Forslag til vision for byudviklingsprojektet på Solbakken i Vordingborg:



Relaterede dokumenter
'Panteren er Vordingborg OG regionens nye oplevelsessted for kultur, idræt, uddannelse og erhverv

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse:

Komiteen for Solbakken

Komiteen for PANTEREN

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

Vision. Vision for Kildegården

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Haderslev Kommune På vej mod De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tlf

Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Notat. Udviklingen af området omkring Betty Nansens Allé

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Indstilling. Visionsoplæg for Forenings- og fritidshus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet

Notat. Ungdomskulturhus-modeller 2014

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Billede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

SPORT OG SUNDHED FORENINGER - KLUBBER - BORGERE - HOLBÆK BY - HOLBÆK KOMMUNE

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Byforum Vordingborg De Røde Løbere. Forslag til rammer, organisering og proces ropb 6/17

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

FÆLLESSKABEREN - Byens Hus i Skibby

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Foto: RumOs. Kontorfællesskaber. DSB Ejendomme

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Idræt og motion til alle københavnere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen

Komiteen for Solbakken

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015

NOTAT. Sagsfremstilling til mødet den Sag: P Michael Vinther/Evald Iversen Plan og kultur

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Danboat. 27. november 2015

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

NOTAT. Økonomi og analyse. Kommisorium for Campus Køge. Side 1/6

RY ØST AMBITIØS MARKEDSRETTET UDVIKLINGSPLAN. Udviklingsplan - Ry Øst for Ry-Hallerne Ellemosen, Industrivej 7 og Parallelvej

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Kultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Kultur- og idrætspolitik

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

NOTAT: Byfortætning, flere boliger i bymidten og et kraftcenter for forenings- og fritidslivet

Udvalgsplan Kulturudvalget

Kultur- og Fritidspolitik

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS

Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv

Toftegårds Plads en ny vision

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.

Referat. 22 Godkendelse af dagsorden. Sagsnr.: 15/60664 Mikael Dahl-Jensen. 23 Forslag til mission, vision og strategi for aktiviteter på Fælleden

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Investeringsstrategi for Idræts- og facilitetsområdet i Halsnæs Kommune 2017, 18, og 19

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

Valby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

LAG Midt-Nordvestsjælland

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

Ansøgningskema. til jer, der vil søge støtte til projektudvikling

Ansøgningsskema. til jer, der vil søge støtte til projektudvikling

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN

hvorfor en bycenterforening? 13. april 2016

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

Transkript:

Forslag til vision for byudviklingsprojektet på Solbakken i Vordingborg: PANTEREN 'Panteren er Vordingborg OG regionens nye oplevelsessted for kultur, idræt, uddannelse og erhverv Slogan: Panteren giver puls, plads og pote Intro til vision for PANTEREN Dette er en vision for Vordingsborgs nye store byudviklingssatsning på området for den gamle, nedlagte plastikfabrik Panther Plast på Solbakken. Mange mener, at Solbakken lyder som et plejehjem. Komitéen bag visionen foreslår derfor, at området omdøbes til det historiske og mundrette navn PANTEREN med adressen Panter Plads, 4760 Vordingborg. Visionen udtrykker drømmene hos de mange parter, der har deltaget i dialogen om området. Både sportsforeninger, kulturforeninger og enkeltpersoner har deltaget med visionsoplæg. Den overordnede ambition er at forvandle området til et sted for alle i Vordingborg kommune og hele regionen. PANTEREN skal byde på noget, du ellers skal køre til København efter. Eller til Berlin. PANTEREN er ikke bare en plads. Det er en byvision. PANTEREN skal være et sted for både elite og folkelighed, for både professionelle og amatører. PANTEREN skal skabe et møde mellem idræt og kultur - og mellem unge og gamle, mellem singler og børnefamilier og meget gerne både mellem foreningsfolk og mennesker, der ikke føler trang til at organisere sig i foreninger. PANTEREN kan være med til at fastholde yngre borgere, fordi stedet kan være med til at ændre byens image og borgernes stolthed for området. Så skal potentielle tilflyttere nok også høre om stedet. PANTEREN er en institution, der startes af Vordingborg Kommune, eventuelt som en selvejende institution eller en fond, der skal udvikle sig i samarbejde med private interessenter. PANTEREN skal skabe nye samarbejder mellem virksomheder og borgere og måske også til nye innovative boliger. 1

PANTEREN skal være ny samarbejdspartner for Vordingborgs uddannelsesinstitutioner og for Vordingborg Kaserne. PANTEREN skal desuden kunne rumme en ny svømmehal, en ny biograf, som byen så længe har ønsket sig og måske et fitnesscenter og nogle wellnessvirksomheder. Og måske med Café Pink som det fælles mødested? PANTEREN skal blive et energisymbol for hele kommunen. Når borgeren kører ind gennem byen eller stiger af toget ved Vordingborg Station, skal panterskilte ved vejene og panterpoter på fortovene vise vej til PANTEREN. I en cirkel rundt om bymidten kan Panterstien blive anlagt som en oplyst sti til vandreture og løbeture med indlagte skaterområder og pulszoner med udgangspunkt i PANTEREN. Og geografisk vil pantercirklen aftegne byens uddannelsessteder og sportsarealer og kulturinstitutioner i en cirkel, hvor PANTEREN bliver det østligste punkt. PANTEREN skal være et sted, der summer af aktivitet fra tidlig morgen til midnat. Og panterprincippet skal være, at ethvert lokale skal udnyttes i så høj grad som muligt. Her deler brugerne ikke bare caféen og toiletterne og baderummene og børnezonen MINIPANTEREN - men også en del af kontorerne. Og parkeringspladserne, naturligvis. På den måde bliver der optimal udnyttelse af kvadratmetrene og en oprigtig mulighed for samarbejde på tværs af interesser. PANTEREN vil blive et nyt vartegn for byen som en moderne parallel til Gåsetårnet. Derfor vil området ved PANTEREN også blive oplyst på en særlig måde med Pantertårnet som pladsens trofæ. Pink eller ej. Panterprincippet er at udnytte kommunens ressourcer optimalt. At fordele byens haller og spillesteder, så de gør bedst gavn. Derfor skal aktiviteter på PANTEREN også indgå i samarbejde med alle Vordingborgs eksisterende institutioner. Når PANTEREN skal præsentere koncerter med store navne, skal det fx foregå i samarbejde med spillestedet STARS. Og når fx Waves Festivalen skal udvide sine teateraktiviteter, bliver det på PANTEREN. Når PANTE- REN har brug for huskunstnerboliger, bliver det fx i samarbejde med Vordingborg Kaserne. Når fx Vilde Vulkaner har brug for arrangørfaciliteter og billetkontor, bliver det på PANTE- REN. Og når besøgende forlader Borgcentret, tager de videre ned på PANTEREN for at spise eller se teater. Måske. For alle former for crossover-samarbejder er et ideal for PANTEREN. PANTEREN udvikles i fire faser. Hver fase skal helst udspringe af forrige fases erfaringer, så udviklingen sker så naturligt som muligt og efter brugernes behov. 1. fase fra august 2014: Her flytter nogle foreninger ind i de eksisterende haller. Hele området vil være gjort besøgsklart med indgangsparti, en café og omklædningsfaciliteter. Ud fra et bevilget budget på 7 mio. kr. til renovering og mindre ombygninger. I løbet af efteråret 2014 vil der desuden blive gjort noget ved forskønnelse af den store hal. 2. fase fra august 2015/16: Afsøgning af mulige investeringspartnere/fonde. Herefter indledes nedrivning af ikke-bevaringsværdige bygninger på området. Arkitektkonkurrence udskrives. 3. fase omkring 2019: Byggerierne på PANTEREN står færdige. 4. fase omkring 2025: PANTEREN er blevet en integreret og uundværlig del af Vordingborg Kommune. 2

Baggrund Visionen er formuleret af en komité, der har været på inspirationsbesøg rundt om i landet til kulturhuse og idrætshuse. Udgangspunktet for komiteens arbejde har været de visioner og mål, der er opstillet i Helhedsplan for Vordingborg by. Kommunalbestyrelsen traf i oktober 2013 beslutning om de overordnede rammer for byudviklingsprojektet af Solbakken, (se notat om de overordnede rammer på www.solbakken.vordingborg.dk / baggrund). I samme måned nedsatte Udvalget for Økonomi- Planlægning og Udvikling en bredt sammensat komité, som skulle komme med oplæg til de forskellige faser i byudviklingsprojektet. I komitéen sidder syv lokalt forankrede personer og to eksterne eksperter. Tilsammen dækker de felterne kultur, idræt, uddannelse og erhverv. Visionen for oplevelsescentret rummer både det lokale og det regionale idrætsliv og kulturliv og erhverv og boliger. Visionen skal også medvirke til realisering af intentionerne i Helhedsplanen for Vordingborg by, som blev vedtaget af kommunalbestyrelsen 21. februar 2013. Den overordnede vision i Helhedsplanen er: Vordingborg har tiltrækningskraft overfor familier og virksomheder. Vordingborg by er lokomotivet i udviklingen på uddannelses-, erhvervs- og infrastrukturområdet. Vordingborg by skal styrkes som regional uddannelsesby inden for mellemlange uddannelser og som regionalt oplevelses- og handelscentrum Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling fastlagde komiteens opgaver, som bl.a. er: At skabe en samlet vision for området, der gør det interessant for fonde og andre investorer at medvirke til udvikling af projektet. Gennem sit virke sikre ejerskab og engagement hos de kommende brugere af området. At der hurtigt skabes liv i området ved at dette tages i brug af aktører, der kan medvirke til at skabe fundament for den videre udvikling. I december 2013 traf kommunalbestyrelsen på baggrund af komiteens anbefalinger beslutning om at anvende 7 mio. kr. til den nødvendige renovering af hal 1 samt om oprydning på udearealerne i området, således at området kan tages i anvendelse fra august 2014. En realisering af dele af visionen kan derfor starte med det samme. Komiteen anbefaler en realisering i flere trin, hvor det første trin virker som en forberedelse af næste trin, og hvor erfaringer fra de første trin kan bruges som ledetråd for udvikling af projektet. Dette notat præsenterer komiteens bud på vision for området: En beskrivelse af de muligheder, der kan realiseres fra august 2014, samt de muligheder som formentligt tidligst kan realiseres i et tidsperspektiv på 3 til 5 år. 3

Notatet er opdelt i 3 dele. 1. del omhandler visionen og de første trin i realiseringens indhold, organisering mv. 2. del handler om mulighederne i det længere tidsperspektiv og en oversigt over det videre arbejde med indkredsning af mulige samarbejdsparter og investorer. 3. del indeholder et kort afsnit om komiteens arbejde 1. del: Visionen og de første trin i en realisering Visionen skal ses i forlængelse af visionen i Helhedsplanen og indeholder de muligheder som PANTEREN kan bidrage med. Visionen vil gøre området til et aktiv i forbindelse med tiltrækning af børnefamilier, regionale uddannelsestilbud, erhvervsudvikling og udvikling af Vordingborg som regionalt oplevelses- og handelscentrum: PANTEREN er et regionalt center for alle inden for kultur, idræt, uddannelse og erhverv." Fællesskab, dynamik og tro på egne styrker skal gennemsyre området, og fokus er at bygge videre på de kvaliteter, Vordingborg kommune allerede har og vil udvikle. PANTEREN skal være mødested for alle, med forskellige tilbud til forskellige mennesker, idræt, sport, kultur, og en kombination af kunst, kultur, idræt og musik på en gang. Kodeord er: Fleksibilitet og multifunktionalitet Området skaber grundlag for at gøre visionerne i Helhedsplanen for Vordingborg by til virkelighed, når områdets nære tilknytning til uddannelsesområdet og kasernen indtænkes i hele udviklingen af PANTEREN. 4

PANTERENS dynamik består i at blande kultur, idræt, uddannelse og erhverv. Området skal medvirke til at skabe engagement og nye muligheder nye muligheder vil betyde større interesse hos fonde og institutionelle investorer. De interessenter, der får plads på PANTEREN, skal forpligte sig til at indgå i et samarbejde med hinanden og med de øvrige parter i panterringen. Panteren skal være en drivkraft, der binder byen sammen. Samarbejdet mellem uddannelsesmiljøerne, de kreative og idrætslige miljøer vil skabe grundlag for at tiltrække og udvikle kompetencegivende uddannelser. Området fra PANTEREN i øst, over uddannelsesstederne og Kasernen i nord og vest, ned mod området ved stationen med Vordingborg Hallen og University College Sjælland i syd skal tænkes som et samlet udviklingsområde. Realisering af visionen Visionen kan realiseres allerede nu. Med en renoveret og lovliggjort stor hal på næsten 4000 kvm (Hal 1) pr. 1. august 2014 er der basis for at igangsætte realisering af visionen. Kommunalbestyrelsens beslutning om renovering af hallen skete under overskriften: Dynamik og synergi mellem forskellige aktører. Og med målsætninger om, at aktiviteterne i området skal kunne fungere som drivere for udviklingen af byudviklingsprojektet, de skal tilføre området værdi, skabe opmærksomhed og ejerskab. De aktiviteter, der nu får plads, er aktiviteter, der taler til så mange forskellige grupper som muligt. Vel at mærke grupper, som er villige til sammen at skabe noget nyt og til at bruge området på alle tidspunkter af døgnet. 5

PANTEREN vil skabe nye muligheder, som vil supplere de eksisterende faciliteter. På grund af Danilogs nedlukning den 1. marts 2014 med den deraf følgende reduktion af mandskab på området, bliver der her ledig kapacitet på idrætsfaciliteterne og i overnatningsmulighederne. Både foreninger og uddannelsessteder vil kunne låne disse ledige faciliteter, både til daglig brug og ved større enkelt arrangementer. Hal 1 Hal 4 Koldhaller Sportsanlæg skal tilpasses ændringer i aktivitetsmønstret især hos voksne, uden det går ud over de traditionelle idrætsgrene, der stadig har stor tilslutning blandt børn og unge. Antallet af faciliteter i et område har betydning for antallet af idrætsaktive - og særlig aktivering af uderummet ved etablering af motionsstier, bevægelseszoner, stier til rulleskøjter og cykling vil få flere til at være idrætsaktive. PANTEREN skal tiltrække alternative sportsgrene og indbyde til selvorganiserede aktiviteter. Den store hal (Hal 1) kan som det første led i udviklingen blive til et fleksibelt idræts- og kulturhus samt hjemsted for arbejdspladser med tilknytning til kultur og idrætslivet. Hal 1 vil efter 1. august rumme 3 mindre sale med idrætsgulv og en stor hal, hvor der fortsat er betongulv. Den store hal skal som led i den første udvikling af området bibeholdes som en multihal, med mulighed for gæstespil af teater, opera, rockkoncerter, messer, sportsstævner, konferencer og andre events. De mindre sale kan anvendes til både sport, teater og større møder. Der vil således være mulighed for både større events med op til 3000 deltagere samt for øvelokaler til teatre, træningsmuligheder for eksempelvis klatring, kampsportsgrupper, springgymnastik, seniormotion, men også nye former som parkour, skatere og streetbasket. Mindre rum i hallerne kan rumme E-sport (fx computerspil og bordrollespil), indpasning af mindre intimscene, teaterværksted mv. PANTERENS nye lokaler og mulighederne for i samarbejde med kasernen, at bruge ledige faciliteter på her medfører en generel og tiltrængt kapacitetsforøgelse af tilbuddene i Vordingborg by og kommune. 6

Det samlende punkt for PANTEREN vil dog være en café. Uden et salgssted med kaffe og noget basismad vil folk ikke bare drible forbi PANTEREN for at se, hvad der sker. Caféen kan bare være et udsalgssted af mad, der produceres et andet sted. Men det kunne også være en ambition ion at skabe et produktionskøkken som et socialt projekt eller som et praktikprojekt til en uddannelse som fx ZBC s Mad til mennesker. På første sal i hal 1 er der mulighed for ind- retning af kontorarbejdspladser, fx til folk indenfor kultur og idrætsorganisationer, hvilket vil medvirke til, at der er mennesker og liv på stedet hele dagen, døgnet rundt. Sund mad i idrætscenter Vejen og på Panteren? Hal 4, som er den ældste bygning, og som i første omgang ikke bliver renoveret eller nedre- vet, foreslås anvendt som værkstedsbygning. Der er ikke afsat midler til renovering af denne bygning, men opfinder- og iværksættermiljøer kan inviteres sammen med mere etablerede håndværkere til at udvikle et iværksættermiljø. Der tilbydes plads på meget fordelagtige vil- kår, eventuelt mod selv at forestå den nødvendige renovering af egne lokaler. Inden der skaffes investorer til nybyggeri, skal udearealerne gøres attraktive. På udearealerne etableres manuelt aktiveret lys, her kan indrettes skaterbaner, anlæg til parkour, petanque, udendørs scener, krolf m.m.. Der kan skabes plads til musikarrangementer, etableres opholdsmobile kolonihaver mv. Facaden på Hal 1 skal nytænkes og udsmykkes, f.eks. som klatrevæg. Og indgangen skal markeres med arealer med legepladser for både småbørn og større børn, en lysskulptur, der klart markerer området som PANTEREN. Koldhallerne er planlagt nedrevet. Indtil der er investorer, som ønsker at udvikle denne del af arealerne, kunne den ene hal stilles til rådighed til fx skatere. Alle ønskerne til udnyttelse af udearealerne og koldhallerne stammer fra dialogprocessens aktører, der er villige til at gå i gang fra dag 1. Udearealerne vil medvirke til at skabe fællesskab og medejerskab og give liv til området. På udearealerne kan der også for en beskeden investering etableres containere, der kan indrettes til øvelokaler ler eller mindre værksteder efter behov. Det første led i realisering af visionen skal skabe liv og engagement fra første færd. Første fase skal altså fungere som et springbræt for etablering af samarbejder, fondsansøgninger og nye investorer, der vil tiltrækkes af dynamikken i området. Organisering og daglig ledelse fra august 2014 Panterånden skal handle om udvikling og tryghed. Her er nye ideer og initiativer velkomne. Ildsjæle skal føle sig hjemme, og PANTEREN skal give flere lyst og ressourcer til at skubbe nye initiativer i gang. Organisering af aktiviteter på PANTEREN skal indeholde netværk og brugerråd, hvor de involverede forpligter sig til at deltage. 7

Hvis PANTEREN skal blive en succes, er det nødvendigt med en professionel leder af stedet. Fr a starten vil der måske kun være ressource til en deltidsleder, men på længere sigt vil det være nødvendigt med en fuldtidsansat chef, der kan tage PANTEREN på sig som sin personlige opgave og som organisatorisk kan skabe et netværk omkring stedet, der vil få det til at blomstre; med en voksende stab medarbejdere under sig. Mulighederne i PANTEREN vil blive skabt af de mennesker, der bruger stedet. Derfor vil det være vigtigt, at lederen vil kunne være med til at udvikle stedet i lydhør dialog med brugerne og med de borgere, der ikke er brugere endnu. Dette gælder både i opstartsfasen og i de senere trin. Det vil være vigtigt, at den daglige ledelse får de nødvendige kompetencer, så kommandovejene i forhold til kommunen er korte. Erfaringerne fra andre lignende projekter viser, at det er fællesskabet og en dygtig leder med udvidede beføjelser, der kan skabe resultater. 2 Det videre arbejde Realisering af visionen, de næste trin De næste trin skal være investeringer i flere multifunktionelle lokaler. Mulighederne for permanentgørelse af værksteder og mikrovirksomheder i hal 4 skal afsøges uanset om det skal gøre gennem nybyggeri eller ved en gennemgribende modernisering. Vordingborg Kommune har behov for en svømmehal, der kan tilgodese mange former for vandaktiviteter. Et sådant anlæg skal samtænkes med teatersal, sportslokaler og en biograf. Etablering af en biograf vil give indtægter og en daglig gennemstrømning af mennesker, et sted hvor man kan mødes. Et fitnesscenter ville også være en oplagt indbygger på PANTE- REN. Et andet eksempel vil være, at der skabes et samlingshus, der fx kobles sammen med et domicil for en virksomhed (privat eller offentligt). Dette vil ligeledes medvirke til gennemstrømning af mennesker og skabelse af en kritisk masse, der kan sikre kunder, der kan holde gang i andre funktioner som fx caféen. Et næste led kan også være etablering af boligbyggeri. Når den nye Femernbælt forbindelse bliver færdig, bliver trafikforbindelsen til København styrket. Så vil det blive mere attraktivt for borgere at slå sig ned i Vordingborg og dermed vil det også blive mere interessant for investorer at satse på boligbyggeri. Her kunne PANTEREN vælge at prioritere et boligbyggeri, der anviser nye veje både i forhold til arkitektur, boligform og miljøforhold. Et boligbyggeri kunne også bestå i en ordning med gæsteboliger el. lign.. Ved udvikling af nybyggeri skal der i alt tænkes i multifunktionalitet i forhold til alle tænkelige brugergrupper. Den viden, der allerede er her i området omkring miljømæssigt bæredygtigt byggeri, arkitektur, landskabsbehandling skal bringes i spil og udvikles. I de næste trin i udviklingen af området, kan der fx udskrives konkurrence mellem førende arkitekter, der i teams byder på området i samarbejde med kommende investorer i området. I samme periode, skal der arbejdes for at gøre området interessant for iværksættermiljøer og små virksomheder - gerne med markante virksomheder, som tiltrækker andre, der gerne vil være en del af det gode selskab. PANTEREN skal komme til at rumme et opfinder- og iværksættermiljø, der kan skabes af både amatører, iværksættere og etablerede håndværkere. Der er i dag et behov for erhvervs- 8

udvikling af mikrovirksomheder i Vordingborg Kommune. Der findes mange ildsjæle og idemagere både indenfor fødevarer, i turistbranchen og blandt mere værkstedsorienterede fag. Men det eksisterende tilbud på vækstfabrikkerne er kun for de udvalgte, altså for de virksomheder, der allerede kan. Der mangler et tilbud til dem, som er på vej, og som tumler alene med ideerne. PANTEREN kan sætte rammen for dem. Gerne i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og fx forskningsprojekter og erhvervsudviklingsprojekter, der analyserer viden om, hvordan man tager springet fra ide til dynamisk og forretningsmæssig bæredygtig virksomhed. Økonomi De næste trin i arbejdet handler om at finde mulige samarbejdsparter. Det første trin i realiseringen sker ved kommunale midler og skal ses som en appetitvækker for fonde og andre investorer. Om området senere skal udskilles som en selvejende institution, eller om området eller dele af det skal afhændes til en tredje part, må afhænge af arbejdet med at indkredse de mulige samarbejdsparter. Den dynamik, der skabes ved at blande kultur, idræt, uddannelse og erhverv, skal medvirke til at skabe den nødvendige interesse hos fonde og institutionelle investorer. Vordingborg Kommune har allerede investeret et to cifret beløb i køb og oprydning i området, og kommunalbestyrelsen har i de kommende års budgetter afsat 30 mio. kr. til udvikling af faciliteter til idræt og kultur i Vordingborg by. Det er håbet, at denne klare kommunal prioritereing vil kunne medvirke til interesse hos relevante fonde og investorer. PANTEREN skal være en drivkraft, der kan binde forskellige aktører sammen. Ved nybyggeri i området skal man overveje, om anlægsansvar og driftsansvar skal kobles sammen, specielt hvis nybyggeriet sker med kommunal medfinansiering, Via inspirationen fra besøg hos lignende projekter andre steder i landet, har komitéen samlet en del viden om mange økonomiske modeller tilpasset lokale forhold som bl.a. lokale investorer og kundegrundlag, kommunalt ejerskab eller ej. En af de centrale faktorer, som har skabt succes andre steder, er lokalt ejerskab og engagement. Og med det store engagement, der har været i de første faser af byudviklingsprojektet på PANTEREN, vil budskabet til de kommende investorer være tydeligt: Vi er i gang med noget nyt og unikt vil I være med? 3 Kort om arbejdet frem til nu Komiteens arbejdsform har været baseret på principper om åbenhed og dialog. Referater fra møder er blevet offentliggjort på hjemmesiden www.solbakken.vordingborg.dk, hvor forskellige indlæg i debatten ligeledes er blevet fremlagt. Komiteen består af 11 personer: 9

Fra venstre ses: Thorbjørn Kolbo, John Nielsen, Niels Natorp, Susan Thydal, Lisbeth Mogensen, Katrine Ring, Kaj Aagaard, Uffe Nielsen, Anne Middelboe Christensen, Svend Rønne og formand Niels Fog. Yderst til venstre ses projektleder fra administrationen Vibeke Møgelvang de Neer- gaard. Der har været holdt åbent hus på området i 2 omgange, og der har været afholdt møder med interessenter i området. Processen har resulte-eret i forskellige samarbejder er blandt både sportslivets og kulturlivets parter. Der er etableret samarbejder på kryds og tværs, mellem idræt og teatergrupperne og teater- grupperne indbyrdes. Borgere har etableret en facebookgruppe kaldet IPS Idræt på Solbakken - som med en aktiv styregruppe har medvirket til at skabe opmærksomhed om byudviklingsprojektet. IPS har desuden med støtte fra komiteen arrangeret en aktivitetsdag på Solbakken 25. januar 2014, hvor mellem 2000 og 2500 borgere deltog. Komitéen har derudover søgt inspiration ved at besøge 17 lignende projekter i resten af lan- det. Erfaringerne fra de mange besøg er mere indgående beskrevet i bilaget Inspiration til Solbakken 1, men i hovedsagen handler de om: 1 Kataloget hvor resume af erfaringerne er indarbejdet, Inspirations katalog under bjælken Inspiration på www.solbakken.vordingborg.dk 10

Dialog og skabelse af tilhørsforhold for brugerne. Medejerskab er et nøgleord, og det opnås bedst, hvis der fra indledningsfasen knyttes stærke bånd både mellem ledelse og brugere og brugerne imellem. Det er tydeligvis vigtigt at definere rammer og værdier meget klart. Et steds succes afhænger af en fælles ansvarlighed og lyst til at hjælpe hinanden, så området og projektet udvikles i samarbejde med brugerne. Desuden kan frivillige skabe afgørende liv og stemning på stedet. De mest inspirerende kulturbesøg var på steder, der emmede af aktivitet hele dagen og på alle dage året rundt. Komitéen inviterede i slutningen af januar 2014 alle interesserede parter til at præsentere deres visioner for området. Der kom 19 forskellige bud. Projekter komiteen hvor komiteen har hentet inspiration: FredericiaC og Gasværksgrunden Horsens Forum Mærk Horsens Fængslet, Horsens Carlsberg Byen DGI-byen + Øksnehallen Kødbyen Musicon Birkerød Idrætscenter Skanderborg Kommune Vejen Idrætscenter Spinderihallerne i Vejle Nordkraft, Aalborg Aalborg virksomhedshus Godsbanen, Aarhus Den Ny Maltfabrik i Ebeltoft Oversigt over ideerne er vedlagt som bilag: Resume fra deltagerne på visionsmøde 23. januar 2014. De enkelte bidrag på dagen kan ses på www.solbakken.vordingborg.dk. (På sitets forside, klik på teksten: Se indlæggene fra visionsmøde) Flere deltagere, både blandt sportsgrene og teatre, pegede på de unikke muligheder for udvikling i samarbejde med uddannelsesstederne. Vordingborg Campus/uddannelsescenter som omfatter både Vordingborg Gymnasium og HF samt Zeeland Business College (ZBC) udtrykte i deres indlæg ønske om at samarbejde om brug af faciliteterne på Panteren og samarbejde omkring udvikling af nye uddannelsesgrene. Uddannelsesmiljøet har gode erfaringer med nye uddannelser: De unge springer ud af væggene, når vi laver noget nyt. Netop det lave uddannelsesniveau i kommunen og de omkringliggende kommuner er en af de allerstørste udfordringer, der skal løses i fremtiden. Her kan PANTEREN også blive en løftestang. Dialogen med erhvervslivet har ikke været optimal. Enkelte virksomheder har udtrykt interesse for at samarbejde eller etablere sig i området. Komiteen vil derfor i den kommende periode frem til 1. august intensivere arbejdet med at finde relevante samarbejdsparter. På vegne af komiteen, Udviklingskonsulent Vibeke Møgelvang Neergaard. 11