Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Relaterede dokumenter
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

Danmarks energirejse

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

Gentofte og fjernvarmen

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Hoteller CAMPING SÅDAN BLIVER FORRETNINGEN EN FORNØJELSE. wellness og sport.

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Supplerende indikatorer

Energiforsyning i landdistrikter

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

NOTAT. Hvidovre Friluftsbad solvarme

Energiproduktion og energiforbrug

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Varmepumpefabrikantforeningen

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord Skørping Tlf Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord Skørping Tlf.

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

HVEM ER VI? VARME KLOAK GAS VAND

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

inspirerende undervisning

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Hvor kommer varmen fra

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Opgavesæt om Gudenaacentralen

ETJ/ am. Vi er nu oppe på 128 tilmeldinger svarende til 79,5% af oliefyrsbrugere. Samtidig har 48 elvarmeforbrugere vist interesse for tilslutning.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Nu kommer fjernvarmen til Højvangen

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Københavns Miljøregnskab

Stamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

FREMTIDENS PRODUKTION

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Fjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

FREMTID I FJERNVARME

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

Klima- og miljøregnskab 2015

Grøn energi til område fire

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Energforsyning koncepter & definitioner

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Idékatalog for vedvarende energi

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat 11. oktober 2007

Fbbb temadag boligselskabet KAB d. 2. oktober 2012

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

GRØNT REGNSKAB VA 57 Blokland

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Introduktion til Farum Fjernvarme Hvilke muligheder er der for fjernvarme i industriområde Fremtidsplaner i Farum Fjernvarme

Det bliver din generations ansvar!

Besøgsprogram. Opgaver

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Transkript:

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964

Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark forsynes af fjernvarme. Det svarer til 62 % af alle ejendomme i landet. 46 % af fjernvarmen er fra vedvarende energi. Fjernvarme i Nykøbing Sj. Vi forsyner over 90 % af byens ejendomme. Der er opsat 1842 målere. Samlet er der 60 km hovedledninger 30 km fremløb (det varme vand) og 30 km returløb (det afkølede vand). Brændselsformer Fossile brændstoffer: olie, naturgas, benzin. Det er organisk materiale der har været udsat for et hårdt pres og dermed er blevet omdannet til fossile brændstoffer. De er relativt nemme at få fat på og har en høj brændselsværdi. Men de forurener meget! CO 2 belastende. Kernekraft: er udnyttelsen af en atomkernereaktion til energiforsyning. Kernekraft er en meget effektiv energikilde og er et vigtigt alternativ til fossile brændstoffer. Ca. 17 % af verdens el stammer fra kernekraft. Men det er svært at kontrollere og affaldet udgør et stort problem pga. den radioaktive stråling. CO 2 fri. Biobrændsel: er brændstoffer og brændsler, der stammer fra biologisk materiale, der har levet for nylig. Det kan f.eks. være flis, halm, bioolie, energipil mm. I fremtiden vil omkring 25 % af verdens energibehov være dækket af biobrændsel. CO 2 neutral. Vedvarende energi (VE): er en fællesbetegnelse for energiformer der forekommer i ubegrænsede mængder, så som sol, vind og vandkraft. Men de kan være svære at udnytte, da de har et lavt brændselsenerginiveau. CO 2 fri.

CO2 Besparelse Man skelner mellem CO 2 belastende, neutral og fri. Fossilt brændstof er CO 2 belastende fordi den optagelse af CO 2 som det fossile brændstof har optaget, er sket for millioner af år siden, så den CO 2 som vi sender ud i atmosfæren, når vi nu forbrænder det, bliver ikke optaget igen. Biobrændsel er CO 2 neutral fordi planter/træer optager lige så meget CO 2 som de afgiver. VE er CO 2 fri fordi der ikke afgives nogen CO 2, når vi forbrænder den. Her i Nykøbing Sj. har vi alle tre slags: pillefyret er CO 2 neutralt kraftvarmeværket er CO 2 belastende solvarmen er CO 2 fri Varmeværket udleder ved kraftvarme alene omkring 9.500 tons CO 2. Pr. 10m 2 solfanger sparer vi ca. 1 tons CO 2 om året, hvilket betyder at vi på årsbasis sparer omkring 2000 tons CO 2.

Billesvej - kraftvarmeværket Etableret i 1964 Årligt forbrug af gas er 4 mill. m 3 naturgas Fossilt brændsel (naturgas og olie) Producerer ca. 68 % af det årlige varmeforbrug i Nykøbing Sj. Akkumuleringstanken indeholder 1 mill. liter varmt vand svarende til ca. 285.714 brusebade (der går ca. 35 liter vand til et brusebad). Det hedder KRAFTvarmeværk, fordi vi udover varme også producerer el.

Fregatvej - træpillefyret Etableret 2008 Årligt forbrug 2000 tons træpiller Biobrændsel Producerer ca. 16 % af det årlige varmeforbrug i Nykøbing. Der er ikke en selvstændig akkumuleringstank vandet løber direkte igennem anlægget og ud i forsyningsledningen.

Getsøvej - solvarmeanlægget Etableret 2014 Årligt forbrug ingenting Solenergi Producerer ca. 16 % af det årlige varmeforbrug i Nykøbing. Akkumuleringstanken indeholder 6 mill. liter varmt vand svarende til 1.714.286 brusebade (der går ca. 35 liter vand til et brusebad).

Fakta om solvarmeanlægget Hver solfanger måler 2,27 x 5,96 x 0,14 m det svarer til 13,53 m 2 pr. fanger. Der er opsat 1594 solfangere i alt (705 i østfeltet / 899 i vestfeltet) det betyder at de samlet dækker lige omkring 20.000 m 2. Stiller man dem ved siden af hinanden rækker de ca. 9,5 km. Det svarer til afstanden herfra og til Vig. Én solfanger har 112 m rør dvs. at alle fangere tilsammen har 178 km rør! Det svarer til afstanden mellem Nykøbing Sj. og Nykøbing Falster. Selve arealet de står på er på ca. 60.000 m 2 med bygning, fri arealer og det område fangerne dækker det svarer til ca. 9 fodboldbaner. Græsset mellem fangerne skal holdes nede af 30-40 får i en indhegning, der tillader besøgende at gå ind og klappe fårene. Solfangeranlægget er tilsluttet værket på Billesvej med en 2,5 km lang transmissionsledning. Så vandet sendes ikke direkte ud i forbrugernes huse, men kommer først ind og runder værket på Billesvej, som der fra kan enten hæve eller sænke temperaturen på vandet. Hvad er forskellen på solfangere og solceller? Solceller bruges til at omdanne sollys til elektricitet. De har en virkningsgrad på ca. 15%. Solfangere bruges til at omdanne varmeenergien til varmt vand. De har en virkningsgrad på over 50%.

Anlæggets udformning Anlægget er bygget op omkring en snegle formet bygning, hvor der bliver mulighed for at gå hele vejen op ad taget - op til udkigsposten øverst på bygningen. Bygningen indeholder akkumuleringstanken, kontrolrum/teknikrum, mødelokale, køkken, toiletter og en 380 m 2 stor kælder. Mødelokalet er tænkt som en skole stue, hvor de lokale skoler og andre interesserede organisationer kan undervise i bæredygtighed og vedvarende energi. Området uden om anlægget er lavet rundt, så det på den måde illuderer en sø. Hele området vil blive indhegnet med fårehegn med vildt låger, så der bliver offentlig adgang til at klappe fårene hvis man da kan komme i nærheden af dem. Ligesom der vil blive opsat borde/bænke sæt til fri afbenyttelse, så man kan sidde og nyde madpakken.