Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed
BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast
Lys som synsskabende faktor
Lys som sundhedsskabende faktor
(6.5.1, stk. 1) BR 2008 Kravet om dagslys skal ses i sammenhæng med almene sundhedsmæssige aspekter af dagslyset. Mængden af dagslys har endvidere indflydelse på behovet for kunstig belysning. Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne. I arbejdsrum kan dagslyset i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når rudearealet ved sidelys svarer til mindst 10 pct. af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7 pct. af gulvareal, forudsat at ruderne har en lystransmittans på mindst 0,75. Såfremt vinduestypen er ukendt på projekteringstidspunktet, kan omregning fra karmlysningsareal til rudeareal ske ved at multiplicere karmlysningsarealet med faktoren 0,7. Rudearealet skal forøges forholdsmæssigt ved reduceret lysgennemgang (fx solafskærmende ruder) eller formindsket lysadgang til vinduerne (fx ved tætliggende bygninger). Dagslyset kan ligeledes anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning eller måling kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne.
Lys og menneske
1. Centralsynet
2. Periferisynet
Regnbuen, et resultat af vores tapceller
Mætning /Intensitet Fig 6. Lateral inhibition sker ved at lys eksiterer en høj rate af stimulanser (firings) dér hvor lyset rammer i øjet. Denne eksitation forårsager inhibitation i nabocellerne og herved fremhæves forskelle imellem lys og mørke (sort).kurven (rød) viser det faktiske lysforløb.
Simultan kontrast
Blænding
Grundlæggende forhold for synet: Øjet kan som noget særligt skelne imellem varme og kolde farver
Grundlæggende forhold for synet: Øjet kan som noget særligt skelne imellem varme og kolde farver Hjerne og øje forstærker forskelle imellem lys og mørke
Grundlæggende forhold for synet: Øjet kan som noget særligt skelne imellem varme og kolde farver Hjerne og øje forstærker forskelle imellem lys og mørke Øjets følsomhed for lys er ikke konstant men en funktion af omgivelserne
Edgar Rubin: Synsoplevede figurer 1915
Ground Zero David M. Berson, Brown University, 2002: Phototransduction by retinal ganglion cells that set the circadian clock
24 h Klokkegener
Synligt lys (tappe, stave) Biologisk lys (ganglionceller) Absorbtion 400 (464) 500 600 700 nm Øjets absorbtionsskurver for synligt og biologisk lys
melatonin niveau cortisol niveau kropstemperatur, (variation 0.4C) niveau 06 12 18 24 06 tidspunkt på dagen Kroppens aktivitetsniveau i løbet af døgnet
Solopgang
Solnedgang
Lys i rette mængder på rette tidspunkter er sundt!
Ung person Ældre person
Lysbehov (%) 180 160 140 120 100 20 30 40 50 60 70 Alder Visuel formåen i forhold til alder
Visuel formåen (%) 80 60 40 yngre ældre 20 100 200 300 400 500 600 belysningsstyrke (lux) Visuel formåen i forhold til alder
Hvis lys er så sundt arkitektur
1910 2010
Dagslystilgangens forløb i et rum: Dagslysfaktor 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 2 % 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Afstand fra vindue 90% glas 20% glas K i l d e : S B I
Dagslystilgangens forløb i et rum: l u m e n 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Afstand fra vindue 1900 1930 1960 1 9 9 0 2020
l u m e n 1900 1930 1960 1 9 9 0 2020
Rumgeometriens betydning for dagslystilgangen: Cellekontor 12 m dybt 20% glas/facade Storrumskontor 20 m dybt 80% glas/facade
Dagslysfaktor > 2% Dagslysfaktor < 2% Den dybe bygning kræver 4 gange så stort glasareal/ facade for at have samme dækningsgrad af dagslys
200 lux/ 30 Cd/m² 10.000 lux/ 7000 Cd/m²
Udsigt > < Blænding
Udsigt > < Blænding Blænding mørke
% Blænding fra vindue: % 60 60 50 40 40 20 30 20 10 0 Ved vindue Midt i rum Ved bagvæg ved vindue midt i rum ved bagvæg Aldrig Af og til Ofte Altid aldrig af og til ofte altid Forsøg m. 1900 forsøgspersoner, kilde: By & Byg
I Danmark viser undersøgelser at vi, i gennemsnit, tilbringer mere end 16 timer i egen bolig i løbet af et hverdagsdøgn Samlet set regner man med at danskere tilbringer imellem 80% og 90% af deres samlede tid i indemiljøet Keiding et al. 2003 SBI
Det nødvendige dagslys
Det nødvendige dagslys Det nødvendige gode kunstlys
Hvordan suppleres dagslysets rytme (år/dag) af kunstlysets varme og kunstige solskin
Hvordan blødgøres dagslyset? Stor kontrast = mere lysudbytte Køligt lys = mere lysudbytte
Albert Einstein (1905): For the rest of my life, I will reflect on what light is!