Dette indhold er fra websitet MXD.dk. http://mxd.dk//arkiv/musikalsk-lektiehjaelp-til-den-elektroniske-ungdom/ Musikalsk lektiehjælp til den elektroniske ungdom admin 31. august 2012 Thomas Knak (Opiate). Kasper Bjørke. I anledning af Strøm festivalen er Music Export Danmark i år gået sammen med musikfestivalen om at sætte fokus på den danske elektroniske musikbranche til en række masterclasses. Homework er et af initiativerne, hvor nogle af de mest erfarne danske producere, Thomas Knak, Pharfar, Kasper Bjørke og Troels Abrahamsen, har inviteret et lille udpluk af genrens lysende talenter indenfor i deres studier til en snak om musikproduktion, gear og gennemslagskraft. Vi var med til to af dem, da Thomas Knak og Kasper Bjørke åbnede deres døre. Det er en højhellig mandag, og første dag i den sjette omgang Strøm i København. Allerede denne dag byder på spændende og anderledes musikoplevelser som Trans Metro Express, hvor artister som August Rosenbaum og CHLLNGR gør metrorejsen gennem København en anelse mere spændende, samt Skipper Røvskum en hel dags musik skruet sammen af en maritim lydpalet med Master Fatman bag roret. Denne formiddag har vi imidlertid besøgt Thomas Knak, der har inviteret tre lovende, elektroniske musikproducere ind i sit eget hjem for at lære dem lidt om teknikker, processer og branchetips. Og forhåbentlig lære noget af dem, som han siger, da han tager imod os lidt før, de tre aspiranter dukker op. I virkeligheden håber jeg på, at det her bliver et gensidigt inspirationsmøde, fortæller han os over en kop te i sin lejlighed i det indre København. Knak, der i små femten år har været en slags bannerfører for den danske electronica-scene og blandt andet har produceret for navne som Björk og Oh Land, betegner sig overraskende nok ikke som en videre teknisk orienteret person, når det kommer til musikproduktion. Alle laver elektronisk musik på forskellige måder, og Knak synes hele tiden han lærer noget nyt, af at se hvordan andre gør det: Jeg tror for eksempel aldrig jeg har mødt to, der bruger musikprogrammet Ableton Live
på helt den samme måde, fortæller han med henvisning til et af den elektroniske musikverdens favoritprogrammer til produktion: Forhåbentlig kommer der tre, der gør det på hver deres måde. At elektronisk musikproduktion er lykkeligt forskånet for faste formularer og regelsæt bliver et væsentligt tema for resten af dagen og for store dele af Strøm festivalens øvrige paneldebatter og workshops for den elektroniske musikkultur har siden begyndelsen været præget af den særlige form for Do-It-Yourself-tilgang, hvor leg og eksperimenteren spiller en større rolle end officiel uddannelse og regelbundne traditioner. De fleste af mine ting er tilfældigheder Det viser sig også tydeligt, da de tre deltagere møder op. Johan Sonne Amhild, Søren Christensen og Joachim Aa. Sørensen er henholdsvis 39, 32 og 22 år, og har alt mellem et halvt livs erfaring til få år under bæltet. De finder dog alle fælles referencepunkter og inspiration i Knaks ukonventionelle og eksperimenterende produktionsstil, og det er derfor, de alle har ansøgt om at komme i audiens hos den 39-årige producer i dag. Man fornemmer en blanding af lettelse og overraskelse fra de tre fyre på skolebænken, da Knak fortæller, at han ikke er typen, der pludselig får en udførlig idé, og så omsætter den til et nummer på computeren: Hjemme hos Thomas Knak. De fleste af de ting jeg har lavet, er tilfældigheder, fortæller han. Jeg starter næsten altid med en sample, som jeg bearbejder indtil der kommer en idé eller et tema ud af det. I den forstand er de fire mand i studiet i dag på lige fod. Johan, Søren og Joachim startede alle med at trykke rundt på må og få i programmer som Cubase og Acid Music Studio. I dag arbejder de alle sammen i Ableton, der er blevet standard for langt de fleste, der starter med at lave elektronisk eller loop-baseret musik i dag. Siden Live udkom i 2001 som et værktøj til live-optrædener med computerskabt musik, er det blevet til et fuldendt softwaremiljø for komponering, arrangering og afspilning. Selvom programmet er kendt for sin simple og intuitive brugerflade, er der i dag endeløse muligheder i programmet. Så mange, at det næsten kan være overvældende: Jeg kommer fra Acid, og jeg skal stadigvæk vænne mig til alle de muligheder, der i Live, fortæller Joachim, den yngste i selskabet. Jeg tror faktisk ikke, jeg har fået lavet et nummer helt færdigt i Live. De kan alle fire blive enige om, at det nemt kan være en hindring for kreativiteten, hvis man har alt for mange muligheder på hånden. Kunstige begrænsninger kan måske ligefrem hjælpe arbejdet, fortæller Søren: Jeg startede faktisk med at bruge Ableton Live Lite. Der
er kun de mest basale funktioner i, men dem lærte jeg til gengæld rigtig godt. En rest af virkeligheden Mødet udvikler sig hurtigt til en udveksling af tips og tricks til netop Ableton Live: Det må du godt lige skrive ned til mig, det der, udbryder Johan, da Joachim viser de andre en bestemt teknik. Sådan tror jeg ikke lige, at udviklerne af programmet havde forestillet sig, man ville bruge det, griner Thomas Knak, og peger på vigtigheden i netop at finde sine egne veje, når man laver musik. Også de metoder, der ikke lige står i manualen eller kan findes i en YouTube-vejledning: Der kan opstå noget helt fantastisk, når man bevidst laver fejl, siger Knak, der allerede i sine spæde dage som ung producer forsøgte at få sin 25 kilo tunge sampler til at kløjs i midi-kommandoer, fordi der kom noget fantastisk spøgelsesmusik ud det, når maskinen ikke vidste, hvad den skulle gøre. Thomas Knaks studie er i dag indrettet omkring en stor imac, der flankeres af en lille mixerpult, en midicontroller og et par pladespillere. Sidstnævnte er ikke bare til dj-leg, men spiller en central rolle i studiet, når han sampler flittigt fra sin enorme pladesamling, der fylder det meste af væggen. Jeg har jo ikke gået i skole som sådan, så det der er min uddannelse, siger han, og peger på de tusindvis af vinyler. Knak blev kendt for at indarbejde lyde, som han selv optog fra hverdagen omkring ham. Og uanset om det stammer fra gaden, en gammel obskur plade eller et instrument, efterstræber han stadigvæk at præge sin musik med lyde, der ikke bare opstår i computerens digitale verden: Det er ikke altid, jeg efterlever det. Men jeg prøver altid, at have en rest af virkeligheden med i min musik, siger han. Det vinder genklang hos Johan, Søren og Joachim. Selv, hvis man ikke umiddelbart kan høre det, tilføjer det et organisk præg til musikken, hvis man bruger lydbilleder fra den virkelige verden, bliver de enige om. Det bliver aldrig godt nok Det er særligt evident i samarbejdet mellem Thomas Knak og den danske jazzguitarist Jakob Bro, hvis album, Bro/Knak, udkom tidligere på sommeren. Flere af dagens deltagere går selv med en lyst til at arbejde mere med akustiske instrumenter i deres musik. Og selvom man måske ikke lige har et talent som Bro ved hånden, opfordrer Knak dem på det kraftigste til at arbejde sammen med folk, uanset hvad de kan bringe til bordet. De sjoveste projekter er samarbejder, siger han. Foruden at være en sjov oplevelse, bidrager det også med en anden dynamik, fortæller han. Også selvom det kan virke skræmmende at involvere andre: Man kommer til at smide meget af ansvaret fra sig, når man arbejder sammen med andre, fortsætter Knak. Han bruger sit eget samarbejde med Jesper Skaaning og Anders Remmer i System og Future 3 som et eksempel, hvor forskellige roller bidrager til at få lavet ting, de ikke ville kunne have lavet hver for sig. Og så bliver man nødt til at få lavet tingene færdigt, når man arbejder med andre. Vi kan jo ikke være sammen alle tre hele tiden, så der opstår en naturlig begrænsning, påpeger
Knak. At man nemt kommer til at bruge alt for lang tid på sine ting, når man sidder alene i studiet, kender dagens tre deltagere tilsyneladende alt for godt. Man burde bare lave tingene 80 % færdigt, siger Johan. Det er kun dig selv, der opdager forskellen med de sidste 20 %, og det tager lige så lang tid. Og så er det måske bedre at lægge et stykke musik fra sig, og bevæge sig videre. For som Thomas Knak siger, bliver man aldrig helt færdig: Det bliver aldrig helt godt nok. Det ville da være kedeligt, hvis man lavede noget musik og tænkte, Det er perfekt. Det kan jeg ikke gøre bedre. Det er derfor, man laver musik. Man udvikler sig hele tiden. Forpligt dig til musikken Da de tre timer er gået, spørger jeg dagens tre deltagere, hvad de har fået ud af dagen og hvordan de vil fortsætte herfra. Jeg havde måske forventet, at vi ville bruge lidt mere tid på det tekniske på computeren, siger Joachim. Men faktisk har det været ret fedt bare at tale om det at være elektronisk musiker og dele erfaringer, siger han til de andres anerkendende nik. Jeg skal til at få gjort klar til en udgivelse og finde ud af, hvordan man rent praktisk gør det, siger Søren. Thomas Knak har anbefalet dem at prøve at sætte en EP til salg på Bandcamp.com. Selvom det bare er til en symbolsk pris, forpligter man sig på en anden måde til sin musik, når man tager betaling for den, end hvis man bare lægger det til gratis stream eller download på sider som soundcloud, mener han. De er alle tre enige om, at det har været givtigt at møde ligesindede at dele tips, tricks og erfaringer med. Og selvom man kan finde meget information og møde mennesker på internettet, kunne de godt tænke sig nogle bedre rammer for den slags møder. Bjørke: Min musik må ikke lyde for stift Da vi et par dage senere besøger producer, dj og musikalsk altmuligmand Kasper Bjørke i hans hjemmestudie, er værdien i at finde ligesindede, som man kan arbejde sammen med, også et hans bedste råd til de tre deltagere, der denne onsdag er blevet indkaldt til Homework. Carsten Jensen, Tilde Rønne-Christensen og Theodor Clausen er henholdsvis 35, 33 og 22 år og er også temmelig forskellige både hvad angår erfaringer og stilarter. Kasper Bjørke laver meget mere end blot at producere musik. Man lærer utroligt meget af bare at sidde ved siden af hinanden, fortæller Bjørke ved
siden af tilhørerne foran imac-computeren. Især i opstartsfasen er det rigtig godt at arbejde sammen med nogle. Hvis man gerne vil lave sine egne ting, kan man jo altid lave et sideprojekt med nogle andre. Og samarbejdspartnerne behøver ikke at være andre elektroniske musikgenier. Tværtimod. For Kasper Bjørke virker nærmest endnu mere forhippet end Thomas Knak på at fodre sine produktioner med lyde fra virkeligheden: Det kan være en trommeslager, en sanger, en bassist eller hvad ved jeg, siger Bjørke, som blandt andet har haft violinister, sangere, perkussionister, guitarister og meget andet med i sine produktioner. Det er utrolig vigtigt for mig, at min musik ikke lyder for stift og computeragtigt. Selv når jeg for eksempel programmerer trommer på computeren, prøver jeg så vidt muligt at gøre dem lidt tilfældige og uperfekte. 20% er musikproduktion Kasper Bjørke, der arbejder i Logic Pro, kan sagtens lære fra sig om kompressorer, equalizere og gode plug-ins, men han er ikke typen, der bruger måneder på forfine en enkelt lille lyd. Også hos deltagerne til denne omgang Homework spøger faren for at ende i evighedsproduktioner, der støder på grund på ens egen perfektionisme. Det bremser kreativiteten, hvis man tænker for meget over at skabe et helt perfekt lydbillede, fortæller Bjørke. Jeg er mere interesseret i at komme i gang med nogle gode ideer end at sidde og nørde over en stortromme-lyd i 100 år. Kasper Bjørke tydeligvis også interesseret i at tale med sine tre gæster om de mere praktiske aspekter ved livet som musiker. Som tidligere A&R-mand for Fake Diamond Records og nuværende manager for Trentemøller, har Bjørke en veludviklet sans for alt det forretningsmæssige, der er en uomgængelig del af det at være musiker i 2012. Al kommunikationen bruger jeg meget mere tid på end på at lave musikken, som måske kun fylder 20% af mit arbejde, fortæller han. Musikken kan dermed ikke undgå at blive en brik i et større spil, hvis man vil leve af det: Jeg tjener primært mine penge på det der foregår udenom studiet som f.eks. DJ jobs. Og når man udgiver musik er der større mulighed for at få jobs. Tag personlig kontakt Ligesom i resten af musikbranchen, er det nemlig sin sag at leve af at sælge sin musik som elektronisk musiker, og man må derfor være kreativ, hvis man vil have musikken som sin levevej. Det gælder alle aspekter af processen. Det er ikke nok bare at lave god musik. Hvis man vil videre med det, skal man bruge mange tid på at networke og skabe kontakter, fortæller Bjørke. Og her skal man ikke være tilbageholdende: Det gælder om at bruge alle de referencer, man har. Man bliver nødt til at tage personlig kontakt til folk, man kender eller respekterer. Og jo mere man kan namedroppe jo bedre.
Bjørke fremhæver selv det remix, som Nicolas Jaar lavede af nummeret Heaven : Jeg skrev bare til ham på MySpace, at jeg godt kunne lide hans musik. Og så svarede han, at han godt kunne lide min musik Heldet ville, at Nicolas Jaar kort tid efter blev en kæmpe stjerne, hvilket smittede naturligt af på Kasper Bjørke igennem remixet. Men Bjørkes pointe er snarere, at man kun kommer frem, hvis man tør tage personlig kontakt til folk. Og som han siger: Man skal huske, at større er scenen altså heller ikke. Det kan godt være man er kæmpe fan af en eller anden. Men det er der sikkert ikke meget mere end 1000 andre, der også er. Så de bliver helt sikkert kun glade for at høre fra nogle, der synes, det de laver er fedt. BLÅ BØGER Thomas Knak Albummet Objects For An Ideal Home, som Thomas Knak udgav under sit pseudonym Opiate i 1999, gjorde ham med et til en af Danmarks mest eftertragtede kunstnere indenfor electronica og ambient. Lige siden har han været involveret i en stribe projekter, både alene og i forskellige konstellationer. I Future 3 og System arbejder han sammen med Anders Remmer og Jesper Skaaning. Han har også arbejdet sammen med den tyske electronica-veteran Alva Noto under navnet Opto. Og så har han både produceret og remixet for ingen ringere end Björk. Endelig producerer han musik til film som Christoffer Boes Reconstruction og Allegro, til tv- og radioprogrammer, reklamer, teatret og meget andet. Han står også for det ansete pladeselskab Hobby Industries, der har udgivet plader med blandt andre Goodiepal, Aslope og Eloq. Kasper Bjørke Som den ene halvdel af nullernes succesfulde house-duo Filur sammen med Tomas Barfod, har Kasper Bjørke en lang historie som formidler af elektronisk musik for det bredere danske publikum bag sig. De sidste fem års tid har han dog særligt fokuseret på sin solokarriere, der blandt andet har kastet udgivelser som albummene Standing On Top Of Utopia og dette års Fool af sig. Han har desuden været en arbejdsom remixer af blandt andre Moby og Trentemøller, været A&R-mand hos danske Fake Diamond Records, hvor han bl.a. opdagede Oh Land, og er i dag vært på P6 Beats klub-orienterede fredagsprogram, 4/4 [firefjerdedele]. Endelig har han i årevis været en eftertragtet og travl dj med talrige jobs på legendariske klubber som Paris Social Club, Londons fabric og New Yorks Cielo, når han ikke er fast inventar på klubberne i og udenfor den danske hovedstad.