EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret Disposition 1. Domstolene og retssikkerheden Juridisk Forening den 24. november 2014 Professor, dr.jur. Jens Kristiansen 2. De EU-retlige krav til danske domstole 3. Danske domstoles håndtering af EU-retlige krav Domstolenes rolle og opgaver 1. del Domstolene og retssikkerheden www.domstol.dk Domstolene værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene nyder bred tillid i befolkningen Men der er også krads kritik De danske domstole er de domstole i EU, som nyder den største tillid i befolkningen og sådan har det været gennem flere år. (Justitsministeriet, Tryghed og holdning til politi og retssystem, En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande, 2014) Dom sætter retssikkerhed ud af spillet Det er ødelæggende for retssikkerheden ( ) Dansk Erhverv håber, at danske domstole vil overveje, hvordan ret skabt af EU-domstolen kan integreres i dansk ret uden at krænke borgernes retssikkerhed. Advokat Lotte Dickow Schmidth i Dansk Erhvervs Avis 19.-21. november 2014 1
Hvad var den konkrete anledning til kritikken? En butiksejer var af Østre Landsret dømt til at betale 489.094 kr. for at have opsagt en sygemeldt medarbejder Opsigelsen var sket i overensstemmelse med en langvarig, fast forståelse af funktionærlovens 120-dages regel Alligevel blev butiksejeren dømt til at betale 5 måneders ekstra løn og en godtgørelse svarende til 12 måneders løn Funktionærlovens 5, stk. 2 Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæren endnu er syg ( ). U2002.2626H ikke godtgørelse efter 2 b I tilfælde, hvor der er indgået aftale om, at arbejdsgiveren ved funktionærens sygdom kan opsige funktionæren med 1 måneds varsel efter 120-dages reglen i funktionærlovens 5, stk. 2, og hvor opsigelsen sker i overensstemmelse med de i denne bestemmelse angivne betingelser, må opsigelsen i almindelighed anses for rimeligt begrundet, således at der kun under ganske særlige omstændigheder kan blive tale om at tilkende funktionæren godtgørelse efter funktionærlovens 2 b ( ). Forskelsbehandlingsloven (direktiv 78/2000) Arbejdsgivere må ikke forskelsbehandle på grund af bl.a. handicap ( 2, stk. 1) Arbejdsgivere har pligt til at foretage hensigtsmæssige foranstaltninger over for en medarbejder med handicap, medmindre det vil være en uforholdsmæssig stor byrde ( 2 a) EU-dom af 11.4.2013 i C-335/11 og 337/11 (Ring og Werge) 47. ( ) begrebet handicap i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at det omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed.( ) 68. ( ) direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at det er til hinder for (funktionærlovens 5, stk. 2), når sygefraværet er en følge af, at arbejdsgiveren har undladt at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med den forpligtelse til at foretage tilpasninger i rimeligt omfang, der er fastsat i dette direktivs artikel 5. 2
Hvordan håndterer domstolene regelkonflikten? Østre Landsrets dom af 2.6.2014 Ved opsigelsen af (A) i medfør af 120-dages reglen i funktionærlovens 5, stk. 2, forelå der under disse omstændigheder en direkte forskelsbehandling efter forskelsbehandlingslovens 2, stk. 1, jf. 1, stk. 2. Østre Landsrets dom af 2.6.2014 Efter ansættelsesforholdets varighed og sagens øvrige omstændigheder findes en godtgørelse passende at kunne fastsættes til et beløb svarende til 12 måneders løn. På baggrund af det anførte findes (A) endvidere at have krav på løn m.v. i overensstemmelse med sin påstand. Endnu en sag for Højesteret Dommen er anket til Højesteret Sagen indgår i en længere række af nye sager, som rejser principielle spørgsmål om EU-rettens virkninger i dansk ret. 2. del EU-retlige krav til de danske domstole Den EU-retlige ramme EU-Domstolens 3-trins-model Ingen udtrykkelige regler i traktaten om håndtering af regelkonflikter mellem EU-ret og national ret EU-Domstolen har udviklet sin praksis på baggrund af - TEU artikel 4 loyalitetsprincippet - TEUF artikel 288 retsakters forpligtende virkninger EU-konform fortolkning af national ret Direkte virkning af EU-ret Erstatningsansvar for medlemsstaten Det er sket i et tæt samspil med de nationale domstole - TEUF artikel 267 præjudiciel forelæggelse 3
EU-konform fortolkning af national ret Nationale domstole skal fortolke national ret EU-konformt - i videst muligt omfang - inden for anerkendte fortolkningsmetoder i national ret - ikke contra legem og - med respekt af de generelle EU-principper EU-reglers direkte virkning (forrang) Forordninger contra direktiver - forordninger kan have direkte virkning over for private - direktiver forpligter kun medlemsstaterne Regler på traktatniveau kan forpligte private - f.eks. traktatens ligelønsregel i TEUF artikel 157 - ligebehandlingsprincippet i chartrets artikel 21? - det generelle EU-retlige ligebehandlingsprincip? Medlemsstatens erstatningsansvar Erstatningsansvar for EU-stridig retstilstand forudsætter Brud på en regel der tillægger borgere rettigheder Tilsidesættelsen er tilstrækkelig kvalificeret 3. del Danske domstoles håndtering af EU-retlige krav Årsagsforbindelse mellem tilsidesættelse og tab Det danske retsgrundlag Ikke noget klart retsgrundlag om forholdet mellem dansk ret og EU-ret I forarbejderne til tiltrædelsesloven peges på - grundlovens 20 - tiltrædelsesloven - fortolknings- og formodningsreglen Markedsudvalgets betænkning FT 1971-72, tillæg B, sp. 2802: ( ) Grundlaget for anvendelsen af fællesskabsretten i Danmark vil således være lovforslagets 3 og grundlovens 20. Spørgsmålet vedrørende fællesskabsrettens forrang vil efter flertallets opfattelse kunne løses på grundlag af disse bestemmelser og dansk rets almindelige regler om forholdet mellem dansk og international ret. 4
U1998.800H og U2013.1451H Domstolene skal lægge EU-retsakter og EU-domme til grund for afgørelsen af retssager EU-retsakter og EU-domme skal dog respektere de grænser som følger af - de overdragne beføjelser i tiltrædelsesloven - de grænser som grundloven sætter Hertil kommer, at Folketinget bevidst kan have lovgivet mod EU-retten EU-konform fortolkning af national ret Implementeringslove - domstolene strækker sig meget vidt for at fortolke implementeringslove EU-konformt, se f.eks. U2014.1998H Love med national oprindelse - her møder den EU-konforme fortolkning nemmere sin grænse, jf. U2014.914H ( klar retstilstand ) og HR s kendelse af 22.9.2014 ( fast retspraksis ) U2014.1998H Det fremgår af forarbejderne til varemærkelovens 15, stk. 3, nr. 3 (Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 982), at bestemmelsen er udformet med henblik på at sikre en korrekt gennemførelse af artikel 4, stk. 4, litra g, i varemærkedirektivet. På denne baggrund finder Højesteret, at udtrykket havde eller burde have haft kendskab til i varemærkelovens 15, stk. 3, nr. 3, skal fortolkes i overensstemmelse med den forståelse af begrebet ond tro i artikel 4, stk. 4, litra g, i varemærkedirektivet, som EU- Domstolen har fastslået. U2014.914H Ferielovens dagældende 13, stk. 2: Hvis en lønmodtager er syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt til at begynde ferien. U2014.914H Det følger af denne praksis om EU-konform fortolkning, at den ikke kan føre til et resultat contra legem. I det foreliggende tilfælde var retstilstanden efter ferieloven fra 2000 klar, og det er ikke ved anvendelse af dansk rets anerkendte fortolkningsprincipper muligt at nå til det resultat, at ferieloven fra 2000 lagde risikoen for sygdom opstået under ferie på arbejdsgiveren. Det ville være et brud på retssikkerheden og den forudsigelighed i rettens anvendelse, som må kræves, i medfør af den dagældende ferielov at pålægge en privat arbejdsgiver en pligt til at give ansatte, der bliver syge under ferie, erstatningsferie med henvisning til den nævnte fortolkning ved EU- Domstolen af arbejdstidsdirektivet. HR s kendelse af 22.9.2014 Funktionærlovens 2 a, stk. 3: Hvis funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære en alderspension fra arbejdsgiveren ( ), bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen. 5
HR s kendelse af 22.9.2014 EU-dom af 12.10.2010 i C-499/08 (Ole Andersen): Beskæftigelsesdirektivet til hinder for at afskære en lønmodtager fra fratrædelsesgodtgørelse, hvis denne midlertidigt ønsker at give afkald på sin ret til alderspension med henblik på at forfølge sin erhvervsmæssige karriere. HR s kendelse af 22.9.2014 Funktionærlovens 2 a, stk. 3, er efter fast retspraksis, jf. senest Højesterets dom i UfR 2014.1119, blevet forstået således, at ( ). Det vil på den baggrund være contra legem at anlægge en fortolkning af 2 a, stk. 3, der kan bringe bestemmelsen i overensstemmelse med beskæftigelsesdirektivet som fortolket ved EU-Domstolens dom i Ole Andersen-sagen. EU-rettens direkte virkning og forrang Over for offentlige myndigheder U2011.539H HR undlod at straffe overtrædelse af bekendtgørelse som var i strid med TEUF artikel 34 U2014.1119H HR undlod at anvende funktionærlovens 2 a, stk. 3, i det omfang den var uforenelig med direktiv 78/2000 EU-rettens direkte virkning og forrang Over for private virksomheder Funktionærlovens 2 a, stk. 3 flere domme har set bort fra bestemmelsen (f.eks. U2012.2247Ø) Funktionærlovens 5, stk. 2 flere domme har set bort fra bestemmelsen (f.eks. SHD af 31.1.2014 og ØL 2.6.2014) I sagerne om FUL 2 a, stk. 3, henvises udtrykkeligt til den direkte virkning af det EU-retlige ligebehandlingsprincip, mens retsgrundlaget er uklart i sagerne om FUL 5, stk. 2 Det generelle ligebehandlingsprincip Dom af 22.11.2005 i C-144/04 (Mangold): Det almene EUretlige princip om forbud mod forskelsbehandling (på grund af alder) har direkte virkning mellem private Dom af 19.1.2010 i C-555/07 (Kücükdeveci): Tilsvarende henviser tillige til chartrets artikel 21 Dom af 15.1.2014 i C-176/12 (Médiation Sociale): Chartrets artikel 21 tillægger private en subjektiv ret, der som sådan kan påberåbes (modsat artikel 27) Dom af 22.11.2005 i C-144/04 (Mangold) 74. For det andet, og frem for alt, indeholder direktiv 2000/78 ikke i sig selv noget princip om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. ( ) selve princippet om forbud mod disse former for forskelsbehandling, som det fremgår af betragtning 1 og 4 til direktivet, har sin oprindelse i forskellige internationale konventioner og i medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner. 6
Dom af 19.1.2010 i C-555/07 (Kücükdeveci) Svar på spørgsmål 2: Det påhviler en national ret, der skal afgøre en tvist mellem private, at sikre sig, at princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, som konkretiseret ved direktiv 2000/78, overholdes, idet den om fornødent skal undlade at anvende enhver modstridende national bestemmelse ( ) Kritiske bemærkninger fra generaladvokater C-411/05 (Palacios de la Villa) Domstolen har bevæget sig ud på særdeles usikker grund C-104/09 (Roca Álvarez) nødvendigt at drøfte det dogmatiske grundlag for denne omstridte direkte horisontale virkning C-282/10 (Dominguez) betænkeligheder med hensyn til, om denne tilgang er forenelig med retssikkerhedskravet Retssikkerhedsprincippet Dom af 12.12.2013 i C-362/12 (Test Claimants) 44. Det bemærkes, at retssikkerhedsprincippet og det hermed sammenhængende princip om beskyttelse af den berettigede forventning ifølge fast retspraksis kræver, at retsregler, som har bebyrdende retsvirkninger for borgerne, skal være klare og præcise, og deres anvendelse skal være forudsigelig for borgerne ( ). Højesterets forelæggelse af 22.9.2014 Vil det være foreneligt med EU-retten, at danske domstole ( ) foretager en afvejning af dette princip og den direkte virkning heraf over for retssikkerhedsprincippet og det hermed sammenhængende princip om beskyttelse af den berettigede forventning og efter en sådan afvejning kommer til den konklusion, at princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder må vige for retssikkerhedsprincippet, således at arbejdsgiveren i overensstemmelse med national ret fritages for betaling af fratrædelsesgodtgørelsen? Hvad kan EU-Domstolen gøre? Fastholde sin hidtidige praksis og pålægge HR at anvende ligebehandlingsprincippet med direkte virkning Ændre sin praksis i lyset af bl.a. flere generaladvokaters kritik af den direkte virkning af ligebehandlingsprincippet TEU artikel 4, stk. 2 Unionen respekterer medlemsstaternes lighed over for traktaterne samt deres nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer ( ). Overlade afvejningen til Højesteret inden for rammerne af TEU artikel 4, stk. 2 7
Hvad kan Højesteret gøre? Indrette sig efter EU-Domstolens praksis - U1998.800H og U2013.1451H Se bort fra EU-Domstolens praksis, hvis - den falder uden for tiltrædelseslovens rammer eller - den er uforenelig med grundloven Chartret om borgernes rettigheder Chartrets artikel 51, stk. 1 Bestemmelserne i dette charter er rettet til Unionens institutioner ( ) samt til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. Chartret og tiltrædelsesloven Justitsministeriets redegørelse af 4.12.2007 om Lissabontraktaten, s. 105: Det forhold, at danske myndigheder i medfør af charterets artikel 51, stk. 1, vil være forpligtet til at respektere bestemmelserne i charteret, når de gennemfører EU-retten, og at spørgsmål herom vil kunne prøves af Den Europæiske Unions Domstol, rejser efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke spørgsmål i forhold til grundloven. Chartret og tiltrædelsesloven Spørgsmål 290 fra Europaudvalget: Indeholder Charteret om Grundlæggende Rettigheder jf. artikel 6 i TEU også retlige forpligtelser for borgerne? Svar fra Udenrigsministeren: Nej, charteret retter sig til henholdsvis EU s institutioner ( ) samt til medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, jf. charterets artikel 51, stk. 1. Generelle EU-principper TEU artikel 6, stk. 3 De grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved (EMRK), og som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EUretten. Forarbejderne til tiltrædelseslovene forholder sig så vidt ses ikke til en direkte virkning i forhold til private EU s regelkompetence TEUF artikel 19 Med forbehold af traktatens øvrige bestemmelser ( ) kan Rådet, der træffer efter en særlig lovgivningsprocedure, med enstemmighed og med Europa-Parlamentets godkendelse træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af ( ) handicap, alder ( ). 8
Dommerskabte EU-principper og grundlovens 3 Uforeneligt med 3, at lovgivningsmagten afskærer en privat virksomhed fra domstolsprøvelse af en konkret retstvist, jf. U1999.841H (Tvind) Er det foreneligt med 3, at domstolene afskærer en privat virksomhed fra at indrette sig i tillid til en gældende national lovbestemmelse? Tak for opmærksomheden! Domstolene har flere gange afvist et (uskrevent) lighedsprincip på forfatningsniveau, jf. f.eks. U1986.898H 9