Danse for flere par. Der huskes kke så ange danse for flere par her på Fyn. Det er kke ford an kke har danset de, de ekssterer rgelgt ål skrftlge klder, f.eks. folkedansernes fynshæfte, Gertruds hæfter og t eget aterale fra Hndshol. Les Lancers huskes dog stadg levende tradton og har været danset eget ndtl 1930-erne. Probleet er blot, at den kendte usk (koponeret af J.Mkel o.1860) er teelg svær at splle. Man har dog også brugt Fleng Hansens opera-lancerseloder fra 1903 og endelg også de oprndelge lancers-eloder, so er salet af Joseph Hart 1819, der er noget lettere at splle. Hvs an angler uskere, der kan splle les Lancers, kan an vælge at bruge en af de udærkede ndsplnnger der fndes, for dansen fejler kke noget. Desværre er der flere åder at danse den på, TV for et par år sden vste de en åde ed dublernger, hvor danserne kke skal vente så eget under en nstruktørs langvarge forklarnger. Men jeg synes personlg kke, at der er for eget ventetd den gale og ere logsk opbyggede udgave. Men nu tl de danse ed flere par, so stadg huskes levende tradton her på Fyn (falje-dansene er allerede otalt). TOTUR FRA VEJLE. Denne kredsdans kender alle vel. Den er ldt ere ndvklet end "Haborg sekstur", en sdstnævnte dans kender jeg kke so en Fynsk dans. Toturen staer fra.vejle, og an kunne aske blde nogen -. 1-1 f*- a- j 1 u.u-.l al1.lu.l J f * j)ts $}trrejwd ft2 cf^cultj en kops«. (>' a-dur): Hu'^r *l En to-tur. V har prøvet lauget for sjovs skyld at stlle op kvadrlle, og danse den to dele, hvor andetstykket var en opførng af først par 1 og 2 og derefter af 3. og 4. par. 59
Men den norale åde at danse den på er først kreds tl venstre, så tl højre. Derefter parvs od dten ("en to-tre, så s'r v HEJ! - så går v den anden vej" eller "- så går v tlhavs gen") og derefter polka rundt. Følgende tekst også høres: "En-to-tre.så s'r v HEJ, så går v tl bageren, køber for en krone boller af(ed) hans kone". Når førstestykket starter gen går an fredeles kæde tl dette stykke. Det er noralt at splle forskellge kendte eloder tl kædestykket, f.eks: "Så går v rundt o en enebærbusk", "En søand han å lde", "Mallebrok er død krgen", Der er lys lygten llleor", "Én er for llle og én er for stor" og "Se den llle kattekllng", ja, jeg har sogar hørt Rosklde Rejseorkester splle "Internatonale"! Der sluttes ed eloden, og an kan lade den "gå op ad Vejle bakke" ved at splle langsoere og langsoere kædestykket for at "køre ned ad bakke gen" ved at splle raskere andenstykket. Det er eget passende at splle tre eloder turen tl Vejle, og så splle resten på "hjevejen tl Odense banegård". Jeg har aldrg stødt på eloden de gale nodebøger, og jeg vl gætte på at den har vundet sn udbredelse første halvdel af 1900- tallet. Den blev egentlg spllet a-dur.( Se b*»*rkn:*2 Jcre Efter Toturen plejer jeg at splle "Skruen" også kaldet "Tellngs hopsa". f 3^ ff fj J * r r ^ s & WéjT r.r r + f-- 1 * 1 S^ - to - re- s s'r v, M-Ej n ce P P P
^jj-ftj blande 2 Tur ra Vfjl # ««s f és øg. è f ø f ø * f * t [J J * J M Qïl at blandt Í Vulc-f M ø» 0 0 3 PjUJ U I Ü g hut** U-dk /«yf er* e^j^yj-jw^sf.^ U ~ k z 0 0* g - * =g * * «I ^ ^ ^ # > 0 a:, ; Las**** ^ ^ í _ -^J^f s^ ', Beál^j+f^ ^ Unrr M S Æ&Ædwå: rl Ve.l?. 0 é år øf»øø # 0 f- ff S É 0-+ y* S3 9*40 H ra MoUt-Wt ^d^ ; Ic^ fuc^^^^v^ ' Tç - 4 O l f * \ 0 0 Z f jjtflt MdUorck tr dp \ Icje*. C
e -h, r~5 v tradtonel j 4 P3 p 8 n I' =: Æ M M! 1 J S ø j # # # 0 # J_J pq hut 0 0» ø é fe ø r * #, M TI' 4ll Ml Å IT 1 " f LU J ' ' - -J-M* *-rly <0 j '.' # J y h h- tr-j : U- o > [ J> * ^ *! * r J» J I l 1 1 w- 1 f f ^T^ IJ /M '1 '' ^ t 1 f'lp - ± l- nf-h w & Z- é j ø ' fk! ffj*,,,, '1 1 LU - I ' ' Ih*- ' g> b\rp * 9 H } kl J I) \ -,s n \{ ' J~ - 0 " ' -- ALMINDELIG SEKSTUR Meloden tlskrves den københavnske koponst El Horneann (1809-70), der var elev af Kuhlau og Hartann, og so bl.a. er kendt for "Dengang jeg drog af sted" og "Højt fra træets grønne top". Her på Fyn behøver an kke at forklare dansen. Man kan stadg huske seks-tur hvs der er ldt ældre dansere tl stede. På Sjælland danses falje-sekstur og Jylland Trekant stedet for - hvs an da kke danser noget så specelt so Københavnsk Sekstur tl eloden. I Thy er sekstur endnu en regulær turdans. På Fyn danses sekstur af tre par og dansen går tre dele. Først kreds tl venstre (ofte ed gadedrengehop, når stenngen er høj), så kæde tl egen danser - en halv arkrog rundt og kæde hje på plads. Totrn tl tredestykket. Her dskuteres o an på Syd-fyn b2
har danset totrn på stedet, hvor an ellers danser det rundt den llle kreds. Man kan vælge at danse polka-trn stedet for totrn, hvs an kke ønsker at snurre så eget rundt. w -r tf w %n~se fødder og 3a - Le.- r^cwer oj ka-jen af en n e * j 0 ^ j S den, e* ky-cr p> - ^er n*, Kan kw ef ctaj-luj Vl r>-c JL 4L a WJ lf flq+j^^^ >r 1 Pw d, ^TT***) p& o øcu, ; 3>a &r ffjd En-ge- La/J^T^ jej fødx ' ta---ne. o 0-+-0- s 9 tes f UJ'l p ug vl Å. /cre."n UL-Le and «. v ;L jfj /dft clv ne Tage )..,. 0 0 7 M ~f r s 7 V " tf-krøffl-étø SffllM - t e at pu wcte 1 b'tur J 0 0 0 ^ -0 H^e W n 1^ VrtfAt 0 e: 0 - [ * tf -tm cu w /f «( <<1 5 Sa V\Af jot * 0 ' * -f-^mrø e«. W +»' C 9 {te c * * ' 0 0 * 0 I. [ Jjfr r 0-0--0 # < rtp» p J l' =4= AU w.- tnne- TU, 00 0 ø~ 0 1» >, -te * #1= * 4 ø 3 k ' ( > ' tf
Dansen er ret lvlg, og danserne synger ofte ed på potpourret. So potpourreksepler kan jeg nævne: "Hønsefødder og gulerødder", "Llle Lse", "Tyv, ja, tyv", "Ved du hvad du skulle" og "De skal leve" første gennesplnng og "Der var en skkkelg bondeand", "En vaskeægte cow-boy", "Æh bæh buh" og "De skal leve" anden gennesplnng. Den danses^tradtone: af ed "Skæve Thorvald". r- nyert' fejg * 0 ~ 1/ Han ska Le ve haxsk* le - - ft ll. ø * p a 0- kaw sk 1 le»- v/e Vpj ^ ^ kfjl kur-rol',^ w f f Hur - fft\ -. k*r - rolv - -ktw fok hwlt. l/uf- ral\.. - t f P «/ fw I Taw - - /'[ 1 J ' afe 0 J ~9~ X 0 + 3er VM n skljalj bou~ dema~j, CJ Uau-Uult t / / / / # / / 51 J <c 9 * «V, M P-n # Tone nos / ' r /frø *? * N (Lylfje vser I
% S g S g blodp L «s 0 ' * 4 9 ' " r. n vaslce osg-te Kan oder cta^e^ Laj Melode» jlíwevex r e t ka«, kv;.ly?pj ud vtd syw^ btkt cu 0A 7W dl'.ckcj oy o awts)'. p&tj Mdbej 0 l j' y H 3ZX ft gggjëj Kock f (lystyt {/ se zzüzz: fe # ( ' fhíawjw a- "tía- ( fe. t- [ fsv-sc [yfc-p eí ) M - ñ? ^ - 7 ' r 1 # # ~#L ~ h W - A dítí/ ^ y # «/ 7' r ' ' ÆK - tæu -! 0 " # j^t -f 0 <. al lwt UU-lÉ 1 * 0 J> 4 r- J J «/ 1-4- ü H ^ [ 0 # ^ nolel". Vé sí. M St pá e^) ^! dt h -1 f- * U-J'U Hí* - d 5F : 41 íj kj ^ A * j u 65"
BITTE MAND I KNIBE. "Og kan du htte g så å du kysse g, og vl du kysse g så å du htte g, og kan du htte g så å du kysse g, for op' skorstenen sdder jeg"-"det var da et underlgt sted at sdde"-"ja, det skal jo kke være lge net hver gang". Sådan lød det på pladen ed Ove Sopp og hans Sopptster fra dten af 1900-tallet, hvor de spllede gaeldaws ed Dalgas boulevard og I kongelunden, Der var en skkkelg bondeand osv. ^ ^ o O '.. 0 é & A z -0 0 0 3JLJE ~ Ol a^'u lutttzt^tulv' ^ «5 nl fcy* "^JUL^*** K Jft fz. sz -J8L. g. >; > kfcbt ' f T ^ s rrr ** v ^ ^ ^ -g Éfdz^ # ^ "7? P v* M." (12. nr (/ f - «* J # 4 a - * - -f # W 4 0 0- E M '- u -fx. Btte and knbe, denne gale trppevals eller klnkevals fra sdste del af 1800-tallet har sn egen dans. Herren tager daen o lvet og gver venstre arkrog tl en anden herre, eventuelt gver han freed dae hånden bag den anden herres ryg. Parrene løber rundt, og hvs der er et par tlovers er den btte and knbe - han kan da vælge at danse al. trppevals ed sn dae. Når førstestykket gentages dannes en bestet kors-fgur, hvor de to par glder ud en lang række, hvorefter daerne gver hnanden højre hånd over herrernes venstre hånd. Eller an kan eventuelt vælge blot at løbe baglæns. Tl andetstykket dansen ud (tyroler)vals, hvorefter an går saen ed et nyt par. Jeg bruger ofte dansen efter kostedans på række, 66
DEN TOPPEDE HØNE. Dansen kaldtes dt 1800-tallet for Molenask. Man stller op tre personer, f.eks. to daer og en herre dten. I første del danses tl venstre ed hopsa-trn og vender ved gentagelsen. På andetstykket dannes port: daerne slpper hnanden, herren løfter den ene ar og svnger den anden dae nd under. Derefter odsat og fredeles ndtl førstestykket starter gen. Læs nærere o Molnask "Folkelg Vals". Meloden er "Længe nok har jeg bondepge været", og de gale fynske uskere plejer at gøre den første tone kort ed en llle pause bagefter. Tepoet er langsoere end noral hopsa, nærest so en skottsh. V har nogen gange spllet den hurtgere og hurtgere ed durskft, en det var før v opdagede hvor god den var uden det halløj.» É^tF 3 Vlljtj Htf ^.^ r' f # * N ^ f r l, r 1 r ^ H - N # * 4r~ Taxjt Men hvad skal an splle efter en sådan dans ed tre personer -? Det er en dé at slå over "Og gå så".
ÅH SUSANNE. Denne elod er skrevet af Steven Foster 1846. I en Odensenodebog af Ernus Schwaner optræder den so en polka fre stykker 1890- erne. Nu o dage kendes den so en rækkedans, en herrerække og en daerække, og det skyldes vel høj grad skolernes uskundervsnng? Desværre er 1700- og 1800-tallets utallge rækkedanse gledet ud af det tradtonelle danserepertore, en rækkedanse er åbenbart stadg levedygtge, for nu bruger v jo denneher. V Rækkerne fre od hnanden ed fre skrdt og tlbage. Gentages. Højre arkrog og på plads - venstre arkrog og på plads. Okvæd: Første par spdsrod ed sdeløbstrn og på plads. Derefter går de foran rækken udvendg ned og danner port den anden ende. De andre par går op på plads. Her er det ofte nødvendgt at blve ved ed at gentage andenstykket ndtl danserne er klar gen. Der er nu et nyt første par og dansen fortsætter tl alle har været genne. Ofte nstruerer jeg koste-vals på række bagefter, en an kan også bruge nogle af børnedansene. h:.;,,, 0 0' 7 0 S ul Lj >j tco^p, MCL b«- ^ <JtSrcctd^lc^-^ wc; 0 0' [10 UIL 0 0 g 0 0 L Su - Scw-n*. 0 0 S 0 ø O - w.t du ^ ^ fwul w*^. L-v/ cffr^t v^ea Wf t (( rw øjkep erfølytøjlwt jedvjdteßftt, W/rf M^caUautf, eurer bpot duv^rlarb.
Erhun Schwaner hnvde en hatteagerforretnng på Flakhaven bag Jådhuset hvor Sck.Knuds statuen nu står. Her vst på dette postkort fra 1905. fn <9 C^dCOVlAlA & tfou-cjl) fh-f^,, 1 1 V, ±zt 1 > r y 4» jj ^jj-f^p^' ' ^ 5 «Ja ^ EX -«-HVt±± ; J*., 1 ttus: ;» Tt rh-rl^ [;_j \ 1 -u S I ' I Tr L «Ly, T,\! a j SS Ik 1 >» -...1.;. l -M p*-- Errvf> US 5 chvo av1 cubøj) Odense l&n-k