Når hukommelsen svigter Information om Demens
2
3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der er demenssygdom i familien. Egedal Sundhedscenter har en Demenskonsulent med specialviden i demens. Du har mulighed for at ringe til konsulenten, hvis du har behov for information, råd og vejledning. Konsulenten kan henvise dig til en forløbskoordinator, som hjælper dig videre. Vi har også Netværksgrupper, hvis du eller dine pårørende har brug for at snakke med andre i samme situation. Demenskonsulent Annette Reinhardt Telefon 7259 7437 Telefontid: Mandag og torsdag 8.00-9.30 E-mail: annette.reinhardt@egekom.dk
5 Hvad er Demens? Demens er en fælles betegnelse for en række sygdomme, der svækker hjernens funktioner. Symptomerne opstår på grund af et gradvist tab af hjerneceller. Demens rammer oftest ældre mennesker, men kan også ramme yngre. Den mest almindelige demenssygdom er Alzheimers sygdom, den udvikler sig langsomt. Tegn på demens kan være: Forringet hukommelse, især for nye hændelser Problemer med at bevare overblikket Problemer med at orientere sig i et ellers velkendt miljø Sproget påvirkes, man kan glemme ord og det kan blive svært at sige hele sætninger Ændringer i personligheden. Humørsvingninger, vrede, angst, tristhed, passivitet og mistænksomhed kan forekomme Problemer med at få hverdagen til at fungere, f.eks. problemer med at tage hånd om den personlige hygiejne, indkøb, økonomi m.m. At man kan glemme at spise og drikke At man mister tidsfornemmelsen, så man har svært ved at være alene At man får svært ved at fastholde opmærksomheden f. eks. I en samtale
6 Mistanke om Demens Ved mistanke om demenssygdom, er det vigtigt, at du eller din pårørende bliver undersøgt af den praktiserende læge. Dette for at afklare om symptomerne skyldes andre sygdomme f.eks. infektioner, depression og stofskiftesygdomme, der kan ligne symptomer på demens, men som kan behandles og forsvinde igen. Ved lægebesøget er det en god idé, at have en med, som kender din/ jeres dagligdag. Lægen vil stille nogle spørgsmål, bestille nogle blodprøver og lave en almindelig helbreds undersøgelse. Når der er svar på blodprøverne, mødes du med lægen igen. Ud fra resultaterne af undersøgelserne vil læge vurdere, om der er mistanke om en demenssygdom. Lægen vil i givet fald videre henvise til Hukommelsesklinikken på Herlev Hospital, hvor de kan undersøge dig grundigere. Ud fra resultaterne af disse undersøgelser, stilles diagnosen. Du er tilknyttet Hukommelsesklinikken i den periode, du går til undersøgelser. Hvis du ikke har en demenssygdom, vil du blive afsluttet. Hvis du har en demenssygdom, vil du fremad blive fulgt af Hukommelsesklinikken eller af din egen læge. Hvis du har fået en demensdiagnose og har givet Hukommelsesklinikken tilladelse, så vil de informere Demenskonsulenten i Egedal kommune, som herefter vil kontakte dig. Man kan leve mange år med en demenssygdom. Sygdommen kan ikke helbredes, men visse demenssygdomme kan behandle medicinsk, således at sygdommens udvikling forhales. Pleje, omsorg og hjælp fra demenskyndige personer kan lindre sygdommen.
7 Demens & pårørende Demenssygdommen medfører, at man lidt efter lidt mister evnen til at klare sig alene. Man får brug for omgivelsernes hjælp og omsorg. I takt med at sygdommen udvikler sig, bliver det mere belastende at være pårørende. Samtidig sker der ofte en ændring af rollefordelingen i familien. Det kan være svært at stå alene med alle disse opgaver, da sygdomsforløbet kan strække sig over mange år. Jo tidligere du søger hjælp, jo større er mulighederne for at klare forløbet på en god måde og samtidig have lidt overskud til dig selv. Det er vigtigt at du som pårørende har nogen at tale med om dine egne følelser. Det er let at blive utålmodig og vred på den demente, der jo ikke er som før. Samtidig kan man få skyldfølelse over sin egen adfærd og være ked af, at ens nærmeste er syg og forandret. Demente mennesker mister med tiden mange evner, men de mister ikke evnen til at føle. Følelser af glæde, sorg, vrede, nederlag, afmagt og evnen til at føle glæde ved nærvær og kærlighed er der stadig. Og husk, at den demente kan mærke, hvordan du har det, og om du mener det, du siger.
8
Gode råd 9 Her er en række af gode råd, som kan gøre hverdagen lettere at håndtere for jer alle: Søg mere viden om Demens (se bagest i denne pjece) Fortæl dine omgivelser hvad der er galt Skab daglige rutiner, ro og tryghed. Larm kan virke stressende og give uro Tal langsomt og tydeligt. Hav øjenkontakt. Brug enkle og let forståelige ord. Vis med kropssproget, hvad du siger Udvis respekt: Tal f.eks. aldrig med andre om den demensramtes problemer i 3. person, men inddrag denne i samtalen Vær tålmodig. Lad den demensramte få god tid til at svare. Spørg kun om en ting ad gangen Undgå at blive irriteret over, at demensramte stiller de samme spørgsmål flere/mange gange Vis kærlighed. Hold i hånden, selvom I ikke har samtale i gang Gør noget sammen. Gå f.eks. nogle ture Væk nogle gode minder evt. med musik og familie-fotografier Vær nænsom og opmærksom på, at den demensramte også har brug for forståelse
10 Bliv ikke såret over pludselig udbrud af vrede. Det er en del af sygdommen. Den demensramte mærker ikke vredesudbruddet på samme måde som dig Humor kan hjælpe i mange situationer. Men man skal være opmærksom på, at demensramte ofte har svært ved at forstå humor og kan tage det man siger bogstaveligt Forvent ikke at den demensramte kan huske en begivenhed. - Fortæl i stedet historien. Fremhæv alt i historien, som er festligt, interessant, følelsesmæssigt osv., idet man lettere husker de positive følelser. Vær konkret. Mennesker med demens kan have svært ved at forstå abstrakte begreber Vær opmærksom på dit eget kropssprog. Du skal mene det, du siger eller gør - ellers skal du lade være. Dit kropssprog vil røbe dig Musik, som den demensramte har holdt af, vil ofte skabe glæde og vække gode minder Bevar omgangskredsen. Vær åben. Det er ikke pinligt at være demensramt eller at have en ægtefælle, der er demensramt. Det er en sygdom, og det vil mange venner kunne forstå Acceptér, at det er svært, og at man som pårørende har brug for frihed og pusterum ind i mellem
11 Café Husker Du? Alzheimer-foreningen tilbyder en netværkscafé for demensramte og deres pårørende. Du kan altid komme og være med. Vi holder til i H.E.P.-Huset på Carlsbergvej 4, 3660 Stenløse. Der er åbent mandage i ulige uger fra klokken 12.30-14.30.
12 Vil du vide mere? Hjemmesider med information om demens: o o o o www.egedalkommune.dk www.videnscenterfordemens.dk www.alzheimer.dk www.sundhed.dk
Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Tlf: 7259 6000 kommune@egekom.dk egedalkommune.dk