HELDET Expeditionary NEWS nr. 3 Ansvarshavende redaktør: Finn Hjortshøj, Presseofficer HELDET/IRAK Forsidebillede. Fredsduen i aftensol over Basra International Denne udgave Nyt fra detachmentcommander s. 1 Lægens bord s. 2 Lægens bord s. 3 Kamelens kontor s. 3 De små glimt s. 4 Ugens pressefoto s. 4 Store vaskedag s. 5 Gæster hjemmefra. s. 6 Supertanker s. 6 CIS går amok s. 6-7 Store vaskedag s. 7 Fennec in flight s. 8 Happy birthday to you s. 9 Skorpionjagten II s. 10 Kanonfotografer s. 11-12 Billedegalleriet s. 13 FOTO: Ole
Detachment Commander. Af: Oberstløjtnant Steen Ulrich. Nu er første periode af vores korte deployering ved at være slut. Mandatet gav os i første omgang lov til at flyve i to perioder snævert omkring de to valg i oktober og december. I sidste øjeblik blev denne første periode udvidet med 5 dage. Tidspunktet for- og timingen i denne udvidelse kunne godt være valgt med mere snilde og omhu det er alle hernede vist enige i. Jeg er ikke i tvivl om, at alle på det private plan glæder sig til at se familien igen, men lige så sikkert er det også, at mange gerne var blevet her i den mellemliggende periode for at fortsætte det arbejde, som er påbegyndt hvis blot der kunne gives et fornuftigt varsel, så hjemmefronten kan følge med. Vi har haft et formidabelt samarbejde med hærens enheder i DANBAT. Deres opgaver bliver løst med meget unge soldater, og det mod og mandshjerte de viser, har aftvunget meget stor respekt blandt os alle, og det er dét, som er motivationen for vores arbejde. Vi kan glæde os over, at deployeringen herned, oprettelse af lejren, løsning af opgaverne samt de mere bløde værdier som kommunikation hjem til familien alle har virket meget tilfredsstillende. Det lader sig kun gøre, fordi personellet har ydet en helhjertet og koncentreret indsats med stor energi og, ansvarsfølelse. I perioden til vi skal af sted igen, vil vi have vores lille team i Irak til at holde helikopterne og lejren funktionsklare, og vi andre skal i gang med forskellige tiltag, som gerne skulle give os mulighed for en endnu bedre støtte til DANBAT, når vi kommer igen til december. Tak for indsatsen hernede og ikke mindst til jer derhjemme i denne første periode. Chefen lader helikopterblikket glide ud over forpladsen. FOTO: 1 -
Så er det forsyningens tur. Lægens bord Af. Seniorsergent Finn Hjortshøj I dag skal vi beskæftige os lidt med det medicinske hjørne vi skal blandt andet omkring feltmæssige vaccinationer og feltmæssig fjernelse af sting. I dagens anledning er detachementets opholds-og beredskabsområde omdannet til vente-værelse og et lille hjørne i vores Internet cafe er omdannet til konsultationen. Det er ikke fordi der er nogen der er syge eller kommet til skade, at vi har omdannet opholdsrummet til lægestue, men fordi en del af os skal have en vaccination og så er der en der skal have fjernet nogle sting i ryggen. Alt sammen nogle småting der kan klares i felten. Til dette formål er der ankommet en læge fra Den danske bataljon i Shaiba og hun er nu ved at gøre klar til at modtage den første patient. Det er et stort tilløbsstykke og det personel der ikke er umiddelbart impliceret i lægebesøgene strømmer til for at komme med kvikke bemærkninger og opmuntrende tilråb til de ulykkelige der skal have stikkene. Det går som smurt, den ene efter den anden får de gyldne stik der skal beskytte os imod alskens sygdomme. Det skal dog indskydes at vi er vaccineret hjemmefra, men enkelte vaccinationer er delt op i flere afdelinger, der skal gå lidt tid imellem hver, så derfor gør vi det i dag. Det ser ud til at de er ved at være færdige med prikkerunden, så den sidste patient i dag er ham der skal have fjernet stingene. Da lægen ikke var orienteret omkring at hun skulle fjerne sting skulle vi lige have fremskaffet en lille saks og en pincet. Det var ikke helt nemt da alle sakse som vi har, er meget store og en pincet er heller ikke det nemmeste at fremskaffe sådan på stående fod. Jeg skal huske at rose alle de øvrige i detachementet for den velvillighed der strømmede en i møde, omkring det at tilvejebringe en saks eller tilsvarende. Jeg husker tydeligt de gode forslag såsom, en bidetang, knibetang komma svær, elektronik-tænger, selv orangutænger blev nævnt. Gode råd er dyre og pludselig falder øjnene på vores pige, en pige der rejser uden en lille kosmetiksaks og pincet til at plukke øjenbryn med, det er utænkeligt. Du skulle vel ikke have en lille saks og en pincet. Hun kigger noget forbavset og siger jeg rejser aldrig uden at have værktøjet i orden, selvfølgelig har jeg det. Kan vi låne de to ting til et mindre kirurgisk indgreb? Det kan i sagtens. Sagen er løst og vi overdrager de to genstande til lægen der foranstalter sterilisering hvorefter stingene i et par snuptag fjernes fra patienten, alle er glade, og især undertegnede da de sting var begyndt at klø noget så irriterende. 2 -
Så er vi i gang, det skal lige indskydes, at han ser ikke sådan ud, almindeligvis. FOTOs: PIV og PIO Et glimt fra venteværelset, jeg vil ikke se på det. Vi siger farvel til vores flying doctor efter veludført dåd. FOTO: PIO Billede tv. administrations og pressekontor. Billede øverst. I er nogle pjevs, se hvor roligt jeg tager det. FOTOs: PIO 3 -
Ugens pressefoto Af: seniorsergent Finn Hjortshøj. I denne uge har vi valgt at kåre detachementets bedste fotograf og naturligvis også ugens pressefoto. Billedet blev taget under de mest vanskelige forhold man kan tænke sig. Fotografen var på vej fra det operative område til teltlejren i bil, dog som passager, da situationen opstod. Med den venstre arm viklet ind i en særdeles uregerlig fragmentationsvest, en hjelm der kun ville det den selv ville, et stort vejbump samt forsøg på med højre hånd at skyde et billede, alt imens højre arm skulle bruges til at lukke sidedøren i bilen. Billedkvaliteten er desværre lidt uskarpt, men alt i alt en glimrende præstation under disse, for en fotograf så vanskelige vilkår. Hvad billedet forestiller, er der ikke nogen der ved, om hvorvidt at den pågældende skal indstilles til Pullitzer prisen melder historien ikke noget om. Præmieoverrækkelsen foregik ved detachementets foranstaltning og var temmelig hurtigt overstået. De små glimt Der skal vist en temmelig avanceret tankegang til for at kunne fortælle hvad det skal forestille. Et hurtigt slag på tasken kunne være, et lettere abstrakt nymoderne tekstilfoto med et svagt blødt rundet militært islæt i afdæmpede ørkencamouflagefarver. Det er og bliver et skud FOTO: PIO 4 -
Store vaskedag. Af: seniorsergent Finn Hjortshøj Det kan forstås på flere måder, men det har helt sikkert noget med vask at gøre. Er det os der skal vaskes, er det vores tøj eller er det noget helt andet. I dag er det noget helt andet, det er helikopterne der skal have et bad og selv tankvognen får også et skyl. Det er line teknikerne der står for denne hovedrengøring af helikopterne, i hovedrengøringen hører også støvsugning så alt i alt en noget omfattende proces.lineteknikerne er meget omhyggelige og det ser ud til at helikopterne nyder det. Det er ikke kun noget som der gøres hernede, derhjemme vaskes helikopterne også og det er hver 7 dag. Her i Irak vaske de efter behov og det kan godt være tit. Der er to typer af vask, der er den såkaldte stelvask og så den separate motorvask, motorvasken udføres hver dag. Det er ikke en helt almindelig sæbe der bruges som vaskemiddel, linepersonellet oplyser at hvis man bruger sæben til den almindelige bilvask derhjemme så vil bilen nærmest tørre helt ind. (Overdrivelse fremmer forståelsen). Hvordan er det så med helikopteren, er det nemt at komme til når den skal vaskes og vedligeholdes, ja den er meget simpel som sådan, til forskel fra flere andre helikoptertyper er den lige til at gå til, den kræver ikke de helt store indgreb for at komme til hvor det er nødvendigt. Det er en rigtig god helikopter, efter at have været sammen med helikopterne i to uger og med mit noget ringe kendskab til dette luftfartøj er jeg tilbøjelig til at give min kilde ret. Ahhh, det gør godt. (Forts. s. 7) FOTO: PIO 5 -
Gæster hjemmefra. Af: seniorsergent Finn Hjortshøj Det sker af og til at der kommer en gæst eller to til detachementet, her forleden ankom 5 gæster fra Flyvestation Karups Flyvematerielværksted. Det var ikke et helt almindeligt besøg idet de 5 havde en særlig opgave at udføre her ved detachementet i Irak. De medbragte sandfiltre til helikopterne og skulle ligeledes montere disse. Opgaven var meget omfattende og betød blandt andet, at arbejdsdagene for holdet lå langt over hvad man er vant til hjemme, under normale omstændigheder. Desuagtet at de lige var ankommet, kastede de sig over opgaven med krum hals. Det varede ikke længe før den første helikopter blev adskilt og modifikationsprogrammet kunne påbegyndes. I skrivende stund er holdet på vej til Shaiba for at støde til transportkolonnen der skal eskortere dem til lufthavnen i Kuwait, hvor de efterfølgende skal flyve tilbage til Danmark. Vi ønsker også dem en god rejse. CIS går amok Af. Seniorsergent Finn Hjortshøj I dag har jeg ikke været ude af lejren så jeg har haft rig mulighed for at holde CIS personellet under observation, således at de ikke spinner helt ud af kontrol. CIS personellet var dem med projekt (telefonboks for rygerne). Jeg sidder omkring 10 meter fra deres område og skulle jo have nemt ved at holde dem under kontrol, men det er bestemt ikke helt let. Her for ganske kort tid siden var jeg på en Forts.s.7 Supertanker Af:Finn Hjortshøj. SUPERTANKER Tankvognen til venstre er ikke vores. Det er heller ikke en som vi har købt på lokalkøb i Irak, den er kun på besøg. En gigantisk flytankvogn med 470 HP, svært pansret således at den kan modstå visse våben-påvirkninger. Et fantastisk køretøj der dog kræver en del armmuskler bare for at åbne døren til førehuset, der iøvrigt er skudsikkert. En oplevelse ud over det sædvanlige. Et lille beskedent ønske til den næste udsendelse? 6 -
Fortsat fra s. 6 kontrolrunde og minsandten om ikke de var i gang igen. Nu er de ved at etablere en møbelvirksomhed og produktionen er allerede skudt i gang. Det umiddelbare indtryk af virksomheden er, at det er håndlavede møbler, der er ikke noget med samlebåndsproduktion her, prisen må jo så naturligvis være afpasset derefter. Gad vide om der her er tale om en slags konkurrenceforvridende virksomhed og om de i det hele taget er momsregistreret, sort arbejde kan der naturligvis ikke være tale om. På min henvendelse om hvad de i det hele taget fortager sig, lød svaret ganske uskyldigt, ja vi laver et lille sofabord til opholdsrummet inde i hangaren. Javel ja, man kan sige meget om CIS, men de er storleverandører af godt stof til artiklerne. Jeg er overbevist om at den skal stå sådan her. FOTO: PIO Jeg tror nu nærmere at den skal lægges ned. FOTO: PIO Store vaskedag, fortsat fra s. 5. Billede til venstre, tankvognsoperatøren en gammel kending fra tidligere missioner, køler brændstoffet ned Th. Royal Air Force støtter vaskedagen med pumper og vand. FOTOs: PIO 7 -
F E N N E C I N F L I G H T 8 -
Happy birthday to you Af. Seniorsergent Finn Hjortshøj Selvom man er udsendt så står tiden jo ikke stille, tværtimod så føles det en gang imellem som om, at den flyver af sted. Når tiden går så kommer der nogle mærkedage ind imellem. Det gjorde der også i detachementet her forleden idet en af vores teknikere havde fødselsdag. Det var ikke en almindelig fødselsdag det var en rund 40 års dag. Vi havde besluttet, at det skulle fejres og vi gjorde i al hemmelighed visse forberedelser. Disse bestod i at få fat i en lagkage og nogle gaver samt at tilrettelægge ceremoniellet. Ved vores daglige briefing klokken 17.00 blev der kommanderet på tre geledder træd an. Umiddelbart herefter blev detachementets kommandofane ført frem og sat på plads, hvorefter fødselsdagsbarnet blev bedt om at træde frem. Detachmentcommander ønskede tillykke og overrakte fødselsdagskortet hvorefter alle i geledderne sang fødselsdagssangen. Det kan måske godt lyde en smule særpræget, at vi står i tre geledder og synger fødselsdagssang, men det betyder utroligt meget for den enkelte at vi markerer en sådan dag. Vi skal jo tænke på, at hernede har vi kun hinanden, det er vores lille familie når vi er udsendt. Jeg ved godt, at det bestemt ikke kan opveje savnet af dem derhjemme og især ikke på sådan en dag men alligevel. Nu til gaverne, nu skal vi have udløst spændingen, det viser sig, at der kun er de såkaldte bløde pakker i dag. Papiret, ja jeg vil næsten gå så vidt som til at sige flåes af, spændingen er uudholdelig. Ud kommer en lang natdragt, umiddelbart ligner det en sådan. Fødselsdagsbarnet kigger lidt mistænksomt på klædedragten alt imens han gør klar til at pakke næste pakke op. Den er ikke så stor som den første og den indeholder en nathue. Vi ser lige tingene sammen og nu går der en prås op for alle, det er en arabisk traditionel klædedragt med hovedbeklædning der var hovedgevinsten i dag. Så er der lagkage med inskription i glasur og sluttelig inviterer fødselsdagsbarnet os alle på en forfriskning i aften, det er dog ikke alle der kan, på grund af vagttjeneste men de får så deres sodavand i hangaren i stedet for. Et rigtigt godt arrangement, det er jo ikke alle forundt at fejre fødselsdag under den arabiske himmel. Redaktionen på nyhedsavisen benytter også lejligheden til at ønske hjertelig tillykke med de 40 år. J 9 -
10 - Skorpionjagten II Af: Seniorsergent Finn Hjortshøj. Som jeg lovede i sidste nyhedsavis så er her til vores mindre læsere resultatet af vores skorpionjagt. Det blev ikke til en skorpion, men derimod et firben. Som i kan se på billedet til venstre så er den ikke meget for at snakke med os, der er kun halestumpen der stikker frem. På det store billede har vi fået lokket den frem i lyset og sådan ser det altså ud. En af soldaterne siger, at han har set et kæmpefirben i kontroltårnet, det var næsten en hel dinosaurus men jeg er nu ikke helt sikker, så store findes de da vist ikke, eller gør de?
Kanonfotografer Af: Seniorsergent Finn Hjortshøj. Når medierne udsender journalister til at dække forskellige begivenheder rundt om i verden er de for det meste ledsaget af en fotograf eller kamerafolk, hvis de ikke selv agerer som fotografer. Denne luksus er jeg som presseofficer ikke beriget med i organisationen og dog. På alle missioner medbringer rigtig mange deres personlige kamera og soldaterne er faktisk rigtig gode til at finde situationer eller emner der vil være gode på fotos. Det har bestemt også været kendetegnende på denne mission. Der er allerede taget utallige billeder af mangt og meget. Soldaterne kommer meget tit for at vise deres billeder og jeg har meget stor glæde af deres kunnen og gør i stor udstrækning brug af deres fotos i forbindelse med nyhedsavisen. Det sker af og til, at der er nogle absolut helt fantastiske billeder, personligt synes jeg, at så mange som muligt skal have glæde af de flotte scenerier, så derfor har jeg med fotografernes tilladelse vedlagt en lille billedeserie som jeg håber vores læsere vil nyde lige så meget som jeg gør. Vi er i flyvevåbnet og derfor er det også billeder af fly og helikoptere. Som afslutning, jeg har ingen forstand på alle de professionelle detaljer der skal til for at et billede er et præmiebillede eller årets foto, jeg synes bare de er flotte. C-130 Hercules fra Royal Air Force viser at den også er fotogen, selv om natten. 11 - FOTO: SSG Claude
Osse mig, osse mig. Den lille Ørkenræv kan også godt gøre sig i aftenbelysning. 12 -
13 -