Opave Arbejdsprram for AU Husdyr 2020 (27.0.2020) Tidsfrist Forventet inddraelse NR Indsatsomr åde Titel Kort beskrivelse (Formål, politisk barund indhold) Ydelseskateori Levance (f.eks. notits, (f.eks., notat, vidensyntese ovvånin, osv) bedskab) MFVMs frist for bestillin (måned) Univsitetes forventet frist for levance (måned) Ekstne part (væl trin -5 i model for inputs fra falie bidra fra ekstne part) Mulie samarbejd (Danske/udenlandske univsitet) Husdyrra vedrørende udviklin af avlsplan for udrystruede oprindelie danske husdyrrac. vedrørende udviklin af avlsplan for udrystruede oprindelie danske husdyrrac hund indavlsprocent, fortolknin af entests m.m. 2 Husdyrra Høje ovlevelse for pattise smårise fra da 5 til slatnin ennem kvantitativ avl Forskninsprojektet skal afdække, hvorvidt det mulit at avle for bedre ovlevelse af patte- smårise frem til slatnin, ell om ovlevelse frem til fravænnin et stærkt nok mål for ovlevelsesevnen frem til slatnin. Formålet at skabe enetiske modell for ovlevelsesdata eft da 5. LG5 et udtryk for soens pasninsevne mannaement omkrin farin daene eft. Fokus i projektet vil være på avlsmæssie mulihed for høje ovlevelse for pattise smårise eft da 5, da dette vil det være en enetisk paramet for risenes ovlevelsesevne frem til slatnin. Ovlevelsen af smårise i denne piode bliv d pt ikke direkte taet hensyn til i avlsarbejdet. Analysne bases på data fra pilotforsø i avlsbesætninne. Fødte rise føles i princippet fra fødsel frem til slatnin. Erfarinen med opsamlin af ovlevelsesdata at det vanskelit at opsamle pålidelie data, hvilket hidtil har været aførende for den bænsede implementin i avlsarbejdet. Datakvaliteten forværres jo læne det måles fra fødslen. D dfor behov for enetiske modell som bedre kan håndte viende datakvalitet.. I forskninsprojektet udvikles et statistisk værktøj i avlen til estimin af enetiske parametre for ovlevelse fra da 5 til slatnin. Politisk barund: Svinehandlinsplanen, målet om større ovlevelse blandt pattise. Notat/Forskninspr ojekt Primo 2020 dec-20 2 3 Husdyrra i forbindelse med den opørelse, d foretaes af sekretariatet irt. de danske husdyrenetiske ressourc. i forbindelse med den opørelse, d foretaes af sekretariatet, vedrørende dyrebestand antallet af avle for alle art rac inden for de danske husdyre-netiske ressourc 4 Husdyrra 5 Husdyrra vedrørende husdyrenetiske ressourc Deltaelse i Bevarinsudvalet for husdyrenetiske ressourc NordGen Husdyr Specielt aktuelt i 209 irt. Korthorn, hvor den bænsede population iv høj indavl. 6 Husdyrra 7 Husdyrra Udarbejdelse af samlet DNAanalyse for amle kværac Sammenholde DNA-resultat fra danske population med udenlandske linende population f.eks. I Holland, Storbritannien, Tyskland, inkl. evt. udtaelse analyse af prøv. Give ovblik til avlsplanlænin Afstemmes Give ovblik til avlsplanlænin evt. hjemta af udenlandske sæddos. Afstemmes
8 Husdyrra Lave halebidsfrekvens ennem kvantitativ avl Formålet at undsøe potentialet i at avle for reducet halebidsforekomst. Fokus i forskninsprojektet vil være på avl for social-enetiske effekt ved at se på flokkens intaktion variationen i væksten hos sti-fæll sammenhænen mellem disse effekt halebid. Dette relevant, fordi rise d konkurrencedytie ift. adan til ressourc potentielt kunne udvise aression imod andre rise i stien dmed have neative sociale-enetiske effekt.det undsøes om det for rupp med positive social-enetiske effekt udmøntes i lave halebidsfrekvens i flokken i forhold til rupp med neative social-enetiske effekt. AU vil benytte resultat fra et ianværende GUDP projekt, som slutt sommen 2020. Politisk barund: Svinehandlinsplanen, målet om at nedbrine antallet af halekupede pattise. Notat/ForskninsprojPrimo 2020 dec-20 2 2. Dyreadfærd - Dyreadf Fali bistand for MFVM i ærd forbindelse med arbejdet i Standin Commitee on Aricultural Research (SCAR) Collaborative Workin Group (CWG) arbejdsruppe om Husdyrpr dyre" løbende 2 Dyreadf ærd - Dyresmæssie forhold i pren af ænd D ikke fastsat specifikke dyresmæssie bestemmels for pr af tamænd men d en kommciel pr af ænd i Danmark. Dyresmæssie intiativområd i dansk andepr (både økolisk konventionel) ønskes belyst i en vidensyntese med henblik på at indå i en vurdin af behovet for eventuelle specifikke dyresrel på området. Vidensyntesen skal alene omhandle pekin-ænd da kun disse anvendes i den danske, kommcielle andepr. Vidensyntesen skal beskrive prsforholdene i Danmark belyse, hvor dyreen kompromittes, hund i hvilket omfan ænd ud fra et smæssit synspunkt bør have adan til vand. Vidensyntese Sept. 2020 3. Maj 202 2 3 Dyreadf ærd - Halthed klovproblem hos malkekø hvordan landmændenes farin med problemet pspektiv på løsnin? Mane malkekø har problem med klove halthed. Problemet velkendt, d indført særli lovivnin for at hæve dyreen på dette punkt. Selv om mane landmænd ør en indsats, synes d fortsat at være problem med halthed klovsundhed. Ansønin om ekstne midl Primo 2020 jun-20 2 AU Spørsmålet hvad d motiv landmænd til at sætte ind ov for problemne. FVST ønsk udarbejdet en ansønin til ekstn medfinansiin af projektet. 4 Dyreadf ærd - Workshop om fod pladsforhold ved fodtru som risikofaktor for halebid hos smårise slatesvin D afholdes en eksptworkshop med deltaelse af ledende intnationale ekspt som skal munde ud i viden initiativ d kan anvendes i pren und hensyntaen til aktuelle prsforhold (konventionel økolisk pr) resulte i et review af området evt. en projektbeskrivelse, som kan brues til enten en myndihedsopave til iansættelse i 202 ell en ansønin om fondsmidl. Det vitit at undstree, at workshoppen skal have relevans for de danske initiativ for de dabnske initiativ for forebyelse af halebid. EU-Kommissionen har iværksat en række initiativ for at reduce antallet af halekupede svin. Medlemsstatne opfordres til at søre for, at landbrune udfør risikovurdin med jævne mellemrum, at de ena si i en løbende proces med forbedrinsforanstaltnin. Workshop jan-20 sep-20 5 Dyreadf ærd - Aflivnin af svinebesætnin med as i forbindelse med bedskab I forbindelse med bedskab, skal Fødevarestyrelsen kunne aflive store besætnin på kort tid på en dyresmæssi forsvarli måde. Fødevarestyrelsen har opsamlet farin fra udlandet om aflivnin af svin i alle aldsrupp ved bru af containe C02, har behov for en vurdin af, om metoden skånsom effektiv. AU udarbejd en vidensyntese, ne supplet med praktiske farin fra lande, d har anvendt metoden samt eventuelt farin fra slati d anvend C02-bedøvelse til svin, om aflivnin af svinebesætnin med C02. Metoden ønskes belyst for alle aldsrupp af vin. Projektet startes primo 2020, d vil være en skriftli afrapportin ca 6-9 måned sene. Dsom d behov for ydlie undsøels bør dette fremå af Vidensyntese jan-20 3.0.2020 2
6 Dyreadf ærd - Optimin af procedure for lokalbedøvelse af pattise forud for kastration Fra. januar 208 blev det mulit for landmænd at lokalbedøve pattise forud for kastration, hvis landmanden forinden har ennemført et kursus hi, som odkendt af Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen har vurdet at den injektionsmetode, d benyttes til lokalbedøvelse af pattise i Svie, enet. Fødevarestyrelsen har sideløbende bestilt et littaturstudie hos AU med henblik på, at vurde om andre injektionsmetod enede til landmandens lokalbedøvelse af pattise forud for kastration. Formålet med projektet at sikre at kastration med forudående lokalbedø- velse foretaes på en måde, d i videst mulie omfan ta hensyn til patte- risenes. Vidensyntese/rappo rt Er bestilt - 8.05.208 3.0.202 Inen 7 Dyreadf ærd - 8 Dyreadf ærd - Refencecent for for fjkræ mindre pelsdyr Miljøbielse til slatekyllin forældredyr til slatekyllin. AP2: Kvalitativ fodrestriktion und opdræt af forældredyr til slatekyllin I juli 209 blev d nedsat et refencecent for fjkræ mindre pelsdyr i EU-rei. Refencecentet skal drives af et konsortium bestående af Danmark (Aarhus Univsitet), Frankrin, Italien Spanien. Det avnlit for slatekyllin forældredyr til slatekyllin hvis des miljø biet. I rei af fjærkræhandlinsplanen føl dette projekt op på en vidensyntesen om miljøbielse (BH-20 fra 205) ved at undsøe hvilke form for bielse, d i praksis velenet til slatekyllin forældredyr i Danmark. Resultatne skal danne rundla for en vurdin af, hvordan slatekyllinne forældredyrene bedst mulit sikres bielse inden for både konventionel økolisk pr. Vurdes løbende / eft behov / eft behov Rapport Er bestilt - 2.06.206 Del A: 3.0.2020, Del B: 6.03.20 Vurdes løbende 2 Inen 9 Dyreadf ærd - Dyresmæssie effekt ved klæknin af slatekyllin på stald Klæknin af slatekyllin på stald indår i evaluinen af kriti for slatekyllin i dyresmærket i 2020, idet det ovvejes som supplende kritium. D har de sene år været stiende intesse for udklæknin af slatekyllin i opdrætsstalden i stedet for på ruiet. Baunden et ønske om, at nyklækkede kyllin hurtit opta føde, samtidi undås transporten af daamle kyllin. D findes avancede system med bælt hvor kyllinne klækkes tildeles fod eft klæknin, hvoreft bæltet eft nle dae, når alle klækkede, hejses op und loftet. D så beskrevet me enkle metod f.eks. med æebakk d stilles på ulvet i stalden. De smæssie effekt hund dødelihed, for de forskellie system d kan anvendes til klæknin på stald, ønskes belyst. Notat jun-9 30-06-2020 Det nedlandske univsitet Waeninen har beskæftiet si med området kunne være muli samarbejdspartn 0 Dyreadf ærd dyrevelf ærd Dyreadf ærd - Projekt vedrørende økoliske rises på udearal til slaetsvin Hol hos landmænd motivation til forandrin med fokus på dyre ViD projekt AU På barund af forsøsplan, som aftales i 209 foretaes undsøels i 2020 af udeareal til økoliske slatevsin med henblik på optimin af dyrenes. Undsøelsne kan evt. ive anle til ekspimentielle undsøels i 202/2022. Projektet skal undsøe hvorfor hvordan danske landmænd i større kommcielle besætnin bliv motivede til at skabe forandrin løfte dyreen ved at tilslutte si fx dyresmærk ell læe om til særlie system. Formålet vil så være, via littaturen på området, at se på, hvordan danske landmænd tackl forandrin sammenlinet med landmænd i EU. Målet at ene ny viden om hvad d motiv eje ansatte i landbruet til at skabe forandrin bryde van på trods af at det kan betyde at man på fle forskellie områd nødt til at arbejde med forskellie form for risiko. Forsknin Notat jan-20 Fase : okt. 2020. Fase 2: dec. 2022. Evt. 3 fase: maj 2024 Rapport. feb 209. april 2020 Inen 2 Dyreadf ærd - Refencecent for husdyr (EURCAW) I februar 208 blev d nedsat et refencecent for dyre (EURCAW) i EU-rei. Refencecentet skal drives af et konsortium bestående af Danmark (Aarhus Univsitet), Nedlandene Tyskland. EURCAW vil i første oman fokuse på svine, idet en forbedret håndhævelse af lovivninen for svin en af Kommissionens prioritet inden for dyre. Det samlede budet for AU s aktivitet for 209 forventes at blive,6 mio. kr.. Haf dækkes 0,8 mio. kr. af EU 0,8 mio. kr. af rammeaftalen om forskninsbaset myndihedsbetjenin. Vurdes løbende / eft behov / eft behov Vurdes løbende
3 Dyreadf ærd - Mink i Europa på basis af WelFur ViD projekt Formålet ) at undsøe, dokumente formidle status om en i Dansk Europæisk mink pro-duktion, 2) at undsøe i hvilken udstræknin forskninen allede kan anvise løsnin på de primære sudfordrin på hvilke områd d størst behov for me viden fremadrettet. Projektet baset på data indsamlet i forbindelse med WelFur svurdin på Europæiske minkfarme i 207-209. Anvendelse af anonymisede data (hvor den enkelte farm ikke kan identifices) til dette formål skal odkendes af Fur Europes bestyrelse.. marts 209 28.2.202 4 Dyreadf ærd - Transport af smårise, indvendi højde transportenethed Med det politiske forli af 8. decemb 208 det besluttet, at udvide tabellen i transportbekendtørelsen for indvendi højde til smårise und 40 k. D behov for ved hjælp af data at få klarlat hvilke krav, d kan stilles til indvendi højde ved transport af smårise. D desuden behov for videnskabelit at få belyst smårises transportenethed ved især lane transportr (ov 8 tim). Projektet und desinudformnin endelit indhold bestillins- /levancefrist forventes fastsat i marts 2020. D forventes at blive tale om et flårit projekt. (afkalres i. kv/2020) (afklares i. kv. 2020) Landbru & Fødevare 5 Dyreadf ærd - Vidensdelin om dyre i den danske fjkræpr ViD projekt AU Formålet med projektet at formidle viden om dyre, hund status metod til opnåelse af sforbedrin i den danske fjkræpren til intessent særlit producent forbrue.. septemb 209 Deadline 28.02.202 6 Dyreadf ærd - Viden om indretnin af kælvninsfacilitet i Danmark, Europa Nordamika ViD projekt AU Formål med projektet: At kortlæe indretnin af kælvninsfacilitet kælvninsment ko-kalv-kontakt i DK EU, Nordamika. At opsumme state-of-the-art indenfor emnet, samt at udforme idekatal retninslinj for best practise. januar 209 3. decemb 2020 7 Dyreadf ærd - Velfærdskonsekvens af fravænninsald hos pattise. Projektets formål først at undsøe hvilke skonsekvens som forskellie fravænninsaldr rutin omkrin fravænnin har, inklusive bruet af ammesø mælkestatnin. Den anden del af projektet skal kortlæe fravænninsaldr rutin i 5 forskellie lande i EU.. januar 209. auust 2020 8 Dyreadf ærd - ViD-projekt: Transport af kvæ svin i Danmark Europa omfan karaktistika 3. Fod Fod Udviklin af model til risikobaset planlænin af prøvetanin af fod til bru for Fødevarestyrelsens analyseprram for fod Formålet med projektet at skabe ovblik ov transport af kvæ svin inden for Europa, om mulit til tredjelande uden for Europa, diennem besvare følende spørsmål: Hvor mane dyr transportes årlit, hvilke rupp af dyr drej det si om, hvor lant hvor læne transportes dyrene, med hvilket formål (slatnin ell levebru)? I det omfan det mulit kan følende supplende oplysnin inddraes: Bru af hvile- omlassted nationale særrel uddannelse Udviklin af modell for optaelse ovførsel af (prioritede) uønskede stoff fra fod via dyr til fødevar af animalsk oprindelse. D ennemføres en prioritin af emne præcis beskrivelse af opaveteksten forud for iansætnin, hvor FVST AU/DCA forventninsafstemm i fællesskab udform den endelie beskrivelse af opaven.marts 209. april 2020 Rapport maj-8 maj-20 2 Fod Grises (smårise slatesvin) fysioliske behov for zink Ekspimentel fastlæelse af rises (smårise slatesvin) fysioliske behov for zink und danske prsforhold samt effekten af fytase på risenes mulihed for at udnytte zink i fod. Resultatne af dette projekt skal danne rundla for fastlæelse af dansk hol ifm. enforhandlin i EU af maksimalrænseværdine for indhold af zink i fod til rise Rapport /ell videnskabeli artikel okt-9 okt-2 (forventet) 3 Fod Sukkro behov for at kunne prædikte pren af metan Sukkro stadi en viti afrøde i Danmark, d i forbindelse med den store fokus på biomasse ien stort fokus på fodro. D behov for at kunne prædikte pren af metan ud fra fodrationens indhold af de forskellie nærinsstoff. Vi har forholdsvis od viden om, hvordan de øvrie nærinsstoff påvirk metanpr, men netop for sukk manl d viden om effekten på metanpren. Udenlandske undsøels har vist modstridende svar, måske som føle af en vekselvirknin med ph i vommen. Forsø med malkekø i respirationskamm. 2 årit projekt. Rapport /ell videnskabeli artikel (DK/UK) jan-7 apr-2
4 Fod Erstatnin af ræsensilae med majsensilae Erstatnin af ræsensilae med majsensilae vil sand-synlivis reduce metanpren i vommen, men samtidi reduces larinen af kulstof i jorden. D behov for en analyse af dette samspil, så vi kan få fastsat det optimale forhold mellem ræsensilae majsensilae i rationen. Forsø med malkekø i respirationskamm samt modelbenin af carbon-footprint for mælk producet på ration med forskellit ræs:majs forhold. 3 årit projekt.. Rapport /ell videnskabeli artikel (DK/UK) jan-7 Tilstræbes dec. 20 5 Fod Ernærin Vurdin af anbefalin for bru af zink kobb i fod til økoliske svin Formålet at få ovblik ov forbruet opdatet samt vurdet behovet for zink kobb i fod til økoliske svin. LBST vurd at opaven med fordel kan kobles til FVSTs opave. Bestillinen har dfor læne udsit men d kan så formentli inddraes reusltat fra FVSTs opave i vurdinen af behovet for Zn Cu hos økoliske svin, d jo bl.a. adskill si fra konv. svin ved sene fravænnin. Notat 6 Fod Ernærin 7 Fod Ernærin Vurdin af potentiale mulihed for udviklin indenfor bru af dansk økolisk proteinfod til økoliske dyr Vurdin af fodstoff til økolisk pr Formålet at afdække mulihed potential indenfor bru af dansk proteinfod til økoliske dyr i takt med stiende krav til selvforsynin i økolien fokus på bæredytihed i pren. Emnet eftspurt fra hvvet har politisk bevåenhed. Det relevant med årlie opdatin på området. vurdin af fodstoff hjælpestoff til økolisk husdyrpr med henblik på optaelse på positivliste. D foretaes forventninsafstemnin forud for bestillin. Det forventes, at d bestilles vurdin af konkrete stoff med henblik på at vurde om de bør optaes på positivlist i økolifororne samt evt dossis på stoff som vi ne vil have optaet på positivlist. Notat Notat/dossis 8 Fod Anprisnin markedsførinen avurdin af om anprisnin d anvendes ved markedsførinen af fod kan dokumentes videnskabelit lev op til de enelle krav om at være objektive kontrollbare m.v. Da opaveteksten meet bredt formulet, skal d foretaes en præcis beskrivelse af opaveteksten forud for iansætnin, hvor FVST AU/DCA i fællesskab udform den endelie beskrivelse af opaven Notat/Notits 9 Fod Vurdin af fodmidl fra EU s reist ov fodmidl indbettet af industrien Ad hoc vurdin af fodmidl fra EU s reist ov fodmidl indbettet af industrien i for-bindelse med forhandlin om evt. ovførsel til EU s fortenelse ov fodmidl ell afvisnin. Da opaveteksten meet bredt formulet, skal d foretaes en præcis beskrivelse af opaveteksten forud for iansætnin, hvor FVST AU/DCA i fællesskab udform den endelie beskrivelse af opaven. Involv Dyresundhed, hvis d tale om fodmidl af animalsk oprindelse. KF kontakt Dyresundhed ved animalske fodmidl Notat/Notits 0 Fod Vurdin af animalske/veetabilske bi- restprodukt fra pren af fødevar nonfood Ad hoc vurdin af animalske/veetabilske bi- restprodukts enethed som fod til forskellie dyrekateori hund bl.a.: - Bi- restproduktnes smæssie værdi, hvorledes de hensitsmæssit vil kunne indå i fod. - Mulie bænsnin i anvendelsen, hund de mulie risici, d kan være ved at anvende bi- restproduktne ift. dyresundhed, dyre, fødevaresikkhed, klima miljø. - Om hvorledes bi- restproduktne kan bidrae til en me bæredyti pr, hund om de potentielt delvist ell helt vil kunne statte andre fodmidl fx proteinfodmidl d importes fra 3. lande. Notat/Notits Fod Prsmetode forbruet af coccidiostatika som fodtilsætninsstof i fjkræpren Sammenhæn mellem prsmetode anvendelse af coccidiostatika som fodtilsætninsstof i fjkræpren, hund vurdin af eventuelle altnatvie prsform med reducet/inen bru af coccidiostatika som fodtilsætninsstof Videnssyntese jan-20 jun-20
2 Fod Vurdin af risici i fht. håndtin anvendelse af fodprodukt fra proteinpr af ræs ( andre altnativ), hund lafasthed, svampetoksin mv. Protein (m.v.) til fod fremstillet af ræs anives (bl.a. af AU) at få stor bety i de kommende år. De (tre?) fraktion som resultatet af raffininsarbejdet, indtil vide ikke testet i stor skala i landbruet. Hvis det på sit bliv mulit at fremstill så store mænd at d behov for oplarin, d behov for fokus på sikk oplarin. FVST ønsk viden om hvilek forholdsrel d skal taes i industrien på landbru, for at opretholde fodsikkheden. Det vurdes, at svampetoksin mikrobiliske udfordrin relevante, men d kan så være andre, relevante opmærksomhedspunkt. Notat jan-20 dec-20 3 Fod Vurdin af, om visse fodtilsætninsstoff ufarlie, som vi dfor kan stille færre krav til i forbindelse med odkendelse reodkendelse. Fodtilsætninsstoffororen skal revides i de kommende år. Kravene, som jf. EU-relne stilles i fbm odkendelse reodkendelse af fodtilsætninsstoff forholdsvis høje. Visse fodtilsætninsstoff kan mulivis odkendes på barund af lave krav uden at d skal ås på kompromis med dyresundhed fødevaresikkhed. FVST kan få behov for hjælp til vurdin af, i hvilke tilfælde betinelsne for odkendelse/reodkendelse kan reduces. Notat mar-20 dec-20 4 Fod 5 Fod BORN2GUT - Bety af råmælksindta/fødselsvæt samt supplende mælk/fodrin i diepioden Fodrinsstratei baset på fmentet korn probiotika til forbedrin af tarmsundhed reducin af fravænninsdiarré hos rise Med udanspunkt i Politisk aftale om Vetinærforli III (208-202) ennemføres forskninsaktivitet i fodsammensætnin, fravænninsald væt som anbefalet af MRSA-eksptruppen Med udanspunkt i Politisk aftale om Vetinærforli III (208-202) ennemføres forskninsaktivitet i fodsammensætnin probiotika som anbefalet af MRSA-eksptruppen Rapport /ell videnskabeli artikel Rapport /ell videnskabeli artikel jul-9 Ultimo 202 jul-9 Ultimo 202 4. Nærinssøb Nærinss Årli opdatin af normtal for ens indhold af øb nærinsstoff i forbindelse hmed Årlit opdatin af norm løbende, hund formandskab for arbejdsruppen for Norm for dataopørels til de nationale opørels vedr. husdyrpr miljø klima. Indstillin af husdyrnorm primo maj 209 April. maj 2 2 Nærinss øb Nærinss øb 3 4 Nærinss øb 5 Nærinss øb 6 Nærinss øb i forbindelse med fastsættelse af rel for anlæ d håndt ø f.eks. Biasanlæ. Deltaelse i formandsskab for FN's Ariculture and Nature Expt Panel Deltaelse I FN's Task Force on Reactive Nitren (TFRN) und UN Convention on Lon Rane Transboundary Air Pollution. Dansk repræsentant i Global Research Alliance on Green House Gasses (Livestock) Bidra til fremskrivnin bl.a. på klimaområdet samt deltaelse i arbejde med fastlæelse af retninslinj for samarbejde arbejdsdelin mellem DCA, DCE IFRO i forbindelse med fremskrivnin på bl.a. klimaområdet Dette bl.a. med henblik for fastsættelse af rel vedr. krav til anlæ for at reduc tabet af kvælstof fosfor, samt rel i forbindelse med muliheden for at fratrække kvælstof of fosfor i øsrenskabet, ved afsætnin af ø til en bred type af anlæ. Arbejdsruppe und Task Force on Emission Inventories and Projections (TFEIP) und UN Convention on Lon Rane Transboundary Air Pollution (CORINAIR). Konventionen adress emission af forskellie stoff bl.a. ammoniak TFEIP har ansvar for vejle kontrol med metod til at bene nationale emission TFRN rådiv konventionen om til at bænse N- udslip til miljøet Bidra til retninslini fremskrivnin bl.a. på klimaområdet samt deltaelse i arbejde med fastlæelse af retninslini for samarbejde arbejdsdelin mellem DCA, DCE IFRO i forbindelse med fremskrivnin på bl.a. klimaområdet Notat 2 2
7 Nærinss øb Opdatin af emissionsfaktor for ammoniak lut løbende eft behov (svarende til opdatin af normtal). Sikre, at beskyttelsesniveau for ammoniak lut korrekt opdatet, hvilket vitit aht beskyttelseshensyn, EUdirektiv på miljøområdet mv.. Opaven opstået da emissionsfaktor blevet separet fra normtallene med husdyrbruslovivnin fra 207. D indår en benin af ammoniakemission lut fra husdyrpr, hvor emission fra stalde beholde omrenes til en fast emissionsfaktor pr m2 prsareal. Ved fastsættelse af faktorne indår bl.a. viden om øsnorm emission mv. fra forskellie prsdyr ændrin hi, som kan ive anle til opdatin af faktorne. ovvånin Notat 5. Produktio ment Produktio Deltaelse i EIP-AGRI Subroup European Innovation Partnship for Aricultural Productivity ment on Innovation for aricultural productivity and sustainability and Sustainability (EIP-AGRI) blev lancet af Europa Kommissionen i 202. Formålet at undstøtte et konkurrence- bæredytit land- skovbru at sikre forsyninen af fødevar fod biomatial. D skal sikres en bæredyti forvaltnin af naturlie ressources som rundla for land- skovbru. EIP-AGRI Subroup of Innovation med medlemm fra landbru,, forsknin NGO bidra til dette i samarbejde med EIP-AGRI Svice Point ved at bye bro mellem forsknin praksis. løbende løbende 2 Produktio ment om optimin af ræsninsstratei for planteæde med fokus på kvæ i somre med tørke ell øet nedbør Sidste års våde somm denne somms tørke iv fokus på, hvordan man som producent optim sin stratei for afræsnin således, at planteæde får mest mulit ræsopta samtidi med, at d taes hensyn til den vide bru vækst i ræsset. Vidensyntese okt. 209 3-03-20 3 Produktio ment 4 Produktio ment 5 Produktio ment 6 Produktio ment 7 Produktio ment vurdin i forbindelse med implementin af den nye økoliforors krav til økolisk husdyrpr. Deltaelse i Collaborative Workin Group on Sustainable Animal Production (CWG-SAP) Genneman af miljøteknoli på Miljøstyrelsens teknoliliste andre ammoniakreducende tilta på eksistende dyretyp staldsystem (Husdyrodkendelsesbk, Bila 3) med henblik på at kunne opdate de eksistende BAT-krav i Bk. Altnativt staldsystem enotype: reduktion af fravænninsstress af behov for AB. Start 2020 Manaementstratei til høj fravænninsvæt lavt antibiotikaforbru. Den nye økoliforor forventes kendt i nenlunde endeli form ultimo 207. Gennemførselsbestemmels forhandles i 208-2020. I den forbindelse kan d optræde nye ell ændrede krav til økolisk husdyrpr. D ønskes nærme vurdin omkrin kravene des implementin i en dansk kontekst. CWG-SAP rådiv om forsknin, d bidra til en me bæredyti husdyrpr. Det taes i betratnin, at d stor variation i den europæiske husdyrpr både hvad anår rac produktio. Fokus bl.a. på klimaændrin ressourcemanel, en voksende befolknin på vdensplan, urbanisin såvel und som fedme. Effekten af ammoniakreducende tilta opøres i k N pr producet enhed samt udift pr producet enhen pr k reducet N. D kan taes udanspunkt i rapporten "Miljøteknoli i det primære jordbru driftsøkonomi miljøeffektivitet" Formål: At undsøe om staldsystemet til løse sø hvor risene bliv i farestien eft fravænnin, kan reduce de neative forandrin i immunforsvar, tarmflora ædeadfærd, d normalt ses ved fravænnin, som forårsa fravænninsdiarré. Konceptet undsøes med to forskellie enotyp d vari ift. antal væt af de fødte rise. I vetinærforli III ønskes d fokus på blandt andet fravænninsald kuldstørrelse med væt på tilta som virk i stalden. Projektet ennemføres und prsforhold i fire større danske sobesætnin. Vi forvent dfor at projektets resultat umiddelbart kan implementes i dansk svinepr eft projektpioden Notat Rapport 25-02-209 8-2-2020 Ultimo 209 Ultimo 202 209 Ultimo 202 8 Produktio ment Notat om ny reulin af "nye" art indenfor økolisk pr. 6. Husdyrspr Formålet at få afklaret hvordan "nye" art inden for økolien skal reules bl.a. i forhold des, pladskrav, fyioliske behov mv. Artne kunne fx være vatl strudse. Notat
Husdyrpr besvarels af spørsmål om specifikke sundhedsaspekt hos økoliske husdyr Formålet at få besvaret spørsmål omfanet af specifikke sydomme sundhedsaspekt hos økoliske husdyr samt evt. stratei i denne forbindelse. Hund kunne være forekomst af MRSA, forekomst af insekt i åbne stalde på udeareal behandlinshyppihed, medicinforbru mv. Notat 2 Husdyrpr Standardeffekt af Miljøteknoli til reduktion af neativ påvirknin af miljø- klima Opdate prioritinsrundlaet for investin i miljøteknoli. Det præcise indhold, hund sektor (svin, kvæ, fjkræ) fokusområde vides endnu ikke. D benes/opdates en standardiset miljøeffekt /ell standardiset klimaeffekt på relevante miljøteknoli. Opaven delt mellem tre selvstændie bestillin. D afholdes kick-off møde for hv enkelt af de tre bestillin med DCA, med henblik på forventninsafstemnin forud for iansætnin af opaven. A) Screenin af foreslåede miljøteknoli B) Udarbejdelse af miljøteknolilisten - hund support vedrørende standardiset teknolibeskrivels C) Udarbejdelse af rapport d beskriv antaels jort ved udrenin af standard miljøeffekt for hv teknoli på listen Notat 3 Husdyrpr Dokumentation afklarin af lut ved udbrinnin af staldforsuret ylle På barund af eksistende viden nye forsø, udarbejdes d et notat, som skal belyse lut VOC emissionne fra udbrat stald forsuret ylle. Notatet ønskes med henblik på belyse evt. uheldie sideeffekt (lut VOC emission ved udbredelse af stald-ylleforsurin, som virkemiddel til reduktion af ammoniak metan udleen fra husdyrpren). Notat forsø dec-9 2020 4 Husdyrpr Afdæknin af potentiale, videns behov metode til test ift. drivhusasemission reduktionseffekt fra udvalte staldtyp klima til stald la. D ønskes et barundsnotat: a) d belys i det omfan det mulit, kvantifice potentialet for drivhusasudle fra forskelie staldtyp. Dette skulle ne føre til en udvælelse af de dyrupp hvor staldtypen forventes at have størst bety for udleen af GHG b) beskriv de mest problematiske videnshull inden for førnævnte område c) udarbejdelse af protokol for målin af drivhusass fra stalde lare, samt miljøteknoli i stalde lare. Testene som protokollen dann rundla for, vil enten have til formål at kvantifice forskelle på udvalte staldtyp faktiske emission hfra ell at dokumente effekten af udvalte miljøteknoli i stald la. Det vil afhæne af notat a b. d) AU forplit si til at ansøe ekstn finansiin til ennemførsel af sådanne test så når det æld emission fra eksistende stalde miljøteknoli. Notat() Første kvartal 2020 Anden halvdel af 2020 5 Husdyrpr Vurdin af drivhusasreduktion i fod stald la: Vurdin af effekten af forskellie forsla til tilta, scenari for drivhusasreduktion i fod stald la ( den vide påvirknin ift. areal) I forbindelse med reinens målsætnin om drivhusasreduktion vil d i fle omane i 2020 blive behov for AU's vurdin af effekten af forskellie forsla fra MFVM til indsats tilta til reduktion af drivhusasudle fra dyr (fod), stald la. Det en forudsætnin, at d rådives om taes højde for kædebetratnin (hvad emission fra dyr, stald, la hvordan påvirk virkemiddel et sted i kæden, emissionne i sene led). Desuden skal sideeffekt syni indå i vurdinne (effekt på NH3, N, P, natur mv.). D skal desuden ske fremskrivnin af forslaene til fx 2030 2050 i samarbejde med DCE. Notat med effektvurdin (fle bestillin forventes). Notat om renemodellen, hund metodebeskrivelse Til arbejdet kan AU evt. anvende færdiudvikle en renemodel for drivhusasemission i kæden, a la kvælstofmodellne. Renemodellen skal kunne opøre drivhusasemissionne i kæden fra dyr til staldsystem lare til areal så d opnås et samlet system, d kan anvendes fremadrettet som supplement til kvælstofmodellne som vil kunne undstøtte en muli klimareulin af husdyrpr ø. 6 Husdyrpr Udval vedr ammoniakreducende tilta - NEC-udvalet Forsknin (medfinansiede projekt). Husdyrra Tavs Nyord udpeet til udvalet. D vil i løbet af pioden være behov for til bru for udvalets arbejde. D fremsendes bestillin når behovet opstår. Notat (fle bestillin forventes) løbende
2. Dyreadfærd 3. Fod 4. Nærinssøb 5. Produktio manement 6. Husdyrpr Monitorin ovvånin. Husdyrra Husdyrra Bedskab i forbindelse med ennemførelse af Den Globale Handlinsplan for Husdyrenetiske Ressourc (jf. ydelsesaftale for uddybnin) D skal udarbejdes bedskab, når behov opstår. D skal taes udanspunkt i eksistende viden. Maks. 3-6 sid. 2 Husdyrra Opbevarin laførin af enbank for svin, får ed 2. Dyreadfærd 3. Fod 4. Nærinssøb 5. Produktio manement 6. Husdyrpr Bedskab, inkl. refencelaboratorium. Husdyrra Husdyrra Refencelaboratorium for husdyravl i Danmark. QGG rådiv om udarbejd udkast til mål, kriti standard for odkendelse af avlsmål, avlsplan avlsoranisation 2. QGG bistår relevante myndihed i odkendelsen af avlsoranisation jf. EU s reulin haf. 3. QGG rådiv relevante myndihed vedr. andre husdyravlsmæssie aktivitet implementet jf. EU s reulin haf. 4. QGG rådiv ministiet om avlsmæssie metods (hund DNA-basede avlsmetod) tiltas konsekvens for bæredytihed i af pren, hund konsekvens for miljø- klimapåvirknin, husdyr -sundhed, produktsikkhed, forsyninssikkhed beskyttelse af husdyrracnes enetiske manfoldihed 5. QGG rådiv om udarbejd udkast til kriti standard for bæredyti avl af truede husdyrrac samt tilta til støtte for denne. 2. Dyreadfærd 3. Fod Risici i fod i fht. dyresundhed, dyre pr (fysioliske reaktion), hund som føle af indhold af uønskede stoff andre potentielt kritiske stoff (2002/32/EU) samt forbudte matial (767/2009/EU) Bedskab Bedskab (d tale om akutte specifikke sa d skal løses indenfor få dae/ max ue) 2 Invtebrat (hvirvelløse dyr), bl.a. insekt hund risikovurdin af fod producet på basis af invtebrat fod til opdræt af invtebrat d i uforarbejdet ell forarbejdet tilstand skal anvendes til fodbru Bedskab Bedskab 3 Vurdin af Kommissionforsla om tilsætninsstoff uønskede stoff 4. Produktio manement 5. Husdyrpr Aktivitet finansiet af MFVM uden for rammeaftalen Bedskab Bedskab ifbm. forhandlin i EU (4 dae til -2 måned)
Husdyrra Dyreadfærd Fod Fod Robuste rise med funktionelle inrediens i fodet (ROBU-PIG) Med udanspunkt i Politisk aftale om Vetinærforli III (208-202) ennemføres forskninsaktivitet i fodsammensætnin (Kulhydrat med lav fordøjelihed ekstra aminosyr) som anbefalet af MRSA-eksptruppen Ultimo 202 Nærinssøb Nærinss i forbindelse med et styrket vidensrundla øb dokumentation for klima til reduktion af udle af drivhusass fra stalde la - hund forsurin af ylle. D kan være behov for i forbindelse med, at d i andet rei ennemføres test dokumentation af effekt af klima til anvendelse i stalde la mhp. at effekt kan indå i intnationale klimaopørels. F.eks. d behov for, at effektne af forsurin i stald på metanudle bekræftes vha. monitorin i praksis, før de kan indå i den nationale emissionsopørelse. D skal tilvejebrines et vidensrundla som sikre at stalde som oprades med f.eks. forsurin tæll positivt med i emissionsopørelsne. Notat 2 SEGES Produktio manement 6 Produktio Forekomst forebyelse af Formål:At belyse årsane til at rise i frilandsbasede MRSA diarré i frilandsbasede system har en lave forekomst af MRSA ment produktio MRSA økolisk Friland AU- SSI samarbejde fravænninsdiarré end rise i traditionelle indendørs system. 8 Husdyrpr Svineproducents des medarbejdes motivation mulihed for at reduce antibiotikaforbruet Vetinærforli III- AU 7. I dalidaen det landmanden, d afør, om en antibiotika-behandlin iværksættes ell ej. Projektet skal adresse problemstillin som håndtin af sønes mane fødte rise, bru af vaccin aftaes forventnin udpee mulihed for bl.a. dyrlæ rådive avlsselskab for at hjælpe landmændene bedst mulit i arbejdet med at reduce bruen af antibiotika. primo 209 Midt 202 Rapport start 2020 dec-2 Husdyrpr