Operation for stenose/diskusprolaps i nakken

Relaterede dokumenter
Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Stabiliserende operation i nakken

Operation for stenose/diskusprolaps i nakken

Aarhus Universitetshospital. Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden. Nødvendig information før min operation:

Operation for Cervikal Diskusprolaps/Stenose

Operation for svulst i rygmarven

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation bagfra)

Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant.

Operation for diskusprolaps i lænden

Operation for diskusprolaps/ forsnævring i nakken (Operation fra nakken)

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Stivgørende operation i nakken (Cervikal dese)

Behandling for hjernesvulst

Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant.

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation forfra)

Diskusprolaps-operation i lænderyggen. Patientinformation

Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken.

Diskusprolaps/forsnævring i nakken.

Operation for diskusprolaps/forsnævring i nakken (Operation fra halsen) Indlagt

Operation med indsættelse af rygmarvs-stimulator Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Diskusprolaps - forsnævring i nakken. Operation via halsen.

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Udposning på hjernens blodkar.

Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)

Udposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips

Patientinformation. Artroskopi af knæ. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

Stabiliserende operation i nakken

Indsættelse af kunstigt knæled

Operation for stiv storetå

FYS. efter operation i lænderyggen

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

Information til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken

Information og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:

Patientinformation. Brystløft. - Ptose.

Patientinformation. Brystreduktion.

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

Information om fjernelse af et stykke af endetarmen

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation.

Kikkertoperation af knæ

Information til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken

Patientinformation. Operation for. nedsynkning af skedens for- eller bagvæg DKC. Dagkirurgisk Center

Patientinformation. Operation for. nedsynkning af skedens for- eller bagvæg DKC. Dagkirurgisk Center

Operation for stiv storetå

Operation for lyskebrok. Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit/Klinik for Lyskebrok

Nervus Vagus Stimulator - epilepsi

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

Åreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: ,

Operation i spiserøret (oesophagus)

Indsættelse af kunstigt knæled

Anæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Udposning på hjernens blodkar.

Patientinformation. Sammedagsoperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Operation for prolaps i brysthvirvelsøjlen

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Planlagt kejsersnit. Patientinformation.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

Kikkertoperation af knæ

Information om fjernelse af et stykke tyktarm ved kikkertoperation

Operation for skade på ledlæben

Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose.

Hvis du er i medicinsk behandling aftales medicinering før operationsdagen og på selve operationsdagen med lægen.

Behandling for hjernesvulst

Operation for gynækomasti. - information til patienter

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Anæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Aarhus Universitetshospital. Vejledning til patienter med stiv halskrave

Fjernelse af livmoderen

Dagkirurgisk operation - Skulder

Aarhus Universitetshospital. Operation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose. Indlagt. Nødvendig information før min operation:

OPERATION VED HULFOD

Fjernelse af livmoderen

Operation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose.

Pladsskabende operation

Lyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: ,

Udposning på hjernens pulsåre - behandlet med clips

Kære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Seneindeklemning i skulderen

Patientinformation. Lyskebrok. - Hernie ingvinalis. Ambulatoriet

Primær knæledsprotese

Patientinformation. Prolaps. Operation for nedsynkning. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Gynækologisk klinik

Patientinformation. Sterilisation. Ambulatoriet

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET

Anlæggelse af pacemaker

Operation for forstørret blærehalskirtel - Prostata

Patientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Om fjernelse af mandler

Patientinformation. Rygbedøvelse.

OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET

Operation for Discusprolaps og Rygmarvsforsnævring i nakken

Behandling for hjernesvulst

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Transkript:

Operation for stenose/diskusprolaps i nakken Dagkirurgisk forløb med overnatning på Patienthotel 1. Kontaktoplysninger 2. Operation for diskusprolaps i nakken og mulige komplikationer 3. Hvordan forbereder jeg mig til operationen? 4. Hvordan skal jeg faste før min operation? 5. Dagkirurgisk Center 6. Patienthotellet 7. Dagen efter operationen. Hvor skal jeg gå hen for at få fjernet mit dræn? Udskrivelse 8. Hjemme igen Smertebehandling 9. Øvelser og motion 10. Opereret for diskusprolaps i nakken. Hvad skal der ske nu? 11. Mit hjælpeskema Side 1 af 16 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tlf. 7845 0000 Mail: NeurokirurgiskAfdelingNK@auh.rm.dk www.auh.dk Neurokirurgisk Afdeling NK

Kontaktoplysninger Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatorium Åbningstid: Hverdage kl. 8-16. Ring helst mellem kl. 14.00-15.00 Telefon: 7546 2293 Ved nyopståede problemer, som ikke kan vente, kan ringes til: NSA5: 7846 3405 For yderligere info se: http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/neurokirurgisk-afdeling-nk Side 2 af 16

Operation for diskusprolaps i nakken og mulige komplikationer Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger en båndskive (discus), der består af en kerne og en fiberring. Ved en diskusprolaps trænger den bløde kerne gennem fiberringen mellem halshvirvlerne og forårsager tryk på en nerverod eller på rygmarven. Hvad er stenose? Knogler, brusk og ledbånd ændres således, at pladsforholdene til nerveroden mindskes. Dette kan forårsage tryk på en nerverod. Operation Operationen udføres forfra. Der foretages et lille snit på forsiden af halsen. Under operationen holdes luftrør og spiserør lidt til side, så rygsøjlen blotlægges. Diskusprolapsen eller knoglefremspringet, der trykker på nerven og rygmarven, fjernes, og en hård plastikklods sættes fast mellem hvirvlerne. Under operationen er du under konstant overvågning af en narkosesygeplejerske eller narkoselæge. Komplikationer Enhver bedøvelse og operation indebærer en risiko for komplikationer. Komplikationerne er heldigvis sjældne, men kan opstå, selv om vi gør alt for at undgå dem. Hvis der skulle opstå komplikationer efter operationen, vil du blive indlagt på Neurokirurgisk Sengeafsnit. Det første døgn: Blødning i operationssåret Det første døgn efter operationen kan der i meget sjældne tilfælde dannes en blodansamling i såret. Hvis du oplever dette, skal du kontakte personalet på NSA5. Det kan være nødvendigt at åbne såret for at udtømme blodansamlingen, da den kan påvirke vejrtrækningen. Nervebeskadigelse Under operationen kan der ske skade på den ene nerve til stemmebåndende, hvilket kan medføre hæshed. Hos langt de fleste kommer nerven sig dog igen i løbet af 1 til 2 måneder, men hos 2-3 % kan hæsheden blive permanent. I meget sjældne tilfælde (<1 %) kan der ske en lammelse af nerven til armen eller en beskadigelse af rygmarven, hvilket kan føre til lammelse af både arme og ben. Den første uge: Betændelse i operationssåret I den første tid efter operationen kan der opstå betændelse i såret på halsen. Dette sker hos <1 % af patienterne. Det kan være nødvendigt at behandle med antibiotika eller at åbne såret for at udtømme betændelsen. Side 3 af 16

Hvordan forbereder jeg mig til operationen? Du og din pårørende skal komme til samtale i NK-ambulatoriet før din operation. Her har I mulighed for at stille spørgsmål og tale om det, der er vigtigt for jer i forbindelse med operationen. Inden da er det vigtigt, at du læser denne mappe grundigt igennem og medbringer den gennem hele dit forløb. Inden operationen skal du have taget blodprøver. Dette foregår i bygning 9, stuen, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. Du skal møde på Dagkirurgisk Center bygning 9D 1. sal, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C for at aftale tidspunktet for operationen samt tale med en narkoselæge. Vigtige forberedelser: I dagene inden Tager du blodfortyndende medicin eller Hjertemagnyl skal du holde pause op til operationen. Du aftaler med kirurgen hvor længe. Fiskeolie, hvidløgskapsler og Ginkgo Biloba skal du altid holde pause med i 14 dage op til operationen. Købe: Pamol, Panodil eller Pinex á 500 mg, samt Ipren 200 mg, som fås i håndkøb. Det er den smertestillende medicin, du skal tage fast efter udskrivelsen Kontakte din læge for at få opdateret din medicinliste (FMK) inden indlæggelsen. Planlægge hverdagen hjemme efter operationen, hvem kan hjælpe med husarbejde, indkøb, husdyr mm. Lave aftaler med pårørende. Du skal have en pårørende medindlagt i hele operationsdøgnet, som er over 18 år. Planlægge transport til og fra sygehuset Hvis du har infektion i kroppen eller sår i nærheden af operationsområdet, skal du kontakte NK-ambulatoriet kl. 8-16 Kontakt NK-ambulatoriet senest en uge før operationsdagen, såfremt du oplever væsentlig forbedring af din tilstand. På operationsdagen Gå i bad og vask hår. Undlad creme i operationsområdet. Fjern smykker og piercinger, neglelak og make up. Tag den aftalte morgenmedicin. Er du ryger, skal du selv medbringe et erstatningspræparat. Hospitalet er røgfrit område. (Gælder også e-cigaretter) Side 4 af 16

Hvordan skal jeg faste før min operation? Regler for faste: Det er vigtigt at overholde reglerne for faste før en bedøvelse. Når man bedøves, afslappes musklerne. Hvis mavesækken ikke er tom, er der risiko for, at maveindholdet kan løbe ned i lungerne. Mad: Du må spise indtil 6 timer før din mødetid på Dagkirurgisk Center. Derefter ingen mad, mælkeprodukter, tyggegummi eller pastiller. Drikke: Vi anbefaler, at du drikker saft, kaffe og te, gerne sukkerholdige væsker, indtil 3 timer før din mødetid på Dagkirurgisk Center. Dette vil øge dit velbefindende efter operationen. Du må ikke drikke juice, alkohol eller mælkeprodukter heller ikke i kaffe/te. Morgenmedicin: Ved første besøg på Dagkirurgisk Center aftaler du med narkoselægen, hvilken medicin du skal tage på operationsdagen før din operation. Hvis du skal tage morgenmedicin, tages den senest 3 timer før din mødetid på Dagkirurgisk Center. Side 5 af 16

Dagkirurgisk Center Bygning 9D 1. sal, 8000 Århus C. Når du og din pårørende møder på Dagkirurgisk Center, bliver du modtaget af en sygeplejerske, som hjælper dig med at blive klar til operationen. Inden operationen hilser du på lægen, som skal operere dig. Når alt er klar, bliver du fulgt ind på operationsstuen, hvor du bliver bedøvet og opereret. Vi tilstræber, at der ikke er ventetid, men det kan forekomme. I så fald vil I blive informeret herom. Efter operationen bliver du kørt ind på opvågningsstuen, hvor du skal være i 2-6 timer. Du får smertestillende medicin i det omfang, du behøver det. Samme dag som du er opereret, kan du komme ud af sengen - og fx selv gå på toilettet. Det er yderst vigtigt, at du bevæger din nakke og skulderregion så naturligt som muligt og allerede nu begynder at lave skulder og nakke øvelser. Se afsnit vedrørende dette på side 9. Du vil have et dræn ved operationssåret, som fjernes dagen efter operationen. Drænet fører blod og væske væk fra operationsstedet. Du kan opleve en vis hæshed, ømhed og klump i halsen. Dette er en naturlig følge efter operationen. Hvis du oplever, at dette forværres og/eller du får følelsen af vejrtrækningsbesvær, skal du kontakte personalet. Det kan forekomme, at du bliver kørt på sengeafsnit NSA5 efter de første 2 timer. Såfremt alt går som planlagt, vil du og din pårørende blive fulgt på Patienthotellet ca. 6 timer efter operationen. Side 6 af 16

Patienthotellet Bygning 19, 8000 Århus C. Ved indlæggelse på Patienthotellet er det nødvendigt, at du har en pårørende med, der kan hjælpe dig med praktiske ting. Der er en sovesofa på værelset til din pårørende. Din pårørende får morgenmad betalt, men skal selv betale for øvrige måltider på hotellet. Hvis du plejer at bruge en speciel pude hjemme, kan det være en god ide at have den med. Der er eget bad og toilet tilknyttet værelset. I skal selv gå op i restauranten til måltiderne, eller din pårørende kan hente mad til dig. Der er tilknyttet sygeplejersker til Patienthotellet, som du altid kan kontakte. Det er vigtigt, at du eller din pårørende kontakter sygeplejersken, hvis du oplever: Tiltagende hævelse i halsen Hævelse ved operationsstedet Vejrtrækningsproblemer Nytilkomne eller forværrede gener i forhold til før din operation (føleforstyrrelser eller nedsat kraft i armene) Hvis sygeplejersken vurderer, der er behov for det, vil hun tilkalde en læge, eller du kan blive fulgt på sengeafdeling NSA5 til observation. Vi gør opmærksom på, at Patienthotellet ligesom resten af hospitalet er røgfrit område. Rygning i rygeboksen er på eget ansvar. Side 7 af 16

Dagen efter operationen Hvor skal jeg gå hen for at få fjernet mit dræn? Du og din pårørende bedes gå til bygning 10, Neurokirurgisk Afdeling kl. 09.00. Onsdag: Henvend jer i Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatorium på 5. sal. Lørdag: Henvend jer på NSA5, 5.sal Her vil I blive taget imod af en sygeplejerske, som tilser dig og spørger til dit velbefindende og eventuelle symptomer. Sygeplejersken fjerner dit dræn og dit drop i hånden. Efter drænet er fjernet, skal du slappe af i en hvilestol eller seng i 30 minutter og forblive i afdelingen, indtil der er gået ca. to timer. Din pårørende skal blive her sammen med dig. Du skal være opmærksom på symptomer på hævelse i halsen og vejrtrækningsbesvær. Tilkald en sygeplejerske, hvis dette opstår. Udskrivelse: Ca. to timer efter drænet er fjernet, tilses du af en sygeplejerske, som udskriver dig. Ved hjemtransporten må du gerne sidde op men ikke selv føre bilen. Du må først genoptage bilkørsel alene, når du har fri bevægelighed i nakken og ikke længere har behov for at tage morfinpræparater (medicin med advarselstrekant). Ved bopæl mere end 50km fra kan du få befordringsgodtgørelse. Side 8 af 16

Hjemme igen Du må tage brusebad 24 timer efter drænet er fjernet. Det yderste plaster må fjernes dagen efter udskrivelse. Hvis der er små steristrips herunder, skal de forblive på i 7 dage, eller indtil de selv falder af. Eventuelle sting skal fjernes ved egen læge 7 dage efter operationen. Du må gerne genoptage dine daglige aktiviteter i det omfang, du formår det. Tungere løft, og mere belastende arbejde såsom støvsugning og havearbejde, skal du vente med, indtil smerterne er væk, men prøv dig gradvist frem efter 2-3 uger. Du kan genoptage dit arbejde, når du selv føler dig i stand til det, almindeligvis i løbet af 2-6 uger, afhængig af arbejdets art. Er du i tvivl, kan du ringe til Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatorium hverdage kl.14-15. Du må køre bil, når du har fri bevægelighed i nakken og ikke længere har behov for morfin præparater (medicin med advarselstrekant). Smertebehandling Det er vigtigt, at du tager din smertestillende medicin så længe, du har behov for det. Vi anbefaler, at du tager smertestillende medicin fast i 1-2 uger efter operationen, da det kan forbedre dit aktivitetsniveau og forebygge stærkere smerter. Du skal forvente moderate smerter i dagene efter operationen, som gradvist aftager over 3-4 uger. Det er normalt at have følelsen af kraftig halsbetændelse nogen tid efter operationen. Det er vigtigt, at du laver dine øvelser, indtil du ikke længere oplever muskelspændinger. En sygeplejerske fra Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatorium ringer dig op 8-12 dage efter din operation, hvor I sammen vil gennemgå Mit hjælpeskema, som er her i informationsmappen. Det er vigtigt, at du kigger i Mit hjælpeskema flere gange i løbet af de første 8 uger. Henvend dig, hvis du stadig oplever nogle af de nævnte symptomer. Side 9 af 16

Operation for diskusprolaps i nakken dagkirurgisk forløb Øvelser og motion Øvelser: Det anbefales, at du laver følgende øvelser. Du kan begynde lige efter operationen. Formålet med øvelserne er at undgå spændinger i nakke- og skuldermuskulatur og at bevare bevægeligheden. Hvis du ca. 3-4 uger efter operationen stadig har muskelspændinger og smerter i nakke- og skuldermuskulatur, kan du henvende dig til ambulatoriet eller praktiserende læge, der vil vurdere, om du skal henvises til kommunal genoptræning. Stående øvelser Hver øvelse gentages 5-10 gange og udføres 2-3 gange dagligt. Når du kan klare 15 gentagelser udføres øvelserne 1 gang dagligt. 1. Træk skuldrene op til ørerne - hold spændingen 5 sekunder og sænk langsomt. Læg mærke til forskellen mellem spænding og afslapning. 2. Træk skulderbladene sammen - hold spændingen 5 sekunder og slap af. Side 10 af 16

3. Skulderrulninger baglæns. Træk skuldrene opad - bagud - nedad - frem. 4. Løft skiftevis højre og venstre arm strakt op over hovedet. Hold tommelfingeren opad. 5. Fremadbøjning af nakken før hagen ned til brystet i roligt tempo og før derefter hovedet tilbage til udgangsstilling Side 11 af 16

Operation for diskusprolaps i nakken dagkirurgisk forløb 6. Bagudbøjning af nakken Før hovedet bagover i roligt tempo og før derefter hovedet roligt tilbage til udgangsstilling. 7. Sidebøjning af nakken før i roligt tempo øret ned mod skulderen og før derefter roligt hovedet tilbage til udgangsstilling. 8. Rotation af nakken Drej hovedet til siden i roligt tempo og drej i roligt hovedet tilbage til udgangsstilling. Gentag øvelsen til modsatte side. Side 12 af 16

Hvilestillinger Du bør respektere kroppens træthedssignaler; de kan og skal ikke arbejdes væk. Du kan ligge fladt på ryggen med en pude el. lignende under knæene. Hovedpuden bør ikke ligge under skulderen. Sørg for at den støtter godt under nakkesvajet. Du kan også ligge på siden med en pude under hovedet og med skulderen fri. Når du skal ud af sengen kan albueteknik benyttes: Når du skal i seng igen, kan du benytte denne teknik i omvendt rækkefølge. Vend om på siden. Hold ryggen lige og skub fra Med armene samtidig med at Benene svinges ud over sengekanten. Siddende på sengekant. Motion: Der kan ikke sættes skarpe grænser for, hvornår du kan begynde at motionere. Det er vigtigt, at det foregår uden at fremkalde smerter eller øge smerter i nakke og arme. Gåture Start med korte ture og øg dem langsomt i hyppighed og længde. Lad armene svinge naturligt med. Svømning Når såret er helet. Rygsvømning tilrådes i starten. Cykling Når du føler dig i stand til det. Kondicykel må du bruge umiddelbart efter operationen. Løb/jogging Når du føler dig i stand til det. Prøv dig frem og start gradvis. Husk gode løbesko med eftergivelige og stødabsorberende såler. Undgå ujævnt og hårdt terræn. Træning i træningscenter Efter 3-4 uger, og du føler dig i stand til det. Træn med lav belastning og mange gentagelser. Vælg et træningscenter, hvor du kan få instruktion af en fysioterapeut. Anden sport Kan genoptages senere. Sørg for at være trænet til det. Side 13 af 16

Opereret for stenose/diskusprolaps i nakken Hvad skal der ske nu? I de første ca. 8 uger skal du holde øje med, hvordan du har det. Du vil sandsynligvis have nogle gener lige efter operationen. Langt de flest af de gener/symptomer er helt forventelige, og går enten over af sig selv eller hvis du tager den lidt mere med ro. Der er dog få patienter, der får symptomer, som kræver professionel behandling. Vi har udviklet Mit hjælpeskema til dig og dine pårørende, så du ved, hvilke symptomer, der er normalt at have, samt hvilke du skal/kan gøre noget ved, hvis du skulle opleve dem efter din operation. Du vil derudover blive ringet op af en sygeplejerske 8 12 dage efter operationen. Dato Samtalen tager udgangspunkt i skemaet. Vi vil derfor bede dig om at udfylde skemaet en uge efter du er kommet hjem. 8 uger efter operationen Nu kan du forvente, at dine gener fra operationen næsten er væk, og at symptomerne fra før operationen, er blevet bedre. Nu er din nakke helet op og stabil igen. Du kan stille og roligt genoptage dit normale liv. Vi anbefaler dog, at du det første halve år er forsigtig i forhold til ekstremsport og voldsomme sportsgrene som kontaktsport, mountainbike, ridning og springgymnastik. Går det ikke som forventet, kan du kontakte Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatorium Side 14 af 16

Efter din operation opfordrer vi dig til at: Bruge Mit hjælpeskema som støtte til vurdering af dine symptomer. Du kan bruge skemaet efter behov. Lave de øvelser som er udarbejdet af fysioterapeuter. Se Øvelser og motion i informationsmaterialet. Lytte til din egen krop og dens signaler om træthed og smerter. Tage den anbefalede smertestillende medicin, også til natten i mindst 1-2 uger. Kontakt evt. din egen læge herefter ang. en plan for hvordan og hvornår du kan trappe ud af din smertestillende medicin. Du er den bedste til at mærke, hvordan du selv har det og den der kan reagere, hvis der er brug for det. Er du bekymret, eller er der noget, du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet mellem kl. 14-15 på hverdage. Det er normalt at: Du har brug for smertestillende medicin i 1-3 uger efter operationen. At dine symptomer bliver værre et par dage efter operationen pga. hævelse omkring operationsstedet. Det går normalt over igen efter få dage. Du føler dig hæs og/eller har smerter, som hvis du havde halsbetændelse. Du har let synkebesvær, som kan give en fornemmelse af, at du synker forbi en klump. Du er spændt og har ondt i nakke- og skuldermusklerne i op til 8 uger efter operationen. Du er øm omkring dit operationssår. Der er lidt hævelse omkring operationssåret. At huden omkring dit operationssår bliver misfarvet ligesom et blåt mærke. Du har behov for flere hvileperioder end du plejer. Side 15 af 16

Dine noter eller spørgsmål: Side 16 af 16

Mit hjælpeskema 1. Dit operationssår Symptomerne viser sig yderst sjældent efter uge tre. Kig på dit operationssår. Få evt. en pårørende til at hjælpe dig. Hvis du observerer følgende tegn, sæt da et kryds: Rødme Udtalt ømhed (en dunkende fornemmelse) Varme Feber. Temperatur over 38,0 C Pus (gulligt væske) eller sivning (blod eller væske) Udtalt hævelse Hvis du sætter kryds i minimum 3 felter: Kontakt Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet. Uden for ambulatoriets åbningstid kontaktes vagtlægen. Giv afdelingen besked på førstkommende hverdag, hvis du har været i kontakt med vagtlægen. 2. Synkebesvær og hæshed Symptomerne viser sig yderst sjældent efter uge tre. Har du synkebesvær og/eller hæshed svarende til en kraftig halsbetændelse? Hvis ja: Kan du mærke det på din vejrtrækning? Kontakt Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet. Uden for ambulatoriets åbningstid kontaktes NSA5: tlf.78 46 34 05 Hvis nej: Ingen grund til handling. Neurokirurgisk Afdeling NK

3. Nakke- og skuldersmerter Vurder din smerte på en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige smerte: Smertescore i hvile (liggende og siddende) Sæt ring om det tal der passer bedst på din smerte: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Smertescore i aktivitet (en belastning som svarer til at gå en tur) Sæt ring om det tal der passer bedst på din smerte: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Hvis du tager den medicin, som lægen har anbefalet dig, og scorer over 3 i hvile og/eller over 5 i aktivitet, skal du kontakte din egen læge, så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. De fleste nakke- og skuldersmerter opstår pga. spændinger i musklerne. Det er derfor vigtigt, at du udfører øvelserne som fysioterapeuterne har lavet. Se Øvelser og motion i informationsmaterialet. Husk hyppige hvil i løbet af dagen. Hvis du har fulgt ovenstående råd og dine smerter stadig er de samme eller forværrede i forhold til før operationen: Kontakt Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet. 4. Udstrålende smerter Smerter som trækker ud i arm eller skulder gældende fra 0-8 uger efter operationen I forhold til dine udstrålende smerter før operationen, er smerterne så: Mindre Det samme Forværret Hvis du har udstrålende smerter: Er dine udstrålende smerter mindre end før operationen: Forsøg at aftrappe din smertestillende medicin med hjælp fra egen læge. Er dine udstrålende smerter de samme eller forværrede i forhold til før operationen: Tag kontakt til Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet.

5. Nedsat kraft/føleforstyrrelser Gældende fra 0-8 uger efter operationen Hvis du har nedsat kraft og/eller føleforstyrrelser i din/dine arme: Er kraftnedsættelsen mindre end før operationen: Ingen grund til handling. Er kraftnedsættelsen den samme eller forværret i forhold til før operationen: Tag kontakt til Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet. Neurokirurgisk Afdeling NK