Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. januar 2016 (OR. en) 9693/05 DCL 1 CRIMORG 51 AFKLASSIFICERING af dokument: af: 6. juni 2005 ny status: Vedr.: ST 9693/05 RESTREINT UE Offentlig EVALUERINGSRAPPORT OM TREDJE RUNDE AF DE GENSIDIGE EVALUERINGER VEDRØRENDE UDVEKSLING AF OPLYSNINGER OG EFTERRETNINGER MELLEM EUROPOL OG MEDLEMSSTATERNE OG MELLEM MEDLEMSSTATERNE INDBYRDES RAPPORT OM DANMARK Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument. Teksten til dokumentet er den samme som teksten til den foregående udgave. 9693/05 DCL 1 bh DG F 2A DA
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (16.06) (OR. en) 9693/05 RESTREINT UE CRIMORG 51 EVALUERINGSRAPPORT OM TREDJE RUNDE AF DE GENSIDIGE EVALUERINGER VEDRØRENDE UDVEKSLING AF OPLYSNINGER OG EFTERRETNINGER MELLEM EUROPOL OG MEDLEMSSTATERNE OG MELLEM MEDLEMSSTATERNE INDBYRDES RAPPORT OM DANMARK 9693/05 aa/pfw/ms 1
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. GENEREL INFORMATION OG STRUKTURER... 4 3. DEN INTERNE TILRETTELÆGGELSE AF INFORMATIONSUDVEKSLINGEN... 9 4. DEN EKSTERNE INFORMATIONSUDVEKSLING... 9 5. UDVEKSLING AF OPLYSNINGER MELLEM MEDLEMSSTATERNE OG EUROPOL... 15 6. EKSPERTHOLDETS EVALUERING... 19 7. GENERELLE KONKLUSIONER OG HENSTILLINGER FRA EKSPERTHOLDET... 38 BILAG... BILAG A: Programme of visits... 40 BILAG B: List of persons met... 41 BILAG C: List of abbreviations... 42 9693/05 aa/pfw/ms 2
1. INDLEDNING RESTREINT UE Efter vedtagelsen af den fælles aktion af 5. december 1997 blev der indført en ordning for evaluering af, hvordan de internationale forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte medlemsstater. Den svenske delegation fremsatte i sin tid et forslag om at evaluere strømmen af oplysninger og efterretninger til Europol og udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaterne indbyrdes; dette forslag blev taget op af formandskabet og senere vedtaget af Den Tværfaglige Gruppe på mødet den 3.-4. juni 2002. På mødet den 3. december 2002 godkendte Den Tværfaglige Gruppe spørgeskemaet for tredje runde af de gensidige evalueringer vedrørende emnet udveksling af oplysninger og efterretninger mellem Europol og medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne indbyrdes. Efter drøftelsen i Den Tværfaglige Gruppe den 9. januar 2003 nåede man til enighed om en liste, der viser rækkefølgen af de medlemsstater, som skal besøges. Danmark er den 14. medlemsstat, som evalueres under tredje evalueringsrunde. Spørgeskemaet og formålene med denne evaluering findes i dok. 11679/3/02 REV 3 CRIMORG 71. De eksperter, der forestod evalueringen, var: Marlen DANE (Nederlandene), Anssi KANGAS (Finland) og Michael O'Sullivan (Irland). To observatører, Danny De Temmerman (Kommissionen) og Francisco Matias (Europol) var også til stede sammen med repræsentanter for Generalsekretariatet for Rådet. Evalueringsholdet har udarbejdet følgende rapport med bistand fra Rådssekretariatet på grundlag af evalueringseksperternes bemærkninger og konklusioner sammen med de danske myndigheders svar på spørgeskemaet. 9693/05 aa/pfw/ms 3
Rapporten beskæftiger sig først med generel information og strukturer (2) efterfulgt af den interne tilrettelæggelse af informationsudvekslingen (3) og den eksterne informationsudveksling (4) og omhandler derefter mere specifikt Europol (5). I det sidste kapitel foretager eksperterne en samlet og teknisk evaluering og fremsætter nogle henstillinger med henblik på at forbedre samarbejdet om og effektiviteten af informationsudvekslingen i Danmark og med andre medlemsstater og Europol. 2. GENEREL INFORMATION OG STRUKTURER 1 2.1. GENEREL INFORMATION Danmark har kun én retshåndhævende myndighed, politiet, der er organiseret som ét enhedspoliti for hele landet. Justitsministeren er øverste chef for politiet og udøver sine beføjelser gennem Rigspolitichefen og 54 chefer for politikredsene (politidirektøren i København (den største politikreds) og 53 politimestre). Politidirektøren/politimestrene forvalter deres respektive politikredse uafhængigt og har ansvaret for udførelsen af obligatoriske politiopgaver. Under det nationale politi findes der dog en række politiafdelinger, som ikke er tilknyttet nogen politikreds, herunder: Rigspolitiet, der koordinerer det operative arbejde i politikredsene og bistår politikredsene med ekspertise på en række områder såsom kriminalistik, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og opretholdelse af lov og orden. Udlændingeafdelingen, der tager sig af grænsekontrol og overvågning af udlændinge Politiets efterretningstjeneste (PET). Det skal understreges, at det danske toldvæsen ikke har egentlige efterforskningsmæssige beføjelser. Det bemærkes ligeledes, at PET, der som nævnt ovenfor er en afdeling under Rigspolitiet, er den eneste interne efterretningstjeneste i Danmark. 1 Denne del af rapporten bygger delvis på besvarelsen af spørgeskemaet og delvis på dokumentationen fra de danske myndigheder. 9693/05 aa/pfw/ms 4
2.2. DET NATIONALE EFTERFORSKNINGSSTØTTECENTER (NEC) En af Rigspolitiets opgaver er at fungere som bindeled mellem de danske politikredse og det internationale politisamarbejde. Denne opgave varetages af en underafdeling, det nationale efterforskningsstøttecenter (NEC), der tager sig af grænseoverskridende og organiseret kriminalitet. I den henseende fungerer NEC som et centralt nationalt kontor med reference til det danske politis forpligtelser i forhold til: Interpol, hvor hver medlemsstat er forpligtet til at oprette et nationalt centralbureau (NCB), der tager sig af samarbejdet med de relevante nationale myndigheder, andre landes NCB'er og Interpols Generalsekretariat Schengen-samarbejdet, hvor hver medlemsstat er forpligtet til at oprette et såkaldt Sirenekontor Europol, hvor hver medlemsstat er forpligtet til at oprette en national Europol-enhed 1 Det nordiske politi- og toldsamarbejde (PTN) 2 Taskforcen om Organiseret Kriminalitet i Østersøområdet 3 forskellige andre multilaterale og bilaterale kontakter med udenlandske myndigheder, herunder forbindelsesofficerer fra andre lande, som er udstationeret i Danmark. NEC fungerer således som eneste kontaktpunkt for udenlandske politimyndigheder og internationale politiorganisationer, der ønsker at kontakte det danske politi. NEC yder støtte og rådgivning til de danske politikredse og andre afdelinger af Rigspolitiet i særlige tilfælde, hvor der er tale om internationalt politisamarbejde, herunder valg af den mest hensigtsmæssige kommunikationskanal. 1 2 3 Rigspolitiet er ved lov udpeget som den danske nationale Europol-enhed. Dette samarbejde bygger på to hovedelementer: For det første oprettelsen af det fælles nordiske korps af forbindelsesofficerer, som er udstationeret i lande af særlig interesse for de nordiske landes bekæmpelse af narkotikakriminalitet. De forbindelsesofficerer, der er udsendt af de respektive landes politiog toldmyndigheder, arbejder på vegne af de nordiske lande. For det andet forberedes der en række analytiske projekter, og gennem disse er målet at iværksætte operative koordinerende foranstaltninger. For yderligere oplysninger se www.balticseataskforce.dk. 9693/05 aa/pfw/ms 5
NEC's formidling af oplysninger om bestemte sager fra politikredsene til udenlandske samarbejdsfora og -partnere finder udelukkende sted på grundlag af aftaler med de respektive politikredse, som har det primære ansvar for en konkret vurdering af lovligheden og hensigtsmæssigheden. NEC formidler dog på eget initiativ oplysninger af hovedsagelig generel art til udenlandske samarbejdsfora og -partnere i henhold til generelle aftaler og internationale forpligtelser osv. 2.3. RETSGRUNDLAG Som udgangspunkt er udveksling af oplysninger og efterretninger som led i det internationale politisamarbejde ikke reguleret ved nogen specifik lovgivning. Denne udveksling er underlagt almindelig forvaltningsret og bl.a. hensynet til fortrolighed som følge af regler om behandling af personoplysninger. Den relevante lovgivning er: forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985) lov om behandling af personoplysninger (lov nr. 429 af 31. maj 2000) straffeloven (især 152-152e) (lov nr. 960 af 21. september 2004). Alle danske love findes på www.retsinformation.dk Ifølge en kundgørelse vedrørende det danske politi skal der i forbindelse med videregivelse af personoplysninger til udenlandske myndigheder som led i politisamarbejdet foretages en afvejning mellem på den ene side hensynet til retshåndhævelse mv. og på den anden side hensynet til den berørte person. Det kan derfor forekomme, at der ikke videregives oplysninger til udenlandske myndigheder. Kundgørelsen kræver også en særlig myndighed for udveksling af personoplysninger som led i det internationale politisamarbejde, f.eks. Europol-konventionen Schengen-konventionen eller mistanke om strafbart forhold. Kundgørelsen (Rigspolitichefens kundgørelse B, nr. 22 om internationalt politisamarbejde) er klassificeret. 9693/05 aa/pfw/ms 6
Supplerende oplysninger og efterretninger kan udveksles med EU-medlemsstaterne i henhold til den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager (1959) Schengen-konventionen (1985) og konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (2000). Videregivelse af oplysninger til Europol er specifikt reguleret ved lov nr. 415 af 10. juni 1997 om gennemførelse af Europol-konventionen. 2, stk. 1, i loven bestemmer, at Rigspolitiet er den nationale danske enhed efter konventionens artikel 4. De danske forbindelsesofficerer i Europols hovedkvarter (Danish Desk) er derfor udsendt af Rigspolitiet/NEC. I henhold til 2, stk. 2 kan enhver dansk forvaltningsmyndighed også videregive oplysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen af opgaver efter konventionen. Efter denne bestemmelse skal de pågældende oplysninger videregives, hvis Rigspolitichefen anmoder herom. 2.4. STRUKTURER 2.4.1. Politikredse De enkelte politikredse har det primære ansvar for opretholdelsen af sikkerhed, fred og orden, at påse overholdelsen af love og vedtægter samt for at træffe de fornødne foranstaltninger til at forhindre forbrydelser og til at efterforske og forfølge forbrydelser. Dette generelle ansvar, der følger af retsplejelovens afsnit om politimyndigheden, omfatter også bekæmpelsen af grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Grænseoverskridende organiseret kriminalitet er imidlertid typisk af en sådan karakter, at de enkelte politikredse ikke isoleret kan udføre deres opgaver. Politikredsene har derfor behov for støtte og bistand fra nabokredse, politiregionerne og Rigspolitiet samt fra internationale samarbejdspartnere, ligesom der er behov for en koordineret indsats på området. Der findes samarbejdsaftaler på regionalt plan mellem de stedlige politikredse, således at man yder hinanden gensidig bistand, når der er behov for det, ligesom Rigspolitiet kan yde politikredsene bistand fra en række specialafdelinger. 9693/05 aa/pfw/ms 7
2.4.2. Rigspolitiet/NEC NEC fungerer som den danske nationale Europol-enhed og er derfor ansvarligt for kommunikation til og fra Europol og er også det centrale punkt for indsamling og analyse af kriminalitetsoplysninger undtagen for så vidt angår netværk, der står for menneskesmugling børnepornografi terrorisme hvidvaskning af penge Disse områder varetages af separate afdelinger af Rigspolitiet. Når dette er sagt, bør det nævnes, at NEC er en "one-stop-shop" for udveksling af oplysninger internt i Danmark samt til og fra Danmark. NEC omfatter Politiets kommunikationscenter, det nationale Interpol-centralbureau (NCB), Sirene-kontoret, den nationale Europol-enhed og kontaktpunktet for danske samt udenlandske forbindelsesofficerer. Det har direkte adgang til databaser, som forvaltes af andre afdelinger af Rigspolitiet, vedrørende ulovlig indvandring, hvidvaskning af penge og børnepornografi på et "hit/no hit-grundlag". NEC kan i samarbejde med (regions)politikredsene udarbejde efterforskningsanalyser samt sikre, at der indsættes de nødvendige ressourcer og kapaciteter til at gennemføre efterforskning af grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Grænseoverskridende organiseret kriminalitet planlægges og udføres i sagens natur på tværs af landegrænser. Indsatsen mod sådan kriminalitet gør således et tilsvarende tæt internationalt samarbejde mellem de involverede landes retshåndhævende myndigheder påkrævet. Dansk politi arbejder derfor tæt sammen med en række bilaterale samarbejdspartnere 1, ligesom dansk politi deltager i en række internationale fora. I henhold til dansk ret kan politiet samarbejde med retshåndhævende myndigheder i andre lande uden hensyn til specifikke samarbejdsaftaler. 1 Samarbejdsaftaler om bekæmpelse af organiseret kriminalitet med Tyrkiet og, i tilknytning til Schengen-konventionen, med Sverige og Tyskland; en bilateral aftale med Rusland drøftes for øjeblikket. 9693/05 aa/pfw/ms 8
3. DEN INTERNE TILRETTELÆGGELSE AF INFORMATIONSUDVEKSLINGEN Der er blevet oprettet en politistruktur, som muliggør kriminalitetsmonitering, hvilket indebærer indsamling, sammenligning, behandling og videregivelse af oplysninger om kriminalitet. Analyseaktiviteterne i tilknytning til kriminalitet udføres af de regionale efterforskningsstøttecentre, der er oprettet i hver af de syv regionspolitikredse, og af NEC. Systematisk politimæssig monitering er etableret for så vidt angår narkotikakriminalitet, rockerkriminalitet, bandekriminalitet, kvindehandel, smugling af højt beskattede varer og falskmøntneri. Den systematiske politimæssige monitering indebærer bl.a., at politikredsene skal indberette alle oplysninger, som kan have betydning inden for vedkommende kriminalitetsområde, til efterforskningsstøttecentrerne. Kriminalitetsmonitering udføres også inden for andre kriminalitetsområder i varierende omfang. Moniteringsstrukturen gør det bl.a. muligt at erkende mønstre og sammenhænge i kriminaliteten på tværs af forbrydelsestyper, hvilket anses for nødvendigt på grund af de kriminelle miljøers fleksibilitet og tilpasningsevne. Kriminalitetsmonitering sker med det formål, at politiet får grundlag for at iværksætte målrettede, strukturerede og gennemtænkte indsatser mod den omhandlede kriminalitet. 4. DEN EKSTERNE INFORMATIONSUDVEKSLING 4.1. STRUKTURER Danmark benytter den nationale Europol-enhed i Rigspolitiets efterforskningsstøttecenter (NEC) og de danske forbindelsesofficerer ved Europol (Danish Desk) som kanaler for udveksling af oplysninger med Europol. Danish Desk ved Europol, det nationale Interpol-centralbureau (NCB), Sirene-kontoret og de bilaterale forbindelsesofficerer anvendes til udveksling af oplysninger med andre medlemsstater. Alle disse kanaler er tilgængelige i det nationale kommunikationscenter og er teknisk kompatible. I praksis betyder det, at den internationale informationsudveksling hovedsagelig kanaliseres gennem det danske kommunikationscenter i NEC. 9693/05 aa/pfw/ms 9
De danske politikredse er endnu ikke forbundet via et nationalt e-mailsystem. Det er dog bestemt, at dette skal gennemføres fuldt ud i løbet af 2005. 1 Rigspolitiets afdelinger er forbundet via et sådant mailsystem. Det internetbaserede e-mailsystem, der benyttes af alle afdelinger, er på stand-alone- PC'er og som sådan adskilt fra de interne politisystemer. Kommunikationen med eller via individuelle samarbejdsfora går ad følgende kanaler: Schengen/Sirene: Danmark (og de andre nordiske lande) tiltrådte det fælles operative Schengen-samarbejde den 25. marts 2001; kommunikationen går via Sirene-kontoret, der er del af NEC. Interpol: Danmark tiltrådte Interpol-samarbejdet i 1923; kommunikationen går via landenes nationale Interpol-centralbureauer (NCB). NEC er blevet udpeget som Danmarks NCB. Europol: Via NEC/Danish Desk De nordiske politi- og toldforbindelsesofficerer: Det nordiske politi- og toldsamarbejde (PTN) blev etableret i 1984; det omfatter en ordning med udstationerede nordiske politi- og toldembedsmænd, der arbejder i fællesskab for alle nordiske lande. Pr. 1. januar 2005 har Danmark udstationeret fem nordiske politi- og toldembedsmænd som led i dette system, og der er i alt udsendt 34 nordiske forbindelsesofficerer. Kommunikationen med forbindelsesofficerer går via NEC eller i hastende tilfælde eventuelt direkte mellem f.eks. en politikreds og en forbindelsesofficer (sideløbende med NEC). Taskforcen om Organiseret Kriminalitet i Østersøområdet (Task Force on Organised Crime in the Baltic Sea Region): Taskforcens særlige samarbejde mellem landene i Østersøområdet, herunder Danmark, blev etableret i 1996. Kommunikationen går via kommunikationscentre, der er bemandet døgnet rundt. NEC er ansvarligt for kommunikationen i Danmark. 1 Gennemførelsen af et nationalt e-mailsystem blev afsluttet i foråret 2005. Det internetbaserede e-mailsystem, der benyttes af alle afdelinger, er baseret på en stand-aloneløsning og som sådan adskilt fra de interne politisystemer af sikkerhedshensyn. 9693/05 aa/pfw/ms 10
9693/05 aa/pfw/ms 11
I særlige tilfælde udveksles der også oplysninger gennem diplomatiske eller andre bilaterale kanaler, f.eks. lokale kanaler for samarbejde som det, der finder sted i områderne tæt på grænserne til Tyskland og Sverige. 4.2. VALG AF KOMMUNIKATIONSKANAL I oktober 2001 traf Rigspolitiet en strategisk beslutning om, at Europol skulle være den primære kanal for udveksling af efterretninger og koordinator for danske sager i EU, forudsat at disse sager er omfattet af Europols mandat. NEC blev senere omorganiseret, for at det kunne håndtere såvel den nationale som den internationale informationsudveksling professionelt. Det bemærkes i den forbindelse, at den danske forbindelsesofficer, der er chef for Danish Desk, nu har rang af chefkriminalinspektør og - foruden at være chef for de danske forbindelsesofficerer ved Europol - er blevet udnævnt til chef for de danske forbindelsesofficerer, der er udstationeret i andre EU-lande. Man havde håbet, at koordinationen kunne finde sted ved gensidig information mellem Danish Desk ved Europol, forbindelsesofficererne fra Det nordiske politi- og toldsamarbejde (PTN) og NEC. Men på grund af vanskeligheder med flere forbindelsesenheder ved Europol, der ikke var i stand til at behandle en sag, hvis den første anmodning i sagen fandt sted gennem en anden kanal, blev det besluttet at stramme afgørelsen med en instruks om, at Danish Desk ved Europol er den primære kanal for informationsudveksling. Den 17. februar 2003 blev instruksen udsendt til de danske forbindelsesofficerer i Tyskland, Nederlandene og ved Europol. Resultatet er, at de danske PTN-forbindelsesofficerer ikke længere har lov til at indlede nye danske sager efter anmodning fra danske politikredse, men skal henvise disse sager til Danish Desk ved Europol til vurdering af, om sagen kan behandles ved Europol (Europols mandat). Hvis en sag ikke falder ind under Europols mandat, sendes sagen tilbage til forbindelsesofficeren. 9693/05 aa/pfw/ms 12
I nogle tilfælde benyttes følgende kanaler samtidigt: Europols forbindelsesnetværk - koordination og udveksling af efterretninger Interpol NCB - udstedelse af arrestordrer osv. ("røde efterlysninger") Sirene-kanalen - udlevering af personer, der er anholdt på grundlag af en international arrestordre den europæiske arrestordre. det europæiske retlige netværk - udveksling af retsanmodninger i henhold til Schengenkonventionen. Ifølge de danske myndigheder er det vigtigt at koordinere udvekslingen af efterretninger for at undgå overlapning. Det danske kriterium for valg af kanal er, at efterretninger, der falder ind under Europols mandat, skal udveksles via Europols forbindelsesnetværk. Dette gælder også simple anmodninger om efterretninger som f.eks. detaljer vedrørende ejere af motorkøretøjer. Grunden til dette er, at nogle lande har vanskeligheder med at skifte fra f.eks. Interpol-kanalen til Europol-kanalen. Valget af den første kanal er derfor vigtigt for den videre udveksling af efterretninger via Europols forbindelsesnetværk. Danmark sondrer ikke mellem bilaterale og multilaterale sager ved valget af kanal. En simpel forespørgsel til et land kan føre til store sager og multilaterale sager, så Europols forbindelsesnetværk er den primære kanal også i bilaterale sager. I visse mere følsomme sager kan valget af kommunikationskanal også være bestemt af krav fra samarbejdsparterne. De danske forbindelsesofficerer ved Europol spiller en vigtig rolle i udvekslingen af efterretninger i danske sager inden for EU. Dette afspejler sig også i, at Danmark nu er ved at flytte danske PTNforbindelsesofficerer uden for EU. 9693/05 aa/pfw/ms 13
4.3. DATAUDVEKSLINGSPROCESSEN 4.3.1. Generelt Narkotikakriminalitet tegner sig for langt størstedelen af de oplysninger, der udveksles med medlemsstaterne, hvorefter kommer falskmøntneri, terrorisme og ulovlig indvandring. De lande blandt EU-medlemsstaterne, der udveksles flest efterretninger med, er Sverige, Tyskland, Nederlandene og Spanien og uden for EU, Norge. Indsamling og udveksling af efterretninger vedrører igangværende efterforskninger, som involverer disse lande. Nogle af disse er nabolande og nogle - Nederlandene og Spanien - er de vigtigste transitlande for narkotika, som sendes til bl.a. Danmark. 4.3.2. Problemer 4.3.2.1. Forskelle i retshåndhævelse eller retlige strukturer Forskelle i strukturerne i de europæiske retshåndhævende og retlige myndigheder vanskeliggør en fri og hurtig udveksling af efterretninger mellem EU-medlemsstaterne. I nogle lande kontrolleres oplysningerne af undersøgelsesdommere eller dommere, og oplysningerne kan kun stilles til rådighed, efter at sagen er afsluttet i retten. Dette er ikke produktivt i et miljø, hvor forbrydere og kriminelle organisationer hurtigt ændrer modus operandi og generelt har en horisontal indfaldsvinkel til kriminalitet. Andre lande forbyder udveksling af oplysninger, hvis sagen anses for følsom. Ifølge de danske myndigheder forholder det sig sådan, at ikke alle retshåndhævende myndigheder i visse lande ønsker at benytte Europol som kanal for informationsudveksling. Hvis en operation i en række lande gennemføres i en analysedatabase ved Europol, er det ikke hensigtsmæssigt, hvis forskellige retshåndhævende myndigheder i et land benytter forskellige kanaler til samme type efterforskning, rettet mod den samme gruppe mennesker. Det vil kun skabe usikkerhed og manglende efterretninger. Efter Danmarks opfattelse er tradition også en afgørende faktor ved valget af informationskanal for nogle landes vedkommende. Dette gør det særligt vanskeligt at udveksle retsanmodninger, fordi nogle lande af administrative grunde nægter at acceptere retsanmodninger via Europol-kanalen. Dette indebærer, at de anmodende lande skal skifte kanal for f.eks. at opnå detaljer vedrørende mobiltelefonabonnenter. 9693/05 aa/pfw/ms 14
Svarene forsinkes på grund af disse hindringer. RESTREINT UE 9693/05 aa/pfw/ms 15
4.3.2.2. Forskelle i retsplejeregler Der opstår ofte hindringer i behandlingen af oplysninger med lande, som sondrer mellem beviser og efterretninger. 4.3.2.3. Ejendomsret til oplysninger Danmark skal overholde de betingelser, som fastsættes af det oplysende land - f.eks. Europol H 2- behandlingskode: videregivelse og anvendelse kun med samtykke fra det oplysende land. Hvis Danmark identificerer forbindelser til andre lande, skal det oplysende land kontaktes for at indhente samtykke til at videregive oplysningen til en relevant part. Med hensyn til dette punkt kan det konkluderes, at direkte adgang til efterretninger og oplysninger er afgørende for de retshåndhævende myndigheder i Europa, herunder Rigspolitiet, for at de kan udføre deres opgaver med at opspore, forebygge og efterforske kompleks international organiseret kriminalitet. 4.4. UDVEKSLING AF STRATEGISKE OPLYSNINGER 4.4.1. Styregruppe Koordineringen af indsatsen mod grænseoverskridende organiseret kriminalitet er forankret i "Styregruppen vedrørende efterforskningsstøttecentrene samt grænseoverskridende organiseret kriminalitet". Styregruppen, der ledes af Rigspolitichefen, omfatter også Rigsadvokaten og regionspolitilederne samt repræsentanter for anklagemyndigheden, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Politiledere i Danmark og Rigspolitiet. Styregruppen drøfter emner, f.eks. strategier, i tilknytning til den retshåndhævende indsats over for grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Styregruppen fungerer endvidere som en opfølgningsgruppe i relation til efterforskningsstøttecentrenes virksomhed. 4.4.2. Internationale møder Som led i Det nordiske politi- og toldsamarbejde (PTN) er der udstationeret fælles forbindelsesofficerer i flere lande, og efterretningscheferne mødes hver sjette måned for at afgrænse mål for fælles operationer. 9693/05 aa/pfw/ms 16
The Task Force on Organised Crime in the Baltic Sea Region iværksætter fælles operationer, og efterretningscheferne mødes hver sjette måned for at udveksle efterretninger og afgrænse mål for fælles operationer. Næste år vil mødet mellem PTN- og BSTF-efterretningscheferne være et fælles møde. Europol deltager i nogle af møderne i og projekterne under Taskforcen om Organiseret Kriminalitet i Østersøområdet. 4.5. DATABESKYTTELSE De danske databeskyttelsesregler er i overensstemmelse med EU-reglerne. Reglerne går ud på, at hensynet til retshåndhævelsen skal afvejes mod hensynet til den enkelte. Heraf følger naturligt en begrænsning af informationsudvekslingen, da det danske politi er bundet af disse regler. 5. UDVEKSLING AF OPLYSNINGER MELLEM MEDLEMSSTATERNE OG EUROPOL 5.1. DEFINITION AF OPLYSNINGER OG EFTERRETNINGER Ordene "oplysninger" og "efterretninger" er ikke defineret i lovgivningen. Danmark anvender forskellige følsomhedsniveauer i overensstemmelse med NATO-, EU- og WEU-standarderne. I kriminalsager og i den nationale Europol-enhed anvendes dog kun det laveste sikkerhedsniveau eller "kun til brug for politiet". Politiets efterretningstjeneste operer med nationale, NATO-, EU- og WEU- sikkerhedsniveauer: YDERST HEMMELIGT, COSMIC TOP SECRET, TRÈS SECRET UE, FOCAL TOP SE- CRET HEMMELIGT, NATO SECRET, SECRET UE, WEU SECRET FORTROLIGT, NATO CONFIDENTIAL, CONFIDENTIEL UE, WEU CONFIDENTIAL TIL TJENESTEBRUG, NATO RESTRICTED, RESTREINT UE, WEU RESTRICTED 5.2. DEN NATIONALE EUROPOL-ENHED Den nationale Europol-enhed har til huse i Det Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC), der har direkte adgang til alle danske politiregistre og -databaser undtagen dem, der findes i Politiets Efterretningstjeneste. 9693/05 aa/pfw/ms 17
Den nationale Europol-enhed kan selv aktivt søge information fra politikredse og efterforskere i hele landet. Endvidere har NEC og derfor også den nationale Europol-enhed adgang til det danske politis edb-indberetningssystem, POLSAS, hvor alle rapporter til politiet lagres. Der er for øjeblikket ikke udstationeret forbindelsesofficerer fra det danske toldvæsen hos den nationale Europol-enhed eller omvendt. NEC beskæftiger dog to revisorer fra henholdsvis toldvæsenet og skattevæsenet, således at man kan trække på ekspertise fra toldvæsenet. NEC har ikke direkte adgang til toldefterretningsdatabaserne hos Kontrolinformationscentret (KIC), men har en samarbejdsaftale, der sikrer hurtig udveksling af oplysninger fra tolddatabaserne generelt til og fra NEC. Der er adgang til realtidsoplysninger fra tolddatabaserne på operativt niveau såsom samarbejde med toldvæsenet i Københavns Lufthavn, politi- og toldgrupperne ved grænserne og toldsamarbejdet mellem de nordiske lande. 5.3. ANVENDELSE AF OPLYSNINGER OG UDNYTTELSE AF EUROPOLS ANALYSEKAPACITET Det stadium af efterforskningen, hvor der sædvanligvis fremsendes oplysninger til Europol, varierer og vurderes i hvert enkelt tilfælde. Hvis efterforskningen foregår i en analysedatabase, fremsendes der løbende oplysninger. I andre tilfælde sendes der oplysninger i løbet af efterforskningen. Hvis en efterforskning anses for følsom, vil der kun blive sendt oplysninger til Europol, efter at efterforskningen er afsluttet. Hvis en efterforskning finder sted inden for EU, vil Danish Desk dog blive holdt orienteret og også fungere som kanal for udveksling af oplysninger. Der er taget initiativ til at inddrage Europol i dansk udveksling af oplysninger ved Danish Desk, og det sker nu i nogle tilfælde, men ikke i forbindelse med al informationsudveksling. Oplysninger om nye tendenser, nye modi operandi, og årsrapporten om organiseret kriminalitet i Danmark sendes til Europol til orientering. Herudover holder alle bidrag til analysedatabaserne (AWF) Europol ajour om kriminalitetssituationen i Danmark. 9693/05 aa/pfw/ms 18
Den referenceguide, som cheferne for de nationale Europol-enheder (HENU) benytter, og som er blevet lanceret og udarbejdet af Danmark og Europol, fastsætter regler for deltagelse i AWF'er. Deltagelse i en AWF kræver en feasibility-undersøgelse, som redegør detaljeret for problemets omfang, dataenes tilgængelighed osv. Hvis et land ikke har nogen særlig interesse i en AWF, bør dette land trække sig ud af databasen. Det betyder ikke, at der ikke skal gives oplysninger til AFW, men da et land ikke kan modtage oplysninger fra en AWF, som dette land ikke deltager i, kan det føre til, at det tøver med at give oplysninger. Danmark har ikke desto mindre for nyligt besluttet at sende oplysninger til en AFW, som Danmark ikke længere deltager i. Indtil der er truffet afgørelse om at trække sig ud af en AFW, videregives oplysningerne automatisk til de lande, der er medlem af, men ikke aktive i den specifikke AFW. Danmarks holdning er, at man kan hente oplysninger i AWF, indtil man trækker sig ud, og at oprettelsen af målgrupper inden for en række AWF'er forhindrer, at der videregives oplysninger til lande uden for målgruppen. Der er for øjeblikket 17 aktive AWF'er i Europol. Danmark deltager i 12 AWF'er og trak sig for nyligt ud af en, fordi de danske efterretninger ikke passer ind i denne specifikke AWF's indsamlingsplan. Det undersøges for øjeblikket, om man skal deltage i andre AWF'er, og Danmark kan trække sig ud af andre AWF'er, hvis der ikke længere er relevante oplysninger til rådighed, eller hvis der ikke længere er en efterforskning i gang, og/eller hvis man ikke længere har nogen interesse i det problem, der er skitseret i oprettelsesbestemmelsen. Dette er en konstant proces, hvor deltagelsen bør vurderes ud fra, om der er oplysninger til rådighed, eftersom det pågældende kriminalitetsområde anses for et problem. 5.4. OPFATTELSE AF EUROPOLS VÆRDI Det bemærkes generelt, at følgende bemærkninger vedrører Europol i dens nuværende form. Europols værdi kan ikke vurderes fuldt ud, før Europol har et velfungerende informationssystem (EIS). Det forhold, at der ikke findes et EIS, er en hindring for automatisk overførsel af oplysninger og efterretninger til Europol. 5.4.1. Forbindelsesnetværk Europol spiller en meget vigtig rolle i bekæmpelsen af grov, international kriminalitet, og denne rolle støttes af Danmark. For øjeblikket er den vigtigste del af Europol forbindelsesnetværket, der letter udvekslingen af efterretninger mellem medlemsstaterne og koordinerer kontrollerede leverancer i EU. 9693/05 aa/pfw/ms 19
5.4.2. Analysedatabaser/målgrupper Danmarks holdning til oprettelsen af målgrupper inden for de forskellige AWF'er er, at det er skadeligt for Europols centrale opgave, nemlig at være det efterretningsindsamlende organ i Europa og på grundlag heraf afgrænse mål for nye efterforskninger. Dette vil ikke længere være muligt, hvis der ikke indlæses generelle oplysninger i AWF'erne. Europol har tilkendegivet, at for at der kan oprettes en målgruppe, skal medlemsstaterne afgrænse de mål, der skal efterforskes, før der oprettes en målgruppe. Efter Danmarks opfattelse er dette at vende op og ned på tingene, og det kan føre til, at Europol mister sin betydning og evne til at pege på "hot spots", områder, der skal efterforskes, og nye tendenser. Som et positivt eksempel henviste Danmark til AWF Twins- og MSOPES Baltic Walker-operationerne i 2002, der viste sig at være meget vellykkede og tilførte specifikke sager en ekstra værdi. MSOPES Lagos i 1999 viste sig også at være vellykket. Danmark deltager i målgrupper, som tilfører specifikke sager en ekstra værdi. 5.4.3. Strategiske rapporter/møder Strategiske rapporter og trusselsvurderinger er også produkter, som værdsættes. Det er dog opfattelsen, at kvaliteten af disse produkter varierer en del. Danmark modtager mange strategiske rapporter fra Europol om omfanget af organiseret kriminalitet i Europa. Herudover holder Europol en række ekspertmøder om specifikke kriminalitetsområder og -tendenser. Disse produkter er værdifulde, fordi de giver et permanent europæisk overblik over udviklingen i kriminaliteten. Ekspertmøder og strategiske rapporter har sjældent ført til direkte operative initiativer i medlemsstaterne. På den anden side har Danmark bemærket, at indholdet i og kvaliteten af møderne mellem cheferne for de nationale Europol-enheder bevæger sig i en positiv retning, idet formålet med møderne er, at man skal koncentrere sig om operative spørgsmål. Resultatet er, at der i tilknytning til møderne indgås operative aftaler mellem nogle medlemsstater. 5.5. INFORMATION OM EUROPOLS ROLLE, MANDAT OG OPGAVER På møder, i undervisningen på Politiskolen og på seminarer tilskyndes der konstant til at benytte Europol som den vigtigste kanal for koordination og udveksling af efterretninger i danske sager i EU. 9693/05 aa/pfw/ms 20
Politiskolen har indføringskurser på politiets grunduddannelse og forberedende kurser på "Politiets Forberedende Lederkursus"(PFL), hvor der orienteres om Europols rolle, mandat og opgaver samt den nationale Europol-enhed og det internationale politisamarbejde generelt. Orientering om Europol indgår endvidere i kurset "Videregående Efterforskning", der er en obligatorisk efteruddannelse for kriminalpolitipersonale, og på "Politiets Lederkursus" (PL) samt "Politiets Overordnede Lederkursus" (POL). NEC holder regelmæssige briefinger for toldvæsenet og Danmarks politikredse samt for de regionale efterforskningsstøttecentre, f.eks. regionale møder eller operative koordinationsmøder. Der sendes også regelmæssigt situationsrapporter, kriminalitetsvurderinger og supplerende oplysninger til andre politikredse og -afdelinger. Endvidere findes der en NEC web-side på politiets intranet, som giver alle relevante oplysninger om det internationale politisamarbejde, herunder grundlæggende oplysninger om Europol og visse Europol-rapporter. 6. EKSPERTHOLDETS EVALUERING 6.1. INDLEDNING Kongeriget Danmark har et samlet areal på 43 098 km 2 og består af halvøen Jylland og ca. 400 øer, hvoraf 78 er beboet. Hovedstaden, København, ligger på Sjælland, den største ø. Administrativt er landet opdelt i 14 amter og 271 kommuner. Danmark har en samlet kyststrækning på 7 300 km, og den eneste landgrænse er den 68 km lange grænse til Tyskland. Dansk er det officielle sprog for befolkningen på næsten 5,4 mio., og med ca. 10 340 politifolk er der en politibetjent pr. 522 indbyggere. Evalueringsholdet mødtes med embedsmænd fra Justitsministeriet, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste, Udlændingeafdelingen, Rigsadvokaten og Told- og Skat. Et besøg i Københavns politikreds gav også oplysninger om arbejdet på politikredsniveau. 9693/05 aa/pfw/ms 21
Eksperterne var imponeret over det høje faglige niveau og den åbne og positive holdning hos alle de fagfolk, de mødte under deres besøg. Møderne og præsentationerne gav et samlet overblik over, hvordan retshåndhævelsen er organiseret i Danmark, og over de praktiske aspekter af det daglige arbejde. Holdet fokuserede på udveksling af internationale oplysninger og efterretninger med Europol og andre medlemsstater, men noterede sig samtidig udvekslingen på nationalt plan mellem de forskellige institutioner og afdelinger, der er involveret i bekæmpelsen af grov international eller organiseret kriminalitet. 6.2. GENERELLE BEMÆRKNINGER OG STRUKTURER 6.2.1. Den planlagte reform af retshåndhævelsen i Danmark For ca. tre år siden blev det generelle behov for en retshåndhævelsesreform dokumenteret i en reformrapport, der dog ikke angav nogen detaljer. Derefter fik et visionsudvalg vedrørende fremtidens politi til opgave at udvikle et detaljeret koncept, der nu næsten er afsluttet. Betænkningen fra dette visionsudvalg ventes offentliggjort inden for de næste to måneder. Ifølge de embedsmænd, evalueringsholdet mødtes med, vil betænkningen først og fremmest beskæftige sig med at strømline organisationen og forvaltningen af det danske politi. Reformen vil etablere et mere resultatorienteret politi, hvor der træffes strategiske beslutninger på centralt plan. Rigspolitichefen vil få tillagt flere formelle beføjelser, hvilket afspejler de procedurer, som allerede delvis er blevet indført. Der forventes en større reduktion af antallet af politikredse, der for tiden er på 54. Evalueringsholdet, der ikke har haft mulighed for at vurdere reformbetænkningen i detaljer, mener på grundlag af de modtagne oplysninger, at reformen vil medføre en strømlining af politiets strukturer, og at navnlig en reduktion af antallet af politikredse kan forbedre samarbejdet og informationsudvekslingen. 6.2.2. Ny strategi over for organiseret kriminalitet Da situationen med hensyn til grov og organiseret kriminalitet og den danske strategi på dette område blev analyseret for nogle år siden, afslørede Danmark bl.a. en reaktiv organisation, der manglede sunde forbindelser mellem efterretningsniveauet og de operative niveauer. Danmark besluttede derfor at ændre sin strategi, så den blev mere proaktiv og efterretningsorienteret. Det danske politi følger nu en horisontal strategi, der lægger hovedvægten på de enkelte kriminelle, deres netværk og medskyldige, og forsøger også at anvende dette koncept i det internationale arbejde. 9693/05 aa/pfw/ms 22
9693/05 aa/pfw/ms 23
Den fulde gennemførelse af dette koncept med fælles analyse- og efterforskningsarbejde i Danmark vil blive afsluttet på et møde i april 2005. Eksperterne noterede sig med tilfredshed de resultater, der hidtil er opnået, og ser frem til at gennemgå den danske evalueringsrapport, når den er blevet udmøntet i praksis. 6.2.3. Nuværende strukturer Den eneste danske retshåndhævende myndighed, Rigspolitiet, henhører under Justitsministeriet sammen med de forskellige grene af retsvæsenet. Anklagemyndigheden er også en del af politiet, hvilket indebærer, at de 54 politimestre også fungerer som offentlige anklagere, og de fører deres sager ved byretterne. Der er derfor et tæt samarbejde og tætte forbindelser mellem politi og anklagemyndighed. Rigspolitichefen er bl.a. ansvarlig for budget- og personaletildelingen i de 54 politikredse og de understøttende afdelinger på centralt plan. Sidstnævnte omfatter Politiafdelingen, Udlændingeafdelingen og Politiets Efterretningstjeneste. Ingen af disse har beføjelser til at foretage kriminalefterforskning, men udfylder kun en støtterolle for de 54 politikredse i denne henseende. Politiafdelingen ledes af en direktør, som også er vicerigspolitichef. Afdelingen består af 6 underafdelinger: Ordenspolitiafdelingen Det Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) Kriminalteknisk afdeling og Rejsehold Afd. for Særlig Økonomisk Kriminalitet Afd. for Særlige Internationale Straffesager1 Det Kriminalpræventive Råds sekretariat Eksperterne noterede sig med interesse, at der under den kriminaltekniske afdeling er oprettet et integreret rejsehold, der omfatter såvel specialister i gerningstedsundersøgelser som efterforskere af forbrydelser i tilknytning til den pågældende person. 1 Udtrykket Afdeling for Særlige Internationale Straffesager må ikke forveksles med efterforskninger af international grov eller organiseret kriminalitet. Denne afdeling bistår Statsadvokaten for særlige internationale straffesager men kun i sager om krigsforbrydelser og tilsvarende former for kriminalitet. 9693/05 aa/pfw/ms 24
6.2.4. Det Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) Det Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC), der også er kendt under navnet Afdelingen for Grov International Kriminalitet (SOCA), har ca. 270 medarbejdere. Ud over at levere specialiserede taktiske og efterforskningsmæssige støtteelementer (analyse, efterforskningsstøtte, observation, interventioner, vidnebeskyttelse) er NEC det eneste danske kontaktpunkt for al international kommunikation. NEC's underafdeling vedrørende organiseret kriminalitet og internationale forbindelser er fælles kontaktpunkt for Interpol, Europol, Schengen (Sirene) G8, Taskforcen for Østersøområdet, PTN, danske forbindelsesofficerer og udenlandske forbindelsesofficerer, udstationeret i Danmark. Det nationale kommunikationscenter i samme underafdeling er døgnbemandet alle ugens dage og omfatter også folk med kendskab til fremmedsprog. NEC-efterforskningsstøttecentret bistår kun politikredsene i deres efterforskning ved at stille eksperthold til rådighed, som udfører efterforskninger under politikredsens myndighed, f.eks. i fælles taskforcer/(nationale) fælles efterforskningsenheder. Eksperterne fik at vide, at denne samarbejdsmodel ikke skaber nogen problemer. Nye efterforskninger eller sager kan enten indledes af politikredsene selv, eller NEC kan efter en omfattende analyse eller med tilstrækkelige forhåndsefterretninger holde møder med de involverede politikredse med henblik på at iværksætte en ny efterforskning. Når flere politikredse har været involveret, har der altid været fuld enighed om, hvilken politikreds der skulle overtage sagen. Politikredsene har altid vist stor interesse for sager, som forelægges af NEC, da NEC også yder omfattende støtte i forbindelse med efterforskningen. En skræddersyet "støttepakke" kan omfatte elementer som personale (analytikere, særlige efterforskere) logistik (bygninger/kontorlokaler og teknisk udstyr), særlige efterforskningsforanstaltninger (fysisk og teknisk overvågning, undercoveroperationer) og adgang til nationale og internationale efterretninger. Uanset hvor omfattende støtten er, ligger det endelige ansvar altid hos politikredsen, der også fortsat er ansvarlig for de strategiske og taktiske beslutninger i sådanne fælles efterforskninger. 9693/05 aa/pfw/ms 25
Evalueringsholdet er af den opfattelse, at denne organisation samt opgave- og ansvarsfordeling har vist sig at være effektiv, fordi den bygger på en samarbejdsbaseret og velfungerende "gensidig afhængighed" (i positiv forstand) mellem Rigspolitiet og det lokale/regionale politi, sådan at forstå, at Rigspolitiet (NEC) har adgang til alle oplysninger, som det automatisk får fra det lokale og regionale niveau (der er ikke behov for ekstra manuelt input) at NEC er ansvarligt for at analysere disse oplysninger at hvis NEC ønsker at indlede en efterforskning, har det brug for politikredsene til at udføre efterforskningen, som NEC så yder støtte til. 6.2.5. Politiets Efterretningstjeneste (PET) Politiets Efterretningstjeneste (PET) er en uafhængig afdeling under Rigspolitiet. Ifølge PET's vedtægter 1 udfører PET efterforskninger af organiseret kriminalitet, så længe handlingerne vedrører et specifikt kapitel 2 i den danske straffelov. PET har sin egen mekanisme for indsamling af oplysninger og efterretninger, herunder kontaktofficerer i alle 54 politikredse, og udfører sin egen analyse. PET har uafhængig søgeadgang til politiets efterforskningsdatabase og kan også abonnere på oplysninger om enkeltpersoner i databasen (se punkt 6.3.2.1). I forbindelse med udveksling af oplysninger på internationalt plan gør PET generelt brug af internationale efterretningstjenester og, når det er hensigtsmæssigt, også Danish Desk ved Europol. I et forsøg på at fremme og forbedre kvantiteten og kvaliteten af udvekslingen af oplysninger med Europol er en sagsbehandler ved PET nu udpeget til at tage sig af alle Europol-forespørgsler. Det er den generelle politik, at alle forespørgsler bliver besvaret; hvis svaret er benægtende, svares der direkte; hvis svaret er positivt, svares der via NEC/den nationale Europol-enhed. Eksperterne fik at vide, at samarbejdsaftalen mellem PET og NEC er ved at blive ændret. De hilste udviklingen velkommen og finder, at det påtænkte tættere samarbejde med NEC og Europol vil gøre bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet mere effektiv. 6.2.6. Udlændingeafdelingen Udlændingeafdelingen er en anden uafhængig afdeling af Rigspolitiet. Den har ikke kompetence til at udføre strafferetlig efterforskning, men råder over 10 efterforskere, som skal bistå politikredsene i deres efterforskning af sager. 1 2 Vedtægter for Politiets Efterretningstjeneste (PET) af 9. maj 1996. Kapitel 12 og 13 i straffeloven. 9693/05 aa/pfw/ms 26
Danmark deltager endnu ikke i Eurodac. Udlændingeafdelingen synes ikke at foretage proaktiv overvågning. Som operativ standardprocedure venter man, til udlændingene er indrejst i Danmark, og indleder så aktioner, idet man fokuserer på de ruter, udlændingene har benyttet, og ikke på motiverne, der undersøges af andre afdelinger. De relevante oplysninger fra de første samtaler sendes til en særlig taskforce i Udlændingeafdelingen som papirudskrift til videre behandling. Det var ikke muligt for evalueringsholdet at mødes med nogen medarbejdere fra denne taskforce for at høre nærmere om arbejdet og samarbejdet med NEC eller politikredsene, når de er konfronteret med organiserede kriminelle aktiviteter. Ifølge opgavefordelingen skal Udlændingeafdelingen tage sig af sager om ulovlig indvandring, medens NEC tager sig af sager om kvindehandel. Evalueringsholdet havde det indtryk, at samarbejdet og informationsudvekslingen inden for og med Udlændingeafdelingen kunne forbedres. Oplysninger og efterretninger bør behandles og sendes i elektronisk format, og den reaktive strategi bør tages op til omhyggelig revision. 1 1 Efter evalueringsbesøget gav Udlændingeafdelingen følgende oplysninger: Udlændingeafdelingen foretager en proaktiv overvågning ved at indsamle oplysninger fra de 54 politikredse og samarbejdspartnere i Danmark og andre lande. Disse oplysninger samles af Udlændingeafdelingen til en rapport, der sendes til den relevante politikreds, der derefter indleder en efterforskning; hvis det er nødvendigt, kan Udlændingeafdelingen bistå denne efterforskning med udstationerede politifolk, der er eksperter på området. Oplysningerne fra det første interview i Sandholm-lejren og indvandringsmyndighedernes efterfølgende overvejelser tages også med i betragtning. I kraft af sin deltagelse i internationale fora indsamler Udlændingeafdelingen oplysninger om tendenser og strømme, der har retning mod Danmark. Danmark deltager i CIREFI (Oplysnings-, Analyse- og Udvekslingscentret for Grænsepassage og Indvandring). Der holdes møde hver måned i Rådet for Den Europæiske Union. To gange om året er USA og Canada repræsenteret. To gange om året deltager Udlændingeafdelingen i møder i IGC (de uformelle konsultationer) i Genève. Der udveksles oplysninger mellem de europæiske lande, Canada, Australien, Sydafrika og ikke-statslige organisationer såsom UNHCR og IOM. Endvidere udveksler Udlændingeafdelingen dagligt oplysninger med Europol, og der holdes et årligt møde i Haag. Udlændingeafdelingen skriver et nyhedsbrev hver dag. Det indlægges elektronisk i Polnet, som alle politikredse i Danmark har adgang til. Det er også muligt at indberette hændelser elektronisk via dette netværk. 9693/05 aa/pfw/ms 27
6.2.7. Toldvæsenet ToldSkat (kontrol med og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet) er særskilte afdelinger under Told- og Skattestyrelsen, der hører under Skatteministeriet. Som det er tilfældet med de centrale afdelinger af Rigspolitiet, har de ikke beføjelse til at udføre strafferetlig efterforskning. Enhver strafferetlig efterforskning skal udføres af en politikreds, men der ydes ekspertbistand efter behov. For øjeblikket gør to embedsmænd fra ToldSkat (en fra toldvæsenet og en fra skattevæsenet) tjeneste ved NEC i en fælles enhed på grundlag af en aftale mellem disse tjenester. Der er også fælles politi- og toldenheder i Københavns Lufthavn og ved grænserne, der udveksler erfaring og arbejder hen imod fælles mål. Under samtalen med repræsentanten for toldvæsenet oplyste denne, at hvis toldvæsenet f.eks. ligger inde med oplysninger om en ladning smuglede højt beskattede varer, foretager det rutinemæssigt en toldkontrol ved grænsen ud fra den antagelse, at hvis toldvæsenet var bekendt med, at det egentlig var politiet, der burde behandle sagen, ville det ikke gå ind i den. Tanken om at toldvæsenet kan generere førstehåndsoplysninger, der kan anvendes til politimæssige efterforskninger, syntes at være fremmed for toldvæsenets repræsentant. Det er dog blevet understreget, at toldvæsenet øjeblikkelig informerer politiet, hvis det i forbindelse med en kontrol får mistanke om, at der er tale om en strafbar handling. Eksperterne havde generelt det indtryk, at forebyggelse af ulovlige grænseoverskridende aktiviteter vedrørende varer og personer ikke havde højeste prioritet for det danske toldvæsen, og at den valgte strategi var mere reaktiv, ligesom det var tilfældet med Udlændingeafdelingen (se punkt 6.2.6). 6.2.8. Samarbejdet mellem afdelingerne Som systemet er udformet på nuværende tidspunkt, drøftes strategiske retshåndhævelsesspørgsmål i en styregruppe. I denne gruppe deltager normalt Rigspolitichefen, direktøren for Rigspolitiet og hans vigtigste medarbejdere, lederne af de syv politiregioner, Rigsadvokaten, en repræsentant for anklagemyndigheden, repræsentanter for Politimesterforeningen og repræsentanter for Foreningen af Politiledere i Danmark; gruppen mødes i gennemsnit 4-5 gange om året. Selv om denne gruppe i teorien også skal fungere som forum for Justitsministeriet med henblik på udstedelse af direktiver, er det i praksis Rigspolitichefen, der handler på vegne af ministeriet. 9693/05 aa/pfw/ms 28
Der holdes også regelmæssige møder mellem lederne af de centrale afdelinger, herunder Rigspolitiet, PET og Udlændingeafdelingen, med henblik på at udveksle oplysninger, drøfte strategispørgsmål og vurdere trusler. Cheferne for de operative enheder i forskellige tjenester/politikredse mødes ofte for at udveksle operative og taktiske oplysninger og drøfte sager og tendenser. Fælles politi- og toldmålgrupper mødes hver måned for at drøfte modi operandi og sager, og skatteforvaltningen sender sin daglige KIC-rapport til NEC. Det var evalueringsholdets indtryk, at de nuværende danske strukturer sikrer tilstrækkelige samarbejds- og koordinationsmekanismer. 6.3. INTERN INFORMATIONSUDVEKSLING 6.3.1. Generelt Efter den nye danske metode (jf. 6.2.2) arbejdes der med en centraliseret informationsstrøm i Rigspolitiets Kommunikationscenter under NEC, der har adgang til al information. Det er flere gange blevet fremhævet, at Danmark anvender en pragmatisk tilgang, når det drejer sig om samarbejde om retshåndhævelse og intern udveksling af efterretninger, oplysninger og ekspertise. Der holdes imidlertid regelmæssige møder mellem de relevante afdelinger både på strategisk og operativt plan med henblik på informationsudveksling. Regionale efterretningsenheder samarbejder dagligt med NEC, og der nedsættes regionale efterretningstemagrupper eller fælles analysegrupper, når der er tale om særlige problemer; når det er relevant, nedsættes der også fælles task forcer til efterforskning. NEC skal underrettes om alle nye større sager og modtager automatisk oplysninger om overvågningsoperationer, telefonaflytninger eller andre hemmelige foranstaltninger, som politikredsene har anmodet om, for at undgå konflikter med andre operationer og efterforskninger og for at opdatere og forbedre den eksisterende information. 9693/05 aa/pfw/ms 29