Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 1 Januar 2011 Ole og Pia giver fælles julegaver Det er utrolig vigtigt, at vi i Danmark får mere at vide om marxismens ugerninger, siger Peter Skaarup, næstformand i DF til Berlingske Tidende Af Jørgen Madsen n Midt i den mørke vintertid, der ellers byder på de smukkeste hvide landskaber, er det da utroligt,hvad der bydes på af sort tankegang. Det er kun kort siden, der Kommunistisk Parti i Danmark og Månedsbladet Kommunist ønsker medlemmer, læsere, medkæmpere og sympatiserende et godt nytår med offensiv kamp for Danmark ud af Afghanistan stop NATO Militær nedrustning social oprustning Ud af EU International solidaritet Ophæv skattestop indfør prisstop Tryghed i ansættelsen respekt for overenskomster Lige muligheder for alle Kapitalismen er problemet Socialisme er løsningen blev lagt låg på historie professor Bent Jensens Center for Koldkrigsforskning, der led et knusende nederlag i sagen, hvor Informations tidligere medarbejder journalist Jørgen Dragsdahl blev beskyldt for at være betalt sovjet-agent. Bent Jensen måtte endvidere indkassere en skarp påtale fra PET, politiets efterretningstjeneste, fordi han havde tilsidesat regler, PET har fastsat for hans adgang til afklassificerede dokumenter om journalist Jørgen Dragsdahl. Politisk mørketid Nu er det jo politisk mørketid, også for Dansk Folkeparti og ikke mindst De konservative, så hvorfor ikke igen puste til gløderne under den stupide, slumrende antikommunisme? Ideen til forslaget om et center om marxismens forbrydelser kommer fra en konservativ folketingskandidat i Køge-kredsen, Finn Möbius, hvis ideologiske og intellektuelle ballast kan studeres på hans facebook (spild ikke tid på den), men DFs næstformand Peter Skaarup har grebet ideen og støtter varmt et forslag om 2 millioner på finansloven til det nye center, som han påstår at have fået støtte til fra et flertal i folketinget. De konservatives og Venstres politiske ordførere støtter forslaget, mens den konservative kulturminister, Per Stig Møller tilkendegiver, at han ikke kan finde to ledige millioner på budgettet. Skal vi flette vore julehjerter sammen... Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen... synes ikke, at politikere skal oprette specifikke centre afhængig af deres ideologiske udgangspunkt. Karl Marx er bare filosof SFs gruppeformand er helt med på at få sat kommunismens ugerninger under lup. Karl Marx var blot en filosof, hvis bøger man kan studere på universitet, så jeg formoder, at det er Sovjetkommunismens forbrydelser, de vil have fokus på. Det har jeg skrevet flere bøger om, som skoleelever læser, og efter de russiske arkiver er åbnet, er der skrevet utrolig meget. Det ville være fint, hvis det materiale kunne samles i et center, siger Ole Sohn til Berlingske og fik dermed behændigt placeret en reklame i julehandelen. Ole Sohn er dog ikke helt enig med Pernille Frahm fra SF, der mener, at projektet er endnu et stop på DFs ideologiske felttog. Jeg vil stærkt advare mod endnu et ideologisk felttog forklædt som forskning. Det er det tredje ideologiske felttog med Dansk Folkeparti som direkte afsender, siger Pernille Frahm til Ritzau. SF i klemme I iveren for at frigøre sig fra fortiden søger Ole Sohn nye venner, der vil lege med ham. Den tidligere lærer Villy Søvndal har samme problem med sit bagland, der ikke forstår hans støtte til de nationale test i folkeskolen, den test som SFs uddannelsesordfører for et år siden betegnede som en katastrofe.. Større roderi i sandkassen har der næppe været i nyere tid. Ideologi og værdigrundlag er afløst af hvem der kan skaffe den bedste spindoktor, et begreb der har forplumret diskussionerne både indenfor og udenfor Christiansborgs mure i en sådan grad, at de fleste partier roder rundt i meningsmålingerne med dårligere og dårligere resultater, mens politikerleden breder sig.
Side 2 Nr. 1 2011 Borgerlige rettigheder Det kan synes som et paradoks, at netop en borgerlig regering og borgerlige partier er i fuld gang med at ophæve de borgerlige frihedsrettigheder som de er beskrevet i grundloven fra 1849. Efter knapt tohundrede år med enevælde og dekreter, og på randen af en borgerkrig, lykkedes det omsider borgerskabet at få vedtaget grundloven. Grundlaget var tredelingen af magten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Frihederne var baseret på retten til at tænke, tro, og ytre sig frit, og til fri forsamlingsret, altså retten til at demonstrere for sine synspunkter. Det hemmelige politi Op til grundloven havde borgerne lidt af censur og stadig skarpere overvågning fra det hemmelige politis side, et tegn på et samfundssystem i opløsning. Nu skulle der folkelig kontrol til. 160 år efter ses de samme opløsningstendenser. Terrorlove og andre særlove er rykket ind, og har skubbet både den demokratiske kontrol og frihedsrettighederne væk. Hemmelige, lukkede retssager med særligt udvalgte advokater finder igen sted, og overvågningen af borgerne er skærpet. Både den åbenlyse og den hemmelige. Pressefrihedens fallit Ytringsfriheden fremhæves under stort postyr, især når det gælder retten til at håne andre religioner, men ytringsfriheden, og dermed pressefriheden, indskrænkes f.eks. gennem omlægning af portotilskud til kun at gælde den kommercielle og etablerede presse. Helt grotesk bliver det med afsløringerne af at regeringsmedlemmerne kun vil have aftalte spørgsmål stillet af den frie presse, og går amok overfor journalister der formaster sig til ikke kun at være mikrofonholdere. Det borgerlige demokrati og dets ytringsog pressefrihed blev rystet i sin grundvold i året der gik med de enøjede hetzudsendelser i DR 2 hvor journalister blev beskyldt for at være røde lejesvende og blev forhørt efter bedste Gestapo metoder. Under disse udsendelser kom det frem, at en politiker fra den fundamentalistiske højrefløj havde fået en journalist fyret på grund af hans reportager fra Mellemøsten, der ikke huede denne ekstremist fra DF. Tredelingens fallit Det seneste angreb er kommet fra Danmarks justitsminister, og angriber selve grundlaget for det borgerlige demokrati, nemlig tredelingen af magten. Op til det internationale klimatopmøde i 2009 var der varslet demonstrationer i henhold til de demokratiske rettigheder. Et snævert flertal vedtog igen en særlov, denne gang en lov der skulle forhindre demonstrationsretten ved at politiet fik ret til at arrestere folk på forhånd og dermed forhindre dem i at udnytte deres ret til at demonstrere. For at få dette grundlovsbrud til at glide ned, fik loven det afvæbnende navn lømmelpakken. Der var ingen offentlig kontrol med hvem politiet forhånds dømte til at miste demonstrationsretten. For at føje spot til skade, foretog politiet også vilkårlige massearrestationer under den fredelige demonstration, og udsatte de anholdte for umenneskelige og torturlignende forhold. Det har en række af de anholdte nu fået rettens medhold i, ikke var lovligt, og politiet skal betale dem erstatning. Så langt så godt. Fattigdomsåret 2010 2010 var dedikeret kamp mod fattigdom, men det mærkede vi ikke i Danmark Af Lilli Rodeck n Igennem hele 2010 har Danmark ihærdigt diskuteret fattigdomsproblemer i vores land. Planer er lagt, men her i slutningen af 2010 ser det ud som om regeringen vil påstå, at der ikke findes fattige i Danmark. Det havde været rart, hvis det var alt man behøvede at skrive om fattigdomsåret; men ak. Denne højt profilerede plan, som EU har lagt, har stort set været usynlig i Danmark. Politikere, så som Ellen Thrane Nørby (V) mener, at fattigdommen overdrives vildt, og at der ikke findes rigtig fattige mennesker. De skal bare tage sig sammen og få et arbejde, for regeringens socialpolitik har jo fået mange, især indvandrere og flygtninge i arbejde. Og socialpolitik skal jo ikke tage lysten til at arbejde fra mennesker vel? Børn og unge ofre Gennem de sidste 9 10 år har vi haft en regering, hvis slogan har været, at enhver er sin egen lykkes smed og når jeg kunne arbejde mig gennem studier og har klaret mig godt, så kan alle andre det også. Regeringen og Dansk Folkeparti har stået for en politik med pisk i stedet for gulerod. At antallet af fattige, beregnet ud fra EU s fattigdomsgrænse, stiger år for år fortæller dem bare, at regeringen må indføre endnu mere pisk for at få de sidste nasserøve i arbejde. Denne politik og holdning har betydet, at 24.000 børn nu lever i fattigdom i Danmark. 24.000 børn får ikke den mad, de behøver for at vokse, de oplever ikke at få nyt tøj, når de vokser ud af det gamle, de får ikke medicin, når de er syge og har ikke en fremtid for sig med uddannelse og et sundt helbred. Mere end 80.000 danskere lever i yderste armod i det Danmark, som var beskrevet som landet hvor få har for meget og færre for lidt. Tallet stiger år for år og faktisk fremvises der tal på helt op til 450.000 mennesker, som har en årlig indtægt på under 60% af medianindtægten i Danmark. Mange af disse mennesker er dog uddannelsessøgende og har måske en mulighed for en bedre indtægt med tiden. Men i 2009 var der 80.000 som havde under 60% af medianindtægten i mere end 3 år. Fortsat fattigdom Det er voldsomt mange, der rammes af fattigdom i et rigt land, hvor de rigeste gennem flere år er blevet forgyldt af en regering, som åbenbart mener at det er menneskers egen skyld, at de ender i fattigdom. Når den nu berygtede Ellen Thrane Nørby mener, at det er forkert at mange børnefamilier har tilladt sig at yngle, når de ingen penge har, er det uhyggeligt. Tankegangen strider mod idegrundlaget for velfærdspolitikken, og tangerer ideologien om racehygiejne, som åbenbart stadig trives i visse kredse i Danmark. Konklusionen for fattigdomsåret i Danmark er, at regeringen ikke vil gøre noget for at forhindre fattigdom eller forbedre situationen for de fattige, men tværtimod vil fortsætte med at skabe fattigdom på samlebånd. Et eksempel er de nye reformer på førtidspensionsområdet og fleksjob, som vil jage endnu flere ud i ekstremt armod. Red Barnets anbefalinger til politikerne Fastsæt en fattigdomsgrænse i Danmark. Fjern økonomiske barrierer som f.eks. starthjælp, loftet over kontanthjælpen og 300-timers reglen. Lav en plan for særlig støtte til de mange børn, der bliver ramt af den økonomiske krise. Gør børnefattigdom til en del af den kommunale børnepolitik. Sørg for, at der i skoler og daginstitutioner er ressourcer og normeringer til at hjælpe de fattige børn ud af isolationen og ind i fællesskabet: Indfør gratis madordninger med sund mad til alle børn både i skoler og fritidsinstitutioner. Giv alle børn adgang til gratis fritidstilbud, lektiehjælp af høj kvalitet og computere og gode it-faciliteter. Systemets opløsning Det viser at vores retssystem fungerer udtalte den socialdemokratiske retsordfører bagefter. Men nej, for omgående udtalte justitsministeren, at så må loven laves om igen og skærpes yderligere, så det bliver som politiet og regeringen vil have det. Og flertallet er der, selvom det er det snævrest mulige. Tredelingen af magten er en illusion. Kontrollen med både regeringsmagt og politi er en illusion. Den borgerlige regering og deres støtteparti misbruger deres flertal til at afvise de kontrolforanstaltninger der ligger i det parlamentariske system. Det er ikke kun en regering i opløsning der agerer sådan. Det er et system i opløsning. 20. årgang Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej 82 2400 København NV Telefon 38 88 28 33 Telefax 38 88 24 33 Bankkonto: 5322 0311328 www.kommunisterne.dk E-mail: kpid@kommunisterne.dk Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen. Redaktion: Frederikssundsvej 82 2400 København NV Telefon 38 16 28 33 www.kommunisterne.dk E-mail: kommunist@kommunisterne.dk ISSN 0906-544X 12 numre årligt. Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg 10,- kr. Redigering af januar-numme ret er afsluttet 20. december. Afleveret til Post væsenet: 22. december. Deadline kommende numre: Februar 2011 17. januar Marts 2011 14. februar Kommende numre afleveres til Postvæsenet: Februar 2011 26. januar Marts 2011 23. februar Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic
Nr. 1 2011 Side 3 Skandalernes år Så blev det år afsløret Af Betty Frydensbjerg Carlsson Formand Kommunistisk Parti i Danmark n Her ved årsskiftet har flere aviser beskæftiget sig med årets skandaler. Udover skandalerne omkring overbetaling og løgne om privathospitalerne er det især de enkelte politikeres skandaler der topper: Lenes ferier, Løkke der tager sine børn ud for at holde ferie, børn i privatskoler, skattesager, vennetjenester osv. Men de store skandaler og afsløringer er slet ikke med i opgørelserne, så her blot nogle: Befri Gaza Tænd et lys for Gaza verdens største fængsel Tortur Wikileaks har gjort et stort og samfundsnyttigt arbejde for det manipulerede verdenssamfund, men systemet vil ikke have, at offentligheden kan følge med i skumle krigsplaner, brug af tortur, sikring af kapitalinteresser og vurderinger af, hvem man kan få med på galejen. Det har givetvis ikke været rart for de to naive svenske kvinder at konstatere, at de har været totalt overvåget i deres forskellige former for aktiviteter, men fælden er klappet. Uanset udfaldet af fængsling og anklager mod Julian Assange, så skal systemet ikke vide sig sikker. Sagen er jo bl.a., at nogle af de lækkede dokumenter blot bekræfter hvad tolke i USA s og NATOs krige har fortalt. Skandalen er, at de ikke blev troet, blev fortiet og tilmed hjemsendt til usikre vilkår. Skandalen er militæret og regeringen ikke Wikileaks. n Fredag den 14. januar markeres 2 års dagen for Israels angreb på Gaza. Trods rapporterne om Israels forbrydelser mod folkeretten gribes der ikke ind fra det såkaldt internationale samfunds side. Gazas befolkning lider fortsat under det jerngreb som Israel holder Gaza i. Ikke mindst på grund af blokaden. De mange forsøg på at bryde blokaden er ikke lykkedes. Selv det bruger Israel vold mod. Lys og løbesedler Human Rights March går på Kultorvet i København fredag den 14. januar kl. 15, tænder lys og deler løbesedler ud. Mød frem her, og arranger selv lys og uddeling på pladser og torve rundt om i byerne. Løbesedler kan får i pal.iniativ@gmail.com Boykot kampagne Blokaden skal stoppes nu, og krigsforbryderne stilles for den internationale krigsforbryder domstol. De store aktører i verden har spillet fallit. Nu er de folkelige kræfter de eneste der kan være med til at ændre situationen for palæstinenserne. Der forberedes derfor på verdensplan en Boykot sanktionskampagne. bc Profittilskud En anden skandale er halveringen af dagpenge perioden, mens arbejdsløsheden eksploderer. Udover at straffe ofrene for kapitalens krise, fortsatte regeringen og DF med at forære virksomhederne penge. F.eks. har 25 virksomheder fået tilsammen 3,7 milliarder skattekroner i tilskud, samtidig med at de har sendt 10.000 mennesker ud i arbejdsløshed på forringede vilkår. Tilskuddet fik de selvom de tilsammen havde et overskud på 23 milliarder kroner årligt. De penge skulle have været brugt på dem der fik sparket. Kommunisternes krav om at virksomheder der fyrer og flytter produktion til udlandet skal tilbagebetale skatteborgernes tilskud, lyser i neon i denne skandale. EU s sande ansigt Både EU og Danmarks statsminister blev grundigt afsløret i året. Overalt i EU området fik skatteborgerne lagt byrderne for finanskrakket over på deres skuldre. Det blev dyrt, og derfor skyndte regeringen sig at få gennemført skattelettelser for de økonomisk bedst stillede, så de bedre kunne modstå den massakre, der herefter skulle komme på alt det, man havde betalt skat til for at være sikret af kollektivet. Euro kursen var i fare. Så trådte ØMU til og afslørede hvad den skulle bruges til. Finansinstitutioner og virksomheder skal fortsat have støtte, så EU hævede medlemslandenes skat til EU kraftigt, mens alt hvad der har med skattebetalte rettigheder at gøre skal skæres så langt ned til roden som muligt. EU, ikke folket, bestemmer Eurolandenes økonomiske politik. Så er EU og ØMU afsløret, men at Løkke Rasmussen tager til EU og beder om frivilligt at få samme svinske behandling til sin befolkning er dog en skandale, der vil noget. Så pas godt på de undtagelser, vi dog har. Lortet Stavene skal være rødglødende, kør lige gennem hele lortet. Sådan lød budskabet til betjentene, der skulle angribe mennesker der brugte deres grundlovssikrede ret til at demonstrere under klimatopmødet. Lortet er mennesker. Det lort blev udsat for tortur ved at være lænket til den iskolde asfalt. Det skulle de så ikke have gjort, siger retten, men det er den samme afstumpethed som præger politikere der vil løse sociale problemer ved at rive sociale boliger ned, og politikere der opdeler mennesker efter politikernes pointskala: Hvem er profitgivende. Propaganda afsløret Børnene skal lære mere, men læreruddannelserne skal skæres ned. Alle unge skal i uddannelse, men erhvervsskolerne nedskæres. Gymnasier og universiteter får nedskæringskniven og SU forringes. De syge skal hurtigt tilbage i arbejde, men nedskæringer betyder længere ventelister, og efterbehandling skæres ned. De arbejdsløse skal opkvalificeres og hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, men efteruddannelsen og omskoling nedskæres. Til gengæld kan man vælge frit mellem alle de private tilbud, man skal bare betale. Så kan du bruge din fritid til at zappe efter det billigste tilbud, men hvis det betyder at dine børn forsømmes og skejer ud, så straffes både du og børnene. Går du på tvangsauktion med din ejerbolig på grund af sociale begivenheder og er heldig at få en almennyttig lejerbolig, er du ghettoiseret og kan risikere at huset rives ned. Jo, det var afsløringernes og skandalernes år, og forhåbentlig falder regeringen til det kommende års valg. Men hold fast i løfterne om at rulle de asociale, udemokratiske og inhumane lovgivninger tilbage, og bland dig i den politik, som en ny regering skal føre. Godt Nytår.
Side 4 Nr. 1 2011 Kamp mod social dumping 185 faglige tillidsrepræsentanter forsamlet til konference den 2. december 2010 opfordrer til fælles kamp mod social dumping. Af Martin Jensen Oppositionen er klar til at gribe ind med omfattende indgreb, når de kommer til magten. Grundlaget skal skabes i samarbejde med fagbevægelsen. Det kom frem på den faglige konference den 2. december. Politikerne fra de tre partier SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten tog positivt mod de forslag, konferencen vedtog at arbejde videre med. Fingrene i suppedasen Vi er klar til at til at samarbejde med dem, der har fingrene i suppedasen til dagligt for at finde et grundlag, der kan sættes op som værn mod social dumping, sagde Lennart Damsbo-Andersen (S). Anders Olesen, formand for Byggefagenes Samvirke i Kbh. sagde på konferencen, at det vil være et vigtigt skridt, ikke bare for at sikre lige vilkår for alle, der arbejder i Danmark, men også til at sikre en ny regering til næste valg. Konferencen blev afholdt i BJMF s lokaler i Valby, og der var fyldt til bristepunktet af faglige tillidsfolk. Det blev understreget, at det først og fremmest er fagbevægelsens eget ansvar at sikre ordentlige overenskomster. Uden en stærk fagbevægelse nytter ikke nok så mange lovinitiativer. Presset udefra Politikerne sendte det klare signal, at de ville sætte social dumping højt på dagsordenen. Henning Jørgensen fra Ålborg Universitet mener, at medlemmerne drysser ud og dermed sætter fagbevægelsen under pres. Han sagde videre: Forbundene må ud af kontorerne, og i direkte dialog med medlemmerne. NNFs næstformand Jens Bostrup påpegede, at presset kommer udefra. Der flyttes tusindvis af arbejdspladser til Tyskland, hvor arbejdet foregår på polske vilkår, dvs. for mellem to og seks Euro i timen. Henning Jørgensen sagde, at der ikke er nogen hjælp at hente fra den siddende regering: Det er lige så svært at flytte regeringen i de her spørgsmål som at flytte en kirkegård. Man skal ikke regne med hjælp indefra. Truer vor velfærd SFs Karsten Hønge præsenterede de tanker, S og SF sammen har gjort sig om at skabe et værn mod social dumping. Samtidig lovede han dialog mellem en ny regering og fagbevægelsen. En ny regering vil finde en model omkring kædeansvar og bestilleransvar, forhindre at udenlandske firmaer kan løbe fra regningen, og sikre at de udenlandske firmaer er reelle og aktive i deres hjemland. Line Barfoed, Enhedslisten påpegede at social dumping er et afgørende spørgsmål: Det undergraver ikke bare overenskomsterne, men hele samfundet og truer vores velfærd. Derfor er der brug for at tage drastiske midler i brug. Spørgsmålet er om S Diskussionslysten var stor på den faglige konference i BJMF s fagforeningshus den 2. december. Foto: Komfoto og SF er klar til at gå så langt som nødvendigt og gå fra Øst-aftalen, hvis Venstre og Konservative blokerer. Hun mente, at et bestilleransvar er et helt afgørende element for at forhindre social dumping. EUs regler må ændres Problemerne med social dumping er ikke mindst kommet til siden østudvidelsen. Derfor er kravet fra konferencen også rettet mod at få ændret EU-lovgivningen. EU s regler skal ændres, således at vi igen får ret til at stille samme krav til udenlandske som til danske virksomheder, og til at tage de fornødne kampskridt for at sikre dette. En social protokol til traktaten skal sikre, at faglige og sociale rettigheder er overordnet det indre markeds regler, hedder det i udtalelsen fra konferencen. Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU- mente, at man sideløbende med at arbejde for en social protokol i EU skal gennemtvinge det i Danmark. Det er kun ved at tage kampen op her og nu, at vi kan skabe forudsætningerne for en traktatændring, sagde han. FRA ARBEJDSMARKEDET Reallønsnedgang i byggeriet Bygge- anlægs- og trækartellet (BAT) konstaterer, at reallønsnedgangen fortsætter. Arbejderne i byggeriet har siden 3. kvartal 2009 haft en reallønsnedgang. I 1. og 2. kvartal 2010 var den årlige lønstigning 1,4 procentpoint lavere end inflationen. I 3. kvartal 2010 er denne forskel dog nede på 0,2 procentpoint. Ledigheden i bygge- og anlægsbranchen var i uge 41 2010 på 7,4%, hvilket svarer til 8.600 personer. Det er en smule under rekordåret 2009, men det er stadig meget højt, også i forhold til årstiden. Derfor er det meget frustrerende, at regeringen spilder værdifuld tid på at overveje forslag, som Klimakommissionen har præsenteret i stedet for at komme i gang med at energirenovere. Det vil både reducere Danmarks CO 2 udledning og samtidig skabe arbejdspladser i bygge- og anlægsbranchen. Ikke de store forskelle AFK Anvendt Kommunal Forskning har i en undersøgelse set på, hvad kommunalreformen har haft af betydning for landets handicappede borgere. Socialpædagogerne sætter spørgsmålstegn ved, om undersøgelsen tegner et retvisende billede af situationen. De specialiserede handicaptilbud har oplevet store forandringer. Men de berørte borgere har ikke mærket den store forskel, siges det i undersøgelsen. Socialpædagogernes forbundsformand understreger, at undersøgelsens resultater ikke er gældende for hele voksen-handicapområdet. Han mener, det vigtigt at holde sig for øje, at det er et område med meget komplekse problemer og udfordringer. Undersøgelsen kan give nogle svar, men aldrig gøre det ud for et generelt og dækkende billede af situationen. Nedskæringer på dagtilbud På forhånd var det forventet, at de kommunale budgetter ville indeholde store besparelser. Kommunernes budgetterede serviceudgifter i 2011 vil ligge på et niveau, der er op til 6 mia. kr. lavere end det faktiske serviceniveau i 2009. I halvdelen af landets kommuner vil der blive afskediget pædagoger som følge af budgetlægningen. I 80 procent af kommunerne vil der ske nedskæringer på dagtilbud, SFO eller klubområdet til næste år. BUPL har løbende i budgetprocessen indhentet oplysninger om kommunernes besparelser. Man kan konstatere, at helt op til hver femte kommune gennemfører massive besparelser opgjort som besparelser på over 5% af brutto-driftsudgifterne. Nedskæringer for ledige Fra Dansk El-forbund har vi modtaget følgende: De lediges krav på 6 ugers selvvalgt efteruddannelses kurser, er stødt på en alvorlig hindring. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg står fast på at indføre et prisloft for kurserne på 3.500 kr. pr. uge eksklusiv moms. Det betyder blandt andet, at arbejdsløse elektrikere ikke kan deltage i et nyt kursus i netværksteknologi. Efteruddannelse er ikke luksus Regeringens lovforslag om store besparelser på efteruddannelsen er en skidt ide, vurderer Dansk Metal. Fremover vil mange lønmodtagere skulle betale op til 10.000 kr., hvis de vil tage et fag på HF eller anden efteruddannelse for voksne. Det betyder stærkt forøget brugerbetaling. Mange lønmodtagere har brug for mere uddannelse, f.eks. grundlæggende it-færdigheder. Derfor er det uacceptabelt, at regeringen vil forhøje deltagerbetalingen på den almene voksenuddannelse. Efteruddannelsen er ingen luksus, men derimod en nødvendighed, hvis Danmark skal opretholde kvalificeret dansk arbejdskraft til at klare sig på et internationalt marked. Mere nedskæring 28 procent af landets kom-
Nr. 1 2011 Side 5 Konferencen Stop social dumping formulerede følgende 10 krav i en udtalelse ØKONOMI Af Bo Møller 1. Kædeansvar Der skal indføres et såkaldt kædeansvar i overenskomsterne som betyder, at hovedentreprenør/-underentreprenør(er) ned igennem byggekæden er forpligtet til at overholde overenskomsterne om løn- og arbejdsforhold og hæfte for løn til de ansatte til det yderste led i kæden. Byggefagenes Samvirke vil derudover på baggrund af de procedurer, som blev udarbejdet i forbindelse med de seneste overenskomster inden for byggeriet, vurdere, om der er behov for at udbygge, præcisere eller erstatte disse ved de næste overenskomstforhandlinger. 2. Bestilleransvar Med forbehold for en bagatelgrænse skal der ved lov indføres et bestilleransvar, der betyder, at enhver, der bestiller en tjenesteydelse/aftaler en entreprise, i sidste ende kan gøres økonomisk ansvarlig for ansattes krav om dækning af manglende løn (herunder feriepenge, pension mm.) fra leverandøren/lunderleverandørerne og krav fra myndighederne om manglende skatteindbetalinger og moms. 3. Offentlige bygherrer Staten, regioner og kommuner skal ved alt udbud stille krav om, at entreprenører skal være overenskomstdækket og kun må anvende underentreprenører, der ligeledes er overenskomstdækket samt indføre sociale klausuler, der sikrer lærepladser til unge. 4. Akkord-afsavns tillæg Timelønsatsen i tiltrædelsesoverenskomster tillægges et beløb som akkord-afsavn, udregnet på baggrund af lønstatistikken i pågældende lokalområde. 5. Introduktion til den danske model Udenlandske statsborgere der arbejder som bygningsarbejdere skal uanset om de er udstationerede eller arbejder i danske virksomheder deltage i en introduktion der informerer dem om den danske model, herunder grundlæggende sikkerhedsregler på byggepladserne. Arbejdsgiveren har ansvaret for at hans ansatte deltager i denne introduktion der arrangeres af den pågældende branche efter den allerede etablerede model (tilskudsmodellen fra Beskæftigelsesministeriet realiseret af bl.a. Københavns Malerlaug og Malernes fagforening). 6. SE/cvr-registrering Alle virksomheder skal uanset formen for den ydelse der leveres i Danmark registreres i Danmark som virksomhed. 7. RUT Fagbevægelsen skal have fuld adgang til alle oplysninger i RUT. Virksomheder, der er forpligtet til RUT-registrering, men som påtræffes uden at være registreret, skal af myndighederne kunne pålægges en bøde på 20.000 kr. Det er derudover nødvendigt, at der tilføres yderligere ressourcer til politiets, Arbejdstilsynets og Skats kontrolfunktioner. 8. Skiltning Bygherre er forpligtet til, at alle udførende virksomheder på byggepladsen er opført på et skilt placeret ved indgangen til pladsen. Der skal være bødestraf for ikke at overholde dette. Der skal på baggrund af de erfaringer, som er gjort med Id-kort udvikles en model, som kan dække hele byggebranchen. 9. Lønoplysninger Fagbevægelsen skal have reel mulighed for at sikre sig, at aftalte lønninger m.v. også rent faktisk kommer til udbetaling. Fagforeningerne skal derfor kunne forlange kopi af lønsedler, lønoverførsler m.v. 10. Skærpelse af skatteregler. muner vil forringe servicen for de ældre medborgere og skære på rengøringen. Det viser en rundspørge som FOA har foretaget blandt kommunernes ældrechefer. I FOA er man stærkt bekymret over udmeldingen fra ældrecheferne. Karen Stæhr, sektorchef i FOA siger: Mange ældre befinder sig en stor del af tiden i deres hjem, og det bærer hjemmene selvfølgelig præg af. En yderligere nedskæring af rengøringen er ganske enkelt uværdig og vil efterlade mange ældre i et hjem, hvor de måske vil skamme sig over at få besøg. Kommunerne argumenterer med, at det gør mindst ondt at skære på den praktiske bistand, fordi pårørende kan træde til og hjælpe, eller de ældre kan købe sig til ekstra hjælp. Men det er ikke alle ældre, der har pårørende, der kan træde til, eller har penge til at købe ekstra hjælp. Dummebøder I en undersøgelse udført af HK/kommunal og Kaas Mulvad for Ugebrevet A4, fremgår det klart, at medarbejderne på jobcentrene ikke tro på beskæftigelsesministerens løfter om at få mindsket det enorme bureaukrati, og de savner i den grad anerkendelse for deres arbejde med de ledige. Regeringen har indført et finmasket system af krav og økonomiske sanktioner til kommunernes jobcentre. Der skal inden for bestemte tidsfrister holdes samtaler med de arbejdsløse, og de skal sendes i aktivering. Sker det ikke, mister kommunerne en del af refusionen fra staten. Et forhold, der får Redigeret af Martin Jensen nogle til at tale om dummebøder. Krav og dummebøder bidrager i høj grad til, at mundvigene hænger på de ansatte i jobcentrene. Hver anden ansat på jobcentrene siger, at der er større fokus på rettighed og refusion end på at hjælpe den ledige. Sagsbehandler Vivianne Tjeder fra København siger: Kommunerne med deres meget stramme økonomi må rette ind efter konstante lovændringer inden for beskæftigelsesområdet. Økonomi, det vil sige refusion fra staten, bliver styrende for indsatsen. Dette uden dokumenteret effekt for, om borgerne kommer i beskæftigelse, bliver hurtigere raske eller kommer på den rette ydelse. Socialismen er løsningen Kort før julefreden for alvor forsøgte at indfinde sig i vores lille land kom regeringens Økonomisk Redegørelse, december 2010. Dette digre værk er alt anden end behagelig læsning for almindelige borgere. For første gang siden 1990 skal der i 2011 gennemførers en absolut nedskæring i de samlede offentlige udgifter på 0,3 pct. Et fald på 0,3 pct. lyder måske ikke af så meget, men når man tager i betragtning, at der i forvejen er gennemført utallige nedskæringer og besparelser, der rammer almindelige mennesker, så er der ingen tvivl om, at 2011 ikke bliver noget sjovt år for de gamle og de syge, for børnefamilierne, for de uddannelsessøgende, de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagerne osv. mens de velbjergede stadig vil nyde godt af regeringens omvendte Robin Hood-politik med store omfordelinger fra de fattige til de rige. Og dette sker i en tid, hvor alle undersøgelser viser, at fattigdommen er kraftigt stigende i Danmark, og at ikke mindst mange børn rammes. Som et argument for at foretage nedskæringerne i 2011 fremhæver Lars Løkke Rasmussen, at vi hermed kan opfylde EUs krav til vores økonomiske politik helt uden at nævne, at EU faktisk overhovedet ikke kan stille nogen krav til os, da vi jo heldigvis ikke er med i Euro-samarbejdet. Nu er den økonomiske redegørelse kun et af de uhyggelige dokumenter, som regeringspartierne har fremlagt. Venstres egen finanspolitiske ordfører, den i brede kredse ukendte Ja cob Jensen, har således fundet ud af, at en fastlåsning eller nedskæring af den offentlige sektor ikke bare er noget, der skal ske i 2011-2014, nej foreløbig helt frem til 2020 skal de offentlige udgifter fastlåses. Og en fastlåsning af udgifterne betyder reelt store besparelser, da vi jo alle ved, at udgiftsbehovene er stigende som følge af flere ældre, syge osv. Især har de konservative med Brian Mikkelsen i spidsen nu atter engang taget en afskaffelse af efterlønnen op som løsningen på alle problemer, og man kan frygte, at de konservative i 2011 kommer igennem med noget af deres gammelkendte politik. Efterlønnen koster isoleret set ca. 20 milliarder kr. årligt, og det er selvfølgelig en sjat. Men at tro, at man ved at afskaffe efterlønnen kan spare 20 milliarder kr., er noget vrøvl. Vi går da ud fra, at selv de borgerlige politikere ikke bare vil lade de tidligere efterlønsmodtagere sulte og fryse på gaderne til de sætter træskoene det er vist noget, som de borgerlige kun vil byde rumænere og andre. Så da efterlønsmodtagerne ikke vil kunne finde noget arbejde, for arbejdspladserne er der jo ikke, vil de i stedet skulle leve af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension eller andre ydelser, så besparelserne vil være meget begrænsede. I sine utallige angreb på efterlønsordningen får de konservative stor opbakning fra det underlige parti Liberal Alliance, der groft sagt kun har 2 politiske punkter på programmet: Afskaffelsen af efterlønnen og en helt urealistisk nedsættelse af marginalskatterne til 40 pct., hvilket ville medføre en fantastisk ekstra gevinst for de rigeste, mens den offentlige sektor ville skulle foretage enorme yderligere besparelser, der jo altid rammer de fattigste. Desværre har hverken socialdemokraterne eller SF præsteret noget, der bare tilnærmelsesvis ligner en alternativ økonomisk politik. Tværtimod har disse såkaldte oppositionspartier i den alt anden end røde stue lagt sig tæt op af regeringens EU-politik. Den politik, som rammer Danmark, er i bund og grund den samme politik, som ramte Irland, Grækenland, Portugal, Spanien og Storbritannien. En helt anden politik er nødvendig i såvel Danmark som i de fleste lande på kloden. Andet steds i bladet kan man læse den erklæring, som KPiD sammen med kommunistiske og arbejderpartier fra alle verdensdele enstemmigt vedtog på deres møde i december i Sydafrika, og hvor en hovedkonklusion var, at Vi lever i en historisk epoke, hvor overgangen fra kapitalisme til socialisme er blevet en nødvendighed for civilisationen. Derfor gentog partierne deres appel til den bredest mulige kreds af de folkelige kræfter om at slutte sig til os i en fælles kamp for socialismen, som er det eneste alternativ for menneskehedens fremtid.
Side 6 Nr. 1 2011 DF er ikke stuerent Som sædvanligt er der trængsel i det forurenede stuemiljø, når Dansk Folkeparti lufter nye obskure ideer i forbindelse med fornyelse af finansloven Af John Poulsen n Hvert efterår når finanslovsforhandlingerne går i gang, møder Dansk Folkeparti op med en række krav til stramninger i udlændingelovgivningen. Det har indtil nu medført, at loven er blevet ændret 18 gange på kun 9 år, og man er nu gået så vidt at man, som det er blevet udtrykt, lavede om på reglerne i anden halvleg af en fodboldkamp. Tvangsfodring I dette efterår har DF og dets medlemmer varmet godt op for at skabe en stemning imod indvandrerne. Det startede i august, hvor DF var meget optaget af ramadanen og den dermed forbundne faste. Det er især skolebørnene, der bekymrer DF. Sidste år foreslog Martin Henriksen, at man ligefrem skulle bortvise elever, der faster eller tvinge dem til at spise. Dengang udtalte lærerforeningens formand, at man i stedet skulle tale med forældrene, hvis eleverne ikke var klar til at modtage undervisning, men han afviste, at man skulle indføre tvangsfodring i folkeskolen. I år var det Peter Skårup, der tog fat. Han var chokeret over, at så mange folkeskoler holder fri i forbindelse med Jeg vil gerne tegne abonnement på religiøse højtider og vil derfor have indført et forbud imod særbehandling. Åbenbart mener DF, at man kan løse alle af dem opfundne problemer ved at indføre forbud. Busfri måned Inden da havde et DF byrådsmedlem i Odense foreslået, at Fynbus muslimske buschauffører skulle sendes hjem un der ramadanen, da de kan true trafiksikkerheden. Byrådsmedlemmet sammenlignede det med, at man f.eks. var spirituspåvirket. Hvis forslaget var blevet ført ud i livet kunne det nok have skabt problemer for den kollektive trafik, hvis alle muslimske chauffører skulle holde fri en måned. Til hverdag bekymrer det ikke DF, at mange busselskaber har strammet så meget i køreplanerne og forkortet chaufførernes pauser, at de dårlig nok har tid til at spise. I den mere kuriøse afdeling kan nævnes, at Mogens Camre i forbindelse med en ramadanmiddag i snapstinget var bekymret for, at islamister skulle få øje på Slotskirken og måske ville omdanne den til hestestald, som tyrkerne har for vane. Han har åbenbart glemt, at der bagved Christiansborg er masser af stalde, som kan opfylde behovet. n 1/1 år (275 kr.) n 1/2 år (165 kr.) n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark Navn: Adresse: Postnr./by: Parabolforbud Ytringsfriheden ligger DF meget på sinde, og derfor havde de sidste år inviteret Kurt Westergård til deres landsmøde. Men samme ytringsfrihed må åbenbart ikke gælde for indvandrerne, for Pia Kjærsgaard fremkom her i efteråret med det forslag, at man skulle forbyde paraboler i Vollsmose og lignende steder, fordi, påstod hun, at nogle bestemte arabiske TV-stationer opfordrede til terror. I stedet mente hun, at de burde se dansk TV, for at blive bedre integreret. Debatten ebbede ud, og der kom aldrig nogle beviser på hendes påstande. I stedet viste en undersøgelse at 80% af indvandrerne i Vollsmose dagligt ser danske nyheder på TV fordi de er interesseret i, hvad der sker her i landet. Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV E-mail: kommunist@kommunisterne.dk Hjemmeside: www.kommunisterne.dk Læger uden tørklæde Højdepunktet i efteråret var, da et medlem af DF i et tre sider langt læserbrev i Dansk Folkeblad fortalte om sine oplevelser på et hospital, hvor hun i første omgang nægtede at lade sig behandle af en reservelæge med tørklæde. Senere lod hun sig interviewe i Politiken og udtalte at selvom hun smilede, og jeg ikke havde nogen grund til at tvivle på hendes faglige ekspertise, så frygtede jeg, at hun ville give mig en dårligere behandling. Ud fra hendes forestilling er jeg vantro, og ifølge Koranen har jeg slet ikke ret til at være på denne jord. Desuden vidste hun jo, at jeg opfattede hende som undertrykt. Det var så forfærdeligt, jeg troede faktisk, at jeg skulle dø. Når man læser en sådan udtalelse kommer man til at tænke på den værste nazistiske hetz imod jøder i 30 erne. Da hun er medlem af DF, kan det jo kun være derfra, hun har fået sine ideer. Det bekræftes af en udtalelse fra DF s sundhedspolitiske ordfører, der udtalte, at muslimer med tørklæder er underlagt en række regler, som gør, at de ikke har samme holdninger til livet og kroppen som andre mennesker. Det skal patienter på danske sygehuse skånes for, og derfor må det være deres ret at få tilbudt en anden læge. Formanden for lægeforeningens etiske udvalg udtalte, at hvis patienter tillægger en læge med muslimsk tørklæde skumle motiver, så kan jeg ikke se, hvordan patienterne skulle For ikke så lang tid siden fik pastor og folketingsmedlem for DF, Jesper Langballe en absolut retfærdig afklapsning i retten for sine desperate og ulækre udtalelser om islam. Ovenstående annonce, som bragtes i december-nummeret af Ud & Se med DSB er ikke mindre frastødende, men åbenbart stueren nok for DSB. være sikre på, at de skumle motiver bare forsvinder, fordi kvinden tager tørklædet af. Det var jo meget enklere at forbyde muslimer at blive uddannet inden for omsorgs- og sundhedsområdet, så var vi fri for de mange problemer, men til gengæld ville vi komme til at mangle personale. Citronhalvmåner Der kunne nævnes mange andre eksempler på urimelige påstande, f.eks. at indvandrerne åd og drak alt hvad der var på lægernes venteværelser, så almindelige danskere ikke kunne få noget. Også her manglede der dokumentation, men formålet var endnu en gang at stigmatisere en befolkningsgruppe. Heldigvis var der nogen, der forstod at gøre DF til grin og sendte dem i hundredvis af citronhalvmåner, så de ikke skulle mangle noget. Et af resultaterne af det oppiskede fremmedhad, som DF har skabt, er at man nu er kommet dertil, at et telemarketingfirma har presset telefonsælgere til at bruge et opdigtet dansk navn for ikke at skræmme de kunder, som de ringer til. Noget andet er, at det er svært for personer med fremmedklingende navne at få arbejde, selvom de er kvalificerede. Bagefter bebrejder man dem, at de ikke gider arbejde og forlanger, at hvis de modtager kontanthjælp, skal de møde op to gange om ugen for at vise, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet, sådan som Peter Skaarup har foreslået i et interview i Berlingske Tidende.
Nr. 1 2011 Side 7 Kapitalismen er problemet Sydafrikas præsident Zuma: Vi har om nogen lært, hvad internationalisme betyder Af Betty Frydensbjerg Carlsson n Når kommunisterne mødes finder de svarene på alle vores problemer, det fik jeg at vide af de voksne da jeg voksede op. Nu hvor I alle er samlet, har jeg meget at spørge om. Sådan indledte den nyvalgte præsident for Sydafrika, Jacob Zuma sin tale til det 12. møde i den kommunistiske internationale, der for første gang fandt sted på det afrikanske kontinent. Og spørgsmålene kom: Den demokratiske revolu tion gav os demokratiske rettigheder og basale rettigheder som vand, strøm, hospitaler og veje, sådan er frihed, men hvorfor taber vi arbejdspladser, hvorfor er 40% nu arbejdsløse på grund af krisen? Hvordan gør vi vores land endnu bedre? Hvad stiller vi op med IMF, WTO og Verdensbanken? Hvordan løser vi de store globale problemer? Jacob Zuma lagde ikke skjul på at kapitalismen var problemet, og understregede vigtigheden af at ANC har den sydafrikanske arbejderklasse bag sig. Det var kommunisterne i ANC der viste os nødvendigheden af faglig organisering, og tog initiativet til dannelsen af CO- SATU (Sydafrikas LO). Det var kommunisterne der lærte os enhedens nødvendighed i handling, og ANC vil kæmpe Generalsekretær for Sydafrikas kommunistiske parti Blade Nzimande for og forsvare enheden og solidariteten nationalt og internationalt. Den nyvalgte præsident for Sydafrika, Jacob Zuma Enhed og solidaritet Generalsekretæren for Sydafrikas Kommunistiske Parti Blade Nzimande, der også er undervisningsminister, introducerede medkæmperen Zuma som først bondedreng, så arbejder og fagforeningsleder og dertil 10 år på fangeøen Robben Island. I 2007 blev han formand for ANC og sidste år blev han valgt som Sydafrikas præsident. I sin tale fortalte Zuma, at han under et besøg i Italien deltog i et møde med Gorbatjov, og til den efterfølgende middag ville han spørge ham om hvordan det var lykkedes ham at ødelægge socialismen. Det blev dog til et mere diplomatisk spørgsmål, om hvordan han fik held til at stoppe den kolde krig. Gorbatjovs svar var, at uden det, havde det demokratiske Sydafrika ikke eksisteret. Et typisk svar fra en eks kommunist, mente Zuma, og fremhævede at uden enheden med Sydafrikas kommunistiske parti og den internationale solidaritets- og boykot bevægelse, så havde det demokratiske Sydafrika ikke eksisteret. 25 års faglig kamp Under det internationale møde afholdt COSATU 25 års jubilæums-festmøde på det store stadion i Johannesburg, hvor fagligt aktive fra hele landet mødtes. Det blev en enestående manifestation, hvor parolerne blev sunget og danset før, under og efter talerne fra præsident Zuma, generalsekretær for Sydafrikas kommunistiske parti Blade Nzimande, og LO formanden Sidumo Dlamini, der nævnte de resultater fagbevægelsen havde opnået i godt 15 legale år. Fra 1. maj som fridag til nu 17 helligdage. Helligdage der er dedikeret myrdede og fængslede, ja hele kampen for frihed. 12. internationale møde Emnet for det 12. internationale møde i Tshwane, Sydafrika var de opgaver der ligger for kommunisterne ved uddybningen af den kapitalistiske systemkrise. Mødet vedtog i enighed en deklaration, der konstaterede at de analyser om krisens årsager, udvikling og konsekvenser som de internationale møder i 2008 og 2009 foretog i resolutionerne fra Sao Paulo og New Delhi, var blevet bekræftet, og vedtog et fælles arbejdsprogram. Nyt år Ny politik Det er tid for nytårsønsker, og dem bliver der flere og flere af Af Bjørn B. Petersen n Hospitalsvæsenet har været i fokus i 2010. Diskussioner om overbetaling til det indtrængende private erhvervsliv i sundhedssystemet har især præget debatten, ikke mindst på grund af løgne, fortielser og begunstigelser. Begrebet udkants-danmark er opstået, ikke mindst efter at staten har besluttet at nedlægge en række lokale sygehuse mod at få opført nogle få, centrale superhospitaler. Død i yderområder I yderområderne er der dyb bekymring. Der tilføres ikke penge nok til f.eks. at sikre hurtig indsats ved akutte, livstruende sygdomme. Blodprop og lignende tilfælde skal behandles omgående. Det kan godt ske i specielle ambulancer, men der er ikke sikret hverken ambulancer nok eller uddannelse til mandskabet i ambulancerne til at klare dette. Regeringen fortæller igen og igen at de poster flere og flere penge ind i sundhedssystemet. Men der er ikke hverken overblik eller kontrol med, hvordan og til hvad pengene bruges. F.eks. forhandles prisen på en operation i det private regi som en vare. Når det gælder andre områder hvor skattekroner betales, er der en sygelig kontrol. Vidensamfundets død Børnenes læseevne er regeringens topprioritet. Den skal kontrolleres igen og igen, men samtidig skæres den reelle undervisningstid ned, og lærernes uddannelse og undervisningstid skæres ligeledes ned. De studerende kontrolleres uafladeligt. Ikke noget med at dalre rundt, som det hedder. Derfor skal SU skæres ned, og tiden for uddannelsesstøtte effektiviseres. Det betyder, at hvis den såkaldte sociale arv skal brydes, skal unge uden formuende forældre arbejde endnu mere ved siden af studierne. Der er bare ikke job til dem. Virksomhedsdød Hvor der heller ikke er kontrol er i erhvervsstøtten til virksomheder. Virksomheder der har millionoverskud modtager erhvervsstøtte, samtidig med at de fyrer folk. Støttede virksomheder som f.eks. Vestas lukker afdelinger, de har tjent godt på, og rammer en hel by med arbejdsløshed. Men mens der ikke er kontrol med virksomhederne, er der super kontrol med de mennesker, virksomhederne gør arbejdsløse, og dertil halverer regeringen og Dansk Folkeparti dagpengeperioden for at motivere de arbejdsløse til at søge arbejde på de virksomheder som ukontrolleret er lukket og smuttet ud af landet. Arbejde nok Der er nytårsønsker nok, men skal de opfyldes, så er der arbejde nok med at få det gjort. Der er også løsninger nok. F.eks. at satse på arbejdspladser, på skoler og uddannelse, på forebyggelse og hurtig helbredsmæssig indsats, på fredsarbejde i stedet for krigsindsats, på social tryghed og lighed frem for strafforanstaltninger. Og så er der en masse arbejde der trænger til at blive udført efter mange års liberalistisk svigt. Det kræver en ny regering, et nyt folketingsflertal og ikke mindst en ny politik. Nytårsønske nummer et.
Side 8 Nr. 1 2011 Godt nytår 2011 Godt nytår 2011 Sydvestsjællands afd. Ønsker alle kammerater og bladkøbere et fredeligt solhverv og et revolutionært Nytår! KPiD Amager Ønsker kammerater og venner et godt nytår. Kampen mod krig og for social oprustning går videre. KPiD Storstrøm afd Forsvar Freden Træk Danmark ud af krigene Hilsener til familie, venner og kammerater i hele verden KPiD Århus afdeling KPiD Vestegnen Kammerater, venner og sympatisører ønskes alle et godt nytår EN BEDRE VERDEN ER MULIG Frigiv de 5 cubanere! Midtvestjylland afdeling Foreningen Venner af de Internationale Brigader, Spanien 1936-1939 Spaniensforeningen ønsker alle medlemmer, venner, kammerater og medkæmpere et godt og fremgangsrigt Nytår 2011. Er dit hjerte rødt? Det er derfor, det sidder til venstre! Tiden kalder på handling. Det er nu vi skal rejse os og kæmpe. En verden uden fascisme. Er en verden uden kapitalisme. For bestyrelsen, Allan Christiansen Féderation Internationale des Resistants Association Antifasciste FIR-DK ønsker alle vore medlemsorganisationer, venner, kammerater og medkæmpere et godt og fremgangsrigt Nytår 2011. En verden uden fascisme Er en verden uden kapitalisme Tiden kalder på handling Det er nu vi skal rejse os og kæmpe For bestyrelsen, Allan Christiansen Horserød-Stutthof Foreningen ønsker alle medlemmer, støtter og deres familier et godt nytår 2010. Lad 2010 blive året hvor vi for alvor tager kampen op mod terrorlovene, og hvor vi presser på for at få danske soldater hjem, mens de endnu er i live. Bestyrelsen Ønsker alle et godt nytår i håb om mange nye læsere til vores blad og fremgang for vort parti KPiD Nordjylland Ønsker alle kammerater og læsere et rigtigt godt Nytår! Ud med VK-regeringen KpiD Vesthimmerland Ønsker kammerater, venner og sympatisører et godt nytår. Vi ser frem til et nyt år med fornyede kræfter Rød front! Ædelt er mennesket jorden er rig. Findes her sult og nød skyldes det svig. Styrk Kommunistisk Parti i Danmark Godt Nytår Afdeling Vest ønsker alle medlemmer og venner et godt nytår. Lad os sammen styrke KPiD i det nye år! Kapitalismen er problemet socialismen er løsningen! København Indre by Nej til krig Nej til NATO De danske soldater ud af Afghanistan For en renere Nordsø For fred og socialisme KPiD Esbjerg KPiD Fredericia og omegn + Sønderjylland For fred og socialisme GODT NYTÅR Skive og omegn Godt Nytår! Med kommunisterne ind i fremtiden KPiD Amagerland Krig er foragt for fred Gør noget for freden Stop fascismen Venner og kammerater ønskes et godt nytår med stop for den asociale politik og militarisering af ungdommen Marianne og Harald Dragør Til venner, kammerater og kollegaer! I ønskes en god sol hvervsaften mod lysere tider for fred og socialisme, mere til de slidsomme offentligt ansatte og mindre Løkke og Co. Elsebeth Vi ønsker alle et godt revolutionært Nytår! Med kammeratlig hilsen KPiD Nordsjælland Pensionisternes Hobbyklub af 1965 Antifascistisk Forum ønsker alle sine læsere et godt og fremgangsrigt NYTÅR I februar 2011 går vi på nettet Antifascistisk-Forum.dk De bedste hilsner Bestyrelsen og redaktionen KPiD Nordvest Kampen går videre: Alle medlemmer og sympatiserende ønskes en god jul og et godt nytår. Bestyrelsen
Nr. 1 2011 Side 9 Godt nytår 2011 Godt nytår 2011 TRANSPORT SEKRETARIATET BJMF ønsker alle medlemmer og faglige / politiske venner et godt nytår, med et håb om at vi i det nye år får en ny RØD regering. Stop den sociale dumping. For en ordentlig beskæftigelsespolitik, med reelt arbejde. Bevarelse af vores velfærd. Nej til yderlige skattelettelser til de rige. p.b.v. Henrik Lippert Metal Hovedstaden Transportsekretariatet Vi vil ønske alle vore medlemmer og venner et rigtigt godt Nytår med tak for det samarbejde vi har haft igennem det år der igen er løbet. Vort arbejde vil også i år 2011 bestå i at være med til, at sikre bedre løn og arbejdsforhold for vore medlemmer, herunder vil vi være med i alt arbejde der kan støtte op om, sikre fuld beskæftigelse, på vore overenskomster, vi vil deltage aktivt kampen imod Social dumping. Vi vil også i samarbejde med andre i det kommende år arbejde for udvikling af demokratiet samt få regeringen skiftet ud. GODT NYTÅR. P.B.V. Jan Rasmussen MALERNES FAGFORENING STORKØBENHAVN Sømændenes forbund Vi ønsker alle progressive kræfter et godt nytår. Dansk-Cubansk Forening ønsker alle et godt nytår med tak for solidaritet og samarbejde i 2010. GODT NYTÅR USA ud af Korea For fred og genforening i Korea Støt den socialistiske opbygning i DDF Korea Styrk den internationale solidaritet Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea M.k.h. Anders Kristensen, formand Frederikssundsvej 82.A. 2400 Kbh. NV. Mail: ny-tid@live.dk Åbningstid: lukket mandag Tirs. 11.00 13.00. Ons. tors. fre. 15.00 17.30 Lørdag 11.00 14.00 Bogcafeen holder lukket fra 19. dec. til 09. januar 2011 Vi ønsker alle kammerater og venner et godt nytår og glæder os til at se dig i 2011 FOR SOLIDARITET OG SAMMENHOLD Malernes Fagforening Storkøbenhavn ønsker medlemmer samt deres familie og venner et godt nytår. DKP Storkøbenhavn Alle kammeraterne i DKP og KPiD ønskes et rigtigt Godt Nytår! Tak for et rigtig godt samarbejde i det forgangne år. FÆLLES I KAMPEN FOR EN SOCIALISTISK FREMTID DKP landsledelsen Kommunistisk Parti i Danmark og Månedsbladet Kommunist ønsker medlemmer, læsere, medkæmpere og sympatiserende et godt nytår med offensiv kamp for Danmark ud af Afghanistan stop NATO Militær nedrustning social oprustning Ud af EU International solidaritet Ophæv skattestop indfør prisstop Tryghed i ansættelsen respekt for overenskomster Lige muligheder for alle Kapitalismen er problemet Socialisme er løsningen KPiD
Side 10 Nr. 1 2011 fra videnskabens verden Af Martin Jensen Førtidspensionister Solsejl i rummet Når der tales om meget lange rumrejser, rejser det spørgsmålet om, hvordan man skal kunne få plads til de uhyre mængder brændstof, der er nødvendige. Science fiction forfattere har længe beskrevet lange rumrejser med rumskibe, der blev drevet frem med solsejl. Nu er drømmene kommet tættere på at blive realiseret. Et japansk rumfartøj bruger sejl på sin færd mod Venus, og i den amerikanske rumfartsorganisation NASA venter man spændt på resultater fra satellitten NanoSail-D. NanoSail-D satellitten er lige nu i kredsløb om jorden og skal efter planen snart udfolde et papirtyndt sejl på mindre end ti kvadratmeter. Sejlet skal fange sollyset og bruge energien til fremdrift. Snestorm med torden Søndag den 28. november oplevede vi i København det mærkværdige fænomen, at selvom temperaturen var under frysepunktet og sneen væltede ned, lød der nogle gevaldige tordenbrag. Er vejret gået helt grassat? Meteorolog Lone Carstensen fra DMI fortæller: Betingelserne for at danne torden er de samme både sommer og vinter. Vi skal have varm luft i bunden af atmosfæren og en kold luft i toppen, 30 graders frost eller derunder. Den 28. november var havet mellem to og seks grader varmt, og temperaturen ved jorden var kun lige under frysepunktet. Oppe i højden var luften til gengæld minus 55 grader på grund af nogle kolde luftstrømme nord fra. Det er denne store temperaturforskel der er krudttønden i dannelsen af lyn og torden. mister alt Af Bjarne n Der er godt 240.000 førtidspensionister i Danmark. Langt de fleste af dem vil forblive førtidspensionister, indtil de går på egentlig pension. Hvis man en gang er blevet tildelt førtidspension, kan man godt melde sig rask igen, men det er de færreste, der tør tage springet. Ifølge beregninger, ugebrevet Mandag morgen har foretaget har førtidspensionsordningen kostet 47 mio. kr. mere end forventet siden 2003. Mister al kontakt En ung studerende på RUC, Anne Kathrine Fjord-Marshal har skrevet et speciale om hvordan livet som førtidspensionist bliver en lang kamp for at bevare den sociale status, fællesskabet, familierelationerne og selvværdet. Ifølge specialet føler førtidspensionisterne sig i høj grad ladt i stikken. Frem til førtidspensionen, er de i hyppig kontakt med det offentlige. Men fra det øjeblik, de bliver førtidspensionister, hører kontakten op. Når de samtidig kan se alle de tiltag, der bliver gjort for almindelige pensionister, bliver kontrasten mellem deres eget isolerede liv og Folkepensionisters liv endnu mere tydelig. Selvom livet som folkepensionist bestemt heller ikke er noget at råbe hurra for. Unge pensionister Når de unge mennesker bliver stillet uden for arbejdsmarkedet, får de det svært. Alle deres venner er bundet op på jobbet. Kollegaer forsvinder ud af ens liv, det betyder meget mindre fællesskab. Antallet af borgere på førtidspension er langt større end forventet, og hvert år bliver der sat rekord i antal nye førtidspensionister. En stor del af dem er unge. Derfor vil regeringen nu reformere førtidspensionen, så unge under 40 år ikke kan får tildelt pensionen, men i stedet skal på tidsbegrænsede udviklingsforløb til en lavere ydelse. Førtidspension er ikke et mål i sig selv, men man afskaffer ikke problemerne ved bare at ignorere dem. Grunden til førtidspension kan være mangfoldige. Man kan blive uarbejdsdygtig på grund af fysiske eller psykiske lidelser. I stedet burde man tage fat på årsagerne til at de unge ryger derud, hvor de ikke kan bunde. Ægget før hønen I århundreder har mennesket spekuleret på, om ægget eller hønen kom først. For at besvare spørgsmålet må vi gå langt tilbage i historien ikke for at dølge svaret i historiens tåger men for at påvise nogle kendsgerninger i evolutionens store sammenhæng. På stamtræet kan man se, at fuglenes nærmeste slægtninge er krybdyrene. Krybdyrene er betydeligt ældre end fuglene. Fuglene har udviklet sig fra dinosaurerne, der er krybdyr, og næsten alle krybdyr lægger æg. Dinosaurerne uddøde for 65 mio. år siden, og hønsefuglene opstod sidst i kridttiden. Altså medens de sidste dinosaurer levede. Den fælles forfader til krybdyr og fugle lagde æg, og der er ingen grund til at tro, at der er opfundet en ny slags æg hos fuglene. Fugleægget er en videreudvikling af krybdyrægget. Livsfarlig støj Vi ved, at støj påvirker os på mange måder. Støj er ikke kun irriterende, men kan være direkte livsfarlig. En af de støjkilder, som vi formentlig alle har været udsat for, er snorken. De fleste har sikkert prøvet at blive holdt vågen om natten af højlydt snorken fra manden, konen eller personen i værelset ved siden af. Hver fjerde af os snorker regelmæssigt. Der er blevet lavet undersøgelser, der viser, at snorken kan nå helt op på 92 decibel svarende til et trykluftbor. Snorken er kort fortalt, en tilstand, hvor støj skabes af vibrationer bag i en persons svælg, når vedkommende sover. Luftvejen lukkes delvist til. Det er det, der får luften til at vibrere og som skaber lyden. For nogle bliver snorken til en tilstand der kaldes søvnapnø, hvor man under søvnen holder vejret. Og det er det, der kan være farligt for helbredet. Søvnapnø er forbundet med risiko for hjertekarsygdomme, blodprop i hjernen, diabetes og overvægt. Hvis man har mere en 5 apnøer pr. time, bør man søge læge og få behandling. Så ud over at man kan irritere sine omgivelser med støjende adfærd, så risikerer man også alvorlige helbredsproblemer. God nat. Moldova: Kommunisterne fik igen et godt valg Af Aksel V. Carlsen n Ved søndagens parlamentsvalg i Moldova gik den regerende borgerlige alliances største parti, de liberale demokrater frem fra 17 til 29 pct. af stemmerne og blev landets næststørste parti. Men valgets vinder med over 40 pct. stemmer blev det kommunistiske oppositionsparti (PCRM). PCRM har klaget over valgsvindel, deres klage vil blive behandlet af forfatningsdomstolen. Imens er den borgerlige alliance ved at blive sprængt. PCRM har indledt forhandlinger med Demokraterne om samarbejde. De endelige valgresultater blev følgende: PCRM = 42 mand., LDPR = 32 mand, Demokr. = 15 mand, Liberale = 12 mand. Der er altså stadig ingen af parterne der har nok til at opnå de 61 mandater, der ifølge loven skal bruges for at parlamentet (i alt 101 pladser) vil kunne udpege ny præsident. De 2,6 mio. vælgerne kunne vælge mellem 20 partier og 19 enkeltkandidater. Efter optælling af 98 pct. af stemmerne er PCRM samt de tre regerende borgerlige partier kommet over 4 pct.- spærregrænsen. Selv om kommunisterne gik tilbage fra 44 pct. til 40,5 pct., fastholdt vælgerne altså den overvældende støtte, som PCRM har fået ved fire parlamentsvalg i træk siden 2001. Den foreløbige fordeling af de 101 mandater viser, at hvis den borgerlige alliance, der har regeret i 15 måneder, formår at holde sammen, vil den opnå 56-57 mandater mod PCRMs 44-45 mandater. Dermed er der udsigt til endnu en borgerlig regering. Det problem der udløste valget, nemlig at ingen af de 2 blokke kunne mønstre de 61 mandater der skal til, for at parlamentet kunne vælge en præsident, kan heller ikke løses med det nye styrkeforhold. Moldovas langvarige politiske krise fortsætter dermed. De to store spørgsmål dagen derpå er, om den borgerlige alliance formår at holde sammen og om PCRM atter kommer ind i billedet. I følge uofficielle resultater deltog over 59 pct. af vælgerne, hvilket er mere end ved det forrige valg i juni 2009. Særlig stor var valgdeltagelsen blandt de mange moldoviske gæstearbejdere i Rusland og i Vesteuropa, hvor den borgerlige regering havde åbnet over 70 valgsteder. Valghandlingen foregik der, udelukkende under opsyn af moldoviske regeringsansatte ambassademedarbejdere og de liberale demokrater opnåede på disse valgsteder det 8-dobbelte antal stemmer i forhold til PCRM.
Nr. 1 2011 Side 11 Racisme i Israel 50 rabbinere har underskrevet et åbent brev, der advarer jøder om at udleje eller sælge ejendom til arabere Af Elin Søborg n 50 israelske rabbinere har underskrevet et åbent brev, der advarer jøder om ikke at udleje eller sælge ejendom til ikke-jøder med trussel om, at de, der gjorde det, skulle udelukkes, viste en kopi af brevet tirsdag (7.12. red.) Brevet fortæller, at det forbydes i Torah en at sælge et hus eller en mark i Israels land til en fremmed og henviser til Pentateuch -- bibelens første 5 bøger. Dokumentet, der mest er under skrevet af statsansatte rabbinere, advarer om, at den der sælger eller udlejer en lejlighed til dem i et område, hvor der lever jøder, påfører sine naboer stor skade. Når nogen sælger eller bare udlejer en lejlighed, falder værdien af alle nabolejlighederne. Den som sælger eller udlejer (til ikke-jøder) påfører sine naboer et stort tab, og hans synd er stor, stod der i brevet i hvad der i høj grad skulle forstås som en henføring til Israels arabiskpalæstinensiske mindretal. Enhver der sælger (ejendom til ikke-jøder) må lukkes ude. Knesset medlem Mohammed Barakeh, kommunistisk parlamentsmedlem og formand for Hadash (Demokratisk Front for Lighed og Fred Israels Kommunistiske Parti) sagde i går, at brevet var stærkt racistisk og opfordrede regeringens rådgiver i lovsager om at undersøge rabbinerne bag det. Denne slags racistisk tale skulle være forbudt i et demokratisk land, sagde Barakeh. Brevet retter sig klart mod de arabisk-palæstinensiske borgere i Israel, der udgør op til 20% af Israels befolkning og fremhæver den fortsatte diskrimination, de er udsat for på bolig- og andre områder, tilføjede han. Borgerretsbevægelsen i Israel har opfordret Netanyahu til at straffe de statsansatte rabbinere, som underskrev brevet. Rabbinere, der er offentligt ansatte, har en forpligtelse overfor hele offentligheden, også Israels arabiske borgere. Det er utænkeligt, at de kan bruge deres offentlige status til at fremme racisme og uro, sagde gruppen. En indflydelsesrig gruppe Israels Kommunistiske Partis Centralkomite lægger hele ansvaret for det diplomatiske dødvande i området og for faren for en ny krig på Netanyahu-Barak-Liebermann-regeringen og Obamas regering, som fuldstændigt støtter den. Israel betragter stadig palæstinensisk ejendom som et ta selv bord, trods internationale aftaler og fordømmelser. af ortodokse rabbinere har også fordømt brevet. Det er forbudt at diskriminere mellem borgerne i et demokrati, sagde Yaakov Ariel, leder af Tsohar organisationen og overrabbiner i den israelske by Ramat Gan. Brevet kom samtidig med voksende spændinger mellem religiøse jøder og arabisk-israelske beboere i den nordlige by Safed, hvor den lokale rabbiner Shmuel Eliahu har opfordret jøder til at undgå at udleje eller sælge ejendom til arabere. Universitetet i Safed tiltrækker arabiske studerende fra det omliggende område, og mange af dem søger bolig i byen, mens de studerer. VERDEN DERUDE WikiLeaks eller OpenLeaks Af Jørgen Madsen De opsigtsvækkende dokumenter fra WikiLeaks skabte stort postyr i hele verden og ikke mindst ved de globale klimaforhandlinger Cancun. Delegationerne i Mexico kunne, nogen med fryd, andre med raseri og forargelse læse i bladet The Guardian om en række fortrolige indberetninger og instrukser, afsendt til og fra USAs administration og USAs ambassader rundt omkring i verden før og efter sidste års klimatopmøde i København. Særligt nærlæst er dokumenterne blevet af dem, der optræder i dem: Bl.a. USAs chefforhandler Jonathan Pershing, Obamas øverste rådgiver Todd Stern, EU-kommissær Connie Hedegaard, EU præsident Herman Van Rompuy, Etiopiens præsident Meles Zenawi og en række diplomater fra udviklingslandene, Holland og Danmark. Set med danske øjne er det mest interessante ved lækagen, at den udstiller, hvordan især USA via deres ambassader efter COP15 lagde betydeligt pres på landene for at få dem til at associere sig med Copenhagen Accord, som blev vedtaget på COP15. Amerikanerne har hele vejen igennem været blandt de stærkeste tilhængere af Accorden, som ikke indeholder juridisk forpligtende reduktionsmål for rige lande som Kyoto-protokollen gør det. I Cancun har Pershing som en af de eneste gjort sig til fortaler for, at Accorden skal erstatte tidligere aftaler. Amerikanerne gjorde tilsyneladende en større diplomatisk offensiv efter COP15 for at lande frivilligt skulle associere sig med Accorden, som blev stærkt kritiseret fra mange sider. Antallet af lande, der associerede sig, var afgørende for, at bl.a. den danske regering og USA i månederne efter COP15 kunne betegne Accorden som en succes. I dag har 140 lande, der dækker over 80% af verdens CO 2 -emissioner, associeret sig. Et eksempel på hvordan landene blev overtalt stammer fra 31. januar 2010, hvor USAs ambassadør i Etiopien mødes med præsident Meles. På mødet siger Otero, refereres det, at hun opfordrede Meles til at underskrive the Copenhagen Accord om klimaændringer og forklarede, at det var en betingelse (point of departure) for videre diskussioner og fremskridt om emnet. Meles ønskede til gengæld vished om finansiel støtte fra USA. En anden indberetning er fra 23. februar 2010, hvor Maldivernes ambassadør i USA, Abdul Ghafoor Mohamed, siger til Jonathan Pershing, at hans land ønsker konkret assistance, hvilket ville få andre lande til at indse fordelen ved at tilslutte sig. Ghafoor refererede til flere projekter, der koster ca. 50 mio dollars. Pershing opmuntrede ham til at komme med konkrete eksempler og udgifter for at øge chancen for bilateral assistance, hedder det i indberetningen. I WikiLeaks-dokumenterne optræder et underholdende referat fra et møde EUs nytiltrådte præsident, Herman Van Rompuy, som i meget lidt diplomatisk sprog kalder COP15 for en skrækfilm og forudser katastrofer i Cancun. Han beskriver EU som ophidset og frustreret over COP15 og er lykkelig for, at han ikke deltog i mødet. Også Connie Hedegaard kommer i ilden i WikiLeaks. Et dokument refererer, at hun på et møde den 17. februar siger til USAs sikkerhedsrådgiver, at hun håbede at USA havde noteret sig, at EU havde nedtonet dets kritik af USA for at være konstruktiv. Men dokumenterne viser også, at EU-kommissæren går til amerikanerne og bl.a. presser dem for at levere finansiering til de fattige lande i form af konkrete midler og ikke lån. Raseriet mod WikiLeaks er vel stærkest kommet til udtryk i USA, hvor visse kredse har betegnet WikiLeaks som lige så farlig som 11. september angrebet mod USA, og at de skyldige skal idømmes dødsstraf. De afsløringer, der er kommet frem gennem WikiLeaks postkasse i det seneste halve år har fyldt mere end noget andet i den globale medieverden. Men den overvældende succes har også givet problemer, og det er vel ikke så mærkeligt, at nørder i cyberspace kan have forskellige opfattelser af, hvordan de nye muligheder bedst udnyttes. Det har da også fået en gruppe af aktivisterne i WikiLeaks til efter måneders voldsomme diskussioner at starte et nyt projekt OpenLeaks, hvor man lægger større vægt på whistleblowers.
Side 12 Nr. 1 2011 Møde med Japan Af John Poulsen n Indtil 1854 var Japan et isoleret ørige. I 200 år havde Holland, der havde fået tildelt en lille ø i Nagasaki bugten, været ene om at have tilladelse til at drive handel med landet. I begyndelsen af 1850 erne begyndte de vestlige lande, og især USA, imidlertid at gøre krav på også at komme ind på det japanske marked. USA sendte ligefrem en krigsflåde dertil og truede med at angribe, hvis man ikke ville tillade fri handel, og det skete så i 1854. Men selv om Japan var isoleret fra omverdenen, udviklede det sig og ikke mindst indenfor billedkunsten, hvor især Hokusai (1760 1849) og Hiroshige (1797 1858) gjorde sig bemærket og skabte i tusindvis af helt fantastiske Camille Pissarro: Rue Saint-Lazare (1897) Ordrupgaard træsnit, som var meget anderledes end den billedkunst, man kendte til i den vestlige verden. På mange måder var de mere moderne hvad angik form og indhold, f.eks. de dristige beskæringer og dagligdags motiver. Enkelte træsnit var nået frem til Europa inden 1854, men derefter væltede det ind med kunstgenstande til det europæiske og ikke mindst det franske marked. Malere som Manet, Monet, Van Gogh og Degas købte godt ind, og man fik mulighed for at se trykkene i butikker, gallerier, og på Verdensudstillingen i 1867 i Paris. Der opstod en hel euforisk stemning, og begrebet Japanisme fremkom som udtryk for fascinationen af japansk kunst. Især impressionisterne lod sig påvirke. Ordrupgaard har med udstillingen Møde med Japan. Degas, Monet, Gauguin. villet vise denne påvirkning ved at sætte sin egen impressionistsamling overfor en række japanske træsnit, og den er overraskende stor. Her bliver bl.a. Camille Pissarros Rue Saint-Lazare, Paris sat over for Ando Hiroshiges Aftenscene i Saruwaka gaden. At påvirkningen også gik den anden vej, kan man se eksempler på i slutningen af udstillingen. Ordrupgaard har lånt over Ando Hiroshige : Aftenscnen i Saruwaka gaden (1856) Kunstindustrimuseet 150 træsnit og Hokusais 15 Mangabøger fra Rouen. Dertil kommer mange fine arbejder af bl.a. Hiroshige og Hokusai fra Kunstindustrimuseet og private samlinger. Desuden vises bøger og genstande fra Nationalmuseet og museerne i Rouen. Til udstillingen er trykt et indbydende katalog i nærmest mangaformat med mange interessante artikler, som giver en god indsigt i kunsten at lave træsnit, deres temaer og så selvfølgelig påvirkningen på europæisk kunst. Ordrupgaard Møde med Japan. Degas, Monet, Gauguin Slutter 23. jan. 2011. Katalog 120 s. 149 kr. Kommunisten Otto Melchior Af John Poulsen n Metropolitanskolen, som Hans Scherfig så kosteligt skildrer i Det forsømte forår, hentede sine elever hos det bedre borgerskab. Det kan derfor overraske, at der blandt 15 studenter af årgang 1922 udklækkedes tre, som alle kom til at spille en ledende rolle i DKP, nemlig Arne Munch-Petersen (1904 1940), Mogens Fog (1904 1990) og Otto Melchior (1904 1945). De to førstnævnte kendes af mange i dag, mens Otto Melchior næsten er ukendt. Ved en tilfældighed kom journalisten Arne Hardis i 2009 i kontakt med en ejer af et sommerhus, som tidligere havde tilhørt Otto Melchiors søster Agnete. Hun havde der fundet en kasse med forskellige materialer, bl.a. breve og fotos, som stammede fra Otto Melchior. Det satte Hardis i gang med at skrive bogen Klassekammeraten Otto Melchior Kommunisten, der forsvandt. Otto Melchior, hvis forældre var henholdsvis læge og sygeplejerske, begyndte efter sin studentereksamen at læse på universitet og blev i 1928 cand.polit. Han var tæt knyttet til Mogens Fog, og de meldte sig i 1924 ind i DKP, som Arne Munch-Petersen også havde gjort kort tid før. Fogs og Melchiors første opgave i partiet var at etablere Unge pionerer, og senere blev Melchior ansvarlig for agitationsog propaganda arbejdet. I de standende fraktionskampe i partiet valgte han at støtte Richard Jensen og Thøger Thøgersen, hvad der skabte problemer for ham flere gange, bl.a. i 1930. Aksel Larsen og Martin Nielsen havde overtaget ledelsen af partiet, og i 1931 blev Melchior ekskluderet, selvom han, som det udtryktes, opgav sine individuelle meninger. Thøger Thøgersen blev sendt til Moskva, mens Richard Jensen forblev i partiet. Det tog hårdt på Melchior, men da der var faldet mere ro over partiet, blev han genoptaget i 1934. Han var aktiv som tillidsmand på sin arbejdsplads, Invalideforsikringsretten, og i 1937 med til at stifte en HKafdeling af statsansatte, som han året efter blev formand for, selv om han var kendt som kommunist. I april 1941 blev han sammen med en række andre såkaldte bombemænd arresteret for medvirken i skibsattentatet i Fr. havn i 1938. Selv om han tre måneder senere blev frikendt, blev han sammen med andre frikendte, interneret i Vestre Fængsel og senere overført til Horserød, fordi de var kommunister. På trods af frifindelsen blev han også ligesom de øvrige bombemænd, der var medlemmer af paritet, ekskluderet for partiskadelig virksomhed med den konsekvens, at de efter ordre fra partiledelsen blev isoleret, og kun få af de internerede kammerater havde omgang med dem. Den situation ændrede sig, da han sammen med de øvrige 150 fanger blev sendt til Stutthof. Her fik han arbejde i bygge administrationen og
Nr. 1 2011 Side 13 Rousseau i Rundetårn Af Margit Andersen n Hvis man skulle blive grebet af trang til at flygte fra kulde, mørke og bjældeklang, så er Rundetårn i øjeblikket lige stedet. Oppe i den smukke bibliotekssal hænger ikke mindre end 91 farvestrålende malerier fra atten forskellige lande fordelt over hele kloden. Her i blandt Danmark som deltager med seksten kunstnere. Alle værker har samme format, er malet i perioden 2009 2010 og har et fælles tema. Udstillingen hedder Celebration of Le Douanier Rousseau, og temaet er at hylde tolderen Henri Rousseau, der i år har været død i 100 år. Enten ved en parafrase over et eller flere Maria Cristine Haize, Brasilien: Le Douanier Rousseau en Amazonie af hans værker eller ved på anden måde at fortolke hans personlighed og betydning for den moderne malerkunst. Det er en fransk forening for naivistisk kunst, der står bag vandreudstillingen, som fra Frankrig via Polen nu er nået til Danmark. Alle kunstnerne er, ligesom tolderen, selvlærte og maler i naivistisk stil, som meget kort sagt kendetegnes ved manglende perspektiv, stærke, klare farver, stor omhu med detaljerne, lune og poesi. Ofte med temaer fra den nære verden, men omformet gennem kunstnerens fantasi. Rousseau (1844 1910) havde et trist privatliv. I mange år var han ansat ved en toldstation, heraf hans tilnavn, og han nåede at miste to koner og fire ud af fem børn. Hans store lidenskab var at male, og måske var det en måde at flygte fra virkeligheden på. Da han var i fyrrerne lykkedes det ham at kvitte sit job og hellige sig maleriet. Hans eneste undervisning havde været at kopiere værker på Louvre, og uden at lade sig påvirke af tidens stil malede han på sin helt egen måde, der i høj grad afveg fra alle andres. Ofte det parisiske landskab, som han observerede, men omformede i fantasien og gerne piftede op med luftballoner, svæveflyvere og blafrende flag. Det kunne også være portrætter af familier, børn og tigerstribede katte. Mest kendt er nok de eksotiske junglebilleder, som denne mand, der aldrig havde sat sin fod uden for Frankrig, malede på grundlag af postkort, billige tryk og besøg i den botaniske have. Hans saftige jungle i alskens grønne nuancer kan være både farlig og idyllisk, men aldrig sødladen. Hverken publikum eller anmelderne kunne dengang tage disse ubehjælpsomme malerier alvorligt. Rousseau blev forhånet og udleet på udstillinger og i pressen. Men hans kunstnerkolleger, som f.eks. Apollinaire, Picasso og Kandinsky satte hans kunst højt og blev hans venner for livet. Den lille maler fik solgt noget til dem og fremsynede kunsthandlere og supplerede sine beskedne indtægter med musikundervisning. Først kort før sin død lykkedes det ham at blive alment anerkendt med maleriet Drømmen, hvor en nøgen kvinde ligger på en sofa omkranset af kæmpestore blomster i en grøn jungle, hvorfra dyrene lurer. Mange læsere har sikkert i denne forbindelse for længst tænkt på vores egen junglemaler, Hans Scherfig, men hvis man vil gøre sammenlignende studier mellem ham og Rousseau, så skal man gå til de to herrers egne værker. Udstillingen i Rundetårn tager os imidlertid med ind i Rousseaus eventyrlige verden, fortolket af andre malere, og giver samtidig et indtryk af mangfoldigheden i den naivistiske kunst verden over, af ligheder og forskelligheder i sammenhæng med de kulturelle forhold. Men ikke mindst er den en oplevelse, der kan nydes af alle aldersklasser, hvis man er i stand til at forcere tårnets sneglegang. Celebration of Le Douanier Rousseau Rundetårn indtil 9. januar 2011. slap for hårdt fysisk arbejde, men under dødsmarchen døde han at tyfus den 16. februar 1945 og blev begravet i Nawitz. To år senere blev hans jordiske rester gravet op og bragt til Danmark. At han på trods af de mange problemer forblev trofast over for partiet, viste han, da han inden sin død sagde: Nu dør jeg. Hils kammeraterne og dem derhjemme. På bogens bagside skriver Arne Hardis anklagende: Men hvorfor sænkede tavsheden sig over Otto Melchior? Hvorfor blev hans dramatiske historie glemt? Hvem har hans skæbne været ubekvem for? Nu er det sådan, at det ikke kun er Otto Melchiors historie, der er blevet glemt. Danske kommunister har altid vist stor respekt for de kammerater, der har ydet en særlig indsats, uden at det har givet sig udslag i en dyrkelse af dem. I lighed med de mange andre danske kommunister, der døde i kampen mod nazismen, stod Otto Melchiors navn på den mindetavle, som i 1949 blev hængt op i Land og Folks hus. Han var således hverken ubekvem eller glemt. Arne Hardis lægger ikke skjul på sine antikommunistiske holdninger, men det er interessant at læse om denne kommunist, der på trods af at han ofte var på kant med partiet, forblev trofast over for den ide, som bragte ham ind i det i 1924. Arne Hardis: Klassekammeraten Otto Melchior Kommunisten, der forsvandt. Blandt 15 studenter af årgang 1922 i det bedre borgerskabs skole, Metropolitanskolen, udklækkedes tre, som alle kom til at spille en ledende rolle i DKP, nemlig Arne Munch-Petersen 2.rk.tv. (1904 1940), Mogens Fog 2. rk.th.(1904 1990) og Otto Melchior 2. rk.v. siden af Fog(1904 1945).
Side 14 Nr. 1 2011 Bogcaféen Ny Tid Frederikssundsvej 82.A. 2400 København NV. Mail: ny-tid@live.dk Åbningstid: lukket mandag Tirs. 11.00-13.00 Ons. tors. fre. 15.00-17.30 Lørdag 11.00-14.00 Bogcafen holder lukket fra 19. dec. til 09. januar 2011. Vi ønsker alle kammerater og venner et godt nytår og glæder os til at se dig i 2011 Mindeord I mindet om vor gode kammerat og kollega Tom Reher. Redaktionen Kommunist Indsamling 2010 Resultatet for efterårets indsamling er ved redaktionens afslutning opgjort til 470.000 kr. Der er endnu nogle få indsamlingslister der ikke er afregnet/ afleveret, og vi beder om at få dem tilsendt snarest muligt i det nye år, så vi kan lave den endelige opgørelse. Vi takker for bidrag, bevillinger og en flot indsats fra afdelingerne, og ønsker alle: Godt Nytår. Indsamlingsledelsen Vindernumrene i Dansk-Cubansk Forenings solidaritetslotteri 2010 er udtrukket 0720, Rejse for 2 til Cuba, værdi kr. 16.000. 1273, 1630, 2659, 2732, 3227, 3839, 4374, 4431, 4586, 6635: 1 flaske Havana Club, 7 års rom á kr. 190. 0492, 0498, 0813, 1562, 1812, 1876, 2496, 3240, 6369, 6960: 2 stk. Havanna-cigarer á kr. 150. 0130, 0356, 1038, 1062, 1452, 2934, 3728, 3776, 4176, 5191: DVD The Day Diplomacy Died á 100 kr. 0186, 0699, 1627, 1927, 2314, 4659, 5089, 6208, 6521, 6611: DVD Fællesskabets Styrke a 100 kr. 0953, 1781, 3301, 3400, 3686, 3730, 5645, 6199, 6260, 6543: Frit valg ml. bøger om/af Fidel Castro / Ché Guevara Gevinster kan afhentes i Dansk-Cubansk Forening, Nygårdsvej 52 på Østerbro indtil 1. februar 2011. Pensionisternes hobbyklub af 1965 12. januar Klubben starter, og der udleveres program for vinter-forår 2011 18. januar Film om Cuba 1970. Jørgen Melskens fortæller om Cuba dengang 26. januar Generalforsamling 2. februar Oplæg og film om Heideruhe Bladfond 2010 Afdelinger 23/11 20/12 2010 Nordvest...................................... 350,00 Storstrøm.................................... 50,00 Vestegnen.................................... 600,00 1.000,00 Inds. vedr. Knud Andersen.................... 1.150,00 2.150,00 I alt vedr. Knud Andersen..................... 1.850,00 Efterlysning Den 7. november glemte jeg mit lille digitale fotoapparat, Canon Ixus 70, i fagforeningshuset i Trekronergade i forbindelse med Novemberfesten. Apparatet ligger i et sort læderetui. Kan nogen fortælle mig, hvor jeg kan få fat i det igen, vil jeg blive utrolig glad. Der er uerstattelige billeder i det. Mange hilsner Inger Johannesen Amagerland afdeling Tlf. 32 94 55 10 kulturliv Film værd at se Biutiful Fair Game Io sono l amore You ll meet a Tall Dark Stranger Kulturnedskæringer i Holland I efteråret fik Holland en borgerlig regering med Geert Wilders Frihedsparti som støtteparti. Wilders parti er ikke kun fremmed-, men også kulturfjendsk og det fik gennemtrumfet, at der på kulturområdet til næste år skulle spares 200 mio. euro (1,5 mia. kr.) ud af et samlet budget på 700 mio. euro. Dertil kom at momsen på koncert- og teaterbilletter skulle sættes op fra 6 til 19%. Sparekniven ville især ramme hårdt på det klassiske musikområde, og planen var, at den hollandske radio skulle lukke tre orkestre, et kor, et bibliotek og en uddannelsesafdeling. Nu har den hollandske kulturminister, pga. de kraftige protester fra klassiske musikelskere, måtte slække på sparekravene for radioen. Man vil give 12-14 mio. euro om året, men det er under det halve af, hvad radioen får i øjeblikket. Når regeringen har slækket på sparekravet, kan det måske også skyldes at fire af Wilders parlamentsmedlemmer er blevet anklaget for kriminalitet. Krisen i partiet pga. disse anklager og kravet om demokrati medførte, at Geert Wilders ikke kunne afse tid til at deltage i et møde i det såkaldte Trykkefrihedsselskab, så af den årsag slap vi for at blive udsat for hans racistiske udtalelser. Judaspenge Hvert efterår når finansloven forhandles, møder Dansk Folkeparti op med nogle særlige ønsker de vil have med på den. For nogle år siden var det støtte til Inges Kattehjem. I år har det tidligere konservative medlem af folketinget, Per Ørum Jørgensen, som efter en dom for spirituskørsel er blevet omvendt og gået over til at repræsentere Kristendemokraterne (KD) på tinge, prøvet at efterligne DF i forbindelse med forhandlingen om bl.a. stramningerne af udlændingeloven. Principielt er stramningerne af 24-årsreglen ikke KD s politik, men som en sølle Judas var han villig til alligevel at støtte disse stramninger mod bl.a. at skaffe en bevilling på 0,4 mio. til Strandingsmuseet i Thorsminde. Museet havde tidligere fået afslag fra Kulturarvstyrelsen på at blive selvstændigt museum, fordi det bl.a. manglede faglig dybde og havde dårlig økonomi. Men tilfældigvis er Per Ørum Jørgensen valgt i Vestjylland, og hermed fik han mulighed for at markere sig i valgkredsen. Der forlyder intet om, hvordan Strandingsmuseets Venner har det med at lukrere på en stramning af udlændinge lovgivningen. Arnoldi og kunst Da Kulturministeren havde udnævnt Per Arnoldi til ny formand for Statens Kunstråd, lod denne sig interviewe i Politiken. Her udtalte han, at det ikke er kunstens opgave at provokere og skabe debat, men at berige. Hvis man vil skabe debat kan man bare skrive en kronik. Denne udtalelse er faldet kunstkritikeren Peter Michael Hornung for brystet. I en anmeldelse af en udstilling på Det Nationale Fotomuseum i Politiken skriver han: Den nyudnævnte formand for Kunstrådet har netop udtalt, at hvis kunstnere absolut vil kritisere og problematisere, bør de hellere skrive et læserbrev. Men hvis de 25 spanske fotografer og videokunstnere, der udgør ustillingen Nuevas Historias havde fulgt Arnoldis råd og undgået alle kritiske relationer og referencer til enten det moderne samfund eller Francos diktatoriske Spanien, ville der ikke have været meget udstilling tilbage. Så ville Nye historier, som titlen lyder i oversættelse, have været en meget mindre historie og kunne næppe have fyldt hele kælderen ud. Man kunne i den forbindelse have lyst til at spørge Per Arnoldi, om han mener, at Picasso burde have skrevet en kronik i stedet for at male Guernica. Om ikke kunstens højeste formål må være både at berige og skabe debat.
Nr. 1 2011 Side 15 Tshwane Erklæringen Den 3. 5. december samledes verdens kommunistiske- og arbejderpartier til det 12. internationale møde i Tshwane, Sydafrika n Emnet for mødet var Kapitalismens voksende systemiske krise og kommunisternes opgaver i forsvaret for suverænitet, udbygning af de sociale alliancer, og styrkelse af den anti-imperialistiske front i kampen for fred, fremskridt og socialisme. Det var en fortsættelse af arbejdet fra tidligere møder for at udvikle fælles handling om et fælles perspektiv. Mødet vedtog en erklæring indeholdende en aktuel analyse af verdenssituationen og hvad der må gøres til imødegåelse af kapitalismens offensiv. Fra KPiD deltog partiets formand Betty Frydensbjerg Carlsson og international sekretær Bo Møller. Kommunist bringer her analysedelen af erklæringen. Aktionsdelene bringes i næste nummer. Hele erklæringen kan læses på partiets hjemmeside www.kommunisterne.dk /internationalt Den voksende kapitalistiske krise Den internationale situation er fortsat domineret af kapitalismens vedvarende og voksende krise. Denne virkelighed bekræfter de analyser, der blev skitseret i deklarationerne fra vore 10. og 11. internationale møder i Sao Paulo i 2008 og New Delhi 2009. Kapitalismens nuværende globale krise understreger dens historiske begrænsninger og behovet for dens revolutionære omstyrtelse. Den viser intensiveringen af kapitalismens grundlæggende modsigelse mellem produktionens sociale karakter og den privatkapitalistiske tilegnelse. Krisen er systemisk trods de kapitalistiske illusioner før 2008 om det modsatte kapitalismen kan ikke unddrage sig sin indbyggede systemiske tendens til at gå gennem cykliske op- og nedture. Den nuværende globale krise er en særligt alvorlig manifestation af et kapitalistisk dyk, skabt af den kapitalistiske overproduktion. Som i fortiden er der intet svar i dag indenfor kapitalismens logik på disse periodiske kriser andet end krisen selv, markeret af den massive og socialt irrationelle ødelæggelse af goder heriblandt massefyringer, fabrikslukninger og det storstilede angreb på lønninger, pensioner, social sikkerhed og undergravning af folkenes levestandard. Dette er grunden til at vi, ved vore to tidligere møder, korrekt fastslog, at den nuværende krise ikke blot skyldtes subjektive fejl og bankernes og de finansielle markeders grådighed. Det er fortsat en krise indbygget i selve kapitalismens systemiske træk. Ny magtbalance Den vedvarende krise er sammensat af betydningsfulde ændringer i den internationale magtbalance. Der er især en igangværende relativ nedgang i USA s økonomiske globale overherredømme, en generel stagnation i produktionen i de mest udviklede kapitalistiske økonomier og en opdukken af nye globale økonomiske kræfter, især Kina. Krisen har intensiveret kampen mellem de kapitalistiske centre og også mellem de etablerede og de nye kræfter. Dette indbefatter valutakrigen, som USA står i spidsen for; koncentrationen og centraliseringen af økonomisk og politisk magt i EU, som forstærker dens karakter af en imperialistisk blok, anført af dets største kapitalistiske stater; en tydelig skærpelse af kampen mellem de imperialistiske lande om markeder og adgang til råvarer; den voksende militarisme, herunder styrkelsen af aggressive alliancer (f.eks. NATOs Lissabon-Traktat med dens nye farlige strategiske indhold), en overflod af regionale spændings- og konfliktområder (især i Mellemøsten, Asien og Afrika), kup i Latinamerika, intensiveringen af neoimperialistiske tendenser til at bære ved til etniske konflikter og den forøgede militarisering gennem bl.a. AFRICOM. Miljøet som vare På samme tid er det blevet klart, at kapitalismens kurs mod profitmaksimering, ubesindig ødelæggelse af naturressourcerne og af miljøet i det hele taget, udgør en alvorlig trussel mod selve den menneskelige civilisations opretholdelse. De politiske eliter i de dominerende kapitalistiske stater med deres forskellige forslag om grøn teknologi og handel med CO2-kvoter udgør i bedste fald tilpasninger, som forøger kapitalens profitter, mens de forstærker naturens omformning til en vare, og overførelsen af klimaændringernes krise til mindre udviklede lande. Det kapitalistiske systems krise, som vi som menneskehed står over for, hænger uløseligt sammen med kapitalens manglende evne til at reproducere sig selv, undtagen gennem en uhæmmet jagt på den omkringliggende vækst. Det er en krise, som kun kan overvindes gennem afskaffelsen af selve kapitalismen. Fascistiske tendenser Overfor denne realitet, kæmper kapitalen overalt imod og søger at bevare profitterne og at overføre byrderne af dens krise til arbejderklassen ved at intensivere udbytningen af kvinder og gamle, af de fattige i byen og på landet og en stor del af mellemlagene. Udbytningen bliver intensiveret, staten bliver brugt til at redde private banker og finansieringsselskaber, mens man udsætter kommende generationer for utålelige mængder af gæld, og der foretages forøgede forsøg på at rulle sociale fremskridt tilbage. I hele den kapitalistiske verden bliver arbejdsmæssige, sociale, økonomiske, politiske og sundhedsmæssige rettigheder afskaffet. Samtidigt bliver de politiske systemer mere reaktionære og begrænser demokratiske og borgerlige rettigheder. Besparelserne, herunder de store nedskæringer i den offentlige sektor, har en ødelæggende virkning på arbejderne, især kvinderne. Det forsøges også at aflede den folkelige nød og usikkerhed med reaktionær demagogi, racisme og fremmedhad, og ved at legitimere fascistiske kræfter. Dette er udtryk for antidemokratiske og autoritære tendenser, som også markeres af en opblussen af anti-kommunistiske angreb og kampagner mange steder i verden. I Afrika, Asien og Latinamerika ser vi, hvordan folkene pålægges nye former for national og klassemæssig undertrykkelse med økonomiske, finansielle, politiske og militære midler og indsættelse af en række pro-imperialistiske NGObevægelser. Fattigdom Men for folkenes masser, især i Afrika, Asien og Latinamerika, er det vigtigt at huske, at livet under kapitalismen, også før den nuværende globale økonomiske krise, var en eneste lang krise, en daglig kamp for den blotte eksistens. Selv før den nuværende globale krise, boede en milliard mennesker i elendig slum, og halvdelen af verdens befolkning levede for mindre end 2 dollars om dagen. Med krisen er disse betingelser blevet massivt forværrede. De fleste af disse fattige i byen og på landet, og deres familiemedlemmer der arbejder som sårbare migranter i fremmede lande, er fordrevne ofre for den voksende kapitalistiske udvikling i landbruget, der er på vej i Afrika, Asien og Latinamerika. Den globale kapitalisme, anført af de store firmaer i den agroindustrielle sektor, har erklæret krig mod næsten halvdelen af menneskeheden, de resterende 3 milliarder folk på landet i Afrika, Asien og Latinamerika. Samtidigt rejses umenneskelige barrierer mod immigranter og flygtninge. Der er en stadigt voksende udbredelse af slumområder i de større og mindre byer, befolket af desperate marginaliserede masser, der typisk er indblandet i alskens aktiviteter for at overleve. Den voksende kapitalistiske omformning af landbruget har folkemordsagtige følger i lande med en lavere grad af kapitalistisk udvikling.
Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Tøbrud 2011 Vi opdrog jer til blomsterbørn smukke kloge følsomme. Vi opdrog jer til åbenhed mod fordomme og racisme. Vi opdrog jer med en kærlighed til livet som vi kendte fra dem der havde opdraget os. Vi opdrog jer til at bære disse værdier vi opdrog jer til at være mennesker sammen med andre mennesker. Vi vidste ikke at den verden I kom ud i var anderledes. Vi vidste ikke at I ikke blev godt modtaget der. Vi vidste ikke at det vi troede på var blevet farligt for jer. Vi ved nu at det vi gjorde dengang var rigtigt. Vi ved nu at alting kan forandres. Nr. 1. Januar 2011 Pris kr. 10,- Vi ved nu at terroren har et navn der stammer fra den verdensmagt der udråber andre til at være det den selv er. Vi ved nu at umenneskeligheden derfra har bidt sig fast som indlandsisen over vores kulturer og samfund for en tid. Hvert nyfødt barn hver ny generation vi ved nu at verden venter. Venter på tøbrud venter på jer. Helle Nielsen Kommunist, Frederikssundsvej 82, 2400 København NV Køb og læs Kommunist Abonnement: 1 år 275,- kr. 1/2 år 165,- kr. Ny hjemmeside Flere læsere har sikkert bemærket, at vores hjemmeside har fået en ansigtsløftning. Den er ikke helt færdig, men vi arbejder på en sidste afpudsning. www.kommunisterne.dk