Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde på sundhedsområdet. Udfordringerne skyldes især, at der generelt er flere ældre, flere med kronisk sygdom, flere med flere sygdomme, større ulighed i sundhed samt accelererede sygdomsforløb og dermed langt kortere indlæggelsestid på sygehuset. Ud over de generelle tendenser, viser Svendborg Kommunes lokale sundhedsprofil sundhedsudfordringer inden for alle KRAM-faktorerne og mental sundhed. I Svendborg Kommune kan vi imødegå nogle af disse udfordringer og forbedre borgernes sundhed ved at styrke vores borgerrettede sundhedstilbud med udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb. Den igangværende proces frem mod vedtagelsen af en ny sundhedspolitik har Social- og Sundhedsudvalgets sat en retning for det fremtidige arbejde med sundhed i Svendborg Kommune med udgangspunkt i udvalgets visioner: At skabe øget sundhed blandt borgerne i Svendborg Kommune At øge ligheden i borgernes sundhed i Svendborg kommune. At de grupper af borgere der har færre ressourcer er i fokus og støttes bedst muligt. At der samarbejdes omkring sundhed på tværs i kommunen og med eksterne parter. At arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse og folkesundhed. I 2015 er der med den nye økonomiaftale afsat 350 mio. kr. til at styrke det forebyggende samarbejde mellem kommuner og regionen, herunder implementering af Sundhedsaftalerne. I Svendborg Kommunes fokuseres der primært på forebyggelse i tråd med KL s udspil om Det nære sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i at integrere sundhed på tværs i kommunen med særlig fokus på den borgerrettede forebyggelse. Det er ligeledes i tråd med sundhedsaftalerne ønsket at lægge et øget fokus på at forebygge indlæggelser og mindske antallet af ambulante besøg. Sundhedsaftalerne bygger på en vision med tre hovedformål: Sundheds gennem et rehabiliterende arbejde med borgeren Sundhed for alle Sundheds med sammenhæng Behov for styrkelse af sundhedstilbud til borgerne Svendborg Kommunes eksisterende sundhedstilbud kan i deres nuværende form ikke matche alle sundhedsudfordringerne i tilstrækkelig grad. Kommunen har kun en begrænset mængde af tilbud, som ikke kan rumme alle de komplekse problemstillinger og forskelligartede sundhedsudfordringer, som borgerne ofte har. 1
Den nuværende organisering af tilbuddene gør det samtidig svært for medarbejderne at skabe sammenhæng for borgerne gennem forløbet i deres kontakt med kommunen og synergieffekt mellem indsatserne. Borgernes ofte komplekse problemstillinger kan styrkes af en helhedsorienteret indsats med flere forskellige sundhedstilbud suppleret med andre relevante tilbud i kommunen, fx sociale eller arbejdsmarkedsorienterede. I dag har kommunen tilbud til borgere med kronisk sygdom, overvægt og forebyggelse af rygestart hos unge af faste tilbud. Derudover driver Sundhedssekretariatet en lang række sundhedsfremmende og forebyggende projekter finansieret af eksterne midler. Forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker udstikker retningslinjer for kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Pakkerne indeholder en række anbefalinger for sundhedstilbud, der giver størst effekt på folkesundheden. Implementering af forebyggelsespakker Forebyggelsespakkerne rummer mange anbefalinger om indsatser, som går på tværs i kommunen og dermed medfører bred effekt. Det er KL s anbefaling, at kommunerne implementerer anbefalingerne fra forebyggelsespakkerne ved at begynde med anbefalingerne på grundniveau. Svendborg Kommune er allerede godt i gang med arbejdet, men en styrkelse af sundhedstilbuddene kan accelerere processen. Samtidig giver det mulighed for at være særlig målrettet de tidligere beskrevne områder i forebyggelsespakkerne, hvor kommunen især mangler indsatser i dag. En kortlægning af Svendborg Kommunes implementering af forebyggelsespakkerne synliggør, at kommunen inden for flere af forebyggelsesområderne ikke lever op til anbefalingerne vedr. flere af følgende typer indsatser: Borgerrettede sundhedstilbud inden for mental sundhed, tidlig alkoholforebyggelse, fysisk aktivitet samt rygeforebyggelse og rygestop. Opkvalificering af frontmedarbejdere med henblik på, at medarbejdere, der møder borgere forskellige steder i kommunen, opnår kompetencer til at tale med borgere om sundhedsproblematikker, indtænke sundhedsfremme i de tilbud der er og henvise til relevante sundhedstilbud ved behov. Samarbejde om sundheds på tværs i organisationen, som kan især dreje sig om at indgå i sundhedsfremmende og forebyggende projekter samt kampagnetiltag i samarbejde med andre fagområder. Derudover er der også potentiale i at styrke samarbejdet med private og frivillige aktører i kommunen. De tre indsatstyper understøtter hinanden og spiller sammen inden for et samlet koncept. Opkvalificering af frontmedarbejdere bredt i kommunen vil styrke arbejdet med sundhed på tværs og understøtte et tættere samarbejde mellem fagområderne. Allerede i dag efterlyses af flere forskellige fagområder et tættere samarbejdet om sundhedsfaglige indsatser og relevante sundhedstilbud, de kan henvise borgere til. En styrkelse af kommunens sundhedstilbud kan dermed understøtte samarbejdet med andre afdelinger om kommunens sundhedsudfordringer. Fx er der et stort potentiale i et tættere samarbejde med Jobcenteret. 2
Diabetes som strategisk indsatsområde Kronikerområdet udgør en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder har diabetes en stor og stigende andel. Diabetes kan have store konsekvenser for den enkelte borger i forhold til de fysiske følger af sygdommen, det enkelte menneskes selvværd og livskvalitet samt arbejdsliv og sygefravær. Dermed har diabetes også store samfundsmæssige konsekvenser, hvilket er af betydning for kommunernes økonomi og behov for indsatser. Der er i forbindelse med en styrkelse af sundhedsområdet lavet en kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende indsatser på diabetesområdet. Kortlægningen fremhæver, hvilke områder som kommunen fremadrettet med fordel kan opprioritere i forhold til at have en samlet systematisk indsats på diabetesområdet. Nye og udvidede indsatser i forhold til diabetes indeholder både rammesættende indsatser, der har en effekt på den brede befolknings sundhedsadfærd, men også indsatser målrettet særligt udsatte grupper, som led i strategien om lighed i sundhed. Den samlede diabetesindsats skal ses i sammenhæng med styrkelse af sundhedsindsatserne i Svendborg Kommune som et led i en mere helhedsorienteret indsats med flere forskellige permanentgjorte sundhedstilbud. Henvisningsveje og forløb Det stiller store krav til sundhedstilbuddene, at borgernes sundhedsudfordringer ofte er komplekse og kræver en flerstrenget indsats. I det første møde med borgerne, er der derfor behov for en grundig afdækning af borgerens situation, behov og ønsker med henblik på at blive sundere og leve et godt liv. Det skal være let at henvise til kommunens sundhedstilbud for praktiserende læger og andre kommunale aktører. For borgerne skal det også være nemt at finde frem til de mange tilbud. Derfor skal der kun være én indgang, men med mange åbne døre, hvorfra borgerne kan blive henvist eller få viden om tilbuddene. Det er også i overensstemmelse med de idéer, som ligger omkring et eventuelt kommende sundhedshus og dermed klargøre etableringen af sundhedstilbuddene heri. Efter henvisning eller henvendelse indledes forløbet altid med en afdækkende samtale. Enten over telefon eller ved fremmødet afhængigt af kompleksiteten af borgerens sundhedsudfordring. Graduering af indsatser målrettet borgeren Indsatsen kan derefter gradueres i forhold til den enkelte borgerens forudsætninger. De borgere, der vurderes selv at kunne iværksætte en livsstilsændring, tilbydes mindst, mens borgere med færre forudsætninger for at tage ansvar for eget helbred, men er motiveret for at ændre livsstil, guides ind i et tilpasset forløb. Det videre forløb kan fx være guidning til relevante tilbud i civilsamfundet, hos private aktører eller foreninger, men der kan også være behov for et tilpasset forløb i kommunens sundhedstilbud evt. suppleret med andre relevante kommunale eller private tilbud alt efter, hvad der giver mening for borgeren. Samarbejde med private og frivillige aktører Et udvidet fokus på samarbejdet med private aktører og frivillige i foreningslivet kan være bredt og alsidigt. 3
Samtidig er det et ønske i højere grad at inddrage civilsamfundet, den frivillige verden og foreningslivet (herunder patientforeninger) med henblik på at skabe en naturlig overgang fra støtte og tilbud i kommunen til, at borgeren kan klare sig selv. Indhold i sundhedstilbuddene For at dække behovene forslås det, at der er sundhedstilbud inden for alle KRAM-faktorerne og mental sundhed. Sundhedstilbuddene skal kunne kombineres og skræddersys til forløb på baggrund af den indledende og afdækkende sundhedssamtale med borgeren. I nedenstående skema er de grundlæggende sundhedstilbud kort ridset op med præcisering af eksisterende og forslaget om nye/udvidelse af tilbud. Eksisterende tilbud: Kost: Rygning: Alkohol: Motion: Mental sundhed: Tilbud om Tidligere Henvisning til Tilbud om motion coaching ift. samarbejde med Alkoholbehandlingen. indgår i forløbet i kostvaner for byens apoteker Små skridt til borgere med om tilbud om varigt vægttab og BMI > 30 rygestop efter kronikerindsatsen Små skridt til Kom og kvit Mit Liv tilbage varigt konceptet. til hverdagen. vægttab. Tilbud om forebyggende indsatser i grundskolen. Mestringskursus i kronikerindsatsen Mit Liv tilbage til hverdagen. Nye/udvidede tilbud: Små skridt til varigt vægttab kan udvides til generelt at være for borgere, der har behov for praktisk omsætning af råd og vejledning inden for kostområdet og dermed rumme flere målgruppe, fx madhold for mænd. Der skal være tilbud om både gruppe- og individbaserede rygestoptilbud til borgerne. En styrket indsats og fokus på særligt udsatte målgrupper. Alkohol kan indgå i de indledende samtaler med borgerne for at afdække, om de har et skadeligt alkoholoverforbrug og evt. har behov for og ønske om henvisning til kommunens alkoholbehandling. Alkohol kan også indgå som et emne i opkvalificeringen af frontmedarbejdere og være et fokusområde i kampagner. Et tilbud om motion/fysisk aktivitet kan være relevant for mange borgere med diverse sundhedsudfordrin ger. Tilbuddet kan derfor bredes ud til flere målgrupper og i højere grad tilpasses den enkeltes behov. Tilbuddet vil typisk være gruppebaseret, og kan foregå inde eller ude i naturen. Der er også gode muligheder for samarbejde med foreningslivet. Den mentale sundhed kan have en indvirkning på alle sundhedsudfordringe r og skal derfor være i fokus i alle tilbud. Det vil være relevant med både individuelle og gruppebaserede tilbud, så som coaching, psykologsamtaler, mestringskurser og mindfullness især målrettet borgere med stress, angst og depression Den mentale sundheds kan også indgå som et emne i opkvalificeringen af frontmedarbejdere. Skema over eksisterende og nye/udvidede sundhedstilbud. 4
Det brede sundhedsbegreb Tilgangen i sundhedstilbuddene skal bygge på et helhedsorienteret menneskesyn, hvor en sundhedsudfordring sjældent står alene, og det i høj grad handler om, med udgangspunkt i borgernes ressourcer, at styrke deres mestringsevne og handlekompetencer ift. at ændre livsstil. Tilpasset målgrupper Tilbuddene skal være fleksible, så de kan tilpasses særlige borgergrupper, som fx unge, kronisk syge eller særlige mandegrupper. For borgere, der ikke kan rumme at indgå i gruppeforløb, skal der også være mulighed for individuelle tilbud. Derudover kan telesundhed også bruges som et supplerende redskab både i forbindelse med fx monitorering af sundhedsdata, digital støtte via apps, sundhedskommunikation og effektevaluering. Borgerne i Svendborg Kommunes kronikerindsats, Mit liv tilbage til hverdagen kan i deres forløb også få glæde af at modtage en bredere vifte af tilbud, som vurderes relevante på baggrund af deres behov. Opkvalificering af frontmedarbejdere og samarbejde om sundhed på tværs i kommunen I flere af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker indgår opkvalificering af frontmedarbejdere på tværs i kommunen med henblik på at arbejde ud fra en sundhedsfremmende og forebyggende tilgang i mødet med borgerne. Det kan bl.a. dreje sig om tidlig opsporing af sundhedsproblematikker/risikofaktorer med efterfølgende henvisning til relevante sundhedstilbud. Der skal derfor udvikles relevant henvisningsmateriale i forbindelse med opkvalificeringen. Involvering af fagområder I tilrettelæggelsen af opkvalificeringen skal fagområderne i høj grad involveres med henblik på at sikre tilpasning og relevans for deres fagområde. Fokus skal ligge på, at arbejdet med sundhed kan fungere som løftestang til også at opnå andre faglige mål. Samarbejde om sundhed på tværs Generelt kan det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde styrkes ved at indgå i og iværksætte flere sundhedsindsatser på tværs af faggrupper og afdelinger i kommunen. Sundhed skabes, hvor borgeren er, og den tidlige forebyggelse skal helst foregå allerede inden, at borgerne får behov for at komme i direkte kontakt med kommunens sundhedsafdeling. Sundhed bredere ud til ressourcesvage borgere Opkvalificering af frontmedarbejdere til at arbejde sundhedsfremmende i mødet med borgerne og et generelt styrket samarbejde om sundheds på tværs er også en måde at nå ressourcesvage borgere på, som ikke normalt kommer til sundhedstilbud af sig selv. Medarbejdernes kompetencer Overstående opgaver i forbindelse med styrkelse af kommunens sundhedstilbud til borgerne kræver en gruppe medarbejder, der samlet kan arbejde tværfagligt, indgå i udviklingsprojekter og kan undervise både borgere og frontpersonale. 5
Til at varetage disse funktioner er der behov for en stærk kerne af medarbejdere, der hver især kan varetage sundhedstilbud inden for flere forskellige sundhedsområder. Nye kompetencer Til at udfylde kernen af medarbejdere, som kan varetage kommunens sundhedstilbud, vurderes der behov for fem fuldtidsnormeringer. Derudover er der nogle særlige fagområder, som fx naturvejledning og psykologsamtaler, som kan være relevant at lave aftaler med eksterne konsulenter om at varetage i tilbuddene. Ud over kommunens eksisterende personale inden for området vurderes en styrket indsats at kræve yderligere to fuldtidsnormeringer fordelt ud på flere medarbejdere med forskellige relevante kompetencer samt midler til at gøre brug af konsulentbistand til at varetage særlige fagområder inden for sundhedstilbuddene. En fast kerne af medarbejdere kan på mere effektiv og fleksibel vis igangsætte eksternt finansierede projekter og dermed i højere grad inkludere dem i eksisterende indsatser. Samtidig er det med til at fastholde de opnåede kompetencer i relation til projekterne og sikre god forankring. Forventet effekt En styrkelse af kommunens sundhedstilbud vil skabe gevinst for hele kommunen, da sundhed i den brede forstand har indvirkning på alle forhold i livet. Dermed kan sundhedsindsatserne fungere som løftestang til også at nå andre faglige mål i kommunen fx trivsel, læring og udvikling hos børn og unge eller job og beskæftigelse hos voksne. Sundhedsindsatser til flere borgere Det kan være svært at vurdere konkret, hvor mange flere borgere, som vil få gavn af en styrkelse af kommunens sundhedstilbud, da det både inkludere individuelle og gruppebaserede indsatser samt brede indsatser så som kampagner, opkvalificering af frontpersonale og projekter på tværs i kommunen. Jf. de forskelligartede indsatser er det dog forventet, at sundhedsindsatserne kommer langt bredere ud til flere forskellige målgrupper af borgere. Særligt de individuelle og gruppebaserede indsatser forventes at kunne rumme flere borgere, idet der i højere grad åbnes op for tilbuddene, således at borgerne kan få gavn af flere tilbud på samme tid efter et individuelt tilpasset forløb. Økonomi I kommunernes økonomiaftale for 2014 og efterfølgende for 2015 er der afsat 300 mio. kr. ekstra til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Det svarer til ca. 3 mio. kr. ekstra til sundhedsområdet i Svendborg Kommune om året, som blandt andet kan bruges til at finansiere styrkelsen af sundhedstilbuddene. Indsatsen vil kunne gennemføres med to fuldtidsnormeringer samt midler til samarbejde med øvrige aktører på sundhedsområdet, som kan indgå i viften af tilbud, fx et ugentlig holdtilbud med mindfulness. Dette vil svare til en samlet udgift på 625.000 kr. i 2015 og efterfølgende 1,25 mio. kr. om året. 6