TK Bygge-Holding A/S. Køge NOTAT I TILKNYTNING TIL VVM SCREENINGSSKEMA KØGE STATION

TK Bygge-Holding A/S 24BVVM anmeldelse af parkeringskælder i stationsområdet i Køge NOTAT I TILKNYTNING TIL VVM SCREENINGSSKEMA KØGE STATION

18BTK Bygge-Holding A/S 23B24BVVM anmeldelse af parkeringskælder i stationsområdet i Køge KØGE KYST. P-KÆLDER. SCREENINGSSKEMA + NOTAT Rekvirent Rådgiver TK Bygge-Holding A/S Orbicon A/S BlemJesse ApS Grontmij A/S Projektnummer 3621400126 Projektleder CGOL Udgivet Januar 2015

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 4 2. STEDETS KARAKTERISTIKA OG PROJEKTBESKRIVELSE... 5 2.1. Arealanvendelsen og projektet... 5 2.2. Stedets geologi... 7 2.3. Eksisterende grundvandsforhold.... 9 3. PROJEKTETS GENNEMFØRELSE OG FASER... 10 3.1. Projektets aktiviteter... 10 3.2. Projektets faser... 13 4. MILJØPÅVIRKNINGER FRA PROJEKTET... 18 4.1. Vibrationer og støj... 18 4.2. Påvirkning af grundvand... 23 4.2.1 I øvre lag over morænelersbænken... 23 4.2.2 I nedre lag under morænelersbænken... 23 4.3. Boringer i området... 24 4.4. Trafikale forhold... 25 4.5. Kumulative effekter... 27 5. REFERENCER... 28 6. BILAG:... 28

1. INDLEDNING Stationsområdet, som er det ene af de tre delområder i Køge Kyst, skal i løbet af de kommende år rumme et ambitiøst byggeri med butikker, boliger og erhvervslokaler i den centrale del af området. Derudover anlægges nye forbindelser på tværs af jernbanen. Det centrale element i projektet er etablering af en P-kælder under hele projektområdet med plads til ca. 160 biler. Der vil blive ned- og opkørsel i den nordlige del af kælderområdet. Ramperne til kælderen vil blive inkorporeret i bygninger og overdækkes. Parkeringskælderen og det øvrige byggeri vil være orienteret nord-syd under terræn langs med og beliggende ved siden af Køge Station. I et skitseprojekt er det over parkeringskælderen planlagt at gennemføre byggeri med butikker i op til 2 etager, boliger, offentlige funktioner og erhvervslokaler, taghaver, og åbne arealer med stræder og slipper. Byggeriet vil med nuværende planlægning omfattebutikker/erhverv svarende til ca. 11.700 m 2, genoptræningscenter og Rådhusfunktioner på 8.600 m 2, boliger på 3.300 m 2 og kontorer/fitness på ca. 2.900 m 2. Det er ligeledes i skitseprojektet ind tænkt hvordan trafikale forhold kan reguleres i den fremtidige driftssituation. Det er vurderingen at de helt overvejende miljøpåvirkninger fra projektets gennemførelse vedrører etablering af P-kælderen. Parkeringskælderen vil blive etableret som en vandtæt konstruktion med tæt stålspunsvæg, der vil blive etableret sammenhængende med en bundplade af armeret beton. Den armerede bundplade vil have en tykkelse på 180 cm. Byggeriet forventes gennemført i en kontinuerlig proces i perioden fra marts til oktober 2015. Grundvandssænkning vil forventeligt kun finde sted indtil bundpladen er blevet etableret og sammen med den permanente spuns er konstateret at være vandtæt på grund af den nævnte udformning af anlægget. Den vil gennemføres i perioden fra marts til juli 2015. Tidsplanen er afhængig af indhentning af de nødvendige tilladelser og vurderingen i Køge Kommunes VVM screening Der er udarbejdet en VVM anmeldelse af projektet med anvendelse af anmeldelses skemaet, som dette notat supplerer med væsentligt mere detaljerede oplysninger omkring projektet. Køge Kommune har på møder og skriftligt fremhævet visse forhold som særligt væsentlige og centrale ved vurdering af projektet. Det gælder specielt spunsning, påvirkning af omgivelser ved grundvandssænkning og støj, som af denne grund bliver særligt detaljeret beskrevet i nærværende notat. 4 / 39

2. STEDETS KARAKTERISTIKA OG PROJEKTBESKRIVELSE 2.1. Arealanvendelsen og projektet Parkeringskælderen vil have et fodaftryk på ca. 4.600 m 2, med bredde x længde = ca. 34 m x 135 m. Kælderen planlægges at rumme 160 P-pladser. Det generelle udgravningsniveau for P-kælderen, svarende til overside af bæredygtige lag, er planlagt i kote -3,20 m, dvs. ca. 6 m under terræn. Hertil kommer lokale dybere udgravninger for 3. stk. olieudskillere med udgravning til kote ca. -3,70 m, med en placering i kælderens centerlinie. Øvrige lokale gruber for elevatorskakte og pumpesumpe bliver placeret oppe i selve bundpladen, som følge af dens tykkelse på 1800 mm. Placeringen af parkeringskælderen er vist på Figur 1. Figuren er blot illustrativ i forhold til placering ved stationen og andre bygninger. En mere detaljeret figur med matrikelnumre og præcis afgrænsning ift. bygninger er indeholdt i VVM anmeldelsen. Figur 1 Placering af den planlagte parkeringskælder ved Køge Station. Der er i VVM anmeldelsen indeholdt en figur, der viser den mere præcise afgrænsning af byggefeltet i forhold til omkringliggende bygninger og matrikelnumre. Figuren her anskueliggør alene placeringen. 5 / 39

Byggegruben for P-kælderen vil være indfattet på alle sider med en afskærende, fuldsvejst og vandtæt stålspuns forankret med interimsankre i et niveau, med en placering af ankerhullerne over grundvandsspejlet i de øvre vandførende lag over moræneleren. Stålspunsen vil være permanent og sammen med bundpladen udgøre de ydre rammer for P-kælderen. Interimsankrene vil blive kappet i projektfasen, når det udstøbte dæk over P-kælderen kan overtage ankrenes funktion ved skivevirkning. Stålspunsen vil blive ført ned til kote ca. -8 m for at sikre en fuldstændig afskæring i de øvre vandførende lag over moræneleren. P-kælderen er planlagt udført i perioden medio marts medio oktober 2015. Der henvises til tidsplanen. Den samlede jordmængde, der forventes bortgravet for P-kælderen og kørt væk vil i løst mål andrage ca. 30-35.000 m 3 eller ca. 60.000 tons. Ud fra den geologiske beskrivelse på boreprofilerne sammenholdt med de planlagte udgravningsniveauer vurderes de bortkørte mængder (næsten) alene at være friktionsmaterialer i form af sand. Til illustration af parkeringskælderens udformning er vist på Figur 2 en tegning af et tværsnit af en del af P-kælderen som den er planlagt og på Figur 3 et tværsnit af bundpladen, på et sted, hvor der placeres en søjle. Figur 2 Tværsnit af P-kælder 6 / 39

Figur 3 Illustration der viser en del af den tænkte bundplade, hvor der etableres en søjle til sikring af øvre dæk og bygning. 2.2. Stedets geologi Der er til notatet vedlagt en række bilag, der illustrere blandt andet de geologiske forhold under byggefeltet. Der henvises generelt til bilagene 1 7, der viser placeringen af de udførte forundersøgelsesboringer, 2 geologiske snit lagt ind i den hhv. vestlige og østligste boringsrække samt et øst-vest snit lagt ind tværs gennem byggegruben. Bilagene 1 3 er hentet fra den hydrogeologiske rapport. I bilag 4 og 5 er udgravningen påført de geologiske snit. Det skal bemærkes, hvilket også fremgår af bilag 6, at hvor snit vest, bilag 4, ligger inde i byggegruben, ligger snit øst, bilag 5, umiddelbart 7 / 39

uden for byggegruben. Dette ses bedre af bilagene 6 og 7 med et øst-vest gående snit. Den overordnede geologi med hovedbetegnelserne fremgår af bilagene 2, 3, 6 og 7. Bilag 7 indeholder endvidere spuns, ankre og udgravningsprofil. For den mere nuancerede beskrivelse henvises til boreprofilerne og den detaljerede rapport der er udarbejdet (Skude & Jacobsens geotekniske rapport). De øvre lag ned til afgravningsniveauet og de senglaciale lag i kote -3,2 m består generelt af sandfyld og postglacialt sand. Som det fremgår af bilag 2 og 4 forventes udgravningens bund overvejende at bestå af et lag af silt, som skal håndteres med omhu. Herunder findes et gennemgående lag af smeltevandsler og moræneler med en jævn underside i kote ca. -7,5 á -8,0 m. Morænelersmægtigheden varierer under P-kælderens fodaftryk generelt mellem ca. 6 og 3 m. Kun i enkelte boringer inden for området er der truffet indslag af sand (B10) og morænesand (B13). Se bilag 3. Pejlinger i B13, der er stoppet i morænesandet i kote -6,2 m, viser dog et vandspejl svarende til målingerne i kote ca. +0,8 m i de øvre sandlag over moræneleren. Dvs. der må findes et vandstandsende lag under boringens bund, idet en kortslutning mellem lagene således ville vise et vandspejl i kote ca. +0,25 m svarende til vandspejlet i de nedre lag. Som også omtalt i efterfølgende afsnit udmærker moræneleren sig ved generelt at være ret fed med et lerindhold på op til 25 30 %. Dette er dokumenteret ved sigteog slemme analyser. Inden for sænkningsudbredelsens influensradius på ca. 300 m viser en gennemgang af Jupiters boringsdatabase overalt tilstedeværelsen af denne morænelersbænk med ikke sammenfaldende vandspejl målt hhv. over og under morænelersbænken. I de områder indenfor sænkningsudbredelsen, primært op mod kirken og middelalderbyen hvor geologiske oplysninger savnes, vil der blive udført supplerende boringer for klarlæggelse af samme. Området er allerede gennemgået in-situ sammen med Køge Kommune og i samråd med kommunen er egnede lokaliteter for placering af supplerende boringer fastlagt. Tilsyneladende dykker denne morænelersbænk mod vest under byen. I en GEUSboring benævnt 213.788, hvor placeringen fremgår af bilag 10 og som er placeret lidt nord for Køge Torv og i den østlige ende af samme, ligger morænelesbænken her mellem kote -8 og -13 m. Moræneleren er også her beskrevet som værende fed. 8 / 39

Alle rovandspejlinger som også omtalt efterfølgende viser et højere vandspejl i det øvre lag over morænelersbænken end under. Ved såvel langtidsprøvepumpningen af PB2, beliggende knapt 100 m syd for den sydlige ende af P-kælderen, som 3 timers pumpningen af hhv. PB1 og PB3 var der en reaktion at spore i samtlige filtre placeret under morænelersbænken (også i boring 213.788 ved Køge Torv), men intet at se i filtrene over morænelersbænken. Dette er dokumenteret ved dataloggermålinger. Der henvises til den hydrogeologiske rapport. Ved etableringen af de 2 P-kældre for Torvebyen i hhv. 2010 og 2011 med en pumpeperiode for begge kældre på hver ca. 7 mdr., blev der i førnævnte boring 213.788 i de nedre lag under morænelersbænken registreret en afsænkning på ca. 1 m, mens der ikke var nogen reaktion at spore i de øvre lag over moræneleren. Dette synes at dokumentere en vandstandsende barriere. Se også de efterfølgende afsnit. Moræneleren er underlejret af smeltevandssand, som udgør det primære grundvandsmagasin. Stedvist dog med indslag af morænesand og moræneler. Oversiden af kalken falder under projektområdet fra kote ca. -10 á -11 m mod vest til kote ca. -12 á -13 m mod øst. 2.3. Eksisterende grundvandsforhold. Gentagne pejleserier viser, at grundvandsspejlets beliggenhed i det øvre sandmagasin over morænelers bænken ligger meget stabilt omkring kote ca. +1,0 m i aktuelle P-kælderområde. Under lagene af moræneler findes grundvandsspejlets beliggenhed i kote +0,25 m ± 0,2 m under normale forhold i havnen og Køge Bugt. Forskelligheden i de øvre og nedre vandspejl indikerer tilstedeværelsen af et vandstandsende lag. Vandspejlets beliggenhed i det primære grundvandsmagasin under moræneleren er stærkt påvirket af vandstanden i havnen og følger havnens udsving næsten synkront. Vandkvaliteten forventes at være god og fri for miljøfremmede stoffer. Dog med et stort jernindhold på ca. 7 mg/l, der kræver forudgående rensning såvel inden udledning som anvendt ved en eventuel infiltration. Opstilling af kulfilteranlæg vil indgå som en del af beredskabet. Arkil oplyser, at de ved oppumpning i de øvre lag over morænelersbænken for omlægning af Ivar Huitfeldtsvej og ledninger mv. har mødt spor af opløsningsmidler mv. i det oppumpede vand, men de stillede udledningskrav kunne overholdes uden anvendelse af f.eks. kulfilteranlæg. 9 / 39

I de nedre lag under morænelersbænken er der kun i de sydligste boringer i undersøgelsesområdet truffet chlorerede nedbrydningsprodukter som f.eks. cis-1,2-dichlorethylen. Den nærmeste af disse boringer er B4 med en placering af ca. 150 m syd for den sydlige afgrænsning af P-kælderen. Se bilag 5 for placering af boring B4. Der henvises til den hydrogeologiske rapport vedrørende miljøundersøgelser og resultater af vandanalyser. 3. PROJEKTETS GENNEMFØRELSE OG FASER 3.1. Projektets aktiviteter Det der er essentielt for dette projekt og som har været med til at udforme udseendet af P-kælderen og valg af metode for grundvandshåndteringen er tilstedeværelsen af førnævnte lag af moræneler under udgravningens bund. I det følgende benævnt morænelersbænken. Foruden en jævn underside i kote ca. -7,5 m á -8,0 m under projektområdet er moræneleren endvidere generelt ret fed med et lerindhold på op til 25-30 %. En moræneler ligger normalt med et lerindhold på 12-15 %. Prøvepumpninger og længerevarende pumpeforsøg udført i det nedre sandlag under morænelersbænken viste intet gennemslag til det øvre sandmagasin, hvilket indikerer en tæt moræneler. Dette bestyrkes yderligere af forskellene i de registrerede vandspejls beliggenhed hhv. over og under morænelersbænken. Kun 3 geotekniske boringer har gennemboret moræneleren inden for byggegrubens fodaftryk og de er behørigt lukket igen med bentonit i hele den gennemborede morænelershorisont. Filosofien og strategien bag metoden for grundvandshåndteringen er, at den fede moræneler tilsyneladende kan betragtes som en tæt belastet membran. Området er følsomt. Dels er der middelalderbyen med Danmarks ældste fungerende bindingsværkshus, og dels findes der i området omkring Køge Torv i det primære grundvandsmagasin endvidere kraftige forureninger med opløsningsmidler som følge af de gamle renserier, der har været placeret her. Endvidere er erfaringerne fra etablering af P-kældre for Torvebyen Køge inddraget. Dette har været udslagsgivende for aktuelle projekt. Resultatet er således blevet til: en vandtæt og afskærende stålspuns, der føres ned i den tætte moræneler til en kote på ca -8 m. og afskærer byggegruben fra omgivelserne uden tømning af de sekundære grundvandsspejl i de øvre sandlag uden for spunsvæggen. Se bilag 7 og 9. et øvre grundvandssænkningsanlæg i det øvre afskårne sandlag (bassin) indenfor den tætte spuns og over morænelersbænken for tømning af samme og styring af det direkte vandtryk på bundpladen. Det er de røde B-boringer inden for spunsvæggen, som vist i vedhæftede bilag 8. 10 / 39

infiltration som en del af beredskabssystemet. Infiltration vha.ugerspidser, dræn eller boringer, vil blive iværksat såfremt der i moniteringsboringer i de øvre lag registreres et begyndende og faldende vandspejl, der kan tilskrives påvirkningen fra oppumpningen i de nedre sandlag. et nedre grundvandssænkningsanlæg i det nedre sandlag under morænelersbænken for styring af vandtrykket på undersiden af morænelersbænken. Det er de grønne PB-boringer uden for spunsvæggen, som vist i vedhæftede bilag 9. at P-kælderen holdes helt fri af det primære grundvandsmagasin ved ikke at etablere tryk- /opdriftspæle eller opdriftsankre. Vandtrykket håndteres alene ved P-kælderkonstruktionens egenvægt. Derfor en etableres der en 1800 mm tyk bundplade. Udeladelse af pæle og/eller opdriftsankre betyder dette også en reduktion af udførelsesperioden, idet når udgravningens bund er nået, drænlag og et 50 mm lag af arbejdsbeton er udlagt vil arbejdet med etableringen af P-kælderens bundplade straks kunne påbegyndes. Stålspunsen forventes primært at kunne nedbringes ved vibrering og denne metode vil som udgangspunkt blive brugt. Det må eventuelt forventes, at der kan blive behov for at kunne ramme spunsen i områder eller på delstrækninger som følge af hindringer i jord og hvor vibreringen må opgives og ramning introduceres. Vibrationsmålinger vil blive udført på nærliggende byggerier. Funderingsforholdene for en nærtliggende villa vil være undersøgt ved prøvegravninger før opstart af spunsarbejdet. Ved at have 2 uafhængige GVS-anlæg er det således muligt at kunne styre vandtrykkene individuelt og forhåbentlig hurtigt kunne dæmpe oppumpningen i det primære grundvandsmagasin og derved minimere påvirkningen af omgivelserne og håndteringen af større vandmængder. Den maksimale oppumpede vandmængde i det primære grundvandsmagasin forventes at blive ca. 20-30 m 3 /time. Denne vandmængde er fremkommet pba. resultaterne fra langtidsprøvepumpningen i PB2 samt korttidspumpningen i PB3. Se bilag 1 og bilag 5 for placering af de 2 pumpeboringer anvendt under forundersøgelserne. Ved anvendelse af superposition, oppumpning fra 14 stk. pumpeboringer i sandlaget under morænelersbænken, en afsænkning på 3,5 m svarende til en afsænkning til kote -3,2 m under morænelersbænken, en transmissivitet på T= 5,4 x10-4 m/s og en rækkevidde på 300 m af sænkningstragten fås en samlet oppumpet vandmængde på 22 m 3 /time. Se bilag 10 for en vurderet udbredelse af sænkningstragten i de nedre lag. 11 / 39

I henhold til tidsplanen forventes en driftsperiode på GVS-anlægget under morænelersbænken på ca. 4-5 mdr. I takt med at udgravningen bund er nået, drænlag og overliggende renselag er udlagt og det i øvrigt konstateres at moræneleren er tæt vil et vandtryk blive påført på undersiden af moræneleren svarende til at en moderat gradient introduceres over samme. Dette betyder, at der vil blive skruet trinsvist ned for GVS-anlægget. Lidt konservativt kan den samlede oppumpede vandmængde således bestemmes som 2 mdrs. oppumpning med 30 m 3 /time efterfulgt af 2 mdr. oppumpning med 20 m 3 /time og 1 md. med 10 m 3 /time: Samlet bortledt vandmængde Q = 24 timer/dg. x 30,5 dg./md x (2 mdr. x 30 m 3 /time + 2 mdr. x 20 m 3 /time + 1 md. x 10 m 3 /time)= ca. 81.000 m 3. Hertil kommer vandmængden fra tømningen af det afskårne sandmagasin inden for spunsvæggen, der skønnes til at være 4-5.000 m 3. Dvs. den samlede oppumpede vandmængde vurderes at ville andrage ca. 85-86.000 m 3 grundvand. Der er lagt en sikkerhed ind i beregningen af ovennævnte vandmængder. I henhold til sidst modtagne tidsplan forventes selve udgravningen af byggegruben inkl. grusopbygningen at tage 4,5 uge. Allerede når halvdelen af byggegruben er udgravet vil bundpladearbejdet blive påbegyndt. Der er således et overlap mellem de 2 aktiviteter. Hele bundpladen vil flg. tidsplanen være færdig efter yderligere 11,5 uger, hvorefter den kan tåle fuld opdrift eller et vandtryk på undersiden af samme svarende til kote ca. +1,3 m. Dvs. i hht. tidsplanen i alt 16 uger med oppumpning under morænelersbænken. Allerede når 2 x geotekstil med mellemliggende dræn-/singelslag og ovenliggende 50 mm renselag er udlagt over hele byggegrubens bund, vil vandspejlet blive hævet under morænelersbænken. En behersket gradient (i= ca. 0,3) vil derved blive introduceret over lagfølgen af ler under det udlagte singelslag. Anvendes de nøgne tal på ovenstående fås den samlede bortledte vandmængde dermed til: Karakteristisk samlet bortledt vandmængde Q = 24 timer/dg. x 7 dg./uge x (4,5 uger x 22 m 3 /time + 11,5 uge x 14 m 3 /time)= ca. 44.000 m 3. Hertil kommer de førnævnte 4-5.000 m 3 fra tømningen af sandmagasinet. 12 / 39

Der er således lagt en såvel tidsmæssig som volumenmæssig sikkerhed ind i ovennævnte ca. 81.000 m 3. Da vi er under bagatelgrænsen på 100.000 m 3 skal der ifølge Vandforsyningsloven ikke indhentes en bortledningstilladelse, men ske en anmeldelse af GVS-anlægget i hht. Boringsbekendtgørelsen (B-boringer). Der henvises til Boringsbekendtgørelsen,hvor 3 omhandler B-boringer. Under 3, stk. 1, læses følgende (citat): Boringer til midlertidig grundvandssænkning, der ikke kræver tilladelse efter 26, stk. 2 og 27 i lov om vandforsyning m.v. Hertil kommer en håndtering af nedbør og overfladevand, som vil berøre størrelsen af den samlede udledte vandmængde i relation til udledningstilladelsen, men som ikke indgår i størrelsen af den oppumpede og bortledte vandmængde. 3.2. Projektets faser Rent anlægsteknisk vurderes udførelsesrækkefølgen for aktiviteterne for etablering af P-kælderen i grove træk at være som følger: 1. Forberedende arbejder herunder; indretning af byggeplads, fotoregistrering af nær-liggende bygninger, opsætning af vibrations- og støjmålere, etablering af supplerende moniteringsboringer oppe i byen i samråd med Køge Kommune, kontrol af nærliggende villas funderingsforhold ved prøvegravning etc. Se bilag 8. 2. Eksisterende boringer med pejlemulighed vil blive inddraget i pejleprogrammet. Herunder boringer etableret i fyldlagene øst for BaneDanmarks arealer i forbindelse med Arkils omlægningsarbejder. Et pejle- og måleprogram vil blive opstillet (og forelagt Køge Kommune) for sikring af behørige rovandsmålinger inden oppumpningen opstartes. 3. En generel udgravning til kote ca. +1,7 m i P-kælderens fodaftryk. Dette svarer til ca. 1 á 1,3 m under terræn. 4. Etablering af en stålspunsvæg med top i kote ca. +1,70 m og bund i kote ca. - 8,3 m inde i det afgravede område. Dvs. etablering af ca. 3.400 m 2 stålspuns. Se bilag 7. 5. I takt med etablering af stålspunsen etableres de 2 uafhængige grundvandssænkningsanlæg. Se bilag 8 og 9. Dels GVS-anlægget for tømning af det afskårne sandmagasin inden for spunsvæggen (de i bilag 8 benævnte B- boringer) og dels GVS-anlægget placeret uden for spunsvæggen for trykaflastning af de underliggende lag under morænelersbænken (der i bilag 8 er 13 / 39

benævnt PB-boringer). Hertil kommer pejleboringer såvel uden for som inden for spunsvæggen. Det bemærkes, at alle 14 pumpeboringer uden for spunsvæggen vil få etableret et pejlerør i de øvre lag foruden ø125 mm filteret i det nedre sandlag. Således haves en kontrol af vandspejlet i de øvre lag lige uden for spunsvæggen og dermed også en kontrol af spunsvæggens tæthed og afskærende funktion. Som tidligere nævnt skal det her anføres,at: Boringer til midlertidig grundvandssænkning, der ikke kræver tilladelse efter 26, stk. 2 og 27 i lov om vandforsyning m.v. i hht. Boringsbekendtgørelsen er at betragte som B- boringer. 6. GVS-anlæggene færdiggøres ved montering af pumper, afgangssystem, alarmer, nødstrøm. 7. Etablering af interimsskråankre i kote ca. +1,2 m for sikring af spunsvæggens stabilitet. Se bilag 7. Etablering af stræk for interimsankre. Prøvetrækning af ankre og opspænding. 8. Oppumpning/tømning af afskåret sandmagasin opstartes ved oppumpning på B-boringerne inde i byggegruben. Dette behov opstår når udgravningen bevæger sig under kote ca. +1 m. Pumpeperiode er estimeret til ca. 1 uge med oppumpede 4-5.000 m 3 grundvand. Med helt tætte forhold, dvs. en tæt afskærende spunsvæg og en tæt underliggende morænelersbænk) skulle størrelsen af den oppumpede vandmængde i teorien være rimelig konstant med et faldende vandspejl inde i bassinet indtil dette er blevet tømt. Under de givne forudsætninger burde størrelsen af den oppumpede vandmængden i de øvre lag efter tømningen af bassinet herefter falde markant. 9. Parallelt hermed startes oppumpningen i PB-pumpeboringerne uden for spunsvæggen, der følger med udgravningen. Maks. afsænkning til kote -3,2 m under morænelersbænken. 10. Fuldsvejsning af spunsvæggens låse for sikring af permanent tæthed af spunsvæggen påbegyndes. 11. I takt med at udgravningens bund i kote -3,2 m nås, sløjfes de fleste af B- boringerne inde i byggegruben. Et lag af singels udlægges på byggegrubens bund sammen med langsgående byggepladsdræn, der sammen med de resterende B-boringer overgår til simpel lænsning for generel tørholdelse af byggegruben for nedbør. 14 / 39

12. Et arbejdslag (renselag) bestående af 50 mm beton udlægges på singels laget. Oppumpningen under morænelersbænken dæmpes. Tætheden af morænelersbænken kontrolleres ved om der sker en stigning i størrelsen af de lænsede vandmængder over morænelersbænken. 13. Armeringsarbejdet for den 1800 mm tykke bundplade opstartes efterfulgt af udstøbning af samme. 14. Tætheden af P-kælderen bestående af afskærende spuns og udstøbt 1800 mm bundplade kontrolleres ved påføring af vandtryk. Der slukkes for PBpumpeboringerne uden for byggegruben. Ud fra en ren opdriftsbetragtning kan bundpladen tåle et vandtryk svarende til kote ca. +1,3 m. 15. Etableringen af søjler for montering af øvre betondæk udføres. Når forbindelsen mellem øvre dæk og spuns er etableres kappes interimsankrene. 16. Boringerne inde i bundpladen forsegles. P-kælderens gulvkonstruktion færdiggøres ved udlægning og indbygning af indskudsdræn på toppen af den 1800 mm tykke bundplade efterfulgt af udstøbning af en øvre bundplade på 120 mm. 17. PB-boringerne uden for spunsvæggen forsegles. 18. P-kælderen færdiggøres. 19. Det er planlagt at det øvrige byggeri med boliger, erhverv, servicefuntioner og butikker gennemføres i perioden fra ultimo 2015 til primo 2017. Visualiseringen af hvordan projektet vil kunne komme til at remtræde er vist i nedenstående figurer. Den endelige udformning af projektet vil selvfølgelig kunne have et andet udtryk, men visualiseringerne giver et indtryk af det færdige projekts udformning. Det skal bemærkes at visualiseringen af parkeringskælderen er udarbejdet på et tidspunkt, hvor der var planlagt flere parkeringspladser end det nu er tilfældet. 15 / 39

Figur 4 Visualisering af den mulige udformning af parkeringskælder. Figur 5 Visualisering af strædet mellem bygningerne set mod syd, som det vil kunne fremtræde. 16 / 39

Figur 6 Visualisering af strædet set mod nord. Figur 7 Visualisering fra stationsbro mod syd med indtryk af hvordan projektområde vil kunne optræde. 17 / 39

4. MILJØPÅVIRKNINGER FRA PROJEKTET 4.1. Vibrationer og støj VURDERING AF STØJBIDRAG VED SPUNS I forbindelse med projekteret parkeringskælder ved Køge Station, skal der udføres en VVM-screening, herunder en støjbeskrivelse af støjgenerne i omgivelserne ved nedramning af spuns. Som udgangspunkt ønskes spunsen vibreret ned i jorden, som er den mest støjreduceret metode at etablere en spuns. Køge Kommune angiver i "Forskrift for udførelse af støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsaktiviteter" grænseværdier for støjende aktiviteter, bl.a. 70 db(a) i dagperioden på hverdage i skel til støjfølsom nabo. Naboen skal således bo minimum 50 m fra spunsen, for at denne grænseværdi er overholdt /1/. Der vil være anden støjpåvirkning i anlægsfasen blandt andet fra arbejdsmaskiner, ved etablering af bundpladen i parkeringskælderen og trafikrelateret støj. Ved vibrering af spuns vil kildestyrken være Lw=115 db(a), hvilket er indsat i Sound- PLAN 7.3 for at opnå en vejledende isokurve af støjudbredelsen. Beregningen er udført ud fra Fælles Nordisk Beregningsmetode, jævnfør Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1993. Beregningen er udført i højden 1,5 meter og der er anvendt et generelt frekvensbånd for industristøj. Isokurven ses nedenfor i Figur 8. Figur 8 Vejledende støjkort, spuns. Bygningerne tættest på spunsen vurderes at være boliger 18 / 39

18BTK Bygge-Holding A/S - 23B24BVVM anmeldelse af parkeringskælder i Ud fra Figur 8 Vejledende støjkort, spuns. Bygningerne tættest på spunsen vurderes at være boliger ses det, at der vil være et støjniveau over 70 db(a) ved de to nærmeste boligkarréer og ved en mindre bygning mellem disse. Placeringen af spunsen og støjen i den forbindelse, vil variere således at isokurverne vil udbrede sig henholdsvis mere nordligt og sydligt i løbet af anlægsperioden. Situationerne i mere nordlig og mere sydlig retning er illustreret i efterfølgende Figur 9 og Figur 10. Figur 9 Isokurve ved mere nordlig vibrering af spuns 19 / 39

18BTK Bygge-Holding A/S - 23B24BVVM anmeldelse af parkeringskælder i Figur 10 Isokurve ved mere sydlig vibrering af spuns Figur 11 Isokurve der viser støjudbredelsen ved spunsning ved den største åbning mellem nærtliggende bygninger. Figuren er uden impulstillæg, det er nærmere forklaret i teksten. 20 / 39

Figur 12 Isokurve der viser støjudbredelsen ved spunsning ved den største åbning mellem nærtliggende bygninger. Figuren har medtaget impulstillæg, det er nærmere forklaret i teksten. I Figur 11 og Figur 12 er vist støjudbredelsen ved spunsning udfor den største åbning mellem nærtliggende bygninger. Som det fremgår vil der være en forøget påvirkning vest for anlægsområdet i forhold til spunsning udfor bygninger mod vest. Der var dog være tale om en kortvarig påvirkning mens spunsningen finder sted på dette delareal. Ved vibrering vil der ikke være et impulstillæg, det vil til gengæld være tilfældet ved ramning. Figur 11 er uden dette tillæg, på Figur 12 er tillægget medtaget. Der er anvendt en kildestyrke på 115 db(a), der er det niveau støjbidraget for nedvibrering af spuns bidrager med. Af hensyn til minimering af støjbidraget mest muligt, vil nedvibrering blive den foretrukne metode ved spunsning. Nedramning kan dog blive nødvendigt. Køge Kommunes krav til støjregulering, herunder overvågnings- og afværgeforanstaltninger vil blive overholdt af bygherre/entreprenørerne. Samlet set vil det derfor formentlig være samtlige boliger med direkte facade mod området med spunsen, som påvirkes af støj over 70 db(a), men kun i en kortere periode. Isokurverne på illustrationerne overfor viser hele den vestvendte spunslinje altså den mest kritiske del. Men den nordlige og den sydlige parkeringskælder bliver ikke opført i en sammenhængende periode. Den umiddelbare vurdering er, at nedbringningen af stålspunsen ved vibrering vil have en varighed af 3 5 uger ved anvendelse af 1 maskine. Varigheden er selvfølgelig afhængig af, hvor let spunsjernene lader sig nedbringe. Det vil medføre, at spunsnin- 21 / 39

gen tæt på boligernes facader formodentlig vil vare ca. 1-2 uger for den nordlige henholdsvis den sydlige P-kælder. I den resterende periode vil arbejdet foregår 40 meter længere væk fra facaderne. Her vil 70 db(a) kravet ved facaderne efter alt at dømme kunne overholdes. Den tid den enkelte beboer i de kritiske boligblokke vil være udsat for mere end 70 db(a) ved sin facade i den samlede byggeperiode, forventes derfor at være i størrelsesordenen 1-2 uger i dagtimerne på hverdage. De bagvedliggende boliger vil ikke være påvirket af støj over 70 db(a), uanset placering af anlægsarbejdet ifm. spunsen. For at imødekomme denne overskridelse, kan løsningen være at varsle naboer, sætte en daglig tidsbegrænsning på vibrering af spuns og/eller opsætte støjmålere hos naboer, for at imødekomme eventuelle klager. Støjmålerne vil både måle almindelig støj og lavfrekvent støj/vibrationer. Der vil blive taget udgangspunkt i den tyske norm DIN og vejledningen fra Miljøstyrelsen (nr 9/97) omkring lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Hvis arbejdet kan afvikles i tidsrummet kl. 8 16 på hverdage i et begrænset tidsrum, vil vi anbefale, at man søger kommunen om dispensation. Hvis denne opnås bør varslingen og orientering af naboerne være grundig. Helst med angivelse af et telefonnummer, så naboerne kan komme i kontakt med entreprenøren. Hvis man f.eks. støder på større sten og er nødt til at slå spunsen ned, vil støjen blive kraftigere i en kort periode. Naboer som frygter, at det varer ved hele dagen bør kunne få svar på tidsperspektivet. Det vurderes ikke på nuværende tidspunkt at være muligt at udpege de eksakte bygninger/lokaliteter, hvor det vil være hensigtsmæssigt at opstille støj- og vibrationsmålere. Når rammeentreprenøren er på banen foreslås det at sammen med ham at gennemgå området og i fællesskab udpege egnede placeringer for opsætning af målerne. En rammeentreprenør vil have en stor erfaring mht. nødvendige dækningsområder som funktion af den aktuelle geologi. Når et oplæg til placering af støj- og vibrationsmålerne foreligger vil dette blive forelagt Køge Kommune for kommentering. Kumulative effekter: Under anlægsarbejdet vil der være øget trafik af tunge køretøjer (over 3,5 ton), se nærmere herom i notatet fra Grontmij. Erfaringsmæssigt vil man ikke derved overskride 70 db(a). For beboerne i byggeriet vil der fremtidig være en række støjkilder med potentiel miljøpåvirkning. Stationsområdet vil blive påvirket af trafikstøj fra både vej og jernbane. Det vurderes, at der kan være problemer med at overholde grænseværdierne for vejtrafikstøj og i mindre omfang togstøj på en del af Stationsområdet især den østlige del. Støjudbredelsen vil dog også afhænge af bygningernes udformning og placering og eventuelle afværgeforanstaltninger, herunder den endelige fordeling af erhverv og boliger. Referencer: 22 / 39

/1/ Støj og vibrationer i anlægsfasen, Baldersbæk Havbogårdsvej, Trafikstyrelsen, 2008. 4.2. Påvirkning af grundvand Der forventes en driftsperiode på ca. 4-5 mdr. for de midlertidige grundvandssænkningsanlæg. Ifølge tidsplanen vil den opdriftssikre bundplade være færdigetableret d. 7. juli 2015, hvorefter oppumpningen under morænelersbænken kan stoppes. 4.2.1 I øvre lag over morænelersbænken I de øvre lag over morænelersbænken forventes ingen påvirkninger. Dette som følge af projektets udseende med en vandtæt afskærende spuns i de øvre lag, hvor der kun sænkes inden for denne for tømning af bassinet sammenholdt med en forventning om tilstedeværelsen af en tæt morænelersbænk under oppumpningens influensområde som nævnt efterfølgende. Etableringen af supplerende boringer i ikke afdækkede områder med rovandspejlinger hhv. over og under morænelersbænken vil afsløre om denne forventning holder stik.muligheden for og oplagte placeringer af disse supplerende boringer er allerede udpeget i byen sammen med Køge Kommune. Det lænsede vand fra tømningen af de øvre lag forventes at være fri for miljøfremmede stoffer. Som minimum vil det oppumpede vand blive ledt over sandfyldte sedimentationscontainere med iltningstrappe. Som tidliger nævnt under afsnit 3.2, har Arkil oplyst, at oppumpet vand fra de øvre lag kunne udledes ved anmindelige resningforanstaltninger uden anvendelse af f.eks. kulfilteranlæg. 4.2.2 I nedre lag under morænelersbænken Pumpeperioden i nedre lag under morænelersbænken forventes at ville være i perioden marts juli 2014, men hvor der trinvist drosles ned for oppumpningen i takt med at den forøgede opdrift kan håndteres af overliggende jordlag og konstruktion. Fra P- kælderens sydlige ende er der ca. 250 m ned til Køge Torvs nordøstlige hjørne. Beregninger viser, at sænkningens rækkevidde forventes at blive af ca. samme størrelsesorden. Se bilag 11. En gennemgang af boringer i GEUS Jupiterdatabase viser, at der inden for oppumpningens influensområde i alle boringer findes førnævnte morænelersbænk. Herunder bl.a. COWIs forundersøgelsesboringer for det nord for beliggende vejtunnelprojekt, hvor alle boringer viser en tilstedeværelse af benævnte morænelersbænk. Disse boringers placering fremgår af bilag 10, der er baseret på et udtræk fra GEUS. 23 / 39

Inden opstart af GVS-anlæggene vil vi have udført supplerende sboringer for afdækning af bl.a. området omkring kirken, hvor der ikke haves nogen oplysninger omkring geologi og grundvand. Placeringen af disse boringer vil ske i samråd med Køge Kommune. En del af en beredskabsplan vil være etablering af infiltration (tilbagepumpning af vand i jorden) udført ved anvendelse af boringer og/eller sugespidser. Entreprenøren vil have dette med i sin prissætning af anlæggene. Kun i den sydlige del af forundersøgelsesområdet syd for den reducerede og nu aktuelle placering af P-kælderen er der i det primære grundvandsmagasin truffet spor af opløsningsmidlers nedbrydningsprodukter. Disse stammer formodentlig fra de gamle renserier beliggende omkring Køge Torv, hvor disse miljøfremmede stoffer følger den normale og forventede afstrømningsvej dels ned mod Køge Å og dels direkte mod øst ud til havnen. Med udgangspunkt i bilag 11 og en afstand mellem GVS-anlægget og B4 på ca. 150 m, som tidligere nævnt, kan flytningen af en forureningspartikel beregnes for 2 mdrs. oppumpning med en afsænkning til ca. 3,5 m under P-kælderen. Med et trykfald (Δh) på 0,6 m over de 150 m, et poretal på 0,25 m og en hydraulisk ledningsevne t= 5,4 x 10-5 m/s beregnes flytningen af en forureningspartikel fra B4 til at være ca. 30 m. Dvs. der vil ske en begyndende ændring af deres strømningsvej, men som følge af den successive neddrosling af oppumpningen allerede efter kort tid, vil deres flytning være behersket. Når oppumpningen stoppes vil de igen finde tilbage til deres oprindelige strømningsvej under morænelersbænken. Der vil under oppumpningen løbende blive udtaget vandprøver i boringerne for følge den eventuelle flytning af forureningerne. Også her vil vi, som en del af beredskabet, kunne opstille tryk- og kulfilteranlæg for en mere omhyggelig rensning af grundvandet, som entreprenøren skal have med i deres prissætning af anlæggene eller i værste fald iværksætte en reinfiltration for at dæmpe en yderligere forureningsflytning. 4.3. Boringer i området Tidligst mulig vil der blive udført supplerende boringer i området i samråd med Køge Kommune. Indledningsvist vil området omkring byggegruben og oppe i middelalderbyen blive afsøgt for eksisterende boringer og det vil blive vurderet, hvorvidt de er egnede til formålet. 24 / 39

I tillæg til dette vil der tidligst muligt blive udført supplerede boringer for at få en god dækning af omgivelserne. Der vil blive etableret pejlerør i hhv. øvre lag over morænelersbænken og nedre lag under morænelersbænken. Før idriftsættelse af GVS for P-kældre Boringernes formål vil indledningsvist være: at fastlægge morænelersbænkens placering og tilstedeværelse at ved dataloggermålinger i hhv. øvre og nedre grundvandsmagasin følge vandspejlsvariationerne over en periode før opstart af GVS for P-kældrene. Ved samme lejlighed registreres det om der i boringens umiddelbare nærhed er lækager mellem de 2 lag. Her tænkes på sammenfaldende vandspejl i øvre og nedre lag. at ved udtagelse og analyse af vandprøver fastlægge grundvandskemien i de respektive magasiner i udgangssituationen Herefter kan en grundvandssænkning bedre tilrettelægges, når et up to-date grundlag for omgivelserne er tilvejebragt. Under drift af GVS for P-kældre Boringernes formål under driften vil være: at følge vandspejlsvariationerne i øvre og nedre lag samt eventuelle påvirkninger som følge af GVS i området ikke nødvendigvist aktuelle GVS-anlæg for P-kældrene og om nødvendigt igangsætte infiltration og kunne se virkningen af samme at ved udtagelse og analyse af vandprøver holde grundvandskemien under observation 4.4. Trafikale forhold Driftsfasen: De nuværende trafikale forhold ved projektområdet er karakteriseret ved et stort pres på passagen ved jernbaneoverskæringen ved Havnepladsen, med tæt biltrafik, busser og lastbiler der tidvis tilbageholdes ved passage af toge. Detv er for planlægningen af den centrale del af Køge overordnet idden at at skabe bedre forbindelser på tværs af jernbanen og Østre Banevej for både bilister og de lette trafikanter som fodgængere og cyklister. Som det er formuleret i lokalplanen for området skal fodgængere og cyklister skal have topprioritet i den nye bydel, dels fordi de er en integreret del af det byliv, der ønskes fremmet, og dels fordi de repræsenterer den mest bæredygtige transportform. 25 / 39

Der er planlagt etablering af en vejtunnel under jernbanen, som vil forbinde den nordlige del af stationsområdet med Værftsvej på banens østside. I Søndre Havn er planlagt successivt udvikling med nye byområder, der ligeledes vil medføre væsentlige ændringer i det nuværende trafikmønster. De fremtidige trafikale forhold er overordnet beskrevet i Tillæg til Kommuneplanen og mere detaljeret i en række andre notater omkring den planlagte vejtunnel, udbygningen af Køge Havn m.m. Det gælder trafikudvikling på Søndre Havn og i Stationsområdet med tilhørende tidsplanlægning, forlægning af Bag Haverne og ombygning af jernbanekrydset. Den nye bydel i Køge Kyst-området skal vejbetjenes via det bestående vejnet i Køge by. Stationsområdet vejbetjenes fra nord ad Niels Juels Gade og fra syd ad Fændediget/Bag Haverne. Disse veje giver for biltrafikken adgang til store P-anlæg i området, til stationen og derudover for varetilkørslen til bymidtens butikker. Bag Haverne/Ivar Huitfeldtsvej forlægges ud langs jernbanen for at fredeliggøre det størst mulige område for fodgængerne. Det er umiddelbart vurderingen at projektet omkring byudviklingen ved Køge Station vil være på linie med den overordenede planlægning. Biltrafikken i Stationsområdet vil i følge trafikberegninger blive nogenlunde på niveau med dagens trafik. Dog vil Niels Juels Gade og Nørre Boulevard blive aflastet af vejtunnelen fra Niels Juelsgade til Værftsvej. Når projektets økonomi tillader det, bygges en supplerende adgangstunnel fra Toldbodvej til den sydlige P-kælder i Stationsområdet. Denne adgangstunnel er kun beregnet for personbiler. Formålet med denne supplerende forbindelse er bl.a. at skabe god adgang fra Køges sydlige opland til det nye butiksområde. Anlægsfasen: I anlægsperioden for parkeringskælderen vil der være afledt trafik til og fra byggepladsen og lastbilskørsel ved tilkørsel og bortkørsel af afgravet materiale. Der vil være behov for sikring af parkeringsforhold for personer beskæftiget ved anlægsarbejdet og regulering af arbejdskørslen i forhold til spidsbelastningssituationer på vejnettet i nærheden af anlægsområdet. Projektet har ændret sig undervejs med en reduktion af parkeringskælderen. For den oprindelige parkeringskælder er det vurderet at den ville resultere i den kritisk periode i maj-juni med en spidstimebelastning med ca 16 sættevogne. Her ville trfaikken kunne afvikles i de to signalkryds på hver sin side af jernbaneoverkørlsen, med den nuværende frekvens af bomnedlukninger pr. time. Med den nye planlægning reduceres både parkeringskælderen og det totale byggeri og antallet af sættevogne reduceres i den kritiske periode. Den nye vurderede spidstimebelastning bliver, ved projektets ændring af udformningen af parkeringskæl- 26 / 39

deren med en forstærket bundplade og med revision af tidsplanen, på 18 sættevogne. Dette er den mest konservative vurdering ( worst case ). Den kumulative effekt ved etablering af den nordlige vejtunnel vil medføre yderligere kørsel. Det konkluderes i vurderingen at en genereret spidstimebelastning på 18 sættevogne ikke er kritisk. Det vurderes samlet at trafikken i de to beskrevne signalkryds fortsat kan afvikles i perioden. 4.5. Kumulative effekter De to centrale potentielle kumulative miljøpåvirkninger vedrører grundvandssænkning og trafikale forhold. Der vil i forbindelse med vejtunnelprojektet nord for projektområdet ligeledes ske grundvandssænkning. Ifølge modtaget materiale fra Køge Kyst P/S: VVM screening, pr. 7. oktober 2014 for Vejtunnelanlægget beliggende nord for aktuelle P-kælder, er dette projekt tidsmæssigt opdelt i 5 faser. Herfra citeres: Stadie 1: 2. marts 2015 16. april 2015 Ingen sporspærring. Forberedende arbejder, ledningsomlægninger og etablering af erstatningsspor til det nedlagte spor 64. Stadie 2: 17. april 2015 11. juni 2015 1. sporspærring: godsspor mod øst spærres. Optagning af spor, anlæg af spunsvægge, støbning af toppladen og genudlægning af spor. Stadie 3: 19. juni 2015 14. august 2015 2. sporspærring: Det sydgående S-bane spor spærres. Optagning af spor, anlæg af spunsvægge (i tunnel og langs rampe op mod Ivar Huitfeldtsvej), støbning af toppladen og genudlægning af spor. Stadie 4: 17. august 2015 12. oktober 2015 3. sporspærring: Nordgående S-bane spor og Lille Syd spærres. Optagning af spor, anlæg af spunsvægge, støbning af toppladen og genudlægning af spor. Stadie 5: 16. oktober 2015 30. september 2016 Ingen sporspærring. Ramper og underføring udgraves og færdiggøres. Til sidst færdiggøres tilslutningerne. Øvre lag over morænelersbænken. 27 / 39

Ifølge materialet vil der for dette projekt kun foregå en grundvandssænkning i de øvre lag over morænelersbænken under stadie 1-4, hvorefter der vil være etableret en afskærende spunsvæg som under aktuelle projekt. Da der ikke vil blive afsænket i de øvre lag under aktuelle projekt som følge af spunsvæggens afskærende virkning og den forventede tilstedeværelse af den tætte morænelersbænk inden for influensområdet, vil der ikke være en kumulativ effekt mellem de 2 projekter. Nedre lag under morænelersbænken. Endvidere fremgår det af screeningsskemaet, at en oppumpning i de nedre lag under morænelersbænken og kalken først vil blive aktuel under stadie 5, dvs. i perioden efter 16. oktober 2015. På dette tidspunkt er oppumpningen i de nedre lag under P-kælderen stoppet og P- kælderen er (ved at være) færdigetableret. Som tidligere nævnt, forventes denne oppumpning at kunne blive stoppet omkring ultimo juli måned 2014. Der vil således ikke være nogen kumulative effekter mellem de 2 grundvandssænkningsanlæg som følge af tidsforskydningen. I forhold til de trafik vil der som beskrevet ovenfor ikke være kritiske kumulative effekter i anlægsperioden for de to projekter. 5. REFERENCER BlemJesse. TK Development A/S. Køge Kyst ST01. P-kælder ved Køge Station. 4600 Køge. Hydrogeologiske forundersøgelser.2013 (BlemJesse 2013). Lokalplan 1027, Stationsområdet i Køge, Køge Kommune 2013. (Køge Kommune 2013) Tillæg nr. 7 til Køge Kommuneplan 2009-2021 Køge Bymidte, Køge Kommune 2012. (Køge Kommune 2012). Skitseprojekt for TK Developments entrepriseområde i stationsområdet. Køge Kyst 2013 (Køge Kyst 2013) 6. BILAG: 1. Placering af forundersøgelsesboringer og geologiske snit 2. Geologisk snit vest 3. Geologi snit øst 4. Geologi snit øst med udgravningsfelt angivet 5. Geologi snit vest med udgravningsfelt angivet 28 / 39

6. Geologi snit øst-vest 7. Geologi snit øst-vest med angivelse af udgravningsfelt, spuns og skåankre 8. Plan visende planlagt placering af byggegrubens pumpe- og pejleboringer 9. Geologi snit øst-vest visende princippet i de 2 separate GVS-anlæg. 10. Sænkningsudbredelse i nedre lag med placering af eksisterende boringer og P- kælder 29 / 39

Bilag 1. Placering af forundersøgelesboringer og geologiske snit. 30 / 39

Bilag 2. Geologi snit vest 31 / 39

Bilag 3. Geologi, snit øst 32 / 39

Bilag 4. Geologi snit øst med udgravningsfelt angivet 33 / 39

Bilag 5. Geologi snit vest med udgravningsfelt angivet 34 / 39

Bilag 6. Geologi snit øst-vest 35 / 39

Bilag 7. Geologi snit øst-vest med angivelse af udgravningsfelt, spuns og skåankre 36 / 39

Bilag 8. Plan visende planlagt placering af byggegrubens pumpe- og pejleboringer 37 / 39

Bilag 9. Geologi snit øst-vest visende princippet i de 2 separate GVS-anlæg. 38 / 39

Bilag 10. Sænkningsudbredelse i nedre lag med placering af eksisterende boringer og P-kælder. Udbredelsen svarer til en afsænkning på 3,5 m under P-kælderens fodaftryk og en oppumpet vandmængde på 22 m 3 /time. 39 / 39