Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
|
|
|
- Arnold Simonsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed det er sprogligt udfordrende Hvordan kan udbyttet af oplæsning forbedres? Ved dialogisk læsning.. Introduktion er en forbedret oplæsning, hvor man i høj grad inddrager og aktiverer barnet. Kaldes også dialogical reading, shared book reading, og interactive reading Kodeord: fælles, interaktiv og dialogisk Introduktion Læs sammen med børn skaber mere sproglig interaktion ved at udfordre og engagere. Resultatet er bedre sprogfærdigheder og et større ordforråd (Servicestyrelsen (2011): Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering effektivesprogindsatser og pædagogisk 1
2 Følg børnenes spor - grundlæggende Grundmodel Den voksne samtaler med barnet under læsningen giver feedback på barnets reaktioner under læsningen støtter barnets sproglige udviklingstrin under læsningen Udvidet model Den voksne læser bogen to eller flere gange får barnet til at tale om og forudsige historiens i udfald før, under og efter læsningen anvender yderligere aktiviteter såsom dramatisering af historien og lege, der relaterer sig til de begreber, der optræder i historien Den klassiske model Forskningsbaggrund Den første undersøgelse af dialogisk læsning (som ikke hed sådan i starten) anvendte følgende model, som er blevet den klassiske model for dialogisk læsning (Whitehurstet.Al., 1988). Man bad forældre om, at stille hv-spørgsmål undgå at udpege svaret og undgå spørgsmål, som barnet kan besvare med ja og nej give barnet maksimal informativ feedback under læsningen følge op på barnets svar ved at stille spørgsmål gentage hvad barnet siger øge barnets viden med yderligere informationer korrigere på en måde, der fremhæver, hvad barnet burde eller kunne have sagt uden direkte at rette barnet give den støtte, der passer til barnets udviklingstrin under læsningen (Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse, Servicestyrelsen, 2011) Metoden blev til ved at man brugte nogle af de understøttende strategier i forbindelse med dialogisk læsning Man fik gode resultater af brugen, og der er lavet mange undersøgelser af effekten af dialogisk læsning er den metode, som sprogpakkens forskningsreview viser har bedst effekt på børns sproglige udvikling Den har både effekt på børn med alderssvarende sproglig udvikling og børn med forsinket sproglig udvikling Det er nemt at lære forældre at bruge metoden, og den har særlig god effekt, når forældre anvender den De understøttende strategier er udviklet ud fra dialogisk læsning og er først senere blevet brugt som mere almene sprogligt understøttende strategier (Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse, Servicestyrelsen, 2011) 2
3 Sprogpakkens model for dialogisk læsning Introduktion - dialogisk læsning: brug barnets interesse Ved dialogisk læsning er det er vigtigt at bruge det barnet siger undervejs i læsningen Grib barnets interesse i den udvalgte bog - det kan fx være, at barnet er optaget af et bestemt billede eller ord Brug barnets viden og ordforråd for eksempel ved at stille spørgsmål og gentag gerne de ord, der er svære, og lad barnet gøre det samme Når den voksne bruger tid på at lytte, bliver barnet også mere interesseret i at fortælle. Modellen består af tre faser FØR LÆSNINGEN UNDER LÆSNINGEN Model for dialogisk læsning EFTER LÆSNINGEN FØR LÆSNINGEN Læs bogen og dan dig et billede af, hvad du vil tale om og spørge ind til i historien. i Gør læsningen til noget trygt og særligt. Præsentér bogen for barnet: Tal om forsiden og bagsiden og fortæl, hvem der har skrevet og tegnet bogen. Stil åbnende spørgsmål til bogens udseende. Lad evt. barnet sidde med en genstand, som har en særlig betydning i historien. Model for dialogisk læsning Før læsningen: skab en forventning Stil spørgsmål: Hvad tror I bogen handler om? Hvem er mon med i bogen? Fortæl, hvem der har skrevet og tegnet bogen Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål 3
4 UNDER LÆSNINGEN Lyt til barnet og vær åben for spørgsmål undervejs Når barnet stiller spørgsmål, så stop op og besvar Følg barnets nysgerrighed Vær nærværende, spørg ind til barnets interesse og vent på barnets svar Lyt til svaret og inddrag det så vidt muligt Gør barnet til medfortæller Ved genlæsning: opfordr barnet til at fortælle det, det kan huske, fx ud fra billederne Hjælp barnet til at sætte ord på fortællingen, hvis det ikke kan huske de rette ord og vendinger Forklar de ord, barnet ikke kender i forvejen, og tilføj gerne ny viden. Model for dialogisk læsning Under læsningen Læs bogen op - klart, tydeligt og levende - det skal være en fornøjelse for både dig og børnene Læs bogen færdig, men vær åben for spørgsmål undervejs Vend tilbage til bogen ved at bruge børnenes nysgerrighed: Hvad tror I, der sker i bogen nu? Stil spørgsmål som: Gad vide hvorfor? Børn bemærker andet end voksne! Vent på barnets svar Under læsningen: Udvid børnenes viden Eksempler på spørgsmål og svar Udvid viden og ordforråd ved at gentage med andre ord Lad børnene vise, de er interesserede, før de får mere at vide Relater til noget, børnene kender Brug kendt viden Brug gerne tilføjelser Brug hverdagen Hvilken slags sko bruger Axel? Det ligner løbesko! (Barnet kender ordet løbesko. Brug dette svar til at differentiere sko og ordforrådet omkring sko) Ja, det ligner løbesko, der er snøret med snørebånd Hvad er det Axels far gør med snørebåndet? Han binder en knude! (Barnet kender ordet knude. Brug svaret til at definere knude og sig.) Ja, han binder snørebåndene - først sløjfen, så knuden! Se flere eksempler på spørgsmål på dias med eksempler på spørgsmål. 4
5 Under læsningen: Leg med sproget Leg med lyd Leg med rim Udpeg bogstaver og ord Leg med motiver Leg med bogens univers EFTER LÆSNINGEN Snak med barnet om indholdet også efter at bogen er lukket Brug de nye ord, som bogen indeholder jo flere gange barnet hører ordene, jo større sandsynlighed er der for, at det husker dem og selv anvender dem. Model for dialogisk læsning Genlæsning er et fælles anliggende Genlæsning Genlæsning åbner for at kunne arbejde mere med dialogen, da børnene kender historien Genlæsning er ofte også en stor glæde for børn Ordforrådet styrkes ved at ordene gentages mange gange og i flere forskellige sammenhænge. 5
6 Planlægning Planlægning (fortsat) SPØRGSMÅLSTYPE DEN VOKSNE MULIGE SVAR FRA BARNET Hv Hvilken slags sko bruger Det ligner løbesko! Axel? Hv Hv Hv At runde af ved at vende tilbage til bogen Åbne spørgsmål Hvad er det Axels far gør med snørebåndet? Hvad er det, der ligger på gulvet ved siden af Axels far? Hvad tror du, faren bruger mappen til? Se, der er også en postkasse. Hvad skal Axel bruge til at åbne den? Hvad tror du, Axel vil med nøglen? Han binder en knude! Det er en taske og blyanter! Min moster har en mappe. Hun arbejder på et kontor. EVALUERING AT GÅ VIDERE MED Barnet kender ordet løbesko. Brug dette svar til at differentiere sko og ordforrådet omkring sko. Barnet kender ordet knude. Brug svaret til at definere knude og sig: Udvid ordforrådet med ordet mappe og sig: Her udviser barnet i hvert fald en delvis forståelse for ordet. Gå videre: MÅDER AT UDVIDE DIALOGEN Ja, det ligner løbesko, der er snøret med snørebånd. Ja, han binder snørebåndene først sløjfen, så knuden! Ja, der ligger jo en mappe og to blyanter på gulvet. Ja, der er nogle mennesker, der bruger en mappe til at have de ting i, de skal bruge på arbejde. En nøgle! Udvid svarmuligheden. Ja, der ligger en nøgle på gulvet ved siden af Axel. Gemme den et sted. Udvid med detaljer. Brug det etablerede ordforråd. Ja, jeg tror, du har ret. Han vil finde et godt sted til nøglen. Tror du, han vil gemme den i sin lomme? SPØRGSMÅLSTYPE DEN VOKSNE MULIGE SVAR FRA BARNET Åbne spørgsmål Hvor er postkassen Nedenunder. henne? At genkalde sig handlingen At gå videre ud fra bogen At gå videre ud fra bogen Kan du huske, hvad der skete med Axel og hans ven på vej til postkassen? Axel er stor nok til at hente posten for sin far. Hvad gør du, når du hjælper mor og far? Kender du nogen, der bor i et højhus? De havde det sjovt! Henter posten Min onkel gør EVALUERING AT GÅ VIDERE MED Udvid med detaljer. Brug nye ord. Brug tilføjelser og flere spørgsmål for at få barnet til at fortælle mere. Opmuntr barnet til at fortælle mere om processen med at hente post. F. eks.: Hvor er postkassen henne? Skal man have overtøj på, hvis det er udenfor? Få barnet til at tale om fordelene ved at bo i en beboelse med mange naboer. MÅDER AT UDVIDE DIALOGEN Ja, han går ned ad trappen til stueetagen. Hvad skete der først? Kan du huske, hvad de fandt i den låste postkasse? Hvad gjorde de med brevene? Hvad skete der så? Hvor henter du posten? Går du nedenunder ligesom Axel? Er der andre ting, du hjælper med? Fortæl mere om det højhus. Er der en legeplads? Planlægning (fortsat) Opgave SPØRGSMÅLSTYPE DEN VOKSNE MULIGE SVAR FRA BARNET At gå videre ud fra bogen Axel og hans ven har det Vi griner, og vi leger på sjovt. Hvad laver du legepladsen. sammen med dine venner, når I har det sjovt? Åbne spørgsmål og genfortællende spørgsmål Nu har vi læst bogen fortæl hvad der skete til sidst. De fik et brev. EVALUERING AT GÅ VIDERE MED MÅDER AT UDVIDE DIALOGEN Få barnet til at fortælle Hvad kan du godt lide at mere om, hvad de lege på legepladsen? foretager sig. Hvornår har du det sjovt Udvid samtalen til også at sammen med mor og far? handle om familien. Få barnet til at komme Ja, de hentede brevet. med flere detaljer. Hvad gjorde de med det? Supplér detaljerne. Drøft i grupper, hvordan I vil arbejde med dialogisk Læsning. Lav evt spørgsmål til en bog som I kender og gerne vil Lav evt. spørgsmål til en bog, som I kender og gerne vil anvende til dialogisk læsning. Åbne spørgsmål som kan skabe forbindelser Hvad følte Axel i begyndelsen? Han var lidt spændt Få barnet til at relatere til egne erfaringer Kan du huske, hvornår du sidst var spændt på noget? 6
7 - fokuserede behov - Fokuseret indsats er den forskningsmæssigt bedst afprøvede metode. Virker på fokuserede behov, når: indsatsen er intensiv indsatsen strækker sig over lang tid indsatsen gentages tilstrækkeligt mange gange Virker bedst på børn med produktive vanskeligheder Forskning viser, at dialogisk læsning er særlig effektiv i forhold til at øge det produktive ordforråd, sætningslængde og de narrative kompetencer (Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse, Servicestyrelsen, 2011) Kan også bruges i forhold til børn, der har vanskeligheder med det receptive ordforråd, lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer Børn med produktive vanskeligheder har brug for at træne ordforråd vha. øveord træne de sproglige udtryksfærdigheder vha. understøttende sprogstrategier, hvor den voksne skal: relatere til noget barnet kender følge barnets interesse bruge åbnende (opfølgende) spørgsmål udvide og fortolke GIVE POSITIV FEEDBACK 7
8 Børn med receptive vanskeligheder har brug for at træne forståelse af ordforråd vha. øveord træne sprogforståelse vha. understøttende sprogstrategier, hvor den voksne skal: forklare ord, barnet ikke kender i forvejen hjælpe barnet med at sætte ord på relatere til noget barnet kender fortolke og udvide, hvad barnet siger Børn med vanskeligheder med lydlig opmærksomhed har brug for at træne forståelse af ordenes lyd Tal med barnet om: ordenes begyndelseslyde rimord Lydlig opmærksomhed kan også trænes ved at lave sanglege g at klappe stavelser eller ord i en sætning at udpege ord i bogen at snakke om bogen som bog: forfatter, forside og bagside Børn med kommunikative vanskeligheder har brug for at træne regler for den gode samtale: turtagning rum og plads til at tale at kunne lytte og give plads til andre børn Børn med kommunikative vanskeligheder kan have brug for klare kommunikative opgaver og tydelighed mht. hvad der forventes af dem hjælp til at afkode de andres intentioner at forstå de sociale spilleregler NB: Husk de stille og tilbageholdende børn! 8
9 Gruppeopgave Vælg en sproglig profil, I vil have fokus på (receptiv, produktiv, lydlig opmærksomhed, kommunikativ) Opstil mål for den fokuserede tilrettelæggelse af dialogisk læsning Udvælg de sproglige strategier, I vil benytte i den dialogiske læsning (målord, understøttende sprogstrategier eller andet) Beskriv forløbet af den dialogiske læsning: før, under og efter læsningen. 9
Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk
Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion
01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?
I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde
Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:
Samtaler i hverdagen De daglige samtaler er et centralt udgangspunkt for at arbejde med børns sproglige udvikling. Det er vigtigt, at samtalerne altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetencer,
01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere
STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING
STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give
Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning
Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger
SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?
SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi
Børn lærer sproget af deres forældre
Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer
Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet
Sprog i Dagplejen Odense Kommune
Sprog i Dagplejen Odense Kommune 6. undervisningsgang 6/20/2018 Højtlæsning, sang og tematisk progarbejde Justin Markussen-Brown, PhD [email protected] www.sprogklar.dk Program for i dag Check your understanding
Hjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
STYRK DIT BARNS SPROG
STYRK DIT BARNS SPROG De 4 sproglige kompetencer: Produktivt talesprog: Ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptivt
Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Vi inkluderer for mange sprogbørn!!!
Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Gitte Skyum Kjøge Leder af Sprogindsats i Viborg kommune Gitte Skyum Kjøge. [email protected] Tre hovedpunkter i den næste time Sprogkufferter/ hvad er anderledes i vores
Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn
Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse
Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Indledning. Biblioteket
DIALOGISK LÆSNING Denne folder er lavet til pædagoger, der vil udvikle børns sprog gennem dialog. Folderen tager udgangspunkt i det praksisnære og er tænkt som inspiration til arbejdet med dialogisk læsning.
Understøttende sprogstrategier
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som
Taleboblen på Næsbjerg Skole
Taleboblen på Næsbjerg Skole Med fokus på sproget i samspil Taleboblen på Næsbjerg Skole Varde Kommune Taleboblen er en sproggruppe for 4-6 årige børn med svære tale/sprogvanskeligheder, hvor barnet deltager
Om at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Sprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Tema DIALOGISK LÆSNING. 12 billedbøger. der er gode at læse højt og tale om
Tema DIALOGISK LÆSNING 12 billedbøger der er gode at læse højt og tale om w Når vi læser for vores børn er det ofte os der læser og barnet der lytter. Ved dialogisk læsning skaber du et samspil mellem
Introduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
stimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en
Styrk hverdagssamtalen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Styrk hverdagssamtalen Webinar, EMU Dagtilbud, 3. april 2014 Malene Slott, ph.d. EMU redaktør Adjunkt, Pædagogik og læring UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE?
ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE? At skulle starte skole kan være en stor omvæltning for både jer og jeres børn. I forældre har måske tanker som er mit barn nu skoleparat og hvad skal han/ hun egentlig kunne,
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
At lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Hvordan har du det i børnehaven?
Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. [email protected]. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -
Struktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.
Læreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:
Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste
Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Læsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
BANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Barnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget.
Barnets sprog 3-6 år Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget. 1 Milepæle, leg og aktiviteter Barnet fra tre til seks år er godt i gang med at tilegne sig ord og begreber og forstå sin omverden.
De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:
De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.
OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Vores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?
En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde Hvorfor tidlig indsats? Michael Rosholm, leder
Beskrivelse af praksis
Beskrivelse af praksis Introduktion til håndfonemer, klodser og instrumenter Det mest optimale er at tænke håndfonemer, legoklodser og instrumenter ind i klassens bogstavgennemgang i børnehaveklassen.
Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Forældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier
Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog
Om at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
TIL FORÆLDRE MED STORE BØRNEHAVEBØRN. Et godt sidste år i børnehaven
TIL FORÆLDRE MED STORE BØRNEHAVEBØRN Et godt sidste år i børnehaven Jeres barn skal begynde i skole og fritidsinstitution inden for det næste år Det har vi særlig fokus på i vores samvær med de store børn
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
for Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Årsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage.
Årsplan for dansk i 2 klasse 2014 15 Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage Materialer: D dansk for 2 klasse, en, Læsebogen, minilæseforståelsen, Læs og forstå i
Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Hvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et
Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv
Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1
Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp
Læsning og skrivning i børnehaveklassen
Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
13-09-2011. Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Oversigt
Sprogpakken Sprogindsatser i Sprogpakken Sprogindsatser i Sprogpakken Sprogindsatserne bygger på forskningsprojekter, der handler om hvad der virker. Review et er en kortlægning af forskningsprojekter
Velkommen til Tidlig SFO På Nørre Aaby skole
Velkommen til Tidlig SFO På Nørre Aaby skole Kære forældre På Nørre Aaby skole har vi Tidlig SFO fra 1. marts. I daglig tale kalder vi det Mini SFO. I denne folder vil vi præsentere jer for vores intentioner
Vores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Når mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og
Lovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart
Lovgrundlag Greve Kommune - dagtilbud Sprogvurdering Før, under og efter? 2004 Sprogvurdering af alle tosprogede ( 4a i folkeskoleloven 2007 sprogvurdering af alle 3 årige 2010 ophævelse af 4a og kravet
Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering
Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering Overordnede forskelle Selve sprogvurderingen Det tekniske og indtastning Rapporter Hjælp, fokuspunkter og noter Materialer til opfølgende indsatser Sprogvurdering
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Børnehaven Grønnegården
Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for
