Medlemsblad for Nordjysk Lystfiskeriforening

Medlemsblad for Nordjysk Lystfiskeriforening NR. 2 december 2014 29. ÅRGANG Fiskevande: Lindenborg Aa og Rye Aa Mark Hojfeldt Jan Nielsen Mark Hojfeldt

Nordjysk Lystfiskeriforening afholder ordinær generalforsamling Torsdag den 15. januar 2015 kl. 18.00 præcis i Vejgaardhallen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden og valg af stemmetællere 3. Beretning 4. Regnskab 5. Indkomne forslag Bemærk NL s love 9 om tidsfristen for indsendelse af forslag til generalforsamlingen 6. Budget 2014/2015. 7. Valg af kasserer Torben Valsted Petersen afgår efter tur 8. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer Lars Bølling, Claus Rasmussen og Thomas Østergaard afgår efter tur 9. Valg af 2 suppleanter. Claus Villadsen og Jørgen Brandt afgår efter tur 10. Valg af 2 revisorer. Ole Bille og Jan Winter Sørensen afgår efter tur. 11. Eventuelt Generalforsamlingen suspenderes præcis kl. 19.30 for spisning. Efter endt spisning genoptages generalforsamlingen. Forslag til forretningsorden Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden. Generalforsamlingen kan dog standse eller udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter. Dersom bestyrelsens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordnen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget fra afstemningen om beretningen. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Deltagerne i generalforsamlingen må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. Talerne får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagsstilleren, når som helst efter et indlæg, begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden og forslagsstilleren vil dog altid være undtaget fra denne bestemmelse. Dirigenten eller 5 deltagere i generalforsamlingen kan stille forslag om, at der stoppes for indtegningen til debatten efter næstfølgende taler. Træffes en sådan beslutning kan kun formanden og forslagsstilleren tildeles ordet. Ændringsforslag skal afleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten bestemmer, i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning, dog principielt således, at de mest vidtgående/ændringsforslag først sættes til afstemning. 2

Leder Endnu en fiskesæson er ovre, og det er tid at se tilbage på hvordan den så er gået, men også at se på mange andre ting vedrørende foreningen, den skrevne beretning er en del af denne oplistning. Afslutningen blev meget våd. De der påstår, at jordkloden består af en fast mængde vand, og den kommer som nedbør på et eller andet tidspunkt, har i hvert fald haft ret i år. I år fik vi vor del. En utrolig lang, tør og varm sommer, blev afløst af en mængde regn, der mange steder gav store problemer. Vi slap dog nådigt ved Lindenborg Å, hvor vandet hurtigt forsvandt uden skader. Det samme kunne ikke siges andre steder. Med det samme kommer mange krav om, nu skal der gøre noget, grødeskæringen skal ændres, der skal graves og uddybes og rettes ud. Den mængde regn vi har fået lokale steder i Nordjylland, kan der ikke gøres noget ved, her har der været tale om ekstreme forhold. Det der har manglet flere steder, er vandløbstilpasset vedligeholdelse. Flere kommuner har sparet på vandløbsvedligeholdelsen, og de er nu blevet straffet. Vandløbsvedligeholdelse skal ikke foregå fra et skrivebord, men ude ved vandløbet. Der er også kommuner som er langt bag efter, når det gælder separatkloakeringen i deres område. De må se at komme i gang. Der skal etableres forsinkelsesbassiner, så der bliver plads til kommende store regnmængder, og opsamling af forurening fra befæstede arealer. Løsningen er ikke vådområder eller oversvøm- mede enge, hvorfra forurenet og iltfattigt vand efterfølgende strømmer ud i vandløbene, med forureninger og fiskedød til følge. Ellers kom det forrige nummer af NL-fiskeren jo elektronisk, og kunne ses via hjemmesiden. Det næste nummer vil ligeledes komme elektronisk. Vi valgte at lægge en kopi af bladet ud i alle vore hytter, så der var en mulighed for at alle kunne læse det, når der var behov for en pause i fiskeriet. Hvornår mon vi kan gå over til at begge vore blade ikke skal trykkes og sendes? Nu er det ikke alle der bruger deres tid ved computere. Det måtte vi desværre konstatere, ved det indbrudsforsøg der var i Storvordehytten. Ødelagte vinduer, ikke kun et men begge to på nordsiden, havde været udsat for en meget voldsom behandling. Ruderne var knuste og karmene smadret. Ødelæggelserne viste tydeligt at der ikke var tale om professionelle folk, voldsomheden syntes også at kunne udelukke drengestreger. Den dybere årsag er os fuldstændig uforståelig. Der er intet af værdi i hytterne. Da vi tidligere har haft indbrud fra nord siden, besluttede vi at blænde vinduerne af. Det er desværre en af de oplevelser der gør, at vore tanker om at gøre Lindbo til vort klublokale, skubbes lidt i baggrunden. Det er et fremtidigt mål for os. Dog trænger Lindbo til en opgradering og nødvendig vedligeholdelse, hvilket vi stiller forslag om, skal ske blandt andet via en aktivering af vores jubilæumskonto. På bestyrelsens vegne Hilmar Jensen Indbrud Storvordehytten 3

Beretning for 2014 Medlemstal Hvordan fastholder vi vore medlemmer og hvordan får vi flere? Det har været et gennemgående tema i alt det arbejde, der er foretaget i bestyrelsen i det forgangne år. På baggrund af de tidligere års tilbagegang, var det udgangspunkt vi satte os, et medlemstal på 350, men vi havde en negativ forventning om, at vi måske ville ende på 325. Blandt de konkrete initiativer vi iværksatte, var telefonisk kontakt til tidligere medlemmer. Vi ville gerne blive klogere på årsagen til, at de ikke længere var medlem, og samtidig forsøge at få dem ind i folden igen. Glædeligt for os var det, at ingen gav udtryk for utilfredshed med foreningen, og mange af dem forventede at dukke op igen. De havde bare ikke tid i øjeblikket, havde neddroslet fiskeriinteressen, arbejdsmæssige udfordringer eller familiære aktiviteter. Det var de væsentligste årsager. Et andet initiativ har været det, vi fortalte om sidste år, at det i forbindelse med vore forskellige aktiviteter, blev muligt at blive medlem uden at skulle betale indskud. Det har nok været vor bedste satsning, en god del er mødt op, når vi har haft en anden aktivitet, og har afsluttet deltagelsen med at melde sig ind. Vi er endt med 342 medlemmer, og enkelte har allerede meldt sig på banen til næste år. Der skal lyde en stor tak til de medlemmer, der ved kontakter til fiskeinteresserede venner og bekendte har haft dem med til vore arrangementer, og derved gjort dem interesseret i at blive medlem. Vi har en udskiftning af medlemmer hvert år, derfor er der hvert år et stort arbejde med at få hullet fyldt ud. Det er vigtigt, at vi alle er med til at skabe lysten hos andre lystfiskere til at blive medlem. Der er stor interesse i foreningens ve og vel. Det er konklusionen, når man sammenligner antal besøg på vores hjemmeside og vort medlemstal. Vi skal forsat arbejde på at få flere medlemmer. Det gør vi via vore forsøg på mere åbenhed om foreningen, vi forsøger at markere os mere gennem omtale, vi møder op til arrangementer med reklame for foreningen. Af ting vi overvejer i øjeblikket er en form for Åben å aktivitet, og mulighed for grupper at prøve at fiske i åen for eksempel som sponsoraktivitet. Der er meget, vi vil gøre, dog er den bedste indsats altid den, i som medlemmer gør i dagligdagen. Det er gennem stadige påvirkninger af vennerne, på arbejdspladsen - ja - alle steder, hvor man møder folk med fiskeinteresse, at påvirkningen skal ske, så de bliver medlem af netop din forening - Nordjysk Lystfiskeriforening. Kontrol af medlemskab Kontrollen af medlemskab og statstegn har igen i år ikke givet oplevelser af, at der er særlig mange, som fisker ulovlig hos os. Meldinger om at der var folk, som konsekvent fiskede uden et medlemskab, har vi ikke kunnet få bekræftet og heldigvis for det. De meget få tilfælde, hvor vi har mødt fremmede, er alle løst med konduite. I forbindelse med vort kontrolarbejde har det været en stor hjælp for os, at I alle har haft papirerne i orden, og de var brugbare til kontrollen. Lodsejere Vi har mange kilometer fiskevand og dermed Det var med sorg at bestyrelsen i løbet af året modtog meddelelserne om at vore to trofaste medlemmer Ove Nielsen og Benni Lassen Nielsen ikke er her mere. Begge var kendte som aktive lystfiskere, og mangeårige medlemmer af foreningen. Dødsfald Benni var en god arbejdskraft, der gerne tog fat når der var opgaver som skulle laves. Gennem en lang periode stod han for vedligeholdelse af vore hytter. Ikke mindst genrejsningen af Michelsen efter stormfaldet var hans fortjeneste. Ove var gennem mange år en trofast underviser for alle der interesserer sig for fluekast. Hans mesterlige evner med en fluestang og hans viden om fluegrej, og ikke mindst brugen af det, har gjort fluefiskeriet til en oplevelse for mange medlemmer gennem tiden. To gode fiskekammerater er gået bort. De vil blive manglet ved åen. Æret være mindet af Ove Nielsen og Benni Lassen Nielsen Hilmar Jensen 4

også mange lodsejere. Her tænker vi tit på andre foreninger, som har færre, eller hvor lejeaftalerne foregår via en lodsejerforening. Der foregår til stadighed en del handler med jord og ejendomme. En del af handlerne får vi besked på, men der er også nogle, vi ikke kender, eller hvor det er en tilfældighed, der gør, at vi får kendskab til nye ejerforhold. Hvis I får kendskab til, at der er kommet en ny ejer, så giv et praj til kassereren, der har oplysningerne om ejerforholdene. Får vi ikke et sådant kendskab, kan vi komme forkert ind på hinanden, hvor de kan tro, at vi fisker ulovligt, og det er der ingen grund til. En forening som vores kan ikke eksistere uden et godt forhold til vore lodsejere. Uden et sådant godt forhold begrænses vore muligheder for at fastholde og udvikle vort fiskevand f.eks. med tilladelse til, at vi kan lave gydegrusprojekter. Derfor er vi også glade for, at vi har en stor og trofast skare af lodsejere, der lige som os har en interesse i stabile forhold og ikke mindst et godt fiskeri. Klublokale Vort klublokale bruges fortsat flittigt, gennem hele vinteren afholdes der forskellige klubaftner, vi oplever, at der ved flere lejligheder godt kunne bruges et lokale, der var lidt større. Det håber vi at kunne råde bod på senere. I har alle mulighed for at bruge det, hvis I er nogle fiskekammerater, der gerne vil lave fluebinding eller andre fiskerirelaterede aktiviteter. I skal bare henvende jer til lokalepasseren. Så kan I få udleveret en nøgle. med fra starten på årets fiskeri. Hytterne blev flittig brugt både til kaffepauser og ikke mindst rigtig megen snak. Et enkelt sted var der tale om både morgenbuffet og oksehalesuppe til middag, andre steder var man mere beskeden og nød den medbragte madpakke. For nogle blev det til mere snak end fiskeri. Det blev også til en god del fiskeri, på den nedre del af åen var der godt gang i vandet. Fluerne skulle have tyngde, og flydeliner skiftet ud med synkeliner. Meldingerne fra alle var, at der var mange fisk, de fleste fik fisk på land, men der var også enkelte måtte nøjes med kun at mærke dem. En god del af fiskene var over målet, og der blev efter meldingerne kun taget to nedgængere, den ene på 70 cm. Årets sæsonstart med gule ærter var mest til indendørs sysler. Vejret var ikke med de, der ville ud for at fiske. En kold vind gjorde indsatsen til en meget kold fornøjelse. Det gjorde at kontrollanterne havde en let opgave, idet der ikke var mange at kontrollere. Heldigvis kunne det ikke ses på fremmødet i Lindbo, da klokken blev 12, og de gule ærter blev serveret. Det viste sig igen, at Pouls gule ærter kan trække folk af huse. Både før sæsonen startede, gennem hele vinteren og inden den sluttede, har der været klubaftner i klublokalet, med meget forskelligt indhold spændende fra hyggesnak over fluebinding og andre fiskerelaterede aktiviteter. Da vejret blev bedre i marts måned, fortsatte klubaktiviteterne ud i Lindbo. Vi afholdt i marts den traditionsrige auktion over fiskegrej fra gemmerne. Årets grejauktion gjorde det endnu en gang muligt at erhverve godt grej til billige penge. 27 medlemmer var mødt frem med grej, de ønskede at sælge og samtidigt måske få suppleret hylder og skabe med endnu mere. 61 lot var under hammeren, og omsætningen blev på 3.800,- kr.. Klubaften Aktiviteter Sæsonstarten den 16. januar blev som sædvanligt en festlig dag. Vejrmeldingen viste sig ikke fra sin bedste side, slud, regn, kuling fra sydøst, man skulle tro at det ville holde folk hjemme, men det gjorde det ikke. Nu er premieren også noget særligt hvor de normale grænser for behageligt fiskevejr overskrides. Rigtig mange, havde fra morgenstunden taget turen til åen, for at være Grejauktion Klublokalet i Storvorde var en torsdag aften i marts fyldt til randen, anledningen var mødet for 5

Sommertræf nye medlemmer. Det er dejligt, at der er en god tilslutning til arrangementet. Spørgelysten var stor under gennemgangen af vort fiskevand, og forventningerne til at prøve de nye fiskemuligheder, som medlemskabet af NL giver, var store. Der var også mulighed for at få svar på de spørgsmål, der måske allerede havde rejst sig i forbindelse med fiskeriet og medlemskabet. Igen i år har vi afholdt sommertræf. En del af foreningens medlemmer trodsede VM i fodbold og Tour de France for at deltage i vort sommertræf. Gruppen af trofaste medlemmer mødte op til nogle hyggelige timer med megen fiskesnak og selvfølgelig god grillmad efter eget valg. De fik nogle hyggelige timer sammen og der var megen god snak. Aftenen bød også på velkomst til et nyt medlem og en gæst skulle også prøve lykken. Sommervejret viste sig fra den bedre side, mens grillen blev varm, den medbragte mad blev spist og fiskeriet blev startet. De fremmødte fik nogle gode snakker, inden man spredtes for alle vinde for at forsøge med fangst af en af de mange fisk, der var blevet set i dagene op til træffet. Det blev dog ikke til beretningsværdige fangster. Kanalvej var fyldt med biler ved starten til foreningens fisketræf i oktober. Omkring 30 medlemmer, nye og gæster var mødt frem. Efter rundstykker og kage i Lindbo spredtes de mange fremmødte til de forskellige pladser. De nye medlemmer blev godt taget imod og blev godt guidet hvor de mødte frem. Der var rigtig megen snak på dagen. Det var måske årsagen til, at der ikke var nogle fisk, der skulle fotograferes og vejes da tiden udløb klokken 14. Dagen var en succes med meget samvær og hygge, og den var også god for fiskene. De blev alle sammen i vandet. Så det blev ikke til et nyt billede af en ny årets Mesterfisker. Vi afsluttede sæsonen og pakkede grejet sammen på bedste vis i forbindelse med sammenkomsten i Lindbo. Her blev der serveret gule ærter. Her er også en aktivitet, der kan samle folk. Juniorarbejde Det går helt godt med at få flere unge medlemmer i form af juniorer eller medlemmers børn. Når vi så ser på tilslutningen fra de unge medlemmer, er der desværre ikke sket den forbedring, vi havde håbet. Vi tilbyder de unge, at de kan opleve et godt kammeratskab og stifte nye venskaber med andre juniorer, og møde mange ældre lystfiskere, der gerne vil hjælpe dem. Vi har fortsat en aftale med Pirken om, at vore juniorer kan deltage i hinandens aktiviteter. I marts måned var juniorerne på tur til Hornum sø, sammen med Pirken, for at fiske gedder. Det var en rigtig fin tur med 11-12 juniorer, hvor vi kunne mønstre de fire. Pirken havde arrangeret en rigtig fin tur, med godt vejr og højt humør, så vi ser frem til flere ture sammen med dem. I april måned stod den så på Put & Take tur. Vi mødte op med 2 junior samt 2 senior medlemmer, vi fyldte ikke meget i Pirkens selskab, de deltog med en del junior samt en del senior medlemmer, for deres arrangement var for alle. Fisketræf 6

I maj tog vores juniorer til Voldsted for at fiske bækørreder. Vandet var noget farvet pga. regn fra dagen før og der var meget vand i åen, men de unge mennesker kløede på med krum hals. En lørdag i juni blev årets sommertræf for juniorer afholdt. Vi havde inviteret "Pirken". Vi var, igen i år, meget heldige med vejret og optimismen fejlede bestemt heller ikke noget, da jagten på fisk gik ind. Der blev fisket med flue på "Det Flade" med god gang i den med bækørreder, uden størrelse. Andre tog til "Sumpen", for at prøve lykken med spin, heller ikke her var der gevinst. Andre blev ved Lindbo, men heller ikke her var der succes. Men på trods af mangel på fisk havde vi en rigtig fin dag med højt humør og en masse frisk luft. Lørdag den 9. august havde Pirken tur til Lerkenfeld å og vi var inviteret med. Vi mødtes ved Lerkenfeld gods, hvor der blev givet instruktioner om hvor og hvordan vi kunne fiske. Lerkenfeld å er meget anderledes at fiske i end Lindenborg å. Åen er smal, snoet og lav og har sprit-klart vand, men også store træudhæng, det sidste gav visse udfordringer både for flue- men også for spinnefiskerne. Til juniorturen til Sæby var der mødt 2 juniorer og 3 seniorer, vi fangede alle skrubbere nogen flere end andre. Solen skinnende, lunt vejr, let vind, 2 m fra øst, og alle skrubbere over mål, tog vi med hjem, vi havde en dejlig dag sammen i godt selskab, og snakken gik lystigt. Juniorturen i oktober gik til Ertebølle og Næsbydale. Vinden var over de lovede 7 m/s. Men ved Ertebølle havde vi en god læ af klitterne, desværre havde vi også konkurrence af 5-6 sæler. Efter nogle timers fiskeri så stod den på frokost med grill oppe ved hytten til stenaldercentret i Ertebølle. Herefter gik den til Næsbydale, hvor vi for alvor fik at vide, at man ikke skal stole på vejrudsigten, de lovede 7 m/s var nok nærmere 15 m/s med vindstød på 20 m/s. Onsdagen midt i efterårsferien blev brugt til en lokal aktivitet. Her skulle det prøves, om det var muligt at fange en havørred i Lindenborg å. Desværre viste efterårsvejret sig fra sin dårlige side, det var et regnvejr af format. Det havde desværre stor indflydelse på deltagerantallet, og dermed antal af fangede fisk, der var ingen af delene. Juniorudvalget har med aktiviteterne gjort et godt stykke arbejde, nu mangler vi bare en bedre opbakning til arbejdet fra juniorerne. Åens dag Godt et dusin medlemmer var mødt op til Åens dag for at lave en del forskellige opgaver. Som altid var vejret fint og der blev gået til opgaverne med stor ildhu. Inden start var der morgenbrød, og fordeling af opgaverne. Blandt opgaverne skulle septiktanken ved Lindbo findes, efter flere forgæves forsøg, skulle der gøres et nyt, tanken blev fundet og kan nu blive regelmæssig tømt. Spange fragtes ud Der skulle fragtes tre nye spange og andet materiale helt ud til Højspændingen, det lykkedes uden vandgang for deltagerne. En af vore lodsejere, Chresten Villadsen, havde givet os nogle gangbroer i jern. Det krævede kræfter og balancekunst at få fragtet dem til Lindbo og ind på grunden. Vi regner med at de skal bruges som indgang. Bænksættet ved "Michelsen" blev repareret, så de der kun vil sidde udenfor kan gøre det. Efter arbejdet var der fortjente pølser og brød. Af andre opgaver blev generende grene i åen på Det Flade fjernet, gulvbelægningen i Storvordehytten fjernet, så der senere kunne komme ny belægning på. Deltagerne håber at se endnu flere medlemmer næste gang, der kaldes til arbejdsdag, det er jo til gavn for alle medlemmer også dig. Klipning af fiskestier og fiskepladser Klipning af stier og pladser er en tilbagevendende aktivitet. Maskinerne har været godt benyttet i år. Vi skal huske at takke de medlemmer, der gør turen langs åen let for os. De har gjort et stort arbejde med at klippe gangstier og fiskepladser for os. Vore yngre medlemmer har gjort en stor indsats ved klipningen. De har vist et godt eksempel, for det duer ikke at skælde ud over den manglende klipning, og hvor besværligt det er at færdes, når man ikke selv vil gøre en indsats. Der er stadigvæk mulighed for at melde sig som klipper. Vi har mange steder, hvor en klippet gangsti og fiskeplads vil hjælpe. Ikke mindst på Det Yderste, hvor tagrørene har taget magten over en længere strækning, er der i år gjort en stor indsats, Der er klippet stier og fiskepladser, og de er efterfølgende blevet flittigt brugt. Nu drejer det sig om at holde de klippede stier. 7

Klipning for uden Desværre må vi sige, at vi fortsat har en meget meget dårlig samvittighed. Da handicapbroerne blev anlagt, mellem den gamle og nye Egensevej, påtog foreningen sig opgaven med at vedligeholde adgangsforholdene og områderne omkring broerne. Det har vi ikke gjort godt nok. Det har i flere år været umuligt for handicappede at komme frem til broerne, og skulle det lykkes, er det, særligt ved de to af dem, umuligt at fiske, da der står tagrør og spærrer for fiskemulighederne. Vi skal have iværksat en mere struktureret indsats. Vi arbejder med at få afklaret om det er muligt at få en kommunal medvirken. Udvekslingskort Til sammen har du næsten 200 kilometer åbred, du kan gennemfiske hos vore 8 udvekslingsforeninger. Vi har fortsat vore aftaler med andre foreninger om muligheden for at fiske hos dem. Vi vil kraftigt opfordre jer til at bruge disse kort og prøv noget anderledes og spændende fiskevand, det er der allerede en del medlemmer, der har gjort. Gør brug af de udvekslingskort, vi har i foreningen med Lystfiskeriforeningen Binderup Aa, Brønderslev Lystfiskeriforening, Pirken og Lystfiskeriforeningen for Frederikshavn og Omegn, Randers Sportsfiskerforening, Ikast Sportsfiskerforening ved Karup og Skjern å, Aalborg Sportsfisker Forening ved Lerkenfeld å og Sportsfiskerforeningen Salar ved Binderup å. Du har med disse udvekslingskort mulighed for at få hele året besat med fiskeri i ferske vande. For alle kortenes vedkommende forvaltes de af Lars Bølling. I 2014 har kortene ikke været udlånt så meget som tidligere, 23 gange er det blevet til. Binderup å har været et interessant fiskevand, men alle kortene har været i brug. Årsagen til det lave udlån er helt sikkert det gode fiskeri, vi selv har haft. Affald Vi vil gerne rose jer, for at være blevet meget bedre til at rydde op, og tage jeres medbragte sager med fra hytterne. Denne ros vil vi gerne gentage, det er ikke meget affald, der er blevet glemt i hytterne. Vi har dog oplevet, at der er tabt dåser langs åen. Vi regner ikke med, at det er medlemmer, der har gjort det, men hvis du ser øldåser ligge på åbrinken, gør du dig selv og os alle en tjeneste ved at fjerne dem. Desværre døjer vi med en del affald langs Kanalvej. Det er forbavsende så meget affald, der bliver smidt her, enten af folk der kører til genbrugspladsen eller fra folk, der direkte læsser affald af. På parkeringspladserne har vi meget fyraftensaffald. I år har vi desværre igen haft tilfælde, hvor personer har fornøjet sig med at lave svineri omkring Storvordehytten. Hjælp os med at få svineriet til at høre op. Affald Guideordning Et af de gode initiativer, der har haft sit udspring af bemærkninger på generalforsamlingen, var at der i foreningen skulle være en gruppe af medlemmer, der stiller sig til rådighed for at guide nye medlemmer, sådan at de hurtigt kunne komme til at lære åen at kende, og eventuelt hurtigere noget om fiskeriet i åen. De har nu hjulpet flere medlemmer, der har taget imod tilbuddet og er blevet guidet rundt ved åen, og som det har kunnet ses på hjemmesiden, har det straks givet resultater ved at netop guidede medlemmer fangede fisk. Ordningen er en succes, som vi skal fortsætte med. Fiskesæsonen En god sæson uden de rigtig store fisk. Det må være den konklusion, der kan drages efter sæsonen afslutning. Der er fanget fisk i hele perioden, hvis vi ser bort fra maj måned, der ikke levede op til tidligere tider. Sæsonen har på nogle områder været anderledes. De tre foregående år har Lindenborg å de to af årene leveret de største havørreder fanget i Danmark. I år har det været anderledes, der er set utrolig mange store fisk, men de har ikke været til at få fast på krogen. Rigtig 8

Ane Sofie Olsen mange af medlemmerne beretter om grove hug og fight med de store fisk, men ingen af dem er det endnu lykkedes at få på land. Derimod har der været en jævn fangst af fisk på op til de 6 kilo. De store fisk er blevet set gennem hele sæsonen, de var tidligt på færde, og vi ved også fra beretninger fra andre foreninger ved åen, at der også her er set store fisk, men heller ikke her, er det lykkedes at fange dem. En årsag til disse mange fisk kan selvfølgelig være, at de er søgt op i åens køligere vand. Der har været fin spredning af fangsterne over sæsonen, og vi har fået et rekordstort antal fisk indsendt til visning på hjemmesiden. På hjemmesiden har vi kunnet vise 132 fangede fisk, hvilket er det hidtil største antal fisk i den tid, vi har haft hjemmesiden. Enkelte har været flinke til at indberette deres fangster. Det er vigtigt for foreningen at kunne vise, at hvis man er medlem af NL, er der gode chancer for at fange fisk. Totalt antalsmæssigt er det endnu svært at bedømme sæsonen, da indberetningerne til fangststatistikken endnu ikke er afsluttet. Der er selvfølgelig også medlemmer, der ikke har fanget så mange fisk, som de plejer. Der er også medlemmer, som har haft en bedre sæson end tidligere, meldingerne er meget forskellige. Sidste år skrev vi - Vi nok betragter sæsonen som under middel, og vi kan måske forvente at næste år bliver på samme niveau - Det blev heldigvis ikke resultatet. Gennem løbende oplysninger om fangster kan vi følge forløbet hen over sæsonen. Vi har været på tur til åmundingen for at se, om der var aktiviteter, der bevirkede, at fisk ikke kunne komme op i åen, ingen af vore observationer har vist tegn i den retning. Fangststatistik Fangststatistikken er vores mulighed for at få et overblik på hvor mange fisk, der blev fanget i løbet af sæsonen. Vi er meget tilfredse med de tilbagemeldinger, vi får, og der kan af dem laves Morten Ostergaard en retvisende statistik. Men vi vil gerne have endnu flere tilbagemeldinger, gerne fra alle medlemmer. Vi er også interesseret i, om du ikke har fanget noget. Det er nemlig med til at give et helhedsbillede. Fangststatistikken er kommet for at blive. De oplysninger vi får via fangstregistreringen, er de eneste, der kan bruges til at finde ud af hvor mange fisk, der er i åen. Vi skal have et overblik, så vi kan følge med i udviklingen. Det er der behov for, hvis vi på et tidspunkt skal kunne dokumentere, at der er behov for en særlig indsats med restaureringsarbejdet og bestandsophjælpningen. Det er også de eneste oplysninger, der findes, hvis vi skulle komme ud for, at der sker en forurening af åen med fiskedød til følge. En forurening der kan komme på et hvilket som helst tidspunkt. Sporene fra de forureninger der er sket i tilløb til Romdrup å og ved andre vandløb skræmmer. Hovedparten af indberetningerne sker via vores hjemmeside. Oplysningerne den enkelte fremsender, er kun kendt for den, der laver statistikken, hvad den enkelte fanger offentliggøres ikke. I skrivende stund er vi ikke færdige med at modtage fangstoplysninger for 2014, men forventningen er at have tallene klar til generalforsamlingen. Oplysningerne fra os indgår også i den statistik, der laves i Sammenslutningen for alle foreningerne. Ønsket er som vort, at få nogle brugbare tal for, hvordan udviklingen er. Vi har fortsat med tilfredshed kunnet se, at ikke mindst Fiskeavisen følger meget med i hvad, der foregår hos os i foreningen, vi er ofte citeret og omtalt hos dem. 100 års jubilæum I 2017 har foreningen jubilæum. Allerede nu, er vi i gang at gøre os tanker om, hvordan vi skal markere dette jubilæum. Vi har ingen tanker om, at der skal holdes en stor fest. Nordjysk Lystfiskeriforening er aldrig blevet 9

beskrevet i bogform, jubilæet kunne være en god lejlighed til at få det gjort. Vore andre tanker drejer sig om, vi skal give os selv en jubilæumsgave ved at lave en tiltrængt opdatering af Lindbo. Der er flere ting, der trænger til at blive gjort noget ved, blandt andet trænger taget alvorligt til udskiftning, den udvendige beklædning skal restaureres, elinstallationerne skal ses efter. Når vi har valgt at tænke på en indsats ved Lindbo, er det fordi vi gerne vil gøre den til kernen omkring flere af vore aktiviteter og gerne på sigt som et egentligt klublokale. Samtidig har vi vor dårlige samvittighed omkring handicapbroerne. Skal vi bruge jubilæet, til at lave en kombination hvor de indgår, og måske lave et par nye ved Lindbo? Vi vil gerne bruge jubilæumsfonden i foreningsøjemed og ikke til festivitas. I realiseringen af vore tanker indgår også, at der foretages ansøgning til forskellige fonde. Her mener vi at handicapdelen ville være en god anbefaling. Vi kunne så markere det færdige resultat med et grillarrangement ved Lindbo, som en form for reception og nyindvielse. Derfor stiller vi senere forslag om at kunne aktivere jubilæumskontoen. Skarv observationer Igen i år har der været mulighed for indberetning af observerede skarv på hjemmesiden. Disse observeringer er jævnt fordelt på forskellige lokaliteter, spændende fra Gravlev til det yderste af vort fiskevand mod fjorden. Det er ikke muligt at påpege enkeltområder som særlig udsatte, ej heller er der steder, hvor skarvene har været særligt aktive. En efterfølgende gennemgang af områderne viste ingen stationær aktivitet. Muligheden for at indberette skarv er altid åben, hvis der skulle ske ændringer i skarvenes tilstedeværelse. Bestanden af skarv i Danmark er på det højeste niveau nogensinde, og der er mange kræfter i gang for, at der skal laves en national reguleringsplan. Bestanden af sæler er også et problem flere steder. Vi påpeger problemerne blandt andet gennem Ferskvandsfiskeriforeningen. Lindenborg å Sammenslutningen (LS) Sammenslutningen er den samlede forening for lystfiskerne ved Lindenborg å. Derfor gøres der en indsats for at samle alle foreningerne ved åen. Det er også kun gennem et fællesskab, at vi kan fastholde og udvikle fiskevandet til gavn for de forskellige foreningers medlemmer. NL har i øjeblikket opgaven med at lede sammenslutningen. Det skyldes, at det ikke er lykkedes os, at finde nye folk til ledelsen. Desværre har det ikke været muligt at finde folk, der var villige til at overtage posterne. Så der er en god mulighed for at være med helt fremme i arbejdet med at forbedre forholdene for fiskene i åen. Der skal både findes en formand, sekretær, formand til åplejeudvalget og til kassererposten skal der også snart findes en ny person. Folk bliver ældre og alle opgaverne kan og skal ikke klares af én person. Sammenslutningen har sit fundamentale virke i indsatsen for at forbedre mulighederne for fiskene og gydeforholdene i hele Lindenborg Å-systemet. Der er i år arbejdet med tre projekter. Et ved Terndruplund i Skibsted å, et andet ved Haalsbro og et tredje ved Jernbanebroerne. Projekterne er godkendte, men er på nuværende tidspunkt ikke udført, hvilket ikke mindst skyldes den store mængde regn vi fik netop, som arbejderne kunne laves. Efter Lindenborg å i 2003 blev erklæret selvreproducerende, har der været foretaget mange initiativer fra Lindenborg å Sammenslutningen med etablering af nye gydebanker og udlægning af grus på de eksisterende. De planlagte projekter søges altid udført inden årets gydninger rigtig starter, ellers bliver de udskudt til senere. Samtidigt er forventningerne hos lystfiskerne ved åen meget store. Projektet med at føre åen uden om søen ved Røde Mølle er gennemført. Med denne åbning af vandløbet, vil det blive muligt for havørrederne at finde endnu flere gydepladser, og vi forventer gode resultater. Aaen fri ved Røde Mølle Sidste år omtalte vi gydningerne i hovedløbet, som det kan ses, er de to af projekterne netop rettet med denne gydning. Derfor vil der også i de kommende år blive foretaget forbedringer af de eksisterende grusbanker i hovedløbet, vi vil lave restaureringer på disse banker ved at rive dem op og udlægge supplerende gydegrus. Vi har efterlyst nogle konkrete oplysninger fra de medlemmer der, som en del af deres lystfiskerinteresse, gennem vinteren færdes ved åen, og har gjort nogle observationer om gydning i hovedlø- 10

bet. Vi har yderligere meldinger om gydning blandt andet ved Louisendal og ved Cykelbroen ved Volsted. Disse steder vil indgå i arbejdet. Udsætning Igen i det forløbne år har vi foretaget udsætninger efter aftale med DTU Aqua. Udsætningerne sker efter den udsætningsplan, der er for tilløb til Limfjorden. Vi har udsat 7.000 stk. smolt i Øster Å ved Guldbæk. Udsætningen er en del af den aftale, vi har om bestandsophjælpning i nærved liggende vandløb. Nedre Ryå Fiskeriet fik en meget fin start på sæsonen, med meldinger om fine fangster de første måneder. Resten af året har været mere på det jævne. Situationen for Dagkort.dk udviklede sig desværre, som det var frygtet. Derfor blev samarbejdet opsagt i marts måned og der etableredes samtidigt samarbejde med Danskfiskekort.dk. Et samarbejde som forløber ganske fint. Salget kan følges tæt, og pengene kommer. SNR har fortsat et tilgodehavende på knap 5.000 kr. hos Dagkort. dk. Derfor er beløbet afskrevet. Kontrollen ved åen har i år været særdeles frugtbart for statskassen, idet der har været udskrevet 11 girokort. Tallet kan virke voldsomt, men forholdene ved åen er i øvrigt stille og fredelige. Der er ikke konstateret problemer med garn eller ruser. Der er i år udsat for 10.000 kr., økonomien er nu ved at være så stærk, at det kan overvejes at hæve beløbet, hvis der kan fås fisk. Der er lagt yderligere et antal spange ud, så man kan forcere grøfterne på de mest interessante fiskepladser. Mulighederne for at fiske på den yderste del er desværre stærkt hæmmet af kraftig forekomst af tagrør, hvilket giver nogle fiskere en stærkt negativ indstilling til fiskeriet i åen. Årets konkurrence var en ganske pæn succes. Ryå konkurrencen Deltagerantallet var tilfredsstillende, og der blev fanget pæne fisk. Vi vil som forening, sammen med bestyrelsen i SNR, drøfte vor aktivitet ved konkurrencen. På Nedre Ryå's hjemmeside kan man også indrapportere fangster, og som noget nyt er der åbnet en gruppe på facebook, hvor alle er velkomne til at melde sig på og skrive om løst og fast og store fangster. Der skal mindes om, at det er tilladt at fiske efter aborrer i fredningstiden på Nedre Ryå's fiskevand. Jens Schou og Karsten Nielsen deltager på NLs vegne i bestyrelsen for SNR, og de er med til at få tingene til at fungere til gavn for både vore medlemmer og dagkortfiskerne. Grødeskæring Der har i år været grødeskæring som normalt. Skæringerne blev dog flyttet lidt på grund af stor tilvækst, men de 3-4 ugers intervaller fastholdt. Langs åen er der i år foretaget en del private skæringer og opgravning af grøfter. Derfor skal vi igen opfordre disse lokale initiativrige mennesker til at se på grødeskæringskalenderen og foretage deres skæringer og opgravninger på samme tidspunkter. Vi ønsker ikke, at fiskedage ødelægges ved chikanerende grødeskæringer. Vi orienterede på og via hjemmesiden, så snart vi modtog oplysningerne fra Kommunen. Den ustrukturerede grødeskæring kan vi af gode grunde ikke informere om. Ellers har der i år været megen fokus på den metode, der anvendes ved grødeskæringen i Lindenborg å. Selv Miljøministeren fandt det interessant og aflagde et besøg. Miljøminister Kirsten Brosbøl, var i september på besøg ved og på Lindenborg å, for med egne øjne at opleve den form for grødeskæring, der nu i daglig tale hedder "Aalborgmetoden". Besøget blev aflagt ved Haalsbro, hvor de forskellige aktører ved åen gav udtryk for deres oplevelser med den nye metode. Kommunen ved Peter Munk forklarede bevæggrundene for den ændrede metode, Lars Sloth, som er den udførende entreprenør for skæringen, kom i sine bemærkninger ind på, at metoden kræver en kommune, der tør gå væk fra det traditionelle, og en entreprenør der kan, for at det skal lykkes. Både lodsejer- og lystfiskerrepræsentanterne kunne kun fortsætte med de rosende ord, men også at det giver nogle ændringer, som man skal tage højde for. Lodsejerne, at der skal skæres, når behovet er der og ikke efter en datoplan, lystfiskerne omkring de problemer med de tilbageværende grødebræmmer, der reelt betyder mindre fiskevand. Miljøministeren havde efter de forskellige indlæg, og en efterfølgende sejltur på 11

Miljoeministeren på besøg åen i en grødeskæringsbåd, kun rosende ord til metoden, og opfordrede til, at metoden blev bredt ud over hele landet. Fordi som hun sagde: Der er ingen hindring for at lave om på metoderne. Ferskvandsfiskeriforeningen (FFD) NL er aktiv i de sammenhænge, hvor vi kan være det i FFD. Ikke mindst når det gælder arbejdet i 7-udvalget, der fordeler fisketegnsmidlerne, har vi tæt kontakt til vore repræsentanter. Det har vi blandt andet for at undgå, at der sker nedsættelse af de beløb, der kommer i anvendelse til vandløbsrestaurering. Samtidig forsøger vi også gennem vore repræsentanter at få øget den andel af fisketegnsmidlerne, der går til restaureringsarbejdet. Vi ser gerne, at det også bliver muligt at få hjælp til en større del af omkostningerne, når vi har brug for maskinhjælp. Vi ønsker også hurtigere procedurer for godkendelse og tilbagemeldinger om tilskud. I lighed med mange andre parter omkring vandløbene, har en god del af arbejdet i år bestået i at udarbejde høringssvar. Her har FFD ved sin sammensætning af lodsejere, lystfiskere, dambrugere og erhvervsfiskere i ferskvand kunnet drage nytte af hinandens viden og indsigt, sådan at høringssvarene er afpasset de forskellige synspunkter. Blandt andet er der givet høringssvar om vandråd og dambrugsudledning. Ligeledes har der været aktivitet omkring ålekister. En af de større opgaver, der har været i det forløbne år, har været udarbejdelse af fælles visioner for forvaltningen af det rekreative fiskeri sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Fritidsfiskerforbund og Dansk Amatørfiskeriforening. Visionerne var oplæg til den senere Ministerkonference om det rekreative fiskeri. Efterfølgende har der været en opgave med yderligere konkretiseringer af visionerne, og der er nu udarbejdet et samlet idé- og visionskatalog, som giver nogle bud på, hvordan vi i fællesskab ser, at det rekreative fiskeri kan udvikles. Desværre kunne DSF ikke efterfølgende tilslutte sig det fælles katalog. Kanosejlads LS har igen i årets løb fortsat arbejdet med at få lavet et regulativ for sejlads på åen, vi påpeger problemerne, så ofte vi kan. Dog ser det ud til, at der måske er en lille lysning på vej. De indberetninger, vi har fået fra jer om sejladsen, viser, at der er brug for nogle gældende retningslinjer. Der er kommet indberetninger om uheldige episoder og hærværk i forbindelse med den sejlads, der foregår på åen. Blandt andet har der ved en forenings hytter været besøg af ubudne gæster. Grupper hvor kanoer sejler i klumper, dunkede ind i brinkerne, smider affald i vandet og bruger pagajerne til at støde fra brinkerne med. Mange har været godt berusede. Vore betænkeligheder, ved den uhæmmede og ukontrollerede kanosejlads uden nogen form for retningslinjer, viser sig fuldt berettiget. Vi ønsker ikke vort gode forhold til lodsejerne ødelagt af autonome kanosejlere. Vi er ikke imod kanosejlads. Vi mener bare, der skal være plads til alle på fair vilkår. Afslutning Afslutningsvis en tak til alle de, der på den ene eller anden måde yder en indsats til gavn for medlemmerne og foreningen. Det er jeres indsats, der er med til at gøre det muligt at nyde vor fælles interesse. Men også en opfordring til alle I andre, så vi kan bliver flere, når opgaverne skal laves. Det giver nemlig mindre arbejde at lave for os alle sammen og endnu mere tid til fiskeriet. Det er det, vi alle sammen gerne vil. Samtidig skal der også lyde en opfordring til at deltage i de mange aktiviteter, der laves, eller komme med ideer til andre. Når der er flere, der er engageret, bliver udbyttet for alle større. Uffe Pedersen Knæk og bræk Bestyrelsen 12

NL-fluen March Brown Di dæer skriiigfarwer duer æ! - Sæt do hæller en bett gråbrun flow po i stæjje! - Et par timer efter var March Brown min favoritflue. Kort tid inden denne velmente vejledning udi fluevalgets svære kunst blev afleveret til den 10-årige knægt på brinken nedstrøms svinget ved Hønse Kelds gamle ejendom, havde jeg fået lov til at tage den engelske splitcanestang af mærket Octopussy, som stod lokkende i hjørnet af fars kontor og samlede støv, med til åen. Den gamle fluefisker med et langt livs erfaring og med hang til kedelige fluer indførte mig senere i nogle af fluekastets hemmeligheder gode råd, som kunne supplere kasteforklaringerne fra Alle Drenges Fiskebog, som jeg kunne udenad. Jeg kan huske, at jeg fik hans telefonnummer, og at han mindst to gange kørte de 20 km. fra Viborg til Nr. Borup på sin skramlende knallert for at hjælpe den bette knajt i gang med det, som skulle blive en livslang lidenskab. Hvad den gamle hed, fandt jeg aldrig ud af, men han lærte mig at kaste helt over til den anden bred, hvilket ikke var så dumt jeg har i hvert fald gjort det mange gange siden. Og han lærte mig, (i det mindste for en stund), at kun de kedeligste fluer kunne fange fisk. Dengang var der et sandt mylder af mindre bækørreder i Simested å, og da mindstemålet kun var 25 cm, så kom der fra tid til anden lidt fisk med hjem. En god dag var ofte ensbetydende med genudsætning af et dusin småørreder eller to. March Brown tog sin del deraf. I dag er vande med en så enorm bestandstæthed sjældne, og det samme er lystfiskere, der fisker med March Brown og splitcane. March Brown er en aldrende engelsk imitationsflue, hvis forbillede er døgnfluen Rhithrogena germanica, (tidligere kaldet R. haarrupi). Det faktum, at fluen mest blev anvendt som vådflue, kan derfor virke lidt paradoksalt, da jeg sjældent har set en døgnflue fare rundt under vandoverfladen. Dette forhold undrede mig i øvrigt også ofte, da jeg i den pure ungdom gladeligt fiskede med Red Spinner, Blue Dun, Olive Dun ect. alle bundet som vådfluer. Faktisk undrer jeg mig stadigvæk lidt. Man burde nok fiske fluerne opstrøms/dead drift for at opnå bedst præsentation, men man fanger nu mest, når der fiskes traditionelt nedstrøms med fluerne. Når der i dag fremkommer nye fluemønstre tænkt som døgnflueimitationer, så er de naturligvis designet til at fiske i eller på overfladen. Der kommer altså ikke flere vådflueversioner af imitationsmønstrene, når forbilledet er en klækket døgnflue. 13

March Brown som tørflue skal jeg ikke komme nærmere ind på, bortset fra at nævne, at vådfluens karakteristiske indslag af agerhønehackle ofte er udskiftet med brunt hanehackle med bedre flydeegenskaber. Jeg har aldrig haft en tør MB i min æske og jeg har aldrig savnet den. Det kan skyldes, at fluens forbillede, Rhithrogena germanica, kun lever ét eneste sted i Danmark i dag, nemlig i Højen bæk sydvest for Vejle. I Grejså nord for Vejle, blev arten sidst observeret i 1961. Tidligere, i starten af 1900-tallet, var udbredelsen større. Nymfen kræver rent, køligt og raskstrømmende vand med stenbund, hvilket desværre ikke er en biotoptype, der findes så mange steder i dag. Hvis man ønsker at binde imitationer af nymfen, så skal den være 8 12 mm lang, ganske flad og bred. I England, hvorfra mønsteret stammer, er insektet langt mere almindeligt. Ellers skal man til Hallandsåsen eller Hartzen, for at finde populationer. Svend Saabye antager, at March Brown fungerer fint som forbillede til den store døgnflue, Hepthagenia fuscogrisea Brown May, der er langt mere udbredt herhjemme. Dette insekt imiteres også af bl.a. August Dun, Brown May Dun og Great Red Spinner. Men tilbage til vådfluen. Der findes et utal af våde varianter, og fluen bindes også uden vinge som flymf/spider, eller som havørredflue med sølvkrop. March Brown Silver har haft kronede dage blandt norske havørredfiskere gennem tiderne, og i lavt, klart sommervand gør den sig bedre end de fleste både i Lindenborg, i Simested og i Binderup å. Krog Vådfluekrog str. 14 12 Bindetråd Gul eller lys brun Hale Fibre fra agerhønehackle Krop Uld fra hareøre. Man kan med fordel dubbe den ene af trådene i en dubbingløkke, hvorefter løkken snoes. Det giver en stærk og lodden krop Rib Snoet gul flos eller oval guldrib. Nogen gange undlades ribben helt især på helt små fluer Hackle Agerhøne Vinge Fasanhøne. Disse fjer er oplagte for fluebinderen, der gerne vil i gang med at binde fjervinger. De driller sjældent. Det er dog den originale version med krop af hareøreuld, der især står mit hjerte nært. Den lokker fisk overalt og året rundt. Den fanger i den lille bæk, i åen, i fjeldsøen og elven. Den vil helt sikkert kunne tømme en P&T-sø samt sørge for uforglemmelige oplevelser på kysten, hvis den fik lov. Hvorfor frister denne brune nullermand så uimodståeligt, når insektet, der danner forbilledet stort set ikke findes i vores land? Jeg er ret sikker på, at fluen med de levende spættede ben, den lodne krop og den nette vinge på bedste vis imiterer en himmerigsmundfuld (uspec.) for enhver fisk til enhver tid Ikke mindst hvis fisken er lysten på tanglopper, vårfluepupper,. - you name it. Og bind nu en god håndfuld, når du er i gang! Knæk og bræk Brandt 14

Fælles visioner for det rekreative fiskeri Nedenstående visioner er udarbejdet i fællesskab af: Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskeriforening, Dansk Fritidsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark. Det rekreative fiskeri har stor værdi og betydning i Danmark med de lange kyststrækninger og mange ferske vande, som er tilgængelige for rekreativt fiskeri. Det anslås, at stort set alle danskere på et tidspunkt i livet er aktive i det rekreative fiskeri. Det rekreative fiskeri omfatter fiskeri med håndredskaber som stang og line og fiskeri med mindre stående redskaber som ruser, garn, krogliner m.m. i de antal og typer, som fastlagt i Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand. Ovenstående organisationer har følgende fælles vision for det rekreative fiskeri: At alle danske borgere har ret til og mulighed for at udøve rekreativt fiskeri. Udfoldelsesmulighederne bør især fremmes gennem miljøforbedringer og ophjælpning af fiskebestande og naturpleje forud for fangstreduktioner og forbud. Samtidig skal turistpotentialet i det rekreative fiskeri udnyttes i det omfang, det kan ske på bæredygtig vis. At alle former for rekreativt fiskeri bør udøves efter et bæredygtighedsprincip. Det vil for eksempel sige, at der skal arbejdes for, at alle fiskebestande på sigt bliver selvreproducerende. Herunder skal der arbejdes for forvaltning af prædatorer, således at de ikke påfører fiskebestandene en unaturlig og skadelig belastning. At alle former for fiskeri bør udøves under hensyntagen til miljøet og etiske aspekter. Det vil for eksempel, sige at fisk ikke må påføres unødvendig lidelse, og at de anvendte redskaber ikke må påvirke miljøet negativt. At alle fiskevande, der udpeges som biotop for en eller flere danske fiskearter, som indgår i det rekreative fiskeri, på sigt skal have så robuste bestande, at der kan udøves et bæredygtigt, rekreativt fiskeri på disse arter. At fiskebestande, flora og den øvrige fauna i helt eller delvist isolerede vande som f.eks. søer skal være i naturlig balance, og de bestande, som indgår i det rekreative fiskeri, skal være så robuste at der kan udøves et bæredygtigt fiskeri på disse arter. At der sker en reetablering af de menneskeskabte forringelser af de fysiske forhold, der påvirker fiskebestandene negativt. Det vil for eksempel sige genslyngning af udrettede vandløb, fjernelse af spærringer for vandrefisk samt reetablering af gydebanker og stenrev. At enhver ny forringelse af leveforhold og biotoper for vore fiskebestande skal undgås og modvirkes. At lovgivning på områderne moderniseres og bringes til at afspejle disse visioner. At ovenstående organisationer får en så høj organisationsgrad og en så god selvjustits og troværdighed som muligt. Flemming Bundgaard Jan Nielsen 15

Medlemslotteri Vil du hjælpe NL og samtidig fiske gratis i 2015, iført et par smarte polaroid solbriller fra Maui Jim (værdi ca. 1500,-)? Som du ved er foreningens økonomi til den stramme side. Derfor starter vi et medlemslotteri. Lodderne koster 50,- pr stk. og du kan i forbindelse med dit medlemskontingent for 2015 vælge at indbetale ekstra penge til foreningen oven i kontingentbeløbet. For hver 50 kr. ekstra du indbetaler får du yderligere en chance i medlemslotteriet. Altså hvis du for eksempel indbetaler 200 kroner udover dit kontingent, får du 4 chancer i lotteriet. Du kan også bidrage til foreningen uden du absolut er fiskende medlem (passiv eller pårørende). Du deltager selvfølgelig i lodtrækningen på lige fod med medlemmerne. I forbindelse med generalforsamlingen trækker vi lod om et gratis medlemskab for 2015 og et par Maui Jim solbriller. (Sponseret af Pandrup Optik). Vinderen bliver offentliggjort på hjemmesiden straks efter generalforsamlingen. Vi håber på denne måde at rejse lidt kapital til indkøb af slåmaskiner og lignende, således din adgang til fiskeri i åen bliver endnu bedre. Overfør dit bidrag til vores konto Reg.nr. 9128 Konto.nr. 4582398718. Oplys dit navn og adresse så er du med! FORENINGS LOTTERI På grund af stram økonomi har man fra bestyrelsen side af valgt at gennemføre et lotteri. Som udgangspunkt synes jeg det er en dårlig ide, så det er ikke mig man kommer til at tjene på ved dette lotteri. Når jeg læser vores hjemmeside om lotteriet, så går jeg ud fra, at man har søgt de respektive myndigheder om tilladelse til dette lotteri, for hvis man ikke har gjort dette, så er det en forkert tekst der er på vores hjemmeside. Ifølge lotteri-bekendtgørelsen må et lotteri der ikke er søgt om tilladelse til kun have en præmie på højst 5000 kr. Dette bliver som jeg ser det overholdt, men der står også, at det skal fremgå, at lotteriet kun er for foreningens medlemmer og deres pårørende der må deltage. Det er her teksten på hjemmesiden går et skridt for langt i forhold til bekendtgørelsen, på hjemme siden står, at man som ikke fiskemedlem kan deltage? Det kan man som sagt også godt hvis man er PÅRØ- RENDE ellers ikke. Jeg synes også, at jeg og mange andre yder en indsat for vores forening, ikke direkte økonomisk, men vi kommer hver år til åens dag hvor der ydes et stykke frivilligt arbejde, jeg har desuden tilsyn med åen fra Lindbo og ud til udmundingen, der laver jeg hver år en rapport om Udvekslingskort mangler ol. inden åens dag. Jeg har også de sidste par år været guide ved åen, hvor jeg kører med nye medlemmer rundt på vores fiskevand. Det er efterhånden blevet til nogle kilometer langs åen uden jeg får dækket mine kørsels udgifter, jeg forventer det heller ikke, da det jo er et frivilligt arbejde jeg har påtaget mig for NL. Når man så laver et lotteri så har jeg på fornemmelsen, at det er de få i forhold til medlemsantallet som støtter lotteriet og dermed foreningens økonomi. Jeg så gerne bestyrelsen droppede dette lotteri, og så i stedet lavede en kontingent forhøjelse på evt. 50 kr. På den måde er alle med til at yde til foreningens stramme økonomi. Når jeg skriver alle tog jeg lige munden for fuld, >bestyrelsen betaler jo ikke kontingent<? Personligt så jeg gerne, at det var ALLE der betalte kontingent, og så kunne foreningen sørge for, at formand og kassereren fik betalt telefon ol.så de ikke havde udgifter i forbindelse med deres bestyrelsesarbejde, lige som de menige bestyrelsesmedlemmer skal have have dækket deres udgifter i forbindelse med bestyrelsesmøder ol. Knæk og bræk "Dyrepasseren" Det er Lars Bølling der står for at koordinere brugen af vore udvekslingskort til Ikast Sportsfiskerforening, Sportsfiskerforeningen Salar, Pirken, Lystfiskeriforeningen Binderup Aa, Brønderslev Lystfiskeriforening, Randers Sportsfisker Klub, Lystfiskeriforeningen for Frederikshavn og Omegn, Aalborg Sportsfisker Forening. Til sammen er der næsten tale om 200 kilometer åbred du kan gennemfiske. Se mere om foreningerne på deres hjemmesider. 16

Fangstregistrering Vi vil gerne have at du hjælper os med at få et overblik over hvor mange fisk der fanges i løbet af sæsonen. Vort ønske er så stort, at vi blandt de fangststatistikker vi modtager, vil udlodde et gratis medlemskab for 2015. Vi er helt sikre på, at fangstrapporterne på vor hjemmeside, er med til at udbrede kendskabet til alle de fangede fisk i Lindenborg å, og interessen for andre lystfiskere til at blive medlem, og det er endnu en god grund til at indrapportere dine fangster. Fangsterne er med til at gøre foreningen kendt, og gøre Lindenborg Å attraktivt for andre lystfiskere. Brevkort til indberetning har lagt i hytterne. Udfyld et kort, og send det ind. Du kan også indberette via vor hjemmeside. Vort ønske er ikke at snage i hvor mange fisk den enkelte fanger, eller hvor de fanges, men vi vil gerne have et overblik, så vi kan følge med i udviklingen. Det er der behov for, hvis/når vi på et tidspunkt skal kunne dokumentere, at der er behov for en særlig indsats med restaureringsarbejdet og bestandsophjælpningen. Skemaet kan også afleveres til et af bestyrelsesmedlemmerne. Vi har brug for en mere omfattende statistik til statistisk brug. Derfor er der nu en fælles fangstrapportering for hele åen i regi af Sammenslutningen. Der indsamles nu statistikker i alle foreningerne. Længde Op til 39 cm 40-44 cm 45-49 cm 50-54 cm 55-59 cm 60-64 cm 65-69 cm 70-74 cm 75-79 cm 80-84 cm 85 - cm Antal Specielle kommentarer om fangster Navn på indsender: Medlemsnummer: 17

Generalforsamlingen - Tilmelding til spisningen Hvis du ønsker at deltage i spisningen ved den ordinære generalforsamling i Vejgaardhallen den 15. januar 2015, så skal du tilmelde dig i forvejen. Enten ved tilmelde dig med den formular, der er indsat i dette blad eller tilmelde dig pr. e-mail: nlkasserer@gmail.com Ved tilmelding pr. e-mail bedes du skrive medlemsnummer i emne: eks. 1509011 Det er ikke muligt at foretage telefonisk tilmelding. Tilmeldingen skal foretages, så den er fremme senest torsdag den 8. januar. BEMÆRK, at drikkevarer er for egen regning. Som tidligere år bliver det praktiske forløb således: Tilmelding af senior- og juniormedlemmer ved indgangen, der ikke deltager i spisningen. Der kan forventes spontan kontrol ved indgangen. (Husk girokortet jeg medbringer liste over medlemmer der har betalt.) Husk, at medlemmer, der ikke har betalt kontingentet senest den 31. december 2014, vil være slettet af medlemskartotek jf. vedtægten. Så du bedes have dine kontingent forhold i orden, når du tilmelder dig generalforsamlingen. Med venlig hilsen Kassereren Kontingentbetalingen for 2015 Ultimo november 2014 bliver de nye medlemskort for 2015 sendt ud til alle medlemmer. På samme måde som tidligere år, er medlemskortet et indbetalingskort. Medlemskortet altid skal medbringes ved åen, uanset om betalingen er sket på posthus, kontant eller via netbank. Alle kontrollører vil medbringe liste over aktive medlemmer. Det er det enkelte medlems ansvar at indbetale sit kontingent rettidigt. Det er ikke foreningens pligt at udsende ekstra erindringer eller rykkere, hvis kontingentet ikke er betalt senest den 31. december. Foreningens loves 7 indeholder bl.a. følgende bestemmelse: Kontingentet forfalder til betaling den 31. december og dækker medlemskab i det kommende kalenderår. Er kontingentet ikke betalt senest den 31. december, slettes medlemmet fra samme dato. Husk også, at medlemmer over 18 år og til pensionen skal betale statstegn udover kontingentet. Henvendelser vedrørende manglende indbetalingskort mv. fremsendes pr. brev eller som E-mail. (nlkasserer@gmail.com) Med venlig hilsen Kassereren 18

Foreningens adresser Formand Hilmar Jensen Nibevej 101, 9200 Aalborg SV Tlf. 40 29 68 81 e-mail: nl.formand@gmail.com Kasserer Torben Valsted Petersen Hvolgården 36, 9310 Vodskov Tlf. 60 68 01 02 e-mail: nlkasserer@gmail.com Næstformand Torben Burchardt Jensen Sønder Tranders Vej 48, 9210 Aalborg SØ Tlf. 30 98 77 01 e-mail: tbj@gtilogistics.dk Bestyrelsesmedlemmer Lars Bølling Karen Palsgårds Vej 8, 9280 Storvorde Tlf. 98 11 35 50 e-mail: lab76@stofanet.dk Peter Hjort Jensen Stentoften 28, Rebild, 952 Skørping Tlf. 98 39 29 74 e-mail: peterhjorth73@mail.tele.dk Thomas Østergaard Nørkærsvej 16, 9280 Storvorde Tlf. 98 32 63 62 e-mail: ugilt@stofanet.dk Claus Rasmussen Vejerholm 29 C, 9200 Aalborg Ø Tlf. 98 15 16 50 e-mail: clausrasmussen63@gmail.com Artikler i NL-fiskeren er ikke nødvendigvis et udtryk for foreningens holdninger. Men bladet åbner plads for de holdninger, der måtte være omkring Lindenborg Å og forvaltningen deraf. Redaktionen Forretningsudvalg Hilmar Jensen, Torben V. Petersen Torben B. Jensen Aktivitetsudvalg Torben B. Jensen Åplejeudvalg Lars Bølling Henrik Bertelsen Jan Nielsen Søren Østergaard Anders Bjerrum Christensen Johnny Larsen Kenneth Andersen Vandløbs- og Fiskeplejeudvalg Peter Hjort Jensen Hytte og Sheltersudvalg Claus Rasmussen Kenneth Niemann Jensen Junioransvarlige Thomas Østergaard Søren Østergaard Johnny Larsen Anders Christensen Peder Lisberg Opsynsmænd * og kontrollanter Hilmar Jensen* Claus Rasmussen* Torben Burchardt Jensen* Lars Bølling* Kim Andersen Torben V. Petersen Arne Sørensen Jørgen Brandt Knud Erik Petersen Poul Sørensen NL-fiskeren og Hjemmeside: Hilmar Jensen (ansvarshavende redaktør) Deadline og udgivelse 2015 Nr. 1-2. februar - 21. februar Nr. 2-16. november - 5. december Klublokale Tofthøjvej 41 a, Storvorde Husbestyrer klublokalet (booking, nøgler m.m.) Lars Bølling, Karen Palsgårds Vej 8, 9280 Storvorde Tlf. 98 11 35 50 www.nl1917.dk 19

Nordjysk Lystfiskeriforening Torben Valsted Petersen Hvolgården 36 9310 Vodskov Mailliste Under punktet For medlemmer på hjemmesiden finder du NL-mail, indtast de nødvendige oplysninger og du er på listen, du vil så løbende blive opdateret på hvad der sker i foreningen. Information via mail er med til at mindske omkostningerne til porto. Aktiviteter Efter generalforsamlingen planlægger bestyrelsen og aktivitetsudvalget nye aktiviteter. Du kan følge med i hvilke der er planlagt på hjemmesiden og via mail, og ved opslag i hytterne. Vi starter med gule ærter i Lindbo søndag den 18. januar kl. 12.00. Se hele aktivitets kalenderen på www.nl1917.dk Støt foreningen - Mange bække små Alle skal bruge strøm, hvorfor ikke kombinere det med at støtte Nordjysk Lystfiskeriforening. Vi har indgået et samarbejde med Energi Nord, som betyder, at de giver foreningen 2 øre pr. kilowatttime strøm du bruger. Alt, du skal gøre, er at tilmelde dig ForeningsEl hos Energi Nord og bruge strøm som du plejer, så støtter du os døgnet rundt, hver dag, hele året, hver gang du tænder for kontakten. Alle kan støtte Nordjysk Lystfiskeriforening via ForeningsEl, også selv om du ikke er medlem. Dette gælder også hvis du er eksisterende kunde hos Energi Nord. Skifter du til ForeningsEl, og er du ny kunde hos Energi Nord, får vi en ekstra bonus for hvert år, du er kunde hos dem. Konkurrencedygtig pris! Energi Nord har flere gange bevist, at de er blandt de billigste elselskaber i Danmark. ForeningsEl er baseret på deres produkt Spot- Pris, som er en variabel pris, der fastsættes måned for måned. Energi Nords erfaringer siden 2007 har været, at SpotPris giver en slutpris, der er flere øre billigere. Hvis du ønsker det, har du mulighed for at følge prisudviklingen på Energi Nords hjemmeside eller ved at tilmelde dig deres månedlige nyhedsmail. Sådan skifter du til ForeningsEl Energi Nord har oprettet en tilmeldingsside til Nordjysk Lystfiskeriforening. Den finder du via vor egen hjemmeside eller på www.energinord. dk/foreningsel. Ønsker du at skifte til Forenings- El, skal du blot udfylde tilmeldingssiden med dine kontaktoplysninger, så klarer Energi Nord resten for dig. Vil du gerne vide mere om ForeningsEl, inden du beslutter dig, kan du ringe til Energi Nords kundeservice på telefon 99 36 98 75. Her hjælper de også gerne med at tilmelde dig.