Indberetning og registrering af ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder

Vejledning Indberetning og registrering af ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder December 2010

3 Vejledning Indhold Indhold Formål 5 Vejledning til bekendtgørelse om i indberetning af data 5 Vejledningens struktur 6 Krav til indberetningen 7 Indberetningen 7 Indberetningsformat 8 Anvendte definitioner 9 Ulykker, herunder væsentlige ulykker 9 Ulykker i forbindelse med transport af farligt gods 12 Selvmord 13 Konsekvenser ved ulykker 13 Forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder 16 Registrering af oplysninger 20 Bekendtgørelsens bilag 2 over oplysninger der skal indberettes 20 Dataoplysninger vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder 20

5 Vejledning Formål Formål Vejledningen beskriver fremgangsmåden ved indberetning af data vedr. ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder mv. på jernbaneområdet. Vejledning til bekendtgørelse om i indberetning af data Kravet om indberetning følger af bekendtgørelse nr. 575 af 25. maj 2010 om indberetning af data til Trafikstyrelsen vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder mv. Den såkaldte indberetningsbekendtgørelse gennemfører samtidig en del af direktivet om revision af jernbanesikkerhedsdirektivets bilag 1 1. Jernbanesikkerhedsdirektivet 2004/49/EF 2, bilag 1 og den efterfølgende ændring ved direktiv 2009/149/EF fastsætter de fælles sikkerhedsindikatorer (Common Safety Indicators CSI). Disse fælles sikkerhedsindikatorer er statistiske oplysninger, der indsamles på europæisk niveau og skal anvendes til vurdering af opfyldelsen af de fælles sikkerhedsmål (Common Safety Targets CST) og til overvågning af den generelle udvikling af jernbanesikkerheden. De fælles sikkerhedsindikatorer skal fremlægges i sikkerhedsmyndighedens årlige sikkerhedsrapport og samtidig indberettes til Det Europæiske Jernbaneagentur. Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal ligeledes fremlægge deres sikkerhedsindikatorer for Trafikstyrelsen via den årlige sikkerhedsrapport, jf. direktiv 2004/49/EF art. 9, stk. 4. Det følger af jernbanesikkerhedsdirektivets art. 5, stk. 1, at oplysningerne om de fælles sikkerhedsindikatorer indsamles for at lette vurderingen af opfyldelsen af de fælles sikkerhedsmål. Videre fremgår det af direktivets art. 7, stk. 3, at de fælles sikkerhedsmål bør ledsages af en vurdering af deres økonomiske virkninger bl.a. den samfundsmæssige risikoaccept. Hovedformålet med de fælles sikkerhedsindikatorer er at måle sikkerhedsniveauet og vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser ved forskellige forebyggende tiltag på jernbanen. Formål med indberetningen 1. Trafikstyrelsen driver og vedligeholder en database vedrørende indberettede data om ulykker, forløbere til ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder m.v. på jernbaneområdet. Stk. 2. Indberetningerne er til brug for styrelsens årlige indberetninger til Det Europæiske Jernbaneagentur og styrelsens forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige arbejde m.v. 1 Kommissionens direktiv 2009/149/EF af 27. november 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF for så vidt angår fælles sikkerhedsindikatorer og fælles metoder til beregning af omkostninger ved ulykker. Implementeret i overensstemmelse med: Implementation guidance for CSIs, Annex 1 and Appendix to directive 2004/49/EC, ERA Safety Unit - Safety reporting sector, February 2010. 2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering, som gennemført ved bekendtgørelse nr. 38 af 23. januar 2006 (jernbanesikkerhedsdirektivet).

6 Vejledning Formål Stk. 3. Databasen og de elektronisk indberettede oplysninger er ikke tilgængelig for offentligheden, jf. 5, stk. 2, i offentlighedsloven. Data om ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder mv. indberettes primært af infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder og i nogle tilfælde veteranbaner. Data anvendes bl.a. i opgørelsen af sikkerhedsindikatorer og sikkerhedsmål. Sikkerhedsindikatorerne er inddelt i syv kategorier: 1. Ulykker 2. Farligt gods 3. Selvmord 4. Forløbere til ulykker 5. Samfundsmæssige omkostninger ved ulykker 6. Teknisk sikkerhed og indførelse af tekniske sikkerhedsforanstaltninger 7. Sikkerhedsledelse Virksomhedens egen årlige sikkerhedsrapport indeholder en samlet oversigt over alle sikkerhedsindikatorer og virksomhedens vurdering af den sikkerhedsmæssige udvikling (se vejledningen i udformningen af den årlige sikkerhedsrapport på Trafikstyrelsens hjemmeside). Den årlige indberetning er en indsamling af mere detaljerede oplysninger, særligt inden for indikatorerne punkt 1-5. Trafikstyrelsen anvender disse oplysninger til udarbejdelse af risikoanalyser for jernbanen som en del af det forebyggende sikkerhedsmæssige arbejde og til den årlige sikkerhedsrapport for jernbanen. Det forventes at jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere samarbejder om at kvalitetssikre datamaterialet vedrørende væsentlige ulykker på jernbanen. Den enkelte virksomhed er ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger som indberettes til Trafikstyrelsen. Indberettede oplysninger indgår i et register, som ikke er tilgængelig for offentligheden. Vejledningens struktur Tekst der er skrevet med denne baggrundsfarve referer direkte til bekendtgørelse nr. 575 af 25. maj 2010 om indberetning af data til Trafikstyrelsen vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder mv. Vejledningen beskriver selve bekendtgørelsens paragraffer og anvendte definitioner. Sidste del af vejledningen indeholder en detaljeret gennemgang af fremgangsmåden ved registrering af data og oversigt over, hvorledes dataoplysningerne er struktureret i henhold til bekendtgørelsens bilag 2.

7 Vejledning Krav til indberetningen Krav til indberetningen De overordnede krav i bekendtgørelsen angiver hvilke oplysninger og formater, der skal indberettes til Trafikstyrelsen. Generelt 2. Jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere og veteranbaner har pligt til at indberette de data, som er anført i bilag 2, til den i 1 nævnte database. Stk. 2. Personer, der er ansat ved jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere, og personer, som udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, kan indberette sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder til Trafikstyrelsen, jf. 6. Kravet om indberetning gælder jf. bekendtgørelsens 2, alle jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, samt veteranbaner. Personer på jernbaneområdet (jf. stk. 2) f.eks. ansatte hos entreprenører eller vikarbureauer skal indberette oplysninger til jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren i henhold til de af virksomheden fastsatte retningslinjer. Samtidig kan de nævnte personer anonymt indberette sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder til Trafikstyrelsen via blanketten i bekendtgørelsens bilag 2. Indberetning skal indgives til: Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 DK - 1117 København K Tlf.: 72 26 70 00 Fax: 33 69 05 48 Hjemmeside: www.trafikstyrelsen.dk e-mail: info@trafikstyrelsen.dk Indberetningen 4. Indberetningen af data skal ske senest den 1. marts hvert år for det foregående kalenderår, jf. 2, stk. 1. Stk. 2. Jernbanevirksomhederne, jernbaneinfrastrukturforvalterne og veteranbanerne skal ved indberetning af data anvende de definitioner, der angives i 3 og bilag 1. Stk. 3. Indberetningen af data skal ske i henhold til de kategorier, der er nævnt i bilag 2. Stk. 4. Forløbere til ulykker, som forårsager en ulykke, skal indberettes både som forløbere til ulykker og en ulykke. Fristen for jernbaneinfrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder og veteranbanernes indberetning til Trafikstyrelsen er den 1. marts for det foregående kalenderårs data.

8 Vejledning Krav til indberetningen Vejledningens tredje afsnit beskriver de definitioner, som skal anvendes jf. bekendtgørelsens 3 og bilag 1. De oplysninger, der skal indberettes til beskrivelse af en ulykke, forløber til ulykke eller sikkerhedsmæssig uregelmæssighed mv. er struktureret efter bekendtgørelsens bilag 2. Dette uddybes i vejledningens afsnit 4. Indberetningsformat 5. Indberetning efter 4 skal ske elektronisk. Indberetningen skal ske ved enten at udfylde en elektronisk kopi af Trafikstyrelsens sikkerhedsdatabase eller ved at overføre data fra virksomhedens egen database i et format svarende til Trafikstyrelsens database. Stk. 2. Veteranbaner kan dog vælge at anvende blanketten i bilag 2 ved indberetning til Trafikstyrelsen. For at kunne kommunikere elektronisk skal datamaterialet overholde de faste formater. Indberetningsformatet for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere og evt. veteranbaner angives af Trafikstyrelsens sikkerhedsdatabase eller skema til dataoverførsel (efter Offentlig Information Online: OIOXML- standard). Dataformaterne strukturerer data, i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 575 bilag 2 blanket til indberetning (uddybes i vejledningens afsnit 4). Trafikstyrelsens Sikkerhedsdatabase er udarbejdet i Microsoft Office Access 2003, og leveres af Trafikstyrelsen sammen med Vejledning i brug af Trafikstyrelsens Sikkerhedsdatabase. Sikkerhedsdatabasen kan anvendes af virksomheden til løbende at registrere ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder. Databasen kan levere forskellige typer af dataudtræk og rapporter f.eks. til virksomhedens årlige sikkerhedsrapport. Anden elektronisk indberetning foregår via OIOXML med kodelister, som opdateres årligt. OIOXML- skemaer og kodelister er tilgængelige på Trafikstyrelsens hjemmeside (OIOXML-Skemarer fremgår også via IT og Telestyrelsens hjemmeside www.itst.dk og digitaliser.dk/grupper/trafikstyrelsen-oioxml (http://digitaliser.dk/group/237612)). Se vejledning i elektronisk indberetning. 6. Personer, jf. 2, stk. 2, skal ved indberetning af sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder til Trafikstyrelsen anvende blanketten i bilag 2, punkt 1-9. Indberetningsblanketten anvendes til personers indberetning og eventuelt af veteranbaner. Blanketten fremgår af bekendtgørelsens bilag 2 og er tilgængelig på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere kan ikke benytte denne blanket. 5. Stk. 3. Jernbanevirksomhedernes, jernbaneinfrastrukturforvalternes og veteranbanernes indberetninger må ikke udover de oplysninger, som er anført i bilag 2, indeholde personhenførbare oplysninger. Af hensyn til Trafikstyrelsens opbevaring og behandling af oplysninger skal indberetningerne kun indeholde de adspurgte oplysninger, men personhenførbare data så som navne, personnumre mv. må ikke indgå i tekstbeskrivelser.

9 Vejledning Anvendte definitioner Anvendte definitioner Definitioner vedrørende ulykker og konsekvenser med ulykker, samt forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder mv. Ulykker, herunder væsentlige ulykker 3. Ved ulykke forstås en uønsket eller utilsigtet pludselig hændelse eller en specifik kæde af sådanne hændelser, der har skadelige følger. Ulykker opdeles i følgende kategorier: Togsammenstød, togafsporinger, ulykker i jernbaneoverkørsler, personskader som følge af rullende materiel i bevægelse, brand og andet. Ulykker og hændelser med farligt gods registreres i overensstemmelse med bekendtgørelsens definitioner og registreres på en blanket i overensstemmelse med reglerne i RID kapitel 1.8.5, men indberettes også årligt til Trafikstyrelsen. Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere kan have behov for at specificere ulykkerne i flere underkategorier. Eventuelle underkategorier skal altid kunne relateres til de ovennævnte kategorier af ulykker, som skal indberettes til Trafikstyrelsen. Ovennævnte kategorier af ulykker omfatter de mest alvorlige sikkerhedsrelaterede begivenheder på jernbanen. Som udgangspunkt er der tale om hændelser som har medført skade. Væsentlig ulykke Enhver ulykke, hvori der er involveret mindst ét jernbanekøretøj i bevægelse, og som resulterer i mindst én dræbt eller alvorligt tilskadekommet person, eller i omfattende ødelæggelse af materiel, spor eller andre anlæg eller miljøet eller i omfattende forstyrrelse af trafikken. Ulykker i værksteder, lagre og depoter medregnes ikke. [Kom. Direktiv 2009/149/EF af 27. november 2009. Tillæg, punkt 1.1 3 ] En væsentlig ulykke skal indberettes under typen for den primære ulykke, også selv om følgerne af en sekundær ulykke er alvorligere, f.eks. udbrud af brand efter en afsporing. [Kommissionens direktiv 2009/149/EF af 27. november 2009. Bilag 1] En væsentlig ulykke adskiller sig fra en ulykke ved at have mere omfattende konsekvenser end en ulykke. Der er tale om en væsentlig ulykke såfremt der er følgende konsekvenser: enten alvorligt tilskadekomne eller dræbte personer eller har medført skade på materiel, anlæg eller miljø på over 1,2 mio. kr. eller har medført at togtrafikken er indstillet i seks timer eller mere på en hovedbanestrækning 3 Direktivet er gennemført ved bekendtgørelse nr. 1293 af 23/11/2010. Her foretages samtidig en berigtigelse af en tidligere fejloversættelse af det engelske udtryk signifikant accident. Den korrekte oversættelse af en signifikant accident er på dansk, en væsentlig ulykke.

10 Vejledning Anvendte definitioner Væsentlige ulykker indgår i den nationale og internationale ulykkesstatistik og beregning af sikkerhedsmål for jernbanesektoren. Ulykker der medfører omkostninger under 1,2 mio. kr. betragtes som mindre ulykker, og indgår kun i den nationale statistik. Følgende forhold er gældende for de begivenheder, der betegnes som væsentlige ulykker: ulykken er relateret til rullende materiel i bevægelse (hvor hastigheden ikke er 0 km/t. dog med undtagelse af ulykker ved brand, jf. definitionen) ulykken skal være uønsket eller utilsigtet, hvilket udelukker hærværk, selvmord og terrorhandlinger ulykken er ikke foregået på værksteder, lagerterminaler eller depoter Togsammenstød Ved togsammenstød forstås togsammenstød (kollision), herunder sammenstød med forhindringer inden for fritrumsprofilen, frontalt sammenstød mellem to tog eller sammenstød mellem front og bagende af to tog eller et sideværts sammenstød mellem en del af et tog og en del af et andet tog, eller et tog i sammenstød med rangerende rullende materiel eller genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved jernbaneoverkørsler, hvis genstande er tabt af krydsende køretøjer eller personer. Objekter kan være faste konstruktioner f.eks. sporstoppere og broer, tunneller eller anden infrastruktur. Objekter, der midlertidigt befinder sig på eller i nærheden af sporet så som sten, jord, sand, træer, tabte dele fra rullende materiel, tabt gods og maskiner eller udstyr til sporvedligehold. I jernbanestatistikken betragtes dyr ligeledes som et objekt. Kollisioner, der medfører en afsporing registreres som en kollision. Kollision mellem rangerende rullende materiel og arbejdskøretøjer registreres som andet f.eks. ramling, tørning, stødrangering, hård rangering og kollision med vogne, der løber. Sammenstød med trafikanter der krydser sporet i en overkørsel betragtes som ulykker i overkørsler. Kollisioner forårsaget af, at der anvendes sikkerhedspoceduerer/uheldsregler, som reaktion på en nødsituation, skal klassificeres som andet. Afsporing Ved afsporing forstås enhver hændelse, hvor mindst ét af et togs hjul løber af sporet. Kollisioner, herunder kollision med objekter, der medfører en afsporing, skal registreres som en kollision. Afsporing af rangerende rullende materiel og arbejdskøretøjer skal betragtes som andet. Afsporinger forårsaget af, at der anvendes sikkerhedsprocedurer som har til hensigt at afværge en nødsituation, skal klassificeres som andet. Ulykker i jernbaneoverkørsler Ved ulykker i jernbaneoverkørsler forstås ulykker i jernbaneoverkørsler, der involverer mindst ét jernbanekøretøj og et eller flere krydsende køretøjer, andre krydsende brugere, f. eks. fodgængere, eller genstande der midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, hvis de er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.

11 Vejledning Anvendte definitioner Kollision med objekter i jernbaneoverkørsler registreres som en kollision, og ikke som en ulykke i en jernbaneoverkørsel, med mindre objektet er efterladt af en bruger af jernbaneoverkørslen eller tabt fra et vejkøretøj. Kollision med dyr der ledsages af en bruger af en jernbaneoverkørsel er en ulykke i en overkørsel. En jernbaneoverkørsel defineres som: Enhver niveauskæring mellem en passage og en jernbane som godkendt af infrastrukturforvalteren og åben for brugere af offentlig eller private veje. Passager mellem perroner på stationer og passager over spor, som kun må anvendes af ansatte er ikke omfattet af denne definition [Kommissionens direktiv 2009/149/EF af 27. november 2009. Tillæg punkt 6.2.] En passage betragtes som. Enhver offentlig eller privat vej, gade eller landevej herunder også gangstier og cykelstier eller anden rute som personer, dyr, køretøjer og maskiner kan benytte. [Kommissionens direktiv 2009/149/EF af 27. november 2009. Tillæg punkt 6.3.] En sikret jernbaneoverkørsel er En jernbaneoverkørsel, hvor brugerne beskyttes mod eller advares om tog, der nærmer sig, ved at der aktiveres anordninger, når brugerne ikke kan benytte overkørslen i sikkerhed. [Kommissionens direktiv 2009/149/EF af 27. november 2009. Tillæg punkt 6.4.] Beskyttelsen af brugerne kan enten være i form af fysiske hindringer som bomme eller led. Advarsel, forgår ved hjælp af fast monteret udstyr, som blinklys og klokker, eller vibrationer via vejbelægningen. - Ved jernbaneoverkørsel med automatisk beskyttelse eller advarselsanlæg på brugersiden forstås en jernbaneoverkørsel, hvor beskyttelsen eller advarselssignalet aktiveres af det tog, der nærmer sig. - Ved beskyttelse på banesiden forstås et signal eller andet driftsikringssystem, som kun tillader tog at køre frem, hvis jernbaneoverkørslen er beskyttet på brugersiden, og der ikke er nogen i færd med at passere den; sidstnævnte kontrolleres ved hjælp af overvågning eller detektion af hindringer. - Ved jernbaneoverkørsel med manuelt betjent beskyttelse eller advarselsanlæg forstås en jernbaneoverkørsel, hvor beskyttelse eller advarselsanlægget aktiveres manuelt og ikke er koblet til et jernbanesignal, som kun giver toget lov til at køre frem, hvis beskyttelsen eller advarselssignalet er aktiveret. Ulykker i overkørsler kategoriseres efter typen af overkørsel opdelt på: Jernbaneoverkørsel m. automatisk advarselsanlæg (jf. ovenstående tekstboks) Jernbaneoverkørsel m. automatisk bomanlæg (m. advarselsanlæg) Jernbaneoverkørsel m. automatisk bomanlæg og beskyttelse på banesiden (jf. ovenstående tekstboks) Jernbaneoverkørsel m. automatisk advarselsanlæg der betjenes manuelt (jf. ovenstående tekstboks) Jernbaneoverkørsel m. bomanlæg, der betjenes manuelt (jf. ovenstående tekstboks) Usikret jernbaneoverkørsel (jf. nedenstående) En usikret jernbaneoverkørsel er En jernbaneoverkørsel hvor der ikke aktiveres nogen form for advarsel og/eller beskyttelse, når brugerne ikke kan benytte overkørselen i sikkerhed. [Kommissionens direktiv 2009/149/EF af 27. november 2009. Tillæg punkt 6.5.] Personskade forårsaget af rullende materiel i bevægelse Ved personskade forårsaget af rullende materiel i bevægelse forstås skader på en eller flere personer, som enten rammes af et jernbanekøretøj eller af en genstand, der er fastgjort til eller har løsrevet sig fra køretøjet. Definitionen omfatter også

12 Vejledning Anvendte definitioner personer, som falder ud af jernbanekøretøjer, og personer, som falder eller rammes af løse genstande under befordring i jernbanekøretøjer. Følgende eksempler er inkluderet: Personer, der anvender passager mellem perroner Personer, der falder fra tog og ned på banelegemet Personer, der falder fra en vogn, som ikke er indenfor perron Personer, der falder fra tog som følge af, at døre er åbnet i den modsatte side end mod perronen. Alle begivenheder der relaterer til brugen af en jernbaneoverkørsel er eksklusiv, da de klassificeres som ulykker i jernbaneoverkørsler. Brand i rullende materiel Ved brand i rullende materiel forstås brande og eksplosioner, inklusive deres last, undervejs mellem afgangsstation og bestemmelsessted, herunder når de holder på afgangsstationen, bestemmelsesstedet eller ved mellemstop samt under omrangering. Hærværk er ikke inkluderet. Brand, der opstår under lange ophold på rangerbanegårde eller godsterminaler, er ikke inkluderet. Et ophold på en rangerbanegård betragtes som langt, såfremt bremseprøver er påkrævet inden toget skal afgå igen. Andet Ved andre typer ulykker forstås alle andre ulykker end togsammenstød, afsporinger, ulykker i jernbaneoverkørsler, personskader forårsaget af rullende materiel i bevægelse samt brand i rullende materiel. Kategorien af andet omfatter primært: Kollision/afsporing af arbejdskøretøjer under rangering, herunder og køretøjer inden for en sporspærring under arbejde i spor Kollision og afsporing forårsaget af, at der anvendes sikkerhedsproceduer/uheldsregler, som reaktion på en nødsituation Læk af farligt gods Objekter der falder/skydes væk af toget, f.eks. ballast, is mv. Ulykker med kørestrøm. Ulykker i forbindelse med transport af farligt gods Definition Ved ulykker i forbindelse med transport af farligt gods forstås enhver ulykke eller hændelse, der skal indberettes i henhold til kapitel 1.8.5 i RID/ADR. Ved farligt gods forstås stoffer og genstande, som ikke må transporteres i henhold til RID, eller kun må transporteres i henhold til betingelser, der er fastsat i RID. Jf. RID kapitel 1.8.5 medfører en ulykke med farligt gods alvorlig personskade, materielle skader eller miljøskade, der beløber sig til over 50.000 euro (ca. 300.000 kr.), eller inddragelse af myndigheder eller beredskab samt evakuering af personer eller lukning af offentlige trafikruter i mindst tre timer. Det fremgår af RID hvilke stoffer, der ikke må transporteres på jernbane, og hvilke mængder og koncentrationer af særlige stoffer der omfattes af RIDbestemmelserne for transport af farligt gods.

13 Vejledning Anvendte definitioner Ulykker og hændelser med farligt gods indberettes både i overensstemmelse med RID ved udfyldelse af en blanket og som en del af den årlige indberetning fordelt på følgende: ulykker som involverer et jernbanekøretøj med farligt gods og ulykker hvor der forekommer udslip af farligt gods. Ulykker, som involverer et jernbanekøretøj med farligt gods Eksempel: Afsporing af et tog der transporterer farligt gods, hvor der ikke er udslip af farligt gods. Afsporingen registreres som en ulykke og i dette tilfælde registreres også en ulykke som involverer et jernbanekøretøj med farligt gods. Ulykker hvor der forekommer udslip af farligt gods Eksempel: Afsporing af et tog der transporterer farligt gods, hvor der er udslip af farligt gods. Dette tilfælde registreres som en ulykke Andet, og under første kategori, en ulykke som involverer et jernbanekøretøj med farligt gods og under den anden kategori, en ulykke hvor der forekommer udslip af farligt gods. Selvmord Selvmord Ved selvmord forstås handling, hvormed en person forsætlig tager livet af sig selv, og som registreres som sådan af de kompetente myndigheder. Selvmord betragtes ikke som en jernbaneulykke, men har nogle ikke ubetydelige samfundsmæssige konsekvenser. Det primære formål med registreringen er, i videst muligt omfang, at kunne adskille selvmord fra øvrige personskader på jernbanen. Data om selvmord vil give mere valide opgørelser af de personskader der er direkte forbundet med jernbaneulykker. Ved skade på personer, der ikke har ønsket at begå selvmord betragtes begivenheden som en ulykke. F.eks. vil skade på passagerer som følge af et selvmord i en overkørsel blive betragtet som en ulykke i en jernbaneoverkørsel med personskade på passager. Såfremt der ikke findes en afgørelse fra kompetente myndigheder skal begivenheden registreres som en ulykke. Jernbanevirksomheden eller jernbaneinfrastrukturforvalteren skal undersøge omstændighederne ved en ulykke, og afgøre om der er mistanke om selvmord. Mistanke om selvmord registreres som en ulykke. Ofte vil ulykken være personskade forårsaget af rullende materiel i bevægelse, evt med personskade på personer der uretmæssigt befinder sig på jernbanearealer. Det skal angives i registreringens hændelsesbeskrivelse og i den årlige sikkerhedsrapport, hvorvidt der er mistanke om et selvmord eller om det er en decideret ulykke. Konsekvenser ved ulykker Alle personskader og skader ved væsentlige ulykker i øvrigt, skal opgøres af jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og veteranbaner. Konsekvenser forbundet med ulykker er opdelt på fire forskellige kategorier: personskader, forsinkelser, omkostninger ved skade på materiel, infrastruktur eller miljøskade. Opgørelsesmetoden beskrives nærmere i dette afsnit.

14 Vejledning Anvendte definitioner Oplysninger om konsekvenser anvendes til at Trafikstyrelsen kan beregne de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med væsentlige ulykker. Hertil anvendes de metoder, der følger af Kommissionens direktiv 2009/149/EF af 27. november 2009. Personskader registreres efter fem forskellige persontyper samt efter skadens alvorlighed: dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne. Der anvendes følgende definitioner for persongrupper: Passager Ved passager forstås enhver, der foretager en rejse med jernbane, eksklusiv togpersonale. I ulykkesstatistikker omfatter dette også personer, der prøver at stige på eller af et tog i bevægelse. Personer involveret i ulykker (som ikke er personale) der krydser sporet på stationer, er klassificeret som følger: Personer, der uretmæssigt befinder sig på jernbanearealer hvis de ikke har tilladelse til at krydse sporet Som andre såfremt de har tilladelse til at krydse Følgende personer betragtes som passager: Personer der falder ned mellem tog og perron under ind- eller udstigning fra et holdende tog og, at toget afgår uden at opdage personen Personer, som ikke er personale, der befinder sig i toget Personale Ved personale, herunder kontrahenters personale forstås enhver person, der er beskæftiget i tilknytning til en jernbane, og som er på arbejde på ulykkestidspunktet. Definitionen omfatter togpersonalet og personer, der betjener rullende materiel og infrastrukturanlæg. Brugere af jernbaneoverkørsler Ved brugere på jernbaneoverkørsler forstås enhver, der bruger en jernbaneoverkørsel til at krydse jernbanen ved hjælp af et transportmiddel eller til fods. Se også definition på ulykker i overkørsler side 10-11. Personer, der uretmæssigt befinder sig på jernbanearealer Ved personer, der uretmæssigt befinder sig på jernbanearealer forstås, alle, der opholder sig på en jernbanes område, hvor det er forbudt, undtagen brugere af jernbaneoverkørsler. Definitionen omfatter personer, som ikke er personale, der trænger ind på jernbanearealer enten ved stationsområdet eller uden for stationsområdet, hvor det er ulovligt. Andre Ved andre personer forstås alle, der ikke er omfattet af definitionen på passager, personale, brugere af jernbaneoverkørsler eller personer, der uretmæssigt befinder sig på jernbanearealer. Eksempler som omfatter andre der opholder sig på perroner: Personer på perroner, der rammes af en åben dør eller andre objekter som rager uden for fritrumsprofilet Personer på perroner, der rammes af objekter der falder af et tog Personer på perroner, der som følge af et lufttryk fra et tog, efterfølgende rammes af toget

15 Vejledning Anvendte definitioner Personer, der falder fra perronen og rammes af toget Personer, andre end personale, som autoriseret krydser sporet mellem perroner og rammes af et tog Bemærk at personer der stiger af eller på et tog i bevægelse betragtes som passagerer. Personer der falder ved indstigning eller udstigning af et holdende tog eller f.eks. på adgangsveje til perroner skal ikke registres. Eksempler som omfatter andre der ikke befinder sig på perroner: Person i et vejkøretøj, som befinder sig ved jernbanearealer (ikke i jernbaneoverkørsler) og som rammes af et tog Person udenfor jernbanearealer, der rammes af et afsporet tog eller objekter fra et tog Skadestype: Ved alle personskader skal det angives om der er tale om dræbte, alvorligt tilskadekomne eller lettere tilskadekomne fordelt på ovennævnte persongrupper. Dræbte Ved dræbt forstås en person, der dræbes på stedet eller dør inden for 30 dage som følge af en ulykke. Selvmord medregnes ikke. Alvorligt tilskadekomne Ved alvorligt tilskadekommen person forstås en person, som har været indlagt på sygehus i mere end 24 timer som følge af en ulykke. Selvmordsforsøg medregnes ikke. Lettere tilskadekomne Ved lettere tilskadekommen person forstås personer, der er påført skade. Dræbte og alvorligt tilskadekomne medregnes ikke. Forsinkelser: Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal opgøre de faktiske forsinkelser på den strækning hvor ulykken har fundet sted, fordelt på, antal minutters afbrydelse af driften, samt antal minutters forsinkelse i forhold til køreplanen. Forsinkelser registres ved væsentlige ulykker, hvor der er væsentlige personskader, eller omfattende skade, eller omfattende forstyrrelse af trafikken. Ved omfattende forstyrrelse af trafikken menes: Togtrafikken er afbrudt i 6 timer eller mere på en hovedbanestrækning [Kommissionens direktiv 2009/149/EF af 27. november 2009. Tillæg, punkt 1.3.] Omkostninger ved forsinkelser beregnes af Trafikstyrelsen ud fra infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheders opgørelser af faktiske forsinkelser ved væsentlige ulykker. Afbrydelse af driften Tidsrummet hvor der er afbrydelse af trafikken. Forsinkelse i forhold til køreplanen Tidsrummet frem til at trafikken igen afvikles i overensstemmelse med køreplanen. En beregningsmodel skal tage højde for de faktiske forsinkelser på de strækninger hvor ulykken har fundet sted, samt forsinkelser på berørte strækninger. Ved beregningen af omkostninger ved forsinkelserne skal der tages højde for hvor

16 Vejledning Anvendte definitioner trafikeret den pågældende strækning er, da det er afgørende for, hvor mange der berøres af forsinkelserne. Der skelnes mellem godstog eller passagertog da omkostningerne bør afspejle antallet af berørte passagerer eller omfanget af gods i de forsinkede tog. Miljøskade Ved omkostninger ved miljøskader forstås omkostninger, der skal afholdes af jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne, anslået på grundlag af disses erfaringer med at føre et skadet område tilbage til tilstanden før jernbaneulykken. Omkostningerne omfatter følgende kategorier: Forurening af et område med farligt gods af gas eller stoffer i flydende eller fast form Materiel skade på et område. F.eks. træer der er væltet af et tog Brand på eller udenfor et jernbaneområde. F.eks. brand i træer forårsaget af rullende materiel i bevægelse. Materielskade på rullende materiel eller infrastruktur Ved omkostninger ved materiel skade på rullende materiel eller infrastruktur forstås omkostningerne ved at anskaffe nyt rullende materiel eller anlægge ny infrastruktur med samme funktionalitet og tekniske parametre som det uopretteligt beskadigede samt omkostningerne ved at føre rullende materiel eller infrastruktur, der kan repareres, tilbage til tilstanden før ulykken. Begge dele skal anslås af jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne på grundlag af deres erfaringer. Omkostninger til leje af rullende materiel til erstatning for skadede køretøjer, der ikke står til rådighed, er også omfattet af denne definition. Alle omkostninger ved væsentlige ulykker skal registreres. Såfremt at de eksakte omkostninger ikke kan opgøres umiddelbart efter ulykken skal værdien anslås, evt. ud fra forsikringsmæssigt skøn. Virksomheder kan også indberette omkostninger ved mindre ulykker, da selv mindre ulykker kan medføre betydelige omkostninger som virksomheden har behov for at registrere. Samfundsøkonomiske omkostninger De samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved ulykker beregnes af Trafikstyrelsen på baggrund af omfanget af personskader og forsinkelser, samt en opgørelse af jernbaneinfrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens omkostninger ved miljøskader og materiel skade. Forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder En forløber til en ulykke eller en sikkerhedsmæssig uregelmæssighed betragtes som indikatorer for sikkerheden og rapporteres med det formål, at kunne iværksætte forbyggende tiltag, for at undgå egentlige ulykker. Registreringen omfatter forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, der er uønskede og uventede. Det anbefales at registrere afvigelser fra normal drift f.eks. fejl der ifølge gældende normer og forskrifter medfører, at driften indstilles eller omlægges (herunder fejl som burde være rettet i forbindelse med planlagte eftersyn). Forløber til ulykker 3. Stk. 2. Ved forløber til ulykke forstås skinnebrud, solkurver, signalfejl, forbikørsel af stopsignal, defekte hjul og aksler på rullende materiel i drift.

17 Vejledning Anvendte definitioner 4. Stk. 4. Forløbere til ulykker, som forårsager en ulykke, skal indberettes både som forløbere til ulykker og en ulykke. Formålet med registreringen er primært at måle antallet af forløbere til kollisioner og togafsporinger. Forløbere, som forårsager en ulykke, indberettes som en forløber til en ulykke, og selve ulykken indberettes som en ulykke. Skinnebrud Ved skinnebrud forstås enhver skinne, som er gået i to eller flere stykker, eller enhver skinne, hvorfra der løsriver sig et stykke metal, der efterlader et hul på mere end 50 mm længde og mere end 10 mm dybde på kørefladen. Solkurver Ved solkurver forstås fejl i sporkontinuum eller geometri, som af sikkerhedshensyn kræver omgående lukning af sporet eller nedsættelse af den tilladte hastighed. Signalfejl - Ved signalfejl forstås enhver fejl i signalsystemet, enten på infrastrukturen eller på det rullende materiel, som medfører et mindre restriktivt signal end krævet. Følgende eksempler er inkluderet: Præsentation af signal til kør, kør igennem i stedet for indikation til Stop, Stop og ryk frem eller Kør forsigtigt eller advarsel om at nedsætte hastigheden Præsentation af et signal som er mindre restriktivt end stop, som præsenteres i stedet for stopsignal Fejl ved det visning af at det næstkommende signal angiver stop eller nedsættelse af hastigheden. Følgende er ikke omfattet: Funktionsfejl i signalsystemet der medfører at signalet viser stop, i stedet for at mindre restriktivt signal end stop fremgår; f.eks. automatisk ophævelse af en togvej, før toget har forladt linjeblokken Funktionsfejl der er relateret til simpel driftsform, hvor togfremførelsen foregår uden automatisk signalgivning Forbikørsel af stopsignal Ved forbikørsel af stopsignal forstås enhver situation, hvor en hvilken som helst del af toget kører længere frem end tilladt. At køre længere frem end tilladt vil sige at køre forbi: et lyssignal ved sporet, der ved sin lysfarve eller stilling signalerer stop, en stopordre, på strækninger, hvor der ikke er et driftssikringssystem (ACT, HKT el. forenklet HKT) slutpunktet i en sikkerhedsrelateret kørselstilladelse, der er givet af et driftssikringssystem et punkt, der er meddelt i en forskriftsmæssig mundtlig eller skriftlig tilladelse stopskilte (herunder ikke sporstoppere) eller håndsignaler. Tilfælde, hvor køretøjer uden tilkoblet trækkraftenhed eller et ubemandet tog kører forbi et stopsignal, er ikke omfattet af denne definition. Tilfælde, hvor signalet, uanset årsagen, ikke viser»stop«i tide til, at lokomotivføreren kan standse toget før signalet, er ikke omfattet af denne definition. [Bekendtgørelse til gennemførsel af Direktiv 2009/149/EF af 27. november 2009. Tillæg, punkt 4.4.] Defekte hjul og aksler

18 Vejledning Anvendte definitioner Ved defekte hjul og aksler forstås brud, der påvirker hjulets eller akslens væsentligste dele, og dermed skaber risiko for ulykker i form af afsporing eller sammenstød. Kategorien omfatter følgende: Brud der medfører en ulykke Brud fundet på tog i drift, der er af en væsentlighed som medfører, at det rullende materiel straks tages ud af togdriften Brud fundet på værksted ved periodisk eftersyn/vedligehold som forhindrer det rullende materiel i at køre (påkræver f.eks. ny eftersynsplan eller fartbegrænsning) Følgende tilfælde er ikke omfattet: Rullende materiel med brud der er opstået efter at eftersynsintervallet er overskredet Aksler og hjul som er udskiftet pga. at der er risiko for brud før det planlagte vedligeholdelseseftersyn Sikkerhedsmæssig uregelmæssighed Stk. 3. Ved sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder forstås en begivenhed på jernbaneområdet, der ikke har medført en ulykke eller en forløbere til ulykker men som kunne have fået betydning for jernbanesikkerheden, herunder risiko for personpåkørsel forårsaget af rullende materiel i bevægelse, bremsetekniske fejl, uregelmæssighed i jernbaneoverkørsel, deformation af sporene, fejl ved signalering dog ikke tekniske forhold, profilforhold eksklusiv personskade som følge af rullende materiel i bevægelse, hærværk eller andet. Risiko for personpåkørsel Risiko for personpåkørsel risiko for at en eller flere personer rammes af rullende materiel eller et objekt, der er forbundet med det rullende materiel, herunder personer, der uautoriseret befinder sig på jernbanearealer (bortset fra selvmordsforsøg). Bremsetekniske fejl Bremsetekniske fejl, nedsat bremseeffekt, herunder slæbende bremser. Uregelmæssighed i jernbaneoverkørsel Ved uregelmæssighed i jernbaneoverkørsel forstås fare for at brugere af overkørsler rammes af rullende materiel i bevægelse. Deformation af sporene Ved deformation af sporene forstås skinner der synker eller ikke overholder den fastsatte skinneafstand, defekt sporskifte eller krydsning som medfører nedsat kontakt mellem hjul og skinne med risiko for afsporing. Fejl ved signalering Ved fejl ved signalering forstås fejl i forbindelse med signalbetjening som medfører en fejlekspedition af tog, herunder fejl ved afdækning af arbejdssted ved arbejde i spor. F.eks. hvor et signal er taget tilbage i utide eller fejl ved en sikkerhedsmelding. Profilforhold Ved profilforhold forstås løsthængende dele fra toget, eller tab af dele af materiel eller gods, løst eller forskubbet læs. Tekniske og mekaniske forhold ved dørsystemet, som medfører risiko for passagerer eller objekter på toget. Hærværk

19 Vejledning Anvendte definitioner Ved hærværk forstås tredje parts overtrædelse af love eller regler, som har betydning for en sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af togtrafikken. F.eks. graffiti på signaler og mærker, ildspåsættelse, stenkast og genstande, der er smidt ved sporet. Andet Ved andre sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder menes alvorlige klargøringsfejl eller fejl på rullende materiel ud over de ovennævnte f.eks. fejl ved motor eller støddæmpere. Sikkerhedsforhold på stationer og perroner mv. Hændelser der omhandler sikring og beredskab, eller hændelser af elektrisk karakter, såfremt det har betydning for den sikkerhedsmæssige afvikling af togtrafikken, personalets eller passagernes sikkerhed.

20 Vejledning Registrering af oplysninger Registrering af oplysninger Specifik angivelse af oplysninger der registreres til beskrivelse af en ulykke, forløber til ulykke eller sikkerhedsmæssig uregelmæssighed Bekendtgørelsens bilag 2 over oplysninger der skal indberettes Bekendtgørelse nr. 575 af 25. maj 2010, bilag 2 angiver en række oplysninger om ulykker, forløber til ulykke og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, som både infrastrukturforvalter og jernbanevirksomhed eller veteranjernbaner skal indberette til Trafikstyrelsen. Det er et krav, at virksomheden gennemfører undersøgelser af ulykker, forløber til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder for, at vurdere hændelsesforløbet og evt. forbyggende foranstaltninger. I særlige tilfælde indleder Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane også en undersøgelse. Ved ulykker og evt. udvalgte typer af forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, bør der registreres mere uddybende oplysninger som er fundet ved undersøgelser af hændelsesforløbet. Ved ulykker angives f.eks. en sekundær hændelse som har ført til ulykken, samt konsekvenser ved ulykken. I det følgende specificeres alle de oplysninger der er relateret til indberetning af ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder mv. Parametrene er nummererede og henviser derved til en teknisk vejledning i registrering og elektronisk overførsel af data via OIOXML, som også er nævnt i det indledende afsnit i denne vejledning vedr. krav til indberetningen. For hver af de overordnede 10 punkter der skal registreres jf. bekendtgørelsens bilag 2, er der en henvisning til anvendte kodelister eller tabeller som oplysningerne referer til. Dataoplysninger vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder 1. Kontaktoplysninger Indgår i leveringstabel tbleventreport. 1.1 Navn/virksomhed navn på person eller virksomhed som indberetter 1.2 Virksomhedstype jernbanevirksomhed, infrastrukturforvalter veteranbane eller andet (person) 1.3 Adresse gade, by evt. telefon og mail 2. Involveret virksomhed Der anvendes en kodeliste tbloperatorlist over jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder. 2.1. Jernbaneinfrastrukturforvalter Navnet på jernbaneinfrastrukturforvalteren registreres her. 2.2. Jernbanevirksomhed Navnet på den jernbanevirksomhed som er involveret, registreres her. 2.3. Anden virksomhed Hvis der er en tredje organisation involveret i ulykken registreres det her.

21 Vejledning Registrering af oplysninger 3. Dato og tidspunkt Indgår i hovedtabel tblrecordedevents. 3.1. Dato for ulykken 3.2. Tidspunkt for ulykken 4. Sted 4.1. Angivelse af station Der anvendes en kodeliste tblstationlist for station/trinbræt samt en kodeliste tbllinedesignationlist over banestrækninger 4.1.1. Fra/på station Registrering af den station/trinbræt hvor begivenheden finder sted, og såfremt begivenheden finder sted på fri bane uden publikumsudveksling registreres den station/trinbræt som toget senest er afgået fra. (herunder angivelse af et område hvor der f.eks. foregår manuel drift, rangering eller af- og pålæsning) 4.1.2. Til station Registrering af den station/trinbræt som toget næste gang ville ankomme til. Registreres såfremt ulykken er foregået på fri bane hvor der ikke er publikumsudveksling. 4.1.3. Jernbanestrækning Angivelse af identiteten på den strækning hvor begivenheden finder sted. 4.1.4. Kilometrering Præcis angivelse af stedet på strækningen 4.1.5. Spornummer 4.2. Type af fast installation Der anvendes en kodeliste tblinfrastruktureinstallationlist over de faste elementer i infrastrukturen 4.2.1. Perron 4.2.2. Signal Infrastruktur/ydre signaler 4.2.3. Jernbaneoverkørsel m. automatisk advarselsanlæg 4.2.4. Jernbaneoverkørsel m. automatisk bomanlæg 4.2.5. Jernbaneoverkørsel m. automatisk bomanlæg og beskyttelse på banesiden 4.2.6. Jernbaneoverkørsel m. automatisk advarselsanlæg der betjenes manuelt 4.2.7. Jernbaneoverkørsel m. bomanlæg, der betjenes manuelt 4.2.8. Usikret jernbaneoverkørsel 4.2.9. Sporskifte eller krydsning 4.2.10. Bro eller viadukt 4.2.11. Tunnel 4.2.12. Ingen oplysninger Faste installationer er uden betydning for ulykken (eller andet såsom sporstoppere og køreledninger mm.) 5. Kørsel Der anvendes en kodeliste tbloperationcategorylist over kørsel. 5.1. Driftstype 5.1.1 Togkørsel Jernbanetransport mellem to steder (påstigningssted/pålæsningssted og på afstigningssted/aflæsningssted) 5.1.2 Rangering 5.1.3 Andet Anden kørsel end togkørsel eller rangering. (Metro registrerer kørsel ved manuel drift!) 5.2. Driftssikringssystem (ATC/HKT) Der anvendes en kodeliste tbltrainprotectionstatuslist om aktivt/passivt driftssikringssytem. Ved driftssikringssystem menes et system som fremtvinger overholdelse af signaler og hastighedsbegrænsninger ved hjælp af

22 Vejledning Registrering af oplysninger hastighedsstyring, herunder også automatisk stop ved signal. Dette er ATC, HKT, herunder forenklet HKT eller ATP; 5.2.1 Ja Kørsel med virksomt togkontrolanlæg/automatisk togdrift 5.2.2 Nej, Materiel uden anlæg 5.2.3 Nej, Materiel med anlæg men udkoblet Herunder manuel drift (metro) 5.2.4 Nej, Strækning med anlæg men udkoblet 5.2.5 Nej, Strækning uden anlæg 6. Trafiktype Der anvendes en kodeliste tbltrafikcategorylist over trafiktyper. Trafiktypen er karakteriseret via køreplanen og afspejler ofte stækningens tekniske udstyr, hastighed, antal stop, afstand mellem stationer, mængder af passager/gods mv. 6.1. Passager 6.1.1. Intercitytog National og international kørsel på hovedstrækninger. Karakteriseret ved at være dobbeltsporet banestrækninger - ofte med driftssikringssystem og en tilladt maksimumhastighed på 160-180 km/t) 6.1.2. Regionaltog Regionalbane er karakteriseret af Banedanmark ved en ensporet bane, ofte med driftssikringssystem og med maksimumhastighed på 120-160 km/t. 6.1.3. Lokale tog Privat- og lokalbaner er karakteriseret ved at være enkeltsporet baner, ofte uden driftssikringssystem og med maksimumhastighed på 75-120 km/t. 6.1.4. S-tog Elektrificeret dobbeltsporede banestrækninger med driftssikringssystem og maksimumhastigheder på 80-120 km/t. 6.1.5. Metro Elektrificeret bybane til passagertransport, med tæt liggende stationer ca. 1000 m., og høj frekvens af afgange. Maksimumhastigheder ligger på mellem 40 80 km/t. 6.1.6. Veterantog Varetager begrænset personbefordring med jernbanehistoriske og turistmæssige formål (veteranbaner) 6.1.7. Andet passagertog 6.2. Gods 6.2.1. Nationalt tog Til og fra en destination i Danmark 6.2.2. Transit Gennemkørende transport uden aflæsning/afstigning eller pålæsning/påstigning inden for landets grænser 6.2.3. Import tog Læsset i udlandet 6.2.4. Eksport tog Læsset i Danmark 6.2.5. Gods Uspecificeret 6.3. Andet 6.3.1. Materieltog 6.3.2. Lokomotiver uden vogne 6.3.3. Arbejdskøretøjer 6.3.4. Test af rullende materiel Prøvekørsel 6.3.5. Uidentificeret tog Hændelse uden vidner 7. Involveret tog (I det omfang oplysningerne er kendte) Tekstfeltet indgår i undertabel tbltrafficandtrain. 7.1. Tognummer Obligatorisk for jernbanevirksomheder; Angiv tognummer på involverede tog der er i drift (angives når driftstypen er togkørsel). 7.2. Litra Obligatorisk for jernbanevirksomheder; Angiv litra på involverede trækkraftenheder (evt. vogne hvis det er relevant for ulykken)

23 Vejledning Registrering af oplysninger 8. Kategori af ulykke, forløber til ulykke eller sikkerhedsmæssig uregelmæssighed mv.: Der anvendes en kodeliste tbleventcategorylist over typer af ulykker, forløbere til ulykker, sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder mv. Den valgte kategori skal reflektere den primære hændelse, i forhold til den kontekst det er foregået. (se definitioner) 8.1. Ulykker 8.1.1. Togsammenstød 8.1.2. Afsporing 8.1.3. Ulykker i jernbaneoverkørsler 8.1.4. Personskade med rullende materiel i bevægelse 8.1.5. Brand i rullende materiel 8.1.6. Andet 8.2. Farligt gods 8.2.1. Ulykker, som involverer et jernbanekøretøj med farligt gods 8.2.2. Ulykker, hvor der forekommer udslip af farligt gods 8.3. Selvmord 8.4. Forløbere til ulykker 8.4.1. Skinnebrud 8.4.2. Solkurver 8.4.3. Signalfejl 8.4.4. Forbikørsel af stopsignal 8.4.5. Defekte hjul og aksler 8.5. Sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder 8.5.1. Risiko for personpåkørsel 8.5.2. Bremsetekniske fejl 8.5.3. Uregelmæssighed i overkørsel 8.5.4. Deformation af sporene 8.5.5. Fejl ved signalering 8.5.6. Profilforhold 8.5.7. Hærværk 8.5.8. Andet 9. Hændelsesbeskrivelse Indgår i hovedtabel tblrecordedevents. 9.1. Beskrivelse i fri tekst Et tekstfelt af ubegrænset længde, men minimum 10 tegn. Beskrivelse af hændelsesforløb, uden angivelse af personoplysninger på involverede personer. Hændelsesbeskrivelsen sammenfatter typisk alle relevante oplysninger (punkt 1-10) om ulykken eller forløberen til ulykken. Fejltilstande eller fejlhandlinger af betydning for ulykken Der anvendes en kodeliste tbleventconditionoverollspecificlist over funktionelle og strukturelle/tekninske delsystemer. Angivelse af overordnet delsystem er obligatorisk, men angivelse af underkategori er frivillig. Som en del af hændelsesbeskrivelsen registreres de delsystemer, hvor der er opstået fejltilstande eller fejlhandlinger af sikkerhedsmæssig betydning. 9.2. Infrastruktur (Herunder spor og belægning) 9.2.1. Arbejde i eller ved spor 9.2.2. Skinner 9.2.3. Sporskifter, krydsninger Kun konstruktioner, inkluderer ikke styringskontrol 9.2.4. Overskæringer Kun konstruktioner, inkluderer ikke styringskontrol

24 Vejledning Registrering af oplysninger 9.2.5. Bygværker Broer, tunneller m.v. 9.2.6. Infrastruktur på stationer Perroner og adgangsgivende anlæg 9.3. Energi 9.3.1. Arbejde på energisystemet 9.3.2. Elforsyningssystem 9.3.3. Ledningsfelter Adskillelsesfelt 9.3.4. Køreledninger og master 9.3.5. Strømaftager 9.3.6. Returskinnesystem 9.3.7. Fremmednetstik, tankningsanlæg. 9.4. Styringskontrol og signaler 9.4.1. Arbejde på signalsystemet 9.4.2. Fjernstyringsanlæg 9.4.3. Strækningssikringsanlæg også signaler og detekteringsudstyr 9.4.4. Stationssikringsanlæg også signaler og detekteringsudstyr 9.4.5. Anlæg til styring af overskæringer 9.4.6. Anlæg til styring af sporskifte og krydsning 9.4.7. Mobilanlæg Førerrumsudstyr 9.4.8. Radiosystemer 9.4.9. Fast anlæg, ATC/HKT mv. 9.4.10. Overgang mellem styringssystemer 9.5. Drift- og trafikstyring 9.5.1. Strækningsbeskrivelser 9.5.2. Procedurerebeskrivelser 9.5.3. Trafik- og Sikkerhedsregler 9.5.4. Overvågning af driften 9.5.5. Kvalifikationskrav hos personale 9.5.6. Dokumentationssystemer Systemer til styring af driften 9.5.7. Kommunikation 9.5.8. Stationsbestyrerfunktionen 9.5.9. Lokomotivførerfunktionen 9.5.10. Togpersonalets funktion 9.5.11. Arbejde i spor 9.5.12. Klargøring 9.5.13. Læsning af gods 9.6. Rullende materiel 9.6.1. Struktur, styrings- og kontrolsystem 9.6.2. Trækkræft- og energiformeringsudstyr 9.6.3. Bremseudstyr 9.6.4. Koblingsudstyr 9.6.5. Løbeværk 9.6.6. Døre 9.6.7. Menneske/maskine grænseflader 9.6.8. Sikkerhedsanordninger 9.6.9. Profilforhold 9.7. Personalefunktion Involveret person 9.7.1. Stationsbestyrer 9.7.2. Stationsbetjent 9.7.3. Lokomotivfører 9.7.4. Togfører 9.7.5. Interne spormedarbejdere Egne medarbejdere 9.7.6. Kontrahenters eller leverandørers spormedarbejdere 9.7.7. Medarbejdere ved energiforsyningen 9.7.8. Kontrahenters eller leverandørers medarbejder ved energiforsyningen 9.7.9. Intern sikringsmontør Egne sikringsmedarbejdere