PADLEN. 496 - april 2011. Medlemsblad for Lyngby Kanoklub



Relaterede dokumenter
Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Standerstrygningstale 2015

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Orientering om løst og fast fra formanden

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Jeg vil gerne starte med at oplyse jer om, hvad programmet er for i dag:

Generalforsamling Fredag d.24.februar på Biblioteket

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Billedet fortæller historier

Generalforsamling 2014

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

ÅREBLADET. Løvfaldstur på Gudenåen 9. okt Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Løvfaldstur Gåtur Lyø Rundt

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Månedsmagasinet Cross Court

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 2 - MAJ 2016

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang.

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

NYT 75 ÅRS JUBILÆUM PÅSKELEJR SOMMERENS HOLD. Marts 2014

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon.

LEDER. Johnny Reitz. Jeg håber vi får en rigtig god sommer og glæder mig til alle onsdagsdykkende med grill og hygge på stranden.

Ford V8 Nyt. Nr. 23 september 2012

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Nyhedsbrev Marts 2018

Standerstrygningstale 2016

Hilsen fra redaktionen

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

Godt nytår Bestyrelsen vil hermed ønske dig og din familie et godt nytår. Vi håber naturligvis, at vi sammen får et rigtig godt kajakår i 2014.

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Generalforsamling 2009 i Nykøbing Sj. Tennisklub

Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1. Nr: 1, Årgang.

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Månedsmagasinet Cross Court

Skelskør Roklub Tidende Nr Årgang. Standerstrygning Søndag d.28 oktober

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

Ordinær generalforsamling: 2. Valg af Dirigent. 3. Formandens beretning. 4. Beretning fra Seniorudvalg. 5. Beretning fra Ungdomsudvalg

Nyhedsbrev fra klynge 2

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Forårshilsen fra bestyrelsen.

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

INFO fra kajakudvalget

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

MGP i Sussis klasse.

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Tak for et godt år jeg ser frem til det næste.

Sebastian og Skytsånden

NR. 136 December 2006

Generalforsamling Egå Sejlklub Valg af dirigent Per Selmose. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Denne dagbog tilhører Max

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Østrig turen, september 2015.

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Roning Sund og. sjov motion. i årevis

Plejehjemsliv med frisørens øjne. Plejehjem Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Thomas Ernst - Skuespiller

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Tirsdag den 28. februar 2017 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Januar Godt nytår

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

Velkommen til en ny sæson på tennisbanerne.

Retreat for kvinder på Bjørnø

Nick, Ninja og Mongoaberne!

MAJ 2011 ST U E ST U E PIGERNE VANDT GULD I IN ST IT IO N ER N ES HOCKEYTURNERING

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling torsdag den 3. maj 2011, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Agility udvalget i kreds 6

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Transkript:

PADLEN Medlemsblad for Lyngby Kanoklub 496 - april 2011 Generalforsamlingen 2011 Et lille løft af sløret! Selvforvaltningsaftale Pligtarbejde Grillstart Nye billeder på væggene Kom-godt-i gang-igen Padlekursus BALI 1. del... og meget mere

Bestyrelse: Formand Thomas Gjerlufsen Fuglevadsvej 50A 2800 Kgs. Lyngby 4587 4600 tgjerluf@post.tele.dk Næstformand John Bahr Grønnevej 26 2830 Virum 2015 7765 Bahr@post.tele.dk Idrætsformand Niels Andersen Egebjerghuse 15 2750 Ballerup 4466 6510 Niels.Andersen@svinninge.mail.telia.com Turformand Eva Henriksen Ulkær 4, 2tv. 2610 Rodovre 35149044 kragen_eva@yahoo.dk Motionsformand Claus Lorentzen Lavendelvej 18 2630 Taastrup, 2639 3966 clausl1957@gmail.com Sekretær Lilian Jørgensen Holmelins tværvej 1A 2800 Lyngby 45889305 lienj@live.dk Medlemskasserer Jane Hinge Mortonsvej 5 2800 Kgs. Lyngby 41832058 hinge@sol.dk Kasserer Aase Lundqvist Lottenborgvej 17, 1. 2800 Kgs. Lyngby 4587 0113 aase@lundqvist.dk Webmaster Steen Bruun Lyngby Hovedgade 57 B, 4. 2800 Kgs. Lyngby 2084 9598 kano@gyes.eu Revisor Henrik Aakjær Fyrhøjvej 15 2800 Kgs. Lyngby 4588 6169 Revisorsuppleant Heine Jepsen Hvidegårdsparken 97 2800 Kgs. Lyngby 4588 9235 1. Suppleant Henrik Madsen Ved Eltham 1, 4.th 2900 Hellerup 4032 2798 henrik.madsen@sport.dk 2.Suppleant Aksel F. Andersen Byagervej 121, 1.mf. 3460 Birkerød 2190 6289 akselfa@vip.cybercity.dk Redaktør Ludmila Miklikova Pilevad 9 2800 Lyngby 2463 8128 ludmila.miklikova@velux.com Indlæg til Padlen bedes sendt til: ludmila.miklikova@velux.com Se også vores hjemmeside: www.lyngby-kanoklub Indhold Side Aktivitetskalender 4 Generalforsamlingen 2011 5 Et lille løft af sløret! 8 Selvforvaltningsaftale 9 Fuldtidsansat søges 10 EPP 2 kursus 11 Pligtarbejde 12 Nye billeder på væggene i klubben 13 Kom-godt-i gang-igen 14 Hej alle klubmedlemmer grillstart 15 Padlekursus - Kan I huske... 16 BALI 1. del 19 Har I Hørt 28 De ekskluderede medlemmer i 2011 31 2 3

Aktivitetskalender Generalforsamlingen 2011 Søndag 1. maj 2011 Onsdag 4. maj 2011 Lørdag - søndag 7. og 8. maj Standerhejsning Onsdagsgrill starter Copenhagen spring Regatta 1. - 5. juni 2011 Kristi Himmelfartstur Lørdag 13. august 2011 Lørdag 24. sept. 2011 Dalsland Kanot Maraton Mølleåens Blå Bånd Begynderkurser: 28-29. maj 11-12. juni 25-26. juni 6-7. august Onsdags arrangementer - se på opslagstavlen i klubben Cirka 750 medlemmer ved årsskiftet 2010-2011, af disse mødte der godt 30 frem ved generalforsamlingen ultimo marts 2011. Har generalforsamlinger overlevet sig selv, eller er det fordi den store del af medlemsskaren er godt tilfreds med måden klubben ledes på, eller er det fordi, de ikke orker at komme med forslag, som de måske selv kan blive involveret i? Et spørgsmål som nok ikke kan besvares entydigt, men som forening kan vi ikke bare nedlægge generalforsamlingen, uden der kommer en anden ejerkreds og opbygning. Men det der kan undre, det er, at der sidder medlemmer, der ikke kan forstå, at en generalforsamling er et lukket møde, kun for medlemmer inklusive passive. Man kan da ikke bare gå ind udefra, 4 5

som et tidligere medlem gjorde, og tro man kan deltage i en generalforsamling, og det må siges, at det havde dirigenten godt styr på. Men ellers gik den, som den plejer, et enkelt medlem havde fremsendt forslag om, at bilkøbet skulle sættes i bero, indtil generalforsamlingen var gennemført. Men da købene var foretaget og bilerne var leveret, kunne dirigenten konstatere, at forslaget ikke kunne behandles, og der indløb ingen ændringsforslag under punktet Indkomne forslag. Nu er det jo ikke sådan, at bestyrelsen bare køber ind, slet ikke for så store beløb, uden det forudgående har været drøftet på en generalforsamling. Vi er en meget økonomisk bevidst bestyrelse, vi får hvert år (hvis der er overskud) hensat midler, til noget, vi er blevet enige om på generalforsamlingen, vi godt kunne tænke os. Når så perioden er til det og økonomien tilsvarende, ja, så handler vi, dette har vi gjort gennem alle de år, jeg kan huske tilbage til. Når det drejer sig om bus/biler stiller vi høje krav, de skal være driftsikre, de skal være solide og over gennemsnittet sikkerhedsmæssigt, disse krav har vi stillet siden 1972, hvor vi købte vores første minibus. Når medlemmerne er på ture, skal de derhjemme, arbejdsgivere, forældre osv. vide, at når man har bestemt at være hjemme til et bestemt tidspunkt, ja, så er man hjemme på tidspunktet. Der skal ikke være ængstelige forældre eller pårørende, der skal være tillid til det, man siger og gør. Samtlige bestyrelsesmedlemmer der var på valg, blev genvalgt. Bestyrelsen havde fremsendt forslag om udvidelse af bestyrelsen med en suppleant. Denne skulle ligge arbejdsmæssigt tæt på Motionsafdelingen, hvor vi nu har lagt kursusdelen, idet der er meget tilfælles mellem kursister og motionsafdelingen, når kursisten har gennemgået forløbet. Samtidig ligger O- løbene (orienteringsløbene) under samme udvalg, så det var blot en styrkelse af udvalget, magen til den ordning Idrætsudvalget og Turkano afdelingen også har suppleanter. Som noget helt naturligt var posten tiltænkt Louise, som de sidste par år har kørt disse opgaver meget tilfredsstillende, og hun blev også valgt. Punktet eventuelt er faktisk det punkt, hvor der er mest liv på lægterne, om det er fordi, intet kan besluttes, eller fordi man er mere afslappet, ikke kan føle dirigentens øjne, er svært at sige. Der blev drøftet eksklusion spørgsmål, køre bog, sikring af bygningen, hvornår man er frigivet osv. Man kan undre sig over mange af de spørgsmål, der tynger medlemmerne, f.eks. spørgsmålet omkring køre bog, hvem skal have glæde af denne? Det var et spørgsmål jeg gerne ville have haft belyst, men det kan jo være det kommer. Bilerne vil blive brugt til det, der er relevant for Lyngby Kanoklub, bestyrelsen har fuld tillid til, at de ikke bliver brugt unødigt. Men der er i dag mange opgaver, der ikke kan udføres uden brug af et køretøj, hvis man sætter tiden i relief. Bestyrelsen er i dag hængt meget op på administration, skal der hægtes meget mere på, ja, så skal der ansættes en administrator. Bestyrelsen er måske selv en smule skyld i det store arbejde, vi kunne jo bare sige klubben er åben mellem 16 22 hver dag, skal du tale med et bestyrelsesmedlem, ja, så har denne træffetid mellem 10.30 og halv elve. Sådan kunne jeg blive ved, jeg mener fortsat, at vi skal være åbne og udadvendte, tage mod nye medlemmer, lave kurser, lave stævner tage på ture osv. Jeg vil også gerne takke samtlige Bestyrelses medlemmer for den store arbejds indsats de yder, til gavn for 700 medlemmer, og for at ingen skal misforstå det, så er alt på frivillighedens vegne. Som jeg også var inde på i min beretning, vil jeg igen fremhæve Padlen og vores Hjemmeside, disse er bl.a. vores ansigter udadtil, og hvis der var skønheds konkurrencer i dette, så ville I stå med på skamlen. Vi sluttede med 3 x korte og 3 x lange hurraer for Lyngby Kanoklub, og her vil jeg også stoppe, og takke de fremmødte, tak for jeres opbakning omkring den videre færden med Lyngby Kanoklub. Formanden 6 7

Et lille løft af sløret! Selvforvaltningsaftale Hårde tider, det siger alle, der gerne vil have sponsorater, virksomhederne hænger ikke på træerne mere, som for få år siden. Men vores biler bliver foreløbig dækket af følgende firmaer: Skandinavisk Motor Lund & Olsen, Birkerød Fog Nybro Låseservice Naturligvis Bachs Briller GF Forsikring Der er forsat plads til et par stykker mere, så hold dig ikke tilbage, ud over bilerne, vil firmaerne også få et begrænset antal annoncer i vores blad Padlen. Formanden Lyngby Kanoklub og Lyngby Taarbæk Kommune har indgået en ny og bedre selvforvaltnings aftale, oven i købet med tilbagevirkende kraft, idet den starter januar 2011. Efter flere forhandlinger, kom vi frem til en virkelig god ordning, som på mange punkter frigør os for noget, som vi før i tiden ikke troede muligt. Efter underskrivelsen er bestyrelsen gået hårdt ind i de planer, vi har for fremtiden, bl.a. ombygning af køkken, og vi har modtaget et forslag fra GN Tømren, hvordan det nye køkken vil kunne tilgodese mange års kamp om at komme rundt om hinanden, hvis blot der var to personer samtidig i køkkenet. Så konklusionen er, gode samarbejdspartnere kan man ikke få nok af, og der skal lyde en stor tak til Flemming Juul fra Lyngby Taarbæk Kommune for sin positivitet over for LK. Som almindeligt medlem vil du ikke mærke nogen forandring i dagligdagen, men for bestyrelsen er det en stor lettelse, at vi nu ved, hvor vi står. Thomas 8 9

Lyngby kanoklub søger fuldtidsansat EPP 2 kursus Lyngby Kanoklub søger en ansat på fuld tid, der kan planlægge/arbejde selvstændigt. Vore intentioner er sammen med dig at give vore medlemmer et endnu bedre tilbud end i dag og sikre, vi fortsætter udviklingen af Danmarks største klub. Du skal forvente at arbejde sammen med vore nuværende grupper af frivillige, men ligeledes at styre og koordinere indsatsen af eventuelle andre frivillige/ansatte. Vi skal sammen sikre aktiviteter, så der bliver basis for flere ansatte og udvidelse af vore rammer. Lyngby Kanoklub er med sine ca. 700 medlemmer den største kano- og kajakklub i Danmark. Vi råder over ca. 100 klubbåde og har ca. 200 private både i klubben. Vi ønsker at være en klub, der går aktivt ind og præger udviklingen af kano- og kajakroning på alle niveauer (lokalt, på landsplan og i forbundsregi). Klubbens medlemmer kommer fra alle samfundslag, og vi kan tilbyde et bredt spekter af tilbud til medlemmerne. Dine ansvarsområder / arbejdsopgaver: - Vi ønsker at unge skal have tilbud om instruktion/roning/træning i sommer /vinterperioder. Kendskab til kano- og kajakinstruktion er ønskelig. - Lettere administrativt arbejde, alment kendskab til edb er nødvendigt. - Rengøring af klubben. - Styring af eventuelle ansatte, som bl.a. kunne være rengøring, selvfor valtningsopgaver mv. - Reparationer af klubbens kajakker og kanoer. - Udvendig vedligeholdelse, opkørsel af skraldecontainer, græsslåning... - Kørekort er et krav Stillingens belastning vil ikke være ens over hele året. Vi forventer således en større belastning i sommerperioden end om vinteren, ligesom du må regne med arbejde i visse weekender (3-4 pr år) ved vore større arrangementer. De ovennævnte arbejdsområder og arbejdet i en frivillig forening stiller store krav til en person, der kan arbejde selvstændigt, er positiv, kan se nye muligheder og er fleksibel. Vi er derfor også indstillet på at dine arbejdsopgaver og løn tilpasses i takt med at vort aktivitetsniveau forøges og økonomi bliver bedre. Har du yderligere spørgsmål, kan de rettes til vores formand Thomas Gjerlufsen på telefon 4080 7502. Der er ansøgningsfrist 15/5 2011. Ansøgning sendes til lk99@ tiscali.dk og mærkes fuldtidsansat. EPP2 kurset bygger videre på begynderkurset. Der vil blive arbejdet med roteknik, bådkontrol, sikkerhed og risikovurdering. Formålet med kurset er at gøre roeren i stand til at færdes sikkert i beskyttet farvand, og at kunne gennemføre alle elementer som er en del af roerniveau EPP2. Det forventes at du har gennemgået begynderkurset i Lyngby Kanoklub eller tilsvarende fra anden klub, men endnu ikke blevet frigivet på EPP2 niveau. Vi forventer at du opnået en vis rutine fra roning med instruktør eller med andre roere efter frigivelse fra begynderkurset. Kurset findet sted over 2 hele dage med 2 ugers mellemrum: Lørdag 4/6 + lørdag 18/6 kl. 9.00 16.00 Tilmelding på opslag i klubben (min 4 / max 16 deltagere) Tilmeldingsfrist fredag 13/5 Pris 800 kr (inkl. frokost, kaffe/te) Tilmelding er bindende. Betaling finder sted når du har modtaget en bekræftelse på at du er med på kurset. Kurset er kun åbent for medlemmer af Lyngby Kanoklub. Louise 10 11

Pligtarbejde Nye billeder på væggene i klubben Klubbens pligtarbejde blev gennemført d. 16. april med stor succes. Mange kajakker blev repareret, og her kan I se nogle af vores flittige medlemmer, som kæmpede bravt for at få kajakkerne klar til sæsonens start. Måske er du med næste gang? Redaktion Jane og undertegnede har i et år nu arbejdet med at få styr på scrapbøgerne, og der er mange, og de mange mange billeder fra hjemmesiden og billedmappen på computeren. Det har taget et år, og det tager oseaner af tid at ordne billeder. Men nu er vi kommet så langt, at billederne hænger på væggene i klubben. Vi har delt billederne op i grupper, som er sat i billedrammer. Der er billeder i en ramme, der omhandler Mølleåens blå bånd, der er en med oasen, og der er ture med turkanoerne, der er fra motionisternes deltagelse i stævner, der er fra svømmehallen, der er grill aftener, der er medaljer og stævner. Det er så meningen at billederne vil blive udskiftet regelmæssigt. Vi vil gerne opfordre til, at hvis man lægger billeder ind på hjemmesiden, så vær søde kun at lægge de rigtige gode ind, ikke bare det hele, sorter venligst. Man kan også lægge papirbilleder til os i postkassen. Hvor I lige skriver, hvor billeder viser, og hvem der har lagt dem. Det vil gøre det nemmere for os, og så ligger der ikke bare alle mulige billeder, der ikke skal/kan bruges til noget, og fylder. Vi håber, at I synes godt om billederne. Med sommer hilsen Marianne 12 13

Kom-godt-i gang-igen Opfølgning for kursister fra 2010 Så er det tid til at få kajakken ud og genopfriske færdighederne fra kajakkurset i 2010. Lørdag 21. maj kl. 13.00-16.00 eller Søndag 29. maj kl. 16.00-19.00 afholder vi en kom godt i gang igen eftermiddag / aften for kursister fra 2010. Du er også velkommen selv om du ikke nåede at blive frigivet i 2010 sæsonen. Formålet er at genopfriske færdigheder fra begynderkurset og samtidig ro en tur sammen. Hej alle klubmedlemmer Så er sommeren over os, og vi begynder så småt at komme frem af vores små vinterhier. Kantinen åbner onsdag den 4. maj med første grill aften kl. 18.30. Jeg glæder mig til at se jer alle igen. Hver onsdag fremover til standerstrygning har klubben grill aften kl. 18.30. Mine hjælpere og jeg i kantinen disker op med forskellige slags kød, en lækker salatbar, der er bagte kartofler og dressinger. Alt sammen til favorable priser. Desserten er også en mulighed, eller hvis du har lyst til en Irsk kaffe. Al drikkelse kan købes. Håber at vi ses Kantinemutter Marianne Tilmelding på listen i klubben. Tilmeldingsfrist fredag 6. maj og fredag 13. maj. Pris 100 kr Tilmelding er bindende. Betaling finder sted når du har modtaget en bekræftelse på at du er med på kurset. Louise 14 15

Padlekursus? Kan I huske Padlen annoncerede et gratis padlekursus i april? Konklusionen blev at låne en af klubbens alu-kanoer. Det var i kontakten med Eva turformanden jeg fik kendskab til endnu en modig LK er. Det lykkede at lave en aftale, så vi kunne følges i en båd. Katia og jeg mødtes i LK lørdag morgen kl. 08:15, søsatte kanoen og tog af sted. I højt humør, lideledes i høj sø og modvind stred vi os over lyngby sø i kuling. På vej over Bagsværd sø mod radiobugten blev vi kontaktet af en kajakroer som advarede om meget svære forhold. Vi skulle jo på kursus så bagsværd sø blev også forseret på trods af sidevind og faner på nogle af bølgetoppene. Som dagen forløb fik vi lært en del om j-tag, fejetag og sideforflytning osv. i hård sø. Selv om instruktører forsøgte at finde læ på søen lykkedes de ikke med denne del. Min makker Katia måtte melde fra til søndag. Også jeg selv var hårdt ramt af ømme muskler. Søndag valgte jeg derfor et andet transportmiddel over land til SBBU. De første par timer gik i klublokalet med teoretiske turopgaver og 6 korte kano indstruktionsfilm af Martin Strunge. På søen igen sidst på formiddagen i høj sol, -- jooda vi var heldige med solen og forårets komme. Dagen gik med forskellige øvelse fra dagen før. Med lidt tilløb fik jeg meldt mig til kurset. Rune fra DKF sendte derefter en mail med praktiske oplysninger og deltagere. Det var lidt sparsomt med oplysninger så kontakt til DKF blev etableret for mere info. Det var især oplysninger om, at medbringe godt med skiftetøj, som gav problemer. Efter lidt mail-kommunikation stod det lysende klart, hvad jeg nu var tilmeldt. 16 17

Vi legede lidt for at træne de forskellige manøvre som for- og baglæns manøvre og krappe drej. Redningsøvelser var en del af dagen så lidt vinterbadning blev det også til. Alt sammen en del af evalueringsprocessen. Til oplysning for kommende vinterbadere så er vandet rigelig koldt på denne årstid. Første gang i vandet uden våddragt snapper man lige efter vejret et par gange, en våddragt blev herefter hurtigt fremskaffet. En noget medtaget kursist vendte hjem søndag eftermiddag for at pleje ømme muskler. Det var nu sjovt at deltage alligevel. Kurset var tiltænkt kommende instruktør #1 og bruger #2 niveau, (fladt vand og max 3-5 sek/m.). Formålet er at nå en certificering som fremover kan medvirke til faste rammer og større sikkerhed for udøvere og turledere i klubber og ungdomsskoler. (bla. Præstø Fjord i tankerne). En moden LK er Arne BALI fra 9.november til 6.december 2010 En lille beretning i tilfældig rækkefølge fra den anden side af kuglen fortalt af en ydmyg gammel kaptajn. 1. del Alt går helt efter bogen fra Vejlesøparken og til den første indlogering på et forholdsvis ydmygt hotel i turist-helvedet KUTA, som ligger få kilometer fra lufthavnen. Allerede i lufthavnen møder jeg stor hjælpsomhed, idet en taxachauffør hjælper mig af med 10 US-dollars, selv om han hellere vil hjælpe mig af med 15, som han fortæller mig i al fortrolighed, men for 10 dollars kører han mig så en ganske kort tur, frem til skiltet hvor der står KUTA. Her blir jeg læsset af ganske uvidende om, at området med sandstrand og Dyrehavsbakke viser sig at strække sig over 10-20 km. Jeg må sføli ind i en ny taxi og bede 18 19

ham om at finde det ydmyge hotel, som naturligvis ikke behøver at ligge med havudsigt. Han er rigtig flink altså over for sin onkel, som er ejer af hotel MUSTIKA INN. Værelset er på 1.sal med koldt bad og spindelvæv og en aircon, som kun dårligt magter opgaven. Prisen 300.000 IDR = 180 kr./nat er den gængse for området fandt jeg ud af, men pissedyrt i forhold til hvad man kan få i Thailand for samme pris. NÅ, men nu er jeg jo HER, og vil gerne nyde tilværelsen, og det syntes onklen ALMAHUOD AJUB- TANINAN da også, så han er allerede klar med et arrangement, der går ud på, at jeg kl 22 vil få besøg af deres tilknyttede luder, som han sagde: For et latterligt beløb af 500.000 = 300 kr. Det udløser megen moro og en del respekt, da jeg fortæller ham, at jeg sagtens kan klare sagen selv helt gratis, og at jeg så også selv bestemmer, hvor stram den ska være. Den version har de ikke hørt før. Og nu kommer der så en ægte KELD LARSEN: Da taxamand nr. 2 satte mig af på familie hotellet, opstod der en masse forvirring med familiesnak og almindelig hilsen på og kysseri samtidig med, at jeg skulle betale for transporten. Men jeg får da betalt ham, og han hjælper mig med at bære min sparsomme baggage til 1.sal. Så damper han af igen. Men ca. 5-10 minutter senere står han og banker på min dør, bukker pænt og spørger: Savner du ikke noget? NÆH hva sku det være???? DET VAR MIN BÆLTETASKE MED PAS, KØREKORT, FLYBILLET, og ikke mindst 15.000 kr. i kontanter. Han havde ikke rørt noget af det, og han fik naturligvis en erkendtlighed, som han blev meget glad for. Jeg be r Jer :::::: Ingen kommentarer venner. Og TAK til BUDDHA han er virkelig med mig. De 2 dage jeg opholder mig i KUTA, blir et økonomisk chok, idet jeg må konstatere, at priserne på alting ligger fra det dobbelte og helt op til 5 gange Thai priser. Heldigvis retter det sig betragteligt, da jeg drager afsted mod byen UBUD på lejet MC. Inden afgang skal jeg dog lige ha vekslet nogle af mine medbragte kontanter, så jeg river 5 tusindkronesedler ud af bundtet, og går ind til en Money exchanger, som straks returnerer to af de fem sedler og siger NO GOOD. Det viser sig, at jeg er i besiddelse af ikke mindre end 8 falske 1000 kr sedler, alle udleveret ved skranken i Nordea Bank i Virum. Det bli r spændende at se Nordeas reaktion, når jeg vender hjem. Faktisk kunne jeg være havnet i en temmelig ubehagelig situation her i Indonesien, ved at forsøge at veksle falske penge, men heldigvis gad pengeveksleren ikke ringe efter politiet. ( der er fra venner i Danmark kommet den korrektion, at sedlerne formentlig ikke er falske, men blot for gamle og derfor ugyldige i udlandet, men det ændrer ikke på Nordeas fejltrin skulle jeg mene). Inden afgang må jeg også en tur til det lokate Health Center, for at aflevere en medbragt vaccine mod Japansk hjernebetændelse. Den skal opbevares i køleskab i de tre uger, der går før jeg skal ha injiceret 2.delen. JAMEN JAMEN det er meget meget svært at forklare. Selv om lægen taler lidt engelsk, er det helt tydeligt, at han ikke fatter en hujende fis. YES YES ME UN- DERSTAND siger han, mens han lægger vacinen op i vindueskarmen i 70 graders varme. Jeg må selv tage sprøjten med vaccinen og lægge den ind i køleskabet, og med alvorlig mine fortælle ham, at hverken han eller andet personale må tage den ud, før jeg kommer tilbage for at få den injiceret. Men ellers er de skam søde og rare og hjælpsomme! OG BENZINEN ER BILLIG, man tror det er løgn: 2,75 dkr pr. liter. OG i KUTA er der skam massage- 20 21

damer, som ville massere både det ene og det andet, så man må sige at Indoneserne er hjælpsomme folk. Jeg kan ikke køre rundt med både rygsæk og kuffert, så jeg lader min kuffert blive stående i et aflåst rum på hotellet for måske at afhente den senere. Nu lever jeg i provinsen, med hvad der kan være i en lille rygsæk. Hvad er det vi skal med resten? Det er da rent utroligt, hvad vi rager til os af alskens unødigt skrammel, dimser og dingenoter, som vi tror er nødvendige for almindelig lykke. Som ARISTOTELES sagde: Jo flere nøgler du har i din lomme, jo flere problemer bærer du rundt på. SANDT NOK! Det må jeg sande, da jeg pludselig får et problem med mine ellers teknisk set utroligt smarte høreapparater. Ved et uheld hopper selve øreproppen af slangen, og da jeg forsøger at hive proppen ud, glider den bare længere og længere ind i øregangen. Nu er gode dyr rådne, jeg går ind til en damefrisør, idet jeg tænker, at hun nok har en pincet. Jeg forsøger at forklare hende situationen, og spø r om hun måske har en pincet, så hun kan få fat i øreproppen uden at punktere mig. Hun taler bestemt ikke engelsk, og sprog er jo som bekendt vejen til alverdens misforståelser. Jeg aner ikke, at hun også har massage i baglokalet, og det bli r mere og mere tydeligt, at hun opfatter min megen snak om hjælp, som en omskrivning af massage med happy ending. YES YES YES ME HELP YOU. Happy ending bli r der da også til sidst, da hun får hevet øreproppen ud, uden at punktere mig, hverken her eller DER. SFØLI må jeg da en tur ned på den ca. 20 km lange og meget flotte KUTA strand, inden turen på MC, går til det indre af øen. Strande ligner ofte hinanden, men det gør mennesker ikke, og det er ofte der oplevelserne ligger. Jeg ser en ung sportstrænet Indoneser stå under et træ, hvor et sammenfoldet håndklæde hænger i en snor et par meter over jorden. Han træner noget der ligner et cirkel spark, som bruges i både Kick-boxing, Thai-boxing og Karate. Han er ret adræt og rammer klokkerent næsten hver gang. Jeg er nysgerrig og spø r om en masse vedr. hans sport og Bali, og pludselig siger han så: Jamen jeg er slet ikke fra Bali, jeg bor i Sverige i Bohuslän, I Göteborg ved havnen Langedråg. Og da det netop var derfra vi søsatte min sejlerkammerat Lasses aske, får den jo ikke for lidt med sejlerhistorier og om Lasses begravelse i havet netop ud fra havnen Langedråg, Evert Taube og min familie og mormors og morfars opvækst omkring havnen i Göteborg. Festligt møde. Og jeg får da også videofilmet hans træning. Det er nødvendigt at være nysgerrig, hvis man vil have nye oplevelser. Som ung oplever man, at det nye kommer til en, helt af sig selv. Som ældre bli r det vigtigere, selv aktivt at søge det nye, fordi der 22 23

i bagagen ophober sig mere og mere, som allerede er set hørt og oplevet. Nåmmen med pakket rygsæk kører jeg mod byen UBUD, som ligger omtrent midt på øen omkring 30-40 km nordpå. En strækning man normalt skulle kunne køre på max 1 time, men sådan går det ikke, for den første bid vej ud af Denpasar kunne det ha betalt sig at kravle, så meget trafik er der. Dernæst kommer jeg ud på landevejen, hvor politiet har lavet forhindringsløb. 2 gange vinker de mig ind, og be r mig se alle papirer, i håbet om, at kunne knalde mig for et eller andet, for så at gi mig en bøde på 200.000 IDR=140 kr, som de så selv stikker i lommen. Hele forløbet passer fint med beskrivelsen fra internettet. Men alle mine papirer er i orden, og jeg smiler og smiler og spø r til deres liv som politifolk og til deres børn og familie og slipper videre uden tiltale. UBUD er en mindre provinsby lidt højere oppe på øen hvilket gør, at der er dejlig brise og en mere behagelig temperatur end nede i lavlandet. Desuden regnes den som Balis center for alskens kunstarter. Malere, digtere, billedhuggere, dans og skuespil florerer overalt i det ca. 9 km2 store opland omkring Ubud. Det er et kunstnerisk Slaraffenland at opholde sig i. Jeg har aldrig tidligere boet et sted med så megen skønhed på alle måder. Og så ligger byen centralt placeret på øen, så det er muligt at nå til selv de fjerneste hjørner inden for samme dag, hvis man har lyst til det, ellers ta r man blot en overnatning hvor man kommer frem. Jeg har haft min base i UBUD under hele opholdet på nær de 2 første slemme dage i KUTA. Mini kufferten er hentet herop, og det er skønt, at kunne efterlade kufferten i bungalowen, og så blot pakke hvad man har brug for på de mange stikture. Maden er fuldt på højde med de bedste oplevelser fra Thailand. Velsmagende og altid smukt serveret. Det er som om, det på Bali virkelig er en dyd, at være omgivet af smukke ting. Hvor er det for resten mærkeligt, at man lidt glemmer at spise chili og andre skønne ting efter en tid hjemme. Ligesom vi vist nok glemmer så meget andet, SMIL og tolerance f.eks. Naturen er friseret og vild på samme tid. Man skulle tro Balineserne havde havearkitekter inddraget, da marker, haver og junglen skulle formes. Det er svært at nå ret langt omkring pr. dag, fordi motorcyklen konstant må ind til siden, mens jeg foreviger smukke landskaber med mit nemme IXUS Canon Kamera. Der bliver noget at redigere. Balinesiske kvinder, den ene smukkere og mere feminin end den anden, færdes stadig i stort tal i den traditionelle klædedragt, dog mest om aftenen. Når jeg nævner kvindernes skønhed i selskab med vesterlandske kvinder er svaret ofte Jamen de ligner jo meget hinanden, Hvis det ellers er sandt, gør det vel egentlig ikke så meget når det er smukt. Om aftenen kan man desuden nyde deres og mændenes graciøse danse overalt i UBUD. Et særligt kapitel er Balinesernes boliger, som nærmest er indrettet som en form for tempelgårde, hvor alt bli r pyntet med blomster røgelsespinde i smukt forarbejdede små kurve, og som de stiller uden for forretninger og boliger, for at opnå god karma. Hver morgen bliver alt smukseret og stænket med helligt vand, for at dagen skal gå på bedste måde. Der er ro og idyl i gårdhaverne og jeg har velsignet ro i sindet. Hotelejeren fortæller mig, at halvdelen af hans overskud går som donation til smukke ceromonier, dekorationer og til de enomt mange religiøse fejringer af Hinduistiske helligdage. Jeg tror ham gerne, og 24 25

ville ønske, at vi i Danmark havde viljen til, at ofre lidt mere på skønhedsalteret. Jeg er sikker på, at der kunne pyntes på et og andet, hvis vi sparede på isenkram til krigsmaskineriet. Kunstarter af alle slags trives side om side med mega produktion af kunsthåndværk såsom træskæreri billedhuggeri og batik, og desuden fylder traditionel dans rigtig meget i Balinesernes liv. Der er dog gået lidt inflation i at kalde sig kunstner i netop byen UBUD. F.eks producerer Balineserne oceaner af malerier, som bærer voldsomt præg af, at være sprøjtelakeret efter skabeloner. Desuden er det blevet in, at bedagede, selvoptagede vesterlandske fraskilte fruentimmere fortæller, at de netop sidder og skriver på en meget vigtig roman (men den historie er den samme hjemme i DK). Jeg kan bare ikke helt få det til at stemme, at jeg render ind i mindst to gange KAREN BLIXEN, hver dag. Men ok, drømme er gratis. Skønhed præger ikke trafikken i byerne. Men hvor gør den det? Man fornemmer klart, at Indonesien er en af verdens tættest befolkede nationer. Jeg hører dagligt om at 4 til 8 børn er meget normalt. De bor altså på en ø, og det går jo ikke at halvdelen lige straks står med den ene fod ude i vandet. Det er fuldstændig vildt hvor mange motorcykler, der kæmper om pladsen i byerne. Der er heldigvis bedre plads i højlandet, selv om alt er opdyrket og fordelt. Herude har man betydelig tillid til børns formåen, f.eks må børn køre motorcykel fra de er 11 år gamle. I det hele taget deltager børnene temmelig meget i forskellige gøremål og livets almindelige opretholdelse, uden at det ser ud som om de skulle være ulykkelige af den grund. Anoreksi og andre sindsforstyrrelser er ikke rigtig slået igennem her. Måske har vi i virkeligheden stjålet vore egne børns sunde tilknytning til samfundet, ved helt at fritage dem for praktiske opgaver som kan måles eller sælges, og som de derfor kan være stolte af. Et lidt trist kapitel er øens 400.000 hunde. Mange ser temmelig forhutlede ud på trods af, at det siges, at Balineserne elsker hunde. Når man færdes, går man i en stor bue uden om dem, idet der er epidemi med hundegalskab. Keld Forsætter i næste nummer 26 27

Har I Hørt At Der var grove angreb mod Tur formanden Eva under generalforsamlingen, men heldigvis er Eva udført af det rigtige stof, det vil sige, at mundlam er hun ikke, og hun fik stor applaus fra forsamlingen, da hun besvarede spørgsmålene. At Det var ikke på grund af generalforsamlingen, at Eva drog en uge til Frankrig for at besøge et Kloster. Og det var heller ikke for at fordybe sig i sine svar på generalforsamlingen, næ, det var for at tage handsken op og etablerer et nyt Tur udvalg. At Vores Stadion inspektør Jan Lorentzen slutter den 28. april, og der afholdes stor reception for den vellidte inspektør, desværre kunne formanden ikke deltage, idet han er på træningstur i Prag At Han ikke vil gå glip af receptioner, ved vi, så han meddelte Jan sin ankomst, medbringende 6 flasker god rødvin, en takketale for Lyngby kanoklub, idet Jan altid har været utrolig samarbejdsvillig. At Formanden påstår, at Jan er hans gamle skolekammerat, onde tunger påstår, at det fandt han først ud af, efter han havde sagt farvel med de 6 flasker rødvin. At Denne side forsætter med receptioner, denne gang tager vi næstformanden med som receptions løve, idet han sammen med formanden deltog i Lyngby Boldklubs reception som blev afviklet i forlængelse af deres 90 års fødselsdag. At Der var noget om snakken, da det blev besluttet, at den ene bil skulle hedde Kano 4, og den anden skulle hedde Kajak 4. Flere bestyrelsesmedlemmer mente, det kunne skabe ejerfornemmelser, medens de øvrige var af den mening, det var at skyde Gråspurve med kanoner. At Det er besluttet, at den ene bil står ved formanden, og den anden ved kassemester Jane, og da så nummerpladerne ankom, og formanden fik den med Kajak 4, ja, så var han straks i sit es, som vi kender ham. Han ville ikke have en bil med nummerpladen Kajak 4 holdende, han skal have den, der hedder Kano 4. I øjeblikket er der en stillings krig mellem formanden og Jane. Så var der nogen, der nævnte ordet ejerfornemmelser?? At Den store trailer er nu sænket i stativet, så der er 57 cm. mellem hver hylde, så kan 2 mand sagtens nå op, og lægge kanoer på traileren. At Ingen generalforsamling uden ordet trailerkort kommer i svingninger, dette skete også i år. Flere mener fortsat, at der skal trailerkort til den store trailer. Men formanden, som er en ørn ved brugen af Pc, har undersøgt sagen ved en kørelærer i Struer, og herfra er der lavet beregninger, ud fra de gældende registrerings attester LK har. Der skal ikke erhverves trailer kørekort for at køre med den store eller lille trailer. Så denne snak er hermed afsluttet. At Vi håber snarest, at stillingen i LK bliver besat, opslaget kan ses i klubben, her i bladet, på DKFs hjemmeside og i skrivende stund er redaktionen ikke bekendt med, hvor den ellers kan beskues. At Vi mødes alle sammen, i hvert fald, søndag eftermiddag den 8.maj, når vi skal have alt udstyr med tilbage til Lyngby kanoklub efter brug ved Copenhagen Spring Regatta ved Ro stadion Bagsværd Sø. Vi glæder os til gensynet med lige netop Dig. At Denne gang, heldigvis, har vi ingen Kriminal Rapport, at beskrive. Derimod har en fra redaktionen set i politi rapporten. Her faldt vedkommende over Ludmilas navn, og det var spændende læsning. 28 29

Politiet ville se hendes kørekort, efter at hun var blevet stoppet, men Ludmila ville ikke vise det, idet de ikke sandsynlig gjorde, at de virkelig kom fra politiet, men blot havde stukket en slikkepind ud af vinduet, hvor der stod politi. Stærk læsning, så kan de lære det, de strissere, de kan ikke bare køre rundt i en civil bil og lege politi. De ekskluderede medlemmer i 2011: At Har i Hørt siderne gerne vil have noget mere sladder, selvfølgelig skal det ligge tæt på sandheden, men en lille lystløgn i ny og næ, giver lidt kolorit. Så har du noget lige på tungen, så slip det, lad os andre få glæde af det. At Du måske allerede nu skal spare sammen til en ny nøgle, idet vi arbejder hen mod en elektronisk løsning af vores aflåsning af yderdørene. Vi mener ikke, at det skal kræve en ekstra ordinær generalforsamling for at sikre medlemmernes og klubbens ejendele. At Det sker bl.a. på grund af, at medlemmer, der melder sig ud, ikke har kræfter til at aflevere deres nøgler. Med udgangen af 2010 var der 140, der meldte sig ud, og allerede i 2011 er der ekskluderet 40, som ikke betalte kontingentet rettidigt. Med denne eksklusion blev der frigivet flere pladser til glæde for dem, der har stået på venteliste i flere år. At Linjen med eksklusion efter en rykker, er bestyrelsen blevet enige om at fortsætte, den vil ikke være til grin over for medlemmer, der ikke engang kan ringe eller maile og bede om udsættelse. Denne linje vil dem på ventelisten være glad for, det kan jo så være, at en dag har vi ramt de rigtige medlemmer, som respekterer en frivillig bestyrelses arbejde. Michael Fick Ronni Niclasen Roland Bonnesen John Knutsson Christian Køber Bent Allan Jensen Frederik Elberling Pernille Vange Kim Skovsby Morten Tastum Joakim Larsen Christian Berrig Simon Holm Winther Ulrik Kampmann Sebastian Fick Lars Højberg Frederik Nygaard Philipsen Rasmus Prevss Oliver Stendal Dehli Mikkel Sander Hansen Sander Hansen Steen Bornholdt Silberg Lea Bobjerg Nielsen Jennie Blicher-Hansen akob Blicher-Hansen Alfred Goll Mik Staustrup Nicklas Mønsted Charlotte Vestergaard Rane Bo Prior Jens Daugaard Larsen 30 31

Retur ved vedvarende adresseændring Deadline for stof til næste udgave af Padlen d. 18. maj 2011 Mail dit indlæg til : ludmila.miklikova@velux.com LYNGBY KANOKLUB Adresse: Rustenborgvej 19, 2800 Kgs. Lyngby E-mail: lk99@tiscali.dk Hjemmeside: www.lyngby-kanoklub.dk Telefoner: Medlemmer: 45 87 24 36 Bestyrelse og telefax: 45 88 24 05 Girokonti: 102-2237, Lyngby Kanoklub 6-000-5249, kontingentindbetalinger