Jordflytning Jordflytning er en af de store omkostninger ved at lave minivådområder og kan være afgørende for om projektet kan gennemføres. Det er derfor afgørende at placeringen overvejes nøje. Nedenstående skitser viser, hvordan terrænet kan udnyttes og hvordan den udgravede jord kan bruges til konstruktion af en dæmning. Dæmningen skal laves med tilstrækkelig bredde og den skal sikres mod digebrud. Det er vigtigt, at konstruere minivådområdet placeres således, at der ikke opstår bagvand i drænene som løber til minivådområdet. Faldhøjden fra drænudløb til minivådområdet vandoverflade er afgørende og skal altid haves for øje. På flade arealer være nødvendigt, at drænvandet pumpes op i minivådområdet. Der er lavet et jordflytningsprogram til Agrogis og Mapinfo så det muligt at beregne hvor mange kubikmeter, der skal flyttes ved en valgt placering i landskabet. (kontakt Rita Hørfarter, SEGES: rih@seges.dk) Her er meget forenklet skitseret 3 forskellige situationer i relation til jordflytning når der etableres minivådområder i område med hældning. Svag hældning og ikke brugbart: Minivådområdet giver bagvand i drænsystemet. Der skal udgraves og flyttes meget jord. Minivådområdet giver en acceptabel bagvand i drænsystemet. Det sidste meter dræn inden vådområdet kan evt. flyttes op. Der skal udgraves og flyttes en del jord. Jorden bruges til at bygge en dæmning med udløb.
God hældning: Minivådområdet giver næsten ingen bagvand i drænsystemet. Der skal udgraves og flyttes en mindre andel af jord. Jorden bruges til at bygge en dæmning med udløb. Sikkerhed i minivådområdet Ved etablering af minivådområdet skal det sikres, at mennesker og dyr der falder i minivådområdet let kan komme op af bassinet igen. Den sikre model er at lave hældningen i et forhold der hedder 1:5 og samtidig lave et plateau i kanten med lav vanddybde. Dette er dog ikke altid en mulig løsning og samtidig er denne konstruktion mere pladskrævende. Hver kommune har deres egne regler og vejledninger, så det er vigtigt at diskutere sikkerheden med kommunen når minivådområdet skal konstrueres og få dette forhold med i selve myndighedsgodkendelsen. Skitse af vådt bassin opbygget med terrasser, så vandstanden ikke pludselig bliver dyb. Angivne dybder er vejledende til regnvandsbassiner i Århus kommune. Skitse fra Våde bassiner og damme. LAR-metodekatalog oktober 2011. Århus kommune. Omfangsdræn Det kan være nødvendigt at etablere et omfangsdræn, således større eksisterende dræn ikke løber direkte ind i vådområdets opdelte sektioner, indløbet skal gå direkte ind i sedimentationsbassinet. Indløb Indløbet skal ske i sedimentationsbassinet. Det viste billede er taget ved stor nedbørsmængde og det ses tydeligt, at der er lerpartikler i indløbsvandet. Ler/sand partiklerne sedimenterer i det første bassin, således skal vedligeholdelse med oprensning ske i sedimentationsbassinet.
Forskel på ind- og udløbsvand ved stor nedbørsmængde. Tydeligt sediment i indløbsvand. Foto Frank Bondgaard Samlebrønd til dræn før indløb i minivådområde. Foto Frank Bondgaard Udløb og bundudløb Der skal være etableret et afløb i modsatte ende af indløb, som sætter højden på vandstanden i bassinet. Det er vigtigt, at udløbet er sikret med en rist eller et net så grene og lign. ikke kommer i selve udløbet. Der skal også være et bundudløb som sikrer, at bassinerne kan tømmes helt for vand. Et sådan bundudløb kan etableres som en skorsten som kan lægges ned langs bunden. For, at alle bassiner kan tømmes, er det nødvendigt med rør mellem bassiner i bundkote-niveau. Dette behøver kun at være en lille dimension.
Etablering af bundudløb og udløb med rist i minivådområdet ved Fillerup. Foto Frank Bondgaard Nem sikring af udløbet med trådnet så situation til venstre undgås. Foto Flemming Gertz Skitseret bundudløb skorsten, som i dette tilfælde også er almindeligt udløb. Fra Water and biodiversity in the agricultural landscape af John Strand og Peter Feuerbach.
Udløb med iltningstrappe. Udløbsvandet bør som udgangspunkt iltes. Foto: Anna Birgitte Thing. Sikring af dæmninger En dæmning kan meget hurtig blive ødelagt ved store nedbørsmængder eller snefald der efterfølger smeltevandshændelser, hvis den ikke er sikret med et meget overdimensionerede udløb. Digebrud ved nyt anlagt minivådområde. Foto: Anna Birgitte Thing. Det anbefales, at overløbssikringen består af 2 elementer. Dels af et stort overløbsrør og dels at diget, på et udvalgt sted, anlægges med sænket niveau med stenbelægningen (billede). Ved at sikre minivådområdet med et kraftig overløbsdræn kan det i mange tilfælde undgås, at vandet skal løbe hen over selve stenbelægningen på dæmningen. Dette vil øge sandsynligheden for, at belægningen vil holde i mange år. Og samtidig vil den stenbelagte (og lavere) del på dæmningen være forsikret mod de få uforudsigelige hændelser, som kan optræde med års mellemrum.
Minivådområde ved Tulstrup, overløb sikret med stenbelægning som falder ind i terræn ved. Foto Flemming Gertz Beplantning i selve minivådområdet Det er en god ide at tænke beplantningen ind i selve minivådområdet, men den vil dog komme helt af sig selv. En hurtig tilgroning af vand- og sumpplanter vil hurtigere øge effekten af minivådområdet. En nem og billig metode er at lægge et lag vådbundmateriale på bræmmerne f.eks. fra en oprenset grøft eller lignende. Vegetationen kan også styres f.eks. ved udplantning af specifikke arter. For at fremme plantevæksten er det vigtigt, at bræmmer og kanter ikke kun består af rå-jord. Der kan med fordel iblandes noget af den fjernede muldjord i de 10 cm af rå-jorden, hvilket vil fremme væksten af planter betragteligt. Plantning af vådbundvegetation. Foto Frank Bondgaard og udplantede Gul Iris. Foto Carsten Søgaard. Adgangsforhold Ved etablering skal der sørges for gode adgangsforhold til primært sedimentationsbassinet som afhængig af sedimenttransport i dræn skal oprenses med års mellemrum. Ved vanddybde på 1,2 m i bassinerne vil de ikke gro til, og deres kapacitet inden oprensnings er erfaringsmæssigt meget lang. Der kan dog med fordel tænkes adgangsforhold ind i projektet til maskiner til uforudsete hændelser. Endvidere kan man tænke adgangsforhold i forhold til naturoplevelse. Minivådområder
kan afhængig af størrelse, placering mv. give naturværdi i et område og afhængig af den enkelte lodsejer vil dette kunne indgå i en plansammenhæng.