TIG-svejsning 46516 Aluminium Stumpsøe svær plade
TIG-Svejsning Aluminium, Stumpsøe svær plade 1. udgave 2014 Erhvervsskolernes Forlag 2014 Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk Omslag: Jørgen Strunge, Strunge Grafik Grafisk tilrettelæggelse og Dtp: Jørgen Strunge, Strunge Grafik Tryk: POD-center Erhvervsskolernes Forlag ISBN: 978-87-7082-292-3 Varenuer: 111031-1 Bogen er sat med: Minion Pro og Frutiger Bogen er trykt på 90 g Image Impact Udgivelsen er støttet af Industriens Uddannelser Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens raer: højst 20 % af en bog til sae hold/klasse pr. elev pr. undervisningsår. Og kopier må ikke genbruges. Kopier skal tilføjes kildeangivelse: Forfatter, titel og forlag. Se mere på www.copydan.dk Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28 5220 Odense SØ ef@ef.dk www.ef.dk Tlf. +45 63 15 17 00 Fax +45 63 15 17 28
Forord Dette hæfte er udarbejdet til kurset 46516 TIG-svejsning svær plade aluminium, stumpsøe beskrevet af Industriens Uddannelser. Dette hæfte indgår i en serie, hvor hvert hæfte følger nedenstående opbygning. Hæftet er bygget op om en teoridel og en praksisdel. Først i hæftet er der en tjekliste, som skal sikre, at det sikkerhedsmæssige er i orden, inden kursisten begynder at svejse. Derefter er der en vejledning, som beskriver de vigtigste felter i svejsevejledningen. Afhængigt af uddannelsens mål kan der være en afsluttende prøve og bilag, der er relevante for den enkelte uddannelse Teoridelen indeholder den teori, man som minimum skal have kendskab til for at gennemføre de praktiske øvelser i hæftet. Praksisdelen indeholder en række opgaver, som består af en arbejdsinstruktion på venstre side og en svejsevejledning på højre side, således at kursisten får overblik over opgaven i ét opslag. Det har været arbejdsgruppens mål, at hæftet skal være velegnet til brug i åbent værksted. Der er således gjort meget for at holde beskrivelser så korte og præcise som muligt, og der er udarbejdet 3D-tegninger af emnerne, så kursisten kan se, hvordan de enkelte strenge skal svejses. Arbejdsgruppen: Leif E. Andersen, EWS, Svejsekonsulent Tine Mathiesen Hagen, IWS, AMU-Fyn John Grønning, IWS, AMU-Fyn 3 Erhvervsskolernes Forlag Odense 2014
Indhold Forord... 3 Kontrol af personlige værnemidler og arbejdspladsens indretning... 6 Tjekliste.... 6 Introduktion til svejseøvelser... 7 Sådan læser du en svejsevejledning... 7 TIG-svejsning... 9 Processen.... 9 Princip... 9 Tilførsel af tilsatsmateriale... 9 Lysbuen.... 9 Svejseudstyr til TIG-svejsning... 13 TIG-svejsebrændere... 13 Tilsatsmaterialer.... 15 Fugeformer og fugetildannelse... 17 Metoder til opbygning af svejsestrenge.... 18 Typiske fejltyper... 19 Visuel kontrol... 19 Arbejdsmiljø og sikkerhed... 20 Elektricitet... 20 5 Arbejdsinstruktion og svejsevejledning BW 141 PA P ss 5.... 22 BW 141 PA bs 5... 24 BW 141 PC P ss 5... 26 BW 141 PC P bs 5... 28 BW 141 PF P ss 5.... 30 BW 141 PF P bs 5.... 32 BW 141 PA P ss 8.... 34 BW 141 PA P bs 8.... 36 BW 141 PC P ss 8... 38 BW 141 PC P bs 8.... 40 BW 141 PF P ss 8.... 42 BW 141 PF P bs 8.... 44. Afsluttende arbejdsprøver... 47 Gennemførelse af prøve... 47 Bedøelse... 47 Bilag A Svejsestillinger... 48 Bilag D Wolfram typer... 49
Kontrol af personlige værnemidler og arbejdspladsens indretning Inden du begynder at svejse, er det vigtigt at kontrollere, at dine personlige værnemidler er i god og brugbar stand, samt at din arbejdsplads har rigtigt og brugbart udstyr og værktøj. Forkert og mangelfuld udrustning kan udsætte både dig og dine arbejdskolleger for fare. Brug derfor nedenstående tjekliste, så du er sikker på, at din udrustning og arbejdsplads er, som den skal være. Komplet? 6 Tjekliste Personlige værnemidler Ja Nej 1. Passende svejsehjelm/skærm? 2. Helt svejseglas med det rigtige DIN-tal? 3. Er beskyttelsesglasset i OK stand? 4. Har du høreværn? 5. Har du beskyttelsesbriller? 6. Har du arbejdstøj, som beskytter dig ordentligt? 7. Har du svejseforklæde? 8. Har du svejsehandsker, som passer til processen? 9. Har du sikkerhedssko? Svejsepladsen 1. Er svejsepladsen brandsikker? 2. Er svejsepladsen afskærmet? 3. Er ventilation og punktudsugning i orden? 4. Er svejsemaskinen rigtigt tilsluttet? 5. Er alle el-kabler ubeskadigede? 6. Er øvrige maskiner, fx slibemaskiner, i orden? 7. Er der svejsefixturer til rådighed? 8. Er slanger til luft og gasarter intakte?
Introduktion til svejseøvelser For at kunne udføre en svejseøvelse på det ønskede niveau kræver det et vist kendskab til betydningen af de oplysninger, der gives på arbejdsinstruktioner og svejsevejledninger, som en svejsning skal udføres efter. Det er bl.a. vigtigt at kende benævnelserne for svejsestillinger og fugetyper. Denne uddannelse indledes med en kort introduktion til en svejsevejledning, som også benævnes Svejse-Procedure-Specifikation (SPS). Ofte anvendes engelske ord ved svejsning, og så benævnes den Welding-Procedure-Specifikation (WPS). Sådan læser du en svejsevejledning En svejsevejledning er en instruktion til svejseren, som anviser de parametre, der skal anvendes ved en bestemt svejsning, og data i vejledningen skal altid overholdes. Det afhænger af svejseprocessen, hvilke data der er vigtige for netop den proces, der udføres. Ved TIG-svejsning, proces 141 er følgende parametre vigtige for at opnå en svejsning i den ønskede kvalitet. Hvis der skal udføres svejsninger i høj kvalitet svarende til certifikatniveau, vil det altid ske på baggrund af en svejsevejledning eller en WPS. Materiale og godstykkelse Projekt: Fugetype (FW eller BW) Svejseuddannelse Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: Svejsningens A-mål ved kantsøe (FW) Fugetype: FW 2 Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Svejseproces: 141 FW 141 PA P/P 3 Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO 15609-1 Svejsestillingen (se bilag A for svejsestilling) Afrensning: Fugen afrenses for fedt, fugt, olie mv. Oxidhinden fjernes. Opfugning: Ingen Fugeprofil: Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks 150 C Varmebehandling: Ingen Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO 15608 gr.21-23 Materialetykkelse: 3 til 3 1 Rørdiameter: Ø til Ø 7 Tilsatsmateriale og beskyttelsesgas 4 3 2 Svejsestilling: PA A-mål = tx0,5-0,7 Streng Proces Fabrikat og Tilsatsmaterialer betegnelse Ophæftning: Data som streng 1 Bagskinne: Beskrivelse/skitse: Ophæft i henhold til: Arbejdsinstruktion: FW PA P/P 3 Baggas: - Wolfram: DS EN ISO 6848: 2,4 1 141 Alle godkendte fabrikater 2,4 DS EN ISO 18273 I.h.t. lev. Diam. længde Klassifikation H 2 Argon DS EN ISO 14175 Dimension, Ampere (svejsestrøm og trådhastighed i m pr. min) 5 Opbevar tilsats forskrif. Udstik (trådens længde fra dyse til lysbue) Volt (svejsespænding) Streng Polar Ampere A 6 Tråd-hast. m/min Udstik Bemærkning: 1.AC-balance indstilles til 70-80 % minusstrøm på brænderen 2.Frekvens: 100-150 HZ 3.Elektrodeforvarmning: Stilles så lavt, som mulig 4.Slope-down: Stilles til 3-5 sek. 6 7 Volt V 8 Svejsehast /min Strækkelg. 9 Gasdyse Energi Q Kj/ Gas flow L/min 10 Strengbredde Bem. Nr. 1 AC 121-148 12,2-14,9 126-154 12 0,34-0,6 Svejsehastighed ( pr. min) Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse. Gasflow (liter pr. min)
Egne noter: 8
TIG-svejsning Processen TIG-svejsning proces 141 er en forkortelse af Tungsten Inert Gas. Tungsten, nok bedre kendt som wolfram, har et meget højt smeltepunkt på ca. 3400 C, hvilket gør, at wolframelektroden ikke brænder af i lysbuen. Inert Gas er en inaktiv gasart, som ikke kan indgå i kemiske forbindelser med andre stoffer. Gaskop Inaktiv beskyttelsesgas Lysbue Fig. 1 TIG-svejsningens princip Wolframelektrode Smeltebad Der findes ikke nogen fælles betegnelse for TIG-svejsning. I England betegnes den GTAW (Gas Tungsten Arc Welding), og i Tyskland betegnes den WIG-svejsning (Wolfram Inert Gas). For at undgå misforståelser, fx ved angivelse på arbejdstegninger, har man en international standard, DS/EN ISO 4063, der angiver alle svejseprocesser med et nuer. TIG-svejsning har proces nuer 141. Princip TIG-svejsning er en metode, hvor en elektrisk lysbue brænder mellem wolframelektroden og emnet. Da lysbuen er meget varm og koncentreret, sker der en kontrolleret smeltning også kaldet svejsning på arbejdsstykket. Beskyttelsesgassen ledes ved hjælp af gaskoppen ned omkring lysbuen for at beskytte svejsestedet og smeltebadet mod luften. Beskyttelsesgassen virker desuden som strømleder gennem lysbuen. Wolframelektroden afsmeltes ikke under processen og indgår derfor ikke som tilsatsmateriale. Der dannes ikke slagge ved TIGsvejsning. Tilførsel af tilsatsmateriale Ved svejsning af stumpsøe i aluminium anvendes der oftest tilsatsmateriale. Tilsatsmaterialet tilføres manuelt ned i smeltebadet i form af svejsetråd. Ved anvendelse af TIG-svejsning kræver det rene grundmaterialer. Pladerne skal afrenses for oxid, fedt og fugt på alle kanter, hvor svejsningen indgår. Imellem strengene kan der anvendes en rustfri stålbørste. Metoden har følgende gode egenskaber: Koncentreret lysbue, der giver en lille varmezone og stor indtrængningsdybde. Afhængigt af legeringen kan der der i visse tilfælde svejses uden tilsatsmaterialer i tynde materialer. God kvalitet af den færdige svejsning. Ingen efterbearbejdning af den færdige svejsning, da der ikke dannes slagge og svejsesprøjt. Metoden giver gode forudsætninger for at producere et svejseprodukt af en særdeles høj kvalitet. Man skal dog være opmærksom på at TIG svejseprocessen er følsom overfor træk og for udsugningens placering. 9 Lysbuen Smelteenergien ved TIG-svejsning koer fra den lysbue, der brænder mellem wolframelektroden og arbejdsstykket. Det er vigtigt, at wolfram elektroden under svejsning ikke berører emnet og tilsatsmaterialet.
Jævnstrømssvejsning DC Ved TIG-svejsning med jævnstrøm skal wolframelektroden altid være tilsluttet den negative pol (-). Varmefordelingen mellem polerne er 30/70. Wolframelektroden, som er minuspolen, påvirkes med ca. 30 % og arbejdsstykket, som er pluspolen, med ca. 70 % af den samlede varmemængde. Hvis wolframelektroden tilsluttes + polen, vil den modtage alt for meget varme og elektrodespidsen vil smelte af. Svejsning med jævnstrøm anvendes til svejsning af: Ulegeret og lavtlegeret stål. Rustfrie og syrefaste stål. Kobber og kobberlegeringer. Nikkel og nikkellegeringer. Titan. Fig. 3 HF-tænding Der kan også anvendes liftarc til tænding af lysbuen, hvilket gøres ved at placere wolframspidsen forsigtigt mod emnet, aktivere knappen på håndtaget og forsigtigt løfte wolframspidsen fra emnet, hvorved lysbuen tændes. Liftarc metoden indebærer, at der kan opstå tændsår på emnet, samt øget risiko for indeslutninger af wolfram i svejsningen, da wolframspidsen kan knække af. 10 30%af varmemængden 70%af varmemængden Fig. 2 Jævnstrømssvejsning Elektronvandring + Svejsning udføres som regel som frasvejsning, hvilket betyder, at svejseretningen er væk fra svejsesøen. Elektroden holdes i en vinkel på maks. 20 fra lodret, pegende frem i svejseretningen. Tilsatsmaterialet sættes til i forkanten af smelte badet, så varmen fra det smeltede materiale smelter tråden. Tråden sættes til i små dråber ved at bevæge den frem og tilbage. Det er vigtigt at holde trådenden inde i gasbeskyttelsen hele tiden, da der ellers vil danne sig uønskede oxider på trådenden. Tænding af lysbuen Normalt tændes lysbuen ved hjælp af en indbygget højfrekvensfunktion (HF-funktion), som øger frekvensen og svejsespændingen væsentlig. Vekselstrøens normale svingninger på 50 Hz øges til ca. 2.000-4.000 Hz samtidig med, at de 220/380 V øges til mellem 2.000 og 5.000 V. ~ 15 ~ 20 Denne forøgede spænding mellem wolframelektroden og arbejdsstykket betyder, at man kan holde elektroden nogle millimeter over arbejdsstykket, inden svejsningen startes. Når man starter svejsningen, opstår der en gnistudladning, som tænder lysbuen, uden at wolframspidsen har været i berøring med arbejdsstykket. Fig. 4 Frasvejsning Supplerende funktioner En del udstyr har også indbygget en styring af beskyttelsesgassen, som sikrer, at der strøer beskyttelsesgas ud til wolframelektroden, før lysbuen tændes, og at afbrydelsen af gassen forsinkes, efter at svejsestrøen er afbrudt. Wolframelektroden og smeltebadet er herved også beskyttet mod den atmosfæriske luft under afkølingen. Af andre styringsfunktioner kan nævnes slope-funktionen. Ved slope-up sker der en gradvis forøgelse af strøen ved start, som giver svejseren tid til at få placeret svejsebrænderen i den rigtige stilling, hvilket kan mindske risikoen for wolframindeslutninger i svejsningen.
Slope-down-funktionen, også kaldet kraterfyldning, gør at man får en gradvis reducering af svejsestrøen ved svejsningens afslutning. Smeltebadet størkner langsoere ved svejsning med slope-down og risikoen for svejsefejl ved svejsningens afslutning nedsættes. Strømstyrke [ampere] 1 3 2 4 5 Tid [sekunder] Før svejsning fjerner man oxidhinden med fx en rustfri stålbørste eller lignende. Denne børste må ikke anvendes til andet, da der så vil blive børstet urenheder ind i aluminiumoverfladen. Rensning skal ske lige før svejsning maks. ca. ½ time før. Hvis aluminium ligger længere, vil oxidhinden dannes igen, og så er det spildt arbejde. Børstning fjerner det meste af oxidhinden, men der vil være et tyndt lag tilbage. Ved brug af vekselstrøm får man den fordel, at lysbuen fjerner den resterende tynde oxidhinde, der er på overfladen af emnerne efter rensning. I den halvperiode, hvor elektroden er positiv, vil elektronerne gå fra emnet og op mod elektroden. Denne effekt bryder oxidhinden, så der er kontakt med den rene aluminiumoverflade. Fig. 5 Slope diagram 1 Gas-forstrømning 2 Slope-up 3 Svejsestrøm 4 Slope-down 5 Gas-efterstrømning Aluminium kræver vekselstrøm Princippet i vekselstrøm betyder, at wolframelektrode og emne skiftevis er positiv og negativ pol. Derfor bliver varmefordelingen på elektrode og emne 50 % til hver. Ved vekselstrøm skifter strøen retning 2 gange pr. periode, normalt 100 gange pr. sekund (ved 50 Hertz, som er normalt i Europa). + + Ti d Fig. 7 Varmefordelingen i forhold til vekselstrøens skift fra plus til minus Moderne TIG-udstyr er forsynet med en impulsgiver, som gentænder lysbuen, når strøen vender. Gentænding af lysbue Vekselspænding Ved de nyeste elektronisk styrede strømkilder kan man opnå en firkantet vekselstrømskurve, som har et så hurtigt skift fra + til, at en højfrekvent stabilisering ikke er + + nødvendig. Ti d 11 L ysbue slukker AC-balance De nyeste elektronisk regulerede svejsemaskiner til vekselstrøm kan regulere balancen mellem positive og negative halvbølger ved svejsning med aluminium. Med en lang positiv halvperiode bliver renseeffekten stor (bred, renset zone), men belastningen på elektroden bliver høj. Fig. 6 TIG-svejsning med vekselstrøm På aluminium, magnesium og deres legeringer er der en oxidhinde (ilthinde), som er meget vanskelig at smelte. Den har et smeltepunkt på ca. 2.050 C. Aluminium smelter ved ca. 650 C. Derfor er det nødvendigt at fjerne denne oxidhinde for at kunne få en svejsning i gang. Med en kort positiv halvperiode bliver renseeffekten lille (smal, renset zone) og belastningen på elektroden bliver mindre. Den korrekte indstilling er en passende bred, renset zone med en så kort, positiv halvperiode, at elektroden ikke belastes for meget. For at opnå tilstrækkelig renseeffekt anbefales det, at man indstiller ACbalancen til 20-30 % på pluspolen.
Lille plus-tid: Lille belastning af elektrode, mindre rensning Lav frekvens: Bred lysbue + + + + Lang plus-tid: Stor belastning af elektrode, god renseeffekt Høj frekvens: Smal, indsnøret lysbue + + + + + + Fig. 8 Tidens betydning Fig. 9 Frekvensens betydning 12 Med denne reguleringsform fås det bedste resultat. Der fås en bedre kontrolleret indtrængning i materialet samtidig med, at TIG-elektrodens levetid forlænges. Det synlige bevis på kvaliteten er den rensede zone omkring lysbuen og svejsebadet samt saenflydningen af grundmaterialet og tilsatsmaterialet. Frekvensens betydning Ved hjælp af frekvensfunktionen er det muligt at ændre strøens normale frekvens på de 50 Hz. Hvis frekvensen hæves til mellem 100-150 Hz, bevirker det, at lysbuen bliver indsnøret og dermed smal. Dermed bliver smeltebadet smallere og indtrængningen dybere, lysbuen bliver mere stabil og belastningen på elektroden nedsættes. Fig. 10 Oprensning
100 50 0 150 200 250 300 TIG-svejsning 46516 Aluminium Stumpsøe svær plade Svejseudstyr til TIG-svejsning Grundudstyret til TIG-svejsning består af en strømforsyning, svejsebrænder med gaskop og elektrode samt et beskyttelsesgassystem med reduktionsventil og flowmeter. Svejsemaskinerne er normalt jævnstrømsmaskiner (DC). Der anvendes dog vekselstrømsmaskiner (AC) til TIGsvejsning af aluminium. Disse maskiner leveres normalt som dobbeltstrømsmaskiner (AC / DC). Gaskopper Gaskoppens størrelse er afgørende for at opnå en tilstrækkelig beskyttelse af smeltebadet, de omkringliggende varmeområder samt wolframelektroden. Gaskoppens indvendige diameter skal minimum svare til wolfraens udstik. Gaslinser Ved at udstyre svejsebrænderen med en gaslinse opnås en forbedret gasbeskyttelse. Gaslinsen er konstrueret, så beskyttelsesgassen passerer gennem et finmasket trådnet, der bremser de hurtigste gaspartikler og derved giver en mere ensartet gasstrøm ud af gaslinsen. Fordelen ved at anvende gaslinse er følgende: Beskyttelsesgasmængden kan reduceres med op til 50 %. Elektrodeudstikket kan øges, hvilket giver svejseren bedre overblik over svejseområdet. Dette er specielt vigtigt ved svejsning, hvor der er dårlige pladsforhold. Mindre følsomhed for træk, hvilket giver færre fejl i svejsningen (porer). Fig. 11 TIG-svejseudstyr TIG-svejsebrændere TIG-svejsebrænderens hovedopgave er at lede svejsestrøm og beskyttelsesgas frem til svejsestedet. De findes i mange forskellige udformninger og størrelser afhængigt af, hvor de skal bruges, og hvor store maksimale strømbelastninger, de kan tåle. 13 Svejsebrænderen skal helst være let at håndtere, have lav vægt samt kunne svejse under dårlige pladsforhold. Derudover skal den være godt isoleret. Der skelnes mellem luftkølede og vandkølede brændere. Fig. 13 Gaslinser Fig. 12 Gennemskåret TIG-brænder Fig. 14 Gaskop gaslinse
Slibning af wolframelektrode Vekselstrøm For at få en så stabil lysbue som muligt, spidses elektrode-enden. Ved den rette strømbelastning danner der sig en lille kugle af flydende wolfram på spidsen. Sliberiller skal gå på langs ad elektroden, og de må ikke være for dybe. D D D D < 1,6 ~90 D 1,6 Fig. 15 Slibning af wolframelektrode til vekselstrømssvejsning Elektrodens udseende Elektrodespidsens udseende afslører, om strømbelastningen på elektroden er rigtig. Beskyttelsesgassystemet Beskyttelsesgassystemet ved TIG-svejsning består normalt af en trykflaske, der er påmonteret en reduktionsventil, et flowmeter og en magnetventil. Reduktionsventilens funktion er at reducere flasketrykket, der normalt er 150-200 bar, til et brugbart arbejdstryk. Nogle værksteder har dog rørsystemer til beskyttelsesgasser, hvor der er monteret reduktionsventiler ved arbejdsstederne. Flowmeter Ved TIG-svejsning er det mængden af beskyttelsesgas, der er vigtig. Mængden måles af et flowmeter, der måler, hvor mange liter der løber igennem pr. minut (l/ min). Flowmeteret fungerer ved, at den gennemstrøende gasmængde hæver en kugle op i målerøret. Ud for kuglens top kan den gennemstrøende gasmængde aflæses. Svejsestrøm For lav Rigtig For høj Jævnstrøm 14 Vekselstrøm, ren wolfram Vekselstrøm, lanthanlegeret Fig. 16 Elektrodens udseende Der findes TIG-anlæg, der tillader wolframelektroden at forblive i en spidsningsvinkel, der normalt kun kan opnås ved DC-svejsning. Ønskes en god og ensartet slibning af wolframelektroden hver gang man sliber, kan der med fordel anvendes en slibemaskine, der er specielt konstrueret til slibning af wolframelektroder. Slibemaskinen har en diamantbelagt slibeskive, som giver et fint slibespor i elektroden. Som regel er denne type slibemaskine også monteret med en anordning med indstillelig anlægsvinkel, der er medvirkende til, at spidsningsvinklen er den sae, hver gang der slibes. Ovenstående er en generel beskrivelse af elektrodens spidsning. Ved specielle anlæg skal leverandørens specifikke anvisninger følges. Fig. 17 Principskitse af flowmeter
Ved brug af flowmetre bør man være opmærksom på, at målerøret skal stå lodret, samt at mange flowmetre har én skala for argon og en anden for CO2. Det skyldes, at CO2 måles ud fra vægten af gasforbruget, hvorimod Argon måles på gastrykket. Netop derfor er skalaerne ikke ens. Det korrekte sted at måle sit gasflow, er ved gaskoppens munding, da trykket kan variere ved forskellige slangelængder. Hertil benyttes et håndholdt flowmeter, der måler direkte på gaskoppen. En korrekt indstillet gasbeskyttelse er meget vigtig ved TIG-svejsning. Ellers er der mulighed for dårlig kvalitet af svejsningen. Tilsatsmaterialer TIG svejsning af stumpsøe i aluminium udføres oftest med tilsatsmateriale. Den tilsatstråd, der benyttes ved TIG-svejsning, skal som minimum have den sae kemiske saensætning som arbejdsstykket og således vælges ud fra grundmaterialet. Den må faktisk gerne være lidt overlegeret i forhold til arbejdsstykkets materiale, da der kan forekoe afbrænding af legeringselementer i lysbuen. Tilsatsmaterialet til TIG-svejsning indkøbes normalt i længder af 1 m, men flere leverandører er dog begyndt at markedsføre pakker med længder på 0,5 m. De mest benyttede diametre er 1,6 2,0 2,4 3,0 og 3,2. Fælles for alle tilsatsmaterialer til TIG-svejsning er, at de skal være stemplet med en betegnelse/klassifikation i den ene ende af tråden. Opbevaring af tilsatsmaterialer Tilsatstråd skal opbevares i original pakning på et tørt sted passende afskærmet fra vejrligets påvirkninger i henhold til relevante standarder eller leverandørens anvisninger. Især skal man være opmærksom på opbevaring af delvist brugte trådruller og pakninger i svejseværksteder eller på montagepladser. Det er vigtig at sikre, at de ikke bliver fugtige eller på anden måde forurenede, f.eks. med støv eller olie m.m. 15»Gamle«tilsatsmaterialer kan have så tyk oxidhinde, at de kan være uegnede til kvalitetssvejsning. Fig. 18 Flowmåling ved gaskoppen Beskyttelsesgasser Ved TIG-svejsning benyttes en inaktiv gas som beskyttelsesgas. Inaktive beskyttelsesgasser har den fordel, at de ikke reagerer med andre materialer, og derfor giver en effektiv beskyttelse af smeltebadet og wolframelektroden mod den atmosfæriske lufts skadelige virkninger. Tilsatsmateriale skal renses. Tråd til TIG-svejsning, der har ligget længe, renses med rustfrit ståluld før anvendelse. De mest benyttede beskyttelsesgasser ved TIG-svejsning er argon (Ar) og helium (He) samt blandinger af disse. Der er dog oftest tale om Argon, når der svejses i aluminium. Til tykkere materialer eller specielle anvendelser er en blanding af argon og helium fordelagtig. Den giver en højere lysbuespænding og dermed indbrænding. Denne blanding øger desuden svejsehastigheden.
16 Typiske fejl ved svejsning af aluminium Bindingsfejl Bindingsfejl opstår ved manglefuld binding mellem svejsemetal og grundmateriale eller mellem de enkelte svejsestrenge. Bindingsfejl kan også opstå i roden ved stumpsøe. Bindingsfejl opstår af flere årsager, men opstår typisk ved en kombination af for lav strøm, for hurtig svejsehastighed samt forkert indstilling af balance og frekvens. Bindingsfejl kan også opstå, hvis oxidhinden ikke er renset tilstrækkeligt af emnet, og derved koer til at ligge mellem grundmaterialet og smeltebadet. Oxidindeslutning Oxidindeslutninger opstår ved at grundmateriale eller tilsatsmateriale, ikke er tilstrækkeligt afrenset for oxid. Svejsefugernes kanter skal afrenses umiddelbart før svejsning påbegyndes. En forkert indstilling af balancen kan også medføre oxidindeslutning i svejsemetallet. Balancen skal være indstillet med tilstrækkelig plus-tid til, at oxiden oprenses under svejsning. Oxidindeslutninger kan også være et resultat af forkert fugevinkel. Porer Porer defineres som hulrum, da det reelt er hulrum opstået i svejsningen på grund af indespærrede gasser. Poredannelse er et ofte forekoende fænomen ved TIGsvejsning, da der er mange muligheder for, at denne fejl kan opstå. Porer i svejsemetallet skyldes hydrogen. Porer dannes i det størknende smeltebad, fordi hydrogen kan opløses bedre i smeltet end i størknet aluminium. Derfor har størkningshastighed en betydning i forhold til, hvor meget hydrogen, der kan nå at koe ud af smeltebadet inden størkningen. Porer kan derfor opstå ved for høj svejsehastighed kombineret med lav strøm. Kilder til hydrogen er olie/fedt, fugtighed og snavs, som kan være til stede på grundmaterialet samt tilsatstråden. I enkelte tilfælde kan porer skyldes forurenet gas. Revner Revner kan opstå som både langsgående og tværgående revner. Revnerne kan opstå i svejsemetallet, i den varmepåvirkede zone eller i grundmaterialet. Revner, som forekoer i svejset aluminium, kan deles op i to grupper: Smelterevner. Størkningsrevner. Størkningsrevner forekoer i selve svejsemetallet og optræder både som langsgående og tværgående revner. De skyldes krympespændinger og for hurtig størkning af svejsemetallet, som ved fx svejsningens afslutning. Smelterevner dannes i grundmaterialet tæt ind til svejsningen og skyldes opsmeltning af faser med lavt smeltepunkt i forbindelse med trækspændinger. I nogle legeringstyper er der stor risiko for revner, hvis der ikke tilføres tilsatstråd i tilstrækkelig mængde under svejseprocessen.
Fugeformer og fugetildannelse Fugeformerne, som anvendes ved svejsning af aluminium, er stort set de sae som for stål, dog vil fugevinklen være større. Man bør imidlertid være opmærksom på, at smeltebadet ved svejsning af aluminium er mere tyndtflydende, og det giver mulighed for brug af mindre fugeåbninger i roden. Tildannelse Tildannelse af svejsefuger eller skærpninger i aluminium bør foretages med omtanke, da grundmaterialet er meget sårbart. Aluminium kan ikke som stål skæres med almindelige skærebrændere, det kan skæres med plasmabrænder. Termisk tildannelse Tildannelse af svejsefuger eller skærpninger i aluminium bør foretages med omtanke, da grundmaterialet er meget sårbart. Aluminium kan ikke som stål skæres med almindelige skærebrændere, det kan skæres med plasmabrænder. Inden svejsning Hvis materialerne har været udsat for en forurening affedtes de med et egnet fedtopløsningsmiddel. Erfaring viser, at sprit giver et fuldt tilfredsstillende resultat og ikke er så skadeligt, som andre kendte midler. Herefter børstes svejsefugen og materialets over- og underside med en rustfri stålbørste, som kun anvendes til aluminiumsarbejde. Dette gøres for at fjerne det oxidlag, som altid findes på overfladen af aluminium. Eventuelle grater fjernes med fil eller afgrater, som ligeledes kun benyttes til aluminium. Det er vigtigt, at der affedtes før børstning, da man under børstningen ellers vil arbejde et fedt/olielag ned i materialet og dermed vanskeliggøre en senere fjernelse. Det er vigtigt, at omgivelserne, svejsebordet, hjælpeværktøjer, handsker og de klude, der benyttes, er helt rene og kun bliver benyttet til aluminiumsfremstilling. Renlighed er en forudsætning for en god kvalitet. Mekanisk spåntagende tildannelse Til skærpning af plader fås maskiner, der nibler det overflødige materiale bort. Til I-fuger er det kun nødvendigt at fjerne graterne efter klipning eller savning. Ved X-, K- og V-fuger må pladekanterne bearbejdes efter skæringen. V-fuge V-søm 17 Til større og uhåndterlige plader og profiler benytter man ofte elektriske håndværktøjer som rundsav eller kanthøvl. Ved mindre plader og korte profiler udføres fugetildannelsen oftest i en værktøjsmaskine. Hertil er især en båndsav velegnet, men man kan også benytte en afretterhøvl. Profiler bliver ofte fremstillet med færdige svejsefuger. Fig. 20 Eksempler på svejsefuger og svejsesøe Ved slibning bør man være opmærksom på, at de valgte slibematerialer er egnet til aluminium. Uegnet slibemateriale vil hurtigt mættes med aluminium og derved tilføre mere varme end nødvendigt.
Metoder til opbygning af svejsestrenge Opbygning af svejsestrenge deles normalt op i to metoder, nemlig pendling og strengning. Med pendling menes, at der svejses med sidebevægelser, og med strengning forstås, at man strenger svejsningen op i smalle strenge uden sidebevægelser. Strenget op 9 10 8 6 5 3 4 2 11 7 1 Pendling 4 3 2 1 Fig. 21 18
h h h h TIG-svejsning 46516 Aluminium Stumpsøe svær plade Typiske fejltyper Visuel kontrol Den første metode, der bør anvendes ved kontrol af svejsesøe af enhver art, er den visuelle kontrol. Ved at se på en svejsning og vurdere overfladens udseende og geometri og ved at måle de fejltyper, som er angivet i DS/ EN ISO 10042, får man faktisk et godt indtryk af svejsningens kvalitet og selvfølgelig også af svejserens faglige dygtighed. Visuel kontrol foregår ved brug af først og freest øjnene og så lidt værktøj som eksempelvis et ørnenæb, der både kan bruges til måling af sidekærv, overvulst og a-mål. Se fig. 22. Fig. 22 Kontrol af svejsning Visuel kontrol er en både god og billig kontrolmetode, som enhver svejser kan lære og bør anvende til kontrol af hver eneste svejsning, der udføres. Typiske fejltyper for stumpsøe b h t Fig. 23 Sidekærv (5011) Fig. 24 Overvulst (502) Fig. 25 Gennemløb (504) b h 19 h Fig. 26 Sidekærv i rod (513) Fig. 27 Mangelfuld opfyldning (511) Fig. 28 Bindingsfejl (401) h Fig. 29 Indadhvælvning i roden (515) Fig. 30 Forsætning (507) b = Bredde af overvulst eller gennemløb h = Højden eller bredden af fejlen t = Tykkelse af grundmateriale
Makroslib Indsmeltningen i en stumpsøm er meget vigtig for, at svejsningen får den ønskede styrke. Det kan kontrolleres ved, at man laver et makroslib af svejsningen. Makroslib udføres ved at save emnet over, således at man får et tværsnit af svejsningen. Tværsnittet af svejsningen slibes med en kornstørrelse på min. 100. Den fint slebne overflade ætses, indtil svejsningen fremstår klart og tydeligt. Herefter kan man se den ønskede indsmeltning i grundmaterialet. Se fig. 31. Fig. 31 Makroslib af stumpsøm 20
Arbejdsmiljø og sikkerhed Elektricitet VEN ELLER FJENDE Elektricitet er for nutidens svejsere en uvurderlig forbundsfælle. Den giver energien til så godt som alle faser i svejsearbejdets udførelse. Behandlet med den respekt, omtanke og indsigt, som enhver forbundsfælle har krav på, vedbliver den at være en uvurderlig hjælper. Behandlet respektløst og med ligegyldighed, får du derimod en stærk fjende, som i værste fald kan forårsage din egen eller andre menneskers lemlæstelse eller død. Det er strøen, der er farlig. Hvor farligt et elektrisk stød er for mennesket afhænger af flere ting: Om der svejses med AC (vekselstrøm) eller DC (jævnstrøm). Den elektriske strøms størrelse. Strøens karakter. Strøens vej gennem legemet og den tid påvirkningen varer. Ved TIG-svejsning i ulegeret og højtlegeret stål anvendes der jævnstrøm (DC). Svejsning med jævnstrøm er til saenligning med vekselstrøm (AC) ikke så farlig. Men da der er tale om elektrisk strøm, bør man altid tage sig i agt. Elektricitetens virkning på kropsfunktionen Elektrisk stød Vi har sikkert alle prøvet at få et elektrisk stød, og er vi heldige så uden at få mén af det. Koer hånden ved et uheld i kontakt med elektriciteten, får smerteforneelsen os ubevidst og lynhurtigt til at trække hånden væk. Strøens påvirkning varer kun et øjeblik, og normalt er der ikke sket andet, end at vi har haft en ubehagelig oplevelse. Faren for ens liv opstår, hvis strøen passerer i eller nær hjerteregionen. I visse situationer er der også risiko for alvorlige følgevirkninger som en følge af vores reaktion. Det kan fx være ved arbejde på stillads og lignende, hvor der er fare for at styrte ned. Luftforurening Ozon er en forureningskilde ved TIG-svejsning i aluminium. Selv om ozonmængden afhænger af strømstyrken, er det i de fleste TIG-svejsesituationer nødvendigt at træffe foranstaltninger til beskyttelse mod ozon. Her er der tale om udsugning og åndedrætsværn, eller en kombination af begge dele. Ozonen kan kun fjernes effektivt ved anvendelse af lavtryksudsugning. Røgudviklingen ved TIG-svejsning af aluminium er derimod meget lille, og normalt har den ingen arbejdsmiljømæssig betydning. 21
Arbejdsinstruktion BW 141 PA P ss 5 Forarbejde før hæftning 90 75-80 Fig. 1 22 Ret emnerne. Pladerne skærpes og afrenses efterfølgende med et egnet affedtningsmiddel. Tilpas fugekanterne og tildan rodnæsen med en fil. Rodkantens skarpe kant afgrates. Inden ophæftning fjernes oxidhinden på alle flader, som er i berøring med svejsningen med en rustfri stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med et egnet affedtningsmiddel. Stumpsøen svejses ensidigt. Ophæftning Pladerne hæftes i position PA. Der kan hæftes med indog udløbsplader, som bruges til at starte svejsningen på og til at fikserer pladerne. Se fig. 1. Alternativt kan der hæftes i fugen med data som i første streng. Svejsning Svejsning i pos PA Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. BW 141 PA P ss 5 Svejsningen udføres som flerstrengs svejsning. Hold en jævn fremføringshastighed og tilsæt tråden med små dyp i smeltebadets forkant. Det er vigtigt, at der tilføres en passende trådmængde for at opnå en korrekt overvulst. Tilsatsmaterialet må ikke trækkes ud af gasdækningen under svejsning. Tråden tilsættes typisk i ca. 90 i forhold til TIG-brænderen. Se fig. 2. Det er vigtigt at holde vinklen på brænder og tråd ensartet under hele svejsningen, samt at holde den kortest mulige afstand fra wolframspidsen til emnet. Fig. 2 Første streng Første streng svejses som bundstreng med fuld gennemsvejsning på bagsiden. Hold en jævn fremføringshastighed og tilsæt tråden med små dyp i smeltebadets forkant. Efterfølgende strenge Svejsningen udføres med opstrengningsteknik, hvor man strenger svejsningen op i smalle strenge uden sidebevægelser. Se teoriafsnit. Start og stop i svejsningen Ved stop i svejsningen aktiveres slopedown, og der tilføres ekstra tråd til smeltebadet samtidigt med, at brænderen føres fremad. Svejsningen er ikke afsluttet, før gasefterløbet slutter. Når svejsningen fortsættes, tændes lysbuen ca. 5 tilbage i svejsningen og der tilføres lidt ekstra varme inden der tilsættes tråd og fortsættes med normal svejsehastighed. Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsningen bør kontrolleres uden efterbehandling. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, min. niveau C. Der udføres evt. et makroslib eller en brudprøve.
Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: BW 141 PA P ss 5 Projekt: Svejseuddannelse Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO 15609-1 Fugetype: BW Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Afrensning: Fugen afrenses for fedt,fugt, olie,mv.oxidhinden fjernes Opfugning: Ingen Svejseproces: 141 Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks 150 C Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO 15608 gr.21-23 Materialetykkelse: 5 til 5 Rørdiameter: Ø til Ø Fugeprofil: 35-45 Varmebehandling: Ingen Ophæftning: Data som streng 1 Bagskinne: Beskrivelse/skitse: Arbejdsinstruktion: BW 141 PA P ss 5 1,5±1 2±1 Baggas: - Wolfram: 2,4-3,2 Svejsestilling: PA A-mål = Streng Proces Tilsatsmaterialer Dimension, Opbevar Fabrikat og betegnelse Diam. længde Klassifikation H 2 tilsats 1 141 Alle godkendt fabrikater 2,4-3,2 DS EN ISO 18273 I.h.t. lev. 2-n 141 Alle godkendt fabrikater 3,2 DS EN ISO 18273 forskrif. Argon DS EN ISO 14175 23 Tråd-hast. m/min Svejsehast /min Strækkelg. Energi Q Kj/ Gas flow L/min Streng Polar Ampere A Udstik Volt V Gasdyse 1 AC 160-180 13,3-14,7 150-170 12 0,45-0,63 10-12 2-n AC 140-160 13,3-14,7 150-170 12 0,39-0,56 10-12 Strengbredde Bem. Nr. Bemærkning: 1.AC-balance indstilles til 70-80 % minusstrøm på brænderen 2.Frekvens: 100-150 HZ 3.Elektrodeforvarmning: Stilles så lavt, som muligt 4.Slope-down: Stilles til min. 5 sek. Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse.
Arbejdsinstruktion BW 141 PA bs 5 Forarbejde før hæftning 90 75-80 24 Fig. 1 Ret emnerne. Pladerne skærpes og afrenses efterfølgende med et egnet affedtningsmiddel. Tilpas fugekanterne og tildan rodnæsen med en fil. Rodkantens skarpe kant afgrates. Inden ophæftning fjernes oxidhinden på alle flader, som er i berøring med svejsningen med en rustfri stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med et egnet affedtningsmiddel. Stumpsøen svejses fra begge sider. Ophæftning Pladerne hæftes i position PA. Der hæftes med ind- og udløbsplader, som bruges til at starte svejsningen på og til at fiksere pladerne. Se fig. 1. Alternativt kan der hæftes i fugen med data som i første streng. Svejsning Svejsning i pos PA Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. BW 141 PA P bs 5 Svejsningen udføres i 2-n strenge med opfugning og eftersvejsning af rodsiden. Hold en jævn fremføringshastighed og tilsæt tråden med små dyp i smeltebadets forkant. Det er vigtigt, at der tilføres en passende trådmængde for at opnå en korrekt overvulst. Tilsatsmaterialet må ikke trækkes ud af gasdækningen under svejsning. Tråden tilsættes typisk i ca. 90 i forhold til TIG-brænderen. Se fig. 2. Det er vigtigt at holde vinklen på brænder og tråd ensartet under hele svejsningen, samt at holde den kortest mulige afstand fra wolframspidsen til emnet. Fig. 2 Første streng Første streng svejses uden egentlig gennemsvejsning på rodsiden. Hold en jævn fremføringshastighed og tilsæt tråden med små dyp i smeltebadets forkant. Efterfølgende strenge Svejsningen udføres med opstrengningsteknik, hvor man strenger svejsningen op i smalle strenge uden sidebevægelser. Se teoriafsnit. Svejsning af rodsiden Når forsiden er svejst, fuges rodsiden op, og der laves en u-formet fuge med jævn dybde og bredde. Størrelsen af fugen skal passe med, at det er muligt at fylde fugen op med en streng. Før svejsningen påbegyndes afrenses fugekanten med et egnet affedtningsmiddel. Svejsningen udføres med sae data som opfyldningen. Start og stop i svejsningen Ved stop i svejsningen aktiveres slopedown, og der tilføres ekstra tråd til smeltebadet samtidigt med, at brænderen føres fremad. Svejsningen er ikke afsluttet, før gasefterløbet slutter. Når svejsningen fortsættes, tændes lysbuen ca. 5 tilbage i svejsningen, og der tilføres lidt ekstra varme inden der tilsættes tråd og fortsættes med normal svejsehastighed. Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsningen bør kontrolleres uden efterbehandling. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, min. niveau C. Der udføres evt. et makroslib eller en brudprøve.
Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: BW 141 PA P bs 5 Projekt: Svejseuddannelse Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO 15609-1 Fugetype: BW Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Afrensning: Fugen afrenses for fedt,fugt, olie,mv.oxidhinden fjernes Opfugning: ja Svejseproces: 141 Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks 150 C Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO 15608 gr.21-23 Materialetykkelse: 5 til 5 Rørdiameter: Ø til Ø Fugeprofil: 35-45 Varmebehandling: Ingen Ophæftning: Data som streng 1 Bagskinne: Beskrivelse/skitse: Ophæftning i henhold til: Arbejdsinstruktion: BW 141 PA P bs 5 1,5±1 0 +1 0 Baggas: - Wolfram: 2,4-3,2 Svejsestilling: PA A-mål = Streng Proces Tilsatsmaterialer Dimension, Opbevar Fabrikat og betegnelse Diam. længde Klassifikation H 2 tilsats 1 141 Alle godkendt fabrikater 2,4-3,2 DS EN ISO 18273 I.h.t. lev. 2-n 141 Alle godkendte fabrikater 3,2 DS EN ISO 18273 forskrif. Argon DS EN ISO 14175 25 Tråd-hast. m/min Svejsehast /min Strækkelg. Energi Q Kj/ Gas flow L/min Streng Polar Ampere A Udstik Volt V Gasdyse 1 AC 150-170 13,3-14,7 160-180 12 0,4-0,56 10-12 2-n AC 160-180 13,3-14,7 150-170 12 0,45-0,63 10-12 Strengbredde Bem. Nr. Bemærkning: 1.AC-balance indstilles til 70-80 % minusstrøm på brænderen 2.Frekvens: 100-150 HZ 3.Elektrodeforvarmning: Stilles så lavt, som muligt 4.Slope-down: Stilles til min. 5 sek. Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse.
Arbejdsinstruktion BW 141 PC P ss 5 Forarbejde før hæftning Tråden tilsættes typisk i ca. 90 i forhold til TIG-brænderen. Se fig. 2. Det er vigtigt at holde vinklen på brænder og tråd ensartet under hele svejsningen, samt at holde den kortest mulige afstand fra wolframspidsen til emnet. 75-80 Fig. 1 90 26 Ret emnerne. Pladerne skærpes og afrenses efterfølgende med et egnet affedtningsmiddel. Tilpas fugekanterne og tildan rodnæsen med en fil. Rodkantens skarpe kant afgrates. Inden ophæftning fjernes oxidhinden på alle flader, som er i berøring med svejsningen med en rustfri stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med et egnet affedtningsmiddel. Stumpsøen svejses ensidigt. Ophæftning Pladerne hæftes i position PA. Der hæftes med ind- og udløbsplader, som bruges til at starte svejsningen på og til at fiksere pladerne. Se fig. 1. Alternativt kan der hæftes i fugen med data som i første streng. Svejsning Svejsning i pos PC Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. BW 141 PC P ss 5 Svejsningen udføres som flerstrengs svejsning. Hold en jævn fremføringshastighed og tilsæt tråden med små dyp i smeltebadets forkant. Det er vigtigt, at der tilføres en passende trådmængde for at opnå en korrekt overvulst. Tilsatsmaterialet må ikke trækkes ud af gasdækningen under svejsning. Fig. 2 Første streng Første streng svejses som bundstreng med fuld gennemsvejsning på bagsiden. Hold en jævn fremføringshastighed og tilsæt tråden med små dyp i smeltebadets forkant. Efterfølgende strenge Svejsningen udføres med opstrengningsteknik, hvor man strenger svejsningen op i smalle strenge uden sidebevægelser. Se teoriafsnit. Start og stop i svejsningen Ved stop i svejsningen aktiveres slopedown, og der tilføres ekstra tråd til smeltebadet samtidigt med, at brænderen føres fremad. Svejsningen er ikke afsluttet, før gasefterløbet slutter. Når svejsningen fortsættes, tændes lysbuen ca. 5 tilbage i svejsningen, og der tilføres lidt ekstra varme inden der tilsættes tråd og fortsættes med normal svejsehastighed. Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsningen bør kontrolleres uden efterbehandling. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, min. niveau C. Der udføres evt. et makroslib eller en brudprøve.
Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: BW 141 PC P ss 5 Projekt: Svejseuddannelse Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO 15609-1 Fugetype: BW Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Afrensning: Fugen afrenses for fedt,fugt, olie,mv.oxidhinden fjernes Opfugning: Ingen Svejseproces: 141 Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks 150 C Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO 15608 gr.21-23 Materialetykkelse: 5 til 5 Rørdiameter: Ø til Ø Fugeprofil: Varmebehandling: Ingen Ophæftning: Data som streng 1 1,5±1 Bagskinne: 35-45 Beskrivelse/skitse: Arbejdsinstruktion: BW 141 PC P ss 5 2±1 Baggas: - Wolfram: 2,4-3,2 Svejsestilling: PC A-mål = Streng Proces Tilsatsmaterialer Dimension, Opbevar Fabrikat og betegnelse Diam. længde Klassifikation H 2 tilsats 1 141 Alle godkendte fabrikater 2,4-3,2 DS EN ISO 18273 I.h.t. lev. 2-n 141 Alle godkendte fabrikater 3,2 DS EN ISO 18273 forskrif. Argon DS EN ISO 14175 27 Tråd-hast. m/min Svejsehast /min Strækkelg. Energi Q Kj/ Gas flow L/min Streng Polar Ampere A Udstik Volt V Gasdyse 1 AC 160-180 13,3-14,7 150-170 12 0,45-0,63 10-12 2-n AC 150-170 13,3-14,7 160-180 12 0,39-0,56 10-12 Strengbredde Bem. Nr. Bemærkning: 1.AC-balance indstilles til 70-80 % minusstrøm på brænderen 2.Frekvens: 100-150 HZ 3.Elektrodeforvarmning: Stilles så lavt, som muligt 4.Slope-down: Stilles til min. 5 sek. Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse.
Arbejdsinstruktion BW 141 PC P bs 5 Forarbejde før hæftning 75-80 90 28 Fig. 1 Ret emnerne. Pladerne skærpes og afrenses efterfølgende med et egnet affedtningsmiddel. Tilpas fugekanterne og tildan rodnæsen med en fil. Rodkantens skarpe kant afgrates. Inden ophæftning fjernes oxidhinden på alle flader, som er i berøring med svejsningen med en rustfri stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med et egnet affedtningsmiddel. Stumpsøen svejses fra begge sider. Ophæftning Pladerne hæftes i position PA. Der hæftes med ind- og udløbsplader, som bruges til at starte svejsningen på og til at fiksere pladerne. Se fig. 1. Alternativt kan der hæftes i fugen med data som i første streng. Svejsning Svejsning i pos PC Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. BW 141 PC P bs 5 Svejsningen udføres i 2-n strenge med opfugning og eftersvejsning af rodsiden. Hold en jævn fremføringshastighed og tilsæt tråden med små dyp i smeltebadets forkant. Det er vigtigt, at der tilføres en passende trådmængde for at opnå en korrekt overvulst. Tilsatsmaterialet må ikke trækkes ud af gasdækningen under svejsning. Tråden tilsættes typisk i ca. 90 i forhold til TIG-brænderen. Se fig. 2. Det er vigtigt at holde vinklen på brænder og tråd ensartet under hele svejsningen, samt at holde den kortest mulige afstand fra wolframspidsen til emnet. Fig. 2 Første streng Første streng svejses uden egentlig gennemsvejsning på rodsiden. Hold en jævn fremføringshastighed og tilsæt tråden med små dyp i smeltebadets forkant. Efterfølgende strenge Svejsningen udføres med opstrengningsteknik, hvor man strenger svejsningen op i smalle strenge uden sidebevægelser. Se teoriafsnit. Svejsning af rodsiden Når forsiden er svejst, fuges rodsiden op og der laves en u-formet fuge med jævn dybde og bredde. Størrelsen af fugen skal passe med, at det er muligt at fylde fugen op med en streng. Før svejsningen påbegyndes afrenses fugekanten med et egnet affedtningsmiddel. Svejsningen udføres med sae data som opfyldningen. Start og stop i svejsningen Ved stop i svejsningen aktiveres slopedown, og der tilføres ekstra tråd til smeltebadet samtidigt med, at brænderen føres fremad. Svejsningen er ikke afsluttet, før gasefterløbet slutter. Når svejsningen fortsættes, tændes lysbuen ca. 5 tilbage i svejsningen, og der tilføres lidt ekstra varme inden der tilsættes tråd og fortsættes med normal svejsehastighed. Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsningen bør kontrolleres uden efterbehandling. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, min. niveau C. Der udføres evt. et makroslib eller en brudprøve.
Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: BW 141 PC P bs 5 Projekt: Svejseuddannelse Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO 15609-1 Fugetype: BW Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Afrensning: ugen afrenses for fedt,fugt, olie,mv.oxidhinden fjernes Opfugning: ja Svejseproces: 141 Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks 150 C Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO 15608 gr.21-23 Materialetykkelse: 5 til 5 Rørdiameter: Ø til Ø Fugeprofil: Varmebehandling: Ingen Ophæftning: Data som streng 1 1,5±1 Bagskinne: 0 +1 0 35-45 Beskrivelse/skitse: Arbejdsinstruktion: BW 141 PC P bs 5 Baggas: - Wolfram: 2,4-3,2 Svejsestilling: PC A-mål = Streng Proces Tilsatsmaterialer Dimension, Opbevar Fabrikat og betegnelse Diam. længde Klassifikation H 2 tilsats 1 141 Alle godkendte fabrikater 2,4-3,2 DS EN ISO 18273 I.h.t. lev. 2-n 141 Alle godkendte fabrikater 3,2 DS EN ISO 18273 forskrif. Argon DS EN ISO 14175 29 Tråd-hast. m/min Svejsehast /min Strækkelg. Energi Q Kj/ Gas flow L/min Streng Polar Ampere A Udstik Volt V Gasdyse 1 AC 140-160 13,3-14,7 160-180 12 0,37-0,52 10-12 2-n AC 150-170 13,3-14,7 150-170 12 0,42-0,6 10-12 Strengbredde Bem. Nr. Bemærkning: 1.AC-balance indstilles til 70-80 % minusstrøm på brænderen 2.Frekvens: 100-150 HZ 3.Elektrodeforvarmning: Stilles så lavt, som muligt. 4.Slope-down: Stilles til min. 5 sek. Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse.
Arbejdsinstruktion BW 141 PF P ss 5 Forarbejde før hæftning Fig. 1 Ret emnerne. Pladerne skærpes og afrenses efterfølgende med et egnet affedtningsmiddel. Tilpas fugekanterne og tildan rodnæsen med en fil. Rodkantens skarpe kant afgrates. Inden ophæftning fjernes oxidhinden på alle flader, som er i berøring med svejsningen med en rustfri stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med et egnet affedtningsmiddel. 90 75-80 30 Stumpsøen svejses ensidigt. Ophæftning Pladerne hæftes i position PA. Der hæftes med ind- og udløbsplader, som bruges til at starte svejsningen på og til at fiksere pladerne. Se fig. 1. Alternativt kan der hæftes i fugen med data som i første streng. Svejsning Svejsning i pos PF Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. BW 141 PF P ss 5 Svejsningen udføres som flerstrengs svejsning. Hold en jævn fremføringshastighed og tilsæt tråden med små dyp i smeltebadets forkant. Det er vigtigt, at der tilføres en passende trådmængde for at opnå en korrekt overvulst. Tilsatsmaterialet må ikke trækkes ud af gasdækningen under svejsning. Tråden tilsættes typisk i ca. 90 i forhold til TIG-brænderen. Se fig. 2. Det er vigtigt at holde vinklen på brænder og tråd ensartet under hele svejsningen, samt at holde den kortest mulige afstand fra wolframspidsen til emnet. Fig. 2 Første streng Første streng svejses som bundstreng med fuld gennemsvejsning på bagsiden. Hold en jævn fremføringshastighed og tilsæt tråden med små dyp i smeltebadets forkant. Efterfølgende strenge Svejsningen udføres med opstrengningsteknik, hvor man strenger svejsningen op i smalle strenge uden sidebevægelser. Se teoriafsnit. Start og stop i svejsningen Ved stop i svejsningen aktiveres slopedown, og der tilføres ekstra tråd til smeltebadet samtidigt med, at brænderen føres fremad. Svejsningen er ikke afsluttet, før gasefterløbet slutter. Når svejsningen fortsættes, tændes lysbuen ca. 5 tilbage i svejsningen, og der tilføres lidt ekstra varme inden der tilsættes tråd og fortsættes med normal svejsehastighed. Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsningen bør kontrolleres uden efterbehandling. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, min. niveau C. Der udføres evt. et makroslib eller en brudprøve.