Tom Larsen Knælere Atelier
2007 For la get Ate li er, www.atelier.dk ISBN 978-87-7857-761-0 2007 Tekst og billeder: Tom Larsen Forfatteren Tom Larsen, født 1961, har siden 1994 holdt over 155 forskellige knælerarter. Han er en af stifterne af foreningen Exotiske Insekter, en af verdens største foreninger for hold af insekter og andre hvirvelløse dyr, og har siddet som formand siden 1997. Forfatteren har tidligere skrevet bogen Eksotiske insekter naturlig pasning også udgivet af Forlaget Atelier. Tak Først og fremmest en stor tak til mine forældre fordi de sagde lad dog barnet, og ikke gik i panik over alle de kryb af forskellig slags, der rent faktisk kan findes i en dansk kolonihave, både over og under jorden og han fandt dem alle sammen. Tak til min kære lillebror for alle de gange, han rendte med op til mosen, som vi gjorde et ihærdigt forsøg på at tømme for salamandre, haletudser og diverse vandinsekter. Også en stor tak til konen for at hun vækkede den slumrende interesse igen selvom hun nok ind imellem forbander sig selv langt væk og ønsker, at det aldrig var sket. Derudover tak til min svigerinde Patricia Cleopatra Leristis for lidt sprog-undervisning. Rasmus Ditlefsen takkes for gennemlæsning af bogen, og har æren for at det hele ikke blev for teknisk. Tak til Sören Materna, Kai Schüte, Orin McMonigle og Kenneth Tinnesen for lån af billeder. Brian Pedersen takkes for lidt billedbehandling. Og sidst, men bestemt ikke mindst, en stor tak til Jørgen Møller for korrekturlæsning. Billeder Sören Materna: 3m, 3h, 5,7,12h, 15, 28, 32h, 44vm, 44vn, 49v, 50h, 51ø, 59v, 59hmn, 60vn, 61hn, 62, 63h, 64m, 70h, bag-omlag indsat. Kenneth Tinnesen: 3v, 21, 32v, 35ø, 39n, 41v, 43, 44h, 49hø, 59hn, 70v. Orin McMonigle: 38ø, 48n. Kai Schütte: 60vm. Øvrige billeder er taget af forfatteren En stor del af billederne i bogen er taget af dyrene på hånd eller finger. Dette er ikke et udtryk for at knælere skal holdes som kæledyr, men derimod en hjælp så størrelsen på den givne art er lidt mere tydelig. Dyrene afbilledet i bogen er voksne hunner, medmindre andet er anført. Forsiden: Pseudoxyops perpulchra Bagsiden: Pseudocreobotra wahlbergii, indsat: Dactylopteryx orientalis nymfe På indersiden af omslaget forrest i bogen: Tarachomantis caldwelli På indersiden af omslaget bagerst i bogen: Polyspilota sp., voksen han På titelbladet fra venstre: Sibylla pretiosa, den lysende plet i panden er en af artens meget store oceller, Hierodula sp., Heterochaeta orientalis På næste side ses oppefra: Hypsicorypha gracilis, Catasigerpes sp., Amantis sp. voksen han
INDHOLD Indledning.......................................6 Hvad er en knæler og hvad er et hvirvelløst dyr?...............7 Systematik og taksonomi..............................8 Løst og facts.....................................12 Overvejelser før anskaffelse............................16 Terrariet........................................21 Udbredelse, levesteder og spredning......................28 Hov, hannen er vist forsvundet..........................31 Lægger knælere æg?................................38 Hvad kokonen gemte................................43 Hvad spiser de og hvem spiser dem?....................51 Opdræt af foderdyr.................................55 Fjender og forsvar..................................59 Når knæleren bliver syg..............................64 Myter, overtro og andre spændende historier.................67 Afslutning.......................................70
Rhombodera megaera hun. INDLEDNING Kært barn har jo mange navne som man siger, og det er såmænd også dette gamle ordsprog, jeg hele tiden husker mig selv på, når folk spørger, hvad det er for nogle dyr, jeg holder derhjemme. Navne som kælere og kvælere har været ind over et utal af gange, og jeg tror, jeg har hørt samtlige måder, man kan sætte de seks bogstaver i ordet knæler sammen på. Men på den anden side er der også en hel del, som mener, at de ved hvad en knæler er. Årh jo, det er da den der, der spiser hannen, mens de parrer sig og det bliver som regel sagt med et smøret grin om munden. Jeg er derfor glad for, at jeg har fået lov at skrive denne bog. Så sæt dig nu rigtig godt tilrette for på de næste mange sider, skal jeg give dig lidt indblik i hvad en knæler er, og hvordan man passer sådan en fætter. 6
HVAD ER EN KNÆLER OG HVAD ER ET HVIRVELLØST DYR? Knæleren er et af insektverdenens ypperste og mest effektive rovdyr. Den sidder helt ubevægelig og smelter sammen med omgivelserne, umulig at se medmindre man ved den er der. Den venter, venter til byttet er lige præcis indenfor rækkevidde af de to forben, som er besat med små pigge. Forbenene, som er udviklet til nogle af de mest effektive fangstredskaber i dyreverdenen. Med et fangstslag, der er så hurtigt at øjet knapt kan nå at registrere det, farer forbenene frem, og når de vender tilbage sidder byttet godt klemt fast, spiddet på de små pigge. I samme bevægelse bliver det fangne dyr ført op til munden, og knæleren begynder at spise alt sammen indenfor, ja, man fristes til at sige et sekund. Knæleren er det ultimative rovdyr i insekternes fascinerende verden. Hvis man beder folk om at beskrive en knæler, vil størstedelen sige En... hvad?. Enkelte vil dog begynde at beskrive en typisk knæler: Et 5-7 cm. stort grønt insekt med vinger, hvor det forreste benpar er omdannet til en ganske effektiv klapfælde. Tibia (skinnebenet) kan slås ind mod femur (låret), på samme måde som klingen på en lomme - kniv klappes sammen. Disse fangstben er besat med små pigge eller torne, som holder byttet fast, når det først er fanget. Brystet er langt og smalt og resten af kroppen forholdsvis affladet. Hovedet er ofte lille, trekantet, men meget bevægeligt og tit med store øjne. Da knæleren er et insekt, hører den til de hvirvelløse dyr og hvad er så hvirvelløse dyr? Svaret ligger næsten i navnet. Det er dyr uden en hvirvelsøjle, altså en rygsøjle bestående af hvirvler (som eks. mennesker og alle andre dyr har), og dermed har de ikke noget indre skelet. Der er i dag registreret omkring tre millioner dyrearter. Af dem hører de ca. 50.000 til hos fisk, fugle, padder, krybdyr og pattedyr, de såkaldte hvirveldyr. Resten, oppe omkring 98%, er hvirvelløse dyr, eller invertebrater som de også kaldes. Hos de hvirvelløse dyr tæller insekterne en lille million arter, mens de sidste er meget forskellige i både form og størrelse. De spænder fra de mindste amøber til kæmpe - blæksprutter. Det er dyr som f.eks. tusindben, edderkopper, skorpioner, skolopen - dre, snegle og orme, og hvis vi vender os mod det våde element, møder vi de førnævnte blæksprutter samt muslinger, krabber, søstjerner, ja selv koraller. En ting, der kan være svær at forstå er, at de hvirvelløse dyrs skelet sidder udvendigt og, hver gang de skifter ham, skifter de faktisk deres skelet. Der er dog nogle hvirvelløse dyr, der har et hårdt skelet, der tjener som muskelfæste og støtte og beskyttelse af kroppen f.eks. muslinger og snegle, men det er stadig et udvendigt skelet. Hvirvelløse dyr er desuden koldblodede, og deres kropstemperatur er afhængig af omgivelsernes temperatur. Aktivitetsniveauet falder i takt med temperaturen. Hvis man skulle få brug for at aflive sin knæler, er den bedste måde at putte den i fryseren. Det går utroligt hurtigt, og knæleren vil intet mærke. Betegnelsen hvirvelløse dyr blev første gang benyttet i 1828. Det største/længste hvirvelløse dyr man endnu har fundet er et medlem af slimormene (Nemertinerne), et eksemplar af Lineus longissimus på over 60 m. Voksen han af en ukendt art fra Thailand. 7
SYSTEMATIK OG TAKSONOMI Et af de spørgsmål jeg oftest får er Hvorfor har de der knælere sådan nogle underlige navne hedder de ikke noget på dansk? Svaret på den sidste del af spørgsmålet er nemt. Det er kort og godt nej. Der findes dog en masse af folks selvopfundne navne, og navne der er oversat/fordansket fra engelske selvopfundne populærnavne. Populærnavne i hobbyen er ikke så fikst, da ikke alle kender dem, og ikke alle bruger det samme pop-navn om den samme art. Et eksempel på det er Bud Winged Mantis, det dækker over de tre Parasphendale-arter der er i hobbyen. Et andet skræmmende eksempel er African Green Mantis (nogle gange med et Giant påhæftet), og her kan man stort set kun være sikker på en eneste ting, og det er, at der er tale om en Sphodromantis-art. Hvilken af de 42 Sphodroman - tis-arter der så præcis er tale om, svæver lidt hen i det uvisse. Hvis man ved, hvor dyret er fanget, kan man som regel komme ned på 3-4 mulige arter, men det er bare ikke godt nok. I en parringssituation er det alfa og omega, at vide om det er hanner og hunner af den samme art, man sætter sammen. For at få forklaringen på de underlige navne skal vi lige en smut forbi noget, som kan give de fleste et forskræmt udtryk i ansigtet, og få folk til at løbe så langt væk som overhovedet muligt. Vi skal ind i taksonomiens krinkelkroge. Jeg skal dog forsøge at begrænse mig i udskejelserne og prøve at forklare det hele så kort og simpelt som overhovedet muligt. Taksonomi betyder kort og godt: Klassificering, opstilling og navngivning af de enkelte dele af et system. Systemet i det her tilfælde er alle levende organismer, både dyr (herunder os selv) og planter. Det er svenskeren Carl Linné (1707-1778) der står bag det system, der bruges i dag. Efter at have fedtet lidt med forskellige systemer og opstillinger kom 10. udgave af Linnés Systema Naturae i 1758, og heri lancerede han det, der kaldes det binominære (to-navne) system, at alle levende organismer har et slægtsnavn og et artsnavn. Disse to navne er ofte en blanding af latin og oldgræsk. Det er derfor forkert at tale om et dyrs latinske navn, derimod hedder det et videnskabeligt navn. Der er blevet pudset en smule på sagerne siden Linnés tid, men det er stadig hans idéer og visioner, der ligger til grund for det hele. I systematikken (hvor i systemet knælerne er placeret i forhold til alle andre dyr i dyreriget) indgår en masse begreber såsom ordener, rækker, slægter, familer o.s.v. Desværre er der ikke plads i denne bog til at udrede og forklare de ting. Men lad os lige se på hvordan opstillingen ser ud for en ganske almindelig knæler eks. Sphodromantis lineola pinguis, og hvordan dyrets navn skrives korrekt, samtidig vil jeg forklare hvad de forkortelser betyder, som man fra tid til anden støder på i hobbyen. Sphodromantis lineola pinguis vil i de fleste videnskabelige sammenhænge stå nævnt således: Sphodromantis lineola pinguis LA GRECA 1967. I ikke-videnskabelig sammenhæng vil man bare skrive Sphodromantis lineola pinguis eller S. l. pinguis. Årstallet og navnet efter dyrets navn er navnet på ham, der beskrev dyret, og årstallet det blev gjort, bare lige for at der overhovedet ikke skal være nogen misforståelser om, hvilken art man snakker om. 8