Finansforbundets magasin nr. 3, 2008 klemt af stress Hvis du ikke ændrer livsstil, dør du, lød advarslen fra en læge til it-konsulent Aage Hoberg, som sidste år bukkede under for flere års arbejdspres Læs side 14
De sidste 15 år har Bankpension givet et fantastisk afkast. Spændende, ikke? De fleste falder i søvn, når de hører om pension, afkast og forrentning. Og det er der ikke noget at sige til. Tal og procenttegn er jo ikke synderligt interessante for andre end fagfolk. Så i stedet for at råbe op om vores resultater, bruger vi tiden på at skabe dem. Det betyder til gengæld, at vores medlemmer kan spærre øjnene op, den dag de får udbetalt deres pension. Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere 2 Finans marts 2008
indhold Nyheder Nyt rekordår for de ti største banker Leder Vi skal vende blikket udad Da Aages hjerte glemte at slå It-konsulent i Jyske Bank gik ned med stress Fra sparekasse til storbank på et år Historien om banktrelleborgs endeligt Dansk bankfilial i Sverige Reportage fra Nordea i Malmö Læserbrev Trygfonden er ikke herreløs 5 skarpe Til Sydbanks direktør Carsten Andersen Globalt Udråbt til verdens største svindler Vestlige banker rykker til Rusland Vækstpotentialet er enormt Næsten 100 tillidsmænd mere Tillidsmandsvalg var en succes Spørgehjørnet Feriegodtgørelse af bonus Medlemsservice Mange vil være stressvejledere Seniorrejser Tre nye rejsetilbud Medlemsservice Arrangementer for ledige og seniorer Finansjob Dyrk din markedsværdi 04 07 14 20 26 29 30 45 50 53 54 56 58 60 61 Tema: Klimatruslen Konsulent for kollegerne Det bedste resultat nogensinde 8-11 32-43 46 Finansforbundets formandskab gør status efter dramatisk OK-forløb Klimaforandringer er et af fremtidens største forretningsområder for finanssektoren Lisa Herold Ferbing fra Nordea er frivilligt og ulønnet mentor for sine kolleger Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 3, marts 2008, 17. årgang Næste nummer 4. april 2008 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, ys@finansforbundet.dk Carsten Jørgensen (DJ), redaktionsleder, cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3377 8892, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest fredag den 14. marts. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: 54.000 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Jakob Mark. Finans marts 2008 3
Nyheder Flere uafhængige rådgivere I øjeblikket har Finanstilsynet 30 ansøgninger liggende fra personer, som ønsker at blive godkendt til titlen investeringsrådgiver. På forhånd havde Finanstilsynet kun forventet 10 eller 15 stykker, oplyser vicekontorchef Ulla Brøns Petersen til politiken.dk. Forbrugerrådet, der som bekendt er kritisk over for bankernes rådgivning, håber, at der kommer flere private finansrådgivere, så bankerne kan få et modspil. Tror for lidt på sig selv Godt syv ud af 10 af de kvindelige ejerledere mener, at kvinders manglende tro på evner og forretningsidéer er grunden til, at der ikke er flere kvindelige ejerledere og iværksættere. Det viser en analyse fra Dansk Industri blandt knap 1.600 mindre og mellemstore virksomhedsejere (MMV'er) heraf godt 200 kvinder. rekordår for de 10 største bankerom tobak En gennemgang af de nyligt offentliggjorte årsregnskaber fra landets ti største banker Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, FIH Erhvervsbank, Spar Nord, Nykredit Bank, Forstædernes Bank, Amagerbanken og Roskilde Bank dokumenterer, at 2007 var et særdeles indbringende år for de største danske pengeinstitutter. Det samlede overskud før skat for de ti banker beløb sig til 57, 1 milliarder kroner i 2007 mod 56,8 milliarder kroner året før, viser Nyhedsbrevet Finans gennemgang af årsregnskaberne. Det er især storbankerne, der trækker resultatfremgangen. Danske Bank, Nordea, Sydbank, FIH Erhvervsbank og Nykredit Bank formåede at øge deres overskud fra rekordåret 2006. Jyske Bank, Roskilde Bank, Forstædernes Bank, Amagerbanken, og Spar Nord, præsterede et lidt dårligere resultat end i år 2006. I forhold til 2005 er Sydbanks overskud øget med ikke mindre end 71 procent fra 1.313 til 2.257 millioner kroner. Foto: Scanpix Foto: Territorium Flere anmeldelser om hvidvask I 2007 fik Hvidvasksekretariatet 1.349 indberetninger om mystiske pengeoverførsler mod 879 året forinden. Antallet er seksdoblet siden 2003, hvor man blot modtog 203 indberetninger, fremgår det af Hvidvasksekretariatets årsberetning. Hovedparten af dem kommer fra pengeinstitutterne, mens de særlige pengeoverførselsvirksomheder som Western Union og vekselkontorer står for resten. I løbet af året er 128 mennesker blevet dømt for forbrydelser, der knytter sig til de suspekte pengeoverførsler. En af sagerne handlede om en person, der fik 4,5 millioner kroner ind på sine fem konti i tre forskellige banker. Pengene var franarret en række ofre, der var præsenteret for historier om arv eller lotterigevinster, som de ved at betale penge kunne være med til at få frigivet mod at få en del af udbyttet. Hvidvask defineres i hvidvaskloven som, når man uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i økonomisk udbytte, der er opnået ved strafbare lovovertrædelser. 4 Finans marts 2008
nyheder Kreditter påvirker klimaet Danske finansvirksomheder er nødt til at forholde sig til klimaspørgsmålet Midt i februar konstaterede forskere, at isen omkring Nordpolen forsvinder meget hurtigere, end selv de største pessimister havde forudset. Millioner af mennesker i Indien, Kina, Pakistan og Afrika må flygte fra oversvømmelser, mens ørkenen breder sig andre steder på kontinenterne. Orkanerne vokser i styrke. Kæmpe skovbrande hærger. Situationen er alvorlig for klodens klima. Der skal gøres noget. Og det skal gøres hurtigt. Alle har et ansvar. Og med bankernes centrale placering bliver det væsentligt, hvordan de forholder sig. De sidder på pengekasserne. Derfor kan de stille krav. Næste afgørende skridt for virksomheder og regeringer er, at de hver især påtager sig ansvaret for at udvikle en køreplan for miljømæssig bæredygtighed. Og i stedet for at frygte det som en økonomisk dødvægt burde vi forstå bæredygtighed som en kæmpestor vækstmaskine, skrev direktør for Credit Suisse globale investeringsbank Paul Calello i Financial Times efter det økonomiske topmøde i Davos i år. De investeringer, der bliver foretaget over de næste 10-20 år, får dyb indvirkning på klimaet i resten af dette århundrede. Vores handlinger nu og over de kommende år kan skabe risici for alvorlige økonomiske og sociale omvæltninger af en størrelsesorden, der kan sammenlignes med de to verdenskrige og den økonomiske depression i første halvdel af det 20. århundrede. Derfor skal der omgående og massiv handling til, konkluderede sir Nicholas Stern, chef for den britiske regerings Økonomiske Tjeneste og tidligere cheføkonom i Verdensbanken, i den hidtil mest omfattende rapport om problemerne, der udkom i 2006. Hvad gør bankerne? Tilsyneladende er et lille progressivt segment blandt de største internationale banker ved at indse, at de har et ansvar. Flere og flere formulerede miljøstrategier og miljøtiltag i løbet af 2007. Ikke bare for at vise samfundssind, men også fordi miljø er en god forretning. Men de danske banker er langt bagefter. Jeg synes, det er pinligt, konstaterede Kim Carstensen, generalsekretær i WWF Ver densnaturfonden, da han i oktober 2007 deltog i præsentationen af årets udgave af rapporten Carbon Disclosure Project (CDP). Det er en stort anlagt spørgeskemaundersøgelse på vegne af en sammenslutning af investorer fra 315 virksomheder med en samlet kapital på 41.000 milliarder dollar om internationale virksomheders strategier og ind satser for at reducere udledningerne af drivhusgassen CO 2. 2.400 virksomheder havde valgt at deltage, men heriblandt ingen danske finansvirksomheder. Omkring 35 danske finansvirksomheder blev spurgt, men de valgte at svare nej eller undlod at svare. Det var derfor det schweiziske forsikringsselskab, Swiss Re, der lagde lokaler til præsentationen i Danmark. Direktør Christian Motzfeldt fra Vækstfonden råder de danske banker til aktivt at forholde sig til klimaspørgsmålet. Der er ingen tvivl om, at de danske finansvirksomheder bliver nødt til at lære det, for det kommer lynhurtigt. Trenden er, at man ser på andre tal i virksomheden end de finansielle. Man ser på, hvordan virksomheden opfører sig og drives etisk også i forhold til CO 2. Der er flere udenlandske investorer og pensionskasser, som har meget fokus på, hvordan virksomhederne opfører sig CO 2 -mæssigt. De vurderer virksomhedernes fodaftryk, det, de gør for klimaet. Så mange af kunderne, som har meget fokus på miljø, vil kræve det, siger han. /ET + BV Læs tema side 32-43. Foto: Territorium Finans marts 2008 5
nyheder Foto: Stig Stasig Elastik i metermål Den ansættelsesgaranti, som Sydbank har givet banktrelleborgs medarbejdere i forbindelse med fusionen, er markant ringere, end hvad der har været brugt ved andre fusioner, påpeger Finansforbundet Der er meget lidt substans i den her tryghedsgaranti. Der er forudsat geografisk og jobmæssig mobilitet, og det er elastik i metermål. Finansforbundet har ved tidligere fusioner set tryghedsgarantier, som er langt bedre, siger næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen i en kommentar til den ansættelsesgaranti, som Sydbank har aftalt med bank- Trelleborgs bestyrelse i forbindelse med opkøbet af den sjællandske bank. Ifølge ordlyden af tryghedsgarantien er de ansatte i bankens kundevendte afdelinger på Sjælland sikret ansættelse i Sydbank resten af år 2008. Og ansatte, der bliver opsagt inden 30. juni, modtager en måneds løn, ud over hvad de overenskomstmæssigt er berettiget til. Ved tidligere fusioner i banksektoren er medarbejdere blevet tildelt ansættelsesgarantier helt op til to år af den fortsættende bank. Men så udstrakt garanti til banktrelleborgs 230 medarbejdere har ifølge Sydbanks administrerende direktør, Carsten Andersen, ikke indgået i overvejelserne, da man lavede aftalen med Fonden for banktrelleborg. Det har ikke været på tale, fordi vi har brug for alle de kundevendte medarbejdere på Sjælland, siger Carsten Andersen, der samtidig understreger, at Sydbank vil gøre alt, hvad de kan, for at hjælpe banktrelleborgs medarbejdere. Men vi har ikke lagt skjul på, at Sydbanks stabsfunktion ligger i Åbenrå. Og det kan have den triste konsekvens, at der vil være nogle ansatte i banktrelleborgs stabsfunktioner, som vi må skille os af med, siger Carsten Andersen /JTH Læs også side 20-25 Tilbagebetaling af efterløn I november sidste år blev det afgjort, at op mod 40.000 efterlønnere skal have efterløn tilbage, efter at de uretmæssigt har fået modregnet feriepenge i deres efterløn. I alt er der 3.200 af FTF-A s medlemmer, der har penge til gode. Det kommer til at foregå ved, at de berørte får et brev om det beløb, man vil få tilbage. Der er herefter en 4-ugers indsigelsesfrist, så de, der eventuelt ikke ønsker at få pengene udbetalt, kan nå at sige fra. Efter fristens udløb udbetaler FTF-A pengene, hvis man ikke har gjort indsigelse. De første udbetalinger vil således ske i marts måned. Strammere kontrol med banker Bank Trelleborg-sagen får nu Finanstilsynet til at tage på inspektionstur til de danske banker for at tjekke, om reglerne bliver overholdt ved salg af egne aktier. Det var en af konklusionerne på et møde mandag den 4. februar, hvor Finanstilsynet, Dansk Aktionærforening, Forbrugerrådet og Finansrådet på opfordring fra Erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) mødtes for at tale om Bank Trelleborg-sagen. Udsigt til flere fusioner Landets små banker må overveje deres fremtid nøje, for de mødes af stadig stigende administrative krav, påpeger bankeksperten Bjarne Jensen, Bjarne Jensen Consult. Alle skal overveje fremtiden men især de små pengeinstitutter. De mødes af stigende krav om f.eks. forbrugerbeskyttelse, indberetninger til det offentlige og stadige administrative forandringer, siger han til RB-Børsen. Senest er St. Brøndum Sparekasse pr. 1. januar 2008 blevet en del af Sparekassen Himmerland. 6 Finans marts 2008
leder Vi skal vende blikket udad På trods af den globale finanskrise, som heldigvis kun giver mindre dønninger i Danmark, skal vi ikke ønske os tilbage til den tid, hvor handlen mellem bankerne var nær og overskuelig Gennem det seneste halve år har vi set mørke skyer trække sig sammen over de internationale finansmarkeder. Vi har set, hvordan amerikanske banker har taget alt for store chancer i deres udlånspolitik. Vi har set, hvordan de har givet boliglån til millioner på alt for usikre vilkår. Resultatet har været, at familier er sendt på gaden, og den internationale finansverden er sendt til tælling. I det 21. århundrede er den finansielle verden hverken amerikansk, asiatisk eller dansk. Den er global. Faktisk lige så global som klimaet. Nationale grænser eksisterer ikke længere. Det finansielle marked er ét stort verdensmarked, hvor man ikke handler med den, man deler sprog eller kultur med, men med den, som man kan få den bedste pris hos. Den globale økonomi har vist sin sårbarhed i de seneste måneder. Men det betyder ikke, at vi skal ønske os tilbage til den tid, hvor handlen mellem bankerne var nær og overskuelig. Den finansielle globalisering har været til gavn for verdensøkonomien, for den økonomiske vækst overalt i verden og dermed også for erhvervslivet, privatkunderne og velfærden i store dele af verden. Indtil videre ser krisen heldigvis ud til at trække uden om Danmark. Vi har set mindre rentestigninger, men ikke de store konkursbølger. Årsagen er nok, at vi har et langt mere stabilt marked i Danmark, og at vores virksomheder er velkonsoliderede og i det store og hele handler fornuftigt og ansvarligt. Men krisen, som vi langtfra har set det sidste til endnu, viser med al tydelighed, at den finansielle sektor er sårbar. I Finansforbundet har vi de senere år i stigende grad oplevet, at verden uden for Danmark er rykket tættere på. Det globale perspektiv er til stede i virksomhederne og i sektoren. Vi ser det i vores kredse, hvor samarbejdet med kolleger i udenlandske afdelinger af koncernen fylder mere og mere. Og det er til stede i vores nordiske samarbejde i NFU og i det internationale samarbejde i UNI, hvor vi arbejder for at udbrede den nordiske samarbejds- og forhandlingsmodel med fleksibilitet og sikkerhed. Vi må aldrig stille os tilfredse med at skue indad. Vi skal hele tiden også vende blikket udad. Vi skal forholde os til og søge påvirkning i en global finansiel verden og markere os som medlem af en international sammenslutning af fagforeninger for finansansatte. Det er det, der gør os til et stærkt forbund. Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen Finans marts 2008 7
OK-2008 Det bedste resultat nogensinde Finansforbundets formandskab gør status efter et dramatisk forhandlingsforløb om en ny overenskomst med mange op- og nedture Vi skal hele tiden være foran. Vi skal have gjort os klart, hvad arbejdsgiverne tænker. Hvad der er vigtigt for dem. Have en plan for, hvad vi selv skal spille ud med. Hvor skal vi forsøge at overraske dem? Kent Petersen Mandag den 11. februar blev det første konfliktvarsel smidt. Det var en frustreret forhandlingsdelegation og en enig hovedbestyrelse, der stod bag, da Finansforbundets formand, Allan Bang, kl. 17.30 overrakte skrivelsen til arbejdsgivernes repræsentanter. Brevet med den lakoniske tekst havde formanden med i lommen for alle tilfældes skyld, men det var bestemt ikke et brev, han havde lyst til at overrække arbejdsgiverne. Men da arbejdsgiverne kom tilbage med det samme, som de havde forladt bordet med ef ter intense forhandlinger fra torsdag over fredag til natten til lørdag kl. 3.30 trods en pause på 60 timer følte de ikke, at der var nogen vej udenom. Konfliktvåbnet er ikke noget, vi rasler med for sjov. Det er så frustrerende, fordi det dybest set er tegn på, at vi som forhandlere ikke har været i stand til at løse opgaven og finde et resultat. Og det er et alvorligt skridt med konsekvenser, ingen fuldt ud er i stand til at forestille sig, fordi vi endnu aldrig har oplevet en strejke blandt alle landets finansansatte, siger Finansforbundets næstformand og hovedforhandler, fortæller Allan Bang. På det tidspunkt havde forhandlingerne og forberedelserne til forhandlingerne stået på i næsten halvandet år. Medlemmerne var blevet spurgt, arbejdsgrupper havde været nede i alle detaljerne, der var holdt aftalekonference, hvor alle krav var samlet og prioriteret, og i de sidste uger havde de centrale forhandlinger stået på med topforhandlerne fra begge sider, og i Finansforbundet en hovedbestyrelse, der permanent stod på standby og var indkaldt til de Jeg har forhandlet overenskomster siden 1987, og ikke to forløb har været ens. Men denne gang har været særlig interessant, og vi har jo været oppe i nogle rammer, vi ikke har set magen til i de sidste 20 år. Allan Bang store forhandlingsdage, så de hele tiden kunne tage stilling til de temaer, der var oppe, og de delresultater, der var ved at være i hus. Det er en utrolig intens proces, hvor der i flere uger ikke er tid til meget søvn, siger Kent Petersen, der fortæller om, hvordan tal, taktikker på den korte bane og strategier på den længere lægger så meget beslag på tankevirksomhed og energi, at det kræver et meget tålmodigt og overbærende bagland at stå distancen. Vi skal hele tiden være foran. Vi skal have gjort os klart, hvad arbejdsgiverne tænker. Hvad der er vigtigt for dem. Have en plan for, hvad vi selv skal spille ud med. Hvor skal vi forsøge at overraske dem? Hvor skal vi give køb? Og hvor skal vi holde fast med et aldrig i 100 år? Denne gang var situationen ekstra tilspidset, fordi alles øjne hvilede på de højspændte forhandlinger i det offentlige. Forventningerne var tårnhøje, ikke mindst fordi flere politikere inden valget i november havde været ude og blande sig. Derfor var vi også i løbende kontakt med de offentlige forhandlere. Det ville være urealistisk at forestille sig, at arbejdsgiverne som tydeligvis var under pres fra finansministeren, ville gå med til et resultat, der adskilte sig væsentligt fra det, der blev opnået på det offentlige område, fortæller Allan Bang. Og man måtte også hele tiden forholde sig til, hvad en konflikt og et sandsynligt offentligt indgreb kunne tilføre. Da beslutningen om at smide konfliktvarslet 8 Finans marts 2008
OK-2008 Der er en balancegang i at afstemme krav, der tager udgangspunkt i enkelte virksomheder, med noget, der dur for hele sektoren, og som alle kan se nytten af. Michael Budolfsen Foto: Stig Stasig på bordet var taget, begyndte den tunge maskine at rulle i Finansforbundets sekretariat. Skal der konfliktes, skal der være styr på de mindste detaljer. Indkaldelse til møder, uddannelse af konsulenter til at svare på spørgsmål, trykning af 80.000 checks til strejkeunderstøttelse, plan fra revisionen til at styre det, der i en periode bliver det store seddeltrykkeri, produktion af strejkeveste m.m. Det kræver overblik og præcision at klæde en sektor med næsten 60.000 medarbejdere på til at standse alle finansielle transaktioner i Danmark. Men selv om supertankere var ved at blive sat i omdrejninger, var der bemærkelsesværdigt stille på det politiske niveau. Finansforbundet og FA var ikke ude at svine hinanden til i pressen og i landsdækkende annoncekampagner, og arbejdsgiverne hav de ikke svaret igen med lockout. Parterne lurepassede. De ventede. Det, de ventede på, var, at de offentlige forhandlinger skulle komme i hus. Det gjorde de inden for staten mandag den 18. om formiddagen. 12,8 procent over tre år. Resultatet fik ikke Finansforbundets formandskab til at juble i første omgang. Rammen på 12,8 procent ville gøre det svært meget svært at nå i land med noget, der indfriede medlemmernes mest beskedne forventninger, hvis det skulle omregnes til en toårig overenskomst. Men efter en nærmere analyse viste det sig ikke at være så dårligt endda på grund af fordelingen over årene, og Kent Petersen slog på tråden til FA s direktør, Steen A. Rasmussen, for at høre, om der var basis for en uformel kontakt? Det er en mental balancegang af de svære. Man skal virkeligt overveje sine ord, før sådan en opringning. Men balancegange er der masser af i sådan et forhandlingsforløb, hvor man både skal være advokat for medlemmerne og djævelens advokat, når man tester forventningerne i forhold til, hvad der er realistisk, siger Kent Petersen. Hele scenariet udspillede sig på en baggrund, der gjorde forhandlingerne vanskeligere end normalt, siger Allan Bang, der på den ene side fortæller om nogle arbejdsgivere, som så med bekymring ud i en lidt mere usikker økonomisk fremtid, og nogle medarbejdere, der følte, at de havde knoklet for sektorens fantastiske resultater akkompagneret af sabelraslen fra mange lønmodtagerorganisationer. Og der er også en balancegang i at afstemme krav, der tager udgangspunkt i enkelte virksomheder, med noget, der dur for hele sektoren, og som alle kan se nytten af, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. Efter næsten 11 timers forhandling i af ten- og nattetimerne fra onsdag den 20. februar kunne arbejdsgivernes og lønmodtagernes repræsentanter række hinanden hånden og skrive dokumenterne under tors dag morgen kl. 5.30. Jeg har forhandlet overenskomster siden 1987, fortæller Allan Bang, og ikke to forløb har været ens. Men denne gang har været særlig interessant, og vi har jo været oppe i nogle rammer, vi ikke har set magen til i de sidste 20 år. Det bedste resultat, Finansforbundet nogensinde har lavet, siger Kent Petersen. Nogle medlemmer var hurtigt ude og skælde os ud. Vi blev kaldt kluddermikler og det, der er værre. Men det er gamet, og det er fint med debat. Men vent nu, til vi kommer ud og fortæller om hele pakken. Jeg kan ikke huske en overenskomst med mere indhold end den, vi nu har lavet. Det er en overenskomst, der gør den finansielle sektor til en attraktiv arbejdsplads, forsikrer Michael Budolfsen./ET Finans marts 2008 9
OK-2008 det giver den nye overenskomst Herunder følger nogle af resultaterne i den nye treårige Standardoverenskomst, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har indgået. Hele protokollatet kan læses på finansforbundet.dk Lønstigning til alle Lønningerne i Standardoverenskomsten bliver reguleret tre gange i overenskomstperioden: I 2008 og 2009 med 4 procent, og i 2010 med 3,70 procent. Alle gange per den 1. juli. Arbejder du i en virksomhed med en eksisterende eller ny Virksomhedsoverenskomst (VOK), vil din løn stige med mindst 3,0 procent i 2008 og 2009 og 3,2 procent i 2010. Herudover vil du lokalt kunne få del i puljemidlerne på henholdsvis 1,0 procent per 1. juli 2008 og 1. juli 2009 samt 0,50 procent per 1. juli 2010. Hvordan puljemidlerne skal fordeles, bliver aftalt lokalt ved de kommende VOK-forhandlinger. Sædvanligvis bliver størstedelen af puljemidlerne givet som løn i en eller anden form. Større pensionsbidrag Den arbejdsgiverbetalte del af pensionsbidrag forhøjes med 0,50 procent for alle medarbejdere. Dermed er det samlede minimumsbidrag på 16,25 procent, hvoraf arbejdsgiverbidraget udgør mindst 11,00 procent. Forhøjelsen træder i kraft fra 1. juli 2008. Det er aftalt, at en task force skal undersøge behovet for fremtidige ændringer i pensionsbidraget. I aftalen om udvalgsarbejdet står der blandt andet, at der er enighed om, at slutniveauet for bidrag til pensionsordninger endnu ikke er nået. Fri fredag efter kristi himmelfart Fredag efter Kr. himmelfartsdag bliver en bankhelligdag. Det betyder, at du allerede i år kan se frem til en ekstra fridag, nemlig fredag den 2. maj. Hermed har Finansforbundet fået opfyldt et ønske, der har været på bordet ved de seneste mange års forhandlinger. Merarbejdssaldo sættes ned til 37 timer Grænsen for udbetaling af ikke-udlignet merarbejde ændres fra 1. maj 2008 fra 45 til 37 timer. Det vil for mange betyde, at de får udbetalt yderligere otte timers merarbejde. Ferietillægget stiger Ferietillægget stiger med 0,25 procent per 1. maj 2009. Fra da af vil ferietillægget altså være mindst 3,25 procent. Forbedring af barselsog adoptionsreglerne Både længden på og placeringen af orlov ved barsel og adoption er forbedret. Placeringen af fædre- og forældreorlov skal i fremtiden ske efter aftale Hvis man ikke kan blive enig med sin arbejdsgiver, har man lov til at holde de fire ugers fædreorlov i sammenhæng eller delt på to gange to uger. Forældreorloven med fuld løn til mor og far udvides med to uger til tolv uger. Man kan holde de tolv uger i sammenhæng eller delt på to gange seks uger. Placeringen kan frit være fra uge 15 til uge 60 efter fødslen. Barselorlov uden løn kan holdes til 60 uger efter fødslen. Virksomheden skal i orlovsperioden betale det samlede bidrag til pension. Ændringerne gælder for børn født den 1. april 2008 og senere. 10 Finans marts 2008
OK-2008 Foto: Alex Tran Det er ikke så ringe endda Den jyske talemåde for noget, som er positivt, blev anvendt, da et enigt Repræsentantskab i Finansforbundet godkendte overenskomsten og enstemmigt anbefalede medlemmerne at stemme ja i urafstemningen 12,8 procent og 150 siders lækkerier". Sådan beskrev Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, den nye overenskomstaftale på Finansforbundets Repræsentantskabs møde onsdag den 27. februar på Nyborg Strand. Dermed understregede han, at overenskomstforliget med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) indeholder en lang række forbedringer ud over løn, pension, ferie tillæg og fredagen efter Kristi Himmelfartsdag. Det bakkede et enigt repræsentantskab ham op i. Mange udtrykte deres begejstring på ægte jysk med ordene det er ikke så ringe endda. De 82 delegerede anbefalede enstemmigt medlemmerne at stemme ja til overenskomsten. "Vi har fået en herlig overenskomst med mange gode elementer, og vi bakker fuldt op", sagde formanden for Spar Nord Kreds, Ole Skov blandt andet. Flere pegede da også på værdien i de mange bløde pakker. "Glæden findes i alt det ekstra", sagde formanden for Nykreds, Leif Vinther, mens formanden for Jyske Bank Kreds, Haggai Kunisch, pegede på de nye barselsregler som et af mange lyspunkter: "Aftalen om at arbejdsgiverne skal betale pension under barsel er en stor landvinding oven på al debatten om, at kvindernes pensionsordninger halter bagefter mændenes", sagde han. Eneste skuffelse for Repræsentantskabet var, at aftalen strækker sig over tre år i stedet for to, sådan som et af de forudgående krav var. Fra talerstolen forklarede Kent Petersen, at man under de afgørende forhandlinger havde været nødt til at bevæge sig væk fra en 2-årig periode for at få et attraktivt indhold i overenskomsten. Flere delegerede udtrykte fuld forståelse for det, mens andre mere nødtvungent accepterede, at aftalen blev 3-årig. Overenskomstaftalen er nu sendt til urafstemning blandt medlemmerne. Senest fredag den 14. marts, skal stemmesedlen sendes tilbage til Finansforbundet. Resultatet af afstemningen vil blive offentliggjort på finansforbundet.dk onsdag den 19. marts. Finans marts 2008 11 63584_Finans_0308.indd 11 28/02/08 13:22:32
nyheder Bankansatte er guld værd Hver ansat i de største pengeinstitutter tjente sidste år knap 900.000 kroner til deres arbejdsgiver. I Sydbank er overskuddet pr. medarbejder de seneste to år øget med 62 procent fra 610.000 til 992.000 kroner, viser bankens årsregnskaber Ansatte i finanssektoren skovler fortsat millioner af kroner hjem til deres arbejdsgivere. I gennemsnit bidrog medarbejderne i de største danske pengeinstitutter med 867.300 kroner til deres arbejdsgiveres overskud. Det viser Nyhedsbrevet Finans gennemgang af 2007-regnskaberne for de 10 største banker: Danske Bank, Nordea, Sydbank, FIH Erhvervsbank, Spar Nord, Nykredit Bank, Forstædernes Bank, Amagerbanken, Jyske Bank og Roskilde Bank. Sydbank har præsteret den flotteste vækst i overskud pr. medarbejder. I 2005 udgjorde det 610.000 kroner, året efter beløb det sig til 905.000 kroner, og i 2007 tjente banken med hovedsæde i Sønderjylland 992.000 kroner per medarbejder. Det svarer til en stigning på 62 procent på to år! Sydbank er det eneste af de 10 pengeinstitutter i Nyhedsbrevet Finans opgørelse, som har præsteret en vækst i overskuddet per medarbejder i forhold til rekordåret 2006. I 2006 var overskuddet i de 10 banker nemlig på 968.731 kroner for hver heltidsansat medarbejder. Faldet skyldes, at der nu er flere ansatte end året før. Bortset fra Jyske Bank er antallet af ansatte nemlig steget i alle de 10 største banker i løbet af år 2007. I alt var der cirka 66.000 ansatte i de 10 virksomheder, når man omregner til antal heltidsansatte. Det er godt 7.000 flere end i år 2006. Igen i år er det de ansatte i FIH Erhvervsbank, som laver det største overskud per medarbejder til deres arbejdsgiver. Mere præcist skabte hver af de 367 heltidsansatte i FIH Erhvervsbank et overskud før skat på 3,48 millioner kroner. Det er dog 1,4 millioner kroner mindre end året før. Forklaringen er, at banken har ansat godt 100 nye medarbejdere til såvel nye som eksisterende forretningsområder. Også de ansatte i Nykredit Bank kan prale af et overskud på mere end en million kroner per medarbejder. Bankens 588 ansatte lavede nemlig et overskud på 1,72 millioner kroner i 2007, hvilket er 63.000 kroner mindre end året før. Det er stadig markant mere end i 2005, hvor overskuddet per medarbejder lå på 1,41 millioner kroner. Tallene i denne artikel dækker også bankernes udenlandske aktiviteter. /JTH 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 Overskud pr. ansat 2006 Overskud pr. ansat 2007 2.000.000 1.000.000 0 Nykredit Bank Sydbank Nordea Bank FIH Erhvervsbank Amagerbanken Overskud pr. ansat 2006 4.871.901 1.782.520 904.720 974.000 1.202.555 960.733 902.574 804.517 666.509 1.319.392 Overskud pr. ansat 2007 3.476.839 1.722.789 991.652 912.770 871.252 816.943 643.369 616.341 548.372 518.883 Danske Bank Forstædernes Bank Spar Nord Bank Jyske Bank Roskilde Bank 12 Finans marts 2008
Erhvervsrådgivning foregår ansigt til ansigt. Vi har også brug for dit Tjek dine karriere muligheder på nykredit.dk/erhvervsjob Nykredit Erhvervsbank har så meget vind i sejlene, at vi nu kan invitere 80 nye kolleger med om bord. Vi har brug for mange forskellige kompetencer og kan rumme de fleste præferencer. Hos os kan du afprøve dine største ambitioner og selv designe din karriere hvad enten du er generalist eller specialist og foretrækker større eller mindre kunder. Og så bliver du del af en stærk organisation med overskud til både at tænke nyt og handle langsigtet. Tænk nyt
Stress 14 Finans marts 2008
Da Aages glemte at slå Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark It-konsulent Aage Hoberg fra Jyske Bank er med egne ord opdraget til altid at give en hjælpende hånd, når nogen ønsker det. Men for et år siden fik han selv brug for akut hjælp, da kroppen sagde stop, og han blev indlagt med stressrelaterede symptomer 47-årige Aage Hoberg er ansat som it-konsulent i Jyske Banks hovedsæde i Silkeborg. Han har altid haft mange bolde i luften både på arbejdet og i fritiden, og han er et meget udadvendt menneske. Men sidste forår, hvor han sammen med sin kone, Hanne, er til bryllup, sker der noget underligt. Blandt gæsterne er mange af Aages venner. Men han kan ikke holde deres selskab ud. Jeg kunne pludselig ikke være sammen med mennesker mere. Heller ikke gode venner, fortæller Aage. I de syv timer, Aage og hans kone er til festen, går han rundt uden for teltet med de nygiftes hund. Lige indtil han får nok og fortæller Hanne, at han vil ringe efter en taxa, der kan køre ham de 100 kilometer til hjemmet i Sorring lidt uden for Silkeborg. Jeg ville bare ikke være der mere. Jeg var bange for, at de alle sammen skulle komme hen og spørge til mig, for hvad skulle jeg så sige?. Aage var ramt af stress. Et halvt år tidligere, i efteråret 2006, arbejder Aage på højtryk med at afslutte et 13 måneder langt projekt med at implementere ip-telefoni i banken. I samme periode er begge hans forældre alvorligt syge. Men det påvirker umiddelbart ikke Aage, der begraver sig i arbejde og har det umiddelbart fint med det. Jeg havde overskud til at tage op på hospitalet og snakke med lægerne, da min far var indlagt. Jeg kunne tage direkte fra et møde i banken til hospitalet og afgøre, om min far skulle have savet begge ben af, og så tage tilbage i banken til et nyt møde. Aages far, der altid har sagt, at han ikke vil begraves i flere dele, når dog aldrig at få amputeret benene. Han dør, to dage efter at Aage havde mødtes med lægerne. I august 2006 dør Aages storebror af lungekræft og efterlader Aage med et stort tomrum. Igen vælger han at bekæmpe sine følelser med mere arbejde. Desuden er Aage et stort aktiv for lokalsamfundet i Sorring, hvor han har fingrene i næsten alt det frivillige arbejde, han kan slippe af sted med. Jeg er opdraget til, at der altid skal gives en hjælpende hånd, når nogen ønsker det. I slutningen af 2006 kommer en periode, hvor Aage begynder at lide af flimren for øjnene, men han tænker, at det vil gå over af sig selv, når der kommer lidt ro på arbejdet igen på den anden side af nytår. Men Aage får det ikke bedre i de første måneder af år 2007. I marts måned begynder hans hjerte at Finans marts 2008 15
Stress Da Aages glemte at slå Jeg fandt ud af, at det svarede til at spille fodbold i tåge. Jeg startede i midtercirklen, og lige pludselig blev det så tåget, at jeg hverken kunne se linjerne eller målene. Jeg agerede på kryds og tværs og anede ikke, hvor jeg skulle hen. Det var nok i bund og grund med til at vælte mig til sidst. slå dobbeltslag og føles i perioder, som om det holder helt op med at slå i fire-fem sekunder. Efter fjorten dage beslutter han derfor at gå til sin læge, hvor han får taget blodprøver. Lægen har ingen bud på, hvad der kan være galt. Fra restaurant til hospitalet En uge efter besøget hos lægen, den 23. april, sidder Aage og Hanne på en restaurant i Silkeborg med nogle nære venner. De har følt, at Aage trænger til et pusterum. Derfor har mændene Skab overskud I starten af september 2007 lancerede Jyske Bank projektet Skab Overskud, som har til formål at sikre, at medarbejderne trives uden stress. Konceptet har blandt andet medført: Pjecer til medarbejderne om at skabe overskud og "overbygnings" pjecer til ledere, HR-konsulenter, arbejdsmiljøgrupper og tillidsrepræsentanter. En portal på Jyske Banks intranet, der synliggør, hvordan man kan forebygge stress. Her kan man også læse gode historier fra afdelinger, der har arbejdet med Skab Overskud.. E-learning- projekter, der fokuserer på, at medarbejderne bedre kan tilrettelægge og effektivisere deres hverdag. Der er desuden sat ekstra fokus på trivsel i forhold til lederuddannelserne, så lederne kan blive klædt bedre på til at håndtere stressede medarbejdere. I marts og april holdes der 14 gå- hjem-møder med fokus på stresshåndtering. været i dampbad forinden, mens kvinderne har været ude at shoppe. Mens de sidder og spiser store bøffer, får Aage det pludselig dårligt. Sveden hagler af hans pande, og han kan ikke få luft. En af vennerne opdager det hurtigt og spørger, om der er noget galt. Jeg vil bare gerne hjem i seng, svarer Aage. Hanne modsætter sig Aages ønske om at komme hjem i seng og beordrer ham på hospitalet. Da Aage bliver tilset af en læge, står det ikke til diskussion. Han bliver omgående indlagt weekenden over. Det var en surrealistisk oplevelse. En time efter jeg sad og spiste på restauranten, lå jeg på hospitalet med tre læger og fire sygeplejersker omkring mig. Ved siden af stod en hjertestarter. Var jeg ikke nervøs i forvejen, så blev jeg det der. Før Aage bliver udskrevet om søndagen, får han taget adskillige prøver og scanninger. Han har selv en mistanke om, at det kan være en blodprop som den, han blev ramt af tilbage i år 2001, men det afviser lægerne uden at give ham nærmere information. Det bliver Aage ikke meget klogere af. Det gør han til gengæld tre uger senere, da han konsulterer en privat-praktiserende hjertespecialist i Århus. Han er ramt af stressrelaterede symptomer. Den besked får Aage med hjem sammen med beskeden om, at han skal lægge sin livsstil om. Jeg fik at vide, at hvis jeg fortsatte med at leve på den måde, ville jeg dø af det. Mit hjerte var sundt og raskt, men det kunne altså godt finde på at holde op med at slå. Hustru sygemeldt med stress Finans møder Aage en torsdag i februar 2008 i Jyske Banks hovedsæde i Silkeborg, hvor han nu igen passer sit job. Han 16 Finans marts 2008
stress taler frit og ugenert om sin sygdom uden bæven i stemmen. Men rynkerne og fugerne i hans ansigt vidner om en tid med mange bekymringer. Når talen falder på, hvordan hans sygdom har påvirket hans familie og især sønnerne, Rasmus og Anders, der i dag er seks og fjorten år, bliver øjnene blanke og røde, og talestrømmen mere ujævn. Selvom drengene ikke direkte kendte til deres fars sygdom, kunne de mærke, at han var anderledes. De turde ikke diskutere noget med mig eller være frække over for mig, som de plejede. Jeg havde ikke overskud til at sætte mig tilbage og lade dem larme i fem minutter. Nej, de havde bare at være stille, når far var hjemme. De har nok holdt en afstand til mig. Hvor lang tid aner jeg faktisk ikke, men de har vidst, at der var noget galt. Stress. Aage har i foråret 2007 meget svært ved at skulle forholde sig til, at han nu mærker det på sin egen krop. Sygdommen er ikke ukendt for ham. For nogle år siden var hans kone, Hanne, der også arbejder i Jyske Bank i Silkeborg, sygemeldt i lidt under et år med stress. Siden har hun været med til at udvikle bankens Skab Overskud -projekt, der netop har til opgave at hindre stress blandt medarbejderne i banken. Men nu er det Aages tur. Det første, han tænker på, er, hvornår han kan komme tilbage til sit arbejde i banken. Han føler, at han svigter kollegerne, og at han i sidste ende mister sit arbejde. Men det værste er, at han ikke ved, hvad der skal til, før han kan blive rask nok til at arbejde igen. Meget af det, Aage fortæller til Finans, er noget, han har fået genfortalt. Faktisk skal han helt hen til engang i juni, før hans hukommelse igen rækker. Indtil da var det hele bare sort. Jeg havde svært ved at overskue det hele og havde svært ved at huske. Alt, der var nødvendigt for mig at huske, blev skrevet ned på små sedler og lagt på spisebordet. Som at spille fodbold i tåge Oven i sit stress har Aage fået en depression. Det er under depressionen, at Aage ikke kan holde andre mennesker ud, som til det bryllup, hvor man ikke ser meget til ham under festen. I samråd med Jyske Banks medarbejderkonsulenter finder han ud af, at han er nødt til at gå til psykolog. Hos psykologen finder Aage en forståelse for sin situation, der befrier ham for skyldfølelsen over for sit arbejde og giver ham en tro på, at der er en vej ud af mørket. Under hele forløbet forbliver han aktiv i lokalsamfundet, hvor han er koordinator på at fremstille kulisserne til et udendørs skuespil. For Aage har fået at vide, at han kun er syg fra sit arbejde og ikke sit liv. Aage aftaler at komme ind i banken til et møde med medarbejderkonsulenterne. Måske vil han også lige slå et smut forbi afdelingen og sige hej. Men det kan han slet ikke. Da han kommer til parkeringspladsen, bryder han sammen. Han kan ikke engang slæbe fødderne ind over dørtærsklen til banken I forhold til at vende tilbage til sit arbejde i Jyske Bank fortæller psykologen Aage, at han aldrig må tænke på, hvornår han kommer tilbage, men kun, hvordan han kommer tilbage. Derfor skal han finde ud af, hvad der skal til, før han kan fungere på sin arbejdsplads igen. Aage finder hos psykologen ud af, at han har manglet rammer. Han har selv skullet defineret sine arbejdsopgaver og rammer som it-konsulent, og det har været for stor en mundfuld for ham. Finans marts 2008 17
Stress Da Aages glemte at slå Jeg fandt ud af, at det svarede til at spille fodbold i tåge. Jeg startede i midtercirklen, og lige pludselig blev det så tåget, at jeg hverken kunne se linjerne eller målene. Jeg agerede på kryds og tværs og anede ikke, hvor jeg skulle hen. Det var nok i bund og grund med til at vælte mig til sidst. Efter flere samtaler med psykologen og medarbejderkonsulenterne i banken føler Aage sig i midten af september 2007 klar til at begynde igen. Derfor sætter han en dato: Den 9. oktober 2007. Der skal Aages arbejdsliv begynde igen. Han aftaler med bankens HR-afdeling og sin afdelingsleder, at han i den første uge kun må arbejde en time om dagen. Mest for at få knyttet de sociale bånd med kollegerne, der er blevet løsnet under hans sygdom. Foredrag for kollegerne Aage forsøger at sætte sig ind i, hvordan kollegerne har det med ham. Han kan mærke, at de ikke helt ved, hvordan de skal gå til ham. Vil han bryde sammen, hvis de siger noget forkert? Kan de tage gas på ham som tidligere? Der har sneget sig en afstand ind mellem Aage og kollegerne, som ikke er til at bære. Det føler han, at han må gøre noget ved. Derfor vælger han at holde et foredrag for kollegerne i afdelingen. Om, hvordan han har oplevet at have stress, og om, hvordan det er at komme tilbage på arbejde igen. Jeg fik simpelthen så mange positive tilkendegivelser. De sagde, at det var en stærk oplevelse, fordi jeg fortalte om mine egne oplevelser. Det åbnede faktisk op for mange ting i afdelingen. Der var flere, der indrømmede, at de havde gået rundt med de samme følelser, og det var samtidig befriende at åbne mig op over for dem. Med isen brudt i afdelingen opfordrer Aages leder ham til at holde foredraget for andre afdelinger, da de også i høj grad vil kunne bruge det til at komme nærmere på hinanden. Ud over at Aage kan løsne op for nogle tabuer og skjulte emner blandt sine kolleger, får han selv meget ud af at fortælle sin historie. Det er en stor del af min proces. At fortælle andre om, hvad jeg har været igennem. Det er næsten lige så godt som at sidde og snakke med en psykolog. Jeg troede egentlig, at det ville være for følelsesladet, men jeg er kommet dertil, hvor jeg fortæller min historie, for at andre skal få gavn af det. Derfor behøver jeg ikke blande mine egne følelser for meget ind i det. Samtidig må det også være optimalt, når folk kommer hen til mig og siger, at de får noget ud af, at jeg er åben om mit stress. Tilbage til livet Siden 1. januar i år har Aage været tilbage på fuldtid. Næsten da. Det sker stadig, at der er ting, der kan trigge ham, så han bliver træt. I gamle dage ville han ignorere det og knokle videre, men i dag går han hjem. Han er kommet til den konklusion, at der ikke er meget, der er så vigtigt, at det ikke kan udskydes. Aage har lært meget af sin sygdom. Det vigtigste er dog, at han har lært at lytte til sin krop. Hvis han har meget arbejde, skærer han ned på sine fritidssysler og omvendt. Derudover har han lært nogle teknikker, blandt andet at trække vejret dybt ti gange. Det er enkelt, men effektivt, for så får han også et minuts pause, hvor han kan lukke alt andet ude. Også når Aage kommer hjem, giver han sig selv lov til at holde pauser. Jeg kan for første gang i mange år finde ro ved at sætte mig ned og se tv eller læse en bog. Jeg er holdt op med at tænke, at jeg ellers kunne nå at vaske bilen eller bygge carport i stedet for. Aage har også lært at sige pyt. Over for det, der ikke er strengt nødvendigt, og over for det, han alligevel ikke selv har indflydelse på. Aage er taknemmelig for at være kommet ovenpå igen. Og for den hjælp, medarbejderkonsulenterne i banken har ydet ham. Derfor har han været glad for at kunne sparre med dem under udarbejdelsen af Skab Overskud - konceptet, der nu indeholder rammer for, hvordan den samlede organisation fra top til bund skal forholde sig til stressede medarbejdere. Vigtigst er det dog, at han i dag føler, at han for alvor kan være noget for sin familie. For det værste ved Aages stress var ikke, at han blev syg, men derimod, at han glemte sin familie og sig selv i ræset i årene op til sygdommens udbrud. Jeg har ikke været i nuet på noget tidspunkt i årene op til Selvom sygdomsperioden var slem, ærgrer jeg mig mere over, at jeg har spildt fire-fem år af mit liv. Hvis jeg havde været bedre til at slappe af, havde jeg måske kunnet være mere sammen med mine forældre og storebror, før de blev syge. n 18 Finans marts 2008
Jeg fik at vide, at hvis jeg fortsatte med at leve på den måde, ville jeg dø af det. Mit hjerte var sundt og raskt, men det kunne altså godt finde på at holde op med at slå. Få udvidet eller styrket dine kompetencer Finansrådet tilbyder en lang række forskellige kurser med relevans fra elev- til direktionsniveau. Uanset dine personlige ambitioner eller dit faglige niveau kan vi hjælpe og udfordre dig. Vi tilbyder skræddersyede interne kurser med fokus på din bank, men også åbne forløb, således at du vil møde deltagere fra andre finansielle virksomheder. Det giver dig ny inspiration til løsning af både nye og kendte opgaver, som du kan anvende i din hverdag. Kommune pressede Aage Da Aage Hoberg har været sygemeldt i nogle måneder, ender han i det kommunale system på grund af sit sygefravær. Da Aage fortæller socialrådgiveren i Silkeborg Kommune, at det går fremad, tolker hun det, som om han er klar til at begynde at arbejde igen. Derfor modtager Aage to dage senere et brev med beskeden om, at han skal starte på deltid ugen efter for at gå på fuldtid ugen efter igen. Det oplever Aage som et uoverskueligt pres, der sender ham yderligere ned i kulkælderen. Derfor kontakter han medarbejderkonsulenterne i Jyske Bank, der straks overtager kontakten med kommunen med beskeden om, at det ikke er noget, han skal belemres med. Aages psykolog laver derpå en rapport, hvor hun giver udtryk for, at kommunen skal holde sig fra ham, da de kun forværrer situationen. Aage hører derefter ikke mere fra kommunen og kan igen koncentrere sig om at blive rask. Her i foråret udbydes bl.a.: Elevvejlederen en uundværlig brik FlexFinans den rigtige vej til rådgiverjobbet Coaching, anerkendelse og læring Risk Management Strategisk forretningsudvikling Arv og skifte Ny arvelov og hvad så? Financial English mundtlig & skriftlig Meetings and presentations En del af vores kursus- og uddannelsestilbud tager afsæt i de offentlige uddannelser. Det betyder, at vi ofte kan tilbyde meritgivende eksamenspapirer. Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Uddannelsesafdelingen på tlf. 3370 1000. Du finder datoer og yderligere information på www.finansraadet.dk/kurser. Finans marts 2008 19
banktrelleborg Fra sparekasse til storbank på et år Sydbanks overraskende køb af banktrelleborg har været omgivet af meget mystik. Ifølge en ekspert er det meget sandsynligt, at Finanstilsynet sad med ved bordet, da banktrelleborg A/S blot et år efter, at banken blev omdannet fra sparekasse til børsnoteret aktieselskab, fusionerede med storbanken Af Jakob Thomsen, jth@finansforbundet.dk Fotos: Stig Stasig 20 Finans marts 2008