Landzonetilladelse til etablering af sø, afslag på ansøgning om bibeholdelse af jordvolde og påbud om lovliggørelse

Janne Gresell og Michael Eberhardt Lærkevej 12 Tranum 9460 Brovst Plan Lundbakvej 5, Pandrup Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk 10. oktober 2008 Sagsnr.: 1849-45002 Landzonetilladelse til etablering af sø, afslag på ansøgning om bibeholdelse af jordvolde og påbud om lovliggørelse I har søgt landzonetilladelse til bibeholdelse af sø samt etablerede jordvolde på ejendommen 48d Nr. Bratbjerg, Tranum, beliggende Dybdalsvej 22, 9460 Brovst. Der er etableret jordvolde langs Dybdalsvej og omkring søen. Jordvoldene ses på vedlagte fotos. Landzonetilladelse Plan- og Miljøafdelingen meddeler hermed den for lovliggørelse nødvendige landzonetilladelse til ændret anvendelse ved anlæg/oprensning af en ca. 120 m 2 stor sø på ejendommen 48d Nr. Bratbjerg, Tranum, beliggende Dybdalsvej 22, 9460 Brovst (Planlovens 35). Tilladelsen gives på følgende vilkår: Anlæg 1. Det opgravede materiale udjævnes i et så tyndt lag, at der ikke opstår en synlig vold og således at opfyldningen indgår naturligt i terrænet og altid mindst 5 m fra søens bred. 2. Der må ikke anlægges øer i søen. 3. Jammerbugt kommunes miljøafdeling skal kontaktes, hvis der stødes på affald. 4. Det lokale museum skal kontaktes, hvis der stødes på fortidsminder. Anvendelse 5. I små søer (under 1.000 m 2 ) må der hverken udsættes eller fodres andefugle, fisk eller krebs. 6. Søer må ikke anvendes til put and take fiskeri, det vil sige udsætning af fisk og salg af fiskekort. 7. Der må ikke opsættes synlige redehuse, foderflåder og lignende, ligesom søen kun må hegnes med eventuelt nødvendige kreaturhegn. Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro

Beplantning 8. Nyplantning omkring søer bør, af hensyn til sollyset, friholdes på sydsiden. 9. Der må kun plantes træer og buske, som naturligt findes i området. Det kan f.eks. være hvidtjørn, hunderose, rødel, birk, ask, alm. røn, og brombær, men ikke f.eks. rhododendron, snebær, spiræa eller hybenrose. Det anbefales i øvrigt ikke at plante pil, som ofte spreder sig uønsket kraftigt i naturen, og nåletræer. 10. Der må ikke tilplantes med andet end almindeligt græsfrø. Vilde planter indfinder sig hurtigt, især hvis arealet ikke gødes. Kommunens bemærkninger Søen bliver i løbet af få år omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper, fordi der sker en indvandring af et naturligt plante- og dyreliv. Fremtidige ændringer af søens tilstand kræver derfor en tilladelse af Jammerbugt Kommune, som administrerer reglerne i Naturbeskyttelseslovens 3. Tilladelsens vilkår for udsætning af andefugle følger bestemmelserne i Jagtloven (Miljø- og Energiministeriets bkg. nr. 182 af 11. marts 2000 om jagtområder og jagtredskaber). Udsætning af Græskarper, Guldfisk og andre ikke-danske dyrearter er ikke tilladt uden særlig tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Betingelserne i tilladelsen er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen. Afslag på landzonetilladelse Plan- og Miljøafdelingen meddeler hermed afslag på Jeres ansøgning om at bibeholde jordvoldene på ejendommen. Afslaget er begrundet i de landskabelige hensyn, der skal varetages med planlovens landzonebestemmelser. Jordvoldene fremstår som fremmedelementer i landskabet både langs Dybdalsvej og omkring søen. Der ses ikke at gøre sig sådanne særlige forhold gældende, der kan begrunde en tilladelse. Påbud Med baggrund i ovenstående afslag påbydes I herved at lovliggøre forholdet ved senest den 15. december 2008 at have fjernet jordvoldene langs Dybdalsvej og omkring søen. Jordvoldene kan fjernes ved, at materialet spredes i et tyndt lag på ejendommen. Påbuddet er meddelt efter planlovens 51, stk. 5. Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro

Ifølge planlovens 63, stk. 1 påhviler det den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Efter planlovens 64, stk. 1, nr. 4 vil det være strafbart at undlade at efterkomme påbuddet. Endvidere kan der idømmes tvangsbøder efter retsplejelovens 997, stk. 3 indtil forholdet er lovliggjort. Grundlag for afgørelsen Afgørelsen er truffet på baggrund af oplysningerne i Jeres ansøgning modtaget ved Jammerbugt Kommune den 23. juli 2008. Forud for en landzonetilladelse skal der foretages 14 dages høring hos naboer (Planlovens 35, stk. 4). Høringen kan undlades, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne (Planlovens 35, stk. 5). Plan- og Miljøafdelingen har skønnet, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboer, idet der tidligere har været en sø på arealet. Der er således ikke foretaget forudgående høring. Klage Afgørelsen kan påklages for retlige og skønsmæssige forhold. Reglerne er nærmere beskrevet i vedlagte klagevejledning. Klagefristen udløber den 10. november 2008. Er der indkommet klager, vil I blive underrettet. Offentliggørelse Landzonetilladelsen offentliggøres på Jammerbugt Kommunes hjemmeside den 13. oktober 2008: www.jammerbugt.dk/borger/planer/høringer/landzonetilladelser. Spørgsmål Har I spørgsmål til tilladelsen, er I velkomne til at kontakte undertegnede på direkte telefon nr. 7257 7367 eller email: lio@jammerbugt.dk. Med venlig hilsen Kell Agerbo Teamleder Lise O. Nørgård Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro

Kopi til: Friluftsrådet v/ Jacob Funder, jfu@jammerbugt.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt v/ Hans Borglykke, hans@borglykke.com Aalborg Historiske Museum, historiskmuseum@aalborg.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, jammerbugt@dof.dk Bilag: Oversigtskort Fotos (2 stk.) Uddrag af Planloven Pjecen Vejledning i anlæg og pleje af søer og vandhuller. Klagevejledning Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro

Kort og data er kun vejledende og kan ikke bruges som dokumentation. Matrikelkort og Topografisk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen, Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort. Dybdalsvej 22 JAMMERBUGT KOMMUNE Oversigtskort Dato Init. 10-10-2008 lio 1:10000

Vold langs Dybdalsvej 22 Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro

Vold ved sø Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro

Uddrag af planloven 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog 36-38. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om VVM-pligt i 11 g, stk. 1, eller reglen om lokalplanpligt i 13, stk. 2, kan først meddeles, når de fornødne bestemmelser i kommuneplanen er endeligt vedtaget og den fornødne lokalplan er offentligt bekendtgjort. Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen, jf. 5 a, må tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. 1. Stk. 4. Tilladelser efter stk. 1 kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til naboerne til den omhandlede ejendom. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder ikke, hvis det ansøgte efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for naboerne. Stk. 6. Ansøgeren skal have skriftlig meddelelse om afgørelser efter stk. 1. Stk. 7. En afgørelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i 59 og 60. Stk. 8. Tilladelser efter stk. 1 skal offentliggøres. Offentliggørelse kan dog undlades, hvis tilladelsen er i overensstemmelse med en offentligt bekendtgjort lokalplan. Stk. 9. Offentliggørelsen af en tilladelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i 59 og 60. 51. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner og i de efter 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v., jf. dog stk. 2. Stk. 2. Miljøministeren påser overholdelsen af 11 g og regler, der med hjemmel i 11 g, stk. 4, og 11 h er fastsat for administrationen af 11 g, for så vidt angår anlæg, hvor kompetencen er henlagt til ministeren i regler udstedt i medfør af 11 i, stk. 1. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til miljøministeren, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold i tilfælde, hvor miljøministeren efter stk. 2 er tilsynsmyndighed. Stk. 4. Tilsynsmyndigheden påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes. Stk. 5. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. 58. Til Naturklagenævnet, som er nedsat i medfør af lov om naturbeskyttelse, kan påklages: 1) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter 35, stk. 1. 2) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter 47, stk. 1. 3) Kommunalbestyrelsers og miljøministerens afgørelser om tilladelser efter regler fastsat af miljøministeren i henhold til 11 g, stk. 4. 4) Regionsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser om andre forhold, der er omfattet af denne lov, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2. 5) Miljøministerens afgørelser om andre forhold i sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser efter regler fastsat i henhold til 11 i, stk. 1, for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk. 2. Kommunalbestyrelsers vedtagelse af en kommuneplan eller en lokalplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt planen er i strid med beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, jf. 11, stk. 4, nr. 1. Stk. 3. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål. Stk. 4. Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 63. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren. Stk. 2. De i 51 nævnte myndigheder kan på ejerens bekostning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade påbudet aflyse fra tingbogen. Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes inden den i dommen fastsatte frist og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbudet efterkommes, kan vedkommende myndighed foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning. Der er udpantningsret for beløbet. Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro

63 a. Ubetalte beløb efter 54, 55 og 63, som tilkommer det offentlige, kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter 54, 55 og 63 efter reglerne i opkrævningsloven. 64. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v., 2) overtræder 35, stk. 1, 39 og 40, stk. 1, 3) tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller dispensation m.v. efter loven eller de i medfør af loven udfærdige de forskrifter eller planer eller tilsidesætter kommunalbestyrelsens bestemmelser efter 37, stk. 2, eller 4) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold. Stk. 2. Der kan i regler fastsat efter 11 g, stk. 4, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i sådanne regler. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Uddrag af retsplejeloven 997. Politidirektøren drager omsorg for straffedommes fuldbyrdelse såvel i henseende til straf som i henseende til dommens øvrige bestemmelser, derunder erstatning til den skadelidte, for så vidt denne begærer det. Han står herved under statsadvokatens overtilsyn. Bøder, sagsomkostninger og konfiskationsbeløb inddrives dog af restanceinddrivelsesmyndigheden. Stk. 2. Erstatning, der under straffesagen er tilkendt nogen, samt andre ydelser, der ved dommen er pålagt den skyldige, inddrives efter de i bogen om den borgerlige retspleje foreskrevne regler. For konfiskation gælder endvidere reglerne i 90, stk. 2-4, 91, stk. 2-5, og 92 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Stk. 3. I domme, hvorved nogen tilholdes at opfylde en forpligtelse mod det offentlige, kan som tvangsmiddel fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder statskassen. 90, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. finder tilsvarende anvendelse. Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro

Klagevejledning landzonetilladelser 1 58. Til Naturklagenævnet, som er nedsat i medfør af lov om naturbeskyttelse, kan påklages: 1) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter 35, stk. 1. 2 59. Klageberettiget efter 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Stk. 2. Klageberettiget efter 58, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af, 1) at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og 2) at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. 60. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk. 2. Klage efter 58, stk. 1, nr. 1, indgives til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Andre klager indgives til Naturklagenævnet. Stk. 3. Ved rettidig klage efter 58, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, kan Naturklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen eller miljøministeren meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan nævnet påbyde dette standset. Stk. 4. En tilladelse efter 35, stk. 1, må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Rettidig klage efter 58, stk. 1, nr. 1 og 2, har opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet. Stk. 5. Naturklagenævnet påser, at den, som har modtaget en tilladelse, underrettes om klagen. Når klage indgives til kommunalbestyrelsen, underretter kommunalbestyrelsen straks den, der har modtaget en tilladelse, om klagen. Indsendelse af klage Klage skal indsendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro, raadhus@jammerbugt.dk (jf. 60, stk. 2). Klagen skal stiles til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, nkn@nkn.dk Du vil modtage kopi af kommunens brev til Naturklagenævnet. Gebyr Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. til Naturklagenævnet. Nævnet vil sende dig en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. Planlovens 62 Kommunalbestyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene. Det er ikke nogen betingelse, at sagen har været indbragt for Naturklagenævnet. Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For afgørelser, hvorom der er udfærdiget offentlig bekendtgørelse, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen. 1 I henhold til Planloven LBK nr. 813 af 21. juni 2007 2 Der kan klages både over retlige og skønsmæssige forhold. Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro

Vejledning i anlæg og pleje af SØER OG VANDHULLER

Indhold Side 3: Vejledning i anlæg af pleje af søer og vandhuller Side 4: Vær opmærksom når du graver Side 5: God vandkvalitet Side 6: Den gode sø Side 8: Forbindelse til omgivelserne Side 9: Beplantning Side 10: Pleje og vedligeholdelse Side 11: Tilladelse 2 Ny revideret pjece, udarbejdet feb. 2007 Alle tegninger er lavet af Jens Gregersen

Vejledning i anlæg og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller er med til at give variation i landskabet, og hvis en ny sø laves rigtigt, kan den blive et godt levested for både dyr og planter og være til stor glæde for ejeren. I denne pjece finder du råd og vejledning om, hvordan man skaber og vedligeholder den bedst mulige sø. Bagerst i pjecen er der information om, hvordan der søges om tilladelse. 3

Vær opmærksom når du graver Når man har valgt en placering, f.eks. en fugtig plet på marken, skal man planlægge selve etableringen. Få hold på vandet Når man graver, er det vigtigt at lægge mærke til, hvad jorden rummer. Vandstandsende lag, f.eks. lerlag, må ikke gennemgraves, så vandet forsvinder ud af søen. Gamle drænrør kan ligge i flere dybder, og hvis de ikke fjernes, kan de tømme søen for vand. Hvis drænvandet skal ledes forbi det sted, hvor søen skal ligge, må det ske i en lukket ledning. Hvis man undtagelsesvis vil anlægge en sø på det sted, hvor den ikke kan holde vand, kan man stampe en 10-30 cm tyk lermembran i bunden af søen. Det er en dyr løsning, især hvis ler skal købes og transporteres. Plastik må ikke bruges, bl.a. fordi det er et fremmed stof i naturen. Fortidsminder og affald Fortidsminder som f.eks. knogler fra mennesker eller dyr, lerpotteskår, metalgenstande og flintredskaber kan dukke op, og man skal da kontakte kommunen eller det lokale museum. Hvis man finder affald, skal man kontakte kommunen, så det kan blive undersøgt. Sker det ikke, kan affaldet true både grundvandet og vandkvaliteten i søen Gem og anvend sten Store marksten bør ikke fjernes. De kan med fordel placeres i og omkring vandhullet. Placering af opgravet materiale Ved anlæg af søer og vandhuller skal jorden udjævnes eller fjernes, så landskabet ikke påvirkes uønsket. Jorden må ikke placeres for tæt på bredden. Jordarbejdet frigiver næringsstoffer, som gavner brændenælder og tidsler. Desuden bør overgangen mellem vand og land være så blød og naturlig som muligt. Affald, f.eks. gamle dunke og husholdningsaffald, kan vise sig at være nedgravet. Det kan være sket i forbindelse med en tidligere opfyldning af et vandhul. 4

God vandkvalitet For at opretholde en god vandkvalitet må følgende overholdes: Få ænder Søen må ikke anvendes til opdræt af andefugle. En sø på ca. 1.000 m² kan naturligt bære ét kuld ællinger. Undgå fodring Vandkvaliteten vil altid blive forringet ved fodring. Fugle bør ikke fodres i eller omkring søen. Heller ikke fisk eller krebs bør fodres. Udsætning af fisk Udsætning af fisk kan skade vandkvaliteten. Mange fiskearter roder i bunden eller spiser de smådyr, som filtrerer vandet. De fleste fisk spiser også haletudser, og så er der stor risiko for at frøer udryddes i søen. Undgå drænvand Hvis søens vand er grundvand, bør man undgå, at drænledninger eller grøfter fører overfladevand til søen. Det er næringsholdigt og vil give algevækst. Hvis det ikke kan undgås, skal drænvandet ledes til søen i åbne grøfter. På lavtliggende steder kan man få en god sø næsten uden gravning, ved blot at sætte drænsystemet ud af drift. Aldrig i vandløb Åer, bække, kanaler eller grøfter må aldrig inddrages i små søer, da det forringer både sø og vandløb. Søen må ikke have direkte afløb til et vandløb. Er det nødvendigt at lede vand væk fra søen, bør det sive gennem et plantebevokset sumpet område, inden det når vandløbet. Udtørring Et vandhul må godt tørre ud en gang imellem. Bundslammet vil derved blive omsat hurtigt, og fisk vil uddø. Det vil gavne vandkvaliteten, når der igen kommer vand i vandhullet. Mange af vandhullets dyr er ligefrem tilpasset udtørring. Bemærk at udsætning af fisk kræver tilladelse enten fra kommunen eller fra Fødevareministeriet. 5

Den gode sø Den gode sø har en god vandkvalitet og et rigt liv med smådyr, som bl.a. er føde for ænder. Den gode sø anlægges, så der tages hensyn til natur og til landskabet. Nye søer kan f.eks. graves i fugtige lavninger, i eller ved dyrkede marker. Dybden i større søer bør være mindst 1,5-2 m i den centrale del. Små vandhuller kan godt fungere med mindre end 1 meters dybde. Bredden skal være jævnt skrånende, som hovedregel 1:5, hvis der graves i stabile materialer, der ikke flyder ud. Søer skal undgås i vandløb og kildevæld, heder, overdrev, strandenge samt visse typer af moser og enge. Hvis du følger de råd, der er nævnt neden for, vil du få en god sø, der vil tilføre naturen nye værdier. Størrelse Små vandhuller er langt de bedste for frøer, salamandre og mange smådyr. Fisk og ænder skal have mere plads, mindst 1.000 m². Form Søens form skal følge terrænet. Bredden må gerne bugte sig, så der opstår småvige. Ø i søen I søer mindre end 2.500 m² bør der ikke anlægges øer. En ø optager plads, og vanddybden bliver for ringe. 6

I større søer kan en ø anlægges i den ene side, øen skal kun nå ganske få cm over vandfladen, og den skal have jævnt skrånende bred langs det meste af kanten. Fladvand Søen afsluttes med ganske lavvandede partier på 1-3 meters bredde. Andehuse er unødvendige. Hvis man absolut vil lave et redeskjul, laves det bedst af nogle sten camoufleret med græstørv og kvas. En and der snadrer efter føde, kan så nå bunden med næbbet. De lavvandede områder bliver søens spisekammer, da mange af smådyrene i en sø lever en stor del af deres liv her. Den opgravede jord Det opgravede materiale skal udjævnes eller fjernes. Hvis det ligger som en vold omkring søen, vil det forhindre naturlig oversvømmelse, og volden vil ofte vokse til med brændenælder og tidsler mv. Det er vigtigt at søen om foråret kan gå over sine bredder. En bevoksning af sump- og engplanter vil indfinde sig på de fugtige bredder og give en naturlig overgang til omgivelserne. 7

Forbindelse til omgivelserne Småsøer kan ligge som oaser i landskabet. For at komme fra sø til sø, må nogle dyr have fodgængerovergange, som forbinder søerne: En udyrket bræmme langs et nærliggende vandløb er et godt skjul. Et udyrket areal omkring søen kan udvides, så søen forbindes med anden natur. Et levende hegn bør føres helt frem til det udyrkede areal omkring søen. Søens vandspejl skal kunne ses af trækkende fugle fra luften. En stor ø med træer vil gøre søen vanskelig at se. Søens nærmeste omgivelser kan også forbedres: Marksten kan lægge som et dige nær søen. Dte giver skjulesteder og overvintringsmuligheder for bl.a. tuder og firben. En udyrket bræmme omkring søen skærmer mod sprøjtemidler og gødning. Bræmmen skal være mindst lige så stor som vinteroversvømmelsen rækker. Hvis man graver en sø til frøer og tudser, skal man sikre, at der er ferske enge, moser, løvsskove eller lignende inden for få hundrede meters afstand uden mellemliggende veje. Hvis det ikke er tilfældet, vil det være lige så vigtigt at etablere et sommeropholdssted for frøerne, som at grave vandhullet. Undgå i det hele taget placeringer tæt på trafikerede veje, da både padder og fugleunger let bliver trafikdræbt. 8

Beplantning Hvis søen udformes rigtigt, vil der i løbet af 1-2 år indfinde sig en naturlig plantevækst i søen og på bredderne. Hvis man alligevel vil plante, er her et par gode råd: Træer i god afstand Træer plantes kun i nord- og nordvestsiden. Syd- og sydøstsiden friholdes i en afstand af 2 gange træernes maksimale højde, så skygge over søen undgås. For meget skygge giver en kold og livløs sø. Det er bedre at plante buske end træer. Beplantningen skal holdes 5-10 m fra bredden afhængigt af, hvor vådt der er. Naturlige arter Der bør kun plantes arter, som forekommer naturligt på egnen. De naturligt forekommende træer og buske er tilpasset det lokale klima, og vil derfor klare sig bedst i det lange løb. Der er knyttet langt flere forskellige insekter til de træer, der har været en del af den danske natur i årtusinder, end der er til de tilførte plantearter. Eksempler på naturligt forekommende danske træer er: Rød-El, Birk, Bøg, Almindelig Eg, Almindelig Røn og Ask. Eksempler på naturligt forekommende buske er: Hunderose og Blågrøn Rose på lerede jorde og frodige sandjorde. Slåen, Hyld, Hæg og Kalkved på middelfugtige eller tørre lerjorde og god sandjord. Havtorn på kalkholdig sandjord, også ved kraftig vindpåvirkning. Hvidtjørn på næsten alle jordtyper. Mirabel på sandede, ikke våde jorde. Tørst på sure, fugtige jorde. Arter af pil vil ofte indvandre af sig selv. Pil breder sig meget hurtigt, og man skal være varsom med at plante den. Eksempler på arter, der ikke forekommer naturligt, og som bør undgås, er: Rødgran og Sitkagran, der ofte ikke trives i et fugtigt miljø, og Hybenrose Rosa Rugosa, der kan brede sig meget og fortrænge andre planter. Japansk Pileurt, Rhododendron, Bambus og Snebær bør også undgås. 9

Pleje og vedligeholdelse Når søen er nyetableret må man væbne sig med tålmodighed. Planter og dyr behøver tid til at indvandre. Men for mange arter går det faktisk ret hurtigt. De første æglæggende guldsmede og andre vandinsekter indfinder sig umiddelbart efter søens etablering. Senere ses spor af drikkende dyr. Vandplanter og frøer indfinder sig i løbet af de første 3 år. Alger Der vil næsten altid komme mange alger i en ny sø. Det skyldes især frigørelse af næringsstoffer ved jordarbejdet. Der er ikke meget at gøre ved det, udover at vente. Efter 2-3 år aftager algemængden naturligt. Er der stadigvæk algemåtter, skyldes det sandsynligvis, at der tilføres for meget næring. Tilgroning De fleste vandhuller gror med tiden til. Det er ganske naturligt. Tempoet er dog højere i dag end tidligere dels pga. øgede mængder kvælstof fra omgivelserne og regnvandet, dels fordi vandhullerne ikke benyttes til kreaturvanding i det omfang de gjorde tidligere. Store pilebuske er svære at slippe af med. Den sikreste måde er at rykke dem op med rod. Skærer man dem kun ned, skal det gøres hvert år. Ved oprensninger af tilgroede damme er det vigtigt et gå grundigt til værks. Alle rodstængler af dunhammere bør fjernes. Alle pilebuske rykkes eller graves op. Alt bundslam skal op, da det kan indeholde store mængder af næringsstoffer. Fisk Fisk kan bringe småsøer ud af balance. Ofte vil fiskene dog uddø i varme somre pga. iltmangel, eller i vintre med snedækket is eller bundfrysning. Fisk, især karudser og guldfisk er meget svære at slippe af med, og det er derfor vigtigt at forhindre dem i at komme til vandhullet. Udtørring er den bedste måde at udrydde fisk på. Tilgroningen sker ofte med tagrør, dunhammer eller pilebuske. Det er nemmest at fjerne de første unge skud som ses ved søen. En anden metode er, at lade kreaturer trampe rundt på søbredden i sensommeren, hvilket ødelægger mange jordstængler. 10

Tilladelse Det kræver næsten altid en tilladelse at anlægge en sø. Også indgreb i eksisterende søer, som udvidelser og gennemgribende oprensninger kræver tilladelse. Tilladelsen skal sikre, at forskellige interesser vurderes og tilgodeses i videst mulige omfang. Samtidig skal den sikre, at søen bliver så god som mulig. Anlæg af en sø er et stort indgreb i landskabet. Ikke kun selve hullet påvirkes, også der hvor gravemaskinen kører, og der hvor jorden placeres. Søen anlægges på Myndighed Lovgrundlag Dyrket jord Kommunen Planloven Landbrugspligtig jord Jordbrugskommissionen Landbrugsloven (Kun større søer) Udyrkede arealer: Moser, enge, kær, overdrev, heder og strandenge. Vandløb og søer. Arealer inden for 150 m fra større søer og vandløb og 300 m fra kysten Kommunen Naturbeskyttelsesloven og planloven Fredede arealer Fredningsnævnet og Kommune Naturbeskyttelsesloven Skovområder (fredskovspligtige araler) Skov- og Naturstyrelsen v/ det lokale skovdistrikt Skovloven Skemaet viser de myndigheder og love der regulerer anlæg af søer og vandhuller Ansøgningsskemaer fås ved henvendelse til: Jammerbugt Kommune Teknik og Miljø Toftevej 43 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 www.jammerbugt.dk Information om beskyttet natur, fredninger m.m. kan ses på Danmarks Miljøportal: www.miljoeportal.dk Adresse på skovdistrikterne: Thy statsskovdistrikt Nordjyllands statsskovdistrikt Vester Vandet Sct. Laurentiivej 148 Søholtvej 6 9990 Skagen 7700 Thisted 11

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk