Baggrundsanalyse for virkemidler til energieffektiviseringer og apparater

Region Hovedstaden Baggrundsanalyse for virkemidler til energieffektiviseringer af proces og apparater Udarbejdet af Viegand Maagøe, august 2015

GATE 21 VIRKEMIDDELKATALOG FOR ENERGIBE- SPARELSER I PROCES OG APPARATER August 2015

Kunde: GATE 21 Region Hovedstaden Projekt: Virkemiddelkatalog proces og apparater Dato: 24-08-2015 Udarbejdet af: Annette Gydesen og Peter Maagøe Petersen, Viegand Maagøe Viegand Maagøe A/S Nr. Farimagsgade 37 1364 København K. Telefon: +45 33 34 90 00 www.viegandmaagoe.dk

Indholdsfortegnelse... 3 1 Baggrund... 4 1.1 Energispareindsatser og virkemidler... 4 1.2 Centrale tværgående virkemidler... 7 1.3 Aktører og vækstpotentialer... 7 2 Målgrupper, energiforbrug og potentialer... 8 2.1 Brancher og energiforbrug... 8 2.2 Energisparepotentialer... 12 2.3 Fremskrivning af energiforbrug... 15 2.4 CO2-emissioner... 17 3 Aktørkort... 19 3.1 Indsatser vedr. produktion & landbrug... 19 3.2 Indsatser vedr. H&S og offentlig service... 21 3.3 Indsatser vedr. kommuner (og offentlige bygninger)... 22 3.4 Indsatser vedr. husholdninger... 24 4 Fremtidige indsatsområder... 25 4.1 Ventilationstjek A-Z... 25 4.2 LED-belysning A-Z... 25 4.3 Renovering af varmeanlæg i mindre erhverv... 26 4.4 Energitjek mindre virksomheder (ipad, netværk, fjernaflæsning, fælles markedsføring)... 26 4.5 Udendørs- og vejbelysning... 27 4.6 Finansiering af projekter med længere tilbagebetalingstid (> 2 år) i erhverv mv.... 27 4.7 VE til proces... 28 4.8 Lokalplanskrav nye virksomheder, bygninger og butikker (indkøb, projektering, forsyning)... 29 4.9 Indkøbspolitikker i offentlig sektor inkl. hospitaler... 29 4.10 Forceret it-indsats offentlig og privat kontor m.m.... 30 4.11 Forceret fjernvarmeudskiftning/udbygning/konvertering... 30 4.12 Køletjek i H&S-sektoren og mindre erhverv... 30 4.13 Målrettet indsats for husholdninger med stort forbrug... 31 4.14 Big Data... 32 5 Aktioner og virkemidler... 33 5.1 LED i Erhvervs- og servicevirksomheder... 33 5.2 LED til vejbelysning... 34 5.3 Varme- og ventilationstjek m.m. i mindre erhverv og offentlig... 35 5.4 Energitjek særlige husholdninger... 36 5.5 Indkøbsaktiviteter... 37 Referencer... 39 Bilag A Slutforbrug af energi... 40 Bilag B Større virksomheder i hovedstadsregionen... 42 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 3

1 Baggrund Nærværende rapport er for GATE 21 udarbejdet som led i arbejdet med at udvikle en klimastrategi for hovedstadsregionen, herunder opgørelse af potentialer og virkemidler for mulige energispareindsatser vedr. bygninger, udstyr og anlæg i hovedstadsregionen. Rapporten angår specielt energisparepotentialer og virkemidler for realisering af disse inden for proces og apparater, det vil sige den andel af energiforbruget i hovedstadsregionen, som ikke er relateret til bygningers klimaskærm. Sidstnævnte område er dækket af et parallelt arbejde udført af SBi jf. arbejdsdelingen illustreret i tabel 1 nedenfor. Hovedsektor SBI Viegand Maagøe Private husholdninger - Parcelhuse - Etageejendomme Offentlige bygninger - Kommuner - Regioner - Statslige bygninger Erhverv - Butikker og SMV - Kontor - Større virksomheder - Hospitaler - Lufthavn Forsyningsselskaber - Vandforsyning - Renseanlæg - Varmeforsyning - Vejbelysning - Andre forsyningsgrene Varetager alle spørgsmål relateret til klimaskærm og varmeanlæg. Varetager alle spørgsmål relateret til klimaskærm, varmeanlæg og øvrige forsyningsanlæg. Varetager alle spørgsmål relateret til klimaskærm men ikke forsyningsan- læg- Varetager alle spørgsmål relateret til klimaskærm. Varetager besparelsespotentialer for hårde hvidevarer, belysning, It og andre apparater Varetager besparelsespotentialer for hårde hvidevarer, belysning, It og andre apparater. Ift. regionerne varetages procesudstyr og dele af ventilationsområdet. Varetager besparelsespotentialer for hårde hvidevarer, belysning, It og andre apparater. Varetager procesudstyr, forsyningsanlæg såvel som ventilationsområdet. Varetager alle andre besparelsespotentialer end klimaskærmsrelaterede spørgsmål, dvs. pumper, tekniske anlæg og processer m.m. Tabel 1. Arbejdsdeling SBI/Viegand Maagøe vedr. energibesparelser i hovedstadsregionen. I praksis vil energispareindsatser for hhv. klimaskærm og proces og apparater have visse overlap, hvilket i nærværende rapport håndteres via den samlede opgørelse af indsatser og potentialer iht. følgende disposition: - Kapitel 1 (nærværende kapitel) sammenfatter relevante indsatsområder - Kapitel 2 opgør det nuværende energiforbrug i hovedstadsregionen ( baseline ) - Kapitel 3 beskriver nuværende indsatser og aktører ift. energibesparelser - Kapitel 4 beskriver mulige indsatsområder ( temaer ) ved proces og apparater - Kapitel 5 beskriver anbefalede indsatser og virkemidler Kapitel 5 er koordineret med anbefalinger til indsatser vedr. klimaskærm givet af SBi. Energibesparelser på transportområdet er parallelt med nærværende arbejde afdækket af arbejde udført af COWI. 1.1 Energispareindsatser og virkemidler Det er overordnet set vigtigt at være opmærksom på, at der i hovedstadsregionen samlet set allerede sker en omfattende energispareindsats og at markedsmekanismerne for eksempel energiselskabernes Energispareaftale og kommercielle rådgiveres aktiviteter - i stor udstrækning sikrer, at de mest attraktive energisparepotentialer søges realiseret. 4 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

Iværksættelse af nye aktiviteter og virkemidler vil således have med mere vanskelige indsatser at gøre, hvilket betyder, at omkostningerne herved er relativt højere såvel som succesraten må forventes at være lavere end den indsats, der gennemføres i dag. Når det er sagt er det fortsat muligt at finde indsatsområder, som set i lyset af beskæftigelseseffekter m.m. samlet set vil være attraktive at iværksætte for Region Hovedstaden. De mest oplagte af sådanne indsatser er samlet i tabel 2 nedenfor. Tiltag Teknisk potentiale (TJ/år) & Omkostningseffektivitet (kr./realiseret kwh) CO2- fortrængning (ton på 5 år) Aktører LED-belysning i H&S-sektoren m.m. Samlet effekt over 5 år (TJ/år) 1.500 & 100-150 LED til vejbelysning 700 Varme- og ventilations-tjek i mindre virksomheder mm. Indsats særlige husholdninger & 140 1.500 & 225 200 & 0,30 0,50 15.000 1,00 15.000 0,80 18.000 5,00 5.000 Tværgående regionalt initiativ i partnerskaber mellem rådgivere, leverandører og kommuner Tværgående regionalt initiativ i partnerskaber mellem rådgivere, leverandører og kommuner Tværgående regionalt initiativ i partnerskaber mellem rådgivere, leverandører, energiselskaber og kommuner Energiselskaber og evt. også kommuner 40 Indkøbsaktiviteter og nyanlæg 200 & 66 1,00 7.000 Fælles udviklingsarbejde mellem kommuner, stat og regioner samt specialistteam Tabel 2. Anbefalede tiltag for fremme af energibesparelser inden for proces og apparater i hovedstadsregionen. Som angivet i tabellen kan der på 5 års sigt forventes opnået en energibesparelse af størrelsesordenen 600 TJ/år eller ca. ½ % af hovedstadsregionens energiforbrug, hvilket på længere sigt kan blive til 3% af det samlede energiforbrug oven i de mange aktiviteter som kører i forvejen. Dette svarer til en samlet, ekstra CO2-fortrængning på 60.000 ton per år efter 5 år. Dette reduktionspotentiale vil blive mindre i takt med at elproduktionen i Danmark bliver mere grøn således er de proces- og installationsrelaterede energibesparelser beskrevet i denne opgørelse i vid udstrækning elbaserede. Den samlede virkemiddelomkostning for at opnå disse energibesparelser må forventes at være af størrelsesordenen 25-30 mio. kroner om året gennem de første 5 år. Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 5

Indsatserne i tabel 2 er alle set som tiltag som Region Hovedstaden skal iværksætte, udvikle og lede til gennemførsel, idet markedet ikke af sig selv vil medføre tilsvarende aktiviteter eller kun vil bevæge sig meget langsomt i den rigtige retning. Således angår de anbefalede tiltag følgende aktiviteter: - LED i handels- og servicesektoren m.m. Der sker i dag kun en langsom udbredning af energieffektive LED-løsninger og der er stort potentiale for at gå forrest i at udvikle nye og bedre løsninger på dette område. LED teknologien er blevet meget bedre og derfor er anvendelsesmuligheder øget. En indsats kan både omfatte udskiftning af lyskilder i eksisterende armaturer og udskiftning af armaturer. - LED til vejbelysning Der foregår allerede meget på dette område i hovedstadregionen, hvilket i et vist omfang reducerer potentialer og additionalitet af en yderligere indsats. Samtidigt vurderes der gennem DONG Energys ejerskab af mange vejbelysningsanlæg i området at være store barrierer i forhold til at fremtvinge en forceret udskiftningstakt på området. - Energitjek i mindre virksomheder Det er traditionelt en gordisk knude at fremtvinge en energispareindsats i mange mindre og mellemstore virksomheder trods store energisparepotentialer. Det vurderes, at der gennem ny brug af data ( big data, se nedenfor) og fokuserede indsatser omkring de mest attraktive teknologiområder kan opnås betydelige besparelser i disse segmenter. En kommende indsats bør koordineres med andre aktører, for eksempel Energistyrelsen. - Særlige energitunge husholdninger Det vurderes at 10-20% af husholdningerne har betydelige merforbrug af el og varme og at der hér kan gøres en særlig indsats. Også på dette område vil brug af data, benchmarking og opsøgende indsats kunne gøre en forskel, hvilket er omkostningstungt men nødvendigt i forhold til at realisere et potentiale som traditionelt ikke har været genstand for en fokuseret indsats. - Indkøbsaktiviteter Der vurderes at være mange muligheder for at opnå energibesparelser ved energirigtige indkøb i kommunerne, regionerne og i H&S-sektoren. For at realisere dette potentiale skal der bringes en bredt spekter af virkemidler i spil såvel som ansvarlige indkøbere skal trænes og uddannes i dette indsatsområde. Det skal ift. potentialer og omkostningseffektivitet angivet i tabel 2 understreges, at det tekniske potentiale er langt større end det realiserbare potentiale erfaringsmæssigt sker der i indsatsen et stort tab af effektivitet som følge af at slutbrugerne, som modtager rådgivning, kun realiserer en lille del af de anbefalinger de modtager eller at et fåtal i sidste ende vælger at gå videre med realisering af de givne anbefalinger. 6 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

Det skal desuden understreges at den angivne omkostningseffektivitet (kr./realiseret kwh) skal tages med forbehold for at et detaljeret virkemiddeldesign såvel som en detaljeret markedsanalyse skal gennemføres for at opgøre et realistisk, realiserbart energisparepotentiale i hovedstadsregionen. I disse opgørelser skal medfinansiering fra energiselskaber iht. mulighederne under Energispareaftalen indtænkes. 1.2 Centrale tværgående virkemidler Det skal ift. anbefalede virkemidler bemærkes, at en række af disse bør ses på tværs af energispareområder såvel som på tværs af nærværende rapport og SBis parallelle arbejde. Dette gælder for eksempel indsatsområdet Big data, som i denne sammenhæng skal forstås som brug af fjernaflæste energiforbrugsdata ved samkøring med øvrige dataregistre (BBR, CVR, DMI m.m.) ift. at identificere forbrugere som ift. størrelse og branche-/sektortilhørsforhold har væsentlige afvigelser i energiforbrug (overforbrug). Det vurderes at et sådant virkemiddel i dag er uudnyttet i energispareindsatsen der ligger i energiselskaberne store muligheder for at udnytte eksisterende data til at målrette energispareindsatsen ved at fokusere på afvigelser i kundernes energiforbrug. Sådanne afvigelser kan være i kundernes samlede årsforbrug, men nok så væsentligt ligger energiselskaberne i mange tilfælde inde med timeaflæste energiforbrug, hvilket kan anvendes til mere avancerede benchmark-analyser, for eksempel ang. standby-forbrug, energiforbrug set i forhold til vejrdata, pludselige ændringer i forbrugsmønstre osv. Desuden vurderes der aktuelt at være væsentlige udviklinger inden for finansieringsområdet, hvor enkelte aktører pt. udvikler projektorienterede finansieringsløsninger, der for slutbrugeren er mere attraktive end de ESCO-løsninger, som traditionelt har været forsøgt bragt i spil. Finansieringsløsninger vurderes at kunne komme i spil i forhold til stort set alle sektorer. 1.3 Aktører og vækstpotentialer Ovenstående, anbefalede indsatsområder er alle beskrevet set som at Region Hovedstaden har en rolle i at udvikle og implementere løsninger. Det vurderes at kommunerne i mange tilfælde vil være en central aktør i forhold til at implementere anbefalinger, for eksempel via informationskampagner, afholdelse af lokale netværksarrangementer m.m. Det lokale islæt er erfaringsmæssigt vigtigt både i forhold til mindre virksomheder og private husstande. Det skal desuden bemærkes, at virkemiddeløkonomien beskrevet i nærværende rapport ikke medtager samfundsøkonomiske gevinster i form af øget beskæftigelse i lokalområderne. Det er i andre planlægningsopgaver erfaret at netop beskæftigelsesmæssige effekter udgør et større positivt bidrag ved en totaløkonomisk vurdering af energispareindsatser, hvorfor Region Hovedstaden bør vurdere disse forhold i et videre arbejde med virkemiddelkataloget. Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 7

2 Målgrupper, energiforbrug og potentialer Som led i opgørelse af reduktionspotentialer ved energieffektivisering i hovedstadsregionen tages der i nærværende arbejde udgangspunkt i datagrundlaget fra Region Hovedstadens projekt Energi på tværs. Med henblik på at konkretisere potentialerne relateret til proces og apparater er der i det følgende for hver branche foretaget en opdeling af slutforbruget af energi til hhv. proces og apparater og bygningsrelateret energiforbrug. 2.1 Brancher og energiforbrug Der arbejdes i Energi på tværs med en opdeling af slutforbruget af energi i følgende hovedbrancher: - Produktionserhverv - Handel & service inkl. øvrig offentlig - Kommuner - Husholdninger - Transport Det skal ift. denne opdeling uddybes: - At produktionserhverv omfatter større landbrug, medens mindre landbrug ligger under H&S - At kommuner omfatter andre offentlige bygninger under stat og regioner, bla. hospitaler - At H&S omfatter forsyningsvirksomheder - At kommuner omfatter vejbelysning og visse forsyningsvirksomheder - At transport dækker energiforbrug i alle sektorer o herunder arbejdskørsel i produktionserhverv, hvor specielt landbrug og byggeanlæg o herunder arbejdskørsel i handel- og servicefag Det er fra projektet Energi på tværs forstået, at der er en hel del usikkerheder om rubriceringen af energiforbrug i de enkelte hovedbrancher i og med virksomheder/slutbrugere kan være registreret forkert hos energiselskaberne (hvor data stammer fra) der er således en del afvigelse fra de kortlægninger der er udarbejdet under for eksempel Energistyrelsen (energistatistik m.m.). I Energi på tværs er det endelige forbrug af energi i hovedstadsregionen opgjort som i tabel 3 nedenfor. 8 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

Endeligt energiforbrug kommunen (TJ) Produktionserhverv Handel & service inkl. øvrig off. service Kommuner Husholdninger Transport Forbrug i alt Total 8.874 21.751 9.744 51.663 35.196 127.229 Olie 381 1.026 568 5.322 32.923 40.220 Naturgas 3.471 2.748 1.815 12.291-20.325 Kul og koks - - - - - - Affald, ikke-nedbrydeligt 2 - - - - 2 Vedvarende energi 13 115 79 2.847 1.883 4.936 El 3.005 12.515 2.798 9.649 390 28.357 Fjernvarme 1.956 5.244 4.328 21.419-32.948 Bygas 47 103 156 135-440 Sum (beregnet) 8.874 21.751 9.744 51.663 35.196 127.229 Tabel 3 Endeligt forbrug af energi i hovedstadsregionen i 2012. I forhold til at definere grænseflader mellem SBi og Viegand Maagøes virkemiddelanalyser er det som udgangspunkt SBis ansvar at dække bygningers klimaskærm og faste installationer og Viegand Maagøes ansvar at dække apparater og procesrelateret energiforbrug. Det fører frem til nedenstående afsnit om fordelingen af energiforbruget i hver hovedbranche. 2.1.1 Produktionserhverv inkl. landbrug Energiforbruget i denne hovedsektor er i Energi på tværs sammensat af traditionelle produktionserhverv og større landbrug i begge tilfælde uden energiforbrug til transport og arbejdskørsel. Det vurderes, at tallene for fremstillingsvirksomhed i bilag A med fradrag af transport og arbejdskørsel med en vis tilnærmelse kan bruges i nærværende arbejde. Af den seneste erhvervskortlægning /1/ fremgår det, at af størrelsesordenen 85% af elforbruget er procesrelateret og 15% relateret til belysning, ventilation og tilsvarende faste installationer - set på landsbasis. Det vurderes, at erhvervssammensætningen i hovedstadsregionen er mindre præget af procesindustri, hvorfor forholdet proces vs. bygningsrelateret elforbrug snarere er 75/25 end 85/15. Hvad angår termisk energiforbrug (brændsler og fjernvarme) går 16% af energiforbruget på landsbasis til apparater og proces (når transport og arbejdskørsel fraregnes i bilag 1) og 84% til rumvarmeformål. Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 9

Det vurderes, at erhvervssammensætningen i hovedstadsregionen er mere præget af kontorvirksomhed, hvorfor forholdet proces vs. bygningsrelateret energiforbrug snarere er 75/25. Ansvarlig Elforbrug (TJ/år) Fordeling Termisk forbrug (TJ/år) Fordeling Viegand Maagøe (apparater og proces) 2.254 75% 4.402 75% SBi (klimaskærm og faste installationer) 751 25% 1.467 25% Total 3.005 5.869 Tabel 4. Fordeling af el- og varmeforbrug ift. bygning og proces for produktionserhverv og større landbrug. Der henvises til bilag B for en oversigt over større procesrelaterede virksomheder i hovedstadsområdet opdelt på kvotevirksomheder m.m. 2.1.2 H&S og offentlig service Energiforbruget i denne hovedsektor er i Energi på tværs sammensat af flere forskellige sektorer: - traditionel handel og service (butikker, kontor m.m.) - offentlig service (visse forsyningsvirksomheder) - mindre landbrug Ift. H&S-tal i bilag A (seneste erhvervskortlægning /1/) skal der tages højde for, at elforbrug til vandforsyning og renseanlæg er med i tabel 3s forbrugsstørrelser, hvilket også ses af det forhold, at elforbruget udgør knap 58% af det samlede energiforbrug i hovedsektoren (hvor bilag A angiver at elforbruget på landsbasis udgør 50% af forbruget når arbejdskørsel og transport fraregnes). Det vurderes derfor, at elforbruget i forhold til bilag A er fordelt 55/45 på hhv.apparater/proces og klimaskærm/fasteinstallationer. Hvad angår varmeforbruget vurderes dette at være fordelt på proces og bygninger som i bilag A. Ansvarlig Viegand Maagøe (apparater og proces) SBi (klimaskærm og faste installationer) Elforbrug (TJ/år) Fordeling Termisk forbrug (TJ/år) Fordeling 7.000 55% 200 2% 5.515 45% 9.036 98% Total 12.515 9.236 Tabel 5. Fordeling af el- og varmeforbrug ift. bygning og proces for privat og offentlig handel og service Det er i disse opgørelser uklart hvilke forsyningsvirksomheder der er omfattet af offentlig service (vandforsyning?, renseanlæg?, fjernvarme?, elproduktion?, andet?). Det termiske energiforbrug til proces i hovedstadsregionen angår for eksempel energiforbrug til bageovne. 10 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

2.1.3 Kommuner Energiforbruget i denne hovedsektor er i Energi på tværs sammensat af flere forskellige sektorer: - kommunale bygninger (skoler, kontorer m.m.) - statslige bygninger - hospitaler - vejbelysning Der henvises til /2/ for en opgørelse af klimaskærmsrelateret energiforbrug hhv. apparater og proces: - i kommuner er 15-20% af elforbrug procesrelateret - i kommuner er 15-20% af varmeforbrug procesrelateret - i regioner er 55-60% af elforbrug procesrelateret - i regioner er 30-35% af varmeforbrug procesrelateret På landsbasis er energiforbruget i kommuner 5 gange så stort som energiforbruget i regioner, hvilket giver en samlet vægtning som vist i tabel 4 nedenfor ( det er antaget at vejbelysning er indeholdt i elforbrugstal i /2/). Ansvarlig Viegand Maagøe (apparater og proces) SBi (klimaskærm og faste installationer) Elforbrug (TJ/år) Fordeling Termisk forbrug (TJ/år) Fordeling 700 25% 1.390 20% 2.098 75% 5.556 80% Total 2.798 6.946 Tabel 6. Fordeling af el- og varmeforbrug ift. bygning og proces for kommuner inkl. andre offentlige bygninger. Det ret betydelige energiforbrug til proces skyldes blandt andet et væsentligt energiforbrug til sådanne formål på hospitaler. 2.1.4 Husholdninger Det vurderes, at varmeforbruget i husholdninger er 95% klimaskærmsrelateret og 5% relateret til proces og apparater. Tilsvarende vurderes elforbruget at være 95% relateret til apparater og 5% til klimaskærm (elvarme + pumper) Ansvarlig Viegand Maagøe (apparater og proces) SBi (klimaskærm og faste installationer) Elforbrug (TJ/år) Fordeling Termisk forbrug (TJ/år) Fordeling 9.167 95% 2.100 5% 482 5% 40.113 95% Total 9.649 42.014 Tabel 7. Fordeling af el- og varmeforbrug ift. bygning og proces for husholdninger. Det termiske energiforbrug til proces og apparater er for eksempel gasforbrug i komfurer og bageovne. Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 11

2.2 Energisparepotentialer Der er følgende hovedkilder i forhold til opgørelse af potentialer for energibesparelser, i disse dog alle er relativt aggregerede og kun i begrænset omfang har opgjort potentialer på de målgrupper, man typisk vil designe indsatser og virkemidler i forhold til. Således rummer Energistyrelsens erhvervskortlægning /1/ ikke specifikke opgørelser af potentialer i de forskellige dele af H&S-sektoren (butikker hhv. kontor hhv. servicefag m.m.), men brede betragtninger omkring erhvervslivets energiforbrug. Ligeledes findes der ikke opdaterede potentialeopgørelser for alle sektorer, hvor Go Energi senest i 2009 lavede en oversigt over sektorernes energisparepotentialer, se tabel 8. Potentialer per forbrugsområde Rumopvarmning og varmt brugsvand Boliger Produktionserhverv Offentlig service Privat handel & Total service PJ PJ PJ PJ PJ Elvarme - 0,1 0,3 4,4 Fjernvarme og brændsler 33,3 6,0 1 4,3 Udvalgte elforbrugsområder Belysning 2,0 0,4 1,0 1,2 4,6 Ventilation - 0,9 0,4 0,2 1,5 Køling/frysning 0,4 0,4 0,1 0,8 1,7 IT/kontorudstyr/ elektronik 1,2 0,1 0,1 0,4 1,8 Pumpning 0,6 0,4 0,1 0,1 1,2 Madlavning 0,3-0,0-0,3 Vask 0,8-0,0-0,8 Energitunge processer Opvarmning/kogning - 6,3-0,6 6,9 Tørring - 2,4-0,2 2,6 Brænding/sintring - 2,9 - - 2,9 Kedel- og nettab - 1,5-0,3 1,8 Procesvarme - 1,5 0,0-1,6 Øvrige elmotorer - 1,0 0,1 0,1 1,2 Tryk- og procesluft - 0,4 0,1 0,1 0,6 45,0 Samlet besparelsespotentiale 38,5 24,5 6,4 8,5 77,9 Tabel 8. Go Energis opgørelser af energisparepotentialer i 2009 /3/. Denne opgørelse byggede delvist på Energistyrelsens erhvervskortlægning fra 2010 /1/, se tabel 9 nedenfor. 1 Rumvarmeforbruget i produktionserhverv udgjorde i 2006 ca. 17 PJ og det er i Energistyrelsens overskudsvarmerapport (Januar 2009) godtgjort, at der er at privatøkonomisk potentiale for at udnytte overskudsvarme til rumvarmeformål af størrelsesordenen 2 PJ/år (Energistyrelsen 2009). Herudover vurderes det at der er et potentiale for at reducere selve rumvarmeforbruget vis bedre isolering, styring af varmeanlæg m.m. af størrelsesordenen 4 PJ/år. Alt i alt et samlet reduktionspotentiale på 6 PJ/år. 12 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

Tabel 9. Energistyrelsens kortlægning (2010) af energibesparelsespotentialer i erhverv /1/. Denne kortlægning er i 2015 netop blevet opdateret /4/, se tabel 10 nedenfor. Tabel 10. Energisparepotentialer opgjort i privat erhverv 2015 /4/. Sammenlignet med den ældre potentialeopgørelse i tabel 9 ses det, at potentialeopgørelserne i store træk er uændret med enkelte afvigelser - Energisparepotentialet til inddampning betydeligt mindre end tidligere Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 13

- Energisparepotentialet til ventilation og pumpning er steget noget - Energisparepotentialet til belysning er steget noget. I figur 1 nedenfor er energisparepotentialerne på landsbasis opdelt på hovedsektorer og efter tilbagebetalingstid. Figur 1. Energisparepotentialer 2015 fordelt på erhvervslivet hovedsektorer og tilbagebetalingstider /4/. Set i forhold til erhvervsstrukturen i hovedstadsregionen er det væsentligt at bemærke, at specielt handel og service står for en stor del af energisparepotentialet. Der vurderes af Viegand Maagøe dog at være stor usikkerhed om denne opgørelse, da potentialerne i /4/ er opgjort efter delsektorens andel af energiforbruget og ikke ud fra data om energispareprojekters rentabilitet i den pågældende sektor. Således vil energispareprojekter typisk have længere tilbagebetalingstid i små virksomheder, hvorfor H&S-potentialerne angivet i figur 1 ovenfor er overvurderede. I forhold til energisparepotentialer på hospitaler er der af Bygningsstyrelsen og Energistyrelsen i 2013 udarbejdet en kortlægning af energiforbrug og energisparepotentialer for procesenergi hhv. klimaskærm i regionerne (først og fremmest hospitaler), se tabel 11 nedenfor. 14 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

Hovedindsats Energisparepotentiale (%) Indsats og omkostning Indkøb Adfærd Ventilation Varmegenvinding Forsyning 5 (el) 2½ (el) 5 (el) + 5 (varme) 2½ (varme) 2½ (el) Først og fremmest mandtime-indsats af størrelsesordenen 3 mandår per år til 2020 Først og fremmest mandtime-indsats af størrelsesordenen 2 mandeår per år til 2020 Betydelig mandtimeindsats omkring 10 mandår/år samt investeringer 100 mio. kr. En vis mandtimeindsats 2 mandår/år samt investeringer 50 mio. kr. Først og fremmest mandtime-indsats af størrelsesordenen 2 mandeår per år til 2020 Total 15% el og 7½% varme - Tabel 11. Besparelsespotentialer for procesenergi i regionerne /2/. Samme reference /2/ har opgjort energisparepotentialerne for procesenergi i kommunerne, se tabel 12 nedenfor. Hovedindsats Energisparepotentiale (%) Indsats og omkostning Adfærd Driftsoptimering Indkøb Udvidet ventilationseftersyn 2½ (el) og 2½ (varme) 2½ (el) og 2½ (varme) 2½ (el) 2½ (el) og 2½ (varme) 10 mandår per år intern tid eller konsulentbistand 20 mandår per år intern tid eller konsulentbistand samt investeringer -> 200 mio. kr. 10 mandår per år intern tid eller konsulentbistand 20 mandår per år intern tid eller konsulentbistand samt investeringer -> 200 mio. kr. Dataopsamling - Udviklingspotentiale Total 10 (el) og 7½ (varme) - Tabel 12. Besparelsespotentialer for procesenergi i kommunerne /2/. Jf. tabel 10 og 11 er der i begge tilfælde forsøgt at vurdere hvilken mandtimeindsats der fra en region eller kommunes side skal allokeres for at drive en indsats, som realiserer potentialer som ikke realiseres af den nuværende lovdrevne eller kommercielle rådgivningsindsats. 2.3 Fremskrivning af energiforbrug Der arbejdes i Energistyrelsen løbende med fremskrivninger af energiforbrugets udvikling i de forskellige sektorer. Fremskrivningerne (/5/ - fra 2014) er baseret på kendt lovgivning i 2014, herunder: - Energiaftalen af 2012 inkl. energispareindsats som fastsat i Energispareaftalen med energiselskaberne såvel som øvrige indsatser på energiområdet, for eksempel energimærkningsordningen - Kendte finanslove, senest fra 2014 - Vækstplan og Vækstpakke 2014, herunder tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften (FSA) og PSO Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 15

- Tidligere vedtagne planer på energiområdet, herunder Energiaftalen fra 2008 Basisfremskrivningen er altså baseret på en vedvarende betydelig energispareindsats i alle sektorer frem mod 2025. I figur 2 nedenfor er vist hvorledes elforbruget forventes at udvikle sig i hovedsektorerne frem mod 2025. 120 115 110 El 105 100 95 90 Produktionserhverv Offentlig service Privat service Husholdninger 85 80 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 Figur 2. Forventet udvikling i elforbrug i hovedsektorer frem mod 2025 jf. Energistyrelsen basisfremskrivning 2014 /5/. Det ses, at elforbruget i 2025 forventes at være steget med op mod 20% i alle sektorer undtagen offentlig service I figur 3 nedenfor er vist hvorledes det termiske energiforbrug forventes at udvikle sig i hovedsektorerne frem mod 2025. 120 115 110 Varme 105 100 95 90 Produktionserhverv Offentlig service Privat service Husholdninger 85 80 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 Figur 3. Forventet udvikling i termisk energiforbrug i hovedsektorer frem mod 2025 jf. Energistyrelsens basisfremskrivning 2014 /5/. Det ses, at der forventes et vist fald (5%) i det termiske energiforbrug indenfor husholdninger og i det offentlige, medens forbruget i private erhverv forventes at stige svagt. 16 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

2.4 CO2-emissioner Den samlede CO2-emission fra energiforbrug relateret til proces og installationer er opgjort med udgangspunkt i følgende emissionsfaktorer (2012) - Elektricitet 119 ton CO2 per TJ - Olie 74 ton CO2 per TJ - Naturgas 57 ton per TJ - Fjernvarme 36,6 ton per TJ Disse faktorer forventes pga. omlægning af den danske energiforsyning at ændres noget frem mode 2025 specielt vil emissionsfaktoren for elektricitet falde (fra 119 til 64 ton per TJ) såvel som emissionsfaktoren for fjernvarme vil falde (fra 36,6 til 5,4 ton per TJ). I figur 4 er vist fordelingen af den samlede emission i hovedstadsregionen i 2012 relateret til energiforbrug til proces og installationer i alle sektorer i alt en emission på 2.736.524 ton CO2 i 2012. Produktionserhverv H&S & offentlig service Kommuner Husholdninger Figur 4. Fordeling af samlet CO2-emission til proces og installationer i hovedstadsregionen i 2012. Det ses at erhverv og servicefag står for ca. halvdelen af emissionerne og sammen med husholdningernes apparater tegner for langt størstedelen af emissionerne. Den offentlige sektor har kun lille betydning. I figur 5 er emissionernes fordeling på energiarter vist. Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 17

El Olie Naturgas Fjernvarme Figur 5. Fordeling af samlet CO2-emission til proces og installationer i hovedstadsregionen i 2012 Det ses af figur 5, at elforbruget til procesudstyr, apparater og installationer står for op mod 80% af emissionerne. Denne andel af emissionerne vil omtrentlig være halveret i 2025 pga. energisystemets omlægning. 18 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

3 Aktørkort Der er ift. målgrupper for energispareindsats taget udgangspunkt i brancherne anvendt i projektet Energi på Tværs, idet det dog er fundet nødvendigt at se på delmålgrupper i hver af disse. For eksempel er der stor forskel på muligheder, virkemidler og aktører ift. at energieffektivisere store hhv. små virksomheder hhv. kontor og butik. I arbejdet med at kortlægge aktører og energispareindsatser er derfor skelet til følgende delmålgrupper: Produktionserhverv - Landbrug - større - Produktion større - Produktion mindre H&S og offentlig service - Butikker (enkeltstående vs. kæder vs. butikscentre) - Kontor - Landbrug - mindre - Forsyningsvirksomheder Kommuner (offentlige bygninger) - Skoler - Hospitaler - Kontorer - Statslige bygninger - Vejbelysning - (Lufthavn) Husholdninger - Parcelhuse - Etagebyggeri Nedenfor er væsentlige energispareindsatser og aktører for hver af ovenstående hovedsektorer i hovedstadsregionen beskrevet. 3.1 Indsatser vedr. produktion & landbrug Virkemiddel Energiselskabernes energispareindsats Kommentar Virker fornuftigt i større virksomheder, men projekter med tilbagebetalingstider over 2-3 år realiseres sjældent I mindre virksomheder (mindre end 20 ansatte) har virkemidlet relativt begrænset effekt, da det ikke er omkostningseffektivt for energiselskaberne at besøge disse. I større landbrug bliver der ligeledes gjort brug af ordningen. EMO for bygninger Hovedaktører er DONG, HMN m.fl. herunder private rådgivere Lovpligtig ordning angår kun kontorbygninger og ikke produktionslokaler, hvor der ofte er mange nemme forbedringspotentialer (porte, tætning, ovenlys osv.). Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 19

Ordningens gennemslagskraft vurderes meget begrænset i produktionserhverv, da virksomhederne ikke realiserer projekter med lange tilbagebetalingstider (som er typisk for bygninger). VE til proces Energistyrelsen administrerer ordningen og EMO-konsulenter udfører arbejdet. Energistyrelsens ordning angår investeringstilskud til at omstille procesenergiforbrug fra fossile brændsler til VE. Ordningen har endnu haft relativt begrænset gennemslagskraft, men lægger op til en vis form for energieffektivisering. Også muligheder for fjernvarmeproduktion er omfattet af tilskudsordning. I større landbrug er der realiseret relativt mange projekter. Kommunale energisparenetværk Private rådgivere samt landbrugets rådgivningscentre er aktører. Flere kommuner har etableret lokale erhvervsnetværk, hvor virksomheder inviteres til netværksmøder og coaches om energispareindsats (hjælp til selvhjælp). Eksempler på sådanne kommunale netværk kan findes i Gladsaxe og Furesø kommuner samt i regi af Vestforbrænding. Kedeleftersynsordning m.m. Netværk bruges først og fremmest af mindre virksomheder. Lovpligtigt sikkerhedsordning for større kedelanlæg. Angår i begrænset omfang kedelvirkningsgrad. Tilsvarende serviceordninger findes for køleanlæg, medens de fleste virksomheder har almindelige serviceordninger på mange andre områder (ventilation, trykluft osv.). Ecodesignkrav til belysningsudstyr, kølefryseudstyr (på vej), ventilationsaggregater, kontorudstyr, skærme og ventilatorer m.m. Aktører er først og fremmest certificede installatører. Lovpligtige krav, der fjerner de mindst energieffektive produkter fra markedet. Vil give besparelser ved udskiftning af udstyr. Besparelseseffekten kan øges hvis udskiftninger/indkøb baseres på fremtidige mindstekrav og effektivitets- benchmarks. Overlap med energimærkning. Ift. produktionserhverv angår ordningen en relativt lille del af virksomhedernes energiforbrug. Udnyttelse af det fulde potentiale vil kræve, at der skabes opmærksomhed om besparelsesmulighederne. Lovpligtig ventilationseftersynsordning (LVE) Aktører er delvist EU, delvist Energistyrelsen, som i Danmark forstår udmøntningen af ordningen. Angår kun kontorbygninger og ikke ventilationsanlæg i produktionsområder. Ordning når rent teknisk ikke i bund med muligheder for EE. Rådgivning til landbrug Miljøtilsyn Fjernvarmekonverteringer Installatører varetager aktiviteter og Energistyrelsen administrerer ordningen. Landbrugets rådgivningscentre varetager en række rådgivningsfunktioner overfor landsbrugsvirksomheder, herunder rådgivning om energiforhold, VE m.m. Enkelte kommuner er begyndt at bruge miljøtilsynsførende som ambassadører for energispareindsats. Eksempler er Gladsaxe. Udbygning af fjernvarmenet i erhvervsområder. Samtidig energieffektivisering i form af at dårlige kedelanlæg fjernes og at der samtidigt sker en gennemgang af varmeanlæg og ventilation. Overskudsvarme Eksempel på aktører er Gladsaxe Fjernvarme. Enkelte fjernvarmeselskaber er begyndt at afsøge muligheder 20 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

for udnyttelse af industriel overskudsvarme i virksomheder til fjernvarmeformål. Lovpligtige energisyn Eks. på aktører er Vestforbrænding, Gladsaxe Fjernvarme, VEKS, HOFOR m.fl. Ny lovpligtig energisynsordning for større virksomheder iht. EUdirektiv. Angår både produktion, privat kontor og transportvirksomheder af en vis størrelse. Energisyn angår både produktion, bygning og tranport. PSO-ordning Information Energistyrelsen er ansvarlige for ordningen og certificerede energisynskonsulenter forstår gennemførsel af energisynene. Ny aftaleordning mellem Energistyrelsen og el-intensive virksomheder, hvor der opnås rabat på PSO-afgift, hvis der indføres energiledelse iht. ISO50001. Sparenergi.dk - information, vejledninger, cases og værktøjer om belysning, ventilation. køl/frys mv.. Klimakompasset tjekliste til mindre butikker med madvarer (udarbejdet af DI og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) er på Energistyrelsens hjemmeside Generelt svært at vurdere effekten, men information efterspørges i et vist omfang (uvildige tjeklister af høj kvalitet). Dansk Industri Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen er ansvarlige for ovennævnte kanaler. Netværk om energispareindsatser Tabel 13. Energispareindsatser og aktører i hovedstadsregionen relateret til Produktion. 3.2 Indsatser vedr. H&S og offentlig service Energiselskabernes energispareindsats EMO for bygninger Virker i større bygninger, for eksempel butikskæder og butikscentre, mens mindre, enkeltstående forretninger eller kontorer ikke er i fokus. Hovedaktører er DONG, HMN m.fl. hertil private rådgivere. Lovpligtig ordning angår kun kontorbygninger og ikke produktionslokaler, hvor der ofte er mange nemme forbedringspotentialer. Ordningens gennemslagskraft vurderes meget begrænset i H&S, da virksomhederne ikke realiserer projekter med lange tilbagebetalingstider (som er typisk for bygninger) EMO-konsulenter er aktører på området. Lovpligtig ventilationseftersynsordning (LVE) Ordningen angår regelmæssige tjek af større ventilationsanlæg (>5 kw). Ordningen vurderes at have meget lille gennemslagskraft og kan suppleres med andre tiltag rent teknisk. Energitjenesten Eco-design Installatører er aktører på området. Grøn butik-ordning samt energitjek i mindre virksomheder Lovpligtig ordning ang. minimums-virkningsgrader for visse energiforbrugende apparater. Ordningen er indirekte (virksomhederne skal ikke gøre noget). For visse produktgrupper for eksempel kølemontre forventes effektivitets-krav ikke at blive særligt vidtgående set med danske Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 21

Fjernkøling Netværksaktiviteter Information øjne. Aktører er delvist EU, delvist Energistyrelsen, som i Danmark forstår udmøntningen af ordningen. Visse aktiviteter ift. kontor Etablering af netværk og energitjekaktiviteter for fremme af energispareindsats. Københavns Kommune v./grønne Erhverv er et eksempel på sådanne initiativer Gladsaxes netværk KlimaKlar ligeledes. Sparenergi.dk - information, vejledninger, cases og værktøjer om belysning, ventilation. køl/frys mv.. Energiselskaberne energispareindsats Myndighedskrav: Ecodesignkrav til belysningsudstyr, pumper, ventilatorer mv. Klimakompasset tjekliste til mindre butikker med madvarer er på Energistyrelsens hjemmeside Generelt svært at vurdere effekten, men information efterspørges i et vist omfang (uvildige tjeklister af høj kvalitet). Forsyningsvirksomheder Virker ift. enkelte segmenter, for eksempel vandforsyning og renseanlæg. En række forsyningsvirksomheder må ikke indrapportere besparelser fra egne produktionsanlæg. Lovpligtige krav, der fjerner de mindst energieffektive produkter fra markedet. Vil give besparelser ved udskiftning af udstyr. Besparelseseffekten kan øges hvis udskiftninger/indkøb baseres på fremtidige mindstekrav og effektivitets- benchmarks for pumper mv.. Tabel 14. Energispareindsatser og aktører i hovedstadsregionen relateret til H&S og offentlig service. 3.3 Indsatser vedr. kommuner (og offentlige bygninger) Energiselskabernes energispareindsats EMO for bygninger Virker i større bygninger mens mindre bygninger ikke er i fokus. Hovedaktører er DONG, HMN m.fl. hertil private rådgivere. Lovpligtig ordning for kontorbygninger og skoler. Ordningens gennemslagskraft vurderes at være rimelig i den offentlig sektor og mange kommuner arbejder systematisk med at omsætte energimærker til energihandlingsplaner. ESCO Indkøb Lovpligtig ventilationseftersynsordning (LVE) Energistyrelsen er ansvarlige for ordningen og EMO-konsulenter er udførende. Flere kommuner og regioner arbejder med ESCO-koncepter ift. at realisere energibesparelser. Angår først og fremmest bygninger og faste installationer ikke proces. Siemens, Schneider m.fl. er aktører på området. Energistyrelsen indkøbsvejledning for it-udstyr m.m. følges af visse kommuner. Mange bruger den dog ikke og indkøb kan have energi- og bæredygtigheds-fokus på mange andre områder. Ordningen angår regelmæssige tjek af større ventilationsanlæg (>5 kw). Ordningen vurderes at have en vis gennemslagskraft og kan suppleres med andre tiltag rent teknisk. Information Energistyrelsen er ansvarlige for ordningen og uddannede installatører udfører ventilationstjek. Sparenergi.dk - information, vejledninger, cases og værktøjer om belysning, ventilation. køl/frys mv.. Generelt svært at vurdere effekten, men information efterspørges i et vist omfang (uvildige 22 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

Aftale mellem kommuner og regioner om energibesparelser/energieffektive indkøb (usikker på status for aftalen). Fjernkøling SKI (bruger primært ENS indkøbsanbefalinger) Eco-design tjeklister af høj kvalitet). Kommuner og regioner arbejder med energieffektive indkøb, men det vurderes, at der kan opnås yderligere besparelser ved en fokuseret indsats ikke mindst ved udskiftning af LEDbelysning. Visse aktiviteter udføres af fjernvarmeselskaber. Indkøbskrav er oftest en udmøntning af Energistyrelsens indkøbskrav. Sætter krav ift. pumper, ventilation, belysning) og energimærkning Hospitaler Energiselskabernes energispareindsats Ift. hospitaler virker ordningen godt. Procesenergi adresseres dog kun begrænset i eksisterende indsats og kan sættes i fokus. ESCO Lovpligtig ventilationseftersynsordning (LVE) Adfærd er et begrænset fokusområde. Ift. hospitaler er der påbegyndt et ESCO-projekt på Hvidovre hospital medens hovedstadsregionens øvrige hospitaler forholder sig afventende. Aktører er Siemens, Schneider m.fl. Ordningen angår regelmæssige tjek af større ventilationsanlæg (>5 kw). Ordningen vurderes at have en vis gennemslagskraft og kan suppleres med andre tiltag rent teknisk. Eco-design Energistyrelsen er ansvarlige for ordningen og certificerede installtører udfører ventilationsgennemgange. Sætter krav ift. pumper, ventilation, belysning) og energimærkning EU hhv. Energistyrelsen er ansvarlige for udvikling og implementering af lovgivningen. Vejbelysning Vejbelysning Udendørsbelysning Eco-design Etablering af LED-løsninger. Københavns Kommune er langt. DOLL projektet har erfaringer. Parkeringsområder og offentligt områder. DONG har visse aktiviteter, men ejer også installationer i mange kommuner. Kommende krav if.t kviksølvlamper. EU og Energistyrelsen forestår ordningen. Statslige bygninger Myndighedskrav statens institutioner Fjernvarmeinstallationer SKI Moderniseringsstyrelsen og rammeaftaler Cirkulære om energieffektivisering af statens institutioner. Krav om indkøb af energieffektive produkter og tjenesteydelser (produkterne skal være i den bedste energiklasse, overholder Energy Star Specifikationer eller opfylde referenceværdier i ecodesignforordninger). Kravene gælder kun for store udbud. Det vurderes at der er et stort uudnyttet potentiale ikke mindst ved udskiftning af belysning til LED og indenfor kontorudstyr. HOFOR kører fjernaflæsningsprojekt ift. at identificere dårlig afkøling og dermed dårlige installationer Indkøbskrav Tabel 15. Energispareindsatser og aktører i hovedstadsregionen relateret til Kommuner (og offentlige byg.). Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 23

3.4 Indsatser vedr. husholdninger Parcelhuse Energiselskabernes besparelsesindsats Ecodesignkrav til en lang række produkter Energimærkning af hårde hvidevarer, belysning, tv mv. Energistyrelsen og energiselskaber, herunder information på sparenergi.dk Meget begrænset effekt på elforbrug for små forbrugere Lovpligtige krav der fjerner de mindst energieffektive produkter fra markedet. Medvirker til at transformere markedet og giver besparelser efterhånden som apparaterne udskiftes. EU og Energistyrelsen er ansvarlig for udvikling hhv. implementering af lovgivningen. Stor effekt da energimærkningen fremmer udbud af mere energieffektive produkter og forbrugerne køber ind efter mærkningen. Der er dog stadig et uudnyttet potentiale. Energistyrelsen har selv været ansvarlige for dette område. Øger opmærksomheden omkring besparelsesmuligheder herunder energimærkningen (svært at vurdere effekt) Etagebyggeri fællesanlæg Energiselskabernes besparelsesindsats (primært information) Ecodesignkrav til belysning og ventilation. Energimærkning af belysningsudstyr og ventilationsaggregater Energistyrelsen og energiselskaber, herunder information på sparenergi.dk Information Begrænset effekt på elforbrug for små forbrugere. Kan have en vis effekt i store boligforeninger. Lovpligtige krav der fjerner de mindst energieffektive produkter fra markedet. Vil give besparelser ved udskiftning af udstyr. Besparelseseffekten kan øges hvis udskiftninger/indkøb baseres på fremtidige mindstekrav og effektivitets- benchmarks. Overlap med energimærkning. EU hhv. Energistyrelsen er ansvarlige for udvikling og implementering af ordningen. Stort potentiale ved at vælge energieffektivt udstyr. Ikke mindst indenfor belysning, hvor skift til LED kan give store besparelser. Udnyttelse af det fulde potentiale vil kræve, at der skabes opmærksomhed om besparelsesmulighederne Øger opmærksomheden omkring besparelsesmuligheder herunder energimærkningen (svært at vurdere effekt) Sparenergi.dk - information, vejledninger, cases og værktøjer om varmeanlæg, belysning, mv.. Generelt svært at vurdere effekten, men information efterspørges i et vist omfang (uvildige tjeklister af høj kvalitet). Etagebyggeri boliger Energiselskabernes besparelsesindsats Begrænset effekt på elforbrug for små forbrugere Ecodesignkrav til en lang række produkter Energimærkning af hårde hvidevarer, belysning, tv mv. Energistyrelsen og energiselskaber, herunder information på sparenergi.dk Lovpligtige krav, der fjerner de mindst energieffektive produkter fra markedet. Medvirker til at transformere markedet og giver besparelser efterhånden som apparaterne udskiftes. Stor effekt da energimærkningen fremmer udbud af mere energieffektive produkter og forbrugerne køber ind efter mærkningen. Der er dog stadig et uudnyttet potentiale. Øger opmærksomheden omkring besparelsesmuligheder herunder energimærkningen (svært at vurdere effekt) Tabel 16. Energispareindsatser og aktører i hovedstadsregionen relateret til Husholdninger. 24 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

4 Fremtidige indsatsområder Der er gennem analyse af de nuværende indsatsområder og erfaringer fra energispareindsatsen generelt fundet frem til en række fremtidige og mulige indsatsområder i hovedstadsregionen, hvilket beskrives i det følgende med angivelse af relevans, størrelsesorden af potentiale samt mulige aktører. Indsatserne er i første omgang beskrevet isoleret, idet der i det efterfølgende kapitel 5 gives en bredere fremstilling af indsatser og virkemidler således som disse tænkes koordineret med indsatser vedr. klimaskærm som beskrevet af SBi. 4.1 Ventilationstjek A-Z Ventilationsanlæg rummer store besparelsespotentialer i alle sektorer (skoler, hospitaler, produktion osv.) og de eksisterende ordninger (LVE) virker kun i meget begrænset omfang. Desuden angår ordningerne kun en del af energisparepotentialet. For eksempel udfordres luftskiftekrav ikke som led i de bestående aktiviteter. En forceret indsats med høj kvalitet vil kunne realisere meget væsentlige besparelsespotentialer både på el- og varmeområdet. Området har væsentligt opmærksomhed pga. indeklimaforhold, hvilket i stor udstrækning stiller krav om brug af kvalificeret viden på området. Den tidligere VENT-ordning kan delvist give inspiration men skal nok kombineres med andre virkemidler ift. at få volumen i resultater. Forbrugsstørrelse: Ventilationsanlæg bruger i hovedstadsregionen skønsmæssigt et elforbrug omkring 1.000 TJ/år såvel som at et betydeligt varmeforbrug er relateret til drift af ventilationsanlæg. Dertil et kølebehov i den mere moderne del af byggeriet. Teknisk energisparepotentiale: Der er et energisparepotentiale på op mod 20% af elforbruget (200 TJ/år) foruden et varmebesparelsespotentiale på mindst det dobbelte. Samlet af størrelsesordenen > 500 TJ/år i hovedstadsregionen. Aktører og grænseflader: Eksisterende aktører (installatører) kan bruges bredere og bedre, men det er en stor udfordring at realisere et sådant kompetenceløft og supplerende virkemidler skal til. Indsatsen kan gennemføres isoleret, men også sammentænkes med gennemgang af varmeanlæg og klimaskærme generelt, se nedenfor. Energistyrelsen bør kontaktes ift. planer på området og evt. koordinering af fremtidige indsatser. Eksisterende aktiviteter har kun fat i en meget lille del af potentialet. 4.2 LED-belysning A-Z Der er potentialer for at anvende LED i alle sektorer, men specielt inden for butikker er besparelsespotentialer stort pga. nuværende brug af halogenpærer (hvor substitution af lysstofrør med LED sparer noget mindre). Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 25

Det er endnu et teknisk vanskeligt indsatsområder (farve, spredning m.m.) forstået således at slutbrugerne har svært ved at orientere sig og vælge de rigtige løsninger såvel om leverandørrådgivning mange steder betragtes som utroværdig. Med den rette rådgivning er der mange potentialer at realisere. Indsatsen har væsentlige grænseflader til vedligehold (mindre udskiftning af lyskilder) samt indeklima (behov for køling i butikker mindskes om sommeren). Forbrugsstørrelse: Belysningsanlæg i større bygninger (H&S, produktion, offentlige bygninger) bruger skønsmæssigt af størrelsesordenen 3.000 TJ/år i hovedstadsregionen. Teknisk energisparepotentiale: Gennemsnitligt vurderes energisparepotentialet på tværs af teknologier og anvendelser (halogen hhv. lysstofrør) at være af størrelsesordenen 50% pga. overvægt af H&S-virksomheder svarende til et samlet energisparepotentiale af størrelsesordenen 1.500 TJ/år. Aktører og grænseflader: Mange leverandører er aktive på området, men der ønskes en uvildig indsats. Ikke så mange grænseflader til andre aktiviteter, men Energistyrelsen kan have planer på området. Eksisterende aktiviteter har kun fat i en meget lille del af potentialet. 4.3 Renovering af varmeanlæg i mindre erhverv Mange varmeanlæg er dårligt vedligeholdt, dårligt styret m.m. En samlet pakke med isolering, styring, ventilation, cirkulation, overskudsvarme, tjek af klimaskærm (porte, ovenlys, tætning m.m.) osv. kunne iværksættes og det vil være relativt effektivt at få en dygtig specialist til at lave en renoveringsplan i en konkret virksomhed. Forbrugsstørrelse: Varmeanlæg inden for privat og offentligt erhverv bruger i alt 22.000 TJ/år, hvoraf 25% er i større virksomheder med fornuftig effektivitet. Det vil sige at indsatsen angår anlæg med et samlet varmebehov af størrelsesordenen 15.000 TJ/år. Teknisk energisparepotentiale: Der vurderes at være et besparelsespotentiale på 10% eller svarende til af størrelsesordenen 1.500 TJ/år. Aktører og grænseflader: Fjernvarmeselskaber kunne bære indsats som led i at de kender forsyningsforhold lokalt og generelt har behov for at indrapportere besparelser. Der er væsentlige grænseflader til drift af ventilationsanlæg og optimering af disse som beskrevet andet steds, herunder også udbedring af de værste tab i klimaskærm. Eksisterende aktiviteter har kun fat i en meget lille del af potentialet. 4.4 Energitjek mindre virksomheder (ipad, netværk, fjernaflæsning, fælles markedsføring) Der er et stort energisparepotentiale, men det er en gordisk knude at få hul på området. Forskellige udviklingstiltag er på vej (fjernrådgivning, fjernaflæsning m.m.) 26 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

Kræver bred netværksindsats og aktivering af miljøttilsynsførende i markedsføring såvel som kampagner fra Energistyrelsen m.m. Potentialer overlapper delvist med 1-3. Fordelen ved 1-3 er at de er meget målrettede, hvilket er attraktivt for virksomheder i både den private og offentlige sektor. Forbrugsstørrelse: Mindre virksomheder (mindre produktion samt konto og butikker) bruger samlet el og varme af størrelsesordenen 10-15.000 TJ/år. Teknisk energisparepotentiale: Af størrelsesordenen 10% som gennemsnit eller svarende til 1.500 TJ/år. Aktører og grænseflader: Flere tilsvarende aktiviteter er så småt i gang i flere af hovedstadsområdets kommuner koncept skal udvikles på tværs af erfaringer og pakke af virkemidler skal supplere. Eksisterende aktiviteter har kun fat i en meget lille del af potentialet. 4.5 Udendørs- og vejbelysning Der vurderes at være et stort samlet teknisk potentiale, hvoraf kun en del er realiseret af få forgangskommuner. Besparelsespotentialet må samlet være stor trods begrænset udbytte for den enkelte installation vanskeligt af forudse teknologisk udvikling på området og det vil kræve grundig erfaringsindsamling at planlægge en indsats. Der er en del erfaringer med vejbelysning fra København, Albertslund og Frederikssund samt Doll projektet. Der opnås reduktion af CO2 på 50-80%. Men også behov for aktion da EU-krav udfaser lyskilder som kviksølvs-gadelamper (krav har virkning nu). Både København og Høje Taastrup har cases om vejbelysning. Forbrugsstørrelse: Vejbelysning udgør godt 1% af det samlede energiforbrug i Danmark eller af størrelsesordenen 380 GWh/år. Det skønnes at af størrelsesordenen 25% af dette forbrug ligger i hovedstadsregionen eller svarende til ca. 100 GWh/år (1368 TJ/år). Teknisk energisparepotentiale: Der skrives generelt om op mod en halvering måske et realistisk potentialer er omkring 500 TJ/år. Aktører og grænseflader: Der sker en del på området i forvejen både under CEICAD-programmet og i regi af leverandører og energiselskaber. 4.6 Finansiering af projekter med længere tilbagebetalingstid (> 2 år) i erhverv mv. Specielt i erhverv realiseres mange energispareprojekter ikke trods attraktive tilbagebetalingstider < 5 år. Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 27

Finansieringsordninger kan i et vist omfang overkomme barrierer og kan kombineres med en samtidig forceret indsats ift. at realisere visse typer af løsninger, for eksempel på varmepumpeområdet m.m. Der vil være en tendens til at kun større projekter kan realiseres, hvorfor finansieringsordninger som generelt virkemiddel nok kun vil være relevant i større virksomheder. I mindre virksomheder skal finansieringen følge med den tekniske løsning. Se bilag B for en oversigt over større virksomheder i hovedstadsregionen. Forbrugsstørrelse: Større virksomheder inkl. servicefag (større kontor) har et samlet energiforbrug i regionen af størrelsesordenen 20.000 TJ/år. Teknisk energisparepotentiale: Det vurderes, at den andel af energiforbruget som kan spares og ikke realiseres pga. lange tilbagebetalingstider angår ca. 5% af forbruget eller ca. 1.000 TJ/år. Aktører og grænseflader: Der er en grænseflade til energiselskabernes energispareindsats såvel som private aktørers indsats. Inden for kontor er der udbredt tendens til ejer/lejer-problematik. Mange andre barrierer er i spil ift. en sådan indsats. 4.7 VE til proces Energistyrelsen har iværksat tilskudsordning i 2014 og der vurderes at være en række muligheder i større og mellemstore erhverv samt i landbrugsvirksomheder muligheder som har lang udsigt til realisering pga. kapitalknaphed og manglende risikovillighed. En finanseringsordning vil i et vist omfang kunne realisere sådanne konverteringer og realisere væsentlige CO2-besparelser. Se bilag B for en oversigt over større virksomheder i hovedstadsregionen. Forbrugsstørrelse: Det samlede termiske og fossile procesenergiforbrug i hovedstadsregionen er af størrelsesordenen 3.900 TJ/år. Teknisk energisparepotentiale: Det tekniske energisparepotentiale er forsvindende lille da konverteringen i sig selv ikke giver besparelser. Varmepumper som også er omfattet af ordningen vil typisk få bedre tilskud under Energispareaftalen. Men ofte har VE-projekter en grænseflade til fjernvarmeområdet og energisparepotentialer dér i og med kondenseringsvarme fra afbrænding af træflis kan afsættes til fjernvarmeformål (hvilket kan indberettes som energibesparelse under Energispareaftalen). Best-case kan 5-10% af brændselsformruget anvendes til fjernvarmeformål (2-400 TJ/år), hvilket i hovedstadsregionen dog vil være fordelt på rigtig mange virksomheder. Aktører og grænseflader: Der vurderes muligheder for at lave partnerskaber mellem energiselskaber, finansieringsselskaber og private virksomheder om realisering af disse potentialer. 28 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

4.8 Lokalplanskrav nye virksomheder, bygninger og butikker (indkøb, projektering, forsyning) Mange effektiviseringsmuligheder overses når der planlægges nye butikker, kontorer, erhvervsaktiviteter eller ombygninger af sådanne. Man kan forestille sig at lokale plangrund kunne kræve en energibevidst adfærd i og med business casen ved at gøre dette er attraktiv. Man kan for eksempel undre sig over hvorfor Føtex i Birkerød netop har etableret nye kølemontre uden låger. Forbrugsstørrelse: Det er svært at vurdere omfanget af nybyggeri og nyanlæg i hovedstadsregionen, men antages det at 10% af bygningsmassens processer og apparater udskiftes hvert år, så sker der nyanlæg af energiforbrug af størrelsesordenen 1.400 TJ/år ( proces og apparater ). Teknisk energisparepotentiale: Der kan erfaringsmæssigt opnås besparelser på op mod 20-30% ved nyanlæg svarende til af størrelsesordenen 3-500 TJ/år. Aktører og grænseflader: Der skal erfaringsmæssigt uvildige aktører til at drive indsatser af denne karakter da byggeriets parter har mange andre interesser at varetage. 4.9 Indkøbspolitikker i offentlig sektor inkl. hospitaler En samlet og massiv indsats på dette område kan dække områder som eco-design-direktivet ikke dækker (for eksempel medicoteknisk udstyr) samt skærpede indkøb ift. eco-designkrav (for eksempel kølemontre). Forbrugsstørrelse: Energiforbruget til proces og apparater i den offentlige sektor udgør af størrelsesordenen 2-3.000 TJ/år, hvoraf skønsmæssigt 10% udskiftes hvert år altså en udskiftningsrate svarende til 2-300 TJ/år. Teknisk energisparepotentiale: Potentialet forventes at være 20-30% eller svarende til 40-60 TJ/år TJ/år, hvoraf noget dog realiseres via Energistyrelsens indkøbsvejledninger m.m. Der vurderes dog at være et betydeligt potentiale i at forbedre metoder, udbudskrav/formuleringer m.m. på området for eksempel inden for hospitaler, hvor der er gjort en del metodemæssige erfaringer men ikke iværksat egentlige pilot- og udviklingsprojekter. Aktører og grænseflader: Der er et komplekst landskab af aktører Energistyrelsen, POGI, SKI, indkøbsafdelinger og tværregionale medicotekniske afdelinger. Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 29

4.10 Forceret it-indsats offentlig og privat kontor m.m. Dette er et stort og stigende energiforbrugsområde i hovedstadsregionen og en indsats kan dækker både indkøb og adfærdsrelaterede aktiviteter såvel som serverkonsolidering. Forbrugsstørrelse: Det vurderes, at it udgør af størrelsesordenen 15-20% af elforbruget i kontor- og servicefag, der samlet står for et energiforbrug omkring 7.700 TJ/år i hovedstadsregionen. Det vil sige 1.000 1.500 TJ/år. Teknisk energisparepotentiale: Det vurderes at besparelsespotentialet ved indkøb af godt it-udstyr og gennemførsel af adfærdskampagner og serverkonsolideringer er på op mod 20% af forbruget eller af størrelsesordnen 2-300 TJ/år. Aktører og grænseflader: En del af potentialet forsøges realiseret via eco-design krav og Energistyrelsens indkøbsvejledning, herunder SKI-aktiviteter. Men den løbende teknologiske udvikling betyder, at der tilbagevendende er nye potentialer at realisere. 4.11 Forceret fjernvarmeudskiftning/udbygning/konvertering Der sker i flere områder en udbygning af fjernvarmenettene og mange virksomheder kan i et vist omfang bruge fjernvarme til procesformål (ud over rumvarme), Der er forskellig tradition for at sikre tilslutning af private virksomheder fra område til område og det er erfaringen af mange virksomheder i sidste ende ikke konverteres. Forbrugsstørrelse: Produktionserhvervs samlede termiske, fossile energiforbrug er ca. 4.000 TJ/år, hvoraf skønsmæssigt 20% er til rumvarmeformål eller ca. 3.000 TJ/år. Teknisk energisparepotentiale: Udover konverteringsgevinsten (CO2) opnås der ved konverteringen ofte en energibesparelse som følge af reducerede kedeltab skønsmæssigt 10% af forbruget eller ca. 300 TJ/år såfremt alle virksomheder konverteres. Det er tvivlsom om alle virksomheder i sidste ende ligger tæt nok på fjernvarmenet til at en konvertering kan betale sig, men størstedelen af virksomhederne i bilag A vil have muligheden og der er mange eksempler på virksomheder, som har delvis fjernvarmekonvertering til rumvarme, men ikke har udnyttet mulighederne på procesområdet. Aktører og grænseflader: Det er først og fremmest fjernvarmeselskaberne som er relevante aktører i en sådan indsats. 4.12 Køletjek i H&S-sektoren og mindre erhverv Der findes mange små og ikke særligt effektive eller velvedligeholdte køleanlæg i H&S samt mindre erhverv. En gennemgang og renovering af disse kan effektivisere anlæggene betydeligt. Forbrugsstørrelse: Skønsmæssigt 10% (20% i butikker og meget mindre i kontor) af elforbruget i offentlig og privat service (12.515 TJ/år) eller ca. 1.250 TJ/år. 30 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

Teknisk energisparepotentiale: I gennemsnit kan anlæg effektiviseres 15% eller samlet 200 TJ/år. Aktører og grænseflader: Der er forskellige eksisterende ordninger og overordnet set er en barriere at der skal investeres penge for at opnå forbedringerne, hvilket specielt i butikssegmentet har været en stor udfordring gennem finanskrisen. 4.13 Målrettet indsats for husholdninger med stort forbrug Elforbrug i husholdningen udgør en stor andel af energiforbruget og der er fortsat et stort potentiale for at effektivisere på mange fronter. Men det er et svært området pga.at elforbruget er fordelt på mange små forbrugere og mange apparater. Som det ses i figur 6 forventes elforbruget til husholdningsapparater at stige betydeligt selv på den korte bane. Figur 6. Forventet udvikling i elforbrug til husholdningsapparater i Danmark /5/. I Danmark forventes elforbruget til husholdningsapparater således at stige fra ca. 31 PJ/år i 2012 til 36 PJ/år i 2025 eller ca. 15%. Visse husholdninger bruger ekstraordinært meget elektricitet og udpegning af sådanne storforbrugere ved samkøring af data vil kunne afdække særlige indsatser. Forbrugsstørrelse: Elforbruget i husholdninger udgør 9.649 TJ/år i hovedstadsregionen og skønsmæssigt vil op mod 1.000 TJ/år blive anvendt i husholdninger med særligt høje forbrug. Teknisk energisparepotentiale: Det vurderes at de særlige husholdninger kan spare 20% eller 200 TJ/år. Aktører og grænseflader: Energiselskaber kan udpege særlige forbrugere i deres kundedatabaser og generelt giver nye elmålere mulighed for at se langt mere på data. Skal koordineres med en indsats på naturgas/varmeforbrug. Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 31

4.14 Big Data Der sker en betydelig udvikling indenfor energimålere, opsamling og samkøring af energidata og der forventes at være store energisparemuligheder ved at samkøre data og analysere afvigelse i energiforbrug dels ved benchmarking mellem forbrugere, dels ved bruge af timeværdier for energiforbrug hos den enkelte forbruger. Et igangværende pilotprojekt har således vist at det er relativt nemt at identificere de 10-20% af forbrugerne som har væsentlige merforbrug af energi og som derfor berettiger en særlige opmærksomhed og energispareindsats. Benchmarking og fjernaflæsning forventes relevante i alle sektorer indenfor erhverv, kontor, husholdning osv. Forbrugsstørrelse: Det vurderes 5% af forbrugerne bruger 10% af energiforbruget. Teknisk energisparepotentiale: Måske 20% blandt de værste se ovenfor. Aktører og grænseflader: Grønne Erhverv i Københavns Kommune er i gang med et projekt og Høj Tåstrup Kommune er ligeledes i gang med et data -projekt. 32 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

5 Aktioner og virkemidler Der gives i dette kapitel anbefalinger til de tiltag hovedsregionen skal fokusere på ift. at realisere væsentlige energibesparelser inden for proces og apparater. Tiltagene er beskrevet angående teknisk indhold og områder, reduktionspotentialer samt virkemidler som forventes at skulle i spil for at realisere visse dele af de tekniske potentialer. I vurderinger af mulige effekter indgår en række erfaringsbaserede skøn over hvilke effekter der kan forventes opnået på kort såvel som længere sigt. Tiltagene er beskrevet således som de tænkes udformet koordineret med klimaskærmsfokus som beskrevet af SBi. 5.1 LED i Erhvervs- og servicevirksomheder Der er inden for flere sektorer både i butikker og kontorer - en betydelig energibesparelse ved at introducere LED-løsninger, og en samlet koordineret indsats må forventes at kunne realisere betydelige og relativt omkostningseffektive energisparepotentialer. Region Hovedstadens rolle kan være at prikke hul på markedet via pilot- og demonstrationsprojekter og understøtte markedsføringen af sådanne nye løsninger over en længere tidshorisont. En forceret indsats kan skabe en udvikling, der ellers ville være mange år under vejs men som på et tidspunkt forventes at vil være selvbærende. CO2-reduktionspotentiale: Det samlede belysningsforbrug i H&S og offentlige bygninger udgør af størrelsesordenen 3.000 TJ/år. Besparelsespotentialet udgør omkring 50 % af det nuværende energiforbrug eller svarende til af størrelsesordenen 1.500 TJ/år. Dette svarer til ca. 5 % af hovedstadsregionens samlede elforbrug. Virkemidler: Der skal i opstartsfasen etableres en vidensbase, som på uvildig vis og med høj faglig kvalitet udvikler relevante løsninger ift. målgruppernes forskellige delsegmenter. Visse af disse løsninger findes allerede i brug hos slutbrugerne, men supplerende pilot- og demonstrationsprojekter skal realiseres og en form for uvildig rådgivningsfunktion skal etableres i opstartsfasen. Der skal udarbejdes cases for relevante demonstrationsprojekter og informeres om disse gennem trykte medier, erhvervsnetværk m.m. Herunder skal brede fordele belyses (vedligehold, arbejdsmiljø). Der skal evt. etableres en finansieringsordning for de butikker/slutbrugere som ikke umiddelbart kan finde penge til nye og bedre løsninger og som stadig kan opnå et positivt cash-flow. Økonomi og vækstpotentiale Region Hovedstaden skal som driver af en indsats afsætte et budget på 2 mio. kroner om året til de første 5 år og efterfølgende vurdere, hvilken yderligere indsats, der er nødvendig. Markedsgennemtrængningen forventes at være lav i starten måske 1-2% af besparelsespotentialet (1.500 TJ/år) om året, eller 20-30 TJ/år (5-7 mio. kwh/år). Dette giver en omkostningseffektivitet af størrelsesordenen 0,30-0,50 kr./kwh/år og en samlet besparelse på 100-150 TJ/år efter 5 år. Dette svarer til en CO2-fortræning af størrelsesordenen 15.000 ton/år efter en 5-årig indsats. Et realiseret besparelsespotentiale på 5-7 mio. kwh/år svarer til at mellem 100 og 500 slutbrugere konverterer til LED-løsninger om året, hvilket vil kræve en del aktiviteter og herunder gennemgang af et noget større antal butikker/kontorer inkl. opstilling af beslutningsgrundlag. Der forventes en væsentlig positiv beskæftigelsesmæssig effekt for installatører og leverandører. Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 33

Implementering og aktører: Det vurderes at uvildighed er afgørende i startfasen og at Region Hovedstaden sammen med kommunerne skal stå for udvikling og indsatsen i de første år. På 5-års sigt vil markedet kunne bære udviklingen selv. Der er mulighed/behov for at koordinere med DOLL-projektet såvel som Energistyrelsen forventes at ville iværksætte aktiviteter på området sidstnævnte dog uden af have ressourcer til en bred indsats. 5.2 LED til vejbelysning Der pågår allerede mange væsentlige aktiviteter ift. at energieffektivisere vejbelysningsområdet og det bør vurderes, om der er behov for at koordinere og accelerere indsatsen på tværs af hovedstadsregionen yderligere, herunder hvilke konkrete barrierer, der skal søges overvundet. CO2-reduktionspotentiale: Det samlede forbrug til vejbelysning i hovedstadsregionen er af størrelsesordenen 100 GWh/år. Besparelsespotentialet ved at skift til LED udgør omkring 50 % af det nuværende energiforbrug eller af størrelsesordenen 50 GWh/år (ca. 700 TJ/år). Dette svarer til godt ½ % af hovedstadsregionens samlede elforbrug, hvoraf en del må forventes at komme af sig selv gennem igangværende aktiviteter. Desuden pågår der på EU-niveau udfasning af kviksølvlampe, hvilket på sigt vil give en vis free-rider -effekt Skønsmæssigt vil 20% af potentialet over en 5-årig periode kunne realiseres ved en ekstraordinær indsats svarende til 10 GWh/år (ca. 140 TJ/år). Virkemidler: Der skal etableres en tværkommunal arbejdsgruppe med henblik på at afdække områder hvor en ekstra indsats kan gøre en forskel. Dette skal ske med afsæt i DOLL-projektet og igangværende initiativer på vejbelysningsområdet. Specielt skal det forhold at DONG Energy i dag ejer vejbelysningsanlæg i mange kommuner drøftes, da dette vurderes at udgøre en barriere ift. at gennemføre en forceret udskiftning til LED-lyskilder. Flere kommuner ligger således i forhandling med DONG Energy om tilbagekøb af vejbelysningsanlæg, hvilket DONG Energy er modstræbende i forhold til pga. tabte indtjeningsmuligheder. Der vurderes i visse kommuner at være finansieringsmæssige udfordringer på dette område. Økonomi og vækstpotentiale Det vurderes, at der skal allokeres ressourcer svarende til 2 mio. kroner per år i virkemiddelomkostninger i alt 10 mio. kroner over en 5-årig periode for at realisere en besparelse på 10 GWh/år ved udgangen af perioden altså 2 GWh/år, hvilket svarer til en omkostningseffektivitet på 1 kr./kwh. Dette svarer til en CO2-fortræning af størrelsesordenen 15.000 ton/år efter en 5-årig indsats. Der forventes en vis positiv regional beskæftigelsesmæssig effekt. Implementering og aktører: Der skal drevet af Region Hovedstaden etableres et partnerskab mellem relevante aktører, hvorunder også kommunernes indsats er central. 34 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

5.3 Varme- og ventilationstjek m.m. i mindre erhverv og offentlig Dette indsatsområder er tænkt som en kombination af flere af indsatserne beskrevet i kapitel 4 og har desuden en vis grænseflade til de indsatser SBi beskriver i et parallelt arbejde om klimaskærm, dog alene med fokus på etablering af de mest omkostningseffektive løsninger. Tanken med indsatsområdet er at sætte massivt fokus på varmeinstallationer, ventilationsanlæg og klimaskærm i mindre erhverv (fremstilling og kontor) samt visse dele af den offentlige sektor (skoler, ældre kontor m.m.) i alle tilfælde segmenter, hvor der er betydelige energisparepotentialer og hvor status er, at energiselskaberne via Energispareaftalen ikke er særligt aktive såvel som at eksisterende ordninger (LVE, EMO m.m.) ikke fungerer efter hensigten. CO2-reduktionspotentiale: Det samlede energiforbrug i varme- og ventilationsanlæg i mindre erhverv, privat og offentlig service samt offentlige bygninger udgør af størrelsesordenen 15.000 TJ/år. Der er i dette tal taget højde for at en del af den offentlige sektor er behørigt gennemgået via energimærkningsordningen og øvrige igangværende energispareaktiviteter. Besparelsespotentialet vurderes i gennemsnit at være 10% af det nuværende energiforbrug eller samlet set ca. 1.500 TJ/år i hovedstadsregionen dette svarer til ca. 400 GWh/år. Dette svarer til godt 1 % af hovedstadsregionens samlede energiforbrug. Virkemidler: Der er tale om en omfattende indsats, hvor der skal etableres et erfarent konsulentteam, som mere eller mindre gratis kan besøge virksomheder og få iværksat den nødvendige indsats fra A-Z, det vil sige fra indledende identifikation til indhentning og evaluering af tilbud på relevante arbejder. Dette ret omfattende virkemiddel vurderes erfaringsmæssigt nødvendigt, da de fleste virksomheder går i stå med energispareindsatsen efter at have modtaget anbefalinger om videre indsats. Samtidigt skal aktiviteten gøre meget målrettet mod de mest attraktive ting og så vidt muligt papirløs. Dette skal evt. støttes med en finansieringsordning, hvor investeringer kan realiseres i en form for ESCO-lignende samarbejder. Der bør overvejes flere støtteaktiviteter, herunder anvendelse af big data til identifikation af særlige forbrugere med stort forbrug såvel som flere andre funktionaliteter. Endelig skal aktiviteten støttes med informationsaktiviteter gennem netværk og medier. Økonomi og vækstpotentiale Der er som sagt tale om en betydelige indsats, og det vurderes, at der skal afsættes 10 mio. kroner om året til etablering af konsulentteam og informationsaktiviteter. Der er tale om et stort indsatsområde og det vurderes at af størrelsesordenen 15% af potentialet kan realiseres ved en 5-årig massiv indsats, altså en besparelse på 225 TJ/år eller 60 GWh/år. Dette svarer til at omkring 50-100 slutbrugere om året skal gennemføre forbedringer. Dette svarer til en CO2-fortræning af størrelsesordenen 17.700 ton/år efter en 5-årig indsats. Omkostningseffektiviteten er af størrelsesordnen 0,80 kr./kwh/år. Implementering og aktører: Der skal drevet af Region Hovedstaden udvikles et koncept og engageres et konsulentteam, der kan udføre opgaven. Konceptet kunne evt. udvikles i samarbejde med andre regioner såvel som indsatsen Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 35

ang. information skal koordineres med eventuelle planer i Energistyrelsen. Energiselskaber kan bidrage til finansiering af omkostninger under Energispareaftalen (kwh-tilskud). Kommunerne bør spille en central rolle i implementeringsfasen erfaringsmæssigt udgør lokale netværk et vigtigt virkemiddel ift. at engagere mindre og mellemstore virksomheder i energispareindsatsen. 5.4 Energitjek særlige husholdninger Det vurderes, at 10-20% af de private husholdninger har et ekstraordinært højt elforbrug som følge af dårlig energiadfærd og anvendelse af energikrævende apparater. Det er erfaret at husholdninger med ekstraordinært højt elforbrug som regel også har et ekstraordinært højt varmeforbrug, hvorfor denne aktivitet skal tænkes sammen med SBis indsatsområder. Dette har stor betydning for energiforbruget i hovedstadsregionen, da de private husholdninger står for noget i retning af 30% af det samlede elforbrug. Det vurderes at brug af kundedatabaser i energiselskaberne ved samkøring med BBR-registret relativt nemt kan gøre det muligt at identificere husholdninger med særlige høje energiforbrug. Benchmarking-data vil i mange tilfælde kunne motivere husholdningerne til at vurdere energisparetiltag. CO2-reduktionspotentiale: Det samlede elforbrug i særlige elintensive husholdninger udgør af størrelsesordenen 2.000 TJ/år. Besparelsespotentialet må i praksis forventes at udgøre af størrelsesordenen 10% af elforbruget eller svarende til 200 TJ/år (56 GWh/år). Dette svarer til 0,15% af hovedstadsregionens samlede energiforbrug. Virkemidler: Der skal en omfattende pakke af virkemidler til for at realisere dette potentiale først og fremmest skal der etableres en opsøgende indsats for de elintensive boliger. Indsatsen kan skræddersys til forskellige typer af husholdninger ud fra husholdningernes sammensætning, herunder alder, brugsprofil mv. der bør gøres en særligt indsats for at få husholdninger med unge i tale. Økonomi og vækstpotentiale Det vurderes, at maksimalt 20% af potentialet eller 20 GWh/år kan realiseres over en 5-års horisont såfremt der afsættes ressourcer svarende til 10 mio. kroner per år til en form for opsøgende konsulenttjeneste. Dette svarer til at der årligt skal besøges af størrelsesordenen 1-2.000 husstande og her gennemføres en række forbedringer. Dette svarer til en CO2-fortræning af størrelsesordenen 5.000 ton/år efter en 5-årig indsats. Omkostningseffektiviteten er af størrelsesordenen 2,5 kr./kwh/år. Implementering og aktører: Energiselskaber skal have en hovedrolle, dels ift. at bruge data til at identificere afvigende forbrug dels ift. at planlægge den udførende indsats og tilføre finansiering via Energispareaftalen. 36 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

Energimærkeordningen for husholdninger vil i et vist omfang kunne give input til aktiviteten. Kommunerne bør spille en rolle i lokale indsatser. 5.5 Indkøbsaktiviteter Der er på trods af energimærkeordninger for apparater og ecodesign-aktiviteter fortsat et betydeligt potentiale for energirigtigt indkøb/bæredygtigt indkøb/grønne indkøb. Aktiviteten her er tiltænkt offentlige indkøb, men kan videretænkes i retning af at udvikle indkøbsanbefalinger for udvalgte brancher f.eks. butikker, bagere, autoværksteder, transportvirksomheder mv. (i samarbejde med de relevante brancher). Aktiviteten kan ligeledes videretænkes i retning af at udvikle lokalplanskrav til alle nybygninger i hovedstadsregionen, eller idet lokalplanskrav måske er for ambitiøst et virkemiddel at udvikle vejledninger til slutbrugere om indkøbskrav netop i etablerings- eller ombygningsfasen. CO2-reduktionspotentiale: Det samlede energiforbrug til proces og apparater i H&S og den offentlige sektor vurderes at udgøre af størrelsesordenen 10.000 TJ/år i hovedstadsregionen. Med en forventning om at 10% af udstyret skiftes hvert år er potentialet for at ramme nyinkøb af størrelsesordenen 1.000 TJ/år. Besparelsespotentialet forventes at være 20-30% eller svarende til 200-300 TJ/år, hvoraf en mindre del dog realiseres via Energistyrelsens indkøbsvejledninger m.m. Der vurderes at være et betydeligt potentiale i at forbedre metoder, udbudskrav/formuleringer m.m. på området for eksempel inden for hospitaler, hvor der er gjort en del metodemæssige erfaringer, som ikke er iværksat. Tilsvarende indkøber mange butikker ineffektivt udstyr for eksempel har Føtex i Birkerød for nylig etableret en lang række nye køleskabe uden frontlåger. Et realistisk, additionelt potentiale for indsatsen er en besparelse på 200 TJ/år såfremt der opnås fuld udbredelse af en relativt omfattende aktivitet i alle dele af kommuner, regioner og statslige bygninger såvel som offentlige service af forskellig karakter. Virkemidler: Dialog med ENS om udvikling af indkøbsanbefalinger for nye produktområder herunder områder relevante for offentlige indkøb. Udvikling af nye og bedre krav. Rådgivning om hvilke krav der bør stilles ved indkøb (leverandøren skal oplyse totalomkostninger mv.) Udvikling af enkle beregnere, udvikling af standardiserede udbudskrav m.m. Omfattende træning og uddannelse af indkøbere i alle dele af den offentlige sektor i hovedstadsregionen. Information til nye brancher for hvilke der udvikles indkøbskrav via netværk, installatører mv. Fokus på cases og besparelser. Fokus på lokalplaner, godkendelsesprocedurer og indspark til byggeprocessen. Økonomi og vækstpotentiale Der skal en ret omfattende aktivitet til for at realisere 1/3 af potentialet på 200 TJ/år (knap 60 GWh/år), det vil sige et realiseret potentiale efter 5 år på 66 TJ/år eller svarende til 20 GWh/år. Dette svarer til en CO2-fortræning af størrelsesordenen 7.000 ton/år efter en 5-årig indsats. Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 37

Indsatsen vurderes at kræve en virkemiddelindsats på 3-5 mio. kroner om året de første 5 år. Dette svarer til en omkostningseffektivitet af størrelsesordenen 1 kr./kwh/år. Implementering og aktører: Initiativet skal drives af kommuner, regioner og statslige bygninger i fællesskab og bør starte med et relativt omfattende udviklingsarbejde. En indsats skal koordineres med Energistyrelsens aktiviteter på området. 38 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

Referencer /1/ Energistyrelsens erhvervskortlægning, 2010, udearbejdet af Dansk Energi Analyse og Viegand Maagøe. /2/ Bygningsstyrelsens og Energistyrelsens kortlægning af procesenergiforbrug og energisparepotentialer i kommuner og regioner, 2013, udarbejdet af Viegand Maagøe. /3/ Sammenfatning og opgørelser af energisparepotentialer i alle sektorer som led i Go Energis strategiarbejde, 2009. /4/ Kortlægning af energisparepotentialer i erhvervslivet, rapport udarbejdet af COWI for Energistyrelsen, 2015. /5/ Energistyrelsens basisfremskrivninger i energiforbruget, se http://www.ens.dk/info/talkort/fremskrivninger-analyser-modeller/fremskrivninger Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 39

Bilag A Slutforbrug af energi 40 Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater

I forhold til fordeling af energiforbrug i kommuner og regioner på slutanvendelser henvises der til /2/: Tabel 1. Fordeling af slutforbrug af energi i kommuner. Ift. fordeling af slutforbrug af energi i regioner henvises der til figur 1 og 2 nedenfor /2/: Forsyningsanlæg 10% Diverse 10% Elevatorer 5% Billeddiagnostik 10% Ventilation 29% Laboratorie og medico 16% Belysning 20% Figur 1. Fordeling af elforbrug i regioner. Ventilation 29% Kedel og nettab 19% Varmt vand 4% Procesvarme 10% Begge figurer ovenfor er for et gennemsnitshospital, hvilket dog fylder 95% af energiforbruget i regionerne. Bygningsopvarmning 38% Figur 2. Fordeling af varmeforbrug i regioner. Viegand Maagøe Virkemiddelkatalog proces og apparater 41