Hjerne, kost og redskaber i menneskets evolution



Relaterede dokumenter
Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter

Millioner år. H. sapiens. Pt. verus. Pt. vellerosus. Pt. paniscus. Pt. schweinfurthii. Pt. troglodytes

Velkommen! Held og lykke! Redaktionen. Redaktionen består af: Karl Kristian Obling Knudsen Rasmussen. Malthe Carl Hougaard Vang. Alfred Hald Buksti

Poul Erik Lindelof. Homo Erectus, den længst eksisterende menneskeart, men den, hvorom vi ved mindst.

7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0

En undersøgelse og diskussion af fremstillingen af stenredskaber omkring og inden 2,6 Mya

Mennesket og Neandertaleren (og 800 gymnasieelever) Mikkel Heide Schierup Center for Bioinformatik Aarhus Universitet

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for

O V E R L E V E L S E N S A B C

Abemennesker. og jagten på. menneskets oprindelse. En oversigtsartikel. besvare sådanne spørgsmål. De racemæssige skel anses alle for at være

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Gærdesmutte

fam i l i en PETER C. KJÆRGAARD TÆN KE PAU SE R

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk

Neandertalerne. videnskaben i almindelighed. Dette skyldes, at neandertalerne var de første fossile fortidsmennesker,

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

Hvordan er det gået til?

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Skabelsesberetninger

Poul Erik Lindelof. Homo floresiensis og nogle af dets mange problemer: Arkæologiske, Kronologiske, Evolutionære, Teknologiske og Levevis.

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

ÅR GAMMELT DNA

Neandertalere i Danmark?

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl Levnedsmiddelselskabet

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 MATEMATIK A-NIVEAU. Onsdag den 14. maj Kl STX081-MAA

Skabelsesberetninger

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Da mennesket blev til

Primate Evolution. BioFacts

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

(WO)MANPOWER! Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Torsdag d. 4.

Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

I denne tekst skal du lære om:

flygtninge & migranter

STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM. DNA & liv. Statens Naturhistoriske Museum Formidlingsafdelingen Andreas Kelager

neandertalis. Hvem mener hvad? DNA i forhold til det hos Homo s. sapiens. Kultur til den hos H. s. sapiens, og da H. s.

Oprindelsen af HOMO SAPIENS

BOOTCAMP KLAR TIL STRANDEN PÅ 30 DAGE

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Udgivet af Det Poetiske Bureaus Forlag Det Poetiske Bureaus Forlag og Daniel Boysen, 2015 detpoetiskebureau.dk og danielboysen.dk

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april V. Klinisk diætist Stine Henriksen

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

- øvelser i morfologi

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

naturhistorisk museum - århus

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 24.

Hvad skal du bruge Gode ideer, papir, blyant og måske materialer at bygge med.

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof

Bonde, N.: Human palæontologi: de seneste frem- og tilbageskridt. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1982, side 67-79, København, 6. juni 1983.

Kød i voksnes måltider

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Edderkopper - målestok

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

FJERKRÆKONGRES Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital

Jeg har inddelt programmerne i kropsområder, men hver eneste stilling påvirker og stimulerer hele kroppens bindevæv/spindelvæv,

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

Herrerevolution: Sådan får du styrke, potens og power! Umahro Cadogan Mandag d. 3. oktober 2011

Grundvandskemi 2: kemisk ligevægt syre base reaktioner Eksempler på grundvand og vandkemi i vores hverdag

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Har du også et ømt punkt?

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

Misty kommer til Danmark

KBM 2366 Vestergade 29-31

Udkast til en dansk klimalov

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Farlige forestillinger

Medicin Fra ide til tablet

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet

Pladetektonik og Jordens klima

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis.

Transkript:

Geologisk Museum Hjerne, kost og redskaber i menneskets evolution Bent E. K. Lindow Statens Naturhistoriske Museum lindow@snm.ku.dk

Geologisk Museum Oversigt Menneskets evolution de seneste 7 millioner år (Homo naledi)

Homininernes mangfoldighed Vi er her! En retningsløs og busket radiation - IKKE en målrettet udvikling mod Homo sapiens

Homininernes mangfoldighed Vi er her! Sahelanthropus og Orrorin

Sahelanthropus og Orrorin Toumai kraniet Sahelanthropus 7 mio. år Tchad (Afrika) Kranie, kæber og tænder Hjerne: ~320-380 cm 3 Kraniet:?oprejst gang? Orrorin Fossile knogler Orrorin tugenensis 6-5.8 mio. år Kenya (Afrika) Kæbe, tænder and lårben Lårben:?oprejst gang Reducerede tænder Senut, B. et al. (2001): First hominid from the Miocene (Lukeino Formation, Kenya). Comptes Rendus de l'académie de Sciences 332 (2), pp 137 144 Brunet, G. et al. (2002): A new hominid from the Upper Miocene of Chad, Central Africa. Nature 418, pp 145 151

Homininernes mangfoldighed Ardipithecus spp. Vi er her!

Ardipithecus spp. (5.6-4.4 mio. år) A. ramidus ~komplet skelet A. kadabba tænder og knogler 120 cm høj 50 kilo Hjerne: 300-350 cm 3 Tænder: generalist (frugt/blade) Oprejst gang: - Gribetommel (:klatrende) - Hofte og tæer: gik oprejst White, T.D., Asfaw, B., Beyene, Y., Haile-Selassie, Y., Lovejoy, C.O., Suwa, G., & Woldegabriel, G. (2009): Ardipithecus ramidus and the paleobiology of early hominids. Science 326, pp 75 86

Kulstof-isotoper Tre slags (:isotoper) kulstof: 12 C (98,9%) 13 C (1,1%) 14 C δ 13 C= prøve standard

Kulstof-isotoper Tre slags (:isotoper) kulstof: 12 C (98,9%) 13 C (1,1%) 14 C δ 13 C= prøve standard global standard: +δ 13 C > PDB ( Pee Dee belemnite ) > -δ 13 C δ 13 C = 0 (nul)

δ 13 C-værdier i tandemalje δ 13 C: -20--8 δ 13 C: +1-+4 C3-planter Dentin C4-græsser og halvgræsser Illustrationer: David Berkowitz & Doron, Wikimedia commons

δ 13 C-værdier hos Ardipithecus White et al. (2009): Macrovertebrate Paleontology and the Pliocene Habitat of Ardipithecus ramidus. Science 325, pp 87-93

Ilt-isotoper Tre slags (:isotoper) ilt: 16 O (99,76%) 17 O (0,04%) 18 O (0,2%) δ 18 O= prøve standard

Ilt-isotoper Tre slags (:isotoper) ilt: 16 O (99,76%) 17 O (0,04%) 18 O (0,2%) δ 18 O= prøve standard global standard: +δ 18 O > SMOW ( Standard Mean > -δ 18 O Ocean Water ) δ 18 O = 0 (nul)

δ 18 O-værdier i emalje: fordampning 16 16 O Høj fordampning: høj δ 18 O-værdi Dentin Lav fordampning: lav δ 18 O-værdi Illustration: Ville Koistinen, Wikimedia Commons

δ 18 O-værdier hos Ardipithecus Kibale (nutiden) δ 18 O Nelson, S.V. (2013): Chimpanzee fauna isotopes provide new interpretations of fossil ape and hominin ecologies. Proceedings Royal Society Series B 280 (20132324), 6 pp

δ 18 O-værdier hos Ardipithecus Kibale (nutiden) Løvædere (Kronetag) δ 18 O Frugtædere (Kronetag) Løvædere (Underskov) Nelson, S.V. (2013): Chimpanzee fauna isotopes provide new interpretations of fossil ape and hominin ecologies. Proceedings Royal Society Series B 280 (20132324), 6 pp

δ 18 O-værdier hos Ardipithecus Kibale (nutiden) Løvædere (Kronetag) δ 18 O Frugtædere (Kronetag) Løvædere (Underskov) Frugtæder & Løvæder Nelson, S.V. (2013): Chimpanzee fauna isotopes provide new interpretations of fossil ape and hominin ecologies. Proceedings Royal Society Series B 280 (20132324), 6 pp

Homininernes mangfoldighed Australopithecus spp. Slanke australopithiciner Vi er her!

Australopithecus spp. (4.2-1.9 mio. år) Seks arter (mindst) Øst-, Syd- og Centralafrika 100-150 cm høj 30-60 kilo Hjerne: 350-450 cm 3 Tænder: planteæder (?altæder) Oprejst gang og klatreevner Lucy AL288-1 (1974) Illustrationer: Wikimedia commons Kønsdimorfi: Hanner 150% hunner

Geologisk Museum Mikroslid på tænder Mønster: ridser, huller, og slid på mikrometerskala (Scanning Elektron Mikroskop) Afspejler diæt: blød/sej/hård/sprød/syre/jord m.m. Afspejler seneste dage eller ugers diæt hos individ Skala = 100 (my)meter Sammenligne med nutidige arter med kendt diæt Figur 12 fra Grine (1986): Dental evidence for Dietary Differences in Australopithecus and Paranthropus: a Quantitative Analysis of Permanent Molar Microwear. Journal of Human Evolution 15, pp 783-822

Australopithecus afarensis (3.7-3.0 mio. år) Østafrika 100-150 cm høj 30-50 kilo Hjerne: 350-450 cm 3 Skov, åben skov, busksavanne, våd og tørt græsland Lucy AL288-1 (1974) Illustrationer: Wikimedia commons Mikroslid svarer til Bjerggorilla (Gorilla g. beringei) Diæt: seje blade og stængler Grine et al. (2006): Molar microwear in Praeanthropus afarensis: Evidence for dietary stasis through time and under diverse paleoecological conditions. Journal of Human Evolution 51, pp 297-319

Lomekwi-redskaber 3,3 millioner år gamle Lavet af:?australopithecus spp.?kenyanthropus platyops Amboltsten: 5-15 kilo Kernesten med in situ afslag Hammersten: 1½- 3 kilo Kernesten: 2-4¾ kilo Flækker Flække Harmand et al. (2015): 3.3-million-year-old stone tools from Lomekwi 3, West Turkana, Kenya. Nature 521, pp 310-315. doi: 10.1038/nature14464.

Homininernes mangfoldighed Homo habilis Vi er her!

Homo habilis (2.3-1.4 mio. år) Kranie KNM ER 1813 Østafrika o. 130 cm høj 40-60 kilo Hjerne: 500-600 cm 3 Tænder: altæder Redskaber Illustrationer: Wikimedia commons

Hjernen vokser! Australopithecus spp. Hjerne: 350-450 cm 3 Homo habilis Hjerne: 500-600 cm 3 Illustrationer: Wikimedia commons

Olduwan-redskaber 2,6 1,7 millioner år Lavet af: Australopithecus spp. Homo habilis & H. erectus Hjernestørrelsesforskellen Illustration: Wikimedia commons Homo habilis: Protein (marv og hjerne) Kulhydrater (rødder) Domínguez-Rodrigo et al. (2006): Cutmarked bones from Pliocene archaeological sites at Gona, Afar, Ethiopia: implications for the function of the world s oldest stone tools. Journal of Human Evolution 48, pp 109-121

δ 13 C-værdier i tandemalje Au. anamensis (~4 mio. år): C3/C4 = 90/10 Homo sp. (2,3-1,4 mio. år): C3/C4 = 45/55 25/75 Au. afarensis (~3.7-3.0 mio. år): C3/C4 = 60/40 C3-planter C4-græsser og halvgræsser Cerling et al. (2013): Stable isotope-based diet reconstructions of Turkana basin hominids. Proceedings National Academy of Sciences 110 (26), pp 10501-10506 Illustrationer: David Berkowitz & Doron, Wikimedia commons

Homininernes mangfoldighed Homo erectus Vi er her!

Homo erectus (1,8-0,1 mio. år) Opstod i Kaukasus Spredte sig til Asien, Europa og Afrika o. 180 cm høj 60-90 kilo Hjerne: 850-1100 cm 3 Redskaber Brug af ild Kønsdimorfi: Hanner 125% hunner Illustrationer: Wikimedia commons

Homo erectus opfandt grillmaden? Første spor af ildsteder ~1 million år gamle Hjernevækst: o. 850 cm 3 til 1100 cm 3 Hjerne: 20-25 % af kroppens energiforbrug Færdig med råkost og Raw Food! Richard Wrangham (2009): Catching Fire. How Cooking Made Us Human. Profile Books, 309 s.

Homininernes mangfoldighed Vi er her! Homo heidelbergensis

Homo heidelbergensis (0,6-0,2 mio. år) Opstår i Afrika Spreder sig til Europa o. 175 cm høj 50-65 kilo Hjerne: 1100-1400 cm 3 Redskaber Brug af ild Illustrationer: Wikimedia commons

Homininernes mangfoldighed Vi er her! Homo neanderthalensis

Homo neanderthalensis (0,35-0,028 mio.år) Europa, Sydsibirien og Levanten 150-170 cm høj 55-80 kilo Hjerne: 1200-1500cm 3 Redskaber Brug af ild Brug af farvestoffer Illustrationer: NASA & Wikimedia commons

Homo neanderthalensis (0,35-0,028 mio.år) Mikroslid på tænder: Neanderthalere (åbent land) ~ Terra de Fuego (Sydamerika) => diæt: <15% plantekost Neanderthalere (halvåbent land) ~ Chumash (Californien) => diæt: 36-45% plantekost + skaldyr og fisk El Zaatari et al. (2011): Ecogeographic variation in Neandertal dietary habits: Evidence from occlusal molar microwear texture analysis. Journal of Human Evolution 61, pp 411-424

Homo neanderthalensis (0,35-0,028 mio.år) Tandsten: Shanidar (Irak) og Spy (Belgien) Fytolitter og stivelseskorn => kogt planteføde Henry et al. (2011): Microfossils in calculus demonstrate consumption of plants and cooked foods (Shanidar III, Iraq; Spy I and II, Belgium). Proceedings National Academy of Sciences 108 (2), pp 486-491

Homininernes mangfoldighed Homo sapiens

Ældste Homo sapiens sapiens Udgravet 1967-1974 Omo1 ogomo2 Omo 195.000 år siden Hjernekasser Fire kæber lemmeknogler ~200 tænder Illustrationer: Wikimedia commons

Geologisk Museum Ud af Afrika Kort: science.education.nih.gov

Geologisk Museum Ud af Afrika 195.000 Kort: science.education.nih.gov

Geologisk Museum Ud af Afrika 195.000 125.000 Kort: science.education.nih.gov

Geologisk Museum Ud af Afrika ~100.000 195.000 125.000 Kort: science.education.nih.gov

Geologisk Museum Ud af Afrika 195.000 ~70.000 125.000 ~100.000 50-45.000 Kort: science.education.nih.gov

Geologisk Museum Ud af Afrika ~45.000 195.000 ~70.000 125.000 ~100.000 50-45.000 Kort: science.education.nih.gov

Geologisk Museum Ud af Afrika ~45.000 25.000 16.000 195.000 ~70.000 125.000 ~100.000 50-45.000 Kort: science.education.nih.gov

Geologisk Museum Ud af Afrika ~45.000 25.000 16.000 195.000 ~70.000 125.000 ~100.000 50-45.000 14.800 Kort: science.education.nih.gov

Geologisk Museum Oversigt Menneskets evolution de seneste 7 millioner år Homo naledi

Homo naledi (? mio. år) Sydafrika op til 150 cm høj o. 45 kilo Hjerne: 450-560 cm 3 1.550 fragmenter ~15 individer Lille kønsdimorfi: Han hun Berger et al. (2015): Homo naledi, a new species of the genus Homo from the Dinaledi Chamber, South Africa. elife 4, e09560, 35 pp

Geologisk Museum Homo naledi (? mio. år) Krop som Australopithecus: - Overkrop -Skuldre -Hofteskål - Øvre lårben Berger et al. (2015): Homo naledi, a new species of the genus Homo from the Dinaledi Chamber, South Africa. elife 4, e09560, 35 pp

Geologisk Museum Homo naledi (? mio. år) Hænderne: - Tommel og håndled: håndtering (~H. sapiens, H. neanderthalensis) - Tilpasninger til klatring ( Australopithecus) Fødderne: - Menneskelignende tilpasset tobenet gang - Buede tåknogler: ukendt bevægelsesmønster Kivell et al. (2015): The hand of Homo naledi. Nature Communications 6, 8431, 9 pp Harcourt-Smith et al. (2015): The foot of Homo naledi. Nature Communications 6: 8432, 8 pp

Geologisk Museum Homo naledi (? mio. år) Kraniet: Hjernerumfang: 450-560 cm 3 Rumfang: ~Australopithecus Kranieform: - Svarer til Homo habilis, H. erectus eller H. rudolfensis Berger et al. (2015): Homo naledi, a new species of the genus Homo from the Dinaledi Chamber, South Africa. elife 4, e09560, 35 pp

Geologisk Museum Dinaledi-hulen Dirks et al. (2015): Geological and taphonomic context for the new hominin species Homo naledi from the Dinaledi Chamber, South Africa. elife 4: e09561, 35 pp

Geologisk Museum Dinaledi-hulen 12 meter *20 centimeter 15 meter stigning Indgange Dirks et al. (2015): Geological and taphonomic context for the new hominin species Homo naledi from the Dinaledi Chamber, South Africa. elife 4: e09561, 35 pp

Geologisk Museum Dinaledi-hulen Dirks et al. (2015): Geological and taphonomic context for the new hominin species Homo naledi from the Dinaledi Chamber, South Africa. elife 4: e09561, 35 pp

Geologisk Museum Dinaledi-hulen: rituel begravelse? news.nationalgeographic.com Dirks et al. (2015): Geological and taphonomic context for the new hominin species Homo naledi from the Dinaledi Chamber, South Africa. elife 4: e09561, 35 pp

Geologisk Museum Anbefalet litteratur Alice Roberts (2011): Evolution the human story. Dorling Kindersley, 256 s. Litteratur- og linkliste lægges op på BigBang 2016- hjemmesiden - eller send en mail

Geologisk Museum Menneskedyret.dk Menneskedyret.dk NB! Kræver Flash og fungerer desværre ikke på tablets (ipad o.l.) kun PC/Mac Link til: http://snm.ku.dk/skole-og-gymnasietjenesten/gymnasier/e-learning/menneskedyret/

Tak for jeres opmærksomhed! Geologisk Museum