Oktober 2009 22. ÅRGANG Ny og bedre plads til alle legebørn. Side 2 Hyrdeparken 60 år. Side 4 Nyt fra Fritidsudvalget. Side 14
Ny og bedre plads til alle legebørn 2
Omkring 35 børn og 50 voksne tog mod tilbuddet fra afdelingsbestyrelsen i Stationsparken 1 om at deltage i den officielle åbning af den nye legeplads. To år og 630.000 kroner senere kunne beboerne i Stationsparken 1 se resultatet af den beslutning, de traf på et afdelingsmøde om en ny legeplads. På årets første efterårsdag efter kalenderen tirsdag 1. september 2009 blev den nye legeplads taget i brug. Naturen og kalenderen havde ikke afstemt det med efteråret med hinanden, for solen skinnede, så det var en lyst. Stationsparken 1, der er en afdeling i Arbejdernes Boligselskab, ligger tæt ved Buddinge Station. Men inden de første brugere af den nye legeplads blev sluppet løs på arealet, havde et Legepladsudvalg med Birgit Ratkche, Michael Nørvig og Anne Stegmann arbejdet med planlægning af den nye legeplads til afløsning af den hidtidige, som var helt slidt ned. Udvalget havde i samarbejde med inspektør Michael Heuck udarbejdet et udbud og en strategi, som betød, at der i økonomien var plads til et legehus mere. Det havde en værdi af 23.000 kr., fortæller Michael Nørvig fra Legepladsgruppen. Det er blevet et flot resultat, som vi kan være stolte af. Kort sagt pengene er givet godt ud, sagde Mogens Rysgaard ved indvielsen af legepladsen. Han er formand for afdelingsbestyrelsen i Stationsparken 1. Mogens Rysgaard håbede, at alle både store og små ville passe godt på den nye legeplads, fordi det kun er i fællesskab, man kan fastholde et dejligt miljø i bebyggelsen. Vi håber ikke, at legepladsen lider overlast. Skulle beboerne konstatere, at et eller andet ikke er som det skal være, så har vi opfordret dem til at kontakte varmemester Michael Christensen, som sammen med de øvrige ejendomsfunktionærer står for den daglige vedligeholdelse af legepladsen, siger Mogens Rysgaard, der også glæder sig over, at andre børn ind imellem bruger legepladsen. Blandt andet fra de nærliggende børnehaver. Foto: Kaj Bonne Mortensen og Michael Nørvig. 3
Hyrdeparkens 60 år er ingen alder Borgmester Karin Søjberg Holst og direktør Svend Aa. Hansen fra Arbejdernes Boligselskab Der var ros for en velholdt afdeling fra borgmester Karin Søjberg Holst,da hun kiggede forbi den jubilerende afdeling i Bagsværd. Der var aftenfest for de voksne og kartoffelløb for de yngste Hyrdeparken rækkehusbebyggelse i to etager med kælder har de seneste 60 år ligget i Bagsværd. Det gør den stadig, men lørdag 5. september 2009 markerede afdelingen 60-året for de første indflytninger. Tre af afdelingens beboere flyttede ind i deres nuværende bolig for 60 år siden, og ved jubilæumsfesten fik de hver overrakt en købmandskurv. Der er 88 boliger i Hyrdeparken, som gennem årene er blevet ganske godt vedligeholdt. Netop nu er vi i gang med udskiftning af vinduer. Inden for de seneste 15 til 20 år har vi skiftet tag og køkkener. Det er anden gang, afdelingen skifter vinduer, siden den blev taget i brug for 60 år siden, fortæller Jesper Langkilde, der sammen med sine forældre flyttede ind i Hyrdepar- 4
ken. Men han var dog ikke blandt de tre beboere, som har boet alle 60 år i Hyrdeparken. Det blev til et par andre boliger inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe inden han flyttede tilbage til sit barndomshjem. Hyrdeparken er boligselskabets fjerdeældste afdeling. Blomster og bordtennis Jubilæet blev markeret ved en reception, hvor der var tale ved borgmester Karin Søjberg Holst, som påpegede den gode vedligeholdelse af bygninger og grønne arealer. Kommunens gave til afdelingen var en stor flot blomsterkrukke. Direktør Svend Aa. Hansen fra Arbejdernes Boligselskab, bragte en hilsen fra boligselskabet, som gav den jubilerende afdeling et udendørs bordtennisbord. Det var to dejlige gaver. Blomsterkrukken nød vejret, fordi det slog over i regn, hvorimod det kneb med at bruge bordtennisbordet optimalt denne dag, fortæller Jesper Langkilde. Sækkevæddeløb og flødeboller Om eftermiddagen var der også et specielt arrangement for børnene i afdelingen. Afdelingsbestyrelsen havde fravalgt de nymodens hoppeborge m.v., og i stedet fundet de gamle lege frem: Kartoffelløb, hvor deltagerne løb med en kartoffel på en ske, som blev holdt i hånden. Der var også sækkevæddeløb, hvorimod en tovtrækning måtte aflyses på grund af regnvejret. Flødebollemaskinen, som var fundet frem i dagens anledning, var ganske populær hos det unge publikum. 85 beboere havde tilmeldt sig jubilæumsfesten, som blev holdt i et telt på de grønne arealer. Der blev serveret kinesisk buffet krydret med underholdning af en tryllekunstner, som viste sine færdigheder. Ganske godt gået. Der var også lodtrækning på indgangsbilletterne om flotte præmier, som var skænket af nabolagets handlende og leverandører til afdelingen. Der var også mulighed for en svingom. Festen sluttede ved midnat, fortæller Jesper Langkilde, der har været formand for Hyrdeparkens afdelingsbestyrelse de seneste seks år. 5
FREMMED KULTUR I DANMARK Køkkenet er et centralt sted i indvandrerfamiliers boliger. Der bliver lavet meget mad, som det tager lang tid at tilberede og kræver mange ingredienser og køkkenmaskiner. Derfor kan pladsen godt være lidt trang i et almindeligt dansk standardkøkken. Familierne drømmer ikke om et designerkøkken, men om mere plads. Foto Phillippa Suenson. 6
Foto: Phillippa Suenson Indvandrerkulturer i danske boliger Det er primært i stuen,familiernes etniske baggrund kommer til udtryk.det ses i de valgte møbler,pyntegenstande og brugsting. Og hvis familierne er religiøse,afsløres det i væghængte billeder og tæpper med religiøse motiver.statens Byggeforskningsinstitut giver et indblik i en verden, der er ukendt for mange af os Når man taler om integration af indvandrere og flygtninge, må man også se på de muligheder, indvandrerfamilierne har for at indrette deres hjem i danske boliger, der er tegnet og udformet ud fra danske forestillinger om et typisk familieliv. Det har arkitekt Phillippa Suenson fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet gjort ved at besøge ni familier, der kommer fra forskellige fremmede kulturer. Det er der kommet rapporten Nye kulturer i danske boliger ud af. Gennem mange fotos og få ord giver den indblik i en verden, der findes mange steder i Danmark, men som er ukendt for mange af os. De besøgte familier er generelt tilfredse med deres boligforhold, både standard, udstyr og indretning, selvom de kommer fra boligkulturer, der adskiller sig væsentligt fra danske forhold, siger Phillippa Suenson. I de ni besøgte familier kommer de voksne fra Gambia, Marokko, Tyrkiet, Irak, Palæstina, Kroatien, Syrien og Libanon, og alle boliger ligger i store almene boligområder. Etnisk præg i stuen Som i etniske danske hjem, bliver der lagt vægt på stuens rolle som repræsentativt rum. Den signalerer åbenhed og imødekommenhed, og det er da også her, man modtager gæster. I hverdagen er det også i stuen, familien samles, bl.a. om tv-kigning. Det er primært i stuen, familiernes etniske baggrund kommer til udtryk. Det ses i de valgte møbler, pyntegenstande og brugsting. Og hvis familierne er religiøse, afsløres det i væghængte billeder og tæpper med religiøse motiver. Til forskel fra mange etniske danskeres hjem, så hænger der ikke malerier på væggene i de besøgte hjem. Typisk dansk børneværelse Anderledes ser det ud på børneværelserne, der typisk er indrettet med moderne danske møbler. Brugen af børneværelser adskiller sig dog fra etniske danskeres boliger. I de tilfælde indvandrerfamilierne har mere end ét barn, så deler de mindre børn værelse, selv om der er plads til, at de kan have hvert sit. Når de andre af boligens rum, f.eks. badeværelse, entre og soveværelse, i mange tilfælde er fyldt til bristepunktet med møbler, ting, tøj og sko, så er det ikke så meget et spørgsmål om kulturforskelle, som at boligerne ofte er for små til familierne. I de besøgte hjem er køkkenet et centralt sted i boligen, et arbejdssted for kvinderne. De besøgte kvinder laver meget mad, som det tager lang tid at tilberede og kræver mange ingredienser og køkkenmaskiner. Derfor kan pladsen godt være lidt trang i et almindeligt dansk standardkøkken. Familierne drømmer ikke om et nyt og smart køkken, men om mere plads. Lys er ikke en kvalitet En væsentlig ting, der springer i øjnene hos en lyshungrende nordeuropæer er, at de besøgte indvandrerfamilier ikke anser lys som en kvalitet, snarere tværtimod. De forsøger at holde det ude ved at have ofte tunge, mørke gardiner trukket for vinduerne hele døgnet. Også selv om der ikke umiddelbart er risiko for indblikgener. Familiernes altaner og småhaver adskiller sig ved ikke at signalere samme orden og nydelighed, som lejlighedernes indendørs rum. De udendørs rum bliver brugt til tøjtørring, til opbevaring af ting, der ikke kan være i lejligheden, f.eks. køleskabe og papkasser, samt til parabolantennen. Blomsterkrukker og altankasser er helt fraværende i de besøgte boliger. Men når vejret er godt, er altanerne et yndet sted for familierne at opholde sig. Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. 7
Til dig der bor i Høje Gladsaxe Vil du være med til at bruge 12,6 millioner kroner? Så har du chancen nu,hvor Helhedsplanen for Høje Gladsaxe skal føres endnu mere ud i livet.der skal være en masse arbejdsgrupper,og de har brug for dine ideer og initiativer. Grib chancen og få indflydelse. Borgmester Karin Sjøberg Holst glædede sig over mulighederne i Helhedsplanen. På orienteringsmødet var der en god samtale ved bordene. Pengene er der. 12,6 millioner kroner. Det er mange penge, selv om en lille del af dem skal bruges til lønninger, så skal resten bruges til at gøre en god bebyggelse endnu bedre. Forarbejdet og beboerne i Høje Gladsaxe har vist det; initiativer udsprunget af gode ideer har bragt beboerne tættere sammen. Og så er det nu, at du, som beboer i Høje Gladsaxe, har muligheden for at være med til at gøre en god bebyggelse endnu bedre ved at bidrage med dine ideer, synspunkter og initiativer i et eller flere af de udvalg, som er ved at blive dannet. Kommunen bakker op I september 2009 præsenterede de fem boligselskaber i Høje Gladsaxe, hvor Arbejdernes Boligselskab, er et af dem, Helhedsplan for Høje Gladsaxe 2009-2012. Det var med tale af borgmester Karin Søjberg Holst, orientering ved formanden for Fællesdriften, Flemming Larsen samt beboerrådgiver Jannie Møgelgaard, der også orienterede om helhedsplanen. Alle fokuserede på de mange muligheder, som planen giver. Over 220 HG ere benyttede sig af mulig- 8
heden for at høre om Helhedsplanen for Høje Gladsaxe. Mange valgte at gå med i en af arbejdsgrupperne. Flere af de unge i Høje Gladsaxe havde fundet kondiskoene frem, og gav et par dansenumre på scenen i Marielyst Skoles aula. En del af demokratiet Arbejdsgrupperne er ved at komme i gang. Og der er stadig plads til flere deltagere i alle grupper. Der er ikke noget maksimum for antallet af deltagere. Men vi har dannet følgende grupper; Børn og Unge, Job og Uddannelse, Fysiske Rammer og Ældre og Sundhed. Det er bare at kontakte os, hvis man vil være med, fortæller Jannie Møgelgaard, der er beboerrådgiver i Beboerrådgivningen i Høje Gladsaxe. Hun peger samtidig på, at deltagelse i grupperne også kan ses som en introduktion til det danske foreningsliv og demokrati. De 12,6 millioner kroner kommer fra Landsbyggefonden, de fem boligselskaber samt Gladsaxe Kommune, som forventer positive resultater af Helhedsplanen. Hovedbidragsyder er Landsbyggefonden, som spytter 9,5 millioner af de i alt 12,6 millioner kroner i bøssen. Beboergrupper og faglige netværk Sideløbende med beboernes grupper er der faglige netværk som følger op på ideer og initiativer. Det er ikke en kontrolgruppe eller en stopgruppe. Det er et fagligt netværk, som bringer ideerne og initiativerne videre til styregruppen, der er en del af Helhedsplanen, fortæller Mohammed Sobhie, der er projektleder i Beboerrådgivningen i Høje Gladsaxe. I forarbejdet til Helhedsplan 2009-2012 for Høje Gladsaxe fremgik det, at rigtig mange savnede attraktive steder både inde og ude, hvor beboerne kunne mødes på tværs af kulturforskelle omkring forskellige aktiviteter, så der skabes integration gennem interessefællesskaber. Kort om Beboerrådgivningen i HG Flere unge fra Høje Gladsaxe tog kondiskoene på og gav et par numre. Få indflydelse på dit nærmiljø Det er en opgave, der skal arbejdes med i en af grupperne. Vi har store grønne områder, så der må være mange, som har ideer til et bredere brug af de grønne områder. Beboerne skal kunne se en fordel i at gå med i en af arbejdsgrupperne, og få indflydelse på, hvad der sker i sit nærmiljø, siger Mohammed Sobhie. Han peger samtidig på, at der stadig er en del fordomme om forholdene i Høje Gladsaxe, men de er til at mane i jorden. Alle er velkomne En del af Helhedsplanen er, at de fem boligselskaber, herunder Arbejdernes Boligselskab, har fleksibel udlejning af boligerne. Målet er at få flere ressourcestærke til at vælge en af de mange attraktive boliger i Høje Gladsaxe. Det er også lykkes at få ressourcestærke beboere ind i Høje Gladsaxe, men de har Beboerrådgivningen i Høje Gladsaxe bor i centret lige over for slagteren. Adressen er Høje Gladsaxe Torv 2 B. Åbningstiderne er mandag fra kl. 10 til 12, onsdag fra kl. 16-18 og fredag fra kl. 10-12. Du kan kontakte beboerrådgivningen på tlf. 39 69 36 55. Du kan også sende en e-mail til jm4700@beboerraad.dk Mohammed Sobhie og Jannie Møgelgaard fra Beboerrådgivningen. deres sociale liv uden for bebyggelsen i foreninger, klubber og organisationer, og det vil vi gerne forsøge at ændre. Det skal ikke forstås negativt, men vi så gerne, at flere beboere med tid, mulighed og overskud til at lægge nogle af deres kræfter i det sociale liv, som er i Høje Gladsaxe. Det kunne være gennem deltagelse i en af grupper eller ved input med tanker, ideer og initiativer, siger både Jannie Møgelgaard og Mohammed Sobhie. Vil du vide mere om Helhedsplan for Høje Gladsaxe 2009-2012, så kan du snart klikke ind på www.hojegladsaxe.dk. 9
Omfattende renovering Vadgårdsparken fik nye farvestrålende facader I år 2000 afslørede en undersøgelse,at træfacaderne i Vadgårdsparken var i så dårlig stand, at de ikke kunne vedligeholdes. Gulvene på altanerne var utætte og rækværket af træ skulle udskiftes.årsagen var dårlige konstruktioner og dårligt træ.den omfattende renovering tog et år og kostede 37,4 millioner kroner TEKST: Jens Bielefeldt, inspektør i Arbejdernes Boligselskab FOTO: Kaj Bonne Mortensen Vadgårdsparken har gennemgået en ydre forvandling. Nye facader hvor træet er afløst af indfarvede fibercementplader og nye galvaniserede rækværk på alle altaner, som også fik en ny membran samt nye riste af træ på altanerne og nye tagrender. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men alligevel løb renoveringen op i 37 millioner kroner. Baggrunden for facaderenoveringen var, at facaderne oprindeligt skulle males som led i den almindelige vedligeholdelse. Men undersøgelser viste imidlertid, at facaderne var i så dårlig stand, at vedligeholdelse ikke var mulig facadebeklædningen skulle skiftes. Den oprindelige træbeklædning var flere steder rådden på grund af dårlige konstruktioner samt en dårlig trækvalitet. Beboerne valgte at bibeholde de oprindelige farver på husene. Flere undersøgelser Ovenstående konklusion kom efter at Teknologisk Institut havde foretaget undersøgelser på en enkelt blok i år 2000 hvorefter yderligere forundersøgelser blev igangsat. Blandt andet blev væggenes stabilitet undersøgt, da der i Vadgårdsparken er problemer med revner i de indvendige vægge men heldigvis er stabiliteten i orden. Tillige blev der foretaget undersøgelser af eventuel forekomst af skimmelsvamp men denne undersøgelse var heldigvis også negativ. Fugtforhold i betondæk under altaner blev også undersøgt men ingen problemer blev konstateret. Utætte altaner Ud over problemer med facadebeklædningen havde der i en årrække også været problemer med utætte altaner, da den oprindeligt udlagte membran var blevet utæt, 10
hvilket medførte en del vandskader i de boliger der ligger under altanerne. Reparation af membranerne på de 82 altaner var ikke mulig og konklusionen blev, efter der var lavet et par prøvealtaner som forsøg, at der skulle lægges ny membran i form af to lag tagpap, hvorpå der er lagt træriste. I samme forbindelse var det, på grund af de konstruktionsmæssige forhold, nødvendigt at skifte alle rækværk på altanerne. Kant Arkitekter blev efter udbud valgt som rådgiver på sagen, og der blev udarbejdet skitseprojekt som kunne danne grundlag for de økonomiske overvejelser. Der er kun et mindre problem tilbage i Vadgårdsparken i forbindelse med de nye facader: Hvordan skal markiserne monteres? En løsning er på vej Økonomi og ønsker Sideløbende med ovenstående blev økonomien undersøgt og der blev forhandlet med Landsbyggefonden med flere om, hvordan sagen kunne hænge sammen, da der skulle tages hensyn til huslejeniveauet i afdelingen. Undervejs har der været dialog med afdelingsbestyrelsen i Vadgårdsparken for at afstemme, hvad man fra afdelingsbestyrelsens side havde af forventninger og ønsker set i forhold til den mulige økonomi. Beboerne er på flere afdelingsmøder blevet orienteret om status og omfanget af sagen samt de økonomiske konsekvenser. Som facadeplade er der valgt en indfarvet fibercementplade som ikke kræver vedligeholdelse og derved vil man fremover kunne undlade at sætte penge af til maling af facader, som tidligere belastede afdelingens vedligeholdelsesbudget. Beholdt farverne Kommunen har undervejs også været involveret, og fra kommunen side havde man et ønske om, at facadeplader skulle sættes på klink hvilket fordyrede projektet, men bestemt også har givet et pænere resultat end det første forslag som blev foreslået ud fra en økonomisk betragtning. Overvejelserne endte med, at alle træfacader skulle udskiftes med indfarvede plader, og beboerne valgte at den oprindelige farveinddeling af afdelingen skulle bibeholdes. Alle tagrender på havefacader skulle skiftes til større render. Alle altaner skulle have ny membran og træriste Over vinduer som er placeret øverst i facaderne skulle der lægges glas, så vand fra taget bliver ledt i tagrenden og ikke bare løber ned af facaden. Nye galvaniserede rækværk på alle altaner i stedet for de oprindelige, som var af træ. De nævnte arbejder blev udbudt i licitation, og Enemærke & Petersen blev billigst bydende. Budget for hele sagen var, alt inklusiv, 37,4 millioner kr. Projekt, omfang samt økonomi blev endelig godkendt af beboerne på et ekstraordinært afdelingsmøde 9. oktober 2007. Renoveringen medførte ikke huslejestigning, idet ydelser for udamortiserede lån kan finansiere ydelsen på byggelån. Tog næsten et år Arbejdet blev påbegyndt 10. marts 2008 og der blev holdt aflevering 7. april 2009. Efter lidt småproblemer på den første blok, på hvilken afslutningen gentagne gange blev udskudt, kom der skred i sagen. Sagen er i hele forløbet blevet præget af beboernes og afdelingsbestyrelsens store tålmodighed, entreprenørens positive holdning samt et ejendomspersonale, der i vidt omfang også har bidraget til løsning af de småproblemer som uundværgerligt dukker op under sådan en sag. Tillige har Kant Arkitekter også bidraget væsentligt til det positive forløb sagen er endt med. Budgettet holdt Trods de ekstraarbejder, som der naturligt kommer på en sag med sådant et omfang, blev budgettet overholdt og mange beboere har udtrykt stor tilfredshed med det nye look som Vadgårdsparken har fået. Eneste mindre problem, der stadig arbejdes på, er at finde en endelig, pæn og ensartet løsning til fastgørelse af markiser på de ny facader men vi finder forhåbentlig en løsning inden længe. 11
Renoveringen i Pileparken 6/8: Nye facad kvarterløft s Pileparken før Det koster 46 millioner kr.at montere nye facader og vinduer, lave altaninddækninger og lægge nyt tag på Pileparken 6/8, og pengene er givet godt ud, siger inspektør Frank Kongsbak fra Arbejdernes Boligselskab om renoveringen,der bliver færdig i sommeren 2010. Tæt på færdigt arbejde og her det endelige resultat. Husenes nye udtryk giver et væsentligt kvarterløft, idet de gamle betonfacader iklædes gule tegl. Afdelingen kommer derved til at falde mere harmonisk ind i den øvrige bebyggelse i Mørkhøj. Der var rejsegilde på renoveringen af den første boligblok torsdag 8. oktober 2009, og arbejdet med renoveringen af boligblokkene i Pileparken 6-8 ventes afsluttet i juni 2010. Tre stadier Netop nu er der mulighed for at se, hvordan hele Pileparken 6/8 kommer til at tage sig ud, idet en bygning er fiks og færdig, to andre er undervejs med montering af isolering og ny teglfacade, og den sidste står endnu som den oprindeligt blev opført. Også omgivelserne i Pileparken 6-8 får en gennemgang med en kærlig hånd, når renoveringen er afsluttet. De høje buske m.v., som stod direkte op af bygningerne, erstattes af græs eller lav beplantning og i den forbindelse får de øvrige grønne områder et brush-up. 12
er og nyt tag giver et amt mindre udslip af CO2 To bliver til en Pileparken 6 og Pileparken 8 var oprindeligt to selvstændige afdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. I det ydre og i det indre ligner boligblokkene stort set hinanden, selv om Pileparken 6 er opført i 1966 og Pileparken 8 i 1979. På grund af den oprindelige finansiering har huslejen været forskellig, men den bliver udlignet, når renoveringen af de to afdelinger er afsluttet. I forbindelse med hele renoveringen, som i alt vil koste omkring 46 millioner kroner, er det besluttet at de to afdelinger lægges sammen til én afdeling, hvilket beboerne har stemt ja til. Det blev også et ja, da beboerne skulle stemme for renoveringen af de to afdelinger, fortæller Frank Kongsbak. Ny klimaskærm Den oprindelige facade er beton, og den pakkes nu ind i isolering og uden på isoleringen monteres facadetegl. Altanerne får glasinddækning, og der monteres nye vinduer og yderdøre, og på toppen lægges nyt tagpaptag til afløsning af de hidtidige eternittagplader. Her har vi valgt at fjerne alle tagplader, støvsuge hele trækonstruktionen for støv fra eternitten og oven på den hidtidige isolering lægger vi ny isolering, så der lægges et godt låg på eventuelle støvrester, fortæller Frank Kongsbak, der videre fortæller, at de oprindelige vinduer var støbt ind i betonen. Det var en interessant konstruktion, som man bestemt ikke ville vælge i dag. De nye vinduer monteres i den nye facadekonstruktion, og da vi har øget husvæggenes tykkelse, så bliver lysningen fra selve vinduet og ind til væggene noget større. De gamle vinduer var sorte. De ny er grå. Farvevalget samt det, at vinduerne udføres i en slank konstruktion, giver det bedst mulige lysindfald i den noget dybere vinduesniche, siger Frank Kongsbak. Nye altaner En ret væsentlig del af renoveringen af Pileparken 6/8 omfatter en altaninddækning, så klimaskærmen bliver intakt. Dette betyder, at der laves en glasinddækning i niveau med den nye facade, hvilket igen medfører at altanernes dybde forøges med 20 cm til 2 m. Glaslukningen består af et fast brystningsparti for neden og foldevinduer for oven. De større altaner vil give en større brugbarhed og glasinddækningen vil give beboerne mulighed for at anvende altanerne i en længere del af året. Krav til brandredningsveje for de bagved liggende værelser medførte, at der måtte etableres døre mellem kamrene og altanen. Disse udføres som et skydedørsparti, så spildplads pga. de bevægelige dørblade minimeres. De ekstra dørpartier har betydet en merudgift i størrelsesorden ca. to millioner kr., som vi fik tilladelse til at indregne i projektet. Reduktion af CO2 Selv om der er tale om en CO2-kvote af mindre omfang, så er det en kendsgerning, at nye tage og facader, der er ved at blive etableret i Pileparken 6-8 sparer på udslippet. Den sparede CO2-kvote er solgt til Gladsaxe Fjernvarme. Salget af CO2-kvoten frelser ikke verden, men det viser, at det er muligt at spare ved at isolere. Ved at isolere facaden, sætte nyt tegl op og lægge yderligere isolering under taget, vil beboerne udover at deres varmeforbrug udleder mindre CO2, også opleve at udgiften til opvarmning af boligen bliver mindre. Så pengene er givet godt ud samtidig med, at bygningerne bliver meget flotte, fortæller inspektør Frank Kongsbak fra Arbejdernes Boligselskab. Sådan er finansieringen Landsbyggefonden gav tilsagn om støtte til merudgifterne, og beboerne vedtog med klart flertal på et afdelingsmøde i november 2008 etableringen af døre samt projektets samlede økonomi og dermed at huslejekonsekvenserne godkendtes. I alt er de samlede omkostninger ved renoveringen 45.443.000 kr., der finansieres med 34.509.000 kr. støttede lån og 5.074.000 kr. ustøttede lån. De resterende 5.860.000 kr. finansieres af dels afdelingen via henlæggelser, dels via Arbejdernes Boligselskabs Dispositionsfond. Arkitekt på renoveringen er Blad og Thygesen. Dominia er rådgivende ingeniører. Hovedentreprenør er Ringsted Bygnings Entreprise. 13
Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab Inviterer til Sensommer Festival lørdag 4.september 2010 Det kan godt være, at vi er tidligt ude med invitationen til Sensommer Festival 2010. Men sæt hellere i god tid X i din kalender, hvor du lørdag 4. september 2010 kan deltage i en sjov dag for både børn og voksne. Det garanterer vi. Og vi regner med det bedste sensommervejr. Der bliver allerede nu arbejdet på et stort program med underholdning, konkurrencer, turneringer, ølvogn, og alt hvad der hører til en rigtig sensommerfestival. Se programmet i næste udgave af Boligbladet. Har du lyst til at være en del af underholdningen på Sensommer Festival 2010, så kontakt fritidsudvalget Palle Juul Nielsen på pne@ncc.dk Eller ring til ham på telefon 24 88 78 63. Giver dig chancen på Sensommer Festival: Scenen er din Haves: Sensommer Festival 2010 med lækker stor udendørs scene, hvor du som solist eller du og dit band, orkester eller kor kan optræde for et veloplagt publikum lørdag 4. september 2010. Vi leverer stort lydanlæg med lydmand. Ønskes: Gerne nye orkestre og orkestre, som vil gribe chancen for at optræde for et oplagt publikum på en lækker scene. Det giver en super reklame for jeres band/musik mv. Også skoler og musikskoler eller jer fra øvelokalet i kælderen, alle med musik i sjælen, er velkomne. Du leverer: Netop jeres koncept. For eksempel en god gang gedigen rock/pop/korsang eller anden god underholdning. Vis hvad I kan. Kom ud af øvelokalet for en dag og tryk den af foran et oplagt publikum. Er du interesseret: Hvis du er interesseret i at springe på Sensommer Festival 2010 store udendørs scene med et nummer, eller kender nogen som måske er, så kontakt Palle Juul Nielsen på telefon 44 98 47 07 eller mobil 24 88 78 63. 14
Udfordrer dig: Saml et hold til høvdingebold og vind turneringen Det er sjovere at deltage end at se på. Derfor arrangerer Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab en turnering i høvdingebold, som afvikles under Sensommer Festivalen lørdag 4. september 2010. Alle fra Arbejdernes Boligselskabs afdelinger, selskabsbestyrelse, administration og ejendomsfunktionærer kan deltage. Saml et hold og meld jer til. Der spilles om æren, retten til at håne og ikke mindst en stor pokal. Turneringen holdes på Skoleparkens store græsplæne, hvor reglerne også bliver offentliggjort. Find på et sejt navn til holdet. For eksempel De uovervindelige fra selskabsbestyrelsen. Få lavet bannere og find gerne på et kampråb. Vind eller forsvind. Turneringen gennemføres som en knockout turnering, hvor vinderholdet går videre. Derfor kære beboere, afdelingsbestyrelser, boligselskabets administration og ejendomsfunktionærer, saml et hold med seks personer, som kan stille op til turneringen i høvdingebold. Overvej også et par reserver, hvis der sker skader undervejs i turneringen eller hvis trætheden melder sig. Få inspiration til at samle et hold på www.dr.dk/hbold, hvor du kan både se og læse mere om høvdingebold. Send en e-mail til Palle Juul Nielsen pne@ncc.dk Oplys navn og hvem I repræsenterer. Gentager successen: AB-FEST 2010 lørdag 20.marts 2010 Sæt allerede nu et stort X i kalenderen ud for lørdag 20. marts 2010. Det er den dag, Fritidsudvalg holder den årlige AB-fest. Kom og deltag i festen. Som tidligere vil der være afhentning med bus tæt ved din afdeling. Programmet vil - som altid - byde på buffet med god mad, underholdning og lodtrækning om fine præmier på adgangskortet. Se program og invitation i næste udgave af Boligbladet. Har du sang, musik eller anden underholdning, du vil byde ind med til AB-festen, så kontakt Fritidsudvalget ved Palle Nielsen på pne@ncc.dk Du kan også kontakte ham på telefon 24 88 78 63 15
NEDSLIDTE BYOMRÅDER Kvarterløft har givet gode resultater Fem nedslidte byområder i Danmark har gennem støtte fra stat og kommune opnået væsentlige forbedringer på både det sociale og fysiske område.det er sket gennem de såkaldte kvarterløft,hvor man har sat ind med en lang række foranstaltninger for at få de enkelte byområder ind i en positiv udvikling. Og så har indsatsen oven i købet været relativt billig sammenlignet med tidligere tiders byfornyelse. 16
Det viser en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, hvor en forskergruppe fra SBi i samarbejde med NIRAS konsulenterne har gennemført en evaluering af de sidste seks års kvarterløft for at se, hvilke resultater indsatserne har givet. De fem kvarterløft har fundet sted i tre ældre bykvarterer: Nørrebro Park og Nordvestkvarteret på Ydre Nørrebro i København og Vestbyen i Horsens samt i de to nyere forstadsområder: Brøndby Strand i Brøndby Kommune og Vollsmose i Odense. Indsatsen har været omfattende. Der er gennemført 233 større eller mindre projekter, som har omfattet forbedring af boliger- Gennem kvarterløftet har beboerne haft mulighed for at få rådgivning og støtte, når de havde ideer til at åbne egen virksomhed. Foto: Odense Kommune. ne, trafiksanering, forbedring af byrum og grønne områder samt etablering af nye beboerhuse. Desuden er der gennemført mange sociale indsatser vedrørende integration, sundhed, undervisning og forbedring af kultur og fritid i områderne. Projekterne har f.eks. været mødregrupper, sund mad, begrænsning af misbrug, værested for etniske ældre, pigeklubber, ungeråd, rene gader, karriererådgivning, legepladser og idrætsarrangementer. Bedre boliger og færre sociale problemer Udviklingen i kvartererne har været meget forskellig, bl.a. fordi områderne fra start var meget forskellige. Kvarterløftindsatsen i Vollsmose i Odense skiller sig ud, når det gælder de sociale problemer. Bydelen havde det sværeste udgangspunkt med mange sociale problemer og problemer med at få ændret beboersammensætningen i retning af flere ressourcestærke beboere. Men indsatsen har betydet, at de sociale problemer er blevet væsentligt reduceret, og områdets omdømme og sociale liv er stærkt forbedret, siger seniorforsker Hans Skifter Andersen (SBi), der har deltaget i evalueringen. Indsatsen i Vollsmose har bestået i bl.a. et nyt beboerhus, idrætsfaciliteter for børn og unge og renovering af de omkringliggende friarealer, så beboere og besøgende føler sig mere trygge, når de færdes der. Boligforbedringer er sket med midler fra Landsbyggefonden. Nørrebro Park er det område, som har haft mest held med at få ændret beboersammensætningen, så flere beboere nu er i beskæftigelse. Bydelen er samtidig det kvarter, der har haft det bedste udbytte af den generelt positive udvikling i København med faldende arbejdsløshed og høje boligpriser, der har trukket flere bedre stillede familier ud i byens periferier, herunder til de nedslidte boligkvarterer. Nordvestkvarteret har fået lidt flere beboere på overførselsindkomst, men der er renoveret mange boliger og sket trafiksanering, der vil virke positivt på længere sigt. I Brøndby Strand har den fysiske indsats ikke været så omfattende, det væsentligste er et nyt beboerhus, men det er lykkedes at få flere i arbejde og at dæmpe de sociale problemer. Endelig er der i Vestbyen i Horsens opnået store forbedringer især med hensyn til en højere boligstandard, et bedre gademiljø og et nyt beboerhus. Kvarterløft er en billig form for byfornyelse Kvarterløft er en relativt ny og billig form for byfornyelse, hvor også sociale indsatser spiller en stor rolle. Tidligere byfornyelser var forholdsvis dyre og havde kun sigte på de fysiske forbedringer, siger seniorforsker Hans Skifter Andersen. En anden forskel fra de tidligere byfornyelser er, at kvarterløftene indeholder et erhvervselement, som bl.a. har udmøntet sig i erhvervstjenester, der kan rådgive og støtte iværksættervirksomhed og søge at få erhverv ind i tomme forretningslokaler. I alt er der investeret ca. 900 mio. kroner fra staten, kommunerne og forskellige fonde i de fem byområder samt et ukendt beløb fra private investorer. Derudover har Landsbyggefonden bidraget i nogle af områderne. Udgifterne har i gennemsnit været på 10-20.000 kroner pr. beboer. I Vestbyen i Horsens dog noget mere, da kvarterløftet her var led i en generel opgradering af Horsens by. Ca. 80 pct. er gået til fysiske forbedringer. Kvarterløftindsatsen i de fem områder er anden runde af kvarterløft, hvor første runde bestod af syv andre byområder, der fik støtte i perioden1997-2002. Evalueringen er udført for Integrationsministeriet. 17
Arild Holt-Jensen, professor,norge: Pas på jeres unikke almene boliger Danmark har måske Europas bedste almene boligsystem.og selv om det naturligvis ikke løser alle sociale problemer,er det i høj grad værd at bevare,mener Arild Holt-Jensen,der er professor emeritus i geografi,universitet i Bergen,Norge. 18 Når man har arbejdet internationalt med sammenlignende europæisk boligforskning er det med undren, man ser på, hvordan den nuværende danske regering søger at svække det kollektive ejerskab i danske almene boligselskaber. I samme retning går den lov, som åbner for markedsbasseret salg af andele i de andelsejede boligkooperativer. Det sidste udvisker forskellen mellem andelseje og selveje, på samme måde som det har været i Norge siden 1982. Norge har Nordens mest markedsdominerede boligsystem med bare fire procent af boligmassen i offentligt eje, som dermed er reserveret sociale klienter og andre uden midler. Før det norske valg har det ført til krav om at genrejse en social boligpolitik med inspiration fra det danske system med almene boliger. Formålet er at modvirke den totale markedsdominans og sikre en social blanding i boligområderne, samtidig med at der opnås beboerstyrede boligkomplekser. I Sverige er manglen på lokal beboermedvirken problemet, da den sociale del af boligtilbuddet gives gennem kommunale topstyrede boligselskaber. Det positive i både Sverige og Danmark er imidlertid, at lejen i princippet er baseret på reelle drifts- og byggeudgifter, ikke på hvilken leje, som kan opnås i markedet. I og med at danske almene og svenske kommunale boligselskaber omfatter en betydelig del af boligmarkedet, særlig i byerne, dæmper dette også huslejerne i det private boligmarked. Men i Europa er der kun Danmark, som har et kombineret omkostningsbestemt husleje med beboerstyret organisering, Dette gør de danske almene boliger til det bedst tænkelige boligsociale system i Europa, måske i verden. Påstanden bygger på den komparative boligforskning (Nehom 2000-2004), som jeg koordinerede i EU s femte rammeprogram, og i Norden-Baltikum, finansieret af Nordisk Ministerråd (2004-2008), om boligpolitikken, inklusive eksempelstudier i hvert af landene. Her blev der evalueret og sammenlignet ud fra målsætningen om miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Den klareste konklusion er, at danske almene boliger er det boligsystem, som kommer bæredygtighedsidealet nærmest i de fleste henseender. Men intet boligsystem løser alle problemer. Dette viser også eksempelstudierne i Danmark af tre almene boligområder i Helsingør. Som bekendt kan kommunerne disponere over op til 25 procent af boligerne i almene boligselskaber, dette skaber en del problemer, særligt når fremmedkulturelle beboere udgør en stor andel.
Foto: Kaj Bonne Mortensen Mange indvandrere forstår dårligt beboerdemokratiet. Men netop dette giver mulighed for oplæring i demokrati. Et andet forhold er, at 25 procent socialklienter i et boligområde i mange tilfælde er en for stor andel. En konklusion fra europæiske eksempelstudier er, at inkludering af 10 procent socialklienter i et boligområde sædvanligvis fungerer godt, men at en højre andel kan skabe problemer. Særligt når indflytningen sker over kort tid i et nyt eller rehabiliteret område. I Norge har kommunerne ret til at købe 10 procent af lejlighederne i andelskooperativer til sociale klienter, men det kræver en screening af sociale boligsøgende, før en indflytning sker. Narkomaner og alkoholikere kan ikke placeres i andelsboligkomplekser, kommunerne må skaffe dem boliger i mindre, kommunale boligkomplekser, som søges spredt rundt om i byområdet og ikke koncentreret i bestemte områder. I Sverige får de vanskeligste klienter ikke adgang til lejligheder i de store kommunale boligselskaber. Et stort problem i Norge og Sverige er, at sådanne klienter i stort omfang må tilbydes, for det offentlige, dyre bosteder i private rammer. Et studie fra Ikast i Danmark viser også, hvor vigtigt det er at finde en lokalgeografisk fornuftig boliglokalisering for indvandrere. Tyrkiske indvandrere ønsker måske at bo tæt på hinanden, men det er dumt at skabe rene indvandrerghettoer. I studiet fra Ikast foreslås små klynger med 3-4 boliger for indvandrere spredt fra hinanden, så både kulturel tryghed og integration i det danske lykkes. Boligsystemet i Danmark er langt bedre egnet til integration af fremmedkulturelle og sociale klienter end systemet i Sverige og Norge og milevidt fra de problemer, man har i det øvrige Europa. Selv om der er nogle problemer at løse, er almene boliger, som de er organiseret og finansieret i Danmark, det bedste boligsystem, man kan forestille sig. Det vigtigste er nedefra og op -beboerdemokrati og omkostningsbaseret og ikke markedsbaseret husleje. At mange almene beboere kan klare at betale en højere markedsleje, burde ikke være noget politisk gyldigt argument, så længe, der ikke er, er tale om omfattende statslig subsidiering. Det bemærkelsesværdige er, at valget af almene boliger som boligkompromis i Danmark 1946-48 var et ægtefødt barn af Venstre og de gode erfaringer med brugerkollektiver i landbruget og brugsforeningerne. Har dette danske Venstre glemt sine rødder? Hvorfor i alverden prøve at efterabe Lady Thatchers britiske Right to buy-boligpolitik, som bevisligt har været en social tragedie for den jævne britiske borger og skabte ekstreme ghettoer i den del af de tidligere offentligt ejede boligområder, som ikke kunne sælges? 19
Oversigt over lejeforhøjelser pr. 1. oktober 2009 Budgetmøde Godkendt Godkendt Nuværende Forhøjelse Ny leje Afdeling afholdt den på mødet forhøjelse leje pr. m 2 pr. m 2 pr. m 2 4701 Mølleparken 1 19/05/09 X 3,40 1.653,33 22,21 1.675,54 4702 Højgårdsparken 21/04/09 X 4,50 1.611,91 27,54 1.639,45 4703 Stengårdsparken 12/05/09 X 2,00 1.687,31 13,75 1.701,06 4704 Hyrdeparken 14/05/09 X 3,50 1.592,23 20,73 1.612,96 4705 Pileparken 1 16/04/09 X 5,00 1.732,40 36,62 1.769,02 4706 Hulegårdsparken 07/05/09 X 2,50 1.000,05 25,00 1.025,05 4707 Pileparken 2, gl. 26/05/09 X 3,75 1.678,50 25,44 1.703,94 4707 Pileparken 2, tag 26/05/09 X 3,54 1.874,84 30,97 1.905,81 4708 Borreparken 12/05/09 X 3,75 1.659,40 24,73 1.684,13 4709 Lyngparken 1 13/05/09 X 4,10 1.597,83 24,51 1.622,34 4710 Tinghøjparken 12/05/09 X 2,90 1.632,23 18,33 1.650,56 4711 Pileparken 3 19/05/09 X 4,20 1.589,12 24,74 1.613,86 4712 Pileparken 4 14/05/09 X 4,40 1.651,52 28,67 1.680,19 4713 Stationsparken 1 28/04/09 X 4,00 1.558,42 22,34 1.580,76 4714 Lykkeparken 19/05/09 X 2,60 1.560,13 14,56 1.574,69 4715 Kongshvileparken 14/05/09 X 2,50 1.617,41 15,44 1.632,85 4716 Pileparken 8 18/05/09 X 4,90 1.851,10 41,70 1.892,80 4717 Skoleparken 1 27/05/09 X 4,40 1.714,87 31,45 1.746,32 4718 Kildeparken 1 26/05/09 X 4,90 1.516,01 25,29 1.541,30 4719 Buddingevej 203-205 19/05/09 X 0,00 1.054,98 00,00 1.054,98 4720 Mølleparken 2 13/05/09 X 3,33 1.564,50 18,80 1.583,30 4721 Pileparken 6 18/05/09 X 4,90 1.723,54 35,45 1.758,99 4722 Torveparken 04/05/09 X 3,33 1.714,21 23,78 1.737,99 4723 Lyngparken 2 06/05/09 X 0,00 1.767,79 00,00 1.767,79 4724 Pileparken 7 27/04/09 X 2,50 1.695,17 17,38 1.712,55 4725 Egeparken 1 04/05/09 X 5,00 1.807,24 40,36 1.847,60 4726 Toftegården 11/05/09 X 3,00 1.696,25 20,89 1.717,14 4727 Vadgårdsparken 19/05/09 X 2,50 1.887,94 22,20 1.910,14 4728 Kildeparken 3 23/04/09 X 2,10 1.838,09 17,67 1.855,76 4729 Stationsparken 2 30/04/09 X 3,50 1.596,46 20,88 1.617,34 4730 Høje Gladsaxe 25/05/09 X 2,33 1.644,00 15,01 1.659,01 4731 Kiplingeparken 20/04/09 X 2,90 1.855,42 24,81 1.880,23 4732 Kildeparken 4 05/05/09 X 6,00 1.741,43 44,49 1.785,92 4733 Egeparken 2 22/04/09 X 2,60 1.792,87 20,61 1.813,48 4734 Stationsparkens Børneinstitution 6,40 1.734,99 47,04 1.782,03 4735 Kagsåvej 13/05/09 X 5,00 1.662,99 33,15 1.696,14 4736 Kildeparken 2 18/05/09 X 2,30 1.623,07 14,33 1.637,40 4737 Skoleparken 2 18/05/09 X 3,60 1.879,35 31,66 1.911,01 4738 Kiplingsgården 21/04/09 X 4,00 1.883,31 35,33 1.918,64 4739 Moseparken 13/05/09 X 2,50 1.839,72 20,99 1.860,71 4740 Buddinge Mølle 25/05/09 X 2,30 1.827,29 19,03 1.846,32 4742 Kongshvileparkens ældreboliger 14/05/09 X 1,60 1.997,05 15,95 1.013,00 4743 Punkthuset, 6.-7.-8. 12/05/09 X 2,40 1.733,40 17,51 1.750,91 4744 Punkthuset 9. Sal 28/05/09 X 1,20 1.015,21 12,18 1.027,39 4746 Søborgparken 29/04/09 X 1,40 1.999,22 13,99 1.013,21 4748 Stengården 11/05/09 X -1,00 1.996,69-9,97 1.986,72 20