NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN

Relaterede dokumenter
Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

10. Mandag Nervesystemet del 1

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

Grundlaget for Neuro-rehabilitering

Den forudsigende hjerne

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

Simulation af biologisk associativ hukommelse

Opgave 1. EPO og bloddoping

Syv transmembrane receptorer

Introduktion til EEG-biofeedback

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Affektive lidelser og kognition

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Sensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction

Almen cellebiologi Membrantransport

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

Kroppen i livet og livet i kroppen

Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

Hvordan påvirker internettet vores hjerne?

Undervisningsplan FORÅR Påskeuge ingen undervisning

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Fag Emne nr. Indhold Litteratur

Sanserne og autisme Torsdag d. 18.september Sanserne og autisme. Aspergers personaletræf. Kirsten Bundgaard

Abstract: Julie Odgaard Vedel. Line Tegtmeier Frandsen. Ditte Nymark Hansen. Sabrina Just Kousgaard. Louise Ahrenkiel Bendt Støvelbæk

De forunderlige sanser

Mål. Smerte. HYPOTESE

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Study-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08)

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

Obligatorisk litteratur: Wæhrens, Winkel og Jørgensen: Neurologi og neurorehabilitering 2. Udgave Munksgaard 2013, kap. 20 og 21

Progressionsark for Anatomi og fysiologi

Studiespørgsmål til nervesystemet

Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

Essay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER

Bevægelse og Indlæring - Anvendelse og perspektiver

Må jeg få din opmærksomhed?

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Kognitiv udtrætning i socialt perspektiv.

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

Farmakologi i psykiatrien

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

Det limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan

Smags-associationshjulet

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden

Studiespørgsmål til nervesystemet

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Psykolog Knud Hellborn

Hjernen - introduktionskursus

Undersøgelse og Vurdering

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:

Første del af aftenens oplæg

Modul 4. Rehabilitering og habilitering, aktivitet og deltagelse Genoptræning og behandling

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS

TrP Akupunktur kursus

Transkript:

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport. Spændings-reguleret konduktans, aktionspotentialet. Forskellige Na-, K- og Ca-kanaler beskrives. Ligand-reguleret konduktans, herunder: Omsætning af neurotransmittere, ionotrofe receptormolekyler, synapsepotentialer. Ligand-reguleret enzymaktivitet, herunder: Metabotrofe receptorer, sekundære signalstoffers regulering af protein-kinaser, af spændingsregulerede kanaler og af ionotrofe receptormolekyler. Ligand-reguleret gen-ekspression, herunder: Aktivering af transkriptions-faktorer, syntese af receptormolekyler og polypeptiderge transmitterstoffer mm. Synaptisk plasticitet: morfologisk, biokemisk og fysiologisk. TEMA 3. ADFÆRDS-RELATERET NEURAL NETVÆRKS-BIOLOGI. 3.1. REFLEXER (STIMULUS-RESPONS-FORLØB). 3.1.1. Procesforløb fra omverdenen til hjernen: Bevidst og ikke-bevidst sansning. Sansning exemplificeres gennem central-nervøse processer aktiveret af lys. Primat-øjets anatomi. Omsætning af lys til sansepotential: den fotokemiske reaktionskaskade. Neuro-elektriske signal-processer i retinas netværk under sansning af luminans og farve, under kontrastforstærkning og ved fænomenet lyskonstans. 1

Neuro-elektriske signal-processer fra retina til den primære visuelle hjernebark. Den visuelle hjernebarks struktur-funktionelle opbygning. Herunder beskrivelse af et neuro-informatisk grundprincip for kodning af komplexe funktioner: konvergent synaptisk integration ("parallel databehandling"). Kodning af sansninger baseret på cellulær populations-aktivitet. Højere-ordens visuelle områder bag sansning af: farver, former, 3-dimensionalitet, bevægelse. Ansigts-selektive neuroner beskrives som eksempel på neurale netværk, som er specialiseret til at registrere etologisk konsekvensfulde stimuli. Bevidst sansning. Illustration af forskel mellem sensoriske processer med og uden tilkoblet bevidsthed. 3.1.2. Procesforløb fra hjernen til omverdenen : Motorik. Omtale af hjernens 5 væsentligste områder involveret i styring af motorik. Rygmarvsreflexer. Voluntære bevægelser: Den motoriske hjernebarks struktur-funktionelle opbygning. Styring af bevægelser gennem cellulær populations-aktivitet. 3.2. INDLÆRING I REFLEXER.. Synapseplastiske processer induceret af gentagen aktivitet i neurale netværk. Psykologisk/etologisk klassifikation af hukommelsestyper. Habitueringens neurale baggrund. Sensibiliseringens neurale baggrund. Associativ indlærings neurale baggrund. Morfologisk placering af indlærings-relaterede synapseplastiske processer i hjernen. Omvendt glemsel, Pavlovsk "extinction" ("aflæring") og reversal learning ( omindlæring ). Hjerneafsnit involveret i følelses-afhængig indlæring. 3.3 NEURALE PROCESSER RELATERET TIL KOGNITIVE FUNKTIONER. Resultater fra hjernescanninger under brug af bevidst hukommelse ( working memory ). Aktivitet i singulære neuroner under brug af working memory. Tema 4. EKSEMPLER PÅ PATOLOGISKE TILSTANDE. Her beskrives neurobiologiske forandringer under visse patologiske tilstande, og der gives eksempler på den cellulære virkemåde af neurofarmaka. Klassifikation af neurofarmaka efter synaptisk virknings-mekanisme. Neurobiologiske forandringer under schizofreni. Behandling med neuroleptika. Neurobiologiske forandringer under depression. Behandling med anti-depressiva. Neurobiologiske forandringer under Alzheimers syge. ---------------------------------------------------------------------------------------------------- 2

PENSUM Lærebog: Principles of Neural Science. Kandel, E.R. et al. 4. udg. McGraw-Hill. ISBN 0-8385-7701-6. Alment om nerveceller og adfærd: Kap. 2. Ionkanaler: Kap. 6. Membranpotential: Kap. 7. Aktionspotential: Kap. 8+9. Synapser: Postsynaptisk direkte signaltransmission: Kap. 11+12. Postsynaptisk sekundær signaltransmission: Kap. 13. Præsynaptisk transmitter frigivelse: Kap. 14. Præsynaptiske neurotransmittere: Kap. 15. Sansning og bevægelse: Kap. 18. Bevidst integration af sansning og motorik: Kap. 19+20. Almene regler for sansning: Kap. 21. Synet: Kap. 25+26+27+28+29. Motorik, oversigt: Kap. 33. Motorik, spinal-reflexer: Kap. 36. Motorik, voluntær: Kap. 38. Hukommelse: Kap. 62+63. ----------------------------------- Der gives supplerende forelæsninger udenfor pensum om følgende emner: Hjernens anatomi: Kap 17. Neurobiologiske forandringer under Alzheimer s demens: Kap 58. Neurobiologiske forandringer under Schizophrenia: Kap 60. Neurobiologiske forandringer under Depression: Kap 61. 3

Forelæsningsplan. Kursets emner gennemgås i følgende rækkefølge. (Datoer for gennemgang af emner annonceres løbende under forelæsningerne.) Emne Nr. Emne Kapitel 1 Introduktion til kurset - 2 Introduktion til hukommelse og Synaptisk plasticitet 3 Præsynapsen. Transmitter-omsætning. Gæsteforelæsning: Na,Cl-drevet transmittertransport.(1) 62 14, 15 4 Habituering og synaptisk depression. 14, 63 5 Postsynapsen 11, 12 Intracellulær signaltransduktion 13 6 Sensibilisering og synaptisk facilitering 13, 63 7 Betingning, LTP, LTD. 13, 63 8 Hjernens anatomi. 17 9 Kognitive funktioner. 19, 20 10 Hukommelsens placering i hjernen Udvikling af hukommelsespåvirkende farmaka (2) 11 Neurobiologiske forandringer under Alzheimers demens (gæsteforelæsning). (3) 12 Neurobiologiske ændringer I forbindelse med Schizofreni. Farmakologiske behandlingsmetoder. 13 Neurobiologisk forandringer under depressioner. Farmakologiske behandlingsmetoder 58 60 61 14 Visuel sansning 21, 25-29 15 Neural styring af motorik 33, 36, 38 16 Kvantitativ beskrivelse af membranpotentialet 7 4

17 Spændingsreguleret konduktans, aktionspotentialet 8,9 18 Kaotisk informationsbehandling i hjernen Hvis tiden tillader 19 Spørgetime Hele pensum (1) Stine Meinild, IMB, KU. (2) Bettina Clausen, IMB, KU. (3) Ole Steen Jørgensen, Neuropsykiatrisk Lab., Rigshospitalet. 5