Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Transkript

1 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

2 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2

3 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer og samarbejdet med forældre & lærere kernebegreber i vores arbejde 3

4 Det er vores opgave at støtte børnene i deres udvikling og trivsel ved at give dem mulighed for at tilegne sig kompetencer til at tage medansvar: i et socialt samspil med andre børn og voksne for sig selv og for forvaltningen af egen tid for egen læring og trivsel 4

5 Vores kerneydelse er at skabe rammer for og indhold i en stor del af børnenes frie tid. Vores arbejde skal ses som en del af en helhed, da vi søger at løse den pædagogiske opgave i tæt samarbejde med forældre og lærere. Samarbejdet med undervisningsdelen er et komplementært forhold, da fritid og undervisning skaber forudsætninger for hinanden og for barnets trivsel og udvikling. 5

6 Vi er 5 teams, der vil kendes på vores reflekterende og målrettede måde at arbejde på. Fleksibilitet, omstillingsparathed og vilje til at skabe rammer og struktur til fremme af et trygt og rart miljø kendetegner vores teams. Vores fremtoning bygger på humor, nærvær og åbenhed. 6

7 I kraft af vores bevidsthed om og respekt for hinandens individualitet, kompetencer og forskellige tilgange til den pædagogiske opgave, komplementerer vi hinanden i det pædagogiske arbejde. Med denne bevidsthed og respekt formår vi at bruge hinanden på en sådan måde, at vi udvikler os individuelt og som team, idet vi er i konstant læring sammen. 7

8 Vi arbejder ud fra en grundantagelse om, at mennesker udvikler sig i samspil med andre. Det er vores overbevisning, at det er i mødet & samværet med, samt spejling i andre, at vi søger at finde mening og blive bevidste om egen identitet. Vi arbejder yderligere ud fra grundantagelsen, at barnet i sin tid i SFO en skal styrkes i både sin værens- og sin læringskompetence: 8

9 Værenskompetence omhandler dét at være: At have selvfølelse og selvværd, at hvile i sig selv og være den, man er jo bedre barnet er til at være sig selv, jo bedre er det til at indgå i læreprocesser - at lære Læringskompetence omhandler dét at lære: At kunne optage ny viden og integrere denne i den viden, man har i forvejen - og på baggrund heraf kunne ændre sin adfærd 9

10 Når barnet erkender, at det kan noget (selvtillid), har dette indflydelse på, hvordan barnet har det med sig selv (selvværd). Væren og læren er dermed ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger (det komplementære forhold). 10

11 Vi tilstræber at møde barnet med et børneperspektiv, således at vi tager afsæt i og søger at anerkende og forstå det enkelte barn. Vi påtager os ansvaret for kvaliteten i relationerne barn/voksen og børnene imellem. Ved at påtage os ansvaret og agere rollemodeller, giver vi barnet mulighed for at lære at indgå i relationer med andre. 11

12 Mål og delmål Personlige, sociale & kulturelle kompetencer 12

13 Børn tilegner sig og udvikler mange forskellige kompetencer i den tid, de er i skolefritidsordningen. Set i relation til den pædagogiske opgave, er det primært de personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der er vores fokusområder. 13

14 Med afsæt i Århus Kommunes Børn & Unge politik, hvis vision er, at børn skal udvikle sig til: glade, sunde børn og unge med selvværd personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge med et højt fagligt niveau børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det børn og unge, der deltager og inkluderer hinanden i fællesskaber - har vi udformet et sæt delmål, som vi tilstræber, at børnene når inden udgangen af 4. klasse. 14

15 1. Personlige kompetencer: VÆRENSKOMPETENCE At have selvindsigt. Kan f. eks. ses ved, at barnet: genkender og sætter ord på begreber som glad, sur og ked af det hos sig selv reflekterer over og forstår baggrunden for egne handlinger rummer andres forskellighed tåler modstand prøver at forstå andre viser hensyn over for andre kan håndtere at tabe og vinde kan håndtere ubehagelige følelser 15

16 At kunne tage ansvar. Kan f. eks. ses ved, at barnet: respekterer givne normer og værdier indgår og overholder aftaler passer på sig selv og sine egne og andres ting 16

17 At være selvforvaltende. Kan f. eks. ses ved, at barnet: tager initiativ står ved sine handlinger indgår i lege og aktiviteter 17

18 1. 2. LÆRINGSKOMPETENCE At tage medansvar for egen læring. Kan f. eks. ses ved, at barnet: indgår i forskellige sammenhænge deltager aktivt i aktiviteter kender forskel på undervisning og fri tid 18

19 At kunne reflektere. Kan f. eks. ses ved, at barnet: fortæller om oplevelser undersøger og stiller spørgsmål får nye idéer 19

20 At have mod på nye udfordringer. Kan f. eks. ses ved, at barnet: har lyst til at lære er nysgerrig og undersøgende prøver nyt har selvtillid og tillid til andre 20

21 At kunne strukturere. Kan f. eks. ses ved, at barnet: fastholder sig selv i en igangværende aktivitet over længere tid (at kunne gøre aktiviteten færdig) fortæller kronologisk fortæller enkle forløb på en forståelig måde (hændelsesforløb - hvad er der f.eks. sket i en konflikt) 21

22 At kunne løse problemer. Kan f. eks. ses ved, at barnet: kommer med løsningsforslag forsøger at løse problemer, inden der søges hjælp hos en voksen 22

23 At kunne samarbejde og kommunikere. Kan f. eks. ses ved, at barnet: løser opgaver sammen med andre forklarer sig bruger sproget hensigtsmæssigt respekterer andres forslag eller måder at løse opgaver på kommer med idéer til problemløsning medvirker i fælles aftaler 23

24 2. Sociale kompetencer: FÆLLESSKAB At kunne omgås andre. Kan f. eks. ses ved, at barnet: handler efter en kollektiv besked tilbyder hjælp til andre fungerer i skolens fællesskaber 24

25 2. 2. HÅNDTERING AF FØLELSER At have situationsfornemmelse At kunne forholde sig til følelsesudtryk Kan f. eks. ses ved, at barnet: venter på tur til at blive hørt og komme til kan genkende glæde, vrede, aggression og sorg vedgår egne fejl 25

26 2. 3. MOTIVATION At kunne tage initiativ At kunne holde sine egne mål for øje At kunne overvinde følelsesmæssige nederlag uden at blive slået ud Kan f. eks. ses ved, at barnet: 26 foreslår lege og aktiviteter eksperimenterer tåler at tabe i spil, lege og sport håndterer oplevelsen af at føle sig udenfor

27 2. 4. EMPATI At kunne sætte sig i en andens sted At bruge denne viden i sin forståelse af andre Kan f. eks. ses ved, at barnet: prøver at forstå andres følelser ved aflæsning af mimik og kropssprog prøver at forstå andres adfærd på baggrund heraf 27

28 2. 5. HÅNDTERING AF KONFLIKTER At kunne forhandle og løse konflikter. Kan f. eks. ses ved, at barnet: har kendskab til simple måder at håndtere konflikter på afprøver sig selv i konfliktsituationer (egen formåen ift. konflikthåndtering) kommer med løsningsforslag ved, hvornår man skal bede om hjælp 28

29 3. Kulturelle kompetencer: INFORMATIONSSØGNING At kunne stille spørgsmål og søge information Kan f. eks. ses ved, at barnet: stiller spørgsmål til et givent emne ved, hvordan man benytter søgemaskiner på nettet benytter skolens bibliotek og kan med hjælp finde materiale til et givent emne 29

30 3. 2. INTERKULTURELLE KOMPETENCER At have identitet/tilhørsforhold. Kan f. eks. ses ved, at barnet: har kendskab til, hvor jeg/vi kommer fra fortæller sin egen historie og baggrund kender regler og normer for sin egen familie og i SFO en er bevidst om, hvad der er rigtigt og forkert i moralsk forstand 30

31 At kunne rumme mangfoldighed. Kan f. eks. ses ved, at barnet: kan sætte ord på ligheder og forskelle mellem mennesker kan bruge sproget ved løsning af konflikter 31

32 At være tolerant. Kan f. eks. ses ved, at barnet: leger sammen med børn med andre sociale og kulturelle baggrunde 32

33 At kunne kommunikere. Kan f. eks. ses ved, at barnet: bruger småord fra andre sprogfællesskaber end dets eget genkender forskellige fremmedsprog 33

34 3. 3. DEMOKRATI At udvikle demokratisk forståelse, der bygger på ligeværd, åndsfrihed, fællesskab og ansvarlighed. Kan f. eks. ses ved, at barnet: lytter aktivt giver sin mening til kende har medindsigt ønsker indflydelse på og tager medansvar for fællesskabet i SFO en 34

35 Principper Da størstedelen af vores pædagogiske arbejde udføres med afsæt i værdier og normer (individuelle, kulturelle, samfundsmæssige), er det vigtigt, at vi i teamet ved, hvad vi hver især står for. Opfyldelse af de lovgivningsmæssige mål og rammer nødvendiggør, at vi som team har en bevidsthed om en fælles retning, der forpligter os og målretter arbejdet. 35

36 36 Da regler er stive, arbejder vi i det daglige ud fra begrebet principper. Et princip angiver en ramme/retningslinje, som er så præcis, at der kan lægges en kurs efter det. Principper står over regler, men modsat disse er principper bøjelige og rummelige, idet de respekterer kompetencen til at kunne træffe beslutninger, afhængig af den konkrete situation.

37 37 Et princip definerer ikke konkret hvad, hvordan, hvor meget etc., der skal gøres, men respekterer målene og er dermed et redskab til kunne omsætte disse mål til metoder og praktiske handlinger.

38 Vi arbejder ud fra principper om: at mennesker udvikler sig i samspil med andre at barnet har medindflydelse på sin fritid i SFO en at barnet agerer i frihed under ansvar at barnet forvalter og prioriterer sin undervisningsfrie tid på skolen at der tages udgangspunkt i det enkelte barn med respekt for fællesskabet at børn er forskellige og har forskellige behov at barnet tager medansvar for egen væren 38

39 Handlinger Vores handlinger i dagligdagen er præget af at stå til rådighed for det enkelte barn, samtidig med at vi har føling med børnegruppen som helhed. Vi bruger megen tid på at lære det enkelte barn at kende, dels i form af kontakt med barnet, dels via skriftlige iagttagelser og observationer af barnet. 39

40 At handle er at udføre en metode i praksis; derfor har vi valgt at knytte konkrete handlinger til vores metoder, med det formål at tydeliggøre sammenhængen mellem teori og praksis for enhver. 40

41 Klassepædagogen holder (udover den daglige kontakt med børn og forældre) to forældremøder samt to forældresamtaler årligt. Desuden er det klassepædagogen, der til og med 4. klasse krydser børnene ind til SFO hver dag og i den forbindelse informerer børnene om anliggender, som har med fritid og SFO at gøre. 41

42 Klassepædagogen har (afhængig af årgang og klasse) et antal lektioner ugentligt til rådighed til deltagelse i undervisningen af klassen. Lektionerne kan bruges på projekter, observationer eller specifik støtte til det enkelte barn i en periode. Uanset hvad de bruges til, er de med til at give pædagogen et mere helt billede af børnene og dermed større mulighed for at sikre børnenes relationer og trivsel. 42

43 Til og med 4. klasse mødes klassepædagogen og de to lærere på klassen en gang om ugen for at tale om børnene og planlægge kommende aktiviteter eller indsatser. Forældremøder og forældresamtaler forberedes også i fællesskab. 43

44 For at sikre god kommunikation og planlægning, afholder vi hver uge et afdelingsmøde i de 5 afdelinger. Vi har et personalemøde en gang om måneden, hvor alle afdelinger er samlet. Desuden afholder vi ca. hver 14. dag et temamøde, hvor alle afdelinger deltager, og hvor forskellige emner diskuteres med henblik på en løbende kvalitetsudvikling af vores tilbud. Det er også i dette forum, vi præsenterer hinanden for, hvad der aktuelt rører sig i den enkelte afdeling og i SFO en som helhed. 44

45 Metode For at sikre en fortsat kvalitetsudvikling af SFO ens arbejde, benytter vi os af Kvint-modellen som metode. Modellen illustreres på følgende slide. Gevinsten ved denne tilgang er, at alle tiltag evalueres, hvorved der tilvejebringes en erfaringsopsamling, som kan benyttes fremadrettet i det videre arbejde. 45

46 KVINT-MODELLEN: STATUS EVALU- ERING MÅL HANDLINGER INDIKATORER 46

47 Fælles praksis Vi har i den samlede personalegruppe udarbejdet et pædagogisk arbejdsgrundlag, der uddybende beskriver vores fælles praksis. Teamets fælles praksis karakteriseres derudover ved måden, hvorpå vi bevidst skifter rolle i forskellige læringsrum: 47

48 FASTE AKTIVITETER: Pædagogen går foran: Instruerer/giver forslag til, hvordan man kan håndtere/udføre en given situation, opgave eller aktivitet RUTINER: Barnet prøver sig selv af i forhold til situationer og aktiviteter uden den voksnes indblanding PROJEKTER: Pædagogen går ved siden af: Pædagog og barn er ligestillede og bidrager hver især med egne kompetencer og skaber noget sammen FRI LEG: Pædagogen går bagved : Barnet er selv styrende i situationen/aktiviteten. Pædagogen fungerer som back-up, er tæt på barnet og parat til at støtte og vejlede det 48

49 Individuel praksis Kendetegnes ved, at vi hver især: skaber personlige/professionelle relationer til børn, forældre og kolleger giver mulighed for - og forventer - at den enkelte medarbejder bidrager med egne ressourcer og kompetencer giver plads til hinandens forskelligheder med respekt for den pædagogiske opgave 49