrug. Figur 33: Andel alkoholoverforbrugere over tid 45% 4 35% 5% 4 Andel alkoholoverforbrugere over tid (2009-2014) 22% 17% 2009 (n=91) 2010 (n=72) 2011 (n=83) 2012 (n=46) 2013 (n=151) 2014 (n=152) Gennemsnit (n=595) 23% 27% 30
Bilagsrapport Figur 33: Andel stofmisbrugere over tid Andel stofmisbruger over tid (2009-2014) 5 45% 4 35% 5% 43% 18% 28% 38% 38% 38% 2009 (n=95) 2010 (n=71) 2011 (n=83) 2012 (n=48) 2013 (n=152) 2014 (n=152) 35% Gennemsnit (n=601) Figur 34: Andel alkoholoverforbrugere over tid opdelt på bosted Andel alkoholoverforbrugere over tid - opdelt på bosted (2009-2014) Gennemsnit (n=421/171) 24% 35% 2014 (n=121/31) 2013 (n=104/47) 18% 36% 28% 42% 2012 (n=5/38) 2011 (n=62/21) 21% 19% 23% Tre Ege Østervang 2010 (n=57/15) 19% 47% 2009 (n=72/19) 36% 53% 4 5 6 31
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 34: Andel stofmisbrugere over tid opdelt på bosted Andel stofmisbrugere over tid - opdelt på bosted (2009-2014) Gennemsnit (n=421/177) 2014 (n=122/30) 2013 (n=104/48) 36% 33% 46% 47% 5 2012 (n=5/40) 2011 (n=63/20) 38% 4 35% Tre Ege Østervang 2010 (n=57/14) 21% 18% 2009 (n=70/25) 31% 76% 4 5 6 7 8 Figur 35: Andel blandingsmisbrugere over tid 18% 16% 14% 12% 8% 6% 4% 2% 18% Andel blandingsmisbrugere over tid (2009-2014) 4% 7% 8% 2009 (n=85) 2010 (n=71) 2011 (n=84) 2012 (n=48) 2013 (n=154) 2014 (n=154) Gennemsnit (n=596) 16% 13% 12% 32
Bilagsrapport Figur 36: Andel blandingsmisbrugere over tid opdelt på bosted Andel blandingsmisbrugere over tid - opdelt på bosted (2009-2014) Gennemsnit (n=426/167) 2014 (n=124/30) 2013 (n=107/47) 12% 19% 23% 26% 2012 (n=5/40) 2011 (n=63/21) 5% 8% Tre Ege Østervang 2010 (n=57/14) 2% 14% 2009 (n=70/15) 13% 4 4 5 Figur 37: Misbrugsproblemer (alkohol og/eller stof) over tid Misbrugsproblemer (alkohol og/eller stof) over tid (2009-2014) Gennemsnit (n=416/181) 2014 (n=119/31) 2013 (n=101/48) 45% 45% 5 6 6 65% 2012 (n=5/38) 2011 (n=62/20) 4 4 5 5 Tre Ege Østervang 2010 (n=57/15) 35% 53% 2009 (n=72/29) 54% 79% 4 5 6 7 8 9 33
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 38: Udskrivningsårsag og misbrugsproblemer 6 5 Udskrivningsårsag og misbrugsproblemer (2009-2014) 51% 55% 4 34% 28% 13% 22% 8% 19% 38% 27% 23% 12% 9% 27% Planmæssigt Udeblevet Bortvist Ikke oplyst Misbrug (n=53) Ikke misbrug (n=37) Misbrug (n=66) Ikke misbrug (n=82) Tre Ege Østervang Figur 39: Ændring i besvær for brugere med/uden misbrugsproblemer 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6 0,3 0,3 0,9 0,9 Ændring i besvær for brugere med/uden misbrug (2009-2014) 0,6 0,0 0,7 0,0 0,6 0,2 0,1 0,1 0,1-0,4 0,7 0,5 0,8 0,7 0,3 0,1 0,2 0,2 0,2 0,0 Misbrugere (n=21-46) Ikke-misbrugere (n=33-55) 34
Bolig (n=104) Økonomi (n=82) Arbejde (n=81) Fysisk (n=83) Psykisk (n=84) Alkohol/sto f (n=81) Ernæring (n=84) Hygiejne (n=83) Familie/ven ner (n=83) Kriminalitet (n=82) Bilagsrapport Figur 40: Oplevelse af god hjælp for brugere med/uden misbrug Oplevelse af god hjælp for brugere med/uden misbrug (2009-2014) Ikke misbruger 23% 11% 66% Misbruger 14% 66% Ikke misbruger 17% 31% 52% Misbruger 17% 43% 4 Ikke misbruger 19% 29% 52% Misbruger 34% 46% Ikke misbruger 39% 37% Misbruger 49% 17% 34% Ikke misbruger 23% 62% Misbruger 41% 26% 32% Ja Ikke misbruger Misbruger 37% 46% 27% 26% 37% 29% Nej Ikke oplyst Ikke misbruger 19% 35% 46% Misbruger 26% 29% 46% Ikke misbruger 28% 26% 46% Misbruger 29% 34% 37% Ikke misbruger 43% 34% 23% Misbruger 6 23% 17% Ikke misbruger 72% 17% 11% Misbruger 78% 17% 5% 4 6 8 10 35
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 3.5 Opholdslængde I det følgende gives der en karakteristik af brugere med henholdsvis kort ( 29 dage), mellemlangt (30-90 dage), langt (91-120 dage) og ekstralangt ophold (>120 dage) i forhold til køn, alder, psykiske problemer, alkoholoverforbrug og stofmisbrug. Herudover kigges der på effekten (udtrykt som både ændringen i egenvurderet besvær fra indskrivning til udskrivning samt ud fra oplevelsen af at have modtaget god hjælp under opholdet) og udskrivningsårsager for brugere med de forskellige opholdstyper. Figur 41: Opholdslængde intervalinddeling Opholdslængde - intervalfordeling (2009-2014) 36% 11% 22% 32% Kort ( 29 dage) Mellemlangt (30-90 dage) Langt (91-120 dage) Ekstralangt (>120 dage) Note: n=367. Samlet data for både Østervang og Tre Ege Gennemsnitlig opholdslængde for mænd er 111 dage. Kvinderne ligger højere med en gennemsnitlig opholdslængde på 126 dage. 36
Bilagsrapport Figur 42: Opholdslængde (interval) og køn Opholdslængde (interval) og køn (2009-2014) 4 35% 5% 33% 36% 34% Kvinder Mænd Kort (n=79) Mellemlangt (n=116) Langt (n=41) Ekstralangt (n=131) Gennemsnitlig opholdslængde for ældre brugere er 122 dage. Unge ligger lidt lavere med en gennemsnitlig opholdslængde på 87 dage. Figur 43: Opholdslængde (interval) for unge og ældre brugere Opholdslængde (interval) for brugere over/under 30 år (2009-2014) 5 4 43% 39% 23% 21% 28% 9% 12% 24% Unge ( 29 år) Ældre ( 30 år) Kort (n=77) Mellemlangt (n=113) Langt (n=40) Ekstralangt (n=127) Gennemsnitlig opholdslængde for brugere uden psykiske problemer er 138 dage imens brugere med psykiske problemer har en gennemsnitlig opholdslængde på 117 dage. 37
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 44: Opholdslængde (interval) for brugere med/uden psykiske problemer 5 45% 4 35% 5% Opholdslængde (interval) for brugere med/uden psykiske problemer (2009-2014) 17% Kort (n=40) 37% Mellemlangt (n=94) Brugere med alkoholoverforbrug har en gennemsnitlig opholdslængde på 129 dage imens brugere uden, har en gennemsnitlig opholdslængde på 120 dage. Figur 45: Opholdslængde (interval) og brugere med/uden alkoholoverforbrug 8% Langt (n=30) 38% 44% Ekstralangt (n=111) Psykiske problemer Ingen psykiske problemer Opholdslængde (interval) og brugere med/uden alkoholoverforbrug (2009-2014) 5 45% 4 35% 5% 22% 12% Kort (n=40) 28% 37% Mellemlangt (n=95) 4% 14% Langt (n=30) 46% 38% Ekstralangt (n=109) Alkoholoverforbruger Ikke alkoholoverforbruger Gennemsnitlig opholdslængde for brugere med stofmisbrug er 119 dage. Brugere uden stofmisbrug ligger højere med en gennemsnitlig opholdslængde på 130 dage. 38
Bilagsrapport Figur 46: Opholdslængde (interval) og brugere med/uden stofmisbrug 5 45% 4 35% 5% 19% 12% Kort (n=41) Opholdslængde (interval) og brugere med/uden stofmisbrug (2009-2014) 36% 34% Mellemlangt (n=97) 7% 11% Langt (n=28) 43% 38% Ekstralangt (n=117) Stofmisbruger Ikke stofmisbruger Figur 47: Opholdslængde (interval) og udskrivningsårsag 7 6 5 4 18% 28% 27% 27% Opholdslængde (interval) og udskrivningsårsag (2009-2014) 33% 24% 23% 21% 53% 64% 17% 13% 11% 11% Planmæssig Udeblevet Bortvist Ikke oplyst Kort (n=78) Mellemlangt (n=106) Langt (n=30) Ekstralangt (n=105) 39
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 48: Ændring i besvær ift. opholdslængde (interval) 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 0,4 0,3 Ændring i besvær ift. opholdslængde (interval) (2009-2014) 1,0 0,3 0,4 0,1 0,7 0,1 0,7 0,3 0,8 0,4 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,5 0,4 0,3 0,0 Kort/mellemlangt (n=18-29) Langt/ekstralangt (n=39-80) -0,2-0,4-0,2-0,2-0,1 40
Bolig (n=119) Økonomi (n=92) Arbejde (n=91) Fysisk (n=92) Psykisk (n=94) Alkohol/stof (n=91) Ernæring (n=84) Hygiejne (n=93) Familie/venn er (n=93) Kriminalitet (n=92) Bilagsrapport Figur 49: Oplevelsen af god hjælp ift. opholdslængde (interval) Oplevelsen af god hjælp ift. opholdslængde (interval) (2009-2014) Langt/ekstralangt 28% 61% Kort/mellem 16% 12% 72% Langt/ekstralangt 14% 33% 52% Kort/mellem 42% 33% Langt/ekstralangt 19% 34% 47% Kort/mellem 16% 28% 56% Langt/ekstralangt 42% 26% 32% Kort/mellem 32% 48% Langt/ekstralangt 22% 48% Kort/mellem 29% 21% 5 Ja Langt/ekstralangt Kort/mellem 43% 36% 28% 26% 36% Nej Ikke oplyst Langt/ekstralangt 24% 37% 4 Kort/mellem 8% 33% 58% Langt/ekstralangt 29% 31% 4 Kort/mellem 22% 26% 52% Langt/ekstralangt 51% 24% Kort/mellem 43% 43% 17% Langt/ekstralangt 73% 17% Kort/mellem 78% 19% 4% 4 6 8 10 41
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 3.6 Bortviste og de der udebliver I det følgende kigges der på omfanget / andelen af brugere, der henholdsvis bortvises eller ender med at udeblive over tid. Der gives ydermere en karakteristik af disse to grupper af brugere i forhold til køn, alder, psykiske problemer, alkoholoverforbrug og stofmisbrug. Da der i tilfælde af enten bortvisning eller udeblivelse selvsagt ikke laves ASI-udskrivning, er det her i modsætning til øvrige afsnit i rapporten ikke muligt at kigge på effekt af ophold. Figur 50: Udskrivningsårsager Udskrivningsårsager (2009-2014) 18% 17% 16% 48% Planmæssigt Udeblevet Bortvist Ikke oplyst Note: n= 493. Samlet data for både Østervang og Tre Ege Figur 51: Andel udeblevne ift. samtlige udskrivninger over tid 5% Andel udeblevne ift. samtlige udskrivninger over tid (2009-2014) 11% 12% 11% 13% 24% 2009 (n=2) 2010 (n=36) 2011 (n=41) 2012 (n=87) 2013 (n=149) 2014 (n=178) 42
Bilagsrapport Figur 52: Andel bortviste ift. samtlige udskrivninger over tid 6 5 Andel bortviste ift. samtlige udskrivninger over tid (2009-2014) 5 4 28% 7% 17% 14% 2009 (n=2) 2010 (n=36) 2011 (n=41) 2012 (n=87) 2013 (n=149) 2014 (n=178) Figur 53: Andel udeblevne ift. køn Andel udeblevne ift. køn (2009-2014) 19% 19% 5% Kvinder (n=74) Mænd (n=282) Udeblevne 43
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 54: Andel bortviste ift. køn Andel bortviste ift. køn (2009-2014) 11% Kvinder (n=74) Mænd (n=282) 5% Bortvist Figur 55: Andel udeblevne ift. unge og ældre brugere 16% 16% 16% 16% 14% Andel udeblevne ift. unge og ældre brugere (2009-2014) 16% Udeblevne Unge ( 29 år) (n=117) Ældre ( 30 år) (n=346) 44
Bilagsrapport Figur 56: Andel bortviste ift. unge og ældre brugere Andel bortviste ift. unge og ældre brugere (2009-2014) 21% 17% Unge ( 29 år) (n=117) Ældre ( 30 år) (n=346) 5% Bortviste Figur 57 viser andelen af udeblivelser for de brugere, der har henholdsvis kort ( 29 dage), mellemlangt (30-90 dage), langt (91-120 dage) og ekstralangt ophold (>120 dage). Figur 57: Andel udeblevne fordelt på opholdslængde (interval) Andel udeblevne fordelt på opholdslængde (interval) (2009-2014) 28% 24% 13% 5% Kort (n=78) Mellemlangt (n=106) Langt (n=30) Ekstralangt (n=105) 45
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 58: Andel bortviste fordelt på opholdslængde (interval) 5% Andel bortviste fordelt på opholdslængde (interval) (2009-2014) 27% Kort (n=78) 23% Mellemlangt (n=106) 11% Langt (n=30) Ekstralangt (n=105) Figur 59: Andel bortviste ift. alkoholoverforbrug Andel bortviste ift. alkoholoverforbrug (2009-2014) 23% 5% 14% Alkoholoverforbruger (n=70) Ikke alkoholoverforbruger (n=199) Bortvist 46
Bilagsrapport Figur 60: Andel bortviste ift. stofmisbrug Andel bortviste ift. stofmisbrug (2009-2014) 5% Stofmisbruger (n=101) Ikke stofmisbruger (n=174) Bortvist Figur 61: Andel udeblevne ift. alkoholoverforbruger Andel udeblevne ift. alkoholoverforbrug (2009-2014) 23% 5% Udeblevne 13% Alkoholoverforbruger (n=70) Ikke alkoholoverforbruger (n=199) 47
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 62: Andel udeblevne ift. stofmisbrug 17% 16% 16% 14% 14% 13% Andel udeblevne ift. stofmisbrug (2009-2014) 16% Udeblevne 14% Stofmisbruger (n=101) Ikke stofmisbruger (n=174) 48
Bilagsrapport 3.7 Gengangere I det følgende kigges der på omfanget / andelen af gengangere samlet for Tre Ege og Østervang. Der gives en karakteristik af gengangere i forhold til køn, alder, opholdslængde, psykiske problemer, alkoholoverforbrug og stofmisbrug. Herudover kigges der på effekten (udtrykt som både ændringen i egenvurderet besvær fra indskrivning til udskrivning samt ud fra oplevelsen af at have modtaget god hjælp under opholdet) og udskrivningsårsager for brugere med de forskellige opholdsmønstre. En genganger er en person, der i perioden 2010-2013 har været indskrevet mere end én gang på et eller begge forsorgshjem i Aarhus Kommune. Bemærk, at dét, at der tages udgangspunkt i perioden 2010-2013, afviger fra de øvrige udvidede målgruppe- og effektanalyser. Forklaring herfor findes i afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. om anvendt data. Figur 63: Andel brugere opdelt på opholdsmønster Andel brugere opdelt på 'opholdsmønster' (2010-2013) 23% 52% Ikke-genganger (1 ophold) (n=632) Genganger Type 1 (2-3 ophold) (n=297) Genganger Type 2 (4+ ophold) (n=281) (n=1210) 49
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 64: Køn og opholdsmønster 9 8 7 6 5 4 Køn og opholdsmønster (2010-2013) 76% 78% 24% 22% Ikke-genganger (1 ophold) (n=632) Genganger Type 1 (2-3 ophold) (n=297) 19% 81% Genganger Type 2 (4+ ophold) (n=281) Kvinde Mand Figur 65: Unge og ældre brugere og opholdsmønster 10 8 79% Unge og ældre brugere og opholdsmønster (2010-2013) 83% 91% 6 4 21% Ikke-genganger (1 ophold) (n=632) 17% Genganger Type 1 (2-3 ophold) (n=297) 9% Genganger Type 2 (4+ ophold) (n=281) Ældre ( 30 år) Unge ( 29 år) 50
Bilagsrapport Figur 66: Psykiske problemer og opholdsmønster 8 7 6 5 4 64% 36% Ikke-genganger (1 ophold) (n=131) Psykiske problemer og opholdsmønster (2010-2013) 71% 29% Genganger Type 1 (2-3 ophold) (n=75) 62% 38% Genganger Type 2 (4+ ophold) (n=79) Psykiske problemer Ikke psykiske problemer Figur 67: Alkoholoverforbrug og opholdsmønster 9 8 7 6 5 4 Alkoholoverforbrug og opholdsmønster (2010-2013) 22% 22% Ikke-genganger (1 ophold) (n=135) 78% 78% Genganger Type 1 (2-3 ophold) (n=78) 32% 68% Genganger Type 2 (4+ ophold) (n=76) Alkoholoverforbruger Ikke alkoholoverforbruger 51
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 68: Stofmisbrug og opholdsmønster 8 7 6 5 4 Stofmisbrug og opholdsmønster (2010-2013) 34% 66% Ikke-genganger (1 ophold) (n=135) 26% 74% Genganger Type 1 (2-3 ophold) (n=76) 38% 62% Genganger Type 2 (4+ ophold) (n=77) Stofmisbruger Ikke stofmisbruger Figur 69: Opholdslængde (interval) og opholdsmønster 5 4 Opholdslængde (interval) og opholdsmønster (2010-2013) 44% 45% 13% 22% 18% 26% 11% Kort Mellemlangt Langt Ekstralangt Genganger (1+ ophold) (n=98) Ikke-genganger (1 ophold) (n=66) At der i Figur 69 (og resten af afsnittet vedrørende gengangere) kun skelnes dikotomt mellem ikkegengangere og gengangere, skyldes et begrænset datagrundlag. Der findes kun en mindre del af brugerne, hvor der både findes oplysninger om, hvorvidt de er gengangere eller ej og oplysninger om længde på deres ophold, udskrivningsårsag, ændring i besvær og oplevelsen af god hjælp. Derfor er Genganger Type 1 og 2 samlet i én kategori. 52
Bilagsrapport Figur 70: Udskrivningsårsager ift. opholdsmønster 7 6 5 4 Udskrivningsårsag ift. opholdsmønster (2010-2013) 22% 4 18% Genganger (1+ ophold) (n=129) 14% 16% 64% 5% Ikke-genganger (1 ophold) (n=112) Bortvist Ikke oplyst Planmæssig Udeblevet Figur 71: Ændring i besvær ift. opholdsmønster 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 0,0-0,3 0,5 0,5 Ændring i besvær ift. opholdsmønster (2010-2013) -0,1-0,3 0,5 0,3 0,3 0,1 1,0-0,1-0,2-0,7 0,7 0,5 0,3 0,3 0,8 0,2-0,6-0,1 0,0 0,0 Genganger (1+ ophold) (n=13-24) Ikke-genganger (1 ophold) (n=15-26) 53
Bolig (n=85) Økonomi (n=87) Arbejde (n=85) Fysisk (n=86) Psykisk (n=87) Alkohol/s tof (n=86) Ernæring (n=87) Hygiejne (n=86) Familie/v enner (n=85) Kriminalit et (n=87) Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 72: Oplevelsen af god hjælp ift. opholdsmønster Oplevelsen af god hjælp ift. opholdsmønster (2010-2013) Ikke-genganger (1 ophold) 38% 8% 54% Genganger (1+ ophold) 24% 8% 68% Ikke-genganger (1 ophold) 5 35% Genganger (1+ ophold) 22% 49% Ikke-genganger (1 ophold) 29% 43% 29% Genganger (1+ ophold) 16% 22% 62% Ikke-genganger (1 ophold) 42% 28% Genganger (1+ ophold) 27% 43% Ikke-genganger (1 ophold) 18% 41% 41% Genganger (1+ ophold) 35% 22% 43% Ja Ikke-genganger (1 ophold) Genganger (1+ ophold) 32% 51% 38% 22% 27% Nej Uoplyst Ikke-genganger (1 ophold) 38% 32% Genganger (1+ ophold) 11% 36% 53% Ikke-genganger (1 ophold) 38% 27% 35% Genganger (1+ ophold) 32% 35% 32% Ikke-genganger (1 ophold) 54% 26% Genganger (1+ ophold) 51% 19% Ikke-genganger (1 ophold) 78% 2% Genganger (1+ ophold) 67% 19% 14% 4 6 8 10 54
Bilagsrapport 3.8 Betalingskommune I dette afsnit kigges der overordnet på oplysninger om, hvilke betalingskommuner, der står anført i forbindelse med registrerede ophold på Tre Ege Forsorg og Østervang Forsorg. Det undersøges, hvilke 10 betalingskommuner udover Aarhus Kommune selv der oftest står anfør som betalingskommune. Dernæst undersøges sammenhængen mellem opholdslængde og hvorvidt det er Aarhus Kommune, der er betalingskommune eller ej. Sluttelige undersøges sammenhængen mellem at være genganger eller ikke-gengangere og hvorvidt det er Aarhus Kommune, der er betalingskommune eller ej. Som det var tilfældet i afsnittet om gengangere, tages der også her udgangspunkt i oplysninger fra perioden 2010-2013. Dette skyldes, at oplysninger om betalingskommune er hentet fra samme udtræk, som gjorde udgangspunktet for analyserne vedrørende gengangere. Nærmere beskrivelse heraf findes i afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. om anvendt data. Figur 73: Oplysninger om betalingskommune Betalingskommune ift. forsorgsophold (2010-2013) 7 6 5 4 59% 6% 4% 3% 3% 3% 2% 2% 2% 1% 1% 13% 55
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 74: Betalingskommune ift. opholdslængde (interval) 7 6 5 4 Betalingskommune ift. opholdslængde (interval) (2010-2013) 52% 48% Kort/mellemlangt ophold (n=91) 65% 35% Lang/ekstralangt ophold (n=71) Aarhus Kommune Øvrige kommuner Figur 75: Betalingskommune og opholdsmønster ift. andel gengangere 59% 58% Andel gengangere (2010-2013) 58% 57% 56% 55% 54% 54% 53% 52% Aarhus Kommune (n=215) Øvrige Kommuner (n=142) 56
Bilagsrapport 4 Datagrundlag og metode Rapporten er baseret på data fra det standardiserede udredningsværktøj ASI (Addiction Severity Index), som er tilpasset til forsorgsområdet (ASI-forsorg). Data er indsamlet i forbindelse med den grundige udredning, der sker ved indskrivning, hvor ASI benyttes. ASI-skemaet er tilrettelagt, så det hjælper medarbejderne med at afklare brugerens tilstand på de 12 områder, som er fundet relevante. Disse områder er; bolig, økonomi, psykisk helbred, fysisk helbred, familiehistorie og opvækstforhold, sociale relationer, ernæring, uddannelse og arbejde, alkoholmisbrug, stofmisbrug og hygiejne. ASI-udredningen er første trin i indsatsplanlægningen, når brugeren kommer til forsorgshjemmet. Ved opholdets afslutning udfyldes en ASI-udskrivning, hvilket giver overblik over brugerens aktuelle situation samt eventuelt yderligere indsatsbehov. Det primære formål med ASIudredningen er således ikke blot dataindsamling, men også et reelt arbejdsværktøj i indsatsen i forhold til brugeren af forsorgshjemmene. 4.1 Datagrundlag Rapportens resultater er baseret på ind- og udskrivningsdata fra forsorgshjemmene Østervang og Tre Ege fra arbejdet med ASI-Forsorg blev indledt i 2009 1 til udgangen af 2014. Datagrundlaget udgøres af 499 indskrivninger og 298 udskrivninger 2 fra Østervang samt 289 indskrivninger og 197 udskrivninger fra Tre Ege. Derudover findes der 4 indskrivninger og 3 udskrivninger, hvor bostedet er ukendt. Det samlede datagrundlag udgør således i alt 792 udfyldte ASI-indskrivninger og 498 ASI-udskrivninger. Ud over disse er der 73 skemaer, hvor det ikke er angivet, hvorvidt der er tale om ind- eller udskrivninger. Disse er derfor ikke medtaget i analyserne. Det er meget svingende, hvor mange ind- og udskrivninger der er tilgængelige fra de forskellige år og analyserne skal derfor ses i lyset heraf. Om datagrundlaget for gengangere For analyserne af gengangere, afsnit 3.7, adskiller datagrundlaget sig fra de øvrige udvidede målgruppe- og effektanalyser. Analyserne tager indledningsvist afsæt i et udtræk leveret af Ledelsesinformation i Aarhus Kommune. Udtrækket er en liste over samtlige ophold registreret på Østervang Forsorg og Tre Ege Forsorg fra 2008-2013. Udtrækket skal først og fremmest bruges til overordnet set at identificere personer, der i perioden 2008-2013 har været indskrevet mere end én gang på et eller begge forsorgshjem i Aarhus Kommune. Via dette udtræk kan vi dermed sige noget generelt om, hvor mange brugere, der har haft mere end én indskrivning samt hvordan køns- og aldersfordelingen er. For at kunne lave en karakteristik af gengangere i forhold til opholdslængde, psykiske problemer, alkoholoverforbrug og stofmisbrug samt kigge på effekten af forsorgsophold for gengangere, er oplysningerne fra udtrækket om, hvilke personer, der er gengangere, blevet sammenflettet med det ASI-data, der også har ligget til grund for øvrige udvidede målgruppe- og effektanalyser. ASI-data på personer, der via udtrækket fra Ledelsesinformation ses at have haft mere end ét ophold på forsorgshjem sammenlignes således med de brugere, der også er lavet ASI på, men som kun har haft ét ophold. 1 ASI indsamlingerne er startet i 2008 men pga. meget få data er 2008 ikke medtaget 2 I 2014 ændres konceptet ved at ændre udskrivningen til en opfølgning der udarbejdes inden 4 mdr., på denne måde er besvarelsesprocenten steget markant. I data behandles opfølgningen som udskrivning. 57
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Forud for analysearbejdet skete der en yderligere tilpasning af udtrækket fra Ledelsesinformation. Det oprindelige udtræk talte i alt 5909 ophold i perioden 2008-2013 på Tre Ege Forsorg og Østervang Forsorg. 1503 af opholdene (svarende til ) var registreret til kun at vare én dag. Efter dialog med Tre Ege og Østervang (som begge tilkendegav, at det virkede mindre sandsynligt, at 1-dages-ophold var så hyppigt forekommende på deres forsorgsenheder) blev det besluttet kun at kigge på analyser af gengangere for perioden 2010-2013, da det også viste sig, at mere end 70 % af alle registrerede 1-dages-ophold stammede fra 2008 og 2009. Det kan derfor tyde på, at der fra 2009 til 2010 er sket en ændring i praksis for systemmæssig registrering af typer af ophold. 2008 og 2009 udelades dermed grundet overrepræsentation af 1-dages-ophold. Om datagrundlaget for oplysninger om betalingskommune For analyserne vedrørende betalingskommune, afsnit 3.8, gælder det også, at der tages udgangspunkt i det samme udtræk fra Ledelsesinformation, som ved analyserne af gengangere. Også her benyttes dét udtræk, hvor 2008 og 2009 er frasorteret og fokus er hermed 2010-2013. Udtrækket i sig selv bruges overordnet til at illustrere, hvilke 10 betalingskommuner udover Aarhus Kommune selv der oftest står anført som betalingskommune. For at undersøge sammenhænge mellem betalingskommune og opholdslængde samt det at være genganger, er udtrækket blevet sammenflettet med det ASI-data, der i øvrigt ligger til grund for denne rapport på samme vis som beskrevet ovenfor i forhold til analyserne af gengangere. 4.2 Metodiske overvejelser Beskrivelse af effektmål Effekten af ophold på forsorgshjem måles i indeværende rapport på følgende vis: Effekten udtrykt som ændringen i egenvurderet besvær fra indskrivning til udskrivning på de områder, der foretages ASI-udredning på. Effekten i betragtning af, hvorvidt brugerne ved udskrivning tilkendegiver at have modtaget god hjælp i forhold til de områder, der foretages ASI-udredning på. Effekten målt i andelen af planmæssige udskrivninger Det bør understreges, at datagrundlaget er yderst begrænset, når der ses på det første effektmål om ændringen i egenvurderet besvær. Kun en lille del af brugerne har besvaret spørgsmålene om besvær både ved ind- og udskrivning af forsorgshjemmet. Resultaterne må derfor læses med forsigtighed. Skævhed i repræsentativiteten Først og fremmest er vi blevet gjort bekendt med en række metodemæssige problematikker i forbindelse med anvendelsen af ASI-udredning som dokumentationsredskab. Vi er tidligere af forsorgshjemmene blevet gjort opmærksom på, at der er en del brugere, der ikke får lavet en ASIudredning. Det er medarbejdernes opfattelse, at det ofte er de mere velfungerende, der er foretaget ASI-udredninger på, hvilket kan give anledning til en skævhed i data. Både på Østervang og Tre Ege gælder det, at de brugere, som ikke kan gennemføre ASI-udredninger enten er meget psykisk belastede, dårligt kognitivt fungerende, massivt misbrugende og/eller har sproglige vanskeligheder. At de data, der produceres, ikke nødvendigvis er repræsentative for alle de borgere, der har ophold på Tre Ege og Østervang, har selvfølgelig en betydning for, hvordan vi kan fortolke analyserne. Hvis de mest belastede ikke udredes via ASI, betyder det naturligvis, at de brugere, der indgår i analyserne er en selekteret gruppe, der fremstår som mindre belastede. Det er således med et vist 58
Bilagsrapport forbehold, at resultaterne i indeværende rapport kan læses som gældende for forsorgshjemmenes samlede målgruppe. Underrapportering af problemer ved indskrivning Vi er ligeledes blevet gjort opmærksomme på, at nogle problemområder først udtrykkes eller opdages efter, at der er foretaget ASI-indskrivning på brugeren. Dette kan medføre, at brugeren synes at være blevet mere belastet på nogle områder ved udskrivningen end ved indskrivning, hvor denne øgede belastning i nogle tilfælde ville kunne bunde i en underrapportering af problemer ved indskrivning. Dette bør holdes in mente gennem læsningen af analyserne. Heterogen målgruppe Under databearbejdningen er det også blevet tydeligt, hvordan der på forsorgshjemmene er tale om en yderst heterogen brugergruppe. Dette er især kommet til udtryk, når der er blevet kigget nærmere på egenvurdering af besvær som en gennemsnitlig værdi. Der ses generelt stor spredning, hvad angår egenvurdering af besvær indenfor flere af de 12 områder, der foretages ASI-udredning på. De gennemsnitlige værdier for grad af besvær skal dermed læses med det in mente, at det netop er et gennemsnit, hvilket for flere af områdernes vedkommende kan dække over en tendens til, at majoriteten er særligt besværede, mens et fåtal af brugergruppen slet ikke oplever et besvær og derved trækker gennemsnittet ned. For andre områder er tendensen omvendt. Her oplever majoriteten af brugergruppen intet besvær, mens få brugere føler sig besværede i sådan en grad, at de er med til at trække gennemsnittet for graden af besvær op. Definitioner af udvalgte variable Psykiske problemer vil igennem rapporten sige, at brugerne i løbet af de seneste 30 dage forud for indflytning på forsorgshjem enten har haft selvmordstanker, forsøgt selvmord eller haft perioder (af mindst 14 dages varighed) med symptomer på enten svær depression, middelsvær depression, svær angst, hallucinationer, hukommelses- eller koncentrationsbesvær eller besvær med at kontrollere voldelig adfærd. Brugere, der har oplevet ét (eller flere) af disse former for psykisk besvær, betegnes som havende psykiske problemer. Brugere, der den seneste måned op til indflytning på forsorgshjem, har haft en eller anden form for alkoholoverforbrug, betegnes som alkoholoverforbruger. Fokus er udelukkende på, hvorvidt der har været tale om et alkoholoverforbrug eller ej, og der differentieres således ikke på graden af alkoholoverforbrug i indeværende rapport. En bruger betegnes stofmisbruger, hvis denne har taget ét eller flere af følgende stoffer én eller flere gange den seneste måned op til indskrivning: heroin, metadon, andre opiater/analgetika, barbiturater, kokain, amfetamin, cannabis/hash, LSD/Hallucinogener, inhalater. Fokus er igen udelukkende på, hvorvidt der har været tale om et forbrug af stoffer eller ej. Der differentieres således ikke i forhold til graden af brug af stoffer eller hvilke stoffer, der har været tale om, i indeværende rapport. Når der tales om stofmisbrugere i rapporten kan det således dække over både brugere, der har et stort og et noget mindre brug af rusmiddeler. En bruger betegnes blandingsmisbruger, hvis denne både har haft, hvad der til rapportens formål betegnes et stofmisbrug og et overforbrug af alkohol den seneste måned op til indskrivning. Når der tales om brugere med misbrugsproblemer overordnet set, dækker det over brugere med, hvad der til rapportens formål betegnes enten alkoholoverforbrug og/eller stofmisbrug. Forskellige tilgange til databearbejdning Der findes forskellige måder at behandle data på. Igennem hele denne rapport er der arbejdet på en måde, hvor enhver manglende besvarelse i et ASI-skema frasorteres analyserne og registreres 59
Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene som missing, da det ikke med sikkerhed kan siges, hvad den manglende besvarelse præcist dækker over. At eventuelle manglende/blanke besvarelser frasorteres analyserne, medfører specifikt i forhold til variablene vedrørende de forskellige former for misbrug, at brugere registreret under nej / ikkemisbrugere her således kun er dem, hvor det direkte fremgår af skemaerne, at der ikke er noget misbrug. Dette afviger fra tidligere måder at kode på (i forbindelse med nogle af de første analyser, der er blevet præsenteret mundtligt for forsorgshjemmene forud for rapportskrivningen), hvor en manglende besvarelse i et ASI-skema ved spørgsmål om de forskellige former for misbrug blev tolket som et udtryk for, at borgeren ikke havde noget misbrug. Dette medførte, at kategorien nej / ikke-misbrugere på daværende tidspunkt fremstod større, hvorfor den procentvise andel af misbrugere samtidig fremstod mindre til sammenligning med den nye måde at kode på (til trods for at det faktiske antal registrerede misbrugere forbliver identisk uafhængig, hvilken af de to databearbejdningsmetoder der benyttes). Efter dialog med Østervang kom det frem, at enkelte medarbejdere på daværende tidspunkt praktiserede at undlade at udfylde noget i forhold til spørgsmålene om misbrug under ASIudredningen, hvis brugeren havde oplyst, at der ikke var noget misbrug. Derfor bør man have in mente, at et mere virkelighedsnært billede af andelen af forskellige former for misbrugere på forsorgshjemmene snarere ligger et sted imellem de to ovenfor præsenterede måder at arbejde med ASI-dataet på. 60
CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling.