Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne... 1 1. INDLEDNING... 2 1.1 Uddannelsens Formål... 2 L... 2 2.1 Uddannelsens grundlag... 2... 2 3. OPTAGELSE OG ADGANGSKRAV... 3 3.1 Adgangskrav... 3 4. BILLEDKUNSTSKOLERNES STRUKTUR OG INDHOLD... 3 4.1 Billedkunstskolernes overordnede struktur... 3 4.1.1 Afdelinger og laboratorier... 3 4.2 Undervisningens form... 4 4.3 Deltagelse i undervisningen, mødepligt mv.... 4 4.4 Orlov... 5 4.5 Merit for uddannelsesophold og praktik... 5 4.6 Praktik... 5 5. BACHELORUDDANNELSENS STRUKTUR... 5 5.1 ECTS... 5 5.2 Struktur... 6 6. BFABEDØMMELSEN... 6... 6... 7
1. INDLEDNING Studieordningen er godkendt af Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstsko har virkning fra 1. oktober 2011 f Billedkunstskoler. Ordningen er revideret d. 1. oktober 2014. 1.1 Uddannelsens Formål kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsarbejde og forskning. Uddannelsen er et selvstændigt studium der afsluttes med BFAgraden. Uddannelsen adgangsgivende til kandidatuddannelsen i billedkunst og kandidatuddannelsen i billedkunst, teori og formidling ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (MFA og MFA i Kunstteori og formidling). Uddannelsen kvalificerer endvidere til andre videregående uddannelser i ind og udland indenfor det billedkunstneriske område samt til beskæftigelse som billedkunstner. 2.1 Uddannelsens grundlag Kernen i Bacheloruddannelsen er udviklingen af den studerendes kunstneriske praksis, metode og faglighed, herunder sikringen af et bredt erfarings og vidensmæssigt grundlag for denne udvikling. Det vigtigste omdrejningspunkt for den faglige proces er det individuelle eller kollektivt baserede kunstneriske arbejde som udvikles i atelieret. Uddannelsesforløbet tager udgangspunkt i erkendelsen af, at den studerendes egne ideer og egen praksis får de bedste udfoldelsesbetingelser i et studiemiljø, befordrende for den faglige indsigt som produktionen af et afsluttet værk. Studieprogrammet sigter mod en læring, der med afsæt i ate den enkelte studerende, og samtidig bygger det forhånd identificere individuelle og kollektive læringsbehov. samt for at kvalifikationsnøgle, januar 2010. Ved uddannelsens afslutning vil den studerende; hav metoder, tydning, nstnerisk praksis samt relatere denne til relevante teoretiske, historiske og kulturelle sammenhænge, kunne reflektere over og anvende billedkunstneriske metoder og praksisformer, Side 2
kunne vurdere kunstneriske nerisk proces, fagligt og tværfagligt samarbejde, kunne identificere egne læringsbehov og tage ansvar for, samt strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 3. OPTAGELSE OG ADGANGSKRAV 3.1 Adgangskrav Ansøgeren skal kunne læse, tale og dansk eller et andet nordisk sprog engelsk. en nærmere beskrivelse af adgangskrav og optagelsesprocedure. 4. BILLEDKUNSTSKOLERNES STRUKTUR OG INDHOLD 4.1 Billedkunstskolernes overordnede struktur uddannelsesinstitution hørende under Kulturministeriet. Billedkunstskolerne består af: Grunduddannelsen Professorskoler Afdelingen for Teori og Formidling Laboratorier Billedkunstskolerne over udstillingsrum, som de studerende opfordres til at benytte til visning af egen produktion, til kuratering af egne udstillinger og til andre offentlige arrangementer. en atelierplads. 4.1.1 Afdelinger og laboratorier uddannelsen. Med udgangspunkt i udviklingen af den studerendes egen kunstneriske proces introduceres han/hun til Side 3
leder. Undervisning studerende, og afdelingsforsamlinger er det centrale omdrejningspunkt i denne planlægning. I starten af hvert semester udarbejdes en studieplan der udstikker hovedlinjerne for afdeli Billedkunstskolerne. med kunstakademier, kultu og udland. 4.2 Undervisningens form dning, der skal understøtte, ud seminarer og workshops samt laver gruppegennemgange og afholder ateliersamtaler med de studerende. Ved hv eller eksterne fagkyndige, en særlig grundig evaluering af de studerendes ar Rundg 4.3 Deltagelse i undervisningen, mødepligt mv. egen kunstneriske praksis forven rendes sin studietid. lingsforsamlinger. Endvidere udarbejder afdelingslederen løbende en oversigt over hvilke aktiviteter der er mødepligt til. antal tekniske eller kunstneriske kurser eller workshops. Side 4
studerende erklæret for ikke studieaktiv i et semester o (se afsnit 5.1) 4.4 Orlov BEK nr. 691, 25), kan udelukkende ske efter individuel godkendelse i studienævnet. En ansøg rsager to semester. Den studerende som ønsker at ansøge om orlov skal henvende sig skriftligt til studie. Relevant dokumentation og/eller indstilling fra den studerendes afdelingsleder skal vedlægges ansøgningen før den kan behandles. Orlov af andre årsager tildeles kun i hele semestre. Der kan hvor der forligger særlige grunde dispenseres fra dette. 4.5 Merit for uddannelsesophold og praktik semestres studietid svarende til 30 eller 60 ECTS. Ansøgninger om merit skal altid suppleres med en skriftlig indstilling fra afdelingslederne til studienævnet. uddannelsens 4 og 5 remt der er tale om en meritgivende udenlandsk uddannelsesinstitution. Der kan ikke dispenseres for deltagelse i 2.års BFA bedømmelse på 4. semster jf. punkt 6.1.Den studerende skal lave aftale med afdelingslederen om 2. årsbedømmelse inden udvekslingen starter. Hvis der ønskes udveksling på 6 semester skal der søges dispensation hos Billedkusntskolernes studienævn. Der kan ikke dispenseres for deltagelse i BFA bedømmelse på 6. semster jf. punkt 6.2. Den studerende skal lave aftale med sin professor om 3. årsbedømmelse inden udvekslingen starter. 4.6 Praktik praktik uddannelsens 6. og afsluttende semester. 5. BACHELORUDDANNELSENS STRUKTUR 5.1 ECTS 180 ECTS. svarende til er uden for undervisningssæsonen. Side 5
Et tilfredsstillende gennemført semester udløser 30 ECTS. Et tilfredsstillende gennemført semester forudsætter godkendelse af studieaktiviteten (jævnfør afsnit 4.3) samt deltagelse i de til semestret hørende bedømmelser. Det er afdelingslederens ansvar at godkende de enkelte semestre. herefter den studerende en bunden opgave der skal afleveres, bedømmes og godkendes inden ud en censor dog ikke blive inddraget. kursusdeltagelse, vil 5.2 Struktur res atelierpraksis samtidig med at denne sættes i forbindelse med et bredere vidensgrundlag med hvilket der dannes kontekster for den individuelle kunstneriske praksis. 4,5. og 6 semester (jf afsnit 4.5). 6. BFABEDØMMELSEN praksis og en efterfølgende diskussion mellem den studerende, en underviser fra grunduddannelsen samt en af Billedkunstskolernes professorer. formulering af intentioner og præmisser for det efterfølgende B Side 6
studerendes samlede indsats. skriftlig evaluering af den enkelte uddannelsen og den efterfølgende diskussion skal tilsammen dokumentere den studerendes evne til; at opretholde og udvikle en praksis igennem et eller flere projekter, at diskutere en kunstnerisk proces og formidle denne visuelt og sprogligt,a at anvende kunstfaglige metoder, redskaber og fremstillingsformer, at sætte sit eget kunstneriske arbejde ind i relevante kunsthistoriske, kunstteoretiske og kulturelle sammenhænge. afgangsproje forudsætning for den studerendes videre studie. drøftelse af indhold og arbejdsplan, en skriftlig synopsis (12 sider) til den ansvarlige professor. Synopsisen Ved afslutningen af 6. semester finder BFAbedømmelsen, 3. den ansvarlige professor og en ekstern censor. Som oplæg til diskussionen præsenterer den studerende et resultat af semesterets arbejde der sammenholdes med den godkendte synopsis. Som dokumentation for arbejdsprocessen kan der eksempelvis f eller flere frit valgte medier. præsentationen i et studerendes evne til; at identificere egne læringsbehov, at vurdere kunstfaglige problemstillinger samt anvende relevante analytiske redskaber.. (Bachelor of Fine Arts in Visual Arts). radsbetegnelsen Billedkunstner BFA Side 7