RADIKAL POLITIK 314. april 2005. Købesex på den radikale dagsorden. Læs side 3 5

RADIKAL POLITIK 314. april 2005 TEMA: Købesex på den radikale dagsorden Læs side 3 5

FORMANDEN SKRIVER Hvad dælen nøler I efter? NÅR ET RADIKALT landsmøde vedtager resolutioner, er det officiel radikal politik. Folketingsgruppen kan være uenig, eller sagen kan være så lille, at bagatelloven burde gælde, men landsmødet har talt. Der kan let påpeges en række muligheder for at forbedre resolutionsproceduren, men resolutionerne er en vigtig del af landsmødets legitimitet, og de er radikal politik! Det er et folkeligt forankret politisk parti, hvis landsmødedelegerede har vendt fingeren op eller ned. Det er ikke en trossag, men politik! Fra de senere års resolutionshøst er der behov for opfølgning fra vores parlamentarikere. Et synspunkt, der også blev luftet for to år siden på netop dette sted! Vi prøver altså igen. Ikke for Prins Knud, men for den radikale folketingsgruppes skyld! Er det uvillighed eller sendrægtighed? Det gælder en aktiv indsats for at fremme nogle resolutioner, hvis hovedsigte er at arbejde for en adskillelse af stat og kirke. Sagt mere bramfrit: Holde politik og religion adskilt! Hvad sagde landsmøderne? Vi vil arbejde for at den civile grundregistrering fjernes fra folkekirken og føres over i kommunalt eller statsligt regi (2004) aktivt arbejde for den videre udvikling af folkekirkens selvstyre uden statslig indblanding, og for at grundlovsbestemmelsen fra 1849 om, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov, endelig opfyldes. Det Radikale Venstre vil derfor selv tage initiativ til udformningen af retningslinjer for en forfatning for folkekirken. (2004) arbejde for at adskille kirke og stat (2003) Og endelig i 2002, hvor vi vedtog, at erstatte kristendomskundskab med religionsundervisning. Læseren behøver ikke lede efter initiativer, for de er der ikke. Og de nævnte spørgsmål er jo ikke i den politiske småtingsafdeling à la forslaget om regler for piercing! Det handler om at tage konkrete skridt, der viser, at vi vil en adskillelse af politik og religion. GRUNDLOVEN FASTSLÅR, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Landsmøderne har ikke anfægtet denne bestemmelse, selv om en mere principiel adskillelse af stat og kirke ville kunne bidrage til reel religionslighed, hvor vi i dag må nøjes med religionsfrihed. Landsmøderne har ønsket klare og operationelle tiltag, som ikke strider mod grundloven: Civil grundregistrering, udvikling af folkekirkens selvstyre uden statslig indblanding, udformning af retningslinjer for en forfatning for folkekirken og ændring af kristendomskundskab til religionsundervisning. Eller sagt kort: En indsats for at adskille kirke og stat. VI ØNSKER, at den enkelte borger har reel frihed til at tro, tænke og udvikle sin egen livsforståelse i frivillig samhørighed med andre mennesker. Vi vil hævde frisindet og modarbejde enhver intolerance både den religiøse, den politiske og den etniske! Vi anerkender, at man kan have vidt forskellige religiøse verdensbilleder, men vi anerkender ikke, at disse forestillinger skal kunne give særlige begrænsninger eller rettigheder i forhold til andre anskuelser. Og slet ikke i det offentlige rum, hvor de fælles sager drøftes og afgøres. Derfor er religionslighed det overordnede mål og religionsfriheden kun et af skridtene mod dette mål. Hvad dælen nøler I efter? Landsmøderne har vist vejen. Ikke den religiøse, men den politiske! Kære læser, Med dette Radikal Politik nr. 3 byder vi som sædvanlig læserne på oplevelser af mange slags. Lige fra det store forside- og debattema om prostitution og handel med kvinder, som er på den radikale hovedbestyrelses dagsorden i slutningen af april, til aktuelle interviews med bl.a. den nyvalgte MF'er, der selv opfandt et nyt ordførerskab, en anden og garvet MF'er, der nu sidder for bordenden i det vigtige Europaudvalg, samt en debat om religion og kristendom i folkeskolen. Først når du har læst Radikal Politik, har du fingeren på den radikale puls og er du på internettet, får du også den helt aktuelle puls! Med venlig hilsen Jens Chemnitz Povelsen, fung. redaktør Har vi din e-mail-adresse? Det er billigere og mere effektivt for os at kommunikere med dig via e-mail. Send derfor venligst en mail til radikale@radikale.dk, hvis vi ikke har din e-mail, eller hvis du har skiftet e-mail-adresse. Skriv også, hvis du har fået ny adresse eller nyt telefonnr. REDAKTION: Lars Nielsen (ansvarshavende), Jens Chemnitz Povelsen, Jesper Brieghel, Anne Sofie Christensen, Johannes Sørensen, Hans-Jacob Randskov, Lasse Bruun og Birgit Voigt (korrektur). ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis for medlemmer af Det Radikale Venstre. FOTOS: Side 1, 3, 4 og 5 Jerry Bergman LAYOUT: Helle Bøye Christensen. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: 10.500 ISSN: 0107-279X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf. 33 37 47 47 fax 33 13 72 51 girokontonr. 200 32 01 radikale.dk radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk

TEMA: PROSTITUTION Ja til forbud mod køb af sex De prostitueredes vilkår er på dagsordenen ved den radikale hovedbestyrelses næste møde på baggrund af oplæg fra en ikke helt enig arbejdsgruppe. Radikal Politik inviterer læserne til at være med i debatten om vilkårene for købesex og den stigende handel med kvinder. Se også debatten på radikale.dk Af Lars Østergaard, Sofie Carsten Nielsen og Camilla Hersom, medlemmer af Hovedbestyrelsens prostitutionsudvalg LØRDAG DEN 30. APRIL skal Det Radikale Venstres hovedbestyrelse tage stilling til en handlingsplan til bekæmpelse af prostitution, som et udvalg nedsat af hovedbestyrelsen har udarbejdet. Det vil sige, der bliver to forslag til handlingsplaner, fordi arbejdsgruppen desværre ikke kunne blive enige om en samlet. Den ene handlingsplan indeholder en certificeringsordning for prostituerede og den anden et forbud mod køb af sex. Vi støtter den, der indeholder et forbud mod køb af sex bl.a. med følgende argumenter: Et forbud mod køb af sex er ikke et mål i sig selv. Målet er at reducere omfanget af prostitution i Danmark. Et forbud mod køb af sex er et effektivt middel til at nå dette mål, men et forbud kan og bør ikke stå alene, der skal en lang række socialpolitiske tiltag til også. For det første fordi det menneskesyn, der ligger bag fænomenet prostitution, efter vores opfattelse er uforeneligt med humanistiske socialliberale principper. Det er ikke liberalt at have ret til andres kroppe. Enhver har frihed til at gøre som han/hun vil, så længe hans/hendes handlinger ikke er til skade for andre eller hæmmer andres frihed. Det er på disse liberale præmisser, at et retssamfund fungerer. Her hører prostitution ikke ind. Ligesom vi ikke kan acceptere, at Misforståelse DET VAR MED STOR undren, Marianne Jelved i Informations leder 21. marts kunne læse at selv Det Radikale Venstre har bakket op om at stille krav til, at det danske center for menneskerettigheders udtalelser og rapporter underkastes uvildige juridiske undersøgelser. Marianne Jelved kender i al fald ikke til en sådan radikal holdning og mener, at Information må ligge under for en graverende misforståelse. Den radikale holdning til dette område har været genstand for stor opmærksomhed før og under valget. Vi tager menneskerettighedscenterets rapport og konklusioner om den danske udlændingelov og dens forvaltning endog meget alvorligt, siger Marianne Jelved. mennesker bliver presset til at indgå ægteskab, eller at mennesker (kvinder) bliver presset til at udleje brugsretten til deres kønsorganer for at tilfredse andres seksuelle behov. Ægteskab og sex skal være et frit valg den enkelte foretager. Det er ikke en handelsvare man kan ikke sælge en vare og samtidig beholde den. For det andet fordi samtlige undersøgelser har dokumenteret, at det har en lang række omfattende negative konsekvenser for dem, som ender i prostitution. Vi vil ikke acceptere et samfund, der vender ryggen til såkaldte arbejdsskader fra et liv, hvor også risikoen for vold og voldtægt er en del af dagligdagen. Den nuværende indsats har højst haft den effekt at erstatte danske prostituerede med udenlandske. Så lang tid det er nemt at tvinge udenlandske kvinder til at prostituere sig i Danmark (og det er det, så længe verden er fuld af fattige og desperate mennesker), og så lang tid de som bidrager til misbruget ikke skal stå til ansvar for deres handlinger, er det ikke muligt at reducere omfanget af prostitution. Vi bliver nødt til også at diskutere, hvordan vi begrænser efterspørgslen. Det er vores vurdering, at den nuværende lovgivning er inkonsekvent og modstridende. På den ene side er prostitution en lovlig aktivitet, men det er ikke et erhverv, hvor de prostituerede er dækket af arbejdsmarkedslovgivning- en, selvom de skal betale skat af deres indkomst. På den anden side erkendes det, at prostitution er et socialpolitisk problem. Alligevel er socialrådgiverne ifølge en vejledning fra februar 2004 forpligtet til at anmelde prostituerede for bedrageri, hvis de modtager kontanthjælp. Den nuværende lovgivning skal ændres, så vi i Danmark kan få en sammenhængende og logisk konsekvent lovgivning i forhold til prostitution. Vi ved fra svenske, norske og en enkelt dansk undersøgelse, at det er ekstremt vigtigt for mange mænd, der går til prostituerede, at overbevise sig selv om, at de ikke gør nogen skade, og at kvinden selv har valgt sit job. Et forbud mod køb af sex vil være med til at sende et klart signal om, at prostitution er skadeligt, og at der derfor er grænser for, hvor indbildsk man har lov til at være. Læs mere på de næste sider 3

TEMA:PROSTITUTION Købesex er ikke en menneskeret Prostitution bør diskuteres som en kulturkamp, der handler om, at det er mænd, der via deres seksuelle privilegier og økonomiske magt udnytter kvinderne. Af Kenneth Reinicke, lektor, RUC, Center for Ligestillingsforskning DET SPECIELLE ved prostitutionsdebatten i Danmark er f.eks. i modsætning til Sverige at vi ikke tør diskutere prostitution som et fænomen. Vi fokuserer kun på de prostituerede og glemmer efterspørgslen og kunderne. Politikere kan snakke stolpe op og stolpe ned om, hvor vigtigt det er at sætte ind over for trafficking af kvinder over grænserne, uden at nævne kundesiden med ét ord. Prostitutionsdebatten i Danmark er også eksemplet par excellence på, hvor svært det er at problematisere de mørke sider af mænds liv, og hvor problematisk det er at diskutere mænds seksualitet i det offentlige rum. Selvom det er logik for burhøns, at mænd udgør eksistensbetingelsen for de prostituerede, er mænd stort set ikke til stede i debatten om prostitution. Derfor bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved mænds ret til at købe sex, og mænds deltagelse og medansvarlighed bliver ikke diskuteret. Samfundet sender et uheldigt signal. Mænd er jo bare kunder, og kunder er vi alle i vores hverdag. Forskningen om prostitutionskunder har vist, at der ikke er stor forskel på de mænd, som har prostitutionserfaring, og dem, som ikke har. Mange af de mænd, som har været til prostituerede, kunne have undladt at gøre det, og der findes mænd, som ikke har været til prostituerede, men som i fremtiden kunne finde på det. Det er måske her, årsagen til trægheden og inertien med hensyn til at kriminalisere kunden skal findes. Hvis vi skal stoppe prostitutionen, skal diskussionen om prostitution først og fremmest handle om mænds seksualitet og mænds seksuelle behov. Det er mændenes holdninger, man skal forsøge at ændre. Derfor bør prostitution diskuteres som en kulturkamp, der handler om, at det er mænd, der via deres seksuelle privilegier og økonomiske magt udnytter kvinderne. Det gælder for mænd om at få integreret deres seksualitet i deres normale normverden. Der er vel ingen mænd, som ønsker at deres egen datter skal sælge sig som prostitueret. Det er svært at tro på, at der kan skabes prostitutionsfrie verdener, og man må ikke være naiv med hensyn til, hvor naturligt et prostitutionsbesøg kan indgå i den normale mandekultur. Men det gælder om at gøre det klart, at det ikke kun er bagmanden, som er gerningspersonen i prostitutionen. De fleste mennesker ved godt, at prostituerede låner deres kønsorganer ud for penge, og at det at gå til prostitueret bedst kan sammenlignes med at onanere i en andens krop og derfor intet har at gøre med gensidige relationer. Man bør igen og igen påpege, at seksualitet hænger sammen med sociale relationer, og at sex bør forbindes med en form for gensidighed og frivillighed. En lovændring, der kriminaliserer prostitutionskunden kombineret med prostitutionsrådgivning til mænd, kan være med til at skabe den tiltrængte mentalitetsændring hos mændene. Det hænger ikke sammen Hvis Det Radikale Venstre skal nå til en konstruktiv diskussion af holdningen til prostitution, er det nødvendigt at gøre sig klart, at begrebet i praksis dækker over to områder: Trafficking (dvs. handel med mennesker) og prostitution. Af Lone Overgaard Thier, cand. scient. pol. HVOR HANDLEN MED mennesker til prostitution i nogen grad har fået sit eget politikfelt, er der ikke en sammenhængende politik for den resterende del af prostitutionen, der samtidig er langt den største og mest komplekse. Risikoen ved at fastholde opdelingen i trafficking og prostitution er, at der i handlen med mennesker s navn tages en række initiativer rettet mod organiserede netværk, alfonser og udenlandske prostituerede, mens de principielle problemer om accepten af prostitution og dens sociale følgevirkninger udelades i både den politiske diskussion og den folkelige bevidsthed. Det er umuligt at lovgive om social indignation, men man er som parti og enkeltperson nødt til at forholde sig til hvert enkelt aspekt af prostitutionen for i en sammenhæng at få belyst, hvilke konkrete politiske initiativer der kan og skal sættes i værk. Det Radikale Venstre bør tage udgangspunkt i en principiel og forpligtende debat om, under hvilke forudsætninger prostitution er forenelig med de værdier herunder frihed og retfærdighed vi forudsætter indlejret i det danske velfærdssamfunds politiske system og offentlige institutioner, eller om velfærdssamfund og prostitution er uforenelige? At dette har store konsekvenser for, hvordan der politisk ageres i forhold til prostitutionens problemer, viser følgende sammenholdelse af kommentarer, udtalelser og lovgivning, som Det Radikale Venstre i den seneste SR-regering støttede, men som endte med de facto at legalisere brugen af prostituerede i Danmark: I forordet til De spildte pigeliv, der i 1998 blev udgivet i anledning af Redens 15 års jubilæum, skrev daværende socialminister Karen Jespersen (S): Arbejdet i Reden og Redens Nathjem viser, at man har stor evne til at leve sig ind i de svageste og ofte foragtede menneskers situation. Og et lignende synspunkt gav daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) udtryk for, da han i sin nytårstale 1999 mere generelt beskrev prostitutionen 4

TEMA:PROSTITUTION Hjælpen, der blev væk Mange prostituerede afholder sig fra at søge hjælp af den enkle grund, at de aldrig ved, hvad der venter dem, hvis de afslører aktiviteterne over for de sociale myndigheder eller andre. Af Tina Bømler, lektor Aalborg Universitet, Institut for Sociale Forhold og Organisation PROSTITUTION ER ET FELT, hvor meninger og holdninger i høj grad brydes. Den sociologiske forskning både i Danmark og internationalt er i modsætning til mange andre områder, der er placeret i socialsektorregi, i høj grad politisk. Forskningen er både et ligestillingsspørgsmål og et spørgsmål om kvinders ret til selv at bestemme. Det er bl.a. en af forklaringerne på, at forskerne i store træk når frem til de resultater, som de i udgangspunktet leder efter. Groft forenklet er de væsentligste hovedkonklusioner i forskningen: Prostitution hænger sammen med en belastet social opvækst, og at det er kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen. Forskere, politikere, praktikere og de prostituerede selv er uenige om, hvordan man skal forstå fænomenet prostitution. Uenigheden har indtil nu udgjort en væsentlig barriere for, at der etableres nogle permanente indsatser, der kan sikre de prostituerede en nødvendig anonym rådgivning og anden indsats i forhold til harm reduction og hjælp til at komme ud af prostitution. Energien bruges i høj grad på uenigheden. Her skal det understreges, at det næppe er afgørende for at etablere en permanent indsats, at der er enighed om, hvordan fænomenet prostitution skal forstås. Den eksisterende lovgivning på tværs af sektorer er så konflikterende, at det vanskeliggør en klar administrativ praksis på området. I hvert fald kan det konstateres at mange prostituerede afholder sig fra at søge hjælp - af den enkle grund, at de aldrig ved, hvad der venter dem, hvis de afslører aktiviteterne over for de sociale myndigheder eller andre. Situationen er ikke blevet nemmere af, at regeringen i februar 2004 udsendte en redegørelse, hvor det bl.a. fremgik at prostituerede ikke fremover kunne få frit lejde. Det indskærpes over for socialarbejderne, at de har pligt til at anmelde Socialpolitiske projekter kommer og går som togene på banegården i Århus. Ofte køres der ud i det blå. Således med Prostitutionsprojektet Daphne, der ikke er mere.man lukker vel ikke en dør uden at lade en anden stå åben. Og derfor kontaktede jeg Pro-linien, som meget præcist fortalte, at de ikke kunne hjælpe mig ud af luderlivet. De ville sandelig gerne sludre med mig i telefonen. Sagt af prostitueret kvinde i Social Kritik socialt bedrageri (sådan har det i øvrigt altid været). Det nye er, at hjælpen nu er endnu mere utilgængelig for de prostituerede, og at de på trods af ændringen af straffeloven i 1999, alligevel risikerer at få en straffeattest, hvor det fremgår, at de enten arbejder eller har arbejdet som prostitueret. Selvom der for nylig har lydt nye toner fra socialministeren om nødvendigheden af at etablere rådgivningscentre, der specielt er målrettet prostituerede, så er det stadigvæk en kendsgerning, at kompetencen til at handle er placeret hos de sociale myndigheder i kommunerne. Det er fint med politiske intentioner, men det duer ikke uden kompetence og til at handle. I 1999 blev prostitution afkriminaliseret ved en ændring af straffelovens 199. Et flertal i Folketinget fandt, at prostitution var en årsag til og et udtryk for sociale problemer. I praksis betød det, at problematikken blev flyttet fra Justitsministeriet til Socialministeriet. Nu skulle der etableres en permanent social indsats, der skulle hjælpe danske kvinder på massageklinikkerne ud af prostitution. Konkret blev der etableret to forsøgs- og udviklingsprojekter i Århus amt og i Vejle amt, der i løbet af en fireårig forsøgsperiode ved bl.a. opsøgende arbejde på massageklinikkerne skulle give deres bud på, hvordan en permanent indsats kunne etableres. Projekterne påpeger meget konkret at prostitution er en kompleks og mangefacetteret problemstilling. som et socialt problem. Forud for nytårstalen lå året, hvor Folketinget havde afkriminaliseret prostitution, og hvor det i bemærkningerne til lovforslaget hed: Straffelovens bestemmelser om straf for at overtræde et påbud om at søge lovligt erhverv anvendes ikke længere i praksis. Den foreslåede afkriminalisering af prostitution mv. har således alene til formål at markere, at prostitution i sig selv ikke bør anses for en kriminel handling. Prostitution er derimod både et udtryk for og årsag til sociale problemer, som bedst løses I det socialpolitiske regi (Bemærkningerne til lovforslag nr. L 43, samlingen 98/99). Ministre og Folketingets flertal bliver altså enige om, at prostitution ikke alene er et socialt problem, men også selv er skaber af sociale problemer og henviser disse til socialpolitisk regi og foretager sig så vel egentlig ikke videre for at komme problemerne og deres opståen til livs? Men i august 2001 udsender Socialministeriet vejledningen: Seksualitet uanset handicap. Heri anbefales det, at handicappede hjælpes til prostituerede af en offentlig hjælpeperson, hvis den handicappede ytrer ønske herom. Socialministeriet argumenterer for, at den handicappede skal sikres lige så fri adgang til seksualitet som ikke handicappede, og det betyder her fri adgang til prostituerede. Her betragtes prostitution altså ikke som både et udtryk for og årsag til sociale problemer, men som en kilde til velvære. Det var under henvisning til serviceloven af 1998, at socialminister Henrik Dam Kristensen (S) anbefalede, at handicappede skal hjælpes til prostituerede. Ifølge vejledningen er en af de gennemgående målsætninger i Serviceloven at skabe så normale vilkår og livsbetingelser som muligt for mennesker med nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner. Ovenstående er blot et eksempel, som er valgt for at give indblik i den manglende sammenhæng, der er gældende for lovgivningen på prostitutionsområdet. Der ligger et nødvendigt og stort politisk arbejde i at udtænke og skabe en sammenhængende politik. Hvor står Det Radikale Venstre? Det er vi mange, der glæder os til at høre. 5

MARIANNES KLUMME Hvad tænker de på? Af Marianne Jelved DER VAR ET RIGTIG godt interview med journalist og forfatter Lars Olsen i P1 Debat søndag den 3. april. Anledningen var Lars Olsens bog om den stigende polarisering i samfundet. Interviewet koncentrerede sig om forfatterens erfaringer som forældre og beboer på Nørrebro: Der er på mange måder godt at bo på Nørrebro med bydelens mangfoldighed, men der er sket en polarisering, og folkeskolen kan ikke længere leve op til sin helt centrale opgave, nemlig at være for alle børn uanset deres forskellige sociale, etniske og økonomiske baggrunde. En opgave, der er vigtig for den sociale sammenhæng i et demokratisk samfund, fordi børn kan lære børn fra forskellige miljøer at kende. Det gik også godt de første seks-syv år i datterens klasse, hvor der var ca. 25 procent børn med anden etnisk baggrund. Man vidste nok, at der var kriminalitet og bander i området, men klassen mærkede det ikke. Godt nok kom der stort set kun etnisk danske forældre til klassens arrangementer. I 8. klasse var flere etnisk danske børn sivet, så to klasser blev lagt sammen, og andelen af unge med anden etnisk baggrund blev derfor større. Tonen i klassen skiftede til krænkende adfærd. En del tosprogede unge klarede sig efterhånden dårligt. Deres dansk var for fattigt på begreber og ord. LARS OLSENS BERETNING kræver svar på nogle fundamentale spørgsmål. Alle kommuner har samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP). Børn, der er involveret i kriminalitet, er udsat for omsorgssvigt, der skader for livstid. Hvad skal der til, for at SSP fungerer efter hensigten? Folk på Nørrebro ved, der er kriminalitet blandt børn og unge. Lærerne, de ansatte i socialforvaltningen, politiet, forældrene og de kriminelle børns forældre ved det. Men det forsætter. Hvad tænker de hver især på? MENINGEN MED SKOLEN? Det er stedet, hvor børn kommer for at lære en række faglige og personlige kompetencer og færdigheder. De skal bl.a. lære at begå sig i forskellige sammenhænge, at samarbejde og tage ansvar. Det kræver klare forventninger og krav til børn og forældre. Det kræver samarbejde mellem skole og hjem. Hvad er det for normer, der skal gælde i skolen, for at den kan løse sin opgave? De normer skal defineres af skolen i samvirke med forældrene. Hvorfor får forældrene lov til at blive væk? Hvilke konsekvenser får det, når normerne reglerne for børnenes opførsel brydes? Hvad er aftalen mellem hjem og skole? Hvad tænker de hver især på? Hvilken politik har kommunen for skolens virksomhed, efteruddannelse af lærere, samarbejde om børnene mellem forskellige faglige instanser i kommunen? Der er rigtig mange voksne, der ved, at konkrete børn er udsat for omsorgssvigt. Nu har Lars Olsen skrevet, hvad han tænker. Hvad tænker de andre på? Især dem, der er uddannet og ansat til at løse opgaven? Radikale vælgere skiller sig ud ved at svare rigtigt på langt flere politiske spørgsmål end de andre partiers vælgere, fremgår det af en analyse, som Weekendavisen har lavet. Faktisk svarer den gennemsnitlige radikale vælger rigtigt på næsten dobbelt så mange spørgsmål som den gennemsnitlige socialdemokratiske vælger. Lars Eriksen, økonomisk chefrådgiver og tidligere medlemssekretær for Anders Samuelsen, er udpeget som souschef for alle ansatte i den Radikale folketingsgruppe. Birgit Voigt fortsætter som souschef for landsforbundet. Naser Khader, MF, fik som dreng i Mellemøsten af sin analfabetiske mormor fortalt historien om Sultanens nye klæder. Da han kom til Danmark blev han overrasket over, at det faktisk oprindelig var et dansk eventyr. Selvom Kejserens nye klæder faktisk er et af H.C. Andersens sjoveste eventyr, så mener Naser Khader, det kan fortolkes ud fra en meget politisk og demokratisk undertone. Eventyret gør grin med magthaverne og deres rygklappere, siger han til Kristeligt Dagblad. 6

Der er arbejde og penge i oplevelser For at styrke turismen opfandt MF Johs. Poulsen et nyt ordførerskab til sig selv. Her er hans platform for etablering af nye arbejdspladser og nye muligheder i udkantområderne Af Jens Chemnitz Povelsen OPLEVELSESØKONOMI ordet giver ikke ret mange opslag, hvis man leder i det radikale principprogram eller bruger søgemaskinen på partiets hjemmeside. Faktisk kun et opslag og det er så nyt som fra marts 2005, hvor nyvalgte MF er Johs. Poulsen gør sig til talsmand for en forstærket indsats for turisme- og oplevelsesøkonomien. Det gør han med afsæt i positionen som ordfører på lige dette felt et helt nyt ordførerskab, som han selv var idémand til. Jeg ønsker at opgradere hele dette område, så det ikke bare optræder som en niche inden for erhverv og miljø, men hvor vi satser meget mere målrettet og konkret på de kolossale muligheder, Danmark har hvad angår turisme og oplevelser, siger Johs. Poulsen. Han tænker her først og fremmest på at få sat yderligere skub i udviklingen af nye arbejdspladser såvel i de større byer som i udkantområderne. Det vil i udpræget grad være nye jobs til mennesker uden længerevarende uddannelse. Og hvis vi sammen med turistorganisationer og erhverv tør gå nye veje og lade de mange kreative ideer komme til udfoldelse, vil der også være nogle meget kontante egnsudviklingsmuligheder. Johs. Poulsen henviser til Danmarks Turistråd nu VisitDenmark der i 2004 påviste, at en 20 mio.-investering over fem år vil skabe 15.000 nye arbejdspladser og en meromsætning på 10 mia. kr. De tal skal ses på baggrund af, at oplevelsesøkonomien samlet udgør 8 pct. af den danske økonomi. Da popgruppen Aqua for nogle år siden udgav en ny CD, indbragte det mere end hvad Danmark får ind på et års baconeksport det er bare et enkelt eksempel, Johs. Poulsen kan fremdrage. Han har tilmed også egne erfaringer at trække på. Både fra de mange år i lokalpolitik og som en af initiativtagerne til etableringen af Danmarks første professionelle cykelhold i 1998 Team Home Jack&Jones, nu CSC. Selvfølgelig skal vi tænke i udvikling af de mere spektakulære muligheder. Der må meget gerne komme en stor fond og bygge et Guggenheim Museum se bare hvor meget Guggenheim har betydet for udviklingen i den ellers noget hensygnende spanske havneby Bilbao! Og hvilke turistindtægter og jobs kunne det ikke blive til, hvis det lykkes at få Tour de France til at henlægge en etape til de danske landeveje. Johs. Poulsen har meget godt at sige om de senere års indsats, som turistorganisationerne centralt og decentralt står for. Men deres muligheder vil blive langt større, når de får den rette politiske bevågenhed. I et tæt samspil kan vi udvikle et eftertragtet turist-danmark, som byder på alle slags kvalitetsoplevelser med udstrakt hensyntagen til naturbeskyttelse og etablering af nye arbejdspladser og det er vel at mærke ikke jobs, der kan eksporteres til Østen, tilføjer Johs. Poulsen. FOTO: SCANPIX / MAGNUS MØLLER Rygestop Hvis man tror på den seneste meningsmåling fra Catinèt Research, ville Marianne Jelved i dag være ikke-ryger. Målingen viser en tilslutning til Radikale på 10,1 pct. mod 9,2 pct. ved valget og dermed yderligere et B-mandat til i alt 18. Netop det antal var smertegrænsen, som ville have udløst et øjeblikkeligt rygestop hos partilederen. Aktivist-Anders Den radikale MEP er Anders Samuelsen fandt sin indre aktivist frem, da han for nylig gik med i en stor demonstration mod Europa-Parlamentets månedlige samlinger i Strasbourg. Samuelsen mener det er spild af tid og penge, at 732 parlamentsmedlemmer og 2000 medarbejdere forlader deres sædvanlige arbejdsplads i Bruxelles for at bo og arbejde i fire dage i Strasbourg. 7

KRISTENDOM Kristendom og kundskab Af Margrethe Vestager, MF og tidl. kirke- og undervisningsminister Den bringer sindene i kog, denne diskussion om navn og indhold i et af skolens små fag målt i timer. Og i løbet af de seneste ti år er mit synspunkt blevet stadig mere kontroversielt i radikale kredse. FOLKESKOLELOVEN OM KRISTENDOMSKUNDSKAB 6 Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisklutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser. Stk. 2. Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke. FORMÅL FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. KRISTENDOMSKUNDSKAB er et fag, der ikke forkynder, men giver kundskab om kristendom som det primære, men også om de andre store religioner samt lidt religionshistorie. Kodeordet er kundskab. Faget synes at opdele sig i forskellige hovedfelter livsanskuelse og etik, de bibelske fortællinger, kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng samt ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser (jf. læseplanen). Dermed giver faget grundlag for at orientere sig i et land, der uanset, hvad man i øvrigt mener om kristendom er præget af, at kristendommen har spillet en overordentlig stor rolle i dets historie og vel ret beset stadig spiller en rolle for mange, mange mennesker. Det gælder som med- og modspil til billedkunst, film, musik, normer, traditioner, helligdage, årsrytme og ugens gang, billedsprog o.s.v. Det forekommer ikke muligt at leve og tolke det danske samfund uden kundskab om kristendom. Det er indlysende, at det også giver friheden til bevidst at forkaste alt hvad der har med kristendom at gøre, alt hvad den har præget. SAMTIDIG ER DET VIGTIGT at kunne forstå sig selv i en verden, der ikke er kristen, men præget af alt muligt andet, og derfor naturligvis ikke kun kundskab om kristendom. Jeg mener, at man først skal kende det sted, man er. Derfor synes jeg, at fagets balance stort set er, som den skal være. Så synes jeg også, at navnet skal sige noget om indholdet. Hvis der er mest kundskab om kristendom indeni, bør det kunne ses af navnet. Men når det nu er så vigtigt, hvorfor så ikke gøre det obligatorisk? Indholdet er obligatorisk. Det er skolens måde at formidle kristendomskundskab på, som man kan få sit barn fritaget fra ved skriftligt at erklære, at man selv vil varetage religionsundervisningen. Denne mulighed for fritagelse oplever jeg som et alvorligt udtryk for finfølelse og indlevelsesevne. Fritagelsen respekterer noget at dét, som faget netop skal formidle at verden også er irrationel. At vores samfund er skabt af irrationaliteter stablet op, dynget ved siden af hinanden, følt, indlevet. Derfor bør der også være plads til, at forældre selv formidler dette til deres børn. For selvfølgelig gør det en forskel, hvem der underviser, og måden det gøres på. Der formidles også værdier via kundskaberne, bare udvælgelsen! Det kan højst blive en tilstræbt objektivitet. Heldigvis ellers kunne skolen aldrig få karakter af de mennesker, som skaber den. 8

KRISTENDOM Alle skal lære om religion Af Bjarke Larsen, Sønderborg, medlem af Forretningsudvalget DANMARK ER ET multireligiøst samfund, religion spiller en stadigt større rolle både i folks bevidsthed og i international politik og religiøs intolerance og/eller uvidenhed er en forstærkende faktor i mange kultursammenstød og en hindring for integrationen. Det er tre gode grunde til, at alle danske skolebørn bør have et både bredt og dybt kendskab til religion. Ikke bare deres egen religion, og ikke bare den danske version af kristendommen (den evangelisk-lutherske), men alle vigtige religioner. Derfor bør der ske tre ændringer i faget kristendomskundskab: Navnet ændres til religion, ingen skal længere kunne slippe for at deltage i undervisningen og eleverne skal begynde at høre om andre religioner tidligere end i dag. Det vil fremme den gensidige tolerance og forståelse religionerne imellem, at børnene lærer om, hvad de forskellige religioner har tilfælles, hvor de er forskellige, hvad deres historiske baggrund er og så videre. Selvfølgelig skal der stadig undervises i, hvad den kristne tro har betydet og betyder for det danske samfund. Det sker direkte og indirekte i fag som dansk litteratur, historie og samfundsfag, og det skal fortsat være hovedvægten i faget religion. Men det er også vigtigt, at de af os, der har en kristen baggrund, får et bedre kendskab til de religioner, der har vokset sig store i Danmark de seneste 20 år, og til de religioner, der spiller en vigtig rolle på verdensplan. Hvordan forældre vælger at opdrage deres børn i religiøse spørgsmål er en privatsag, men man skal ikke kunne fritage sine børn fra at lære om andre former for religion. Som Danmarks mest globalt orienterede parti og som et parti, der konsekvent har kæmpet for individets rettigheder, bør Det Radikale Venstre også bekæmpe, at forældre kan forholde deres børn denne viden, der er helt nødvendig for at kunne begå sig i fremtidens samfund. PS: Læs Politikens kronik fra 10. marts: Religion på skemaet af religionshistoriker Tim Jensen. Her leveres en tankevækkende gennemgang af alle de forkyndende elementer, der stadig er i faget og et konstruktivt og fremadrettet forslag til, hvordan skolen kan begynde at undervise om religion og ikke i evangelisk-luthersk kristendomskundskab. På troens grund Religionsundervisningen i folkeskolen er blevet symbol på vores tilgang til en verden i forandring. En gammel politisk skillelinie tegnes op. Af Bo Gytkjær Christensen og Jesper Brieghel ER FORANDRING løsningen eller problemet? Dette er blevet den centrale skillelinie i dansk politik. Vi så den manifesteret i valgkampen. Nogle ville forholde sig til fremtiden med reformer og nytænkning, mens andre ville sikre sig imod den med garantier, national oprustning og reformskepsis. Det kan synes nyt, men inden for skolepolitikken er denne skillelinie en gammel kending. 1933: Ny skolebogsbetænkning udløser konflikt. Betænkningens forfattere vil indstille børnene på fremtiden ved at reformere kristendomsundervisningen i lyset af humanvidenskabernes historiskkritiske metode. En kirkelig fløj vil sikre børnene mod fremtidens forandringer ved at fastholde undervisningen på troens grund. 1971: Ministerielt nedsat undervisningskommission vil gøre op med den forkyndende kristendomsundervisning og give mere plads til andre religioner og livsopfattelser. Faget skal hedde religion og målrettes højere klassetrin, hvor eleverne kan tage kritisk stilling. Kristeligt Folkeparti og kirkens højrefløj retter hård kritik mod kommissionen. En underskriftindsamling startes for at bevare den forkyndende kristendomsundervisning, rettet også mod de lavere klassetrin. 2005: Et regerende VKO-flertal kanoniserer dansk kultur som værn mod en verden i forandring. Kulturarven formaliseres og gøres obligatorisk i folkeskolen. Mens EU-kommissionen anbefaler udsyn, omstillingsevne og faglige kompetencer, skal danske skoleelever i de såkaldt kulturbærende fag instrueres i national selvfordybelse. Kristendommen præsenteres i forlængelse heraf som den uundværlige nøgle til dansk kultur. Kulturministeren konstaterer, at hele vores værdigrundlag ligger i kristendommen, og undervisningsministeren støver gamle dyder af og anbefaler salmesang i folkeskolen. Kulturel konservering er blevet dansk skolepolitik. Skillelinien er i dag den samme som før, blot er rollerne byttet om. Et nyt regerende flertal ser forandring som problemet. Det stiller store krav til en opposition, for hvem forandring og reform snarere er løsningen. En opposition, der vil et religionsfag med internationalt udsyn snarere end et nationalt orienteret kristendomsfag. Er det en opposition, der tæller Det Radikale Venstre? 9

100 års jubilæum Vi kender retningen FOR SNART 100 ÅR SIDEN tog over 500 ivrige landsmødedeltagere til Odense for at åbne et nyt kapitel i bogen om danske partier. Der var både begejstring og retning samtidigt. Det var folk, der var klar til at tage fat! Nu er det håbefulde barn snart 100 år, og selv om antallet af 100- årige stiger, er det alligevel sjældent, at et politisk parti når den alder. Og tilmed er i fuld vigør og opsat på at blive både ældre og bedre hele tiden! Sådan er det med Det Radikale Venstre! Hørup burde have set det! En valgsejr den næststørste i partiets historie var en flot optakt til jubilæumsfestlighederne, men selv om mandater luner, så er det vigtigste hele tiden at holde fast i kvalitetskravene til os selv. Vi skal turde tænke radikalt også om os selv og vores politiske virksomhed. Vi må ikke falde i svime af selvbegejstring, men de 100 års radikale historie har igen og igen vist, at vi vil noget vigtigt med vores fælles samfund, og vi viser reel ansvarlighed over for den verden, der ligger uden for det lille Danmark. (Vi tænker på andre end dig!) Det er disse 100 års seje kamp for et bedre Danmark, vi skal og har ret til at fejre. Vi udgiver en bog med fokus på både historien og centrale politiske temaer. Lokale radikale foreninger fejrer den livskraftige olding, og i selve fødebyen Odense har vi lørdag den 21. maj kl. 13 den store officielle fødselsdagsreception. Alle radikale partimedlemmer har adgang mod tilmelding! Kom og vær med til at feste. Der er god grund til begejstring som for 100 år siden, for vi ved, at der venter meget politisk arbejde forude. Og vi kender retningen! Men den 21. maj er der dømt Begejstring. Så går vi til den og sent i seng! ODENSE RECEPTION: Lørdag den 21. maj 2005 kl. 13 15 på Odense Rådhus TALER: Folketingets formand Christian Mejdahl, borgmester Anker Boye, chefredaktør Tøger Seidenfaden, landsformand Søren Bald og gruppeformand Marianne Jelved TOASTMASTER: Niels Helveg Petersen Adgang for alle medlemmer af Det Radikale Venstre TILMELDING nødvendig på: odense@radikale.dk FEST: Lørdag den 21. maj 2005 kl. 15.30 21.30 på Beklædningsfagsskolen i Odense Alle radikale inviteres til at feste for partiets 100 års jubilæum. Jubilæet festligholdes med middag, underholdning og festtaler PRIS: 100 kroner. TILMELDING nødvendig på: odense@radikale.dk 10

KØBENHAVN 100 års jubilæum Lørdag den 21. maj 2005 kl. 19.00 i DGI-byen, Tietgensgade 65, København V. Det Radikale Venstre indbyder alle landets radikale til 100 års fødselsdagsfest. Bragende folkemusik, svingende disco og smuk klassisk koncert til svedige rytmer på dansegulvet om natten. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen taler om partiets indflydelse de sidste 100 år. Marianne Jelved og Søren Bald ønsker os alle sammen tillykke. Ole Rasmussen og Gorm Vølver fra Politikens ATS underholder, og her tør vi give lattergaranti. Plus meget mere, samt en hemmelig og overraskende gæst. PRIS for deltagelse med spisning, underholdning og fest: 395 kr. plus gebyr. Dørene åbnes kl. 18.30 for deltagere med disse billetter. PRIS for deltagelse med underholdning og fest: 195 kr. plus gebyr. Dørene åbnes kl. 22.00 for deltagere med disse billetter. BILLETBESTILLING sker via drv.dk/hovedstaden. OVERNATNING: Ring til Frederik Berling på 33 13 03 31 (tirsdag eftermiddag og torsdag formiddag). NORDJYLLAND Lørdag den 21. maj 2005 Det Røde Pakhus på Hobro Havn Der afholdes jubilæumsfest i Nordjylland lørdag den 21. maj. Festen afholdes i Hobro Det Røde Pakhus på Hobro Havn. Planen er, at der sættes busser ind til opsamling i hele Nordjylland, så flest muligt har mulighed for at komme. Desuden vil besøget i Hobro bl.a. inkludere en radikal-historisk tur/optog i Hobro! Flere oplysninger på radikale.dk under jubilæum. ÅRHUS Lørdag den 21. maj 2005 kl. 18.00 FORELØBIGT PROGRAM: Officiel jubilæumsmiddag fra kl. 18 21 med gæster, der ønsker at lykønske partiet. Både tidligere og nuværende folkevalgte, politikere fra andre partier, samt andre honoratiores. Der bliver taler, middag og ikke mindst underholdning. Endelig tid, sted, pris og program kommer senere i en egentlig invitation. Jubilæumsfest fra kl. 21.30. Her bliver der høj musik, dans og måske nogle enkelte overraskelser. Sted og program følger. Derudover vil jubilæumsudvalget i samarbejde med andre institutioner og organisationer arrangere nogle tema-events i ugerne op til jubilæet. Pt. forventes der at blive et tema om integration, Det Kreative Danmark og Århus, samt en konference med udgangspunkt i Det nye politiske kompas. Hold øje med hjemmesiden, men reservér allerede den 21. maj nu. JUBILÆUMSUDVALGET: Torben Dreier, Morten Skovsted og Morten Østergaard: Morten.Ostergaard@folketinget.dk

Det er ikke længere en nyhed, at Det Radikale Venstre fik en valgsejr, der både talmæssigt og historisk var et virkeligt ryk. Samlet gav valget 308.212 radikale stemmer. Men hvad gemmer sig egentlig inde bag tal og procenter? Det har Søren Bald, landsformand, set nærmere på ikke mindst hvad angår de personlige stemmer. Det har givet ham anledning til nogle strøtanker med udgangspunkt i, at Det Radikale Venstre fik dobbelt så mange partistemmer, som der var personlige stemmer på de 17 MF ere. Så hans konklusion er, at den indimellem stærke ofte mediebårne fokus på netop de personlige stemmer ikke er særlig nyttig, når baggrunden for resultatet skal forklares. Det radikale hold består nemlig ikke kun af vandbærere og stjerner. Der er også en masse, der ikke engang var opstillet, men som knoklede fra dag ét. Holdet havde nogle oplagte stjerner. På holdet havde vi gode vandbærere både på og uden for listerne. Men det var holdet, der vandt valget! pointerer Søren Bald. TABEL 1A A B C Parti Personlige Procenter stemmer stemmer af A & B Søndre 12.568 3.828 77 & 23 Østre 16.014 10.645 60 & 40 Vestre 11.945 9.867 55 & 45 Kbhvn. 21.994 14.099 61 & 39 Frdborg 8.4641 8.250 32 & 68 Roskilde 9.139 4.129 69 & 31 Vestsjæl. 9.687 4.936 66 & 34 Storstrøm 8.249 2.835 74 & 26 Bornholm 954 188 84 & 16 Fyn 15.578 9.649 62 & 38 Sønderjyl. 6.486 1.981 77 & 23 Ribe 6.012 1.582 79 & 21 Vejle 8.773 6.760 57 & 43 Ringkøb. 6.066 4.436 58 & 42 Århus 27.070 13.284 67 & 33 Viborg 6.052 2.960 67 & 33 Nordjyl. 9.049 14.685 38 & 62 Hele landet 184.098 124.114 60 & 40 TABEL 1B 1 2 3 Partistem- MF-stemmers Øvrige mers andel andel kandidaters stemmeandel Antal 184.098 84.968 39.146 Procent 60 27 13 Mandatandel 10 5 2 Af Søren Bald TABEL 1A viser fordelingen på partistemmer og personlige stemmer fordelt over alle amter/storkredse. Kommentar: 3 ud af 5 radikale stemmer er rene partistemmer, hvor vælgeren har været tilfreds med at sætte et kryds ved liste B. 2 ud af 5 vælgere foretrak en navngiven kandidat. De største udsving er mellem på den ene side Frederiksborg Amt og på den anden side Bornholms regionskommune, men i 11 af de 17 områder er der en større procentvis andel af rene partistemmer end den gennemsnitlige 60-40-fordeling. Det er især Frederiksborg Amt og Nordjyllands Amt, der afviger fra denne generelle tendens. TABEL 1B er et matematisk udtryk for fordelingen af de 17 mandater efter antallet af partistemmer (1), personlige stemmer på de 17 valgte MF ere (2) og personlige stemmer på alle andre kandidater (3). Kommentar: Groft sagt kan man sige, at de rene partistemmer udløser 10 af de 17 mandater, mens MF ernes personlige stemmer udløser 5 mandater. Alle øvrige kandidaters personlige stemmetal udløser 2 mandater. TABEL 2 viser de valgte MF eres og de øvrige kandidaters andel af de personlige stemmer, MF ernes andel af det samlede radikale stemmetal og 1. suppleantens andel af det samlede radikale stemmetal. Alle er Kommentar: Der er to tydelige tendenser i tabellen, idet vi i 11 af områderne kan se, at den eller de valgte MF ere får mindst halvdelen af de personlige stemmer. Den anden tendens fremgår af kolonne III: Her er der kun to områder, hvor den valgte kandidat får mere end halvdelen af samtlige radikale stemmer. Igen er det Frederiksborg Amt og Nordjyllands Amt, der skiller sig ud. I 12 af områderne får den eller de valgte mindre end 1/3 af det samlede radikale stemmetal. Det er også værd at bemærke, at 1. suppleanternes andel af det samlede radikale stemmetal ligger fra 3 %, som det laveste, til 13 % som det højeste. Kun to steder får 1. suppleanten mere end 10 % af stemmerne. Se også tabel 3. TABEL 3 viser 1. suppleanternes andel af det samlede radikale stemmetal i området samt om 1. suppleanten vandt sin egen kreds dvs. fik relativt flest stemmer i egen kreds. Områderne er anført i rangorden, så højeste procent er nævnt først. Kommentar: Det er klart, at når de personlige stemmer langt de fleste steder ligger under 40 %, vil 1. suppleanternes stemmeandel ikke blive særligt høj. Det er dog påfaldende, at der otte steder kun skal mellem 2 og 5 % af de radikale stemmer til for at blive 1. suppleant. Det indebærer samtidig, at der ofte er ganske lille forskel mellem 1.- og 2. suppleanten. Og 1. suppleanten kan som bekendt være et hjerteslag fra en plads i Folketinget! TABEL 4 viser både det numeriske antal stemmer og procentandelen af samtlige radikale stemmer i området. Kommentar: 60 % af alle radikale stemmer var rene partistemmer. Når vi nu har set på både de valgte MF eres og 1. suppleanternes stemmer, kan det være rimeligt at se nærmere på stemmetallene for de kandidater, der fik færrest stemmer. Tallene påvirkes selvsagt meget af områdets størrelse/vælgertallet og mulige stemmeslugeres opstilling 12

på samme hold TABEL 2 I II III IV MF-andel Øvrige radi- MF eres 1. suppleantens af person- kale kandida- andel af de andel af de lige stem- ters stemme- radikale radikale stemmer pct. andel pct. stemmer pct. mer pct. Søndre 44 56 10 8 Østre 70 30 28 4 Vestre 63 37 29 8 Kbhvn. 64 36 25 4 Frdborg 94 6 64 2 Roskilde 40 60 13 10 Vestsjæl. 48 52 16 13 Storstrøm 63 37 16 4 Bornholm 100 Fyn 61 39 23 5 Sønderjyl. 50 50 12 8 Ribe 100 Vejle 81 19 35 3 Ringkøbing 67 33 28 9 Århus 65 1 35 21 4 Viborg 44 56 14 8 Nordjylland 84 16 52 3 1 Her er valgt 2! samme sted, men der er grund til to noter: 1) Uden de 17 kandidaters 3832 stemmer havde vi ikke vundet det 17. mandat. Ved næste valg handler det måske lige præcis om det sidste og afgørende mandat til at skaffe Det Radikale Venstre en vigtig indflydelse i en måske ny? parlamentarisk konstellation. Så små skub kan være ekstremt vigtige. 2) Jeg kender personligt flertallet af disse kandidater. Jeg ved, at mange yder en betydelig indsats for Det Radikale Venstre på flere forskellige niveauer både i landsforbundet, ved valg og i andre sammenhænge. Man kan kalde dem vandbærere, men alene deres opstilling på de radikale lister er et udtryk for viljen til at tage et medansvar og gøre en indsats, selv om der kan være langt til en plads i Folketinget. Og så siger deres personlige stemmetal i øvrigt ikke en døjt om deres menneskelige egenskaber og deres værdi for landsforbundet! Ligesom høje personlige stemmetal ikke siger noget om de pågældendes placering på den store frelser-skala! TABEL 3 A B 1. suppleantens andel + = 1. suppl. havde relativt af samtlige radikale flest stemmer i egen kreds stemmer i amtet el. = 1. suppl. havde ikke storkredsen pct. relativt flest stemmer Vestsjælland 13 2 + (eneste kvinde i amtet) Roskilde 10 + Ringkøbing 9 + (eneste kvinde i amtet) Søndre Storkreds 8 + Vestre Storkreds 8 (byrådsmedlem i området) Sønderjylland 8 + (byrådsmedlem i kredsen) Viborg 8 + (eneste kvinde i amtet) Fyn 5 Østre Storkreds 4 København 4 Storstrøm 4 + (med én stemme) Århus 4 + (byrådsmedlem i kredsen) Vejle 3 (byrådsmedl. i anden kreds) Nordjylland 3 Frederiksborg 2 2 Her var Ida Jørgensen, Anders Samuelsens afløser i Folketinget, opstillet! TABEL 4 I II Antal Andel af alle radikale stemmer stemmer pct. Søndre Storkreds 138 0,8 Østre Storkreds 125 0,4 Vestre Storkreds 186 0,8 Kbhvn. amt 308 0,8 Frederiksborg 243 0,9 Roskilde 1097 8,2 Vestsjælland 119 0,8 Storstrøm 302 2,7 Bornholm 78 6,8 Fyn 114 0,4 Sønderjylland 73 0,8 Ribe 318 4,1 Vejle 136 0,8 Ringkøbing 161 1,5 Århus 133 0,3 Viborg 197 2,1 Nordjylland 104 0,4 Samlet antal 3.832 1,24 % 13

DE KÆMPEDE OGSÅ Rundt regnet 100 kandidater repræsenterede de radikale ved folketingsvalget. 17 blev valgt. Og hvad så med alle de andre? Her kan du se, hvad fem af dem har at sige oven på valgkampen. TOMAS BECH MADSEN, Sorøkredsen (billede nr. 2) Folketingsvalget gik godt også her i Sorø, hvor vi faktisk lå lidt over landsresultatet. Vi havde dog ikke gjort så meget ud af kampagnen, da vort mål er det kommende kommunalvalg, hvor jeg er partiets borgmesterkandidat i den nye, udvidede Sorø Kommune. Jeg fortsætter som folketingskandidat, og mon ikke der er bid en gang i fremtiden? MARIANNE SAXTOFT, Hammelkredsen (billede nr. 1) Lige ved og næsten slår ikke en radikal af hesten. Mange års erfaring som radikal kommunalpolitiker har lært mig en vis labyrintadfærd: man skal ofte prøve flere veje for at nå i mål. Valget gav en plads som 1. suppleant, men også en rigtig god mulighed for profilering til efterårets valg til den nye Faurskov Kommune. Som folketingskandidat er man mere alene, men jeg oplevede stor trofasthed og opbakning, og valgkampen var derfor en udpræget positiv oplevelse. Også selv om brugsuddeleren i Hinnerup sendte uropatruljen fra Århus efter vores lille og fredelige radikale kampagnegruppe. HENRIK NORD, Gladsaxe (billede nr. 3) Det var første gang, jeg stillede op til Folketinget, men ikke den sidste. Der var masser af erfaringer at hente, også i forhold til kommunevalget, hvor jeg håber at blive genvalgt til november. ERIKA LORENTSEN, Viborgkredsen (billede nr. 4) Byboerne har ikke samme tradition for at stemme personligt på den lokale kandidat. Så det var måske ikke så mærkeligt, at jeg lige manglede godt 300 stemmer. Men jeg har oplevet det utroligt positivt og sjovt at være i valgkamp og har lært meget. Blandt andet at man skal være pågående over for pressen, og at dine politiske modstandere kan være dine bedste allierede. Hvis min kreds vil det, er jeg også kandidat ved næste folketingsvalg. CLAUS BRODTKORB, Skjernkredsen (billede nr. 5) Vi har gjort, hvad man kan forlange af os kredsens ressourcer og det radikale potentiale taget i betragtning. Vi har været, hvor alle andre var, så vi ikke blev glemt, og naturligvis talt vores sag ved disse lejligheder. Området lægger dog ikke op til voldsom selvpromovering måske nærmere en form for damage control. Jeg håber, jeg har været med til at vise flaget og dermed har en vis andel i vores fremgang i Skjern-kredsen fra 2,5 til 4,4 pct. Det er vores eget ansvar Af Anne Sofie Christensen HELE PROCESSEN i Europaudvalget fascinerer mig. Det er det eneste internationale samarbejde, hvor man direkte inddrager de nationale parlamenter. Koblingen mellem indenrigspolitik og udenrigspolitik er meget vigtig, også langt ud i fremtiden, siger Europaudvalgets nytiltrådte formand, Elisabeth Arnold. Europaudvalget er kendt for at være grundigt og insisterende, men det er ifølge Elisabeth Arnold deres opgave. Hun mener, det er medlemmernes vigtigste opgave at tage medansvar for den EUpolitik, der bliver ført og ikke skyde skylden på dem nede i EU. Ministeren forlader ikke mødet i Europaudvalget uden et mandat til sine forhandlinger i Bruxelles. Vi sørger altid for at give ministeren så bredt et mandat som muligt, så der er noget at forhandle ud fra. Men der er også situationer, hvor ministeren kun får et meget snævert forhandlingsrum. Det har meget at gøre med det konkrete emne, og om udvalget har tillid til ministeren. Det er bestemt ikke alle ministre, der bryder sig om arbejdsmetoden i Europaudvalget. Netop denne strategiske dimension er baggrunden for, at Europaudvalget arbejder for lukkede døre, og at medlemmerne er pålagt fortrolighed. Udvalget er ofte blevet kritiseret for dets lukkethed, men det kan ifølge Elisabeth Arnold ikke være anderledes, hvad angår mandatforhandlingerne. Danmark vil ikke kunne få noget som helst gennemført, hvis de andre lande på forhånd kan læse i avisen, hvor langt vi er villige til at gå i den enkelte sag. Sådan er politik nu engang. På andre områder er der imidlertid mulighed for at indføre mere åbenhed i Europaudvalget, og det vil Elisabeth Arnold arbejde videre med. Den tidligere formand, Claus Larsen-Jensen, satte en proces i gang, for at dele af møderne skal blive offentligt tilgængelige. Den linie vil jeg fortsætte. Alle de generelle diskussioner om stabilitetspagten, euroen osv. kan tages i åbenhed. Som formand skal hun lede møderne, sørge for, at alle kommer til orde og konkludere på de forskellige holdninger, således at ministeren får et klart mandat med fra mødet det er udvalgets primære funktion i forhold til ministrene, inden de tager til Bruxelles for at forhandle og træffe beslutning i EU s Ministerråd. Derfor kan nogle udvalgsmøder være meget lange, hvis der ikke er enighed om en holdning. Hvad bliver de største udfordringer for dig på formandsposten de næste år? Det første bliver at bidrage til det oplysningsmateriale, der skal ud ved folkeafstemningen om forfatningstraktaten. Det næste er at finde en god strategi for, hvordan vi fra dansk side ser på det praktiske arbejde med at skulle forhandle med 25 lande i stedet for 15. Og så er det mit store mål, at vi i Europaudvalget helt grundlæggende kan være med til at skabe en bredere folkelig forståelse i Danmark for, at EU-samarbejdet er en vej til fred og fremgang i Europa, siger Elisabeth Arnold. 14

Strukturreform uden sikkerhedsnet Strukturreform er forårets buzzword på Christiansborg, hvor forhandlingerne om reformen nu er i fuld gang. Men processen går for stærkt og er for uovervejet. Margrethe Vestager er som radikal ordfører langt fra tilfreds med regeringens lovforslag. Af Astrid Haug STRUKTURREFORMEN ER ALT for omfattende til at blive gennemført på én gang. Det mener strukturreform-ordfører, Margrethe Vestager. Det havde passet mit temperament bedre, hvis man havde taget kommunalreformen og så fulgt den til dørs. Det er en kæmpeopgave, dels at restrukturere den kommunale administration, dels at få en ny politisk kultur i kommunen. Den kommunale struktur er nemlig kun én af de i alt tre dele af strukturreformen. Kommunalreformen er den nemme del, hvorimod de to øvrige dele af strukturreformen opgavefordeling og finansiering går en langt mere tvivlsom fremtid i møde. Det nye Danmarkskort bestående af 99 kommuner blev vedtaget 3. marts af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Det nye Danmarkskort er ikke regeringens værk - det er folks eget værk. Det er de samtaler og diskussioner, der har været mellem folk det sidste års tid, der har gjort, at landkortet kom til at se sådan her ud. Idéen om en reform af det kommunale landskab er i overensstemmelse med den radikale grundsætning om fortsat at arbejde med et reformperspektiv på den offentlige sektor. Margrethe Vestager støtter forestillingen om, at større kommuner bedre kan varetage en række opgaver. Men så hører enigheden også op. Det er en meget stor opgave at få det til at fungere, når man ikke ved, hvordan den nye kommunes identitet og kultur faktisk er. Det er i nogen udstrækning også et demokratisk eksperiment, men folk får ikke tid og rum til at reetablere mønstrene, fordi de samtidig skal arbejde med at få en helt masse nye opgaver til at fungere oven i dem, de har i forvejen. At faldgruberne er alvorlige i strukturre- formen, er Margrethe Vestager ikke i tvivl om. Der er ting, der ikke kan laves om. Det drejer sig om menneskeskæbner: De udsatte børn. De handicappede, hvis levevilkår er helt afhængige af tilbuddet fra det offentlige. Det er miljøforhold, som ikke kan føres tilbage igen. Der synes jeg, at det har for meget eksperimentets karakter. Der er ikke noget sikkerhedsnet under det, man gør. Det er på den radikale dagsorden at gøre det offentlige mere enkelt og gennemskueligt. Er det noget, som er indarbejdet i reformen? Nej, tværtimod. Det går den anden vej. Man har haft så travlt mellem amter og kommuner med at slås om opgavefordelingen, at man har glemt, at staten faktisk også har taget sin meget store del vedr. styring, overvågning og kontrollen med, hvordan det hele foregår. Derfor er det politiske råderum, som politikerne får i de nye kommuner, i realiteten slet ikke er så stort, som det ser ud, siger Margrethe Vestager. Margrethe Vestager finder det også mærkeligt, at regeringen har defineret, at reformen principielt ikke koster noget. Man kan ikke få overblik over de økonomiske forhold, og hun mener, det er højst tvivlsomt, om regeringen har noget overblik. Processen er kørt fuldstændig af sporet, fordi regeringen ville have amterne nedlagt. Så stod den med en masse hjemløse opgaver og tænkte: hvor skal vi så gøre af dem? Det er altså ikke opgavernes krav, men det politiske krav om, at amterne skulle nedlægges, som har udløst den strukturreform, vi har fået. Det står ligeledes ikke klart, hvad tanken bag de nye regioner er? I regeringens optik er regionerne helt overflødige. Den havde forestillet sig, at der ikke skulle være opgaver på regionalt niveau. Så er man altså endt i den her mellemløsning, hvor regionerne virkelig bliver fanget i, at de får nogle opgaver, men ingen redskaber har til at løse dem. De har ingen selvstændig økonomi og ingen selvbestemmende rettigheder, konstaterer Margrethe Vestager. Selvom regeringen kan opnå flertal for reformen med støtte fra Dansk Folkeparti, er det ikke udelukket, at Det Radikale Venstre får lov til at spille med. Vores salgsværdi er, at vi har en høj troværdighed i befolkningen. Hvis vi er med i forliget, giver det reformen et skær af, at det nok ikke er så galt endda, siger Margrethe Vestager vel vidende at forhandlingerne handler om andet og mere end vådområder og handicapforhold. På grund af stor utilfredshed med reformens grundkonstruktion, er de radikale samarbejdskrav høje. Så selvom de radikale fortsat forsøger sig med forhandlinger, er der sandsynligvis ikke noget at komme efter, for at bruge et af statsministerens egne udtryk. De folkevalgte ved kommunal- og regionsvalget 15. november bliver valgt som medlemmer af sammenlægningsudvalg for de nye kommuner og træder i kraft som kommunalbestyrelse fra 1. januar 2007. Der venter dem et noget uklart arbejde. Der er dog et enkelt lyspunkt, mener Margrethe Vestager: Regeringens dumdristighed opvejes til dels af, at det er meget ansvarlige mennesker i det kommunale system, og de vil gøre deres yderste for at få det til at fungere, uanset hvad de synes om strukturen. Det er jo fantastisk, at vores kultur er på denne måde. Det gør jo så, at det måske ikke går så galt, som vi frygter. 15

RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på vivian@radikalungdom.dk deadline for næste nummer er: mandag den 18. april 2005. Forfatning, føderalisme og stormagtsdrømme Af Radikal Ungdoms Europaudvalg 04/05 EN FYLDT CAFÉ på den første varme forårsdag kan varme enhver arrangørs hjerte og fylde det med stor glæde. Når arrangementet yderligere handler om noget så tørt som Europas 400 siders moppedreng af en forfatningstraktat, vil glæden ingen ende tage for Europæerne i Radikal Ungdom. Den 2. april var godt 30 radikale, liberale, socialistiske og/eller bare europæiske unge mødt op til en dag i Eurostjernernes tegn. Størst indtryk på deltagerne gjorde en medrivende lecture af lektor og ph.d. i international politik Marlene Wind, der har arbejdet intensivt med forfatningstraktaten, forholdet mellem ret og politik i EU, og skulle det vise sig har været medlem af Radikal Ungdom. På en enkel og engagerende facon som danske politikere kunne lære meget af redegjorde Marlene Wind for baggrunden for forfatningstraktatens politiske og værdimæssige indhold, med udgangspunkt i to forskellige fortællinger om, hvorfor vi skal have en forfatningstraktat. Den første, og fuldt legitime fortælling, understreger forfatningstraktatens nødvendighed i lyset af udvidelsen og bevarelsen af effektiviteten i samarbejdet. Dette er især danske og engelske politikeres foretrukne jaargument, og har muligvis stor gennemslagskraft, men reducerer forfatningstraktatens idealer til et spørgsmål om pragmatisme. Den anden fortælling finder sine historiske rødder i Tysklands historie og det demokratisyn, der blev søsat i Tyskland efter anden verdenskrig. Den tyske grundlov har, med paragraffer der ikke kan ændres og en stærk forfatningsdomstol, en stærkt juridisk og rettighedsbaseret opfattelse af demokrati. Intet parlament skal kunne overskride det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder. Med den anden fortælling stod det klart, at EU med forfatningstraktaten nok kan siges at undergå en kraftig demokratisering, men det kommer til at foregå på en måde, som er delvist anderledes en det traditionelle danske demokratisyn. Derved blev det klart, at afstemningen om forfatningstraktaten ikke udelukkende er business as usual. Afstemningen om forfatningstraktaten beder os tillige tage stilling til, om vi i en provokerende formulering skal indføre magtens reelle tredeling i Danmark. Dagens højdepunkt, som mange af deltagerne havde set frem til, var en planlagt debat mellem solbeskinnede Anders Samuelsen (MEP) og den giftige Rune Lund (MF) fra Enhedslisten. Desværre blev Anders Samuelsen forhindret, hvilket han fik informeret os om et kvarter tids før start, og fik således flere til at gruble over årsagen til de lange valgperioder til Parlamentet. Rune Lund øjnede sin chance for en rød enetale og med et veloplagt publikum i Samuelsens rolle forløb debatten over al forventning. Rune Lund var både forfriskende og anderledes negativ i forhold til de to foregående foredragsholdere. Hovedargumenterne imod var liberaliseringens hæslige ansigt, EU s militarisering og overførslen af suverænitet. Vågn nu op S! Af Zenia Stampe, landsformand for Radikal Ungdom MAN BØR ALDRIG blande sig i andre partiers interne opgør det socialdemokratiske formandsopgør er absolut ikke en undtagelse. Jeg skal imidlertid være ærlig og indrømme, at jeg har fulgt formandsvalgkampen med stor intensitet. For så længe Socialdemokraterne er det største oppositionsparti, er S-lederen ikke blot partiformand og statsministerkandidat han eller hun står også over for den store udfordring at samle oppositionen. Rollen som oppositionsleder har imidlertid været fuldstændig overset i formandsvalgkampen. Debatten har handlet om, hvordan Socialdemokraterne vinder befolkningen. Men et ledende oppositionsparti kan ikke tage sig den luksus kun at fokusere på vælgerne. Det skal sikre sig de andre oppositionspartiers loyalitet og opbakning. Den pointe burde stå mejslet fast med syvtommersøm efter valget. Socialdemokraterne forklarede først deres valgnederlag med, at de manglede penge og var for dårlige til at formidle deres politik. Efterhånden erkendte de fleste, at de politiske budskaber ikke havde været skarpe nok, og op til kongressen gjorde Mogens Lykketoft Det Radikale Venstre til syndebuk for det socialdemokratiske valgnederlag: Vi havde skabt forvirring om regeringsalternativet. Og endnu værre: Vi havde udstillet Socialdemokraternes allerstørste svaghed: At partiet ikke havde styr på oppositionen og derfor ikke kunne mønstre et troværdigt alternativ til VKO-flertallet. Socialdemokraterne mangler stadig at vågne op til den erkendelse, at nøglen til regeringsmagten ikke kun skal findes hos vælgerne. Den ligger i allerhøjeste grad også i forholdet til de øvrige oppositionspartier. Det siger derfor også sig selv, at Socialdemokraterne ikke kommer regeringsmagten tættere ved at klynke og sende Det Radikale Venstre bebrejdende blikke. I stedet burde partiet tage oppositionslederskabet på sig og spørge sig selv, hvad det kan gøre for at samle oppositionen og i særdeleshed genvinde vores tillid og støtte. Det dummeste, en ny S-leder kan gøre, er, at tage vore støtte for givet eller hvad der egentlig ville være endnu dummere at benægte, at partiet afhænger af andre end sig selv og vælgerne. 16 RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf. 3313 0231 fax 3313 04 31 ru@radikalungdom.dk radikalungdom.dk

LANDET RUNDT Det næste nummer udkommer torsdag den 5. maj 2005. Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt er torsdag den 21. april kl. 10.00. Meddelelser til Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde i god tid før deadline. Redaktion Landet Rundt og annoncer: Helle Bøye Christensen e-mail rvhebc@ft.dk OBS! NY MAILADRESSE København/Frederiksberg Frederik Berling Vælgerforen. for København/Frederiksberg Ny Kongensgade 18 5tv 1557 København V tlf.: 33 13 03 31 e-mail: hovedstaden@radikale.dk www.radikale.dk/hovedstaden Træffetider: Tirs. kl. 15 20 og tors. kl. 9 14 ALTERNATIVT INTRODUKTIONSMØDE PÅ CHRISTIANSBORG Nye medlemmer af DRV på Sjælland og Bornholm inviteres til at møde Morten Helveg Petersen, Naser Khader og Margrethe Vestager onsdag 27. april kl. 17.00 til ca. 19.30, i Fællessalen på Christiansborg. Oplæg om aktuel politik, spørgsmål fra salen og rundvisning på Borgen. Tilmelding senest 20.4 til: hovedstaden@radikale.dk. Husk at anføre, om du vil deltage i både møde og rundvisning, og at notere fulde navn og adresse, da Christiansborgs besøgstjeneste skal bruge disse oplysninger. FORÅRSCYKELTUR I BYDELEN ØSTERBRO Lørdag den 30. april kl. 11.00 13.00. Vi mødes på Østerfælled Torv. Vi kommer bl.a. omkring Emdrup Sø, Kasernegrunden og Havnen. Turen tager ca. to timer og afsluttes på Café Jorden Rundt. RADIKALT 100 ÅRS JUBILÆUMSFEST Lørdag 21. maj kl. 19:00, i DGI-byen, Tietgensgade 65, København V. Se jubilæumssiderne! OPSTILLINGSGENERALFORSAMLING I VÆLGERFORENINGEN Onsdag den 11. maj. kl. 19:30 med valg af folketingskandidater. Indkaldelse og præsentation af alle kandidater følger i næste Radikal Dialog. Københavns amt Torben Tallerup Ellehaven 54 2950 Vedbæk tlf.: 45 66 08 10 e-mail: tallerup@ofir.dk OPSTILLINGSMØDE Lørdag 16. april kl. 13 ca. 16: Fælles opstillingsmøde for kandidater fra 4 amter til Regionsrådet i den nye Hovedstadsregion. Valgene sker ved på forhånd valgte delegerede. Sted: Vartovs Store Kantine, Farvergade 27, København K. ISHØJ LOKALFORENING: GENERALFORSAMLING Mandag 18. april kl. 19.30 hos Grete Thorning Schmidt, Elmelunden 34, Ishøj. Dagsorden iht. vedtægter. Ny formand og kasserer skal vælges mm. STIFTENDE MØDE Tirsdag 19. april kl. 19.30. Ballerup lokalforening genopstår! Sted: Foreningshuset, Præstevænget 20, Ballerup. Evt. henv.: Jørgen Bragge, tlf. 44 65 24 25. GLOSTRUP LOKALFORE.: GENERALFORSAMLING Onsdag 20. april kl. 19.30 på Glostrup Gamle Præstegård, Hovedvejen 134, 2600 Glostrup. Der startes med spisning. SØLLERØD/BIRKERØD: FÆLLES OPSTILLINGSMØDE UDSAT Det tidligere annoncerede opstillingsmøde den 25. april i Holte-Hallen er udsat. INTRODUKTIONSMØDE MED DEBAT FOR NYE MEDLEMMER Onsdag 27. april kl. 17 19 i Fællessalen på Christiansborg. Indledere: Morten Helveg Petersen, Naser Khader og Margrethe Vestager. Arr.: De Radikale amtsforeninger på Sjælland. Tilmelding: Frederik Berling senest 25/4 på: hovedstaden@radikale.dk VÆRLØSE LOKALFORENINGS OPSTILLINGSMØDE Tirsdag den 26. april kl. 18.30 i Værløse Kirke. Evt. kandidater bedes senest ugen før kontakte formanden Charlotte Vilsholm, tlf. 29 25 71 72. BALLERUPKREDSENS GENERALFORSAMLING Tirsdag den 26. april kl. 19.30 i Værløse Kirke. Indkaldelse med dagsorden udsendes med kredsens nyhedsbrev Rabalder. Kontaktperson: Kredsformand Mogens Larsen, tlf. 44 48 34 53. Frederiksborg amt Peer Tidemand-Petersson Skovvænget 35 2970 Hørsholm tlf.: 45 76 56 35 e-mail: peer.tidemand@mail.tele.dk FREDERIKSVÆRKKREDSEN: GENERALFORSAMLING Mandag den 25. april kl. 19.00 på Magleblikskolen (kantinen, indgang 4) på Sportsvej i Frederiksværk. Dagsorden iflg vedtægterne. Derefter politisk debat med oplæg af folketingsmedlem Martin Lidegaard. BESØG PÅ CHRISTIANSBORG ISÆR FOR NYE(RE) MEDLEMMER Tværamtsligt besøg på Christiansborg. Mød Margrethe Vestager, Naser Khader og Morten Helveg Petersen onsdag den 27. april kl. 17 19. Tilmelding senest d. 20.4 på hovedstaden@radikale.dk. Se i øvrigt ann. i Radikal Politik nr. 2 (som dog fejlagtigt nævner, at det er torsdag, det er datoen, der er rigtig!) AMTSGENERALFORSAMLING Tirsdag den 3. maj kl. 19.30 på Amtsgården lokale H2. Dagsorden følger senere. MØDE MED SPISNING PÅ CHRISTIANSBORG Mød amtets MF, Margrethe Vestager, mandag den 9. maj kl. 18.00. Tilmelding senest d. 3.5. til Birgitte Larsen på e-mail Birgitte.Larsen@teliamail.dk el. tlf. 49 14 37 53. Der er udsendt invitation til alle medl. Roskilde amt Aksel Appel Alfarvejen 33 Osted 4000 Roskilde tlf.: 46 49 76 90 e-mail: aksel.appel@mail.dk GUNDSØ/ROSKILDE: GENERALFORSAMLING Mandag den 16. april kl. 18.30 i Kulturhuset. Mødet starter med spisning. Tilmelding: Asbjørn Ryde, ryde@mail.tele.dk, tlf. 46 36 16 05. ORDINÆR AMTSGENERALFORSAMLING Mandag den 9. maj kl. 19.30 i Kulturhuset, Helligkorsvej 5, Roskilde. Dagsorden iht. vedtægterne. KANDIDATMØDER I REGION SJÆLLAND Forud for DRVs opstillingsmøde til Regionsrådet for Region Sjælland den 4. juni, har du mulighed for at møde nogle af kandidaterne. Møderne finder sted: Den 19. april: Holbæk Seminarium, Seminarieparken 2, 4300 Holbæk. Den 26. april: Saxenhus, Juniorsgade 35, 4990 Sakskøbing. Den 2. maj: Kulturhuset, Helligkorsgade 5, 4000 Roskilde. Den 18. maj: Kalundborg Hallerne, J. Hageman-Petersens Alle 11, 4400 Kalundborg. Den 24. maj: Ankerhus Husholdningsseminarium, Slagelsevej 72, 4180 Sorø. Alle møderne starter kl. 19.30. Storstrøms amt Rikke Skuldbøl Jakobsen Herbergervej 2 4840 Nørre-Alslev tlf.: 54 45 37 87 e-mail: jak.rikke@tdcadsl.dk AMTSPOLITISK UDVALGSMØDE: Mandag den 25. april, kl. 19.30 i Medborgerhuset, Skovvej 2, 4760 Vordingborg. Om amtsrådsarbejdet med baggrund i Amtsrådets dagsorden. NYKØBING F.: KREDSGENERALFORSAMLING Tirsdag den 26. april kl. 19.00 på Amtsrådhuset, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. KANDIDATMØDER I REGION SJÆLLAND Forud for DRVs opstillingsmøde til Regionsrådet for Region Sjælland den 4. juni, har du mulighed for at møde nogle af kandidaterne. Se under Roskilde amt for mødedatoer og steder. Alle møderne starter kl. 19.30. Vestsjællands amt Leon K. Johansen Bildsøvej 116 Kelstrup 4200 Slagelse tlf.: 58 54 91 61 e-mail: leon@johansen.dk NY HOLBÆK RADIKALE VÆLGERFORENING Foreningen er dannet den 28. februar, og den valgte bestyrelse har konstitueret sig: Formand Gunner Nielsen, Holbæk, næstformand Anne Møller Ronex, Jyderup, sekretær Bo Bremer, Tingerup, og kasserer Hanne Hansen, Svinninge. 17

LANDET RUNDT NY HOLBÆK RV: ÅBNE BESTYRELSESMØDER Bestyrelsesmøderne i Ny Holbæk Radikale Vælgerforening er åbne for interesserede medlemmer fra de fem gamle vælgerforeninger i Holbæk, Jernløse, Svinninge, Tornved og Tølløse, og der er foreløbig programsat et bestyrelsesmøde på Holbæk Amts Venstreblad i Holbæk den 20. april kl. 19.30, og et møde samme sted 7. juni, hvor også de valgte kandidater inviteres til at deltage. HOLBÆKKREDSENS RV: GENERALFORSAMLING Tirsdag den 26. april kl. 19.30 på Holbæk Vandrerhjem med dagsorden iht. vedtægterne. Debat med oplæg fra kredsens folketingsmedlem, Ole Glahn. AMTSFORENINGEN: ÅRSMØDE Tirsdag den 10. maj kl. 19.30 i Knabstruphallen, Ventedgårdsvej 42, 4440 Mørkøv. Dagsorden ifølge vedtægterne. KANDIDATMØDER I REGION SJÆLLAND Forud for DRVs opstillingsmøde til Regionsrådet for Region Sjælland den 4. juni, har du mulighed for at møde nogle af kandidaterne. Se under Roskilde amt for mødedatoer og steder. Alle møderne starter kl. 19.30. Fyns amt Jesper Olesen Agnetevej 26 5000 Odense C tlf.: 65 91 10 71 e-mail: j.ole@webspeed.dk FYNS RV: RADIKALT 100 ÅRS JUBILÆUM Lørdag den 21. maj kl. 12.00 på Odense Rådhus. Se jubilæumssiderne! KERTEMINDEKREDSEN: GENERALFORSAMLING Mandag den 25. april kl. 19.30 på Mødestedet, Strandvejen, Kerteminde. Dagsorden ifølge vedtægterne. MIDDELFARTKREDSEN: GENERALFORSAMLING Onsdag den 20. april kl. 19.30 på Nr. Åby Hotel. Dagsorden iht. vedtægterne. Niels Helveg Petersen orienterer om den aktuelle politiske situation. ODENSE RV: MØDE OM FREMTIDENS FÆLLESSKAB DANMARK ÅR 2020 Mandag den 2. maj kl. 19.00 på Musikbiblioteket, Pantheonsgade, Odense. Oplæg ved Margrethe Vestager m.fl. NYKØBING FALSTER KREDSEN SØGER NY FOLKETINGSKANDIDAT Da vores kandidat til Folketinget ikke ønsker at genopstille, søger vi en ny folketingskandidat. Nykøbing Falster Kredsen dækker hele Falster. For yderligere oplysninger kontakt kredsformand Jan von Deyen, tlf. 54 82 20 30 eller næstformand Rikke Skuldbøl Jakobsen, tlf. 54 45 37 87 eller 40 81 37 87 for yderligere oplysninger. OTTERUPKREDSEN: GENERALFORSAMLING Tirsdag den 26. april kl. 19.30 på Otterup hotel. SVENDBORG: MØDE FOR NYE MEDLEMMER Tirsdag den 19. april kl. 19.30 på Færgegaarden, Færgevej, Svendborg. Sønderjyllands amt Per Kleis Bønnelycke Kragelundvej 8 Kragelund 6330 Padborg tlf.: 74 67 67 67 e-mail: per.kleis@mail.dk Hjemmeside: radikale.dk/sja FYRAFTENSMØDER MED MF, BENTE DAHL Møderne, som er offentlige, finder sted den første mandag kl. 17 18 i maj og igen fra oktober. Møderne finder sted på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. LØGUMKLOSTERKREDSEN: GENERALFORSAMLING Torsdag den 21. april kl. 20.00 i Rebbølcentret, Vollerupvej 45, 6302 Bolderslev. Folketingsmedlem Bente Dahl vil fortælle om arbejdet i Folketinget. HADERSLEVKREDSEN: GENERALFORSAMLING Mandag den 25. april kl. 19.30 på Bispen, Bispebroen 3, 6100 Haderslev. Ribe amt Palle Ulsted Andersen Gl. Vardevej 90 3. 19 6700 Esbjerg tlf.: 75 13 96 04 e-mail: palle.ulsted.andersen@mail.dk GRINDSTEDKREDSEN: GENERALFORSAMLING Mandag den 18. april kl.19.30 på Hovborg Kro. RIBEKREDSEN: GENERALFORSAMLING Mandag den 25. april kl. 19.30 i Gørding Idræts- og kulturcenter. ESBJERGKREDSEN: GENERALFORSAMLING Onsdag den 27. april kl. 19.30 på La Scala, Smedegade 11, 6700 Esbjerg. Kredsen er vært v. en kop kaffe. Der er mulighed for at købe mad og drikkevarer. ESBJERGKREDSEN: AFFALDSINDSAMLING Søndag den 17. april. Se drv.dk/esbjerg for mødetid og sted. Arr. Danmarks Naturfredningsforening. ESBJERGKREDSEN: ÅBENT BESTYRELSESMØDE Tirsdag den 3. maj kl. 19.00 hos Jytte Jespersen, Ingemanns Alle 122A, 6700 Esbjerg. VALGOPSTILLINGSMØDE Onsdag den 11. maj kl. 19.00 på La Scala, Smedegade 11, 6700 Esbjerg. AMTSDELEGERETMØDE Onsdag den 18. maj på Hovborg Kro kl. 19.30 alle medlemmer er velkomne. JUBILÆUMSARRANGEMENT Lørdag den 21. maj eftermiddag og aften. Vejle amt Michael Højlund Rasmussen Risbøge 14, Højrup 6640 Lunderskov tlf.: 75 55 92 40 e-mail: mhr@post9.dk KOLDINGKREDSEN: FORMØDER Formøder, før det ordinære byrådsmøde, på Kolding Rådhus, mandag den 11. april og mandag den 25. april, kl. 17.00 i det radikale gruppeværelse hos byrådsmedlem Henrik Larsen. KOLDINGKREDSEN: 1. MAJ MØDE Politisk brunch-møde søndag den 1. maj kl. 11.00 på Cafe Lucca, hvor folketingsmedlem Elsebeth Gerner Nielsen spørger: Er det blevet umoderne at være solidarisk. KOLDINGKREDSEN: GENERALFORSAMLING Tirsdag den 26. april kl. 19.00 på cafeen i slotssøbadet. Dagsorden ifølge vedtægterne. Ringkøbing amt Jens Back Fabersvej 70 7500 Holstebro tlf.: 97 42 96 25 e-mail: jback@webspeed.dk LEMVIG-THYBORØN-HARBOØRE LF: OPSTILLINGSMØDE TIL KOMMUNALVALG Torsdag den 28. april kl. 19.30 i Biohuset, Bredgade 17, Lemvig. Kontaktperson Anna Maria Hoornenborg, amho@rammenet.dk RINGKØBING-LEMVIGKREDSEN: GENERALFORSAMLING Mandag den 25. april kl. 19.30 på Skærum Mølle, Skærum Møllevej 4, 7570 Vemb. AMTSGENERALFORSAMLING Tirsdag den 17. maj kl. 19.30 på Hotel Aulum, Jernbanegade i Aulum. Århus amt Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116 st. 8000 Århus C tlf.: 86 12 56 18 e-mail: ehj@mail1.stofanet.dk KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPEMØDE Mandag den 18. april kl. 16 18. Mødestedet er Århus Rådhus værelse 310. Kontaktperson: Morten Brænder. braender@mail.dk. ÅRV: GENERALFORSAMLING 2.DEL. Mandag den 18. april kl. 19.30. Bemærk sted: FOhuset, Vester Alle 8 /Christiansgade i kantinen i kælderen indg. A, Århus. Beretning, regnskab, valg af bestyrelse, landsmødedelg. mv.

KV-OPSTILLINGSMØDE TIL DEN NYE SKANDERBORG KOMMUNE Onsdag den 20. april kl. 19.30 22.00 i Kulturhuset i Skanderborg. Den nye Skanderborg Storkommune dækker de nuværende Galten, Hørning, Ry og Skanderborg. Nærmere besked følger. GRENÅKREDSEN: GENERALFORSAMLING Torsdag den 21. april kl. 19.30. Nyt sted: Ebeltoft Park Hotel, Vibæk Strandvej 4, Ebeltoft. Kontakt formand Kurt Erik Jørgensen på tlf. 86 32 56 21, e-mail: kuj@stofanet.dk. Dagsorden udsendes til alle medlemmer. RANDERSKREDSEN: GENERALFORSAMLING Mandag den 25. april kl. 19.30 i Randers. Kontakt formand Sigurd Olesen, tlf. 86 41 06 15, e-mail: boso@post12.tele.dk. Nærmere besked udsendes. ÅRHUS: INTROMØDE FOR NYE MEDLEMMER Mandag den 25. april kl. 17.00 19.00, Rosensgade 24, 1. Århus. Nærmere besked udsendes senere. LANDET RUNDT SKIVEKREDSEN I anledning af DRVs 100 års dag har Skive Bibliotek, Asylgade 5 D, 7800 Skive, en udstilling i hele maj måned om DRVs betydning for egnen. Udstillingen åbnes den 2. maj kl. 16.30 af Poul Erik Christensen. Nordjyllands amt Jørgen Harder Elverhøj 34 9400 Nørresundby tlf.: 98 17 31 76 e-mail: jharder@mail1.stofanet.dk FORMØDER FØR BYRÅDSMØDER Byrådsmedlem i Aalborg Preben Pedersen holder formøde kl. 17.00 fredagen før byrådsmøder. Kontakt tlf. 98 31 50 74. Byrådsmøder: 25. april, 9. og 23. maj. I Skørping holdes formøde på Rådhuset kl. 19 dagen før alle byrådsmøder. Se skoerping.dk. Kontakt: lseb@skoerping.dk, tlf. 96 82 10 77. MINI-KONFERENCE Krig mod terror og borgerrettigheder? Tirsdag den 19. april 2005 kl. 16.00 20.00 i VARTOV, Farvergade 27 1463 København K Har kampen mod terrorisme sat menneskerettighederne under pres? Spørgsmålet er højaktuelt efter topmødet i Madrid om terror, demokrati og sikkerhed, Danmarks plads i Sikkerhedsrådet og formandskabet i CTC (Counter-Terror-Committee). Det Radikale Venstre inviterer nu til en minikonference, hvor en række eksperter belyser emnet ud fra både en dansk og en international vinkel: Lars Erslev Andersen, lektor, cand.mag, Syddansk Universitet: Krigen mod terror antiterrorlove i USA og UK STARTMØDE TIL EN GRUPPE OM RETSPOLITIK Mandag den 25. april kl. 19.30 21.30 i Rosensgade 24, 1. Århus. Indleder er MF, Elisabeth Arnold, retspolitisk ordfører. Der vil blive nedsat en gruppe om retspolitik. Alle medlemmer er velkomne. KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPEMØDE Mandag den 2. maj kl. 16-18 på Århus Rådhus værelse 310. Kontaktperson: Morten Brænder, braender@mail.dk OPSTILLINGSMØDE TIL REGIONSVALGET I DEN MIDTJYSKE REGION Onsdag den 11. maj kl. 19.00. Sted: Viborg, nærmere besked. Se mere på radikale.dk/aarhusamt. RADIKALT 100 ÅRS JUBILÆUM Lørdag den 21. maj. Sted, pris og program kommer senere. Se hjemmesiden. Husk at reserve dagen. Se også jubilæumssiderne her i bladet! FÆLLES JUBILÆUMS-UDFLUGT TIL HIMMELBJERGET Vi prøver at arrangere fælles jubilæums-familieudflugt til Himmelbjerg med turbådene fra Ry og Silkeborg. Kontaktperson: Olav Povlsgaard, tlf. 86 94 41 70, e-mail: olav.p@privat.dk Se radikale.dk/aarhus og radikale.dk/aarhusamt Viborg amt VIBORGKREDSEN: GENERALFORSAMLING Mandag den 18. april kl. 19.30 på Medborgerhuset Vesterbrogade 13, 8800 Viborg. Dagorden iflg. vedtægterne SKIVEKREDSEN: GENERALFORSAMLING Mandag den 25. april kl. 19.00 på Skive Folkeblad, Gemsevej 7-9, 7800 Skive indgang B. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen er der oplæg til debat af Poul Erik Christensen. AMTET: LANDSPOLITISK UDVALGSMØDE Onsdag den 20. april på Amtsgården, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Kl. 17: Landspolitisk Udvalg (Åbent for alle medl. tilmelding: tlf. 98 85 15 11 ph@drlund-gym.dk, ). Kl. 19: Amtsbestyrelse AARSKREDSEN: GENERALFORSAMLING Mandag den 25. april HJØRRINGKREDSEN: GENERALFORSAMLING Onsdag den 27. april, kl. 19.30 på Hjørring Kro. LOKALFORENINGERNE I NØRAGER, STØVRING OG SKØRPING Onsdag den 27. april 19.30 på Rebild Vandrerhjem: Opstilllingsmøde til kommunalvalget i Rebild Kommune. AALBORGKREDSENE: GENERALFORSAMLING Torsdag den 28. april kl. 19 i Medborgerhuset, Rendsburggade 2. AALBORGKREDSENE: MØDE OM VALGPROGRAM Mandag den 2. maj, kl. 19 i Byrådssalen, Rendsburggade 2. ÅBENT KOMMUNALPOLITISK UDVALGSMØDE Tirsdag den 3. maj, kl. 18 på Amtsgården, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Mød Marianne Jelved, Ole Albæk og Rigmor Sandborg og andre erfarne kommunalpolitikere for at drøfte det forestående valg. Tilmelding: jonapeter@has.dk el. tlf. 98 92 33 81. HJØRRING-KREDSEN: BESTYRELSESMØDE Onsdag den 4. maj. RADIKAL POLITIK DE NÆSTE NUMRE NR. DEADLINE UDKOMMER 4 21.04 05.05 5 19.05 02.06 6 16.06 30.06 Den anførte deadline gælder stof til Landet Rundt/annoncer. Sendes til: rvhebc@ft.dk Peter Vedel Kessing, cand. jur, Ph. D.-stipendiat, Institut for menneskerettigheder: Menneskerettighedsperspektivet i FN s arbejde med terrorbekæmpelse Jørn Vestergaard, lektor lic. jur., Københavns Universitet: Terrorpakken og udviklingen i dansk retspleje Repræsentant for PET: Hvordan virker anti-terrorpakken i praksis? TILMELDING: Telefonisk til Det Radikale Venstre 33 37 47 47 senest fredag den 15. april, eller pr. mail til lone@loklindt.dk senest søndag den 17. april 2005. Deltagelse er gratis sandwich og drikkevarer kan købes i pausen. Arrangeret i samarbejde med FN-forbundet og Retspolitisk forening Der indkaldes hermed til ordinært landsmøde Lørdag den 17. september og søndag den 18. september 2005 på Hotel Nyborg Strand Dagsorden, tilmelding og andre praktiske oplysninger i Radikal Politiks juni nummer

Hvad er det der er sket i Danmark, når man kan se veluddannede mennesker med historisk viden og indsigt i demokratiske principper underkende menneskerettighedskonventionen? Marianne Jelved i interview i Information den 9. marts 2005 Postboks 7777 70000 Fredericia Returneres ved varig adresseændring Maskinel magasinpost ID 42158 INDSPARK I vores selvbillede Vi argumenterer meget for, hvad der er godt for Danmark og verden. Men Danmark er ikke en forretning, men derimod et fællesskab. Vi skal ikke kun producere overskud vi skal også vedligeholde den kontrakt, som fællesskabet Danmark bygger på. Men husker vi det? Af Peter Ravn-Olesen, radikal i København EFTER EN SUCCESFULD valgkamp har janteloven ramt Det Radikale Venstre hårdt: Vi er en café latte-drikkende overklasse med en værdi- og fordelingspolitik, der kun tilgodeser eliten i samfundet. Det er selvfølgelig plat, og det har da heller ikke affødt en voldsom selvransagelse. I vores selvbillede er vi stadig det samlende parti, hævet over livsformer og klasseskel vi afviser vel nærmest, at der eksisterer klasseinteresser i det danske samfund. Men statistikken taler dog sit klare sprog: Vores vælgere er veluddannede og ofte velhavende. Det forklarer vi så med forskellige variationer over temaet verden er blevet kompleks og den sande vej derfor svær at forstå. Men måske der er grund til at se sig i spejlet og overveje, om vi stadig har en vision, som alle danskere kan se sig selv i? Vi argumenterer meget for, hvad der er godt for Danmark og verden. Men Danmark er ikke en forretning, men derimod et fællesskab. Vi skal ikke kun producere overskud vi skal også vedligeholde den kontrakt, som fællesskabet Danmark bygger på. Men husker vi det? Et eksempel: Et hyppigt debatteret tema op til EP-valget i 2004 var risikoen for fremtidigt lønpres fra billig arbejdskraft fra Østeuropa. Fra radikal side kunne vi end ikke tage betænkeligheden seriøst. Gang på gang henviste vi til optagelsen af Portugal, der jo ikke havde givet flere portugisiske håndværkere! At Portugal ligger 2000 km længere væk, samt at det er blevet lettere og mere normalt at rejse, kunne ikke påvirke os. Endvidere viste en rapport fra EU-Kommissionen, at polakkerne slet ikke var interesserede. Så skulle den sag være afgjort. Men virkeligheden er en anden. Da jeg boede i Paris sidste år, blev min lejlighed repareret af udlejerens polske håndværkere, dygtige og hjælpsomme. Og jeg kender til danske landbrug, der længe har brugt polsk sæsonarbejdskraft under betegnelsen landbrugspraktikanter samt ved byggearbejder købt som entrepriser fra polske håndværksmestre. På det seneste er der stillet spørgsmålstegn ved, om de danske regler overhovedet kan holde til en prøvelse ved EU-domstolen og Kommissionen forsøger samtidig at vedtage et direktiv om fri bevægelighed for serviceydelser. Der er ingen tvivl om, at et liberalt Indre Marked er en vigtig komponent i EU s konkurrenceevne, samt at polakkerne fortjener at få gang i deres økonomi. Tales der privat, ser mange også frem til, at de vist nok lidt for forkælede danske LO-arbejdere får lidt konkurrence. På den måde bliver både Danmark og EU mere velhavende. Og hvad kan man indvende mod det? Men for den del af danskerne, hvis kompetencer ikke er kulturelt monopoliserede (som lærerens) eller meget konkurrencedygtige (som ingeniørens), bliver det svært at se det personlige udbytte af globaliseringen. Præsenteret for ovenstående problemstilling kan vi som parti vælge flere strategier: Vi kan henvise til EU s konkurrenceevne og den globale arbejdsdeling og samtidig bortvise den utrygge danskers tilbageholdenhed som egoistisk, protektionistisk og måske endda nationalistisk. Løsningen har klare fordele: Vi formulerer et klart synspunkt, og ved anklager om social skævhed kan vi henvise til, at polske arbejdere skam er mere socialt udsatte end LO-danskeren. Men vi bør spørge os selv, om ikke de argumenter samtidig undergraver den sociale integration i det danske samfund og demokrati? Selvom vi er utålmodige på både EU s og verdenssamfundets vegne, så må det være vores pligt også at få dem med, der ikke har umiddelbare gevinster ved udviklingen. Vi kan vælge den rene liberale vej i forventning om, at V og DF nok skal trække det endelige resultat i en anden retning. Men det bør ikke være vores stil. Selvom vi ikke har alle med, bør vi tænke alle med. Vi er ikke tjent med at være et eliteparti.