Model Jernbane Klub. Nyhedsbladet. Nr. 3 Juni 2015 ISSN 1601-9229

Dansk Model Jernbane Klub Nyhedsbladet Nr. 3 Juni 2015 ISSN 1601-9229

2 DMJK - Nyhedsbladet Dansk Model Jernbane Klub Stiftet 25. marts 1938 DMJK har til formål at udbrede kendskabet til og interessen for jernbaner og sporveje samt modeller heraf. Dette formål søges fremmet blandt andet ved: o Oprettelse og drift af modeljernbaneanlæg. o Afholdelse af møder, foredrag og udflugter. o Opretholdelse af et bibliotek, et tegningsarkiv og et fotoarkiv. o Indsamling af oplysninger og effekter med tilknytning til formålet o Samarbejde med tilsvarende organisationer i ind- og udland. Postadresse: Dansk Model - Jernbane Klub, Roskildevej 16A, 2620 Albertslund E-mail: dmjk@dmjk.dk, Website: www.dmjk.dk. Girokonto: 305-4578, reg.nr.: 1551. Overførsel fra udlandet: SWIFT-BIC: DABADKKK, IBAN: DK29 3000 0003 0545 78 Modelbaneanlæg i størrelse 0 ( nul 1:45): Albertslund, Rørvang 2: Tirsdag fra kl. 14.00. 2-skinnedrift med dcc, under bygning. Nørrebro Station: Torsdag fra kl. 19.30. 3-skinnedrift, analog. Kontingenter: Indskud ved optagelse: Kr. 25,00. Alle medlemmer betaler grundkontingent: Kr. 140,00 halvårligt. Desuden betaler de, der benytter modelbaneanlæggene, byggekontingent: Kr. 310,00 halvårligt. Formand: E-mail: formand@dmjk.dk Jan Bertelsen, Åstoftevej 63, 4550 Asnæs Tlf.: 2328 5749 Næstformand: E-mail: naestformand@dmjk.dk Andreas Rasmussen, Drejøgade 27, 3.th, 2100 København Ø Tlf.: 6061 0496 Sekretær: E-mail: sekretaer@dmjk.dk Bo Lilliedal, Næsbyholmvej 14C, 3., 2700 Brønshøj Kasserer: E-mail: kasserer@dmjk.dk Poul Lindbjerg, Møllebovej 5, 2640 Hedehusene Tlf.: 4252 2927 Suppleant: E-mail: suppleant@dmjk.dk Christian Wiinholt, Plantagevej 14, 2640 Hedehusene Tlf.: 2247 3220 Bibliotek: E-mail: bibliotek@dmjk.dk Poul Lindbjerg, Møllebovej 5, 2640 Hedehusene Tlf.: 4252 2927 Fotoarkiv: E-mail: fotoarkiv@dmjk.dk Søren Monies, Pile Allé 29, 2000 Frederiksberg Tlf.: 3324 6530 Tegningsarkiv: E-mail: tegningsarkiv@dmjk.dk Preben Pedersen, Farendløsevej 118, 4100 Ringsted Tlf.: 5764 0391 Nyhedsbladet: E-mail: nyhedsbladet@dmjk.dk Jens H. Bondesen, Brydes Allé 70, 1.tv., 2300 København S Tlf.: 2623 2307 Redaktionen af dette nummer er afsluttet den 14. juni 2015 Nyhedsbladet er trykt af Poul Lindbjerg Deadline for Nyhedsblad nr. 4-2015: Tirsdag den 1. september 2015 Forsiden: Motiv fra et af anlæggene på udstillingen On traxs 2015 på Het Spoorwegmuseum i Utrecht. Foto: Søren Kronholt

Nr. 3 Juni 2015 3 Redaktørens pift I fredags holdt min arbejdsplads sommerfest, og rundt om er folk begyndt at tale om ferieplaner, så det er åbenbart rigtigt, at det er sommer dansk sommer! Forhåbentlig får I Alle lejlighed til at søge inspiration til hobbyen og samtidig nyde den friske sommerluft. Igen i år er trafikken ændret på en del banestrækninger, så der bliver lejlighed til at se andet end det sædvanlige. På www.bane.dk kan man se, hvor der arbejdes og trafikken påvirkes. Blandt andet arbejdes der allerede på Vestfyn og Køgebugtbanen, og senere kommer der tre uger med totalspærring mellem Vamdrup og Vojens, så godstrafikken ligesom sidste år må føres over Tønder-Bramming. Der skulle derfor blive rig lejlighed til i Danmark at fotografere alskens materiel lige fra tyske BR 232 og 233 ( Ludmilla ) over udenlandske sporombygningsmaskiner til togbusser. Her i bladet er der adskillige referater, herunder fra generalforsamlingen, men så er vi også på omgangshøjde med de afholdte møder. Interessant er også, at der er kommet to reaktioner på Jans indlæg i sidste nummer, om vi havde skudt os selv i foden ved ikke at tillade Lenz-koblingen som alternativ kobling. Jeg ser meget gerne at der kommer sådanne reaktioner på indlæg i Nyhedsbladet. Der er også en reportage fra en modelbaneudstilling i Utrecht med nogle superdetaljerede anlæg; se selv. Et sådant niveau opnås ikke uden også at benytte andres tips og tilbud (ikke for at forklejne egne ideer og forbedringer). De opdaterede standarder er nu kommet på www.dmjk.dk. Ved rentegningen af det ændrede konstruktionsprofil viste det sig nødvendigt at justere breddemålet B1 til 82 mm i stedet for de 84 mm, der blev nævnt på generalforsamlingen. 82 mm er tilstrækkeligt til at rumme såvel de svenske personvogne, der har kørt i Danmark, som 4. generations S-tog af litra SA og SE, hvilket var ønsket af Søren Monies og Søren Kronholt. De har begge erklæret sig indforståede med justeringen, og derfor er man nået frem til at det ikke kræver yderligere formel godkendelse, hvilket jeg absolut er enig i. Hav nu en rigtig god og inspirerende sommer! Jens H B Det er en rigtig god ide at følge standarderne. Afvigelser kan vise sig at have ganske uheldige følger.

4 DMJK - Nyhedsbladet Formandens klumme Ifølge kalenderen skulle det nu være sommer, men i skrivende stund må det siges, at vejret er noget bagud. Det skal dog ikke afholde DMJK for den årlige sommerudflugt, som igen i år går til det skønne Odsherred. Se særskilt annoncering andetsteds i bladet. På Nørrebro er der igen i år sommerlukket i juli og august, men der har i vinterens løb været god aktivitet på anlægget. Remisesporene ved Terminus, som i mange år har ligget ubrugt hen, har fået tredjeskinne og er stor set klart til montering samt elektrisk forbindelse med resten. Det betyder, at vi fremover kan hensætte maskiner på Terminus i større omfang end hidtil, således at alle tog ikke behøver afgå med samme maskine, som de er ankommet med. Dette har længe været efterlyst fra kørselsledelsen. Næste projekt bliver renovering af sporet i ring 4, og vi har også snakket seriøst om at begynde at lægge spor på Term, som er den sidste station, der endnu ikke er genopført efter ombygningen for snart mange år siden. I Albertslund er aktivitetsniveauet på trods af vejr og manglende sommer nede på sommerniveau. Det har det desværre været længe og i realiteten er der kun en håndfuld medlemmer, der bygger på anlægget. Med det tempo har det lange udsigter med at få det påbegyndte gjort færdigt, endsige startet på næste fase. Hvis der skulle være nogle medlemmer, som har lyst til at engagere sig mere i opbygningen, er det så sandelig velkomment og påkrævet. Andre forslag til hvordan vi kan forøge aktivitetsniveauet er også velkomne. Heldigvis er det ikke kun jammer og elendighed. Havneområdet ved Frihavn skrider pænt frem, er næsten færdigt og bliver rigtigt flot. Omkring maskindepotet på Østerbro vokser skinnerne frem og der er håb om, at depotet snart kan ibrugtages, hvilket helt afgjort vil være en stor lettelse ved køreplanskørsel. Remisebygningen er blevet beklædt med murstenspapir, der hvor det mangler. Nogle af åbningerne under højbanen er lukket med div. etablissementer (restaurant og nødtørftsanlæg) og der er flere på vej. Unionens årlige udstilling i Køge gik godt og var velbesøgt. Vi fik ikke så meget plads som ønsket og drog af sted med kun tre moduler. Det var lidt kedeligt at køre på, men dejligt nemt at transportere og sætte op. Sommerlukket på Nørrebro Jan Bertelsen Som i de foregående år holder vi sommerlukket på Nørrebro i juli og august. Vi starter igen med klubmøde torsdag den 3. september. Torsdagene den 10. september og 8. oktober er der køreplanskørsel. God sommer! Stig T. Kaspersen

Nr. 3 Juni 2015 5 Sommerudflugt lørdag den 15. august 2015 Så er det tid til den årlige sommerudflugt for DMJK. Igen i år går turen til det skønne Odsherred, hvor vi besøger Odsherreds Brandmuseum i Asnæs (www.odsherredbrandmuseum.dk), hvor de har 1200 m 2 udstilling af brandbiler samt diverse til faget hørende effekter. Bagefter tager vi hjem til undertegnede, hvor der vil blive tændt op i grillen og være almindelig hygge samt lidt kaffe og kage. Til grillen laver vi en skudefuld salat, men I bedes selv medtage det, der skal på grillen. Der vil også være mulighed for at købe øl, vand og vin til butikspriser, men det kan selvfølgelig også medbringes. Udflugten slutter, når de sidste tager hjem. Vi mødes på museet kl. 13.00. Som vanligt kan vi aftale transporten derop i klubben tirsdagen forinden, men for de, der vil med tog, så kan det lade sig gøre med en afgang fra København H kl. 10.56, der ankommer til Asnæs 12.10. Derfra er der ca. et kvarters gang til museet. I Asnæs er der indkøbsmuligheder i Asnæs Centret, for de der ønsker at proviantere lokalt. Entre til museet er 40 kr. for voksne (ej Dankort). Sidst vi var heroppe, var vi ikke så mange, men de, der deltog, har efterfølgende givet udtryk for, at det var en rigtig hyggelig dag, så jeg håber, at rigtig mange vil deltage. 10 år i Albertslund Jan Bertelsen Hvor utroligt det end kan lyde, så er det den 20. september 2015 10 år siden, vi holdt den første klubaften i Albertslund. Forud var gået en lang nervøs periode, hvor vi var opsagte på Godsbanegården, men endnu ikke havde fundet nye lokaler. Takket være Vøggs udmærkede billeder på hjemmesiden er det muligt at følge udviklingen i Albertslund næsten tirsdag for tirsdag. Det er sket ganske meget i de ti år, ikke mindst med personkredsen i klubben. Når man ser på de tidlige billeder fra Albertslund, er der mange klubmedlemmer, som vi så i de første år men i dag ikke længere er aktive eller som vi kun ser sjældent i klubben, nogle er ikke længere medlem og enkelte er desværre ikke iblandt os mere. Tilsvarende er der så heldigvis i årenes løb kommet rigtigt mange nye til, men i forhold til tidligere er vi formentlig ikke så mange aktive som tilforn. Til gengæld er den samlede tonnage på de aktive medlemmer formentlig vokset ligesom gennemsnitsalderen på medlemmerne formentlig også er vokset med ca. 10 år. Heldigvis er der en ting, der ikke har ændret sig. Der er altid en god og hyggelig atmosfære i klubben og ofte et godt grin. Der er også i årenes løb blevet drukket utallige kander kaffe og spist en del kage og brød til, så klublivet er og har altid været på toppen.

6 DMJK - Nyhedsbladet De første år i Albertslund gik mere med håndværkerarbejde end med modeltog. Lokalet skulle have en ordentlig omgang, inden vi kunne bruge det til vores anlæg, og vi skulle da også lige blive enige om hvordan indretningen skulle være (velfærdsrum, bibliotek og værksted). Der skulle males overalt, der skulle opsættes skillevægge og der skulle laves/renoveres el-installationer. Først efter næsten 3 år kom der gang i anlægsbygningen, som så siden er skredet støt fremad. I den følgende kronologiske beskrivelse er de væsentligste aktiviteter nævnt, men der er sandelig også lavet meget andet klubarbejde, som ikke er nævnt, men som er ligeså vigtigt som alt det andet. F.eks. står der ikke noget om det store arbejde, der er lagt omkring RocRail styringen, primært fordi det ikke umiddelbart fremgår af billederne, hvad der er sket der. Der står heller ikke noget om de mange timer der er brugt på at lave sveller, klippe skinnesøm samle skinnerammer, rydde op og holde orden. Derudover har der været køreplanskørsel en gang om måneden samt afholdt utallige møder, udflugt til andre klubber, besøg, åbent hus og deltagelse i udstillinger. Hvornår skete det?? Jan Bertelsen 20. Sep. 2005: Første klubaften i Albertslund Rengøring, oprydning og besigtigelse. Resten af året spartles, opsættes skillevæg ud mod brandvej, udstøbes huller i gulv, males loft og ydervægge samt arbejdes på el-installationer. Jan.-Juni 2006 Juli-Dec. 2006 Der males og males indtil juli. Vi bliver smidt ud fra Godsbanegården med kort varsel, og den 10. oktober er rummet stort set fyldt med anlægsstumper og alt det andet fra Godsbanegården. Skillevæggen ind mod bibliotek og værksted opføres. Vi holder det første julemøde i Albertslund. Jan.-Juni 2007 Der opføres stadig skillevægge og renses spor fra Godsbanegården. Det første byggemøde om anlægget afholdes. Heljan MY'er prøvekøres på en skinnecirkel på gulvet. Juli-Dec. 2007 Jan.-Juni 2008 Juli-Dec. 2008 Tekøkkenet bygges. Modulanlægget sættes delvist op, og ombygget materiel prøvekøres. Biblioteket får hylder, og de første bogkasser udpakkes. 1. udkast til sporplan præsenteres og diskuteres. S-togssæderne sættes op i velfærdslokalerne. Modulerne ombygges og får længere ben. Hele modulanlægget opsættes. Mortens sporvognsmoduler lander. 70 års fødselsdag i marts. Velfærdslokalet mm. dekoreres. Mere el-arbejde. Der bygges nye moduler mens der ventes på anlægsplaner. DMJU udstilling i Valby Hallen. Køreplan på modulanlægget. Værkstedet indrettes. Ny sporplan drøftes.

Jan.-Juni 2009 Juli-Dec. 2008 Jan.-Juni 2010 Juli-Dec. 2010 Jan.-Juni 2011 Juli-Dec. 2011 Jan.-Juni 2012 Juli-Dec. 2012 Jan.-Juni 2013 Nr. 3 Juni 2015 7 Oprydning, der sættes plader op til landskabsbagggrund og males himmel på anlægsvæggene. Endeligt anlægsudkast godkendt. Opsætning af loftbelysning over anlæg. Tømmer ankommer og de første borde til det, der bliver til Køge bygges. Der gøres efterfølgende klar til sporlægning (kork pålimes). Borde til Østerport påbegyndes. Mere udsmykning af lokaler - de første spor på Køge lægges. Gislinge station på modulanlægget udvides. Alarmsystemet tilsluttes. Der gøres klart til at forbinde Køge med modulanlægget. Bordbygning til Østerport fortsættes. De første sporskiftedrev på Køge monteres. Bord til Østerport færdigt og der limes kork på inden sporlægning. Der laves el-arbejde på Køge og strækningskablet opfindes og monteres. Modulanlægget tilsluttes Køge. Det meste spor på Køge er lagt (mangler S-togs delen). Spor0 træf i oktober, hvor Køge station indvies. Der laves el-arbejde på Køge, perroner og landskab omkring stationen påbegyndes. Understellet til det, der senere skal blive til Helgoland, Østerport Gods og højbanen bygges. DMJU udstilling i Køge. Det sidste spor på Køge lægges, og der lægges spor på Helgoland og strækningen mod spiralen. Understel til hovedstrækningen ned mod spiralen bygges. Ballastering og landskabsbygning på Køge. Sneglen påbegyndes, og det første spor lægges. Sporlægning på Østerport startes. Bordbygning til Østerport Gods (ovenover Helgoland) bygges. Støtter til højbane opsættes og plade påsættes ovenpå. Udstilling på Danmarks Tekniske Museum (DTM). Spiralen ned til Helgoland bygges, og der lægges spor. Østerport sporlægning er nu så langt, at el-arbejdet kan påbegyndes. Der lægges spor på strækningen fra Østerport mod Køge. Målet er at Østerport skal kunne indvies ved 75-års jubilæum i 2013. Der lægges spor og laves el-arbejde på hovedstrækningen, som bliver klar til jubilæet. Østerport og hovedstrækningen indvies den 9. marts. DMJU udstilling i Køge. Telefonanlægget etableres. Ny køreplan for Modulanlægget og Køge. Juli-Dec. 2013 Sporet på hovedstrækningen tilrettes og justeres. Landskabsarbejde på Køge, som nu nærmer sig en

8 DMJK - Nyhedsbladet Jan.-Juni 2014 Juli.-Dec.2014 Jan.2015 ->Nu færdiggørelse. Montering af sporskiftedrev og el-arbejde på Østerport. Havnesporet ned mod Frihavn og selve havnen påbegyndes. Montering af sporskiftedrev på Østerport og el-arbejde overalt. Rustmaling af spor. Regelmæssig særtogskørsel til Østerport på køreplansaftener. Spor lægges til personvognsdepot og tilslutning til remise på Østerport. Problemer med RocRail styring af sporskifter på Østerport og Lenz software. Det første signal opsættes. Vi får ny køreplan, hvor Østerport er med. Østerport omdøbes til Østerbro og får en stationsbygning. Det allersidste stykke bart på Køge dekoreres. Skinner på hovedstrækning males. Jan Bertelsen Frihavnen er under stadig udvikling: Havnebassinet har fået en gang reglementeret skibslak oven på farverne blå og grøn, og smurt på i halvcirkler, at man fornemmer bølgeskvulp. Stenmolen ud til fyret nærmer sig sin afslutning og badestranden står snart for skud.

Nr. 3 Juni 2015 9 I buerne under højbanen - ud mod havnen - er der begyndt at dukke diverse aktiviteter op. Den sidste finish og afslutning afventer det sidste spor/ballast arbejde samt belysning: Havnekontor og Toiletter hører til enhver havn med respekt for sig selv. Havnekroen er tiltænkt badende, tørstige søfolk og havne-turisterne.

10 DMJK - Nyhedsbladet Kulkran og småindustri huserer centralt på havnen. Kulkranen er til hovedreparation mens resten af området indrettes til kul, fiskeri og diverse aktiviteter. Her er stadig ledige "bue-huller" til klubbens kreative medlemmer. Der går rygter om at en fiskehandler og legeplads for strand-børn er på vej. Ship O Høj! - Vøgg Har vi skudt os selv i foden? Svar fra en bygger, samt et tilbud. I sidste nummer af Nyhedsbladet skrev Jan Bertelsen om at skyde sig selv i foden, hvis vi ikke indførte Lenz koblingen som klubkobling. Hertil vil jeg gerne give et svar og hjælp til dem, der har materiel derhjemme, som de ikke føler kan køre på DMJKs anlæg. Jeg har nok i ca. 15 år haft materiel kørende på anlægget som er industrimateriel, og jeg har ikke hørt nogen sige, at det ønsker man ikke at se. Ja, der har været lidt ombygning af materiellet; men det har ikke været en stor opgave at bygge det om. Jeg har også beskrevet på www.spor0.dk, hvordan man kunne gøre, så prøv selv at se der. Jeg har der beskrevet, hvordan man bygger Lenz og Brava vogne om til DMJK standard.

Nr. 3 Juni 2015 11 Ja, det er også rigtigt, som Jan skriver, at andre klubber også har to forskellige koblinger, og de bruger det også sammen. Men hertil skal siges, de har også bygget flere vogne om, så der er Lenz-kobling i den ene ende og DMJK-kobling i den anden. Det har vi ikke jo, vi har en, som jeg selv har bygget (se Nyhedsblad nr. 3 juni 2014); men hvor meget den bliver brugt, ved jeg ikke, så det er muligt.

12 DMJK - Nyhedsbladet Jeg har selv lige lavet køreplan for vort anlæg i Albertslund, en ret stor opgave, synes jeg. Men det vil blive helt uoverskueligt, hvis ikke alle vognene og lokomotiverne kan kobles sammen. Til sidst vil jeg også lige sige, at det nu er muligt at køre bloktog med en anden kobling, så det er muligt at komme til at se Lenz-koblinger på anlægget. Til sidst vil jeg gerne komme med et tilbud til klubbens medlemmer: Jeg vil meget gerne lave et kursus for dem, som gerne vil have deres modeller ud at køre på anlægget med DMJK koblinger. På dette kursus kan vi gennemgå, hvordan man kan lave sine vogne og lokomotiver om, og vi kan prøve selv at lave det. Jeg tror, alle vil være i stand til at lave deres materiel om under vejledning, for jeg tror ikke som Jan, at folk ikke gider eller kan. I må meget gerne kontakte mig på telefon 30 26 84 35 eller mail: kronholt@gmail.com, så prøver vi at finde en dato, hvor vi kan gå i gang med ombygningen. Søren Kronholt Én kobling, to koblinger? Vores formand Jan Bertelsen havde i sidste nummer af Nyhedsbladet et indlæg om det til generalforsamlingen nedstemte forslag om at tillade to forskellige koblingstyper anvendt på vores anlæg for materiel der i 1:1 anvender skruekoblinger. Formanden mener, at hovedargumentet var ideologiske grunde. En lidt underlig melding, idet der blev fremlagt tekniske og faktuelle argumenter både for og imod, og så vil en efterfølgende beslutning vel altid, når der ikke er entydigt rationelle argumenter der peger i den ene retning, være ideologisk, i form af den enkeltes vægtning af argumenterne for og imod. Jeg kan naturligvis ikke udtale mig på andres vegne, men mit eget hovedargument mod forslaget var ganske simpelt driftsteknisk. Jeg ved ikke hvordan de (få), der gik ind for forslaget havde forestillet sig fremtidig trafikafvikling på vores anlæg skulle finde sted, i fald det anvendte materiel havde to forskellige koblingstyper faste stammer? Mindst to rangermaskiner på hver station, med hver sin kobling? Køreplanslægning med udgangspunkt i materiellets koblingstyper i stedet for realisme? Jeg kan lige se for mig, hvordan afviklingen af rutevogne i vores fine, nye køreplan ville foregå, hvis hver anden vogn havde anden type kobling Der er nogle (få), primært H0-klubber, der tillader afvigende koblingstyper. Resultatet kan tydeligt ses: Faste stammer, hvor der i hver ende af stammen er monteret den fælles koblingstype. Af mine øvrige argumenter mod tæller også, at jeg ikke ligefrem synes Lenzkoblingen er pæn eller forbilledlig; det er vores hidtidige af Göteborg-typen som sådan heller ikke (det er de færreste ikke-skruekoblinger i model), men den syner af betydeligt mindre på gavlen af materiellet, specielt på fronten af trækkraft, hvor

Nr. 3 Juni 2015 13 man ofte i dag nøjes med koblingsbøjlen. Der er nogle, der mener, det er svært at bygge den hidtil anvendte kobling på materiellet det er muligvis korrekt, men mig bekendt har både jeg og flere andre tilbudt ikke bare hjælp til at gøre det, men rent faktisk at udføre det. I mindst ét tilfælde er hjælpen blevet afvist med begrundelsen, at man alligevel hellere ville beholde Lenz-koblingen på materiellet, og så er vi jo ude i en helt anden argumentation, hvor formålet ikke er at tilgodese DMJK. Endvidere er det jo ikke ligefrem materielmangel, der præger vores anlæg der er så meget, at selv med den nye fine køreplan er det kun en del af det, der er i drift, resten (af folks møjsommeligt byggede/ombyggede materiel) er hensat på bl.a. Helgoland og sporet dertil. Og ja, så kunne vi da ved at tillade anvendelse af Lenzkoblingen oversvømme anlægget med færdigkøbt industrimateriel af primært tysk oprindelse, men hvad i alverden skulle formålet være med det? Det er muligt at denne diskussion vi genopstå ad åre men jeg tvivler stærkt på, at noget af ovenstående skulle ændre sig markant. Klaus Kongsted Malaysia i 1980 erne Malaysias vigtigste jernbanelinje enkeltsporet med 1000 mm sporvidde udgår fra Singapore langs vestkysten af halvøen over hovedstaden Kuala Lumpur til den thailandske grænse og er her forbundet med dette lands net.

14 DMJK - Nyhedsbladet Midtvejs mellem Singapore og Kuala Lumpur findes knudepunktet Gemas, hvorfra en linje langs østkysten udgår ligeledes til den thailandske grænse med forbindelse til det thailandske net. Fotoet (forrige side) er fra Gemas, og hver gang jeg passerede Gemas station undrede jeg mig over de mange signaler, flere af dem uden underliggende spor. Den daglige trafik var næppe over en snes tog. Da jeg senere fik lejlighed til pr. bil at passere stationen, forekom det klart, at stationen næppe havde brug for så mange signaler. De mange stænger i stangtrækket (der ses til venstre), var rustne eller tilgroede. Den viste linje går mod nord og godt 1 km længere ude fandtes et sporskifte til østlinjen, kontrolleret fra et signalhus. Gad egentlig vide, om de mange unødvendige sporskifter, signaler og stangtræk omsider er fjernet? De malaysiske statsbaner (samlet længde ca. 1800 km med 1000 mm sporvidde) har ikke noget museum, men henstillet over årene forskelligt materiel i et stort skur på en mindre station ca. 100 km syd for Penang. Da banerne fejrede 100 års jubilæum i 1985 blev en del heraf udstillet i det frie. Det var bl.a. primitive men interessante godsvogne, en japansk bygget pacific (4-6-2 eller 2C1) og et af de første dieselelektriske lokomotiver fra English Electric. Der var mange sjove genstande fra fortiden, bl.a. det her viste advarselsskilt med tekst i 4 af de lokale sprog (ejendommeligt nok ikke kinesisk). Den engelske tekst kan vel lidt frit oversættes: Enhver, der begår en uanstændig handling på denne bro, vil blive retsforfulgt. Så var man blevet advaret! Jørgen Holm Red.bem.: Internettet kan jo anvendes til at finde billeder fra f.eks. Gemas i dag. Broen bag signalerne på Jørgens billede findes fortsat. De er godt i gang med at bygge en helt ny banegård i byen. Men det ser også ud til, at sporforbindelsen er helt afbrudt i den syd/østlige ende af stationen, mens banerne mod såvel øst- som vestkysten fortsat består.

Nr. 3 Juni 2015 15 ON TRAXS 2015 On Traxs er navnet på en modeltogsudstilling i Utrecht i Holland på det hollandske sporvejsmuseum (jernbanemuseum). Denne udstilling løb af stablen for 7. gang her i marts, og har allerede udviklet sig til en af de udstillinger, hvor de flotteste modelanlæg i Europa bliver vist. For at kunne deltage i disse udstillinger skal man igennem et nåleøje, for kun de bedste anlæg bliver vist her. Der var 27 anlæg i forskellige størrelser fra spor 2 til N-anlæg. Det var private anlæg, som var bygget af en person eller en lille gruppe. Alle anlæg var lavet så det var små teatre, hvor der er et spil på scenen omkring en jernbane, det kunne være en historie fra virkeligheden eller bare fantasi. Når der er 27 anlæg på en udstilling kan man hurtigt sige, at alle anlæggene ikke kunne være meget store; men det gør heller ikke noget, for der kan godt være meget at se på, på et lille anlæg, og da det var private personer, der for det meste var byggere, så var det også anlæg, man kunne have derhjemme i sin egen bolig. På udstillingen var der også forhandlere af forskellig art - hele 36 deltog, og man kunne købe rigtig meget, men det meste var fra Holland, så vi fire, der var dernede, købte ikke så meget. Da udstillingen blev holdt på et jernbanemuseum var der også en hel del jernbane i 1:1 at se på og et meget flot jernbane miljø af en jernbane station.

16 DMJK - Nyhedsbladet

Nr. 3 Juni 2015 17 Jeg har vedlagt nogle billeder fra nogle af de udstillingsanlæg, som var i spor 0. De har nok har mest interesse for os spor 0 folk. Men jeg kan godt anbefale at tage derned og kigge på disse udstillinger, som er en gang om året i marts måned, for det er turen værd. Jeg vil sige, at vi danskere kunne lære rigtig meget om, hvordan en udstilling kan laves, for at den bliver se-værdig. Hvis I vil se mere fra udstillingen, kan I se den i Eisenbahn Romantik, On Traxs 2015 på You Tube. Der er også andre film på www.youtube.com. Her får man et godt indtryk af en mester udstilling. Hjemmeside for udstillingen er: www.spoorwegmuseum.nl/#!/evenementen/on-traxs/on-traxs-english. Næste gang er den 11-13. marts 2016. Søren Kronholt Generalforsamlingsreferat fra ordinær generalforsamling i Dansk Model-Jernbane Klub den 17. marts 2015. 1. Valg af dirigent: Formanden, Jan Bertelsen bød velkommen og foreslog Jens H Bondesen som dirigent. Jens H Bondesen blev valgt som dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, idet indkaldelserne var udsendt med Nyhedsbladet den 25. januar 2015. Bo Lilliedal blev valgt som referent. 2. Formanden aflægger beretning: Jan Bertelsen gennemgik formandens beretning (se Nyhedsbladet nr. 2 2015) og kom ind på hovedpunkter, der var sket i det forgangne år på Nørrebro og i Albertslund, samt de aktiviteter klubben havde deltaget i. Jan takkede specielt for den flotte gave som klubben havde fået fra klubmedlemmet Ib Svendsen. Endvidere takkede han for den store tilgang af materiel, der har været til anlægget i Albertslund. Ingen ønskede beretningen til afstemning, og beretningen blev således godkendt i enighed uden afstemning. 3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for det foregående år, 2014, samt bestyrelsens forslag til budget for det indeværende år, 2015: Poul Lindbjerg (kassereren) gennemgik årsregnskabet inklusive resultatopgørelsen, balancen for regnskabsåret 2014 og forslag til budgettet for indeværende år 2015. Regnskabet blev godkendt.

18 DMJK - Nyhedsbladet Poul Lindbjerg gennemgik budgettet for regnskabsåret 2015: Budgettet blev vedtaget. 4. Valg af bestyrelse: a. 4 bestyrelsesmedlemmer: Jan Bertelsen, Poul Lindbjerg, Andreas Rasmussen og Bo Lilliedal b. 1 bestyrelsessuppleant: Christian Wiinholt Alle i bestyrelsen genopstillede og blev genvalgt uden modkandidater. 5. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant: Jens H Bondesen blev genvalgt som revisor, og Asger Varnild blev genvalgt som revisorsuppleant. 6. Fastsættelse af indskud og kontingenter: Bestyrelsen forslog uændrede indskud og kontingenter: Indskud ved optagelse: kr. 25,00, Grundkontingent: kr. 140,00 halvårligt, Byggekontingent: kr. 310,00 halvårligt. Der var ikke forslag om andre satser. Indskud og kontingent blev derfor enstemmigt godkendt uden afstemning. 7. Indkomne forslag: Bestyrelsen havde stillet forslag til ændring i klubbens standards. Jan Bertelsen fremlagde forslaget om lidt smallere fritrumsprofil og tilsvarende smallere konstruktionsprofil af hensyn til muligheden for lidt bredere perroner. Søren Kronholt fremhævede, at konstruktionsprofilet ikke er stort nok til f.eks. S- togene SA/SE og mente, at der burde være et profil specielt for S-baner. Han viste en tegning, hvor profilet over perronhøjde er udvidet. Søren Monies fremførte, at også svensk bredt materiel ikke kan rummes indenfor det foreslåede konstruktionsprofil. Jens Bondesen fortalte, at ved de rigtige baner er man gået væk fra et decideret konstruktionsprofil og erstattet det med en mere dynamisk opsætning, hvor det skal påvises, at materiellet holder sig indenfor en referencelinje. Erik Juul-Pedersen foreslog, at ændre profilet helt generelt, således at det gælder for alle strækninger og med en bredde over perron på 80 mm. Herved indeholdes både SA/SE og svensk materiel i standarden. Søren Kronholt foreslog dette udvidet til 84 mm. Begge mål vil stadig holde sig indenfor fritrumsprofilet.

Nr. 3 Juni 2015 19 Ved afstemningen blev begge profiler vedtaget med udvidelsen af konstruktionsprofilet til 84 mm over perronhøjde. Erik Juul-Pedersen fik opgaven med at tegne det nye konstruktionsprofil. Erik Juul-Pedersen havde foreslået at tillade Lenz-koblingen, der anbefales af NEM til spor 0, som en ligeværdig kobling med GMJS-koblingen på DMJKs anlæg. Forslaget afstedkom en livlig debat, hvor der blev talt meget for og imod. Debatten afsluttedes ved at dirigenten først satte forslaget om Lenz-koblingen som ligeværdig kobling til afstemning, hvilket forkastedes med et overvejende flertal imod. Derefter stemtes om et forslag fra bestyrelsen og Erik Juul-Pedersen om at tillade, at materiel, der i daglig drift ikke skal skilles ad, f.eks. togsæt, eller vognstammer (evt. med trækkraft), kan være indbyrdes koblet med andre koblingstyper, men i enderne skal være forsynet med GMJS-kobling. Dette forslag blev vedtaget. Endelig godkendtes forskellige mindre ændringer af standarderne, så der i alt ændres i følgende standarder: B01, B09, C01, C07 og C08. 8. Eventuelt: Søren Kronholt spurgte, om bestyrelsen var klar over at der løbende bliver lagt flere af klubbens billeder ud på internettet. Jan Bertelsen svarede, at han synes at det var en god ide, og Søren Monies svarede, at det var med fotoarkivets velvidende at dette skete. Jens Bondesen takkede for god ro og orden på generalforsamlingen, der sluttede kl. 21.00. Referent: Bo Lilliedal. Godkendt af generalforsamlingens dirigent, Jens H Bondesen. Bestyrelsesmøde hos Andreas den 27. maj 2015 Alle var til stede. Bestyrelsen konstituerede sig inden selve bestyrelsesmødet: Formand: Jan Bertelsen Næstformand: Andreas Rasmussen Kasserer: Poul Lindberg Sekretær: Bo Lilliedal Suppleant; Christian Wiinholt 1. Referatet fra sidste møde blev godkendt.

20 DMJK - Nyhedsbladet 2. Økonomi: Poul fremlagde økonomien. Bo spurgte ind til gæld/udlæg i regnskabet og Poul forklarede at grunden var, at klubben manglede at betale, for noget som medlemmer havde købt til klubben. Alle var enige om at økonomien ser fornuftig ud. 3. Nørrebro: Jan forklarede, at der var en god aktivitet. Det blev aftalt at adgangskontrollen skal udbedres/forbedres. 4. Albertslund: Udbygning af anlægget sker stille og roligt. Stabiliteten er stigende, dog kom vi ind på, at der var en del savs på anlægget, som nogle gange påvirker kørslen. Den nye køreplan virker godt, dog skal der ske løbende tilretninger, dog ikke før vi har kørt i en længere periode og mindst en hel køreplansuge. Vi har gennem DMJU modtaget tilbud på forsikring af vores anlæg. Det skal afklares om den kun dækker klubbens modeller eller også medlemmernes. Er det til markedspris eller hvad, og er biblioteket også dækket. Dækker den flere steder (Nørrebro, Albertslund og ved udstillinger?). Hvilken dokumentation skal der foreligge til forsikringsselskabet. Andreas forespurgte om videre udbygning af anlægget, og Jan forklarede den foreløbige plan med at vende modulerne, således at de stadig er integreret i anlægget, og så man kan bygge nye borde til det faste anlæg. 12 volt vekselstrøms problemet på anlægget er løst. Det blev fra bestyrelses side sagt ok til, at man kun afholder Albertslundmøde hver 3. måned. Dette skal endelig besluttes på næste Albertslundmøde. 5. Arkiver: Det blev besluttet at det planlagte møde med arkiverne skal afholdes til efteråret. 6. Modulanlæg: Flemming arbejder stadig på overkørslen. 7. DMJU: Udstillingen i Køge gik godt, men det var ikke så sjovt grundet de få moduler, der var med. Poul deltog i generalforsamlingen i DMJU, og fortalte at det gik godt.

Nr. 3 Juni 2015 21 DMJU havde forespurgt om de kunne lægge vores klubblad ud på Unionens hjemmeside, det blev besluttet at de kun må lægge de klubblade op, som vi selv har på vores hjemmeside. 8. Arrangementer: Jan vil gerne holde en sommerudflugt hjemme hos sig lørdag den 15. august 2015. Besøg hos Bo Dyja udskydes til maj 2016. Udflugt til JMJK den 24. oktober 2015 10 årsdag i Albertslund den 22. september 2015, det blev besluttet, at der skulle købes noget kage. 9. Årsoversigt: Intet at bemærke. 10. Eventuelt: Andreas kom ind på muligheden for at søge fonde om penge. Han forslog, at vi skulle finde et projekt til dette. 11. Næste møde: 9. september 2015 hos Jan kl. 17.30 Mødet slut 19.50 Referat af Albertslundmøde den 9. juni 2015 1. Opfølgning på april møde: Nærum: Udbedring af landskab efter sporombygning ikke helt afsluttet. Lasse kigger på det. Modulanlæg: Overkørselselektronik skal færdiggøres (Andreas tovholder) udestår. Dokumentation mangler. Flemming er i gang. Signalfødder: Poul kigger på vinkeljern til beslag. Udestår. Fødder under montering på Østerbro. Vi skal have de originale tegninger fra Per (Jan) udestår. Maling af spor og lægge ballast. Flemming er i gang med airbrushen. Nedsivning af lim samt tilsmudsning af skinner skal minimeres. Maling af bagvæg Østerport. Merete har lavet nogle baggrundskulisser med bygninger.

22 DMJK - Nyhedsbladet Restlandskab på Køge langs væg. Der mangler kun et stykke ud mod forkanten og lidt bag S-togsperron. Skal TU-signalerne på Køge være armsignaler eller daglys? Skal afgøres senere. Lys i Østerport stationsbygning. Jan hjælper. Østerbro. Der skal ikke være perrontag på Østerbro. Der skal derfor monteres signalfødder i perronerne. Østerbro: Klar til fastlimning af perroner (efter montering af signalfødder), ballastering + kabelrender. + mm. Der skal laves håndsporskiftedrev til Frihavn og Østerbro gods. Vøgg laver havn og det skrider pænt fremad. Det gør det stadig. Richard kan montere de resterende tilbagemeldingsdekodere på Østerbro. Erik har monteret noget gelænder og der kommer mere. Lys defekt i bibliotek. Der sættes LED pærer i to af lamperne. Poul skal lave lysplan for hullerne under højbanen. Bagkulisse Østerbro fastlimes, hvis vi kan finde en lim der kan holde. Afløbssko skal monteres inden ballast og er ifølge Søren K. et pillearbejde. Der er blevet lukket to huller af Vøgg og Erik. Jan vil godt lave en fiskeforretning. Alle huller lukkes forneden med en 16 mm liste (Erik). Svelleproduktion skal påbegyndes, bejdsning + søm i sættes. Mødefrekvens forslået ændret til hver 3 måned, men bevares uændret. Referat begået af Jan. Referat af Albertslundmøde den 14. april 2015 1. Opfølgning på februar møde: Nærum: Udbedring af landskab efter sporombygning ikke helt afsluttet. Udestår. Lasse kigger på det. Modulanlæg: Overkørselselektronik skal færdiggøres (Andreas tovholder) udestår. Dok. mangler. Flemming er i gang Signalfødder: Poul kigger på vinkeljern til beslag Vi skal have de originale tegninger fra Per (Jan) udestår. 2. Nye ting. Male spor og lægge ballast Flemming er i gang med airbrushen. Maling af bagvæg Østerport. Spørge om Vøgg vil gå i gang med noget. Ideer og udkast efterspørges, evt. billeder fra virkelighedens Østbanegade som forlæg. Kan

Nr. 3 Juni 2015 23 laves direkte på væg eller på plade eller karton. Det er næppe muligt t fremskaffe billeder pga. vanskelige fotografiske forhold. Restlandskab på Køge langs væg. Lasse er stort set færdig med området mod slagteriet. Så nu mangler kun stykke ud mod forkanten og lidt bag S-togsperron. Der skal laves plads til afløbssko langs sporet. Vi skal nok lave en forsøgsopstilling inden endelig montering. Østerport station. Bygning er leveret. Lys i Østerport stationsbygning. Jan Hjælper. Det blev besluttet at Østerport nu hedder Østerbro og har stationsforkortelsen Øb. Godssiden hedder så Østerbro Gods. Vøgg laver havn og det skrider pænt fremad. Richard kan montere de resterende tilbagemeldingsdekodere på Østerbro. Erik har monteret noget gelænder, og der kommer mere. Lyset i værkstedet er under udbedring. (Stig) Der skal mærkes op til signalfødder på Østerbro inden der ballasteres. Og ledninger i sporet skal fotograferes til dokumentation. Poul er signalkommission. Køge: Mail udsendes. Plan fremlagt. Referat begået af Jan. DANMARKS STØRSTE SAMLERTRÆF FOR GAMMELT LEGETØJ TOG, BILER, DUKKER, BAMSER, FLY, SKIBE, FIGURER M.M. FREDERIKSBERGHALLEN i den nye hal 4, JENS JESSENSVEJ 16, KØBENHAVN F SØNDAG 6. SEPTEMBER & SØNDAG 6. DECEMBER kl. 11.00 15.00 GRATIS ADGANG 3 x årligt: forår, efterår, jul I 2015 Arrangør tlf.: 4028 4057, postboks 83, DK-2640 Hedehusene

24 DMJK - Nyhedsbladet Dag Dato Kl. Tirsdag Torsdag Tirsdag Torsdag Tirsdag 16/6 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften 18/6 19.30 Nø Klubaften 23/6 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften. 25/6 19.30 Nø Klubaften 30/6 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19.30 Køreplanskørsel Torsdag 2/7 Nø Sommerlukket Tirsdag 7/7 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften Torsdag 9/7 Nø Sommerlukket Tirsdag 14/7 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften Torsdag 16/7 Nø Sommerlukket Tirsdag 21/7 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften Torsdag 23/7 Nø Sommerlukket Tirsdag 28/7 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19.30 Køreplanskørsel Torsdag 30/7 Nø Sommerlukket Tirsdag 4/8 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften Torsdag 5/8 Nø Sommerlukket Tirsdag 11/8 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften 20.00 Alb Albertslundmøde Torsdag 13/8 Nø Sommerlukket Lørdag 15/9 Sommertur til det skønne Odsherred Tirsdag 18/8 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften Torsdag 20/8 Nø Sommerlukket Tirsdag 25/8 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19.30 Køreplanskørsel Torsdag 27/8 Nø Sommerlukket Tirsdag 1/9 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften Deadline for Nyhedsblad nr. 4-2015 Torsdag 3/9 19.30 Nø Klubaften Søndag 6/9 11-15 Samlertræf for gammelt legetøj i Frederiksberghallen Tirsdag 8/9 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften Torsdag 10/9 19.30 Nø Køreplanskørsel Tirsdag 15/9 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften Torsdag 17/9 19.30 Nø Klubaften Tirsdag 22/9 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften 10 år i Albertslund Torsdag 24/9 19.30 Nø Klubaften Lørdag Søndag 26/9 27/9 Hobbymesse Aalborg i Nørresundby Idrætscenter. www.modeltogmesse.dk Tirsdag 29/9 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19.30 Køreplanskørsel God sommer!