ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.
|
|
- Caroline Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014
2 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL UDDANNELSENS STRUKTUR OG INDHOLD STRUKTUR INDHOLD PROJEKTARBEJDE SKRIFTLIG REFLEKSION WORKSHOPS FORMÅL, MÅL, OG LÆRINGSMÅL LÆRINGSMÅL FOR UNDERVISNINGSPLANER FOR STUDIOS OG 8. SEMESTER SEMESTER BEDØMMELSE AF 7., 8. OG 9. SEMESTER AFGANGSPROJEKT FORMULERING AF AFGANGSPROJEKT KRAV TIL AFGANGSPROJEKT BEDØMMELSE AF AFGANGSPROJEKT PRAKTIK STUDIEAKTIVITET OG STUDIERELATERET PROGRESSION
3 1 Uddannelsens mål Formålet med kandidatuddannelsen i arkitektur er på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at kvalificere studerende til beskæftigelse som arkitekt. Det være sig i Danmark eller internationalt. Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret uddannelse, der har til formål at uddanne kandidater, der som arkitekter mestrer såvel den videnskabelige analyse som det kunstneriske eksperiment og formår at omsætte komplekse arkitektoniske problemstillinger til løsninger og udsagn, der forholder sig meningsfuldt til historiens og samtidens betingelser. Det er uddannelsens formål at uddanne kandidater, der: har viden, færdigheder og kompetencer, der kvalificerer til selvstændig professionel udøvelse af arkitekterhvervet kan tilgodese fagets behov for kandidater med speciale inden for arkitekturens hovedområder og faglige specialer er kvalificerede til ph.d.-studier i arkitektur lever op til EU s standard for arkitektfaglige kvalifikationer og kan arbejde internationalt. Uddannelsen bygger på arkitekturens kunstneriske og videnskabelige grundlag. Udøvelse af arkitektfaget forudsætter beherskelse af rum, form, komposition og stoflighed i forskellig skala såvel som indsigt i brugsmæssige formål, funktion, konstruktion, materialer og lovmæssige betingelser. Uddannelsen dækker hovedfagområderne: planlægning, bygningskunst og design. 2 Uddannelsens læringsmål Den studerende skal ved uddannelsens afslutning: have viden, som på specifikke faglige områder er baseret på højeste niveau for international forskning og kunstnerisk udvikling kunne forstå og forholde sig kritisk til arkitektfaglig viden og kunne identificere videnskabelige og kunstneriske problemstillinger mestre arkitektfagets videnskabelige og/eller kunstneriske metoder, kommunikationsformer og - redskaber samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for arkitektfaget kunne tilrettelægge og styre arbejds- og udviklingsprocesser, der er komplekse og uforudsigelige selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt kunne påtage sig ansvar for egen faglige udvikling og specialisering have færdigheder i at formidle og diskutere fagets kunstneriske og videnskabelige problemstillinger og løsninger, sprogligt såvel som visuelt, med både fagfæller og lægfolk. 3 Uddannelsens struktur og indhold 3.1 Struktur Kandidatuddannelsen er et afsluttet uddannelsesforløb, struktureret omkring arkitektfagets kunstneriske og videnskabelige teorier, metoder og praksisformer. Uddannelsen er tilrettelagt som en vekslen mellem projektarbejde og grunddiscipliner. Kandidatuddannelsen er et fuldtidsstudium på 2 år. Den studerendes arbejdsindsats måles i ECTS (European Credit Transfer System), hvor de to studieår svarer til i alt 120 ECTS. Studiet består af følgende uddannelseselementer: 7. semester: Projektarbejde, skriftlig refleksion og workshops: 30 ECTS 8. semester: Projektarbejde, skriftlig refleksion og workshops: 30 ECTS 9. semester: Projektarbejde, skriftlig refleksion og workshops: 30 ECTS 10. semester: Afgangsprojekt: 30 ECTS Praktikophold eller eksternt studieophold kan erstatte 7. eller 8. semesters uddannelseselementer. ECTS er udtryk for en studiemæssig arbejdsindsats, herunder deltagelse i kurser, forelæsninger og seminarer, tilhørende læsestof, arbejde med øvelser og opgaver, forberedelse af og deltagelse i vejledning, 2
4 kritikker og bedømmelser såvel som selvstændige studier. 30 ECTS svarer til et semesters (ca. 5 måneder) fuldtidsstudium inkl. bedømmelser. 3.2 Indhold Kandidatuddannelsen er et toårigt uddannelsesprogram bestående af semesterkurser, som typisk er opbygget omkring et fagligt miljø ( studio ), der danner ramme om adskillige uddannelsestilbud. Semesterkurser inkluderer problem- og procesorienterede studier, som indbefatter praktiske og/eller teoretiske problemer. Derudover indeholder kandidatuddannelsen fælles forelæsninger, workshops og skriftlig refleksion. Hvert semester omfatter således følgende elementer: projektarbejde, skriftlig refleksion og workshops Projektarbejde Projektarbejde udgør et centralt element af kandidatuddannelsen og afspejler den undersøgende, kreative og handlingsorienterede metode, som er karakteristiske for arkitektfaget. Projektarbejde er sædvanligvis baseret på åbent formulerede spørgsmål, der forholder sig til aktuelle faglige problemstillinger. Projektorienteret studiearbejde er baseret på dialog mellem undervisere og medstuderende og forudsætter derfor den studerendes tilstedeværelse på tegnesalen. Præsentationer i form af kritikker udgør en del af projektarbejdet. Som en del af projektarbejdet skal hver enkelt studerende fremlægge deres arbejde med regelmæssige mellemrum henover semesteret, typisk mindst hver anden måned. Både processen såvel som resultaterne af projektarbejdet underbygges og præsenteres typisk i form af analogt og digitalt projektmateriale og modeller. Projektarbejde udgør 80 % af den endelige karakter, som tildeles ved semesterets afslutning Skriftlig refleksion Som et supplement til projektarbejdet skal den studerende udarbejde en skriftlig refleksion. Den skriftlige refleksion har til formål at præsentere og diskutere den studerendes tilgang til og forståelse af eget projektarbejde. Den skriftlige refleksion dokumenterer den studerendes vigtigste interesseområder og redegør på reflekteret vis for studieprocesser og studieresultater samt dokumenterer studiearbejdet. Den skriftlige refleksion afspejler en specifik tilgang, som kan variere fra semester til semester og kan skifte mellem teoretisk-baserede og praktisk-baserede tilgange. Den skriftlige refleksion udgør 20 % af semesterets endelige karakter Workshops Som en del af semesterets kurser kan der igangsættes workshops, der inkluderer problem- og procesorienterede studier, som indbefatter praktiske og/eller teoretiske problemer. Disse workshops kan underbygges ved hjælp af seminarer, forelæsninger og fælles diskussioner. Bedømmelse af workshops resulterer ikke i individuelle karakterer, men bedømmes som en del af det overordnede projektarbejde. 4 Formål, mål og læringsmål Undervisningsplanerne for de enkelte studios afgør: det specifikke indhold og omfang af såvel teoretiske som praktiske studier de metodiske tilgange og inddelinger af arbejdet i faser, såvel som, rammerne for studerendes individuelle faglige vinkling og formulering af det enkelte semester og af individuelle opgaver. 3
5 4.1 Læringsmål for undervisning på studios Den studerende skal, gennem dokumentation, viden og forståelse: demonstrere viden om det historiske og teoretiske grundlag for et specifikt arkitektonisk emneområde samt om forhold indenfor fagets praksis demonstrere viden om metoder for udvikling inden for emneområdet arkitektur være i stand til at tolke, analysere og perspektivere en kompleks akademisk problemstilling demonstrere evnen til at kunne skabe arkitektonisk design som tilfredsstiller såvel æstetiske som tekniske krav demonstrere en forståelse af forholdet mellem mennesker og deres fysiske omgivelser, samt mellem arkitektur, rum og miljø og behovet for at relatere arkitektur, landskaber og mellemliggende rum til menneskelige behov og skala, sammen med de kompetencer der er involveret i planlægnings- og udviklingsprocesser udover idéstadiet demonstrere en forståelse af arkitekturfaget og arkitektens rolle i samfundet, særligt med henblik på forberedelse af et program der tager højde for sociale faktorer demonstrere en forståelse af undersøgelsesmetoder og forberedelser i forbindelse med de programmer der ligger forud for et designprojekt demonstrere en forståelse af strukturelle formgivningsmæssige, konstruktionsmæssige og ingeniørmæssige problemstillinger i forbindelse med arkitektonisk formgivning demonstrere besiddelse af en tilstrækkelig viden omkring fysiske problemstillinger og teknologier og den rumlige formgivnings virkemåde, med det formål at skabe indvendige komfortbetingelser og beskyttelse mod klimapåvirkninger i forbindelse med formgivningen af arkitektonisk rum demonstrere færdigheder som gør det muligt at tilgodese brugernes behov, idet omkostninger og lovgivning tilgodeses demonstrere tilstrækkelig viden om erhverv, organisationer, regulativer og procedurer i forbindelse med det at omsætte design-koncepter til arkitektonisk formgivning, byrum og landskaber og integrere overordnede planlægningsspørgsmål inden for en reel kontekst og 8. semester Formål Formålet med studieaktiviteter på 7. og 8. semester er at udvikle de studerendes selvstændige metoder for projektarbejde samt viden om værktøjer, færdigheder og kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde og fokusområde, som angivet i de specifikke uddannelsesplaner for studios samt i læringsmål for uddannelsesplaner for studios angivet i afsnit 4.1. Kompetencer Studerende skal demonstrere en tydelig udvikling i løbet af deres 7. og 8. semester og skal derudover: være i stand til, på højt niveau, at opfylde de ovennævnte læringsmål i uddannelsesplanerne for de individuelle studios være i stand til, på højt niveau, at demonstrere færdigheder inden for planlægning og programmering af projektopgave(r) som fremgår af læringsplanerne for de individuelle studios samt kritisk at identificere og samle projektrelevant viden være i stand til at udvikle gennem eksperimenter, undersøgelser og analyser af arkitektoniske forslag samt præsentere en kompetent arkitektonisk løsning være i stand til at vurdere og vælge mellem metoder, formidlingsformer, med det formål at kunne frembringe en reflekteret opgavebesvarelse være i stand til at diskutere og præsentere komplekse, fagspecifikke problemstillinger og opgaveløsninger for kolleger og ikke-fagfolk i et offentligt forum. Læringsmål skal på baggrund af specifikke opgaver, angivet i uddannelsesplanerne for individuelle studios, kunne håndtere undersøgende, uforudsigelige og kreative arbejdsprocesser og nå frem til et kvalificeret resultat skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen læring og specialisering semester Formål Formålet med studiearbejde på 9. semester er at videreudvikle de studerendes selvstændige metoder til projektarbejde samt viden om værktøjer, færdigheder og kompetencer inden for det valgte specialiserings- og fokusområde angivet i uddannelsesplanerne for de specifikke studios samt læringsmålene for 4
6 uddannelsesplaner for studios nævnt i afsnit 4.1. Studerende skal, på et udvidet niveau, demonstrere færdigheder i at formulere og gennemføre en afgangsopgave. Kompetencer Den studerende skal demonstrere tydelig udvikling og skal: på udvidet niveau leve op til læringsmålene angivet i ovennævnte uddannelsesplaner for studios på udvidet niveau demonstrere evnen til at kunne planlægge og programmere projektopgave(r) som angivet i uddannelsesplanerne for studios og på kritisk vis kunne identificere og indsamle projekt-relevant viden på udvidet niveau, gennem eksperimenter, kunne udvikle undersøgelser og analyser af arkitektoniske forslag og præsentere en kompetent arkitektonisk løsning på udvidet niveau være i stand til at vurdere og vælge metoder og formidlingsformer med frembringelsen af en reflekteret opgavebesvarelse for øje på udvidet niveau være i stand til at diskutere og præsentere komplekse, fagspecifikke problemstillinger og opgaveløsninger for kolleger og ikke-fagfolk i et offentligt forum på udvidet niveau besidde viden om det historiske og teoretiske grundlag for et specifikt arkitektonisk emneområde samt om nutidige praksisbetingelser Selvstændigt være i stand til at aflæse, analysere og perspektivere en komplekst arkitektonisk problemstilling. Læringsmål skal på bagrund af specifikke opgaver angivet i uddannelsesplanen for det relevante studio kunne håndtere undersøgende, uforudsigelige og kreative arbejdsprocesser og opnå et kvalificeret resultat på et udvidet niveau skal på udvidet niveau selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre faglige og tværfagligt samarbejde skal, på et udvidet niveau, kunne tage ansvar for egen læring og specialisering. 4.4 Bedømmelse af 7., 8. og 9. semester Til bedømmelse af hvert semester skal de studerende fremlægge et komplet portfolio samt en blog på skolens hjemmeside - som tilsammen udgør en præcis redegørelse af den studerendes samlede semesterarbejde, inklusiv dokumentation for opfyldelse af samtlige de i uddannelsesplanen nævnte krav. Hvert enkelt semester på kandidatuddannelsen skal indeholde to studieelementer: projektarbejde og skriftlig refleksion, som, når de færdiggøres, udløser en samlet karakter ved semesterets afslutning. For at en studerende kan bestå et semester, skal vedkommende opnå karakteren 02 eller højere for sit projekt og karakteren 02 eller højere for sin skriftlige refleksion. 4.5 Afgangsprojekt Den studerende skal komme med løsningsforslag til en selvvalgt problemstilling. Baseret på den selvvalgte problemstilling, skal den studerende aflevere en problemformulering for sit afgangsprojekt Formulering af afgangsprojekt Ved påbegyndelsen af det tiende semester skal den studerende angive det faglige grundlag for sit afgangsprojekt på kandidatuddannelsen, hvilket skal efterfølges af en skriftlig formulering af afgangsprojektet. Problemformuleringen for afgangsprojektet udgør, sammen med bekendtgørelse og studieordningen, det formelle grundlag for bedømmelsen af afgangsprojektet og skal udfærdiges som følger: i kort form (maks. 6 A4 sider) redegøres for opgavens relevans, indhold, faglige mål, og afgrænsning af problemstillingen. I forbindelse med problemformuleringen skal der udarbejdes en udtalelse omkring den afsluttede kandidatuddannelses elementer. Godkendelse af afgangsprojektets problemformulering er en forudsætning for at deltage i afgangsforløbet. Som en del af formuleringen af afgangsprojektet skal den studerende dokumentere arbejde udført på 5
7 niende semester, som demonstrerer grundlaget for og relevansen af afgangsprojektet. Denne dokumentation skal omfatte følgende: et kortfattet dokument i digitalt format der præsenterer arbejde og skriftlig refleksion på niende semester, som kan danne grundlag for videre undersøgelser inden for rammerne af afgangsprojektet. Godkendelse af dokumentet er en forudsætning for deltagelse i afgangsforløbet Krav til afgangsprojekt Afgangsprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at: programmere, tilrettelægge og udvikle forslag på grundlag af et selvstændigt fortolket program udvikle analyse- og løsningsmodeller samt beherske færdigheder knyttet til arkitektfaget og dets specialer. Afgangsprojektet kan gennemføres som gruppearbejde, såfremt det er muligt at foretage en individuel bedømmelse Bedømmelse af afgangsprojekt Bedømmelsesforløbet udgøres af den studerendes præsentation af afgangsprojektet, spørgsmål fra bedømmelseskomitéen til den studerende, kommentarer fra bedømmelseskomitéen, samt votering. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Bedømmelsen foretages af interne censorer og eksterne censorer fra et censorkorps udpeget af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Præsentation og debat er som udgangspunkt offentlig, hvorimod voteringen er lukket. Afgangsprojektet gennemføres og bedømmes i henhold til nærmere regler for afgang, disse fremgår af skolens hjemmeside. En studerende som ikke har bestået sit afgangsprojekt inden for 5 måneder fra semestrets begyndelse, skal udarbejde en ny problemformulering for sit afgangsprojekt inden for samme emneområde og tildeles en ny bedømmelsesdato, der ligger 3 måneder efter den oprindelige bedømmelsesdato. Består den studerende ikke sin anden bedømmelse, tildeles vedkommende et tredje forsøg, som er underlagt de samme betingelser, der var gældende for den studerendes andet forsøg. Arkitektskolen udsteder afgangsbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene i gældende bekendtgørelser. Studerende, der har bestået kandidatuddannelsen i arkitektur, har ret til at anvende betegnelsen cand.arch., candidatus/candidata architecturae (Master of Arts in Architecture, MA). 4.6 Praktik Den studerende kan vælge at erstatte sit 7. eller 8. semester med et praktikophold, der skal have en varighed af 5 måneder på fuld tid for at kunne udløse 30 ECTS. Formålet med dette alternative ECTS-givende praktikforløb er at give studerende en mulighed for at afprøve og videreudvikle de erhvervede teoretiske og metodiske kvalifikationer i studierelevant erhvervssammenhæng. Praktikopholdet kan foregå i en offentlig eller privat virksomhed, der løser arkitektfaglige opgaver og kan yde faglig praktikvejledning. Idet praktikperioden er et ECTS-givende alternativ til semesterets kurser og projektarbejde, skal praktikken tilrettelægges, så den studerende opnår en bred indsigt i pågældende arkitektfaglige virkefelt samt kvalificerende erfaring i at arbejde med arkitekturprojekter i praksis. Den studerende har pligt til, på eget initiativ og i dialog med sin underviser, at finde et relevant praktiksted der er godkendt af Arkitektskolen Aarhus. Praktikophold skal være godkendt før den ECTS-givende periode påbegyndes. Læringsudbytte ved praktik: 6
8 udvikle viden om aktuelle praksisforhold inden for arkitekturområdet forstå og reflektere over arkitektfagets aktuelle praksisvilkår omsætte egne færdigheder til videnskabelige og/eller kunstneriske metoder, kommunikationsformer og -redskaber til anvendelse i praksis diskutere og præsentere problemstillinger og opgaveløsninger for fagfæller og ikke-specialister, heriblandt kunder, borgere og brugere styre undersøgende, uforudsigelige og kreative arbejdsprocesser relateret til praksis selvstændigt kunne samarbejde både fagligt og tværfagligt selvstændigt kunne påtage sig ansvaret for egen læring og specialisering. I løbet af praktikperioden skal den studerende føre en logbog og udfærdige en sammenfattende, skriftlig rapport, som skal afleveres til bedømmelse ved semesterets afslutning. Praktikrapporten bedømmes godkendt / ikke-godkendt af den studerendes vejleder. Hvis rapporten bedømmes som ikke godkendt, skal den studerende aflevere en ny skriftlig rapport. Afleveringsfristen for denne meddeles af Studieadministrationen. Hvis den studerende ikke består sit andet forsøg, tildeles vedkommende et tredje forsøg, som er underlagt de samme betingelser der var gældende for den studerendes andet forsøg. 5 Studieaktivitet og studierelateret progression Studerende på kandidatuddannelsen skal deltage aktivt i undervisningsforløb på kandidatuddannelsen. Dette omfatter både tilstedeværelse på studios og deltagelse ved forelæsninger, kurser, udflugter m.m. fastsat i undervisningsplan eller pensum. Derudover skal studerende præsentere deres arbejde ved mellemkritikker og afsluttende kritikker, som regel, i gennemsnit en gang hver anden måned. Studerende som ikke udviser studieaktivitet kan ikke opnå godkendelse af semesteret. Studerende kan kun påbegynde næste semestertrin, når det forudgående semestertrin er bestået. 7
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN VED ARKITEKTSKOLEN AARHUS
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN VED ARKITEKTSKOLEN AARHUS Side 1 af 12 Gældende fra den 1. september 2016 Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse 1 Uddannelsens mål 3 2 Uddannelsens læringsmål 3 3 Uddannelsens
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Revideret med ændringer gældende
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole
Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Vedtaget af Skolerådet den 18.6.008 Justeret den 4.9.008 September 008 J.nr. 001105 Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mereREGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN.
REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN. Side 1 af 5 1. Overordnede rammer for bedømmelsen Den overordnede ramme for bachelorbedømmelsen er fastlagt jf. følgende bestemmelser: - Adgangsbekendtgørelsen
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereProjektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag
Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs merePraktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014
Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereSTUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold Indhold...
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det
Læs mereBørne- og ungdomslitteratur
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs merePraktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr
Læs mereStudieaktivitetsmodellen for Professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K), VIA UC Aarhus.
Studieaktivitetsmodellen for Professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K), VIA UC Aarhus. Formålet med studieaktivitetsmodellen er en forventningsafstemning med de. Modellen
Læs mereStudieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014
Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014 1. Undervisning generelt: Undervisningen på Det Fynske Kunstakademi varetages primært af tre professorer (kunstnere), en underviser i kunsthistorie/kunstteori
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereSTUDIEORDNING: UDDANNELSEN I DANS MED SPECIALE I KOREOGRAFI STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereFortællinger og genrer
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,
Læs merePædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereSTUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER
STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER STUDIEPLAN 2007-08 FOR GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER 22. juni 2007 (TK)/ version 2 af 28.
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereHA(jur.)-studiet 2012
HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO
Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereFUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:
FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mereEksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017
Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen Gældende for efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.08.2017 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven
Læs mereFinansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013
Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende
Læs mereKANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus)
KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) GUITAR STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fredericia Periode 5 Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Maj 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for
Læs mereEksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen
Eksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 01.08.2018 1/12 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000.
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs meregiver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning
giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel
Læs mereBeskrivelse af lektorkvalificeringsforløb
Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning
Læs mereBestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen
Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereProjektorienteret forløb - Praktik
Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som
Læs mereStudieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard
Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan
Læs mereModulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.
2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.
Læs mereSemesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016
Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? (Et modul består af 5 seminardage: 2 seminardage i februar, 2 seminardage i marts og 1 seminardag
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereMasteruddannelse ved Center for Afrikastudier
Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereKlinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema
Læs mereKandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 5. april 2011Version: September 2013 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSkriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik
Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereBekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus
Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus (bachelor- og kandidatuddannelsen) BEK nr 531 af 27/06/2002 (Gældende) LBK Nr. 889
Læs mereVedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs merePrøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017
Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...
Læs mereDAGENS TEMAER ERHVERVSKANDIDATUDDANNELSE I ARKITEKTUR STYRKET PRAKSISSAMARBEJDE DIMITTEND- OG AFTAGERANALYSE
DAP // DIALOGMØDE 2 DAGENS TEMAER ERHVERVSKANDIDATUDDANNELSE I ARKITEKTUR STYRKET PRAKSISSAMARBEJDE DIMITTEND- OG AFTAGERANALYSE TEMADRØFTELSE UDVIKLING AF ERHVERVSKANDIDAT- UDDANNELSE I ARKITEKTUR OPSTART
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereKandidatuddannelsen i Matematik-økonomi
Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen
Læs mereInterne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver
Interne retningslinjer ved prøver Generelle bestemmelser ved prøver Gældende for årgang 12SM 11SM Pædagoguddannelsen i Jelling Ikrafttræden den 15. september 2014 og erstatter alle tidligere udgaver. September
Læs mereAkkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet
Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet
Læs mereIndividuel studieplan
Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832
Læs mereLEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET
LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereRettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning
e til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE i sproglig informatik Forsøgsordning Syddansk Universitet, Kolding Gældende fra for studerende, som påbegynder uddannelsen 1. september
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereOpbygning af praktikken
Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen Bilag til Studieordning for energiteknologuddannelsen Energiteknologuddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen
Læs mere