Grundlag for anbefalinger for sund mad i vuggestuer og børnehaver

Transkript

1 Grundla for anbefaliner for sund mad i vuestuer o børnehaver

2 Grundla for anbefaliner for sund mad i vuestuer o børnehaver Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Ulla Holmboe Gondolf Helle Kønerskov Ellen Trolle DTU Fødevareinstituttet Afdelin for Ernærin

3 Grundla for anbefaliner for sund mad i vuestuer o børnehaver 1. udave, november 2009 Copyriht: DTU Fødevareinstituttet Foto: Colourbox ISBN: Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Byade 19 DK-2860 Søbor Tlf Fax

4 Indholdsfortenelse FORORD INDLEDNING... 4 MADORDNINGER... 4 MADEN... 4 NUVÆRENDE ANBEFALINGER... 5 FORMÅL METODE... 6 UDVIKLING AF ANBEFALINGER... 6 INTRODUKTION TIL ANBEFALINGER KOSTPLANLÆGNING MÅLTIDER ENERGIINDHOLD OG MAKRONÆRINGSSTOFFER ENERGIINDHOLD MAKRONÆRINGSSTOFFER OG KOSTFIBER MAD OG DRIKKE FRUGT OG GRØNT FISK KØD ÆG OST KARTOFLER, RIS OG PASTA BRØD OG GRYN MÆLK OG MÆLKEPRODUKTER I MADLAVNING FEDTSTOFFER SØDE OG FEDE SAGER DRIKKEVARER REFERENCER BILAG BILAG 1: KOSTREGISTRERING I BØRNEHAVER OG VUGGESTUER BILAG 2: REGISTRERINGER I VUGGESTUER BILAG 3: REGISTRERINGER I BØRNEHAVER

5 Forord Den ernærinsmæssie kvalitet af den mad, som tilbydes i vuestuer o børnehaver er viti, da børn i førskolealderen indtaer op til halvdelen af daens måltider i institutionen. Med beslutninen om at alle førskolebørn fra 2011 skal tilbydes et sundt frokostmåltid som erstatnin for madpakken i dainstitutionen, er der behov for at opdatere o videreudvikle ernærinsmæssie anbefaliner med fokus på frokosten, så det bliver defineret, hvad et måltid skal leve op til for at være sundt. Fødevarestyrelsen har derfor bedt DTU Fødevareinstituttet om at udvikle et rundla for ernærinsmæssie anbefaliner for sund mad i vuestuer o børnehaver. I projektet har været lat væt på at udvikle anbefaliner, som er baseret på de nyeste nærinsstofanbefaliner o kostråd, o som taer udanspunkt i børns kostvaner. Anbefalinerne skal passe ind i den eksisterende madkultur, således at de kan anvendes i praksis af både køkkenpersonale o pædaoisk personale i institutionerne, af eksterne leverandører o af kommuner, som ønsker at udstikke rammer for maden i kommunens dainstitutioner. Derfor en stor tak til de vuestuer, børnehaver o eksterne producenter, som æstfrit åbnede deres døre, o viste hvordan måltiderne kan funere i praksis. Projektet er ennemført af DTU Fødevareinstituttet, Afdelin for Ernærin, som en del af Fødevarestyrelsens projekt Alt om kost, der har til formål at forbedre børn o unes kostvaner o ive troværdi information om sund mad o ernærin, bl.a. ved at fremme sunde mad o måltider i institutioner o skoler. Rapporten beskriver den ernærinsfalie barund for o udviklinen af anbefalinerne o er målrettet ernærinsfalie personer, der arbejder centralt med mad o ernærin i dainstitutioner. De endelie anbefaliner målrettet personale i dainstitutioner o kommuner findes i Fødevarestyrelsens publikation Det fælles frokostmåltid anbefaliner o inspiration til sund mad til børn i dainstitutionen. Tak til konsulent Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, cand.scient. Anja Biltoft-Jensen o seniorforsker Anne Maria Beck for falie diskussioner o kommentarer til rapporten. DTU Fødevareinstituttet, Afdelin for Ernærin, November 2009 Ine Tetens, Forskninschef 3

6 1. Indlednin Cirka 30% af Danmarks børn mellem 0 o 2 år o mere end 90% af landets børn mellem 3 o 5 år er indskrevet i enten vuestue, børnehave eller intereret institution (Danmarks Statistik, 2009). Knap børn spiser således et eller flere måltider hver da i en af landets odt 4600 dainstitutioner (Danmarks Statistik, 2009). Reerinen har besluttet, at alle førskolebørn i dainstitutioner fra 2011 hver da skal tilbydes et sundt frokostmåltid som erstatnin for madpakken (Velfærdsministeriet, 2008; Kommunernes Landsforenin, 2009). Børns kostvaner føles via den landsdækkende kostundersøelse (Fat et al, 2007; Lyhne et al., 2005), men der findes ikke undersøelser, som har haft til formål at undersøe børnenes kostvaner i dainstitutioner. Man kender derfor ikke til den ernærinsmæssie kvalitet af de madpakker, som børnene får med hjemmefra, liesom man heller ikke har viden om den ernærinsmæssie kvalitet af den mad, som dainstitutioner tilbyder. Iføle DTU Fødevareinstituttets undersøelse af danskernes kostvaner lever den ernærinsmæssie kvalitet af kosten hos danske børn over 4 år ikke op til de officielle anbefaliner. Den indeholder for meet fedt, særlit det mættede fedt, for meet sukker o for få kostfibre. Denne uhensitsmæssie fordelin af nærinsstoffer skyldes blandt andet, at børn spiser for mane fede animalske produkter, for lidt fisk o for få røntsaer o fuldkornsprodukter. Desuden drikker de for mane sukkerholdie læskedrikke o spiser for mane produkter som slik o kae (Lyhne et al., 2005, Fat et al., 2008). Madordniner Den nyeste undersøelse af antallet af madordniner i danske dainstitutioner viser, at 79% af landets vuestuer o 70% af landets vuestuer i intererede institutioner har et tilbud om et frokostmåltid som erstatnin for madpakken (Christensen, 2009). Derimod er det kun 6% af landets børnehaver o 13% af børnehaverne i intererede institutioner, som har et tilbud om et frokostmåltid som erstatnin for madpakken. Morenmad bliver tilbudt i stort set alle dainstitutioner, o mellemmåltider i stort set alle vuestuer, mens mellemmåltider kun bliver tilbudt i henholdsvis halvdelen af landets børnehaver o 2/3 af børnehaver i intererede institutioner (Christensen, 2009). Samme fordelin er fundet i tidliere linende undersøelser (Mejeriernes Ernærinscenter, 1997; Andersen et al, 2004; Lissau et al, 2006). Mere end 90% af de dainstitutioner, som tilbyder et frokostmåltid som erstatnin for madpakken, producerer selv maden i institutionen, mens et mindre antal dainstitutioner får frokosten leveret fra eksterne leverandører (Christensen, 2009). Næsten alle vuestuer o ca. ¼ af børnehaverne har ansat køkkenpersonale til at varetae frokost o/eller mellemmåltider (Andersen et al, 2004; Mejeriernes Ernærinscenter, 1997). Mere end halvdelen af køkkenpersonalet er ufalært. Det pædaoiske personale bruer tid i køkkenet i næsten 90% af børnehaverne (Andersen et al, 2004). Maden Lissau et al (2006) har spurt til udbuddet af fødevarer i børnehaver. Til dali tilbyder børnehaver morenmadsprodukter(83%), frisk frut(65%) o hjemmebate brød/boller(37%) o røntsaer/ råkost(24%). På uebasis bliver varm mad (21%) o kold mad (21%), kaer(13%) o kiks(10%) tilbudt. Slik o is bliver stort set ikke udbudt i de adspurte børnehaver. Mælk o/eller vand bliver tilbudt dalit af 94% af børnehaverne, mens saftevand bliver tilbudt uentlit af 10% af børnehaverne. 4

7 En lidt ældre undersøelse af børnehavers måltider finder, at børnene til morenmad o frokost oftest drikker mælk i dainstitutionerne. Til mellemmåltidet om eftermiddaen o imellem måltiderne er vand den drikkevare, som børnene oftest drikker (Andersen et al, 2004). En undersøelse fra 1997 blandt 467 vuestuer o intererede institutioner finder, at de 0-3-årie børn typisk bliver tilbudt rød, ryn, mysli, cornflakes, brød, ost o mælk til morenmad (Mejeriernes Ernærinscenter, 1997). Til frokost finder undersøelsen, at brødmåltider o kødretter bliver tilbudt oftest, o endeli er frut o brød de mest tilbudte fødevarer til mellemmåltidet om eftermiddaen. Sødmælk er på daværende tidspunkt den mælketype, der overvejende bliver tilbudt de 0-3 årie (Mejeriernes Ernærinscenter, 1997). Der findes inen nyere landsdækkende undersøelser af maden i landets vuestuer. Nuværende anbefaliner I Anbefaliner for den danske institutionskost (Pedersen & Ovesen, 2009) findes de officielle anbefaliner for mad o drikke til børn i dainstitutioner. Disse anbefaliner er baseret på de nordiske nærinsstofanbefaliner o indeholder anbefaliner for eneri, enerifordelin, nærinsstoffer, val af levnedsmidler o måltidsmønster (Pedersen & Ovesen, 2009). Anbefalinerne taer udanspunkt i, at institutionerne udformer menuplaner o nærinsberener den tilbudte kost. Anbefaliner for den danske institutionskost o de nordiske nærinsstofanbefaliner kan være svære at anvende for køkkenpersonale o pædaoer, fordi de sjældent har ressourcer til at nærinsberene kosten. Bl.a. derfor har myndiheder o oranisationer ennem tiden udivet pjecer, bøer o værktøjer, som en hjælp til at omsætte nærinsstofanbefalinerne til mad. Eksempelvis kan nævnes Mad i dapleje, vuestue o børnehave (Forbruerstyrelsen, 1990), Kostrådene 2005 (Astrup et al, 2005), Forsla til retninslinjer for sund kost i skoler o institutioner (Biltoft-Jensen et al, 2005) o Frokostuide 3-6 år (Fødevarestyrelsen, 2006). I forbindelse med at det fra 2011 bliver obliatorisk for dainstitutioner at tilbyde et sundt frokostmåltid midt på daen, er der behov for at opdatere o videreudvikle ernærinsmæssie anbefaliner med fokus på frokosten, så det bliver defineret, hvad et måltid skal leve op til for at være sundt. Formål Formålet med dette projekt er derfor at udvikle o afprøve anbefaliner for sund mad i børnehaver o vuestuer med fokus på frokosten. Det er desuden formålet at udvikle anbefaliner, som er baseret på de nyeste nærinsstofanbefaliner o kostråd, o som taer udanspunkt i børns kostvaner. Anbefalinerne skal passe ind i den eksisterende madkultur, således at de kan anvendes i praksis af både køkkenpersonale o pædaoisk personale i institutionerne, af eksterne leverandører o af kommuner, som ønsker at udstikke rammer for maden i kommunens dainstitutioner. Anbefalinerne skal ælde for hverdasmaden både i dainstitutionen o udenfor dainstitutionen f.eks. ved udfluter. Anbefalinerne ælder ikke for særlie lejliheder som fødselsdae, fester o pædaoiske aktiviteter. 5

8 2. Metode Udviklin af anbefaliner Udviklin af anbefaliner for sund mad i vuestuer o børnehaver blev ennemført i tre trin. Først blev anbefalinerne udviklet på skrivebordet, dernæst blev anbefalinerne afprøvet i børnehaver o af eksterne leverandører, o kostdata blev indsamlet fra vuestuer o børnehaver. Til sidst blev anbefalinerne justeret. Trin 1 Det første udkast til anbefalinerne blev udviklet på barund af de nuværende nærinsstof- o kostanbefaliner for børn o institutionskost, samt observationer o interview i tre børnehaver o hos to eksterne leverandører. Der blev desuden taet udanspunkt i børns nuværende kostvaner belyst ud fra de landsdækkende kostundersøelser. Trin 2 Anbefalinerne blev afprøvet i to børnehaver, seks intererede institutioner o af to eksterne leverandører. Formålet med afprøvninen var dels at undersøe børnenes kostindta på ruppeniveau i tidsrummet, hvor de opholder si i institutionen, o dels at afdække institutioners o eksterne leverandørers bru af o holdnin til anbefalinerne for at øe sandsynliheden for, at anbefalinerne kan anvendes i praksis i institutionerne. Køkkenmedarbejdere o enkelte pædaoer fik én das introduktion til anbefalinerne samt udleveret et skriftlit materiale bestående af skemaer med anbefalinerne o forskellie hjælperedskaber. Deltaerne afprøvede herefter anbefalinerne i 14 dae, o i de sidste tre dae af afprøvninsperioden kom en projektmedarbejder ud o reistrerede den kost, som blev produceret o spist af børnehavebørnene på barund af anbefalinerne. I vuestuerne blev foretaet kostreistreriner på basis af den sædvanlie kost, o kostdata blev indsamlet over tre dae fra tre vuestuer, fire intererede institutioner samt to eksterne leverandører. Afprøvninen o kostreistrerinerne er beskrevet nærmere i bila 1. Alle deltaerne blev interviewet om institutionens madordnin, o personalet i børnehaverne blev desuden interviewet om deres holdnin til o bru af anbefalinerne. Erfarinerne fra observationer o interview er implementeret ved udviklinen af anbefalinerne, men de er ikke afrapporteret i dette materiale. Trin 3 Til sidst blev anbefalinerne modificeret ud fra resultaterne af nærinsbereninerne på kosten i forbindelse med afprøvninen i børnehaverne, reistrerinerne i vuestuerne o nærinsberenin af forskellie menuplaner. Erfariner fra observationer o interview i institutionerne blev inddraet, hvor det var relevant, så anbefalinerne er realistiske o brubare. 6

9 Introduktion til anbefaliner Der er udviklet anbefaliner for kostplanlænin, måltiderne samt mad o drikke. Kostplanlænin, der omhandler menuplanlænin o nærinsberenin, beskrives i kap. 3. Anbefalinerne vedr. hvilke måltider, som institutionerne bør tilbyde, beskrives i kap. 4, o måltidernes eneriindhold o makronærinsstofindhold, beskrives i kap. 5. Anbefalinerne for mad o drikke er opdelt i anbefaliner vedr. mænde, hyppihed o kvalitet i forhold til overordnede fødevarerupper o beskrives i kap. 6. Mænde For frut o rønt samt kød o fisk er udviklet minimumsmænder, som bør tilbydes i løbet af en ue eller to uer. Anbefalinerne kan anvendes til planlænin af kosten for en ruppe af børn o ikke for et enkelt barn. Anbefalinerne er ennemsnitsanbefaliner for hele ruppen. Når der eksempelvis er en anbefalin om 300 frut o rønt pr. barn pr. ue i frokostmåltidet, så er det et ennemsnit for hele ruppen af børn, hvor nole vil spise lidt mere, o andre vil spise lidt mindre. Derudover er udviklet vejledende portionsstørrelser for alle fødevarerupper, som kan være en hjælp ved sammensætnin af måltider. De vejledende portionsstørrelser kan ikke anvendes som opskrift på det endelie måltid, o det er vitit, at køkkenpersonalet justerer mænderne løbende, så der altid er mad nok. Mænderne ælder for tilberedt mad o ikke for den rå fødevares væt. Hyppihed Hyppihed omhandler hvor ofte fødevarer fra de større fødevarerupper bør tilbydes o baseres på de enerelle kostråd. Anbefalinerne stilles for ét måltid, én da samt én eller to uer afhæni af, hvilken fødevare det drejer si om. Eksempelvis bør frut o rønt tilbydes ved alle måltider, mens et varmt fiskemåltid bør tilbydes mindst hver anden ue afhæni af forholdet mellem kolde o varme måltider. Et koldt frokostmåltid defineres som retter, hvor basis består af brød frem for kartofler, ris eller pasta. Kolde frokostmåltider er typisk rubrødsmadder med pålæ. Det kan oså være sandwich eller pitabrød. Et varmt frokostmåltid defineres som retter, hvor basis består af kartofler, ris o pasta frem for brød. Varme frokostmåltider er typisk retter, der består af fisk/kød, kartofler o røntsaer. Det kan f.eks. være pastasalat med fisk, kartoffelsalat med frikadeller, supper, fiskeretter o sammenkote retter. Pizza o rød til frokost hører oså med i denne kateori. Kvalitet Kvalitet omhandler den ernærinsmæssie kvalitet herunder fedt, tilsat sukker, fuldkorn o kostfiber samt typen af fødevarer o baseres på de enerelle kostråd. Enkelte af anbefalinerne for kvalitet udår for institutioner o eksterne leverandører, der nærinsberener opskrifter, da disse varetaes af anbefalinerne vedr. eneriindhold o -fordelin. Dermed opnås mere fleksibilitet i bru af fødevarer, når man nærinsberener. Anbefalinerne er hovedsaeli formuleret med et bør. Eksempelvis Der bør tilbydes frut o/eller rønt i alle måltider. Hvor det har været relevant at lave en modificerin af anbefalinen er bør suppleret med fortrinsvis, berænse, ikke eller udelukkende. Fortrinsvis defineres i denne sammenhæn som 3 ud af 5 eller mere end halvdelen af en mænde. Eksempelvis Der bør fortrinsvis tilbydes røntsaer i frokosten o Fedtstof bør anvendes i berænsede mænder. 7

10 3. Kostplanlænin Anbefalin for kostplanlænin i vuestuer o børnehaver Der bør udformes en menuplan for alle måltider for mindst en ue ad anen, som lever op til anbefalinerne for sund mad i vuestuer o børnehaver. Menuplan bør være lettilæneli for pædaoer o forældre. Mad o drikkevarer bør være fyldestørende beskrevet i forhold til type o tilberedninsmetode. Maden bør som udanspunkt tilberedes efter nærinsberenede opskrifter. Hvis institutioner o eksterne leverandører ikke nærinsberener alle opskrifter, bør de evaluere menuplaner o opskrifter ved hjælp af nærinsberenin mindst en an årlit. Barund for anbefalin Den tilbudte mad skal leve op til de officielle nærinsstofanbefaliner o kostråd, o i den forbindelse er kostplanlænin central. Kostplanlænin omsætter nærinsstofanbefalinerne til mad, fastlæer hvad der skal serveres, fastlæer krav til råvarernes kvalitet o fastlæer hvor meet der skal serveres af mad o drikke til hvert måltid (Pedersen & Ovesen, 2009). Kostplanlænin ør det oså nemmere at planlæe det praktiske arbejde o at styre økonomien. Menuplan Kostplanlænin i dainstitutioner bør munde ud i en menuplan for alle måltider for mindst en ue ad anen. Mad o drikkevaretilbud bør være fyldestørende beskrevet i forhold til typen af mad o drikkevarer samt tilberedninsmetode. Menuplanen bør endvidere være lettilæneli for pædaoer o forældre, så de er orienterede om menuen o kan tae hensyn til dette ved planlænin af daens øvrie måltider. Nærinsberenin Nærinsberenin er med til at sikre, at den anbefalede indtaelse af nærinsstoffer opnås, o maden bør som udanspunkt tilberedes efter nærinsberenede opskrifter, så kostens eneriindhold, enerifordelin o nærinsstofindhold er kendt (Pedersen & Ovesen, 2009). Anbefalinerne for eneriindhold, enerifordelin o nærinsstofindhold er beskrevet i kap. 5. Især for små dainstitutioner kan det i praksis være svært at nærinsberene alle opskrifter. Hvis institutioner o eksterne leverandører ikke nærinsberener alle opskrifter, bør de evaluere deres menuplaner o opskrifter ved hjælp af nærinsberenin mindst en an årlit. Derudover bør de føle anbefalinerne for sammensætnin af en sund kost, som er formuleret for måltiderne samt mad o drikkevarer i kap. 4 o 6. 8

11 4. Måltider Anbefalin for måltider i vuestuer o børnehaver Der bør tilbydes et morenmåltid først på daen. Der bør tilbydes et mindre mellemmåltid om formiddaen. Der bør tilbydes et frokostmåltid midt på daen. Der bør tilbydes et større mellemmåltid om eftermiddaen. Der bør tilbydes et mindre mellemmåltid sidst på eftermiddaen. Barund for anbefalin Nordiske Nærinsstofanbefaliner anbefaler et reelmæssit måltidsmønster med tre hovedmåltider o 2-3 mellemmåltider på et døn(nnr, 2004). Børn kan ikke spise lieså store portioner som voksne, o især de mindste børn anbefales at spise 5-6 måltider i datimerne (Pedersen & Ovesen, 2009). Mane børn har eksempelvis behov for et ekstra mellemmåltid sidst på eftermiddaen. Hvis et barn er våent fra kl. 6-19, svarer denne anbefalin til, at barnet skal tilbydes et måltid med 2-3 timers mellemrum afhæni af, om det er et ynre vuestuebarn eller et ældre børnehavebarn. Børn i alderen 4-6 år spiser typisk tre hovedmåltider o mindst to mellemmåltider om daen. Den seneste analyse af børns måltidsmønster fra den landsdækkende kostundersøelse fandt således, at 91% spiste morenmad hver da, 76% spiste frokost hver da, 87% spiste aftensmad hver da, o at 84% af børnene havde spist et eller flere mellemmåltider hver da (Fat et al, 2007). Mellemmåltidet om eftermiddaen var det måltid, som oftest blev spist, idet 93% af børnene i undersøelsen havde spist et mellemmåltid om eftermiddaen mindst 5 dae om uen, mens færre børn spiste et mellemmåltid om aftenen (44%), o endnu færre spiste et mellemmåltid om formiddaen (28%) (Fat et al, 2007). En tilsvarende kostundersøelse for vuestuebørn eksisterer ikke, men ikke publicerede data fra den nationale kostundersøelse viser samme mønster med typisk tre hovedmåltider o mindst to mellemmåltider om daen. Danske vuestuer o børnehaver iver typisk børnene mulihed for at spise 1-2 hovedmåltider o 1-2 mellemmåltider i løbet af en institutionsda (Lissau et al., 2006; Mejeriernes Ernærinscenter, 1997). Dette svarer til, at lant de fleste dainstitutioner iver mulihed for at spise morenmad, frokost o et mellemmåltid om eftermiddaen, mens lidt færre dainstitutioner tilbyder et måltid om formiddaen. Det er især børnehaver, som ikke tilbyder et formiddasmåltid. Nole børn bliver afleveret tidlit i institutionen o har måske ikke fået morenmad, o derfor bør børnene have mulihed for at spise morenmad i institutionen. Der bør være en mulihed for at få et mellemmåltid om formiddaen i institutionen, fordi nole børn har spist meet tidlit morenmad. Frokost o et mellemmåltid om eftermiddaen bør altid tilbydes, da lant de fleste børn er i institution på dette tidspunkt. Børn, som forlader institutionen sent, bør oså have mulihed for at få et mellemmåltid sidst på eftermiddaen. I teorien er det lie meet hvornår måltiderne placeres, så læne der er max 2-3 timer mellem måltiderne. Fiur 1 viser et eksempel på, hvordan måltiderne kan fordele si på en da. Kl Morenmad i hjemmet eller institutionen Kl Mellemmåltid i institutionen Kl Frokost i institutionen Kl. 14 Mellemmåltid i institutionen Kl. 16 Mellemmåltid i institutionen eller hjemmet Kl. 18 Aftensmad i hjemmet Kl. 20 Mellemmåltid i hjemmet Fiur 1: Eksempel på måltidernes fordelin på en da 9

12 5. Eneriindhold o makronærinsstoffer Eneriindhold Anbefalin for eneriindhold i frokostmåltider (ekskl. drikkemælk) i vuestuer o børnehaver Vuestue der tilbyder formiddasmåltid Gennemsnitsalder ca. 24 mdr. Pr. måltid: Ca kj Gennemsnit pr. ue: Ca kj Børnehave der tilbyder formiddasmåltid Gennemsnitsalder ca. 4 år Pr. måltid: Ca kj Gennemsnit pr. ue: Ca kj Børnehave der ikke tilbyder formiddasmåltid Gennemsnitsalder ca. 4 år Pr. måltid: Ca Gennemsnit pr. ue: Ca kj Barund for anbefalin Eneribehov afhæner af alder, køn, kropssammensætnin, fysisk aktivitetsniveau samt pubertetens indtrædelse. Nordiske nærinsstofanbefaliner har på den barund estimeret ennemsnitlie referenceværdier for børns eneribehov, som kan anvendes ved planlænin af kost til rupper. Eneribehovet for vuestuebørn på ca mdr. er estimeret til mellem 3,4 o 5,5 MJ/da afhæni af køn o alder, mens eneribehovet for børnehavebørn i alderen ca. 3-6 år er estimeret til mellem 4,9 o 7,4 MJ/da (NNR, 2004). Nordiske nærinsstofanbefaliner foreslår en fordelin af eneri på daens måltider, hvor 70% af enerien indtaes til hovedmåltider, o 30% af enerien indtaes til mellemmåltider (NNR, 2004). Den landsdækkende undersøelse af danskernes kostvaner fandt for 4-6-årie børn, at 19% af daens eneri indtaes til morenmåltidet, 26% til frokosten, 29% til aftensmaden o 28% til mellemmåltiderne (Fat et al, 2007). En typisk institutionsda fra kl. 8 til 15 indbefatter som minimum 1 hovedmåltid o 2 mellemmåltider, svarende til at barnet som minimum får dækket 45% af daens eneribehov i institutionen. Børn, der er meet læne i institution, kan have behov for at få dækket helt op til 70% af daens eneribehov i institutionen. Ved reistrerinerne i de syv vuestuer o otte børnehaver var den ennemsnitlie alder i vuestuerne 2 år, o den ennemsnitlie alder i børnehaverne var 4 år. Fordelin på køn i vuestuerne var 52% pier o 48% drene, o fordelin på køn i børnehaverne var 47% pier o 53% drene. Det ennemsnitlie dalie eneribehov, som benyttes som udanspunkt for anbefalinen for eneriindhold i måltiderne, er derfor 4,5 MJ for ruppen af vuestuebørn o 5,5 MJ for ruppen af børnehavebørn. Tabel 1 viser det ennemsnitlie eneribehov fordelt på måltiderne, som Nordiske nærinsstofanbefaliner foreslår, at det kan se ud (NNR, 2004). 10

13 Tabel 1: Eksempel på eneriens fordelin på måltider (mod.e. NNR, 2004). Måltid Eneri fordelin % Eneri total ns.alder 24 mdr. kj Eneri u/drikkemælk* kj Eneri total ns.alder 4 år kj Eneri u/drikkemælk# kj Moren Formidda Frokost Eftermidda Sen eftermidda Aften Sen aften Total institution Total * Drikkemælk 280 letmælk svarer til ca. 565kJ. #Drikkemælk 350 minimælk svarer til ca. 550kJ. Det totale eneribehov i institutionen er ca kj/barn for en ruppe af vuestuebørn o ca kj/da for en ruppe af børnehavebørn. Fratrækkes eneribidraet fra den anbefalede mænde drikkemælk er eneriindtaet, der skal dækkes af mad, henholdsvis ca. 1775kJ o ca. 2235kJ jf tabel 1. Frokostens andel (25%) svarer til ca. 985kJ for vuestuebørn o ca kj for børnehavebørn jf. tabel 1. Reistrerinerne viste, at der var stor variation i eneriindtaet fra institution til institution, o at indtaet af drikkemælk lå knap 100kJ lavere end det anbefalede (jf. bila 2 o 3 tabel 1 o 3). For at sikre at der er mad nok læes en sikkerhedsmarin på ca. 100kJ til det estimerede eneribehov. Det anbefalede eneriindhold i vuestuebørns frokost ekskl. drikkemælk bliver dermed ca. 1100kJ for en ruppe af børn, hvor ennemsnitsalderen er 24 mdr. Det anbefalede eneriindhold i børnehavebørns frokost ekskl. drikkemælk bliver dermed ca. 1350kJ for en ruppe af børn, hvor ennemsnitsalderen er 4 år. Dette eneriindhold forudsætter, at børnene udover frokostmåltidet oså tilbydes et mindre formiddasmåltid o et større eftermiddasmåltid. Vuestuebørn bør altid tilbydes et formiddasmåltid, o hvis en børnehave ikke tilbyder et formiddasmåltid, bør institutionen tilbyde et større frokostmåltid. For at sikre at de børnehavebørn, som ikke får et formiddasmåltid, får nok eneri o bliver mætte læes en sikkerhedsmarin på yderliere ca. 150kJ til det estimerede eneribehov fra mad. Det anbefalede eneriindhold i børnehavebørns frokost ekskl. drikkemælk, når der ikke tilbydes et formiddasmåltid, bliver dermed ca kj for en ruppe, hvor ennemsnitsalderen er 4 år. Eneriindholdet i de enkelte måltider varierer afhæni af rettype o valet af fødevarer. I praksis er det derfor relevant med et interval for eneriindholdet, så planlænin af måltiderne bliver mere fleksibel. Reistrerinerne i institutionerne viste, at der var stor variation fra måltid til måltid (jf. bila 2 & 3 tabel 1 & 2). Variationsbredden bør do ikke være så stor, at der er risiko for, at børnene ikke bliver mætte. En variationsbredde på 10-20% vurderes at kunne tae højde for de mest sandsynlie udsvin i eneriindholdet indenfor de enkelte måltider. På denne barund viser tabel 2 den anbefalede eneriindhold for frokost i henholdsvis vuestuer o børnehaver. 11

14 Tabel 2: Anbefalet eneriindhold i frokostmåltider for vuestuer o børnehaver. Vuestue der tilbyder formiddasmåltid Gennemsnitsalder ca. 24 mdr. Børnehave der tilbyder formiddasmåltid Gennemsnitsalder ca. 4 år Børnehave der ikke tilbyder formiddasmåltid Gennemsnitsalder ca. 4 år Eneriindhold (uden drikkemælk) Pr. måltid: Ca kj Pr. måltid: Ca kj Pr. måltid: Ca Gennemsnit pr. ue: Ca kj Gennemsnit pr. ue: Ca kj Gennemsnit pr. ue: Ca kj Institutionen bør jævnlit vurdere, om det anbefalede eneriindhold for frokosten passer til den aktuelle børneruppe. Hvis eksempelvis børnenes ennemsnitsalder er mere end 4 år, vil eneribehovet øes lidt o omvendt, hvis børnene er lidt ynre. Eneribehovet afhæner oså af børnenes fysiske aktivitetsniveau o eneriindholdet i daens øvrie måltider. Børnenes eneriindta påvirkes oså af andre faktorer. Hvis børnene tilbydes mad, som de ikke er vant til at spise, kan eneriindtaet være mindre, end det plejer i en periode. Afholdelse af en fødselsda eller anden festlihed med kae o saftevand kan oså påvirke eneriindtaet ved de sunde måltider neativt. Observationer ved reistrerinerne i forbindelse med nærværende projekt viste oså, at oraniserinen af måltiderne kan have betydnin for eneriindtaet. F.eks. tyder det på, at od tid til måltidet o mulihed for at spise rester af f.eks. røntsaer, efter at det eentlie måltid er afsluttet, fremmer eneri- o røntindtaet. Makronærinsstoffer o kostfiber Anbefalin for makronærinsstoffer (eneri-procentfordelin) o indhold af kostfiber (/MJ) i frokostmåltider (ekskl. drikkemælk) i vuestuer o børnehaver. Vuestuer (ca mdr.) Børnehaver (ca. 3-6 år) Pr. måltid Gennemsnit over en ue Pr. Måltid Gennemsnit over en ue Kulhydat: 50-60E% Tilsat sukker: Max 10E% Fedt: 25-35E% Mættet fedt: Max 10E% Protein: 10-20E% Kulhydat: 50-55E% Tilsat sukker: Max 10E% Fedt: 30-35E% Mættet fedt: Max 10E% Protein: 10-15E% Kostfiber: Ca. 3/MJ Kulhydat: 50-60E% Tilsat sukker: Max 10E% Fedt: 25-35E% Mættet fedt: Max 10E% Protein: 10-20E% Kulhydat: Ca. 55E% Tilsat sukker: Max 10E% Fedt: Ca. 30E% Mættet fedt: Max 10E% Protein: Ca. 15E% Kostfiber: Ca. 4/MJ Barund for anbefalin For en ruppe af børn i alderen mdr. bør de eneriivende nærinsstoffer fordele si således, at kulhydrat i ennemsnit bidraer med 50-55E%, protein med 10-15E% o fedt med 30-35E%. For en ruppe af børn efter 2-års alderen bør de eneriivende nærinsstoffer fordele si således, at kulhydrat i ennemsnit bidraer med 55E%, protein med 15E% o fedt med 30E% (NNR, 2004). Tilsat sukker o mættet fedt bør hver især max bidrae med 10% af enerien (NNR, 2004). Eftersom kostens sammensætnin varierer fra da til da o fra måltid til måltid kan anbefalinerne kun anvendes på alle måltider over en periode på mindst en ue. Ved reistrerinerne i vuestuerne fordelte enerien si med 54E% fra kulhydrat, 1E% fra tilsat sukker, 29E% fra fedt, 10E% for mættet fedt o endeli 16E% fra protein (jf. bila 2 tabel 1). I børnehaverne fordelte enerien si med 60E% fra kulhydrat, 2E% fra tilsat sukker, 24E% fra fedt, 6 E% fra mættet fedt o endeli 16E% fra protein (jf. bila 3 tabel 1). Formiddas o eftermiddasmåltiderne var enerelt de mest kulhydratrie måltider, o frokostmåltiderne de mest fedt- o proteinrie. Det høje 12

15 indhold af mættet fedt i vuestuerne skyldes bl.a., at vuestuerne brute lant mere smør end børnehaverne. Børnehaverne var en del af afprøvninen af 1. version af anbefalinerne, hvor der netop var fokus på berænsnin af fedtstoffer o pålæ med højt indhold af fedt o mættet fedt. Dette sammen med fokus på at øe indtaet af frut o rønt er formodentli årsaen til det relativt høje eneribidra fra kulhydrat på bekostnin af fedt i børnehaverne. Der findes ikke standarder for, hvordan enerien fra de eneriivende nærinsstoffer bør fordeles inden for det enkelte måltid, o der var da oså stor variation ved reistrerinerne (jf. bila 2 o 3 tabel 2). Fordelin af eneri afhæner af indhold o ernærinsmæssi kvalitet af fødevarerne i måltidet. Til bru for planlænin af enkelte måltider er derfor behov for en større marin for makronærinsstoffernes enerifordelin. Tabel 3 viser en hensitsmæssi fordelin af eneribidraet fra makronærinsstofferne i frokostmåltider, som kan anvendes ved kostplanlænin. For frokosten vil indholdet af protein ofte lie i den høje ende, mens indholdet af kulhydrat vil lie i den lave ende. Dette skyldes, at frokosten indeholder mest kød, æ o ost sammenlinet med mellemmåltiderne. Enkelte måltider kan oså indeholde mindre eller mere fedt end anbefalinen pr. måltid, hvilket er i orden, så læne ennemsnittet over en ue er henholdsvis ca E% o ca. 30E%. Tabel 3: Anbefalet fordelin af eneri i frokost o større mellemmåltider (ekskl. drikkemælk). Vuestuebørn ca mdr. Børnehavebørn ca. 3-6 år Pr. måltid E% Gns. over en ue E% Pr. måltid E% Gns. over en ue E% Kulhydrat Ca. 55 Tilsat sukker Max 10 Max 10 Max 10 Max 10 Fedt Ca. 30 Mættet fedt Max 10 Max 10 Max 10 Max 10 Protein Ca. 15 Der er valt samme enerifordelin pr. måltid for både vuestuebørn o børnehavebørn, da det bør være mulit, at de kan spise mad tilberedt ud fra den samme opskrift. Vuestuebørnene får ekstra fedt fra letmælken o de kolde frokostmåltider, som indeholder lidt mere fedt end børnehavebørnenes frokoster. Den lidt højere fedteneriprocent i kolde måltider øer oså det totale eneriindhold i de kolde måltider, som ellers kan være svære at få eneririe nok for især vuestuebørnene. Kostfiber o fødevarer, der er rie på kostfiber, har en positiv o forebyende effekt i forhold til flere sydomme. I Norden anbefales voksne at indtae kostfiber pr. da svarende til ca. 3/MJ (NNR, 2004). Der findes ikke en anbefalin for kostfiber for børn i vuestue- o børnehavealderen, men man anbefaler, at indtaet radvis øes ennem barndommen, således at det anbefalede niveau nås i undomsårene. Da børn anbefales at spise den samme kost som resten af familien, kan anbefalinen for voksne brues som rettesnor for børns kostfiberindta. Anbefalinen på 3 kostfiber pr. MJ vurderes at være en brubar rettesnor for børnehavebørns kostfiberindta i den samlede kost. For hele kosten hos vuestuebørn vurderes 2-3 kostfiber pr. MJ til at være en brubar rettesnor (Livsmedelsverket, 2008). Børnehavebørns kost indeholder i ennemsnit ca. 2,2 kostfiber pr. MJ (Lyhne et al, 2005; Fat et al, 2008). Ved reistrerinerne var kostfiberindholdet i ennemsnit ca. 4/MJ for måltiderne i vuestuerne o ca. 5/MJ i børnehaverne på en institutionsda (jf. bila 2 o 3 tabel 1). Kostfiberindholdet var højest i formiddasmåltiderne, hvilket skyldes, at der stort set kun blev tilbudt kulhydratrie fødevarer o meet lidt fedtstof eller pålæ. Det ennemsnitlie kostfiberindhold lå på ca. 4/MJ i frokostmåltiderne, men der var stor variation fra måltid til måltid, idet indholdet varierede fra 1/MJ som det laveste til 13

16 6/MJ som det højeste. Der er do en usikkerhed ved reistrerinerne af kostfiber, da det har været svært at få nøjatie oplysniner om kostfiberindholdet i alle brød, o kostfiberindtaet lier formodentlit lidt lavere end det berenede. På barund af dette vurderes, at det ikke er relevant o brubart med en anbefalin for kostfiberindhold i de enkelte måltider. I stedet foreslås en anbefalin for det ennemsnitlie kostfiberindhold i løbet af en ue. Frokosten bidraer med mane fiberrie fødevarer, o da anbefalinen er ekskl. drikkemælk vurderes, at det ennemsnitlie kostfiberindhold i frokostmåltidet kan lie lidt højere end for den samlede kost. En rettesnor for kostfiberindholdet i vuestuebørns frokost kan derfor være ca. 3/MJ o for børnehavebørn ca. 4/MJ. 14

17 6. Mad o drikke Frut o rønt Til denne fødevareruppe hører alle typer af frut o rønt. Herunder oså bælfruter (linser, kikærter, bønner), nødder, frutpålæ o tørret frut. Forarbejdede produkter, så som frut o rønt på dåse (fx flåede tomater) o syltet frut o rønt (fx rødbeder o aurk) tilhører oså denne ruppe. Det samme ør røntsaer i sammensatte retter som røntsassuppe o tomatsovs o frut i frutrød. Nødder, tørret frut o frutpålæ tæller do ikke med i den vejledende mænde for frut o rønt. Anbefalin for frut o røntsaer i vuestuer o børnehaver Hyppihed Frut o/eller røntsaer bør tilbydes ved alle måltider Kvalitet Der bør fortrinsvis tilbydes røntsaer i frokosten. Halvdelen af røntsaerne bør være rove røntsaer. Mænde Vuestue der tilbyder formiddasmåltid Mindst 225 pr. ue svarende til ennemsnitli 45 pr. frokostmåltid Børnehave der tilbyder formiddasmåltid Mindst 300 pr. ue svarende til ennemsnitli 60 pr. frokostmåltid Børnehave der ikke tilbyder formiddasmåltid Mindst 400 pr. ue svarende til ennemsnitli 80 pr. frokostmåltid Barund for anbefalin Frut o røntsaer bidraer i børns kost bl.a. med vitaminer, mineraler o kostfiber, o et højt indhold af røntsaer o frut nedsætter risikoen for fedme, hjertekarsydomme o visse kræftformer senere i livet (Hallund et al, 2007; Astrup et al, 2005). Børn i alderen 4-10 år anbefales at spise frut o rønt om daen (Trolle et al, 1998; Hallund et al, 2007). Der findes inen anbefaliner eller kostråd for børn under 4 år, men kostens indhold af frut o rønt bør øes i løbet af de første leveår, således at det anbefalede niveau nås ved 4-årsalderen. Ca. 300 frut o rønt om daen er tidliere foreslået for børn i alderen 3-6 år (Biltoft-Jensen et al, 2005). Samme sted vurderes, at halvdelen af røntsaerne bør være rove for at få tilført den nødvendie mænde kostfiber. De landsdækkende kostundersøelser viser, at danske børn i alderen 4-6 år i ennemsnit spiser frut o røntsaer pr. da (Lyhne et al, 2005; Fat et al, 2007). Frut spises hovedsaeli til mellemmåltiderne o røntsaer hovedsaeli til frokost o aften. Der findes ikke dokumentation for vuestuebørns frut o røntindta, men ikke publicerede foreløbie data vedr. småbørns kost viser, at børn i alderen mdr. spiser knap 200 frut o røntsaer pr. da. Ved reistrerinerne i vuestuerne spiste børnene i ennemsnit ca. 16 frut om formiddaen, ca. 41 frut o røntsaer til frokost o ca. 45 frut o røntsaer om eftermiddaen (se bila 2 tabel 3). På en institutionsda var indtaet dermed ca. 100 frut o røntsaer. Børnehavebørnene spiste i ennemsnit 43 frut o rønt om formiddaen, 56 til frokost o 59 om eftermiddaen (se bila 3 tabel 3). På en ennemsnitli institutionsda var indtaet dermed ca. 160 frut o røntsaer. Grøntsaerne blev hovedsaeli spist til frokost o fruten til mellemmåltiderne. Med udanspunkt i en dali mænde frut o rønt på ca. 200 for vuestuebørn o ca. 300 for børnehavebørn viser tabel 4 en muli fordelin af mænderne på daens måltider. Institutionens måltider bør bidrae med mindst 45% af daens eneri jvf. afsnit 5, men da børn spiser meet lidt frut 15

18 o rønt ved morenmåltidet o relativt meet frut ved mellemmåltiderne, vurderes at formiddas-, frokost- o eftermiddasmåltidet bør bidrae med mindst 50% af daens frut o røntsaer. Tabel 4: Eksempel på fordelin af den dalie mænde frut o rønt. Måltid Vuestuebørn Børnehavebørn der får formiddasmåltid Børnehavebørn der ikke får formiddasmåltid Moren Formidda Frokost Eftermidda Aften Total institution Total Reistrerinerne i institutionerne viste stor variation i indtaet af frut o rønt fra måltid til måltid o fra institution til institution jf. bila 2 o 3 tabel 3 o 4. I vuestuerne blev i ennemsnit spist mest rønt i de varme frokostmåltider, men den samme forskel fandtes ikke blandt børnehavebørnene. De største indta sås do i veetariske retter o de laveste indta i rødmåltider. Hvad enten børnene tilbydes kold eller varm mad, så bør frokosten bidrae med samme mænde frut/rønt for at øe sandsynliheden for, at alle børn har mulihed for at spise den anbefalede mænde. Det er do ikke realistisk, at hvert frokostmåltid indeholder samme mænde frut/rønt o for at ive mulihed for mere fleksibilitet, er en anbefalin for frut o rønt pr. ue mere brubar. Hvis man ønsker en anbefalin pr. frokostmåltid, så svarer anbefalinen til et ennemsnitlit indta på henholdsvis mindst 45 pr. måltid i vuestuer, mindst 60 pr. måltid i børnehaver, der tilbyder formiddasmåltid o mindst 80 pr. måltid i børnehaver, der ikke tilbyder formiddasmåltid, o ennemsnittet skal så ses over en ue. Mænde På denne barund viser tabel 5 den anbefalede mænde af frut o rønt for frokost i henholdsvis vuestuer o børnehaver. Da mellemmåltiderne indeholder mest frut, bør frokosten fortrinsvis bestå af røntsaer. Tabel 5: Anbefalet mænde frut o rønt i frokostmåltider. Vuestue Børnehave der tilbyder formiddasmåltid Børnehave der ikke tilbyder formiddasmåltid Frut o røntsaer i frokostmåltider Mindst 225 pr. ue svarende til ennemsnitli 45 pr. måltid Mindst 300 pr. ue svarende til ennemsnitli 60 pr. måltid Mindst 400 pr. ue svarende til ennemsnitli 80 pr. måltid Der er tale om en minimumsanbefalin, idet det ennemsnitlie indhold af frut o rønt kan være højere, så læne frokosten lever op til de øvrie anbefaliner. Hyppihed Børn kan ikke spise så meet mad ad anen o for at øe sandsynliheden for, at den anbefalede mænde frut o rønt spises, bør frut o rønt tilbydes ved alle daens hoved- o mellemmåltider. Frut o/eller rønt bør derfor oså tilbydes til alle måltider i institutionen. 16

19 Kvalitet Anbefalinen for kvalitet bør føle det enerelle kostråd både i hjemmet o i institutionen. Ca. halvdelen af de tilbudte røntsaer i institutionen bør derfor være rove. 17

20 Fisk Til denne ruppe hører fersk o frossen fisk, røet o marineret fisk, fiskekonserves (fx makrel i tomat, torskeron, tun), skaldyr (fx rejer, musliner). Fiskefrikadeller o fiskemousse tilhører oså denne ruppe. Anbefalin for fisk i vuestuer o dainstitutioner Hyppihed Der bør tilbydes mindst en slas fiskepålæ hver an, der tilbydes et koldt frokostmåltid. Der bør tilbydes mindst et varmt fiskemåltid til frokost hver anden ue, hvis institutionen tilbyder 1-2 varme måltider om uen. Der bør tilbydes mindst et varmt fiskemåltid til frokost hver ue, hvis institutionen tilbyder 3-5 varme måltider om uen. Institutioner der tilbyder både frokost o mellemmåltider: Der bør være et tilbud om fisk, kød, æ eller ost i mindst et måltid om daen. Kvalitet Der bør væles fiskepålæ med et fiskeindhold på mindst 70%. Der bør væles både fede o mare fisketyper. Mænde Vuestuer Mindst 130 pr. to uer svarende til ennemsnitli ca. 15 pr. frokostmåltid Børnehaver Mindst 180 pr. to uer svarende til ennemsnitli ca. 20 pr. frokostmåltid Barund for anbefalin Fisk bidraer liesom kød med protein i kosten. Derudover iver fisk flere essentielle mikronærinsstoffer som vitamin D o jod o fedtsyrer, som er viti for henholdsvis knoleopbynin, indlærin o forebyelse af hjerte-kar-sydom (Astrup et al, 2005; Biltoft-Jensen et al, 2005). Voksne o store børn anbefales at spise fisk om uen fordelt på både mare o fede fisk(andersen et al, 2003; Astrup et al, 2005). For at nå op på denne mænde anbefales at spise varme fiskemåltider 1-2 ane om uen samt fiskepålæ flere ane om uen. Børn under 14 år bør undå at spise visse typer af rovfisk (sværdfisk, sildehaj, tun (ikke tun på dåse) o hellefisk), som kan have høje koncentrationer af metylkviksølv (Andersen et al, 2003). Der findes ikke en anbefalin for mænden af fisk for børn i vuestue- o børnehavealderen, men et uentlit indta på ca. 230 er tidliere foreslået som rettesnor for børnehavebørn (Biltoft-Jensen et al, 2005). For børn under 3 år bør kostens indhold af fisk øes i løbet af de første leveår, således at indtaet bliver ca. 230 i børnehavealderen. De landsdækkende kostundersøelser viser, at danske børn i alderen 4-6 år i ennemsnit spiser ca. 12 fisk pr. da, svarende til ca. 80 fisk om uen (Lyhne et al, 2005), hvilket er lant fra det anbefalede indta på ca. 230 fisk om uen. Ikke publicerede data fra den nationale kostundersøelse viser, at fisk hovedsaeli spises til frokost o aftensmåltiderne, som i ennemsnit bidraer med ca. 6 hver. Mellemmåltiderne bidraer med meet lidt fisk (<1 pr. da) (Fat et al, 2007). Ved reistrerinerne i vuestuerne spiste børnene i ennemsnit ca. 1 fisk pr. da ved mellemmåltiderne o ca. 10 fisk pr. da ved frokosten jf bila 2 tabel 3. Børnehavebørnene spiste i ennemsnit ca. 2 fisk pr. da ved mellemmåltiderne o ca. 16 fisk pr. da ved frokosten jf. bila 3 tabel 3. De mindste indta fandtes, når børnene blev tilbudt rød o veetarretter, mens det højeste indta fandtes ved varme fiskemåltider som fiskefrikadeller o stete sild. Et varmt fiskemåltid bidro i 18

21 ennemsnit med ca. 28 fisk i vuestuerne o ca. 32 fisk i børnehaverne. I enkelte varme fiskemåltider nåede fiskeindtaet op over 50. Et koldt måltid bidro i ennemsnit med ca. 12 fiskepålæ i vuestuerne o ca. 20 fiskepålæ i børnehaverne jf. bila 2 o 3 tabel 4. I praksis tilbyder institutionerne en kombination af forskellie varme måltider o kolde måltider til frokost, hvilket er en od ide, fordi det øer variationen i maden, o personer, der spiser en varieret kost, har større sikkerhed for at få dækket behovene for vitaminer, mineraler o andre nærinsstoffer (Astrup et al, 2005). Det er do frivillit om institutionerne vil tilbyde varme eller kolde frokostmåltider, så derfor er det nødvendit at tae højde for dette ved fastsættelse af anbefalinen. Med udanspunkt i en uentli mænde fisk på ca. 175 for vuestuebørn o ca. 230 for børnehavebørn viser tabel 6 en muli fordelin af mænderne på uens måltider. Institutionens måltider bør bidrae med mindst 45% af daens eneri jvf. afsnit 5, o da frokost o eftermiddasmåltidet iver od mulihed for at tilbyde fisk vurderes at formiddas-, frokost- o eftermiddasmåltidet bør bidrae med ca. 45% af uens fisk. Tabel 6: Eksempel på fordelin af den uentlie mænde fisk på måltider. Måltid Vuestuebørn Børnehavebørn Moren 0 0 Formidda 0 0 Frokost 65 (hverda i alt) 90 (hverda i alt) 30(weekend i alt) 40 (weekend i alt) Eftermidda 15 (hverda i alt) 20 (hverda i alt) 5 (weekend i alt) 10 (weekend i alt) Aften Total institution Total Mænde På denne barund viser tabel 7 den anbefalede mænde af fisk for frokost i henholdsvis vuestuer o børnehaver. For at ive større fleksibilitet ved kostplanlæninen foreslås en minimumsanbefalin for to uer frem for en ue eller pr. måltid. Hvis man ønsker en anbefalin pr. frokostmåltid, så svarer anbefalinen til et ennemsnitlit indta på henholdsvis ca. 15 pr. måltid i vuestuer o ca. 20 pr. måltid i børnehaver, o ennemsnittet skal så ses over to uer. Tabel 7: Anbefalet mænde fisk i frokostmåltider. Vuestue Børnehave Fisk i frokostmåltider Mindst 130 pr. to uer svarende til ennemsnitli ca. 15 pr. måltid Mindst 180 pr. to uer svarende til ennemsnitli ca. 20 pr. måltid Med mindre institutionen væler at tilbyde veetarisk kost, bør institutionen som minimum tilbyde den anbefalede mænde. Med disse niveauer i frokostmåltider sikres en vis mænde fisk, hvilket ør, at kosten lettere indeholder de nødvendie nærinsstoffer. Det ennemsnitlie indhold af fisk kan odt være højere, så læne frokosten lever op til de øvrie anbefaliner. Institutioner, der væler at tilbyde veetarisk kost, skal føle de samme retninslinjer med hensyn til indhold af nærinsstoffer, selvom de ikke tilbyder kød o fisk (Pedersen & Ovesen, 2009). Veanerkost o linende kan ikke anbefales til vuestuebørn, men det er som reel mulit at tilodese spæd- o 19

22 småbørns behov ved en varieret lakto-ovo-veetarisk kost (Pedersen & Ovesen, 2009). Sammensætnin af en varieret veetarisk kost kræver ernærinsfali viden. Institutioner, der væler at tilbyde veetarisk kost, bør derfor få bistand til udarbejdelse af kostplanen af en person med ernærinsfali viden svarende til eksempelvis klinisk diætist eller andre professionsbachelorer. Hyppihed Børn kan ikke spise så meet mad ad anen o for at øe sandsynliheden for, at børnene spiser den anbefalede mænde, bør kolde frokostmåltider i institutionen altid indeholde mindst en slas fiskepålæ. Indtaet af fisk er højere i varme fiskemåltider, o hvis en institution væler at tilbyde tre eller flere varme måltider om uen, bør mindst et af uens varme måltider være et fiskemåltid, mens institutioner, der væler at tilbyde varme måltider 1-2 ane om uen, bør tilbyde mindst et fiskemåltid hver anden ue. Kvalitet Anbefalinen for kvalitet bør føle den enerelle anbefalin både i hjemmet o i institutionen. I institutionen bør man derfor tilbyde både fede o mare fisketyper. En del fiskepålæ indeholder meet lidt fisk, o derfor bør man væle fiskepålæ, som indeholder mindst 70 fisk pr Reistrerinerne i institutionerne, menumodelleriner o opskrifter viser, at hvis man skal sammensætte et balanceret måltid, som lever op til den anbefalede enerifordelin o det er realistisk, at alderssvarende børn kan spise, så kan de vejledende portionsstørrelser vist i tabel 8 anvendes som rettesnor. Tabel 8: Vejledende portionsstørrelser for fisk i frokostmåltider. Vuestue Børnehave Fiskepålæ Fisk i varme måltider Ca. 15 pr. ¼ skive rubrød Ca. 50 Ca. 20 pr. ½ skive rubrød Ca. 65 Portionsstørrelsen for varme måltider svarer til måltider, hvor fisk tilbydes som frikadeller, fiskefilet o.lin. Portionsstørrelsen for fisk i sammenkote retter, lasane o til supper kan være mindre. 20

23 Kød Til denne ruppe hører fjerkræ, okse-, kalve-, svine- o lammekød, al indmad, kødpålæ som fx hamburerry, leverpostej, skinke mm. Frikadeller, farsbrød o kød i kødsovs tilhører oså denne ruppe. Anbefaliner for kød i vuestuer o børnehaver Hyppihed Der bør tilbydes mindst en slas kødpålæ hver an, der tilbydes et koldt frokostmåltid. Der bør tilbydes mindst et varmt kødmåltid til frokost hver anden ue, hvis institutionen tilbyder 1-2 varme måltider om uen. Der bør tilbydes mindst et varmt kødmåltid til frokost hver ue, hvis institutionen tilbyder 3-5 varme måltider om uen. Institutioner der tilbyder både frokost o eftermiddasmåltid: Der bør være et tilbud om kød, fisk, æ eller ost i mindst et af daens måltider. Kvalitet Der bør fortrinsvis tilbydes kød med et fedtindhold med max 10 fedt/100. Mænde Vuestuer Mindst 130 pr. to uer svarende til ennemsnitli ca. 15 pr. frokostmåltid Børnehaver Mindst 180 pr. to uer svarende til ennemsnitli ca. 20 pr. frokostmåltid Barund for anbefalin Kød bidraer i børns kost med protein o en række vitaminer o mineraler herunder bl.a. vitamin D o jern (Astrup et al, 2005). Derfor lever kosten lettere op til nærinsstofanbefalinerne, hvis den indeholder en vis mænde kød. Kød bidraer do oså med fedt herunder mættet fedt, som ved et for højt indhold i kosten øer risikoen for hjerte-karsydomme. Den enerelle anbefalin for alle fra 2 års alderen er derfor, at man bør væle mare kød- o pålæsprodukter (Astrup et al, 2005). Mare kødo pålæsprodukter indeholder max 10 fedt pr. 100 kød (Biltoft-Jensen et al, 2005). Der findes ikke anbefaliner for mænden af kød i børns kost, men et dalit indta på ca. 90 er tidliere foreslået som en passende dali mænde (Biltoft-Jensen et al, 2005). Den relativt høje mænde kød er berundet i børns høje jernbehov, men kosten kan odt være sund, selvom den indeholder mindre kød. F.eks. kan kød til en vis rad erstattes af bælfruter o æ (Biltoft-Jensen et al, 2005). De landsdækkende kostundersøelser viser, at danske børn i alderen 4-6 år i ennemsnit spiser ca kød pr. da (Lyhne et al, 2005). Kød spises hovedsaeli til frokost o aftensmåltiderne, som i ennemsnit bidraer med henholdsvis ca. 25 o ca. 50 pr. da (ikke publicerede data fra den nationale kostundersøelse). Mellemmåltiderne bidraer med meet lidt kød (<5 pr. da) (Fat et al, 2007). Ved reistrerinerne i vuestuerne spiste børnene i ennemsnit ca. 1 kød pr. da ved mellemmåltiderne o ca. 10 kød pr. da ved frokosten jf. bila 2 tabel 3. Børnehavebørnene spiste i ennemsnit ca. 2 kød pr. da ved mellemmåltiderne o ca. 11 kød pr. da ved frokosten jf. bila 3 tabel 3. Det lave indta skyldes til dels, at institutionerne ofte valte at tilbyde kold mad, varm fisk o veetarret i løbet af de tre reistrerinsdae. På nær en enkelt institution, som ikke tilbyder kød, så tilbyder alle institutioner et varmt kødmåltid hver ue. De mindste indta fandtes naturlivis, når børnene blev tilbudt rød o veetarretter, mens det højeste indta fandtes ved varme kødmåltider som frikadeller, kødboller o sammenkote retter med en stor andel af kød. Et varmt kødmåltid bidro i ennemsnit med ca. 38 kød i vuestuerne o ca. 35 kød i børnehaverne. For enkelte varme kødmåltider nåede kødindtaet op over 50. Et koldt måltid bidro i ennemsnit med ca. 13 kødpålæ i vuestuerne o ca. 16 kødpålæ i børnehaverne jf bila 2 o 3 tabel 4. 21

24 I praksis tilbyder institutionerne en kombination af forskellie varme måltider o kolde måltider til frokost, hvilket er en od ide, fordi det øer variationen i maden, o personer, der spiser en varieret kost, har større sikkerhed for at få dækket behovene for vitaminer, mineraler o andre nærinsstoffer (Astrup et al, 2005). Det er do frivillit om institutionerne vil tilbyde varme eller kolde måltider, så derfor er det nødvendit at tae højde for dette ved fastsættelse af anbefalinen. Tabel 9 viser den anbefalede mænde af kød for frokost i henholdsvis vuestuer o børnehaver. For at ive større fleksibilitet ved kostplanlæninen foreslås en minimumsanbefalin for to uer frem for pr. ue eller pr. måltid. Hvis man ønsker en anbefalin pr. frokostmåltid, så svarer anbefalinen til et ennemsnitlit indta på henholdsvis ca. 15 pr. måltid i vuestuer o ca. 20 pr. måltid i børnehaver, o ennemsnittet skal så ses over to uer. Værdierne er fremkommet ud fra antaelser om dalie indta på ca. 50 for vuestuebørn o ca. 75 for børnehavebørn, o at frokosten skal bidrae med ca. 25% af totalindtaet. Tabel 9: Anbefalet mænde kød i frokostmåltider i dainstitutioner. Vuestue Børnehave Kød i frokostmåltider Mindst 130 pr. to uer svarende til ennemsnitli ca. 15 pr. måltid Mindst 180 pr. to uer svarende til ennemsnitli ca. 20 pr. måltid Medmindre institutionen væler at tilbyde veetarisk kost, bør institutionen som minimum tilbyde den anbefalede mænde. Med disse niveauer i frokostmåltider sikres en vis mænde kød, hvilket ør at kosten lettere indeholder de nødvendie nærinsstoffer. Det ennemsnitlie indhold af kød kan odt være højere, så læne frokosten lever op til de øvrie anbefaliner. Institutioner, der væler at tilbyde veetarisk kost, skal føle de samme retninslinjer med hensyn til indhold af nærinsstoffer, selvom de ikke tilbyder kød o fisk (Pedersen & Ovesen, 2009). Veanerkost o linende kan ikke anbefales til vuestuebørn, men det er som reel mulit at tilodese spæd- o småbørns behov ved en varieret lakto-ovo-veetarisk kost (Pedersen & Ovesen, 2009). Sammensætnin af en varieret veetarisk kost kræver ernærinsfali viden. Institutioner, der væler at tilbyde veetarisk kost, bør derfor få bistand til udarbejdelse af kostplanen af en person med en ernærinsfali viden svarende til eksempelvis klinisk diætist eller andre professionsbachelorer. Hyppihed Børn kan ikke spise så meet mad ad anen o for at øe sandsynliheden for, at børnene spiser den anbefalede mænde, bør kolde frokostmåltider i institutionen altid indeholde mindst en slas kødpålæ. Indtaet af kød er højere i varme kødmåltider, o hvis en institution væler at tilbyde tre eller flere varme måltider om uen, bør mindst et af uens varme måltider være et kødmåltid, mens institutioner, der væler at tilbyde varme måltider 1-2 ane om uen, bør tilbyde mindst et kødmåltid hver anden ue. Kvalitet Anbefalinen for kvalitet bør føle den enerelle anbefalin både i hjemmet o i institutionen. I institutionen bør kød- o pålæsprodukter derfor fortrinsvis være mare produkter med et fedtindhold på max 10 fedt pr Reistrerinerne i institutionerne, menumodelleriner o opskrifter viser, at hvis man skal sammensætte et balanceret måltid, som lever op til den anbefalede enerifordelin o det er realistisk, 22

25 at alderssvarende børn kan spise, så kan de vejledende mænder for portionsstørrelser vist i tabel 10 anvendes som rettesnor. Tabel 10: Vejledende portionsstørrelser for kød i frokostmåltider. Vuestue Børnehave Kødpålæ Kød i varme måltider Ca. 10 pr. ¼ skive rubrød Ca. 50 Ca. 15 pr. ½ skive rubrød Ca. 65 Portionsstørrelsen svarer til måltider, hvor kød tilbydes som frikadeller, ste o.lin. Portionsstørrelsen for kød i sammenkote retter, lasane o til supper kan være mindre. 23

26 Æ Til denne ruppe hører friske o pasteuriserede æ. Liesom æ i sammensatte retter som omelet, røræ o æesalat oså tilhører denne ruppe. Anbefalin for æ i vuestuer o børnehaver Hyppihed Der bør tilbydes æ som pålæ ca. 1 an om uen i kolde frokostmåltider, hvis kolde frokostmåltider tilbydes tre eller flere ane om uen. Æ bør indå i varme måltider, hvor det er nødvendit Barund for anbefalin Æ er ri på flere vitaminer o mineraler, men indeholder oså kolesterol, som for nole personer kan øe blodets kolesterolindhold o dermed øe risikoen for hjertekarsydomme (Biltoft-Jensen et al.,2005). Der findes ikke en eentli anbefalin for æ, men ca. 15 æ om daen o max tre til fire æ om uen er tidliere foreslået som en passende mænde i en varieret kost til børnehavebørn (Biltoft-Jensen et al, 2005). De landsdækkende kostundersøelser viser, at danske børn i alderen 4-6 år i ennemsnit spiser ca. 11 æ om daen jævnt fordelt ud på daens måltider (Lyhne et al, 2005; Fat et al, 2007). I fl. kostundersøelsen spises mere æ i weekenden end i hverdaen. Ved reistrerinerne i vuestuerne spiste børnene i ennemsnit ca. 3 til frokost o ca. 1 om eftermiddaen (jf. bila 2 tabel 3). Børnehavebørnene spiste i ennemsnit ca. 2 til frokost o mindre end 1 om eftermiddaen (jf. bila 3 tabel 3). Det lave indta skyldes, at æ er tilbudt ved ca. 1/3 af frokostmåltiderne i vuestuerne o ca. ¼ af frokostmåltiderne i børnehaverne (jf. bila 2 o 3 tabel 4). Et koldt frokostmåltid bidro med ca æ o et varmt frokostmåltid med ca. 5-7 æ, når det blev tilbudt (jf. bila 2 o 3 tabel 4). Mænde Æ bør tilbydes som en del af en varieret kost, men kan indå i måltiderne på mane forskellie måder, hvor det kan være svært at holde øje med præcis hvor meet æ, der tilbydes. Det vitiste er, at æ tilbydes, men ikke for ofte. På basis af dette vurderes, at det ikke er relevant o brubart at anbefale en minimumsmænde for æ i maden i dainstitutioner. I stedet foreslås en anbefalin for hyppihed o vejledende portionsstørrelse. Hyppihed Æ som pålæ bør tilbydes ca. 1 an om uen i kolde frokostmåltider, hvis kolde frokostmåltider tilbydes tre eller flere ane om uen, o indå hvor det er nødvendit i varme frokostmåltider. Reistrerinerne i institutionerne, menumodelleriner o opskrifter viser, at hvis man skal sammensætte et balanceret måltid, som lever op til den anbefalede enerifordelin o det er realistisk, at alderssvarende børn kan spise, så kan de vejledende mænder for portionsstørrelser vist i tabel 11 anvendes som rettesnor. Tabel 11: Vejledende portionsstørrelser for æ som pålæ i frokostmåltider. Vuestue Børnehave Æ som pålæ Ca. 10 pr. ¼ skive rubrød Ca. 15 pr. ½ skive rubrød 24

27 Ost Til denne ruppe hører skæreost, friskost, hytteost, dessertost o madlavninsost som fx revet ost o parmesanost. Ost i sammensatte retter fx pastasalat, lasane, pizza mv o som drys på kødsovs hører oså med til denne ruppe. Anbefalin for ost i vuestuer o børnehaver Hyppihed Der bør tilbydes ost som pålæ ca. 1 an om uen i kolde frokostmåltider, hvis kolde frokostmåltider tilbydes tre eller flere ane om uen. Anvendelsen af ost i varme måltider bør berænses. Kvalitet Der bør fortrinsvis tilbydes ost med et fedtindhold på max 17/100. Barund for anbefalin Ost bidraer med flere mikronærinsstoffer herunder calcium, fosfor o retinol, men bidraer oså med meet mættet fedt (Lyhne et al, 2005). Derfor bør man væle de mare ostetyper med max 17 fedt pr. 100 ost (Astrup et al, 2005; Biltoft-Jensen et al, 2005). Der findes ikke en anbefalin for en minimumsmænde af ost i børns kost, men ca. 10 ost om daen er tidliere foreslået som en passende mænde i en varieret kost (Biltoft-Jensen et al, 2005). De landsdækkende kostundersøelser viser, at danske børn i alderen 4-6 år i ennemsnit spiser ca. 16 ost om daen fordelt på alle daens måltider (Lyhne et al, 2005; Fat et al, 2007). Bru af eksempelvis fetaost o revet ost i madlavninen er stiende, hvilket er uheldit pa. det høje indhold af fedt o mættet fedt (Biltoft-Jensen et al, 2005). Ved reistrerinerne i vuestuerne spiste børnene i ennemsnit ca. 4 ost i løbet af daen i institutionen (jf. bila 2 tabel 3). Børnehavebørnene spiste i ennemsnit <1 ost i løbet af daen i institutionen (jf. bila 3 tabel 3). Det lave indta skyldes, at ost er tilbudt ved ca. 1/5 af frokostmåltiderne i vuestuerne o ved ca. 1/6 af frokostmåltiderne i børnehaverne (jf. bila 2 o 3 tabel 4). Et frokostmåltid bidro med ca. 2-4 ost, når det blev tilbudt (jf. bila 2 o 3 tabel 4). Ost bør tilbydes som en del af en varieret kost, men kan indå i måltiderne på mane forskellie måder. Det vitiste er, at ost tilbydes men ikke for ofte, samt at osten, der tilbydes, er maer. På basis af dette vurderes at det ikke er relevant o brubart at anbefale en minimumsmænde for ost i maden i dainstitutioner. I stedet foreslås en anbefalin for hyppihed, kvalitet o vejledende portionsstørrelse. Hyppihed Ost som pålæ bør tilbydes ca. 1 an om uen i kolde frokostmåltider, hvis kolde frokostmåltider tilbydes tre eller flere ane om uen, o anvendelsen bør berænses i varme måltider. Kvalitet Anbefalinen for kvalitet bør føle den enerelle anbefalin både i hjemmet o i institutionen. I institutionen bør ost derfor fortrinsvis være maer ost med et fedtindhold på max 17 fedt pr Reistrerinerne i institutionerne, menumodelleriner o opskrifter viser, at hvis man skal sammensætte et balanceret måltid, som lever op til den anbefalede enerifordelin, o det er realistisk, at alderssvarende børn kan spise, så kan fl. vejledende mænder for portionsstørrelser anvendes som rettesnor. 25

28 Tabel 12: Vejledende portionsstørrelser for ost som pålæ. Vuestue Børnehave Ost som pålæ Ca. 5 pr. ¼ skive rubrød Ca. 10 pr. ½ skive rubrød 26

29 Kartofler, ris o pasta Til denne ruppe hører kartofler almindelie o søde, kote o bate, ris (hvide, parboiled o brune), pasta (hvede o fuldkorns) samt bulur o cous cous. Kartofler i kartoffelsuppe o kartoffelmos, ris i risenrød o pasta i lasane tilhører oså denne ruppe. Anbefalin for kartofler, ris o pasta i vuestuer o børnehaver Hyppihed Hvis institutionen tilbyder varme frokost- o mellemmåltider, bør kartofler tilbydes frem for ris o pasta i mindst halvdelen af måltiderne. Kvalitet Kartofler bør fortrinsvis være kote eller bate. Ris, pasta, bulur o cous cous bør fortrinsvis være fuldkornstyper. Barund for anbefalin Fælles for kartofler, ris o pasta er et højt indhold af kulhydrat o et lavt indhold af fedt. Særli kartofler bidraer med kostfiber i kosten. Kartofler indeholder mane vitaminer o mineraler o er en viti kilde til bl.a. C-vitamin o kalium (Biltoft-Jensen et al, 2005; Astrup et al, 2005). Ris o pasta har ikke det samme indhold af vitaminer o mineraler, men væler man fuldkornstyperne, som brune ris o fuldkornspasta, så har de et højere indhold af vitaminer o mineraler end almindelie hvide ris o pasta (Mejborn et al, 2008). Sammen med fuldkornsbrød anbefales, at man spiser kartofler, ris eller pasta hver da, o på rund af kartoflernes højere indhold af vitaminer, mineraler o kostfiber foreslår man som vejledende hyppihed, at kartofler indtaes fire ane om uen o ris/pasta tre ane om uen (Astrup et al, 2005). For større børn o voksne anbefales i alt ca. 250 kartofler, ris o pasta om daen (Astrup et al, 2005), mens ca. 150 kartofler, ris o pasta pr. da har været foreslået for børn i børnehavealderen (Biltoft-Jensen et al, 2005). De landsdækkende kostundersøelser viser, at danske børn i alderen 4-6 år i ennemsnit spiser ca kartofler, ris o pasta om daen, hvoraf det meste spises til aftensmåltidet (Fat et al, 2007). Kartofler udør over halvdelen af indtaet, o ca. 1/3 af kartoflerne er kote eller bate. Ved reistrerinerne i vuestuerne spiste børnene i ennemsnit ca. 48 kartofler, ris o pasta i løbet af daen i institutionen (jf. bila 2 tabel 3). Børnehavebørnene spiste i ennemsnit ca. 51 kartofler, ris o pasta i løbet af daen i institutionen (jf. bila 3 tabel 3). Det meste blev spist til de varme frokostmåltider. Vuestuebørnene spiste i ennemsnit ca. 65 kartofler, ris o pasta, når det blev tilbudt til varme frokostmåltider, o børnehavebørnene spiste i ennemsnit ca. 82 kartofler, ris o pasta, når det blev tilbudt (jf. bila 2 o 3 tabel 4). Mænde Mænden af kartofler, ris o pasta afhæner af hvilken type frokostmåltider, som institutionen væler at tilbyde, o om der oså tilbydes brød til måltidet. Det er derfor ikke mulit at ive en præcis anbefalin for hvor mane kartofler, ris o pasta, som institutionen bør tilbyde i løbet af f.eks. en da eller en ue. I stedet foreslås en anbefalin for hyppihed o vejledende portionsstørrelser, således at fordelinen mellem kartofler, ris o pasta føler det enerelle kostråd. Hyppihed Hvis institutionen tilbyder varme frokost- o mellemmåltider, bør kartofler tilbydes frem for ris o pasta i mindst halvdelen af måltiderne. 27

30 Kvalitet Kartofler bør fortrinsvis være kote eller bate. Ris, pasta, bulur o cous cous bør fortrinsvis være fuldkornstyper. Reistrerinerne i institutionerne, menumodelleriner o opskrifter viser, at hvis man skal sammensætte et balanceret måltid, som lever op til den anbefalede enerifordelin, o det er realistisk, at alderssvarende børn kan spise, så kan de vejledende mænder for portionsstørrelser vist i tabel 13 anvendes som rettesnor. Tabel 13: Vejledende portionsstørrelser for kartofler, ris o pasta i varme frokostmåltider. Vuestue Børnehave Kartofler, ris o pasta i varme måltider Ca. 75 pr. måltid Ca. 100 pr. måltid 28

31 Brød o ryn Til denne ruppe hører brød som rubrød, fuldkornshvedebrød, franskbrød, sandwichbrød, pitabrød, o.lin. samt havreryn, cornflakes, mysli, ryn i rød o linende. Anbefalin for brød o ryn i frokostmåltider i vuestuer o børnehaver Hyppihed Tilbyd altid brød o/eller ryn, når der i et måltid ikke eller kun i lille mænde tilbydes kartofler, ris eller pasta Kvalitet Halvdelen af brød o ryn bør være fuldkornsprodukter o den resterende halvdel kan varieres mellem fuldkornsprodukter o lysere brød. Ved halvdelen af de kolde frokostmåltider bør der udelukkende tilbydes rubrød. Anvendelsen af knækbrød bør berænses. Der bør ikke tilbydes tvebakker, riskaer o skorper som en planlat del af måltiderne. Barund for anbefalin Brød o ryn bidraer i børns kost med kulhydrater, o især fuldkornsprodukter som rubrød bidraer med kostfiber, B-vitaminer o en række mineraler (Mejborn et al, 2008). Brød o ryn er desuden fedtfattie. Generelt anbefales fortrinsvis fuldkornsprodukter, hvilket i praksis kan betyde, at halvdelen af den indtane mænde brød o ryn udøres af rubrød o havreryn, o den resterende halvdel varieres mellem fuldkornsprodukter o lysere brød (Astrup et al, 2005; Mejborn et al, 2008). For større børn o voksne anbefales i alt ca. 250 brød o ryn pr. da (Astrup et al, 2005), mens ca. 150 brød o ryn pr. da har været foreslået for børn i børnehavealderen (Biltoft-Jensen et al, 2005). De landsdækkende kostundersøelser viser, at danske børn i alderen 4-6 år i ennemsnit spiser ca. 130 brød om daen hvoraf det meste spises til frokost o mellemmåltiderne(fat et al, 2007). Ca. ¼ af det spiste brød er rubrød. Børn i alderen 4-6-år spiser hovedsaeli ryn o morenmadscerealier til morenmåltidet, i mindre rad til mellemmåltider o stort set ikke til frokosten (Fat et al., 2007). Godt 1/3 af de spiste morenmadscerealier o ryn er cornflakes, uldkorn o.lin. med et højt sukkerindhold o et lavt kostfiber- o fuldkornsindhold (Fat et al, 2007). Knap 1/3 er havreryn, o knap 1/3 er mysli o rød. Ved reistrerinerne i vuestuerne spiste børnene i ennemsnit ca. 45 brød i løbet af daen i institutionen (jf. bila 2 tabel 3). Børnehavebørnene spiste i ennemsnit ca. 84 brød i løbet af daen i institutionen (jf. bila 3 tabel 3). Der blev spist noenlunde lie meet brød til frokost som til mellemmåltiderne. Brød blev altid tilbudt til de kolde måltider, o i vuestuerne spiste børnene i ennemsnit ca. 23 brød til de kolde måltider, mens børnehavebørnene i ennemsnit spiste ca. 55 brød (jf. bila 2 o 3 tabel 4). Ved odt halvdelen af de kolde måltider blev oså tilbudt kartofler, ris eller pasta som kulhydratkilde. Brød blev tilbudt ved ca. 1/3 af vuestuernes varme frokostmåltider o knap halvdelen af børnehavernes varme frokostmåltider. Vuestuebørnene spiste i ennemsnit ca. 25 brød, når det blev tilbudt til varme frokostmåltider, o børnehavebørnene spiste i ennemsnit ca. 41 brød, når det blev tilbudt ved varme måltider (jf. bila 2 o 3 tabel 4). Ved de kolde måltider blev fortrinsvis tilbudt rubrød o ved de varme måltider hvedebrød. Kolde frokostmåltider med rubrød, supper med hvedebrød o hvedebrød til eftermiddasmåltiderne bidro til det største brødindta. 29

32 Mænde Mænden af brød o ryn, som barnet bør tilbydes i institutionen, afhæner af hvilken type måltid, som tilbydes. Det er derfor ikke mulit at ive en præcis anbefalin for hvor meet brød o ryn, som institutionen bør tilbyde i løbet af f.eks. en da eller en ue. I stedet udformes en anbefalin for hyppihed, kvalitet o kun vejledende portionsstørrelser. Hyppihed Tilbyd altid brød o/eller ryn når der i et måltid ikke eller kun i lille mænde tilbydes kartofler, ris eller pasta. Kvalitet Brød o ryn, som tilbydes i dainstitutioner, bør føle det enerelle kostråd, hvor ca. halvdelen af brødet er fuldkornsbrød som rubrød o den resterende halvdel varieres mellem fuldkornsprodukter o lysere brød. Børn spiser især rubrød i de kolde frokostmåltider, hvilket er en od tradition, som er viti at holde fast i. Da børn ofte væler hvedebrødet frem for rubrødet, hvis det er til stede, bør der udelukkende tilbydes rubrød ved halvdelen af de kolde frokostmåltider. Nole institutioner anvender knækbrød, skorper, tvebakker o riskaer, som erstatnin for rubrød o hvedebrød i mellemmåltiderne. Disse produkter indeholder do meet lidt eneri o nærinsstoffer i forhold til en portionsstørrelse. Særlit for de mindste vuestuebørn kan det tae lan tid at spise samme mænde eneri, som en tilsvarende portion rubrød o hvedebrød indeholder. Derfor bør anvendelsen af knækbrød berænses, o skorper, tvebakker o riskaer bør ikke tilbydes som en planlat del af måltiderne. Reistrerinerne i institutionerne, menumodelleriner o opskrifter viser, at hvis man skal sammensætte et balanceret måltid, som lever op til den anbefalede enerifordelin, o det er realistisk, at alderssvarende børn kan spise, så kan de vejledende mænder for portionsstørrelser vist i tabel 14 anvendes som rettesnor. Tabel 14: Vejledende portionsstørrelser for brød i frokostmåltider i vuestuer o børnehaver. Vuestue Børnehave der tilbyder formiddasmåltid Børnehave der ikke tilbyder formiddasmåltid Brød i kolde måltider Ca. 45 pr. måltid svarende til ca. 1 skive Ca. 70 pr. måltid svarende til ca. 1½ skive Ca. 85 pr. måltid svarende til ca. 1½-2 skiver 30

33 Mælk o mælkeprodukter i madlavnin Denne ruppe omhandler modermælkserstatnin, mælk o syrnede mælkeprodukter, som anvendes i madlavnin o banin. Drikkemælk er beskrevet i afsnittet vedr. drikkevarer. Anbefalin for mælk o mælkeprodukter i madlavnin i vuestuer o børnehaver Kvalitet Vuestuer (under 9 mdr) Der bør primært tilbydes modermælkserstatnin. Lidt mælk af sødmælkstypen kan anvendes i madlavninen. Vuestuer (ca mdr) Når syrnede mælkeprodukter er hovedbestanddel i et måltid, bør tilbydes produkter af sødmælkstypen med ca. 3,5 fedt/100 o uden tilsat sukker. Til dressiner o i madlavnin bør anvendes mælk o syrnede mælkeprodukter med max 10 fedt/100. Vuestuer (ca mdr) o børnehaver (ca. 3-6 år) Når syrnede mælkeprodukter er hovedbestanddel i et måltid, bør tilbydes produkter med max 1,5 fedt/100 o uden tilsat sukker. Til dressiner o i madlavnin bør anvendes mælk o syrnede mælkeprodukter med max 10 fedt/100. Hvis alle opskrifter nærinsberenes, kan undtaes for anbefalinen vedr. dressiner o madlavnin. Barund for anbefalin Mælk o mælkeprodukter bidraer i børns kost med en lan række vitaminer o mineraler herunder især calcium (Lyhne et al, 2005). Derudover bidraer mælk o mælkeprodukter med eneri, protein, fedt o mættet fedt (Lyhne et al, 2005). Et højt indhold af fedt i kosten øer risikoen for at udvikle overvæt o fedme, hvilket sammen med et højt indhold af mættet fedt øer risikoen for type 2- diabetes o hjerte-kar-sydom (Astrup et al, 2005). Børn mellem 6 o 9 mdr. anbefales primært at få modermælk eller modermælkserstatnin som mælkekilde (Sundhedsstyrelsen, 2006). Do kan børnene i denne aldersruppe beynde at få smasprøver af sødmælk o surmælksprodukter af sødmælk. Først fra 9 mdr. kan sødmælk o surmælksprodukter af sødmælkstypen radvis ives i større mænder o blive hovedparten af barnets mælk. For børn under 1 år bør institutionen derfor koordinere med forældrene om mælketypen, således at barnet radvis får stiende mænder af sødmælk o efterhånden mindre mænder modermælk eller modermælkserstatnin. Mælkeprodukter med et højt indhold af protein såsom ymer, ylette o kvark frarådes børn under 1 år (Sundhedsstyrelsen, 2006). Ved 9- måneders-alderen bør den samlede mælkemænde ikke overstie ¾ l om daen o frem mod 1-års alderen nedsættes den samlede mælkemænde til ca. ½ l om daen. Det er ikke nødvendit at komme op på hele mænden, men kosten lever nemmere op til de anbefalede indhold af vitaminer o mineraler, hvis den indeholder minimum 350 ml mælk eller mælkeprodukter om daen (Sundhedstyrelsen, 2006; Ravnbøl & Trolle, 2009). Børn fra ca. 1-3 år anbefales mælk o mælkeprodukter med ca. 1,5 fedt pr. 100, o der taes udanspunkt i at ca. 3,5dl mælk o mælkeprodukter pr. da anses for en passende mænde (Sundhedsstyrelsen, 2006; Ernærinsrådet, 2002). Til voksne o børn fra ca. 3 år anbefales enerelt mare mejeriprodukter, o ca. ½ l mælk o mælkeprodukter pr. da anses for en passende mænde fra 3-årsalderen (Astrup et al, 2005). 31

34 Mare mejeriprodukter er tidliere defineret som mælk med max 0,5 fedt pr. 100 o som syrnede mælkeprodukter med max 1,5 fedt pr. 100 (Biltoft-Jensen et al, 2005). Sojadrik, havredrik o risdrik kan ikke erstatte komælk, fordi de har et lavere indhold af protein, vitaminer o mineraler ( Sojadrik indeholder desuden stoffer med østroenlinende virknin, o risdrik indeholder små mænder af det iftie stof arsen ( Den landsdækkende kostundersøelse viste, at børn i alderen 4-6 år i ennemsnit drak eller spiste ca. 4dl mælk o mælkeprodukter om daen (Fat et al, 2007). Ca. 1/5 af dette er mælk o mælkeprodukter anvendt i madlavnin. Ved reistrerinerne i vuestuerne o børnehaverne spiste børnene i ennemsnit ca. 0,2dl mælk o mælkeprodukter via maden jf. bila 2 o 3 tabel 3. Der var stor variation i indtaet afhæni af den tilbudte ret. Mane måltider indeholdt intet eller meet lidt mælk eller mælkeprodukt, mens nole enkelte måltider, så som rød o koldskål, havde et stort indhold af mælk. Enkelte supper bidro oså væsentlit til indtaet af mælk. Blandt deltaerne i afprøvninen var et stort ønske om at kunne anvende syrnede mælkeprodukter med op til 10 fedt pr. 100, o reistrerinerne viste, at der er plads til lidt federe mælkeprodukter i madlavninen af o til. Mænden af mælk o mælkeprodukter i madlavnin, som bør anvendes, afhæner af hvilken type måltider, som tilbydes. Det er derfor ikke mulit at ive en præcis anbefalin for hvor ofte o hvor meet mælkeprodukt i madlavnin, som institutionen bør tilbyde i løbet af et måltid, en da eller en ue. Det største ernærinsmæssie problem mht. til mælk o mælkeprodukter er deres bidra til fedt o mættet fedt i kosten, så derfor fokuseres i stedet for på kvaliteten af de anvendte mælkeprodukter. Kvalitet Når syrnede mælkeprodukter er hovedbestanddel i et måltid, bør udelukkende anvendes syrnede mælkeprodukter med max 1,5 fedt/100 o uden tilsat sukker. Hvis børn i alderen 9-12 mdr. tilbydes syrnede mælkeprodukter bør det være af sødmælkstypen med ca. 3,5 fedt/100 o uden tilsat sukker. Til dressiner o i madlavnin bør udelukkende anvendes mælk o syrnede mælkeprodukter med max 10 fedt/100. Børn under 9 mdr. bør primært tilbydes modermælkserstatnin, primært for at undå et højt proteinindhold i kosten. Lidt mælk eller mælkeprodukt af sødmælkstypen kan do indå i madlavninen. Kostens indhold af fedt o mættet fedt kan styres via nærinsberenin, o hvis f.eks. en ekstern leverandør nærinsberener alle opskrifter o dermed kan dokumentere, at de lever op til anbefalinerne for enerifordelin, kan undtaes anbefalinen vedr. mælkeprodukter i madlavnin. 32

35 Fedtstoffer Fedtstofferne omfatter smør, plantemararine, minarine, planteolier, mayonnaise o remoulade. Anbefalin for anvendelse af fedtstoffer i vuestuer o børnehaver Hyppihed Lidt fedtstof bør som udanspunkt indå i alle måltider enten som en del af retten eller på brød. Kvalitet I madlavnin o banin: Der bør anvendes planteolier, bløde plantemarariner o minariner. På brød: Der bør anvendes bløde plantemarariner, minariner, planteolier, mayonnaise o remoulade til frokost. Smør bør max anvendes til et måltid (moren eller mellem) om daen. Hvis alle opskrifter nærinsberenes, kan undtaes for anbefalinen vedr. madlavnin. Mænde Fedtstoffer bør anvendes i berænsede mænder. Barund for anbefalin Fedtstoffer bidraer i børns kost med eneri, fedt, vitamin E o til dels oså vitamin A o D (Astrup et al, 2005). Et højt indhold af fedt i kosten øer risikoen for at udvikle overvæt o fedme, hvilket sammen med et højt indhold af mættet fedt øer risikoen for type 2-diabetes o hjerte-kar-sydom (Astrup et al, 2005). Voksne o børn fra 2-års alderen anbefales derfor at berænse fedtets andel af enerien til ca. 30E% (NNR, 2004), mens børn under 2 år anbefales at berænse fedtets andel af enerien til ca E% (NNR, 2004). Desuden bør enerien fra mættet fedt o transfedt berænses til max. 10E% for alle aldersrupper(nnr, 2004). Dette indebærer i praksis, at der bør anvendes planteolier o bløde plantemarariner/minariner i den dalie madlavnin, o at der bør spares på den totale mænde fedtstof (Biltoft-Jensen et al, 2005). Ca. 13 fedtstoffer har været foreslået som en passende mænde fedtstoffer i børnehavebørns kost, så læne der oså fortrinsvis anvendes mare mejeriprodukter o maer kødpålæ (Biltoft-Jensen et al, 2005). Der skal altid tilsættes en teskefuld fedtstof til rød til børn under 1 år (Sundhedsstyrelsen, 2006). De landsdækkende kostundersøelser viser, at den ennemsnitlie fedteneriprocent i 4-5-åries kost er ca. 34E%, o at den ennemsnitlie mættede fedteneriprocent er ca. 16E% (Lyhne et al, 2005). Den største kilde til mættede fedtsyrer er fede mejeriprodukter herunder smør. Kostundersøelserne viser desuden, at danske børn i alderen 4-5 år i ennemsnit spiser odt 30 fedtstoffer om daen (Lyhne et al, 2005). Frokost o aftensmad bidraer hver især med ca. 1/3 af fedtstofindtaet, mens den sidste tredjedel er jævnt fordelt ud over morenmad o mellemmåltider (ikke publicerede data fra den nationale kostundersøelse). Ved reistrerinerne i vuestuerne spiste børnene i ennemsnit ca. 6 fedtstof pr. institutionsda jævnt fordelt over frokost o alle mellemmåltider (jf. bila 2 tabel 3). Børnehavebørnene spiste i ennemsnit ca. 7 fedtstof pr. institutionsda jævnt fordelt på frokost o eftermiddasmåltidet (jf. bila 3 tabel 3). Vuestuebørnene spiste i ennemsnit ca. 4 fedtstof, når det blev tilbudt i kolde frokostmåltider o ca. 2 fedtstof, når det blev tilbudt i varme frokostmåltider jf. bila 2 tabel 4. Børnehavebørnene spiste i ennemsnit ca. 8 fedtstof, når det blev tilbudt i kolde frokostmåltider o ca. 2 fedtstof, når det blev tilbudt i de varme frokostmåltider jf. bila 3 tabel 4. Den høje mænde fedt i 33

36 børnehavebørnenes frokostmåltider kan mulivis forklares med, at børnene i flere af børnehaverne selv fik lov til at smøre fedtstof på brødet. Det høje fedtstofindta har do ikke resulteret i et højt eneribidra fra fedt jf. bila 3 tabel 2, formentli fordi børnehaverne i forbindelse med afprøvnin af anbefalinerne havde fokus på bru af minarine o fedtfattit pålæ. Vuestuerne delto ikke i afprøvninen o har oftere anvendt smør, hvilket kan ses på det relativt høje eneribidra fra mættet fedt i kolde frokostmåltider o eftermiddasmåltiderne (jf. bila 2 tabel 1 o 2). Mænden af fedtstof, som bør anvendes, afhæner af hvilken type måltider, o hvilke andre fedtkilder som måltiderne indeholder. Det er derfor ikke mulit at ive en præcis anbefalin for hvor meet eller hvor lidt fedtstof, som institutionen bør tilbyde i løbet af et måltid, en da eller en ue. I stedet foreslås en enerel anbefalin om at berænse bruen af fedtstof o vejledende portionsstørrelser. Reistrerinerne i institutionerne viste desuden, at det er nødvendit at sætte fokus på hvilken type fedtstoffer, som bør anvendes. Mænde Mænden af fedtstof bør berænses. Der er plads til mere fedtstof, hvis man anvender minarine, maer kød/fisk, maert pålæ o mare mejeriprodukter, mens der er plads til mindre fedtstof, hvis man anvender plantemararine, mayonnaise, fed fisk/kød, en fed leverpostej o fede mejeriprodukter. Hyppihed Som udanspunkt bør et varieret o mættende måltid til frokost o eftermidda indeholde lidt fedtstof enten som en del af retten eller på brød. Kvalitet Der bør anvendes planteolier, bløde plantemarariner o minariner i madlavnin o banin. Der bør anvendes bløde plantemarariner, minariner, planteolier, mayonnaise o remoulade på brød til frokost. På rund af det høje indhold af mættet fedt, bør smør max anvendes i et måltid (moren eller mellem) om daen. Kostens indhold af fedt o mættet fedt kan styres via nærinsberenin, o hvis f.eks. en ekstern leverandør nærinsberener alle opskrifter, o dermed kan dokumentere, at de lever op til anbefalinerne for enerifordelin, kan undtaes anbefalinen vedr. fedtstof i madlavnin. Reistrerinerne i institutionerne, menumodelleriner o opskrifter viser, at forudsat at man lever op til anbefalinerne for kød, ost o mælkeprodukter, så kan de vejledende mænder for portionsstørrelser, som er vist i tabel 15, anvendes som rettesnor. Tabel 15: Vejledende portionsstørrelser for fedtstof i frokostmåltider. Vuestue Børnehave Fedtstof i kolde måltider Fedtstof i varme måltider Ca. 2-3 pr. 1 skive brød Ca. 4 pr. måltid Ca. 2-4 pr. 2 skiver brød Ca. 5 pr. måltid Den vejledende portionsstørrelse afhæner af typen af fedtstof o de øvrie fedtkilder i måltidet. I varme måltider skal mænden af fedtstof eksempelvis reduceres, hvis der i måltidet anvendes fødevarer med et højt indhold af fedt, som fed fisk/kød eller ræsk yohurt. I kolde måltider er der plads til mere fedtstof, hvis man anvender minarine o maert pålæ, mens der er plads til mindre fedtstof, 34

37 hvis man anvender plantemararine, mayonnaise o en fed leverpostej. Der er derfor ivet et interval for den vejledende portionsstørrelse for kolde måltider. 35

38 Søde o fede saer Til denne ruppe hører slik, chokolade, is, kiks, kaer o søde dessertlinende retter som f.eks. æbleskiver, pandekaer o koldskål. Anbefalin for søde o fede saer i vuestuer o børnehaver Hyppihed Der bør ikke tilbydes slik, chips, chokolade, is, kiks o kaer som en del af hverdaens måltider. Dessertlinende retter (frutrød, koldskål o.lin.) bør max tilbydes en an hver anden ue. Kvalitet Der bør ikke anvendes kunstie sødestoffer. Mænde Anvendelsen af sukker, honnin o marmelade bør berænses til et minimum. Sukker o honnin bør udelukkende anvendes som krydderi i den øvrie madlavnin o banin. Barund for anbefalin Slik, chokolade, is, kaer o.lin. er tidliere defineret som tilhørende ruppen af tomme kalorier, der ikke bidraer positivt til kostens indhold af nærinsstoffer (Biltoft-Jensen et al, 2005). Disse produkter bidraer derimod med eneri, fedt o tilsat sukker, o ved et stort indta er der risiko for fejlernærin o udviklin af overvæt (Astrup et al, 2005). Voksne o børn fra 2-års alderen anbefales derfor at berænse eneriindtaet fra bl.a. tilsat sukker til max 10% af eneriindtaet (NNR, 2004; Astrup et al, 2005). Bereniner har vist, at der er plads til at anvende sukker som krydderi i madlavninen, samt små mænder søde saer i børnehavebørns kost, svarende til max 2100kJ pr. ue forudsat den øvrie kost lever op til kostrådene o NNR 2004 (Biltoft-Jensen et al, 2005; Fat et al, 2008). Det svarer til ca. 3dl. saftevand o 100 kae på en ue. Men kosten lever sjældent op til anbefalinerne, o derfor er pladsen til søde saer reelt endnu mindre. Der findes ikke tilsvarende bereniner for vuestuebørn, men pladsen til tomme kalorier afhæner af eneribehovet, o da vuestuebørn har et endnu mindre eneribehov, har de mindre plads til tomme kalorier end børnehavebørn. Børn i alderen 4-6 år spiser for meet sukker, idet eneriindtaet fra tilsat sukker er ca E% (Lyhne et al. 2005;Fat et al, 2008), o en af de største kilder til sukker i børns kost er netop slik, chokolade o kaer. Børn spiser flest søde saer freda, lørda o sønda, men har desuden et jævnt indta på de øvrie uedae (Fat et al, 2008). Ved reistrerinerne i vuestuerne o børnehaverne var eneribidraet fra tilsat sukker 1-2E% jf. bila 2 o 3 tabel 1. Det lave indta skyldes, at der udelukkende er reistreret på hverdasmåltider o ikke for særlie lejliheder som f.eks. fødselsdae. Eneribidraet fra sukker er højest i eftermiddasmåltiderne, o når institutionerne tilbyder dessertlinende retter som f.eks. koldskål o frutrød, når eneribidraet fra tilsat sukker op på 16-17E% i det enkelte måltid. Mænde Anvendelsen af sukker, honnin o marmelade i hverdaens måltider bør berænses til et minimum, o sukker o honnin bør udelukkende anvendes som krydderi i madlavnin o banin. Hyppihed Hvis børn skal have mulihed for at nyde slik, chokolade, is o.lin udenfor institutionen, bør disse produkter ikke tilbydes som en del af hverdaens måltider i vuestuer o børnehaver. 36

39 Dessertlinende retter som f.eks. koldskål o frutrød bidraer med meet tilsat sukker, o derfor bør de max tilbydes en an hver anden ue. Kvalitet Kunstie sødestoffer kan være med til at vænne børn til den søde sma (Biltoft-Jensen et al, 2005). Derfor bør institutionen ikke tilbyde produkter, der indeholder kunstie sødestoffer. 37

40 Drikkevarer Til denne ruppe hører drikkevand, drikkemælk, kakao, juice, saft o sodavand. Anbefalin for drikkevarer i vuestuer o børnehaver Hyppihed Koldt drikkevand bør tilbydes ved alle måltider. Drikkemælk bør tilbydes ved mindst 1 frokost- o/eller mellemmåltid om daen. Der bør ikke tilbydes kakao, juice, saft o sodavand som en del af hverdaens måltider. Koldt drikkevand bør oså være let tilænelit mellem måltiderne. Kvalitet Vuestuer (under 9 mdr.) Der bør tilbydes modermælkserstatnin. Vuestuer (ca mdr.) Der bør tilbydes modermælkserstatnin eller mælk med ca. 3,5 fedt/100 o uden tilsat sukker. Vuestuer (ca mdr.) Der bør tilbydes drikkemælk med ca. 1,5 fedt/100 o uden tilsat sukker. Børnehaver (ca. 3-6 år) Der bør tilbydes drikkemælk med max 0,7 fedt/100 o uden tilsat sukker. Mænde Vuestuer (ca mdr.): Drikkemælk: Der bør tilbydes ca. 1,25dl (1-2 las) pr. da. Børnehaver (ca. 3-6 år): Drikkemælk: Der bør tilbydes ca. 1,5dl (1-2 las) pr. da. Børns behov for væske varierer o afhæner bl.a. af størrelse, køn, fysisk aktivitetsniveau o klimatiske forhold (Astrup et al, 2005). For lidt væske kan resultere i hovedpine, træthed o svimmelhed, o børn anbefales at drikke 1 1½ l væske i dønet (NNR, 2004; Astrup et al, 2005). Væske bør derfor tilbydes ved alle måltider o være nemt tilænelit mellem måltiderne. På varme sommerdae o ved stor fysisk aktivitet kan det være nødvendit at tilbyde børn ekstra væske, da særli de mindste børn kan have bru for at blive mindet om at drikke. Vand Barund for anbefalin Vand slukker tørsten odt, indeholder ikke sukker o fedt, men bidraer med kalcium, jod o manesium (Astrup et al., 2005). Hyppihed Vand bør tilbydes ved alle daens måltider i institutionen samt være nemt tilænelit mellem måltiderne. Drikkemælk Barund for anbefalin Mælk o mælkeprodukter bidraer i børns kost med en lan række vitaminer o mineraler herunder især calcium (Lyhne et al, 2005). Derudover bidraer mælk o mælkeprodukter med eneri, protein, fedt o mættet fedt (Lyhne et al, 2005). Et højt indhold af fedt i kosten øer risikoen for at udvikle overvæt o fedme, hvilket sammen med et højt indhold af mættet fedt øer risikoen for type 2- diabetes o hjerte-kar-sydom (Astrup et al, 2005). Børn mellem 6 o 9 mdr. anbefales primært at få modermælk eller modermælkserstatnin som mælkekilde (Sundhedsstyrelsen, 2006). Do kan børnene i denne aldersruppe beynde at få smasprøver af sødmælk o surmælksprodukter af sødmælk. Først fra 9 mdr. kan sødmælk o surmælksprodukter af sødmælkstypen radvis ives i større mænder o blive hovedparten af barnets 38

41 mælk. For børn under 1 år bør institutionen derfor koordinere med forældrene om mælketypen, således at barnet radvis får stiende mænder af sødmælk o efterhånden mindre mænder modermælk eller modermælkserstatnin. Mælkeprodukter med et højt indhold af protein såsom ymer, ylette o kvark frarådes børn under 1 år (Sundhedsstyrelsen, 2006). Ved 9- måneders-alderen bør den samlede mælkemænde ikke overstie ¾ l om daen o frem mod 1-års alderen nedsættes den samlede mælkemænde til ca. ½ l om daen. Det er ikke nødvendit at komme op på hele mænden, men kosten lever nemmere op til de anbefalede indhold af vitaminer o mineraler, hvis den indeholder minimum 350 ml mælk eller mælkeprodukter om daen (Sundhedstyrelsen, 2006; Ravnbøl & Trolle, 2009). Børn fra ca mdr. anbefales mælk o mælkeprodukter med ca. 1,5 fedt pr. 100, o der taes udanspunkt i at ca. 3,5dl mælk o mælkeprodukter pr. da anses for en passende mænde (Sundhedsstyrelsen, 2006; Ernærinsrådet, 2002). Til voksne o børn fra ca. 3 år anbefales enerelt mare mejeriprodukter, o ca. ½ l mælk o mælkeprodukter pr. da anses for en passende mænde fra 3-årsalderen (Astrup et al, 2005). Mare mejeriprodukter er tidliere defineret som mælk med max 0,5 fedt pr. 100 o som syrnede mælkeprodukter med max 1,5 fedt pr. 100 (Biltoft-Jensen et al, 2005). Sojadrik, havredrik o risdrik kan ikke erstatte komælk, fordi de har et lavere indhold af protein, vitaminer o mineraler ( Sojadrik indeholder desuden stoffer med østroenlinende virknin, o risdrik indeholder små mænder af det iftie stof arsen ( Den landsdækkende kostundersøelse viste, at børn i alderen 4-6 år i ennemsnit drak eller spiste ca. 4dl mælkeprodukter om daen (Fat et al, 2007). Lant det meste af mælken var drikkemælk, hvoraf ca. 1/3 blev drukket til moren, ca. 1/3 til frokost, ca. 1/6 til aftensmaden o ca. 1/5 af drikkemælken blev drukket ved daens mellemmåltider. En undersøelse fra 2004 blandt 510 børnehaver fandt, at næsten alle børnehaver tilbød mælk til morenmad, ¾ tilbød mælk til frokost o 1/5 tilbød mælk til eftermiddasmåltidet (Andersen et al, 2004). Der findes ikke en tilsvarende undersøelse for måltiderne i vuestuer, men en noet ældre undersøelse fandt, at mælk blev tilbudt dalit i stort set alle vuestuer (Mejeriernes Ernærinscenter, 1997). Ved kostreistrerinerne i børnehaverne tilbød syv ud af de otte deltaende institutioner inden afprøvninen drikkemælk hver da enten til frokost eller eftermiddasmåltidet. Drikkemælken blev oftest tilbudt ved eftermiddasmåltidet. Se bila 3 tabel 3. Børnene drak i ennemsnit ca. 0,9dl mælk i institutionen, men der var både stor variation fra da til da o fra institution til institution. Derudover spiste børnene i ennemsnit ca. 0,2dl mælkeprodukter via maden. I vuestuerne blev der tilbudt drikkemælk i seks ud af de syv institutioner. Drikkemælken blev oftest tilbudt til eftermiddasmåltidet, o børnene drak i ennemsnit ca. 0,8dl mælk i institutionen jf. bila 2 tabel 3. I alle vuestuerne blev der serveret letmælk. Vuestuebørnene spiste ca. 0,2dl mælkeprodukt via maden. På barund af dette vurderes at 70-80% af daens mælkeprodukter skal indtaes som drikkemælk. Det svarer til ca. 2,8dl pr. da for vuestuebørn (ca mdr.) o ca. 3,5dl pr. da for børnehavebørn. For at mælkeprodukterne ikke skal tae plads op for et helt måltid, bør mælkeprodukter tilbydes i små portioner jævnt fordelt over daen. Derfor bør drikkemælk tilbydes både hjemme o i institutionen. 39

42 Mænde Som beskrevet i kap. 5, så har lant de fleste børn, der år i institution behov for at få dækket mindst 45% af daens eneribehov i institutionen. For at vuestuebørn (ca mdr.) kan nå at indtae ca. 2,8dl drikkemælk i løbet af en da, bør institutioner derfor tilbyde ca. 1,25dl drikkemælk i alt pr. barn om daen. For at børnehavebørn kan nå at indtae ca. 3,5dl drikkemælk på en da, bør institutioner tilbyde børnehavebørn ca. 1,5dl drikkemælk pr. da. Hyppihed For at nå op på den anbefalede mænde bør mælk tilbydes til mindst et frokost- eller mellemmåltid om daen i institutionen. Kvalitet Anbefalinen for kvaliteten af drikkemælk i institutionen bør føle den enerelle anbefalin for mælk til børn. Børn under 9 måneder bør derfor tilbydes modermælkserstatnin i institutionen, o børn mellem 9 o 12 måneder bør tilbydes modermælkserstatnin eller sødmælk som drikkemælk. Børn mellem ca. 12 o 36 mdr. bør tilbydes letmælk (ca. 1,5 fedt/100), o børn fra ca. 3 år bør tilbydes mare mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- o kærnemælk (max 0,7 fedt/100) i institutionen. Søde drikkevarer Barund for anbefalin Det anbefales at max 10% af enerien bør komme fra tilsat sukker (NNR, 2004). Sukker tilfører kroppen eneri, men inen essentielle nærinsstoffer, så hvis børn spiser for mane sukkerrie fødevarer kan det være vanskeliere at sikre kroppen essentielle nærinsstoffer. Samtidi vil der være en øet risiko for udviklin af overvæt o fedme (Biltoft-Jensen & Matthiessen, 2009). Børns plads til søde drikkevarer er derfor berænset, o bereniner har vist, at et 3-6-årit barn kan drikke max 3dl sodavand eller saft om uen, hvis der oså skal være plads til lidt kae, is o slik (Biltoft-Jensen & Matthiessen, 2009). O det er endda under forudsætnin af, at den øvrie mad er sundt sammensat o overholder anbefalinerne. Børn i vuestuealderen har endnu mindre plads til søde drikkevarer. Børn i alderen 4-6 år spiser for meet sukker, idet eneriindtaet fra tilsat sukker er ca E% (Lyhne et al. 2005;Fat et al, 2008). En af de største kilder til sukker i børns kost er søde drikkevarer, o børn i alderen 4-6 år indtaer i ennemsnit 1,4dl sodavand o saftevand om daen svarende til ca. 1 l om uen (Biltoft-Jensen & Matthiessen, 2009). Sodavand drikkes oftest til mellemmåltiderne i weekenden, mens saftevand drikkes ennem hele uen (Fat et al, 2008). Hyppihed Hvis børn skal have mulihed for at drikke søde drikkevarer udenfor institutionen, bør søde drikkevarer ikke tilbydes som en del af hverdaens måltider i dainstitutionerne. Kakaomælk o juice kan være alternativer til sodavand o saftevand. Da kakaomælk o juice oså indeholder meet sukker i forhold til vand o mælk, bør tilbuddet om kakaomælk o juice i dainstitutioner lieledes berænses til særlie lejliheder som fødselsdae o fester eller helt undlades 40

43 7. Referencer Andersen J, Gundelach S & Rasmussen K. (2004) Børnehavernes måltider. En undersøelse af kostordniner, sundhed o spisevaner i børnehaver. Udviklinsforum, Århus. Andersen JK, Büchert A, Koch B, Ladefoed O, Leth T, Licht D et al. (2003) Helhedssyn på fisk o fiskevarer. Fødevaredirektoratet, Søbor. Astrup A, Andersen NL, Stender S & Trolle E. (2005). Kostrådene Danmarks Fødevareforsknin & Ernærinsrådet, Søbor. Biltoft-Jensen A, Yil KH, Christensen LM, Christensen SM o Christensen T. (2005) Forsla til retninslinjer for sund kost i skoler o institutioner. Danmarks Fødevareforsknin, Søbor. Biltoft-Jensen A & Matthiessen J. Maks. ½ liter sodavand o saft om uen. DTU Fødevareinstituttet, Søbor, februar Christensen LM. (2009) Statusundersøelse om madordniner o mad- o bevæelsespolitikker i datilbud o på skoler DTU Fødevareinstituttet, Søbor. Danmarks Statistik, PAS11 Indskrevne i dainstitution efter område, foranstaltnin, ejerforhold o alder januar Danmarks Statistik, BEF607 Middelfolketal (Folketal 1. juli) efter område, køn, alder o tid januar Ernærinsrådet. Børn, fedt o hjerte-kar-sydomme. Publikation nr. 25, Fat S, Christensen T, Groth MV, Biltoft-Jensen A, Matthiessen J & Trolle E. (2007) Børn o unes måltidsvaner DTU Fødevareinstituttet, Søbor. Fat S, Biltoft-Jensen A, Matthiessen J, Groth MV, Christensen T & Trolle E. Danskernes kostvaner Status o udviklin med fokus på frut o rønt samt sukker. (2008) DTU Fødevareinstituttet, Søbor. Forbruerstyrelsen. (1990) Mad i dapleje, vuestue o børnehave. Forbruerstyrelsen, København. Fødevarestyrelsen (2006). Frokostuide 3-6 år. Fødevarestyrelsen, Søbor. Hallund J, Drasted LO, Halkjær J, Madsen C, Ovesen L et al. (2007). Frut, røntsaer o sundhed. Opdaterin af vidensrundlaet for mændeanbefalinen DTU Fødevareinstituttet, Søbor. Kommunernes Landsforenin, Ny aftale om madordniner i datilbud (26. juni 2009) juli Lissau I, Hesse U, Juhl M o Davidsen M. (2006) Mad o fysisk aktivitet i børnehaver, skoler o fritidshjem/skolefritidsordniner. Statens Institut for Folkesundhed, København. Livsmedelsverket (2008). Rekommendationer om kostfibrer till barn, ( ). 41

44 Lyhne N, Christensen T, Groth MV, Fat S, Biltoft-Jensen A, et al. (2005) Danskernes kostvaner Hovedresultater. Danmarks Fødevareforsknin, Søbor. Mejborn H, Biltoft-Jensen A, Trolle E & Tetens I (red) (2008). Fuldkorn. Definition o vidensrundla for anbefalin af fuldkornsindta i Danmark. DTU Fødevareinstituttet, Søbor. Mejeriernes Ernærinscenter & Ernærinspolitisk Landsudval. (1997) Børns kost o sundhed i danske dainstitutioner II. Mejeriforeninen, Århus. NNR. Nordic Nutrition Recommendations Interatin nutrition and physical activity. Nord 2004:13. Nordisk Ministerråd, København. Pedersen AN & Ovesen L (Red). (2009). Anbefaliner for den danske institutionskost. 4. udave. Fødevarestyrelsen, Søbor. Ravnbøl KM & Trolle E. (2009) Mad til spædbørn o småbørn fra skemad til familiemad. Sundhedsstyrelsen & Fødevarestyrelsen, København. Sundhedsstyrelsen. Anbefaliner for spædbarnets ernærin. Vejlednin til sundhedspersonale Udivet i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysnin. Trolle E, Fat S & Ovesen L (red) (1998). Frut o røntsaer. Anbefaliner for indtaelse. Veterinæro Fødevaredirektoratet, Søbor. Velfærdsministeriet (2008) Lov om ændrin af lov om da-, fritids- o klubtilbud m.v. til børn o une (datilbudsloven) (Frokostmåltid i dainstitutioner m.v.) januar

45 8. Bila Bila 1: Kostreistrerin i børnehaver o vuestuer. I det følende beskrives resultaterne fra kostreistreriner i otte børnehaver o syv vuestuer, som blev ennemført i forbindelse med udviklinen af anbefalinerne. Metode Første version af anbefalinerne for sund mad i børnehaver er afprøvet blandt børnehavebørn i to børnehaver o seks intererede institutioner. Institutionerne blev udvalt, så de repræsenterede forskellie størrelser af institutioner ( børn), forskellie produktionsmetoder (ekstern/intern produktion) o forskellie landsdele (3 i Århus-området, 2 i Hovedstadsområdet o 3 i Roskilde). I 5 ud af de 8 institutioner havde køkkenmedarbejderen en køkkenfali uddannelse, o 4 af institutioner havde en mad- o måltidspolitik. For én børnehave manler vi oplysniner for køkkenmedarbejderens uddannelse samt om børnehaven havde en mad- o måltidspolitik. En af institutionerne havde en institutionsbetalt madordnin for alle måltider, mens syv af institutionerne havde helt eller delvist forældrebetalte madordniner tre til fem dae om uen. I projektet delto oså et plejehjem o et caterinfirma på Sjælland, som leverede henholdsvis færdiretter o halvfabrikata til to af de deltaende institutioner. De resterende seks institutioner producerede selv maden fra runden. Grundet den korte tidshorisont er institutionerne udvalt via interne kontakter samt ennem anbefaliner fra flere kontaktede kommuner. At veje o reistrere på madforbruet stiller store krav til køkkenmedarbejderne, fordi det er tidskrævende o skal passes ind i en ofte stresset o hektisk hverda. På denne barund har vi vurderet at målruppen fortrinsvis skulle bestå af kostfalit uddannet personale så som økonoma, køkkenleder, køkkenassistent m.m. samt ufalærte med stor interesse o erfarin med madlavnin. Køkkenmedarbejdere o enkelte pædaoer, der blev involveret i afprøvninen fik én das introduktion til anbefalinerne samt udleveret et skriftlit materiale. Målet med introduktionen var at udforme en menuplan, der kunne leve op til anbefalinerne. Det skriftlie materiale blev udviklet sammen med to projektmedarbejdere, som havde stor erfarin med kommunikation til køkkenmedarbejdere i dainstitutioner. Efter introduktionen afprøvede institutionerne anbefalinerne i 14 dae, o i de sidste tre dae af afprøvninsperioden kom en projektmedarbejder ud o reistrerede den kost, som blev produceret o spist af børnene på barund af anbefalinerne. I fiur 2 er vist en oversit over desinet af afprøvninen samt de metoder som blev brut til at evaluere afprøvninen af anbefalinerne. FØR EFTER Menuplaner Spøreskema 1 das introduktion 14 daes afprøvnin Menuplaner Kostreistrerin Observationer Tjekliste Interview Fiur 2 Desin af afprøvnin af anbefaliner for sund mad i børnehaver 43

46 Ved introduktionsmødet før afprøvninen afleverede deltaerne en menuplan for 14 dae o udfyldte et spøreskema vedr. deres bru af fødevarer inden afprøvninen. Efter afprøvninsperioden blev menuplaner for de 14 daes afprøvnin indsamlet, o der blev foretaet observationer o kostreistrerin i tre dae af en projektmedarbejder. Som afslutnin på afprøvninen udfyldte deltaerne en tjekliste med anbefalinerne for at afdække hvor mane anbefaliner, som var implementeret, o projektmedarbejderen interviewede køkkenmedarbejderen o enkelte steder oså en pædao om deres holdnin til anbefalinerne. Erfarinerne fra observationer o interview er implementeret ved udviklinen af anbefalinerne, men resultaterne er ikke beskrevet i dette materiale. Kostdata fra 3 dae blev indsamlet fra syv vuestuer i alt. Af samme runde som ved udvælelsen af børnehaverne blev der både udvalt store o små vuestuer (20-96 børn) med forskelli produktionsmetode (ekstern/intern produktion) o fra forskellie landsdele (tre i Hovedstadsområdet, to i Roskilde området o to i Århus området). Fem ud af de syv vuestuer producerede selv maden i institutionen, hvor to fik maden leveret fra en ekstern leverandør. I fire ud af seks af vuestuerne havde køkkenmedarbejderen en køkkenfali uddannelse o i fem ud af seks af vuestuerne havde institutionen en mad - o måltidspolitik. For én vuestue manler vi oplysniner for køkkenmedarbejderens uddannelse samt om vuestuen havde en mad- o måltidspolitik. Fire ud af de syv vuestuer havde en institutionsbetalt madordnin for alle måltider, hvor resten havde helt eller delvist forældrebetalte madordniner. En projektmedarbejder lavede en kostreistrerin på alt den mad der blev produceret o spist af børnene i vuestuerne o til slut blev køkkenmedarbejderen eller den ledende pædao interviewet i forhold til deres måltidspolitik. Kostreistrerin Formålet med kostreistrerinen var dels at få et så præcist billede som mulit af den mad som køkkenpersonalet producerede på fødevare- o nærinsstofniveau o dels at undersøe børnenes kostindta på ruppeniveau i tidsrummet, hvor de opholder si i dainstitutionen. Vi valte derfor en reistrerinsmetode, der reistrerede kosten på institutionsniveau. Det vil sie, at kostreistrerinerne blev foretaet på hele ruppen af børn o ikke på det enkelte barn. Rent praktisk foreik det ved at veje maden i køkkenet før serverin af måltiderne o veje spild o rester efter måltiderne. Alle opskrifter o varedeklarationer på hel- o halvfabrikata blev oså reistreret. Det eneste, der ikke blev reistreret, var mænden af drikkevand. De voksnes mad blev separeret fra børnenes mad. Kosten blev reistreret i tre dae. De tre kostreistrerinsdae var fordelt jævnt udover hele uen, således at alle uedae var lielit repræsenteret i projektet. I løbet af de tre dae tilbød hver institution mindst et koldt frokostmåltid o mindst et varmt frokostmåltid. For hvert måltid blev køn o alder noteret for hvert barn, der spiste med ved måltiderne. For morenmad, formidda o eftermidda kunne øres en undtaelse, hvis måltiderne blev spist løbende o i disse tilfælde blev antallet af børn reistreret kl. 8, kl. 10 o kl. 14. Al mad blev fotoraferet inden den forlod køkkenet o institutionernes køkkenfaciliteter o spiserum blev fotoraferet. Alle billeder var uden børn. Ved den efterfølende dataopørelse blev de spiste mænder inddelt i fødevarerupperne frut, tørret frut, røntsaer herunder bælfruter, kartofler, ris, pasta, brød, ryn o cerealier, fisk, kød, æ, ost, mælkeprodukter, fedtstoffer, salt, tilsat sukker, vand i madlavnin, drikkemælk o spist mænde i alt. 44

47 Mændebereniner blev foretaet i Microsoft Excel 2003 o nærinsstofbereninerne blev foretaet i kostbereninsprorammet Generelt Indtas Estimerins System (GIES) o fødevaredatabanken ( Ved bereninerne blev taet højde for tilberedninssvind. Resultater Udvalte resultater er vist i tabelform i bila 2 (vuestuer) o bila 3 (børnehaver). 45

48 Bila 2: Reistreriner i vuestuer. Tabel 1: Eneriindta, enerifordelin o kostfiber pr. måltid o institutionsda for vuestuebørn (ca mdr.). Kostkomponent Eneri (kj) Formidda (n=18 måltider) Frokost (n=21 måltider) Eftermidda (n=21 måltider) Institutionsda (n=18 dae) Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10; ; ; ; ;2139 Protein (E%) Fedt (E%) Mættet fedt (E%) Kulhydrat (E%) Tilsat sukker (E%) Kostfiber (/MJ) ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ;62 0,1 0,3 0 0;0,5 0,2 0,5 0 0; ,2 0; ,3 0;1, ; ; ; ;5 Gns: Gennemsnit. SD: sprednin. E%: Eneriprocent. 46

49 Bila 2: Reisteriner i vuestuer Tabel 2: Eneriindta, enerifordelin o kostfiber for frokost, kold o varm for vuestuebørn (ca mdr.). Kostkomponent Eneri (kj) Frokost (n=21 måltider) Frokost kold (n=6) Frokost varm (n=15) Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10; ; ; ;1188 Protein (E%) Fedt (E%) Mættet fedt (E%) Kulhydrat (E%) Tilsat sukker (E%) Kostfiber (/MJ) ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ;74 0,2 0,5 0 0; ; ; ; ; ;6 Gns: Gennemsnit. SD: sprednin E%: Eneriprocent 47

50 Bila 2: Reistreriner i vuestuer Tabel 3: Spiste mænder af fødevarerupper pr. måltid o pr. institutionsda for vuestuebørn (ca mdr.). Kostkomponent Frut Grøntsaer Kartofler, ris o pasta Brød Gryn o cerealier Fisk Kød Æ Ost Mælk i madlavn Drikkemælk Fedtstoffer Formidda (n=18 måltider) Frokost (n=21 måltider) Eftermidda (n=21 måltider) Institutionsda (n=18 dae) Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10; ; ; ; ;89 Gns: Gennemsnit SD: sprednin ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ;12 48

51 Bila 2: Reistreriner i vuestuer Tabel 4: Portionsstørrelser for udvalte fødevarerupper for vuestuebørn (ca mdr.). Kostkomponent Frut Grøntsaer Frut o rønt Kart, ris o pasta Brød Fisk Kød Æ Ost Fedtstof Gryn o cerealier G Mælk i madlavnin Spist i alt Drikkemælk Gns: Gennemsnit SD: sprednin Frokost alle (n=21) Frokost kold (n=6) Frokost varm (n=15) Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10; ; ; ;15 (n=7) (n=3) (n=4) ; ; ;74 (n=19) (n=6) (n=14) ; ; ;72 (n=21) (n=6) (n=15) ; ; ;102 (n=16) (n=4) (n=13) ; ; ;47 (n=9) (n=6) (n=5) ; ; ;40 (n=11) (n=6) (n=5) ; ; ;55 (n=9) (n=6) (n=4) ; ; ;5 (n=5) (n=3) (n=2) ; ; ;5 (n=4) (n=2) (n=2) ; ; ;3 (n=18) (n=6) (n=12) ; ; ;19 (n=5) (n=1) (n=4) ; ; ;43 (n=11) (n=1) (n=10) ; ; ;240 (n=21) (n=6) (n=15) ; ; (n=4) (n=3) (n=1) 49

52 Bila 3: Reistreriner i børnehaver Tabel 1: Eneriindta, enerifordelin o kostfiber pr. måltid o institutionsda for børnehavebørn (ca. 3-6 år). Kostkomponent Eneri (kj) Formidda (n=18 måltider) Frokost (n=24 måltider) Eftermidda (n=21 måltider) Institutionsda (n=18 dae) Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10; ; ; ; ;2739 Protein (E%) Fedt (E%) Mættet fedt (E%) Kulhydrat (E%) Tilsat sukker (E%) Kostfiber (/MJ) ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ;6 Gns: Gennemsnit. SD: sprednin. E%: Eneriprocent 50

53 Bila 3: Reistreriner i børnehaver Tabel 2: Eneriindta, enerifordelin o kostfiber for frokost, kold o varm for børnehavebørn (ca. 3-6 år). Kostkomponent Eneri (kj) Frokost (n=24 måltider) Frokost kold (n=9) Frokost varm (n=15) Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10; ; ; ;1284 Protein (E%) Fedt (E%) Mættet fedt (E%) Kulhydrat (E%) Tilsat sukker (E%) Kostfiber (/MJ) ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ;5 Gns: Gennemsnit. SD: sprednin. E%: Eneriprocent 51

54 Bila 3: Reistreriner i børnehaver Tabel 3: Spiste mænder af fødevarerupper pr. måltid o pr. institutionsda for børnehavebørn (ca. 3-6 år). Kostkomponent Frut Grøntsaer Frut o rønt Kart, ris&pasta Brød Gryn o cerea Fisk Kød Æ Ost Mælk i madlavn Spist i alt Drikkemælk Fedtstoffer Formidda (n=18 måltider) Frokost (n=24 måltider) Eftermidda (n=21 måltider) Institutionsda (n=18 dae) Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10; ; ; ; ;141 Gns: Gennemsnit SD: sprednin ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ;18 52

55 Bila 3: Reistreriner i børnehaver Tabel 4: Portionsstørrelser for udvalte fødevarerupper for børnehavebørn (ca. 3-6 år). Kostkomponent Frut Grøntsaer Frut o rønt Kart, ris o pasta Brød Fisk Kød Æ Ost Fedtstof Gryn o cerealier G Mælk i madlavnin Spist i alt Drikkemælk Frokost (n=24 måltider) Frokost kold (n=9) Frokost varm (n=15) Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10;90 Gns SD Median P10; ; ; ;39 (n=8) (n=5) (n=3) ; ; ;97 (n=24) (n=9) (n=15) ; ; ;101 (n=24) (n=9) (n=15) ; ; ;157 (n=19) (n=6) (n=13) ; ; ;70 (n=15) (n=9) (n=6) ; ; ;50 (n=15) (n=8) (n=7) ; ; ;55 (n=12) (n=8) (n=4) ; ; (n=6) (n=5) (n=1) ; ; ;3 (n=4) (n=2) (n=2) ; ; ;5 (n=22) (n=9) (n=13) ; ;30 (n=1) (n=0) (n=1) ; ; ;23 (n=14) (n=4) (N=10) ; ; ;273 (n=24) (n=9) (n=15) ; ; ;102 (n=5) (n=3) (n=2) Gns: Gennemsnit. SD: sprednin. E%: Eneriprocent. 53

56 Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Byade Søbor Tlf Fax ISBN: