Projektansvarlig: AARHUS TECH
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Modeller... 2 Forhistorie... 3 Model A1... 4 EUX Datatekniker... 4 Fag inkl. niveau, timetal og merit for grundforløbet og hovedforløbet lektioner a 60 min.... 4 Meritindhold - tilrettelæggelse... 5 Struktur for grundforløb og hovedforløb... 7 Kernestof fra bekendtgørelserne... 8 EUX Elektriker...14 Fag inkl. niveau, timetal og merit for grundforløbet og hovedforløbet - lektioner a 60 minutter...14 Meritindhold - tilrettelæggelse...15 Struktur for grundforløb og hovedforløb...16 Kernestof/fagstof/målpinde fra bekendtgørelserne...17 Model A2...25 EUX Elektronikfagtekniker...25 Oversigt...25 Fag inkl. niveau, timetal og merit for grundforløbet og hovedforløbet....25 1 ) Det efterfølgende arbejde kan medføre justeringer i meritten.eux Automatiktekniker...26 EUX Automatiktekniker...27 Oversigt...27 Fag inkl. niveau, timetal og merit for grundforløbet og hovedforløbet lektioner a 60 minutter...27 Meritindhold elektronikfagtekniker...28 Meritindhold automatiktekniker...28 Struktur for grundforløb og hovedforløb...29 Kernestof fra bekendtgørelserne...30 Påbygningsmodeller...34 1
Indledning I forbindelse med undervisningsministeriets udviklingspulje, har MERCANTEC, TEC og AARHUS TECH gennemført udviklingsarbejde, hvor der er udviklet modeller for erhvervsuddannelse med studiekompetence. Arbejdet har fokuseret på at analysere og beskrive hvorledes en elev kan opnå generel studiekompetence i løbet af sin erhvervsuddannelse. Arbejdsgruppen er nået frem til at beskrive 2 grundmodeller, nemlig en model, hvor væsentlige dele af studiekompetencen opnås i løbet af grundforløbet i forlængelse af lovforslaget om eux, som ministeren har fremsat i folketinget, har den fået arbejdstitlen EUX-modellen. Den anden model har vi benævnt Påbygningsmodellen og den indeholder en løbende opbygning af eux-fag gennem hele erhvervsuddannelsesforløbet, herunder også efter afslutningen af forløbet. En række skoler har gennem de seneste 4 5 år arbejdet med særlige HTX/EUD-kombinationsmodeller og arbejdsgruppen har inddraget deres erfaringer i drøftelserne og selve udviklingsprocessen. Modeller I det følgende beskrives de 2 modeller for studiekompetencegivende uddannelsesforløb på erhvervsuddannelsesområdet. De to modeller benævnes i det følgende a) EUX-modellen og b) Påbygningsmodellen. a. EUX-modellen Definition: Ud over EUD fagene påbegynder og afslutter eleverne et antal gymnasiale fag i løbet af grundforløbet (1årigt), herunder relevante grundfag /HTX fag på C-niveau, eller eleven afslutter et antal EUD-grundfag på grundforløbet, som giver merit i forhold til gymnasiale fag på hovedforløbet. Desuden vil der under hele uddannelsen være meritering mellem EUD- og gymnasiale fag, hvor der er grundlag herfor. Nedenfor beskrevet i to varianter, den ene Model A1, hvor der gennemføres et eller flere gymnasiale fag på B-niveau på grundforløbet og de resterende gymnasiale niveauer på hovedforløbet. Grundforløbet forlænges med 20 uger, mens hovedforløbet forlænges med ca. 10 uger. Den anden Model A2, hvor der gennemføres gymnasiale fag eller EUD-grundfag på C-niveau på grundforløbet, og de øvrige gymnasiale niveauer opnås på hovedforløbet. Denne model tilstræber, at den studerende får adgang til at gå direkte ind på en diplom- eller civilingeniøruddannelse efterfølgende. Grundforløbet forlænges med 20 uger, mens hovedforløbet forlænges med ca. 30 uger. Model 2 beskrives nedenfor for uddannelser elektronikfagtekniker og automatiktekniker. b. Påbygningsmodellen Definition: Eleverne gennemfører EUX-fag i EUD-grundforløb og/eller -hovedforløb med henblik på at erhverve EUX under eller efter uddannelsen. Gennemførelse af minimum et gymnasialt fag på C-niveau giver ret til senere at blive optaget på gymnasial supplering. Arbejdsgruppen beskriver i det følgende, hvorledes de gymnasiale fag kan udfoldes i de to modeller inden for fire erhvervsuddannelser: Datatekniker, automatiktekniker, elektronikfagtekniker og elektriker. Arbejdsgruppens arbejde har først og fremmest fokuseret på de faglige og pædagogiske elementer, og planlægger efterfølgende at inddrage de relevante faglige udvalg i en drøftelse af de valgte løsninger med henblik på at sikre at de faglige udvalgs synspunkter og accept er inddraget. 2
Forhistorie Det faglige udvalg inden for metalområdet og en række større virksomheder, herunder Danfoss og Grundfos, foreslog i 2004, at der blev etableret forsøg med at kombinere erhvervsuddannelser med uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx) i femårige forløb, som skulle afsluttes med, at eleverne både fik udstedt et erhvervsuddannelsesbevis og et htx-bevis. Forslaget om sådanne forsøg byggede blandt andet på, at der skulle tilrettelægges særlige forløb i en struktur med relativt lange skoleophold og afkortede praktikperioder. Herudover skulle skoleundervisningen indrettes, så der blev skabt synergi mellem fagene i erhvervsuddannelsen og htx-fagene med det resultat, at omfanget af skoleundervisningen kunne reduceres væsentligt i forhold til summen af skoleundervisningen i htx og i den pågældende erhvervsuddannelse. Forsøget blev påbegyndt i 2005 med to hold på de to institutioner for erhvervsrettet uddannelse EUC Syd i Sønderborg og EUC MIDT - det nuværende Mercantec - i Viborg. Forsøgstilladelsen blev givet efter htxreglerne, idet eleverne blev optaget som erhvervsuddannelseselever. Samtidig blev forløbet tilrettelagt inden for rammerne af lovgivningen om erhvervsuddannelser, som giver mulighed for både at udvide grundforløbet i op til halvandet år og for at tilrettelægge studierettet påbygning af et omfang af op til halvandet år i hovedforløbet. De fravigelser af de sædvanlige htx-regler, som var omfattet af forsøgstilladelsen, gik på optagelsesbetingelser, struktur og timetal, idet der for hvert af de relevante htx-fag blev fraregnet et antal timer, svarende til de studierettede kompetencer, som eleverne ville kunne opnå som resultat af erhvervsuddannelsesundervisningen. Primært drejede det sig om fagene Teknologi B og Teknikfag A, der hver blev delvist meriteret på baggrund af eud-fag og samspillet hermed. Både elever og virksomheder har generelt set været godt tilfredse med uddannelsens struktur og gennemførelse. Skolerne har til gengæld haft en række udfordringer ifm. de relativt små hold, der har skullet passes ind i de eksisterende rammer. Det har krævet ekstra ressourcer at opbygge og vedligeholde samarbejdet mellem Htx- og EUD-afdelingerne ligesom den vanskelige planlægning ikke altid har muliggjort optimale forløb rent strukturelt. Det er skolernes oplevelse, at eleverne overordnet set har skilt sig positivt ud fra traditionelle Htx-elever ift. motivation og disciplin. Derudover har de været en berigelse af det traditionelle Htx-miljø i kraft af deres anderledes tilgang til fag og undervisning. 3
Model A1 Der gennemføres et eller flere gymnasiale fag på B-niveau på grundforløbet og de resterende gymnasiale niveauer på hovedforløbet. Grundforløbet forlænges med 20 uger, mens hovedforløbet forlænges med ca. 10 uger. For datatekniker er der yderligere fjernundervisning svarende til 4,6 uger i praktikperioden. Timetal angivet i modeller er svarende til lektioner a 60 minutter. Model A1 beskrives nedenfor for uddannelserne datatekniker og elektriker. EUX Datatekniker Oversigt Fag inkl. niveau, timetal og merit for grundforløbet og hovedforløbet lektioner a 60 min. Grundforløb GYM Merit Tilføjes EUD EUX EUD GF 450 450 * GYM Eng B 210 75 135 135 * GYM Mat C 125 15 110 110 * GYM Samf. C 75 0 75 75 (*) GYM Valgfag C 75 0 75 75 (*) GYM Kom/it C 75 45 30 30 (*) GYM Prog. C 75 50 25 25 635 185 450 450 900 Hovedforløb GYM Merit Tilføjes EUD EUX Fjern-UV Skole EUD HF 1375 1375 * GYM Dansk A 240 0 240 240 60 180 (*) GYM IT A 325 325 0 0 0 (*) GYM Teknik A 295 295 0 0 0 (*) GYM Mat B 125 0 125 125 55 70 (*) GYM Større skr. opg 25 25 0 0 0 (*) GYM Eks.projekt 25 25 0 0 0 1035 670 365 1375 1740 115 250 * Skal indgå. (*) Kan indgå. Heraf mindst 2 B-fag 1670 855 815 1825 2640 4
Meritindhold - tilrettelæggelse Grundforløb EUD fag GYM Eng B Engelsk D 1, 2, 3, 5 Kernestof fra htx bek. Netværk 1 2 Operativsystemer 2, 4 GF projekt 2 GYM indhold (ref. til pinde under kernestof - se side 8 og frem) GYM Mat C Logik 1 Kernestof fra hf bek. Måle 2 GYM Samf. C Kernestof fra htx bek. GYM Valgfag C Kernestof fra valgfagsbek. GYM Kom/it C IT 1, 2, 5 Kernestof fra htx bek. GF projekt 1, 2, 3, 5 Netværk I 5 GYM Prog. C Programmering 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 Kernestof fra valgfagsbek. 5
Hovedforløb GYM Dansk A Kernestof fra htx bek. GYM IT A Netværk II 1 Kernestof fra hhx bek. Netværk III 1 Computerteknologi 7 Serverteknologi I - Linux 2, 3, 6, 7 Serverteknologi I - Databaseserver 2, 3, 6, 7 Serverteknologi I - Webserver 2, 3, 6, 7 Sikkerhed II 6, 8 Backupteknologi I 6, 7 Programmering I 4, 9 Programmering II 4, 9 Scriptprogrammering 4, 9 Database 3 IT-kravspec. 8 Mobil og trådløse systemer 1, 5, 7 Systemudvikling og projektstyring 5, 6, 8 Afsluttende projekt 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 GYM Teknik A Netværk II 2, 4, 9, 11, 12 Kernestof fra htx bek. Netværk III 2, 3, 4, 9, 11, 12 Computerteknologi 4, 9 Serverteknologi I - Linux 4 Serverteknologi I - Databaseserver 4 Serverteknologi I - Webserver 4 Sikkerhed II 11, 12 Programmering I 3, 10 Programmering II 3, 10 IT-kravspec. 1, 11 Mobil og trådløse systemer 4, 9, 11 Systemudvikling og projektstyring 1, 3 Afsluttende projekt 1, 2, 3, 4, 9, 10, 11, 12 GYM Mat B Kernestof fra htx bek. GYM Større skr. opg. Backupteknologi I Serverteknologi I Sikkerhed II GYM Eks.projekt Afsluttende projekt 6
Struktur for grundforløb og hovedforløb Grundforløb datatekniker G1 G2 G3 G4 G5 G6 5 uger 10 uger 5 uger 10 uger 5 uger 5 uger Intro C sharp Prog C Netværk I GF projekt Xp Valgfag Engelsk B Mat C Kom/it C Samf. C Hovedforløb datatekniker H1 Praktik H2 Praktik H3 Praktik H4 Praktik H5 H6 fjern- fjern- fjern- 12 fjern- 12 uger UV 12 uger UV 12 uger UV uger UV 12 uger 5 uger Afslut: Afslut: - Dansk A - IT A - Mat B - Teknik A - Stor skr. opg. - Eks.proj. Hovedforløbet er forlænget med 10 uger. 7
Kernestof fra bekendtgørelserne Grundforløb Engelsk B htx, februar 2010-04-21 Kernestof fra bilag 12 1. tekster og elektronisk baseret materiale med etisk og historisk indhold indenfor teknologi og naturvidenskab 2. grundlæggende teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig terminologi 3. væsentlige engelsksprogede tekster indenfor de litterære hovedgenrer 4. almene og teknologirelaterede kommunikationsformer 5. centrale tekster og elektronisk baseret materiale, der tilsammen giver et portræt af Storbritannien og USA, omfattende historiske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske forhold 6. en systematisk engelsk grammatik, der kombinerer teori, sprogforståelse, sprogiagttagelse og praktisk anvendelse. Matematik C hf Kernestof fra bilag 15 1. regningsarternes hierarki, ligningsløsning med grafiske metoder og simpel algebraisk manipulation, procent- og rentesregning, absolut og relativ ændring 2. formeludtryk til beskrivelse af ligefrem og omvendt proportionalitet, lineære sammenhænge, eksponentielle sammenhænge og potenssammenhænge mellem variable 3. xy-plot af datamateriale og karakteristiske egenskaber ved lineære sammenhænge, eksponentielle sammenhænge og potenssammenhænge 4. deskriptiv statistik med grafisk præsentation og bestemmelse af simple empiriske statistiske deskriptorer 5. forholdsberegninger i ensvinklede trekanter og trigonometriske beregninger i retvinklede trekanter Samfundsfag C htx, juni 2008 Kernestof fra bilag 23 Økonomi det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter økonomisk vækst, velfærd og teknologisk udvikling. Politik politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme danske politiske beslutningsprocesser i et europæisk og globalt perspektiv, herunder demokrati og betydningen af retssystemet. Samfund og teknologi sammenhænge mellem teknologisk og samfundsmæssig udvikling, herunder betydningen af den teknologiske udvikling for ændringer i sociale mønstre og strukturer. Metode samfundsfaglige informationskanaler model-, tabel- og figurforståelse elementær kvantitativ metode. Kommunikation/it C, htx februar 2010 Kernestof fra bilag 20 1. Design - farver i trykte medier - skrifter og typografi - billeder og illustrationer - grafisk layout i trykte og skærmbaserede medier - brugervenlighed 2. Informationssøgning 8
- informationssøgning, research og kildekritik, herunder etik, ophavsret og anden relevant lovgivning. 3. Produktion - fremstilling, bearbejdning og samling/montage af materialer til brug på papir og digitale medier under anvendelse af it-baserede værktøjer. 4. Udtryksformer - journalistisk og anden bearbejdning af tekst til papir og digitale medier 5. Informationsteknologi - informationsteknologiske systemer og tilknyttet programmel - informationsteknologiske værktøjer til bearbejdning og formidling af data - informationsteknologiske metoder, herunder it-sikkerhed. Programmering C valgfag htx juni 2008 Kernestof fra bilag 30 1. programmeringssprog 2. elementer i programmeringssprogets opbygning såsom data- og kontrolstrukturer 3. programmers regelbundne opførsel ud fra programmets enkelte elementer 4. programmers interaktion med omgivelserne 5. programdele og biblioteksmoduler 6. arbejdsgange i programmeringsprocessen 7. abstrakte programmeringsbeskrivelser og dokumentation. Hovedforløb Dansk A htx, februar 2010 Kernestof fra bilag 09 1. Det sproglige stofområde - det danske sprog og sproglig variation - dansk sprog i forhold til andre sprog, herunder engelsk i det danske sprogsamfund, og det nordiske sprogfællesskab - sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - faglige og teknologiske sprogformer 2. Det tekstuelle stofområde -forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer - mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg. 3. Mediedimensionen - tale- og skriftkulturer overfor digitale kulturformer - visuel information, herunder faste og levende billeder - mediernes udvikling, form og indhold - digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse - teknologiske betingelsers betydning for kommunikationens indhold og form IT A - hhx, juni 2008 Kernestof fra bilag 18 1. it-infrastruktur og retsregler 2. it-systemer herunder server, datatransmission og netværk 3. databaser, modellering, systemintegration og datarepræsentation. 4. programmering og programmeringssprog, beskrivelsesværktøjer og testmetoder 5. it-organisation, udvikling og styring 6. it-værktøjer og it-systemer til optimering af forretningsprocesser 7. logisk, fysisk og organisatorisk datasikkerhed 9
8. it-strategier og teknologiledelse 9. kommunikationsværktøjer og modeller, design og visualisering. Teknik A htx Faglige mål og kernestof fra bilag 25 Faglige mål Eleverne skal kunne følgende: Nøgletemaer (40 pct.) a) Produktudvikling: udarbejde og gøre rede for en produktudviklingsplan udarbejde kravspecifikationer foretage idéudvikling foreslå formgivning ved hjælp af 3D CAD og simulering gøre rede for kvalitetsaktiviteter i en virksomhed fremstille prototype. Det hele ud fra en given problemstilling. b) Produktions- og procesovervågning: anvende og foretage hensigtsmæssigt valg af måleinstrumenter foretage relevante målinger udføre analyse af måleresultater. c) Automation og styringsteknik: udarbejde diagrammer for og foretage opstilling af enkle hydrauliske, pneumatiske eller elektriske kredsløb i det gennemførte valgtemaområde foretage en enkel programmering, fx af CNC, PC eller PLC genkende interfaceteknik, datakommunikation og CIM. d) Materialeteknologi: foreslå egnede materialer til en given anvendelse, herunder tage miljømæssige hensyn. Valgtemaer (30 pct.) e) Processer, maskin: udføre spåntagende bearbejdninger udføre spånløse bearbejdninger udføre sammenføjninger udføre sammenbygning og montage af enkle produkter. Det hele ved anvendelse af relevante teknikker. f) Konstruktion, maskin: udføre elementsammenbygning udføre dimensionering udføre produktionsforberedelse. g) Materialer, maskin: vælge materialer og beskyttelsesform til en given konstruktion gøre rede for et produkts livscyklus. h) Automatisering, maskin: opstille krav og specifikationer til en enkel automatiseringsproces vælge automatiseringskomponenter udarbejde relevante diagrammer for processen fremstille automatiseringsenheden. i) Analog- og digitalteknik, el: foretage valg af passive komponenter, almindeligt forekommende halvledere, lineære og digitale kredse i forbindelse med konstruktion af kredsløb foretage A/D-D/A-konvertering og gøre rede for forskellige konverteringsprincipper 10
foretage diagramtegning og printudlægning ved hjælp af CAD og fremstille trykt kredsløb under hensyntagen til elektriske og mekaniske forhold. j) Programmerbar elektronik, el: udvikle interfaceelektronik og software til opsamling af måledata igennem computerens porte konstruere systemer til styring, regulering eller overvågning anvende en microcontroller eller PLC til realtidsprocesser genkende teknikker inden for trådløs og trådbunden datatransmission. k) Apparatteknik, el: udarbejde specifikationer og krav til enkeltkomponenter for et givet apparat foreslå kabinetudformning og foretage apparatmontage foreslå beskyttelseskomponenter til person- og komponentbeskyttelse genkende løsninger til afhjælpning af elektrisk støj. l) Industriel elteknik, el: gøre rede for anvendelse af elmotorer og generatorer i praksis anvende motorer i styringstekniske opstillinger anvende transducere til løsning af styringstekniske opgaver genkende brugen af 3-faset vekselstrøm og beskyttelsessystemer i industrien. m) Bearbejdning, træ: udføre almindelige bearbejdninger af træbaserede materialer udføre almindelige samlinger i træbaserede materialer. Begge ved anvendelse af relevante teknikker. n) Konstruktion, træ: udføre elementsammenbygning udføre dimensionering udføre produktionsforberedelse. o) Materialer, træ: vælge materialer og overfladebehandling til en given konstruktion gøre rede for et produkts livscyklus. p) Automatisering, træ: opstille krav og specifikationer til en enkel automatiseringsproces vælge automatiseringskomponenter udarbejde relevante diagrammer for processen evt. fremstille det automatiserede produkt. q) Produktudvikling og konstruktion, tekstil: udføre croquistegning anvende og formidle skitser og modeller ved hjælp af frihåndstegning, CAD el. tilsvarende programmer anvende og vurdere modetegninger foretage modelkonstruktion foretage lettere snitudviklingsopgaver beregne og udføre gradueringer anvende værktøj og maskinteknik. r) Bearbejdningsteknologi, tekstil: foreslå konfektions-, trikotage- og farveriteknikker, der anvendes i beklædnings- og tekstilindustrien udarbejde tekniske tegninger manuelt og ved hjælp af CAD anvende maskiner og værktøj inden for grovere materialer i relation til tekstilområdet. s) Materialelære, tekstil: forestå tekstilprøvning foretage beregninger af farveprocesser anvende NCS-farvesystemet definere materialernes oprindelse, struktur og anvendelsesmuligheder 11
gøre rede for et produkts livscyklus. t) Automatisering, tekstil: opstille krav og specifikationer til en enkel automatiseringsproces vælge automatiseringskomponenter udarbejde relevante diagrammer for processen evt. fremstille det automatiserede produkt. Fordybelsesområde (30 pct.) gennem fordybelse i et af nøgletemaerne eller et af de to valgte valgtemaer demonstrere større faglig viden, forståelse, refleksion og selvstændighed i temaet. Målet konkretiseres i skolens studieplan forud for undervisningens påbegyndelse. Kernestof 1. Produktudvikling: et produkts udvikling fra idé til produktion, 3D CAD, simulering, kvalitetsstyring og orientering om omkostninger ved indkøb og produktion. 2. Produktions- og procesovervågning: måling og indsigt i måleinstrumenter. 3. Automation og styringsteknik: styresystemer og computerbaserede produktionsprocesser. 4. Materialeteknologi: materialers egenskaber, fremstilling, anvendelse, afprøvning og bearbejdning. Valgtemaer 5. Processer, maskin: maskinindustrielle arbejdsoperationer. 6. Konstruktion, maskin: konstruktionselementer og faserne i et konstruktionsforløb, herunder konstruktionskvalitet. 7. Materialer, maskin: jern- og maskinindustriens materialer, herunder fysiske, kemiske og styrkemæssige egenskaber, korrosionsformer og beskyttelse. 8. Automatisering, maskin: automatiseringssystemer. 9. Analog- og digitalteknik, el: elektriske kredsløb. 10.Programmerbar elektronik, el: computerbaserede systemer. 11. Apparatteknik, el: apparatkonstruktion. 12. Industriel elteknik, el: el-teknik anvendt i industrien. 13. Bearbejdning, træ: træindustrielle arbejdsoperationer. 14. Konstruktion, træ: konstruktionselementer og faserne i et konstruktionsforløb, herunder konstruktionskvalitet. 15. Materialer, træ: træ- og møbelindustriens materialer, herunder fysiske og styrkemæssige egenskaber samt overfladebehandlinger. 16. Automatisering, træ: automatiseringssystemer. 12
17. Produktudvikling og konstruktion, tekstil: produktion og indsigt i kompositioner. 18. Bearbejdningsteknologi, tekstil: forskellige teknikker og indsigt i maskiners funktioner. 19. Materialelære, tekstil: farverne og indsigt i farvernes indbyrdes forhold samt materialers egenskaber. 20. Automatisering, tekstil: automatiseringssystemer. Matematik B htx, juni 2008 Kernestof fra bilag 21 regningsarternes hierarki, reduktion, ligningsløsning, både analytisk og grafisk, regler for regning med potenser, rødder og numerisk værdi definition af cosinus, sinus og tangens ved hjælp af enhedscirkel, hvor vinkelmål er i grader geometriske og trigonometriske beregninger i retvinklede og vilkårlige trekanter i forbindelse med plane og rumlige figurer (prisme, cylinder, kegle, keglestub, pyramide, pyramidestub, kugle, kugleudsnit og kugleafsnit). Beregning af volumen og overfladeareal af de nævnte figurer analytisk beskrivelse af linjer, parabler og cirkler i passende valgte koordinatsystemer geometrisk og analytisk vektorregning i planen, herunder: vektorkoordinater, skalarprodukt, projektion af vektor på vektor, opløsning i komposanter, ligninger for linjer, afstande og vinkler i planen funktionsbegrebet samt undersøgelse af karakteristiske egenskaber ved funktioner bestående af polynomier og potensfunktioner, herunder det grafiske forløb, definitionsmængde og værdimængde, nulpunkter, monotoniforhold og lokale ekstrema bestemmelse af sammensat og invers funktion begreberne kontinuitet og differentiabilitet samt definition og fortolkning af differentialkvotient som en (vækst)hastighed beregning af differentialkvotienter for ovennævnte funktioner samt regneregler for differentiation af sum, differens, produkt og kvotient af to funktioner, sammensætning af to funktioner samt omvendt funktion bestemmelse af funktionsforskrifter ved regression under anvendelse af it differentialregningens sammenhæng med optimering integration af polynomier og potensfunktioner, herunder arealberegning ved integration regneregler for integration af sum og differens af to funktioner samt funktion multipliceret med konstant beregning og symbolbehandling med it skriftlig dokumentation ved hjælp af it med korrekt matematisk notation. 13
EUX Elektriker Oversigt Fag inkl. niveau, timetal og merit for grundforløbet og hovedforløbet - lektioner a 60 minutter Grundforløb GYM Merit EUD EL Overført fra HF** Tilføjes EUX * GYM Eng B 210 50 50 160 210 * GYM Mat C 125 50 50 75 125 * GYM Samf. C 75 0 75 75 (*) GYM Fysik B 190 150 100 50 40 190 (*) GYM Valgfag C 0 0 0 0 (*) Fagrettet fag 290 0 290 600 250 440 100 350 890 Hovedforløb GYM Merit EUD EL Gennemført på GF Tilføjes EUX * GYM Dansk A 240 90 150 150 (*) Ny GYM Valgfag C 75 75 0 0 (*) GYM Teknologi B 330 240 90 90 (*) GYM Teknik A 295 295 0 0 (*) GYM Mat B 160 50 110 110 * GYM Eksamensprojekt 25 25 0 0 * GYM Stor skr. opg 25 25 0 0 Hovedforløbsfag 875 100 775 1150 800 775 100 350 1125 31 uger 4 uger 45 uger Total 1750 1050 1315 700 Total skoleophold 2015 uger 80,6 2015 Noter * Skal indgå. (*) Kan indgå. Heraf mindst 2 B-fag ** Hermed menes at fagstof fra EUD hovedforløb gennemføres via gymnasiale fag på grundforløb. 14
Meritindhold - tilrettelæggelse Grundforløb GYM Merit EUD EL Overført fra HF 1 uge = 25t (34 lektioner) Tilrettelæggelse af merit Tilføjes EUX GYM FAG EUD FAG * GYM Eng B 210 50 50 160 210 Engelsk B Engelsk F * GYM Mat C 125 50 50 75 125 Matematik C Matematik F og E * GYM Samf. C 75 0 75 75 (*) GYM Fysik B 190 150 100 50 40 190 Fysik B * Evt. valgfag fra HTX C (*) GYM Valgfag C 0 0 0 0 niveau Ellære, Installation og Elektroteknik, Elektronik fra H1 (*) Fagrettet fag 290 0 290 600 250 440 100 350 890 20 35,6 Uger eksl. Eksamen Hovedforløb Tilrettelæggelse af merit Gennemført GYM Merit EUD EL på GF Tilføjes EUX GYM FAG EUD FAG * GYM Dansk A 240 90 150 150 *Inklusiv 2 ugers valgfag Dansk A Valgfag, rapportskrivning (*) Ny GYM Valgfag C 75 75 0 0 *Valgfri specialefag omskrevet til GYM C- niveau Nyt Valgfag C Fag baseret på de valgfrie speciale fag fra EUD (*) GYM Teknologi B 330 240 90 90 Teknologi B EUD sikre at faglige mål og kernestof dækkes. (*) GYM Teknik A 295 295 0 0 Teknik A EUD sikre at faglige mål og kernestof dækkes. (*) GYM Mat B 160 50 110 110 Matematik B Matematik F og E GYM Eksamensprojekt * 25 25 0 0 Erstatter SO Valgfag * GYM Stor skr. opg 25 25 0 0 SRP Valgfag Hovedforløbsfag 875 100 775 1150 800 775 100 350 1125 31 45 Uger eksl. Eksamen 11,25 Uger per HF 1750 1050 1315 700 Total Skole ophold 2015 uger 80,6 2015 Note * Skal indgå. Kan indgå. Heraf mindst 2 B- (*) fag HTX giver merit til EUD (timer læses i HTX) Delt merit mellem EUD og HTX EUD giver merit til HTX (timer læses i EUD) 15
Struktur for grundforløb og hovedforløb 5 uger 5 uger 5 uger 5 uger 5 uger 5 uger 5 uger Grundforløb installationselektriker Afslut Engelsk 30 30 30 30 30 30 30 x 210 Matematik 18 17 18 18 18 18 18 x 125 Samfundsfag 0 12 13 12 13 12 13 x 75 Fysik 27 27 27 27 27 28 27 190 Valgfag 0 0 0 0 0 0 0 0 Fagrettet fag 50 39 37 38 37 37 37 15 290 Sum 125 125 125 125 125 125 125 890 Sum H1 H2 H3 Hovedforløb installationselektriker Praktik Praktik Praktik Praktik H4 Sum Skole Uger 39 12 36 10 36 11 36 12 45 147 Dansk 37 38 37 38 150 Valgfag 0 0 0 0 0 Teknologi 0 40 50 0 90 Teknik 0 0 0 0 0 Matematik 37 37 36 0 110 Eksamensopgave 0 0 0 25 25 Stor skr. Opgave 0 0 0 25 25 Hovedforløbsfag 226 135 152 212 725 300 250 275 300 1125 Sum Praktik 16
Kernestof/fagstof/målpinde fra bekendtgørelserne Kernestof GYM Engelsk B Engelsk B lærer sikre at målpinde fra EUD opfyldes Matematik C Matematik C lærer sikre at målpinde fra EUD opfyldes Fagstof/målpinde EUD Engelsk Niveau F Undervisningens mål Undervisningens mål er, at eleven kan 1) anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv, 2) anvende et enkelt sprog i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv, 3) anvende enkle, hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier, 4) anvende såvel verbale som nonverbale strategier, 5) dokumentere forståelse af talt sprog i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv 6) læse og dokumentere forståelse af enkle tekster på fremmedsproget, 7) formulere enkle meddelelser hentet fra erhvervsliv og dagligdag 8) tale i et enkelt sprog om almene, samfundsmæssige og erhvervsfaglige forhold på fremmedsproget, 9) genkende og tale om forskelle og ligheder imellem egen og andres kultur, 10) begynde at anvende sproglig opmærksomhed i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligdag og 11) anvende it til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion. Matematik Niveau F Undervisningens mål Undervisningens mål er, at eleven opnår følgende kompetencer: 1) Symbol og formalismekompetence. Eleven kan arbejde med tal og anvende enkle formeludtryk. 2) Tankegangs- og repræsentationskompetence. Eleven kan genkende matematiske problemstillinger og deres repræsentationer i erhvervsmæssige og almene sammenhænge samt anvende matematiske fremstillingsformer af disse. 3) Modellerings- og problembehandlingskompetence. Eleven kan foretage matematisering og løse matematiske problemer ved behandling af enkle erhvervsmæssige og almene opgavetyper. 4) Kommunikationskompetence. Eleven kan dokumentere 17
Fysik B Fysik B lærer sikre at målpinde fra EUD opfyldes matematiske løsningsmetoder. 5) Hjælpemiddelkompetence. Eleven kan anvende relevante hjælpemidler. Matematik Niveau E Undervisningens mål Undervisningens mål er at udbygge målene fra niveau F, og at eleven opnår følgende kompetencer. 1) Symbol- og formalismekompetence. Eleven kan arbejde med tal samt omforme og anvende enkle formel- og symboludtryk. 2) Tankegangs- og repræsentationskompetence. Eleven kan forstå og anvende grundlæggende matematiske begreber, tankegang og metoder samt forklare betydningen af forskellige repræsentationer af matematiske problemstillinger, herunder repræsentationer i erhvervsfaglige sammenhæng. 3) Modellerings- og problembehandlingskompetence. Eleven kan foretage matematisering og løse matematiske problemer ved behandling af såvel enkle som sammenhængende erhvervsmæssige og almene opgavetyper. 4) Kommunikationskompetence. Eleven kan forklare anvendte problemløsningsmetoder og gøre rede for den dertil anvendte matematik. 5) Hjælpemiddelkompetence. Eleven kan anvende relevante hjælpemidler. Ellære - begynderniveau Eleven kan beskrive anvendelse af kabler, ledninger, komponenter og analoge kredsløb. Eleven har kendskab til virkemåden af logiske komponenter og kredsløb og til de tilknyttede talsystemer m.v. Eleven kan ud fra et grundlæggende kendskab til komponenter, elektriske grundbegreber og måleinstrumenter, vurdere om sammensatte kredsløb har en tilfredsstillende funktion, og om specifikationer og data overholdes. Eleven kan under vejledning foretage valg og betjening af de mest hensigtsmæssige måleinstrumenter til en given opgave. Eleven har kendskab til og kan deltage aktivt ved fejlfinding på relevante kredsløb. Eleven har kendskab til enkle switch- og relæstyringer. Eleven kan anvende grundlæggende formler, herunder Ohm s lov til beregning af spænding, strøm og effekt. Installation og Elektronik - Begynder og rutine Eleven opnår grundlæggende kendskab til dioder, ensrettere og transistorers virkemåde og kan udføre enkle beregninger på disse. 18
Dansk A 40 timer godskrives gennem skriftelig arbejde i EUD Nyt Valgfag C Teknologi B Eleven opnår kendskab til induktion, magnetisme, frembringelse af vekselstrøm og forstår begreberne elektromotorisk kraft, frekvens, tilsyneladende-, aktiv- og reaktiv effekt, cosinus til phi, arbejde og virkningsgrad og kan udføre enkle beregninger på disse. Eleven kan foretage beregninger på induktive modstande og simple belastninger, herunder transformerens strømme, spændinger, omsætningsforhold og tab. Eleven kan dimensionere enkle elinstallationer i overensstemmelse med gældende love og regler, og kan tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande, herunder 1-fasede transformere og 3-fasede kortslutningsmotorer. Eleven kan anvende de elektriske grundbegreber for spænding, strøm og effekt ved såvel DC som AC, herunder definitioner og karakteristika for vekselspændinger og strømme, foretage målinger på DC- og AC-spændinger samt fejlfinde på enkle kredsløb. Elektroteknik HF 1 - rutineret niveau Eleven kan redegøre for 1- og 3-fasede vekselstrømsmotorers principielle virkemåde og opbygning, samt i forbindelse hermed udføre målinger og beregninger. Eleven kan redegøre for virkemåde på startere og omkoblere. Eleven kan udføre effektberegning på 3-fasede net med symmetrisk belastning. Eleven kan redegøre for jævn- og vekselstrømsteorien. Eleven kan anvende matematiske begreber og metoder i forbindelse med løsning af almene og tekniske problemstillinger (jævn- og vekselstrømsteori m.v.), herunder anvendelse af brancherelaterede eller informationsteknologiske problemstillinger. Eleven kan redegøre for jording og potentialudligning. Eleven kan redegøre for problematikken omkring sammenføring af lav- og højfrekvens samt foretage de nødvendige forholdsregler. Eleven kan redegøre for nærføringsprincipper i installationer og tavler. Der bruges 2 valgfagsuger til dansk, hvilket svarer til 50 timer Fag baseret på de valgfrie speciale fag fra EUD 2. Faglige mål og fagligt indhold EUD sikre at faglige mål og kernestof dækkes. 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: analysere en teknologi og vurdere dens samspil med det omgivende samfund redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier 19
anvende naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng anvende metode til systematisk produktudvikling redegøre for forskellige produktionsformer udføre en miljøvurdering redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning anvende professionelle værktøjer og metoder ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet anvende naturvidenskabelig metode til opstilling af forsøgsserier redegøre for relevant naturvidenskabelig teori i forbindelse med udvikling af produkter og fremstillingsprocesser analysere og dokumentere en teknologisk, naturvidenskabelig, samfundsmæssig problemstilling og udarbejde et løsningsforslag hertil anvende værktøjer til at planlægge, gennemføre og evaluere et projektforløb anvende en systematisk metode til at dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt arbejde selvstændigt og sammen med andre i projektorganiserede forløb. 2.2 Kernestof Kernestoffet er følgende: Materialer og bearbejdningsprocesser udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge udvalgte elektroniske komponenter, deres opbygning, virkemåde og anvendelse teorien bag forskellige enhedsoperationer, processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til de udvalgte materialer. Teknologi- og miljøvurdering enkle overslagsberegninger for produkters samfundsmæssige konsekvenser baseret på tabelopslag og statistikker globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger miljøvurdering og dens anvendelsesperspektiver produktets miljøpåvirkning baseret på tabelopslag om energiforbrug til fremstilling af materialer, anbefalet bortskaffelsesmetode, materialers brændværdi og materialers forsyningshorisont. Produktudvikling ideudvikling, herunder brainstorm, mind-map og associationsteknik 20
systematisk produktudvikling med faserne forundersøgelse, udformning, fremstilling, afprøvning og vurdering fremstillingsprocessens elementer, teknik, viden og organisation form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter produktionsformer, enkeltstyks-, serie- og masseproduktion. Projektarbejdsform problemformulering problemanalyseværktøjer dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse, bearbejdning af information projektplanlægning i form af aktivitets-/tidsplan samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. Dokumentation og præsentation teknisk tegning arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og stykliste opbygning af en teknisk rapport visuelle værktøjer til præsentation af et projekt mundtlig formidling anvendelse og angivelse af kilder. Teknik 1.2 Formål Teknikfaget bidrager til htx-uddannelsens overordnede formål ved, at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område og udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden. Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter. Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Endvidere er formålet, at eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag i projekter og bidrage til at understøtte de øvrige fag i studieretningerne. Endelig er formålet, at eleverne skal kunne inddrage historiske, kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter i projektarbejde. 2. Faglige mål og fagligt indhold 21
Teknikfaget er sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for det valgte teknikfag, af to valgtemaer, som skolen udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde, som vælges inden for et af de enkelte teknikfags nøgletemaer eller valgtemaer, som skolen udvælger. En del af det afsluttende projekt ligger i fordybelsesområdet. Nøgletemaerne og de udvalgte valgtemaer udgør ca. 70 pct. af fagets uddannelsestid. Fordybelsesområdet udgør ca. 30 pct. af fagets uddannelsestid. Teknikfaget og de valgtemaer og fordybelsesområdet, der indgår i faget, angives på elevens eksamensbevis. 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne følgende: Nøgletemaer (40 pct.) a) Planlægning: arbejde med planlægningsprocesser, der kendetegner en byggeproces fra idé til færdig konstruktion udarbejde planer, herunder tidsplaner, for teknikfagets produktionsprocesser med tilhørende planer for kvalitetssikringen. b) Projektering: arbejde med udvikling af et projekt fra idé til færdig bygning udarbejde tegninger ved hjælp af 3D CAD foretage et argumenteret valg af materialer og komponenter i relation til økonomi, levetid og miljøpåvirkning foretage evaluering af færdige projekter og foreslå eventuelle ændringer. c) Konstruktion: konstruere og fremstille enkle bygningsdele i fuld skala arbejde og færdes sikkert i værksted og på byggeplads udføre kvalitetskontrol på egne konstruktioner. d) Energi og miljø: gøre rede for brug og funktion af energikilder til forsyning af et hus, herunder vedvarende energiformer redegøre for udvalgte miljøforhold ved almindelig drift af bygninger. Valgtema f) Elinstallationer: gøre rede for regler og sikkerhedsaspekter ved udførelse og brug af installationer i forskellige miljøer gøre rede for installationsprincipper for el-installationer beregne og løse opgaver ved dimensionering af mindre husinstallationer udføre hele eller dele af enkle installationer i fuld skala inddrage den historiske og kulturelle udvikling inden for elforsyningen. 22
i) Energianlæg: gøre rede for forskellige typer af boliger mht. energiforbrug gennemføre forsøg og udvikle og udarbejde løsningsforslag til energioptimering i en valgt bolig udføre hele eller dele af løsningsforslaget vurdere løsningsforslagets kvalitet. 2.2 Kernestof Kernestoffet er følgende: Nøgletemaer a) Planlægning: planlægningslove og regler planlægningsprocesser i byggeriet, herunder kvalitetsstyring dokumentations- og kontrolmetoder. b) Projektering: bekendtgørelser og regler teknisk kommunikation, herunder projekteringsforløbet materialer, konstruktioner, installationer og anlægsarbejder anvendelse af it-værktøjer ved projektering kvalitetskontrol. c) Konstruktion: konstruktion af enkle bygningsdele 2D og 3D CAD sikkerhed på arbejdspladsen kvalitetskontrol. d) Energi og miljø: forskellige energiforsyningsformer til en bolig afløbssystemer, emission og renovation med tilhørende bortskaffelse. Kernestof i valgtema f) Elinstallationer: energiens tilgængelighed gennem tiderne regler for dimensioneringsgrundlag og sikkerhed ved udførelse og brug principper for elinstallation. i) Energianlæg: forskellige boligtypers energiforbrug energioptimering 23
forsøgsmetoder til udvikling af energianlæg. Matematik B Se matematik C Se matematik C 24
Model A2 Der gennemføres gymnasiale fag på C-niveau på grundforløbet, og de øvrige gymnasiale niveauer opnås på hovedforløbet. Ud over EUD-fagene, gennemføres der et antal EUD-grundfag på C niveau på grundforløbet, og de gymnasiale niveauer gennemføres i hovedforløbet, hvor der gives merit i forhold til opnåede C niveauer i grundforløbet. NB! Modellen bygger på at den studerende får adgang til at gå direkte ind på en diplom- eller civilingeniør uddannelse. I så fald skal eleven så vælge valgfaget, der giver et løft fra B til A niveau. Grundforløbet forlænges med 20 uger, mens hovedforløbet forlænges med ca. 30 uger. Model 2 beskrives nedenfor for uddannelser elektronikfagtekniker og automatiktekniker. EUX Elektronikfagtekniker Oversigt Fag inkl. niveau, timetal og merit for grundforløbet og hovedforløbet. Grundforløb GYM Merit Tilbage EUD EUX EUD fag 360 0 * Grundf. Mat C 90 0 * Grundf. Dansk C 90 0 * Grundf. Eng C 90 0 (*) Grundf. Fys C 90 0 * Grundf. Samf C 90 0 (*) Grundf. Tekn C 90 0 Hovedforløb 0 0 0 900 0 25 Tilrettelæggelse GYM Merit Tilbage EUD EUX Merit EUD fag 866 866 Der gives merit for EUD-grundfag, faget Erhvervsforståelse og valgfag i forhold til gym.-fag. * GYM Dansk A 240 80 160 160 Der gives merit for 1/3 A i forhold til grundforløbet (*) GYM Mat B 250 125 125 125 Der gives merit for et halv B i forhold til grundforløbet (*) GYM Teknik A 295 1) 295 0 0 Der gives merit for hele faget jf. svendeprøven (*) GYM IT C 75 24 51 51 Der gives merit for F niv. grundf. (*) GYM Inn C 75 24 51 51 1 uges merit hvor de er i virksomheden (*) GYM Fysik B 190 95 95 95 Der gives merit for et halv B i forhold til grundforløbet * GYM Eng B 210 105 105 105 Der gives merit for et halv B i forhold til grundforløbet (*) GYM Kemi C 75 0 75 75 (*) GYM Tekn B 125 48 77 77 Der gives merit for samspillet med en række EUD-fag * GYM Samf C 75 75 0 0 Der gives merit for C på grundforløbet (*) GYM Valgfag: - Mat A 125 0 125 125 (Løft fra B til A niveau) - Tysk C 75 0 75 75 Er ikke talt med i sammentællingerne (*) GYM Stor skr. opg 25 0 25 25
(*) GYM Eks.projekt 25 0 25 25 1785 871 914 866 1780 1785 871 914 1766 2680 1 ) Det efterfølgende arbejde kan medføre justeringer i meritten. 26
EUX Automatiktekniker Oversigt Fag inkl. niveau, timetal og merit for grundforløbet og hovedforløbet lektioner a 60 minutter Grundforløb GYM Merit Tilbage EUD EUX EUD GF 360 0 * Grundf. Mat C 90 0 * Grundf. Dansk C 90 0 * Grundf. Eng C 90 0 (*) Grundf. Fys C 90 0 * Grundf. Samf C 90 0 (*) Grundf. Tekn C 90 0 Hovedforløb 0 0 0 900 0 GYM Merit Tilbage EUD EUX Merit Tilrettelæggelse EUD HF 866 866 Der gives merit for EUD-grundfag og valgfag i forhold til gym.-fag. * GYM Dansk A 240 80 160 160 Der gives merit for 1/3 A i forhold til grundforløbet (*) GYM Mat B 250 125 125 125 Der gives merit for et halv B i forhold til grundforløbet (*) GYM Teknik A 295 2) 295 0 0 Der gives merit for hele faget jf. svendeprøven (*) GYM IT C 75 24 51 51 Der gives merit for F niv. grundf. (*) GYM Inn C 75 24 51 51 1 uges merit hvor de er i virksomheden (*) GYM Fysik B 190 95 95 95 Der gives merit for et halv B i forhold til grundforløbet * GYM Eng B 210 105 105 105 Der gives merit for et halv B i forhold til grundforløbet (*) GYM Kemi C 75 0 75 75 (*) GYM Tekn B 125 48 77 77 Der gives merit for samspillet med en række EUD-fag * GYM Samf C 75 75 0 0 Der gives merit for C på grundforløbet (*) GYM Valgfag: - Mat A 125 0 125 125 (Løft fra B til A niveau) - Tysk C 75 0 75 75 Er ikke talt med i sammentællingerne (*) GYM Stor skr. opg 25 0 25 25 (*) GYM Eks. projekt 25 0 25 25 1785 871 914 866 1780 1785 871 914 1766 2680 2) Det efterfølgende arbejde kan medføre justeringer i meritten 27
Meritindhold elektronikfagtekniker Nedenstående oversigter viser hvilke faglige gymnasiale mål, som EUD-fagene delvis eller helt meritterer. De gymnasiale fag med tilhørende mål vises på de efterfølgende sider, hvor de enkelte mål er angivet med bogstaver. Hovedforløb Gymnasial fag EUD fag Merit mål Produktudvikling, produktion og a, b, d GYM Teknik A service Kernestof fra htx bek. Analogteknik c, i, k, l Digital- og mikroprocesserteknik Kommunikationsteknik 1 og 2 Måle- og testsystemer Projekter c, i, j, k k k c, i, j, k Produktudvikling, produktion og d, e GYM Teknologi B service Kernestof fra htx bek. Analogteknik c, h, i, l Digital- og mikroprocesserteknik c, h Meritindhold automatiktekniker Hovedforløb Gymnasial fag EUD fag Merit mål Produktudvikling, produktion og a, b, d GYM Teknik A service Kernestof fra htx bek. Styringsteknik c, l Motorer PLC I og II Hydraulik og pneumatik Procesregulering I, instrumentering og kalibrering Elektronik Maskin og procesanlæg Fejlfinding I og II Automatikprojekt og afsluttende praktikopgave l c, j c b, k, l i, k h, d b c, h, k GYM Teknologi B Produktudvikling, produktion og service Kernestof fra htx bek. Elektronik c, h, l d, e 28
Struktur for grundforløb og hovedforløb Den samlede uddannelseslængde bliver på 4 år og 5 måneder. Grundforløb elektronikfagtekniker og automatiktekniker 40 uger EUD-fag EUD grundfag på C-nivaeu Undervisningsdelen i grundforløbet er forlænget med 20 uger i forhold til et normalt EUD-forløb. Hovedforløb elektronikfagtekniker og automatiktekniker Nedenstående fordeling bygger på 52 uger pr. år. Praktik 1H Praktik 2H Praktik 64 uger 40 uger 56 uger 30 uger 4 uger Undervisningsdelen i hovedforløbet er forlænget med 30 uger i forhold til et normalt EUD-forløb. Ugefordelingen mellem 1H og 2H ikke endelig fastlagt. 29
Kernestof fra bekendtgørelserne Teknik A htx Faglige mål og kernestof fra bilag 25 Faglige mål Eleverne skal kunne følgende: Nøgletemaer (40 pct.) a) Produktudvikling: udarbejde og gøre rede for en produktudviklingsplan udarbejde kravspecifikationer foretage idéudvikling foreslå formgivning ved hjælp af 3D CAD og simulering gøre rede for kvalitetsaktiviteter i en virksomhed fremstille prototype. Det hele ud fra en given problemstilling. b) Produktions- og procesovervågning: anvende og foretage hensigtsmæssigt valg af måleinstrumenter foretage relevante målinger udføre analyse af måleresultater. c) Automation og styringsteknik: udarbejde diagrammer for og foretage opstilling af enkle hydrauliske, pneumatiske eller elektriske kredsløb i det gennemførte valgtemaområde foretage en enkel programmering, fx af CNC, PC eller PLC genkende interfaceteknik, datakommunikation og CIM. d) Materialeteknologi: foreslå egnede materialer til en given anvendelse, herunder tage miljømæssige hensyn. Valgtemaer (30 pct.) e) Processer, maskin: udføre spåntagende bearbejdninger udføre spånløse bearbejdninger udføre sammenføjninger udføre sammenbygning og montage af enkle produkter. Det hele ved anvendelse af relevante teknikker. f) Konstruktion, maskin: udføre elementsammenbygning udføre dimensionering udføre produktionsforberedelse. g) Materialer, maskin: vælge materialer og beskyttelsesform til en given konstruktion gøre rede for et produkts livscyklus. h) Automatisering, maskin: opstille krav og specifikationer til en enkel automatiseringsproces vælge automatiseringskomponenter udarbejde relevante diagrammer for processen fremstille automatiseringsenheden. i) Analog- og digitalteknik, el: foretage valg af passive komponenter, almindeligt forekommende halvledere, lineære og digitale kredse i forbindelse med konstruktion af kredsløb 30
foretage A/D-D/A-konvertering og gøre rede for forskellige konverteringsprincipper foretage diagramtegning og printudlægning ved hjælp af CAD og fremstille trykt kredsløb under hensyntagen til elektriske og mekaniske forhold. j) Programmerbar elektronik, el: udvikle interfaceelektronik og software til opsamling af måledata igennem computerens porte konstruere systemer til styring, regulering eller overvågning anvende en microcontroller eller PLC til realtidsprocesser genkende teknikker inden for trådløs og trådbunden datatransmission. k) Apparatteknik, el: udarbejde specifikationer og krav til enkeltkomponenter for et givet apparat foreslå kabinetudformning og foretage apparatmontage foreslå beskyttelseskomponenter til person- og komponentbeskyttelse genkende løsninger til afhjælpning af elektrisk støj. l) Industriel elteknik, el: gøre rede for anvendelse af elmotorer og generatorer i praksis anvende motorer i styringstekniske opstillinger anvende transducere til løsning af styringstekniske opgaver genkende brugen af 3-faset vekselstrøm og beskyttelsessystemer i industrien. m) Bearbejdning, træ: udføre almindelige bearbejdninger af træbaserede materialer udføre almindelige samlinger i træbaserede materialer. Begge ved anvendelse af relevante teknikker. n) Konstruktion, træ: udføre elementsammenbygning udføre dimensionering udføre produktionsforberedelse. o) Materialer, træ: vælge materialer og overfladebehandling til en given konstruktion gøre rede for et produkts livscyklus. p) Automatisering, træ: opstille krav og specifikationer til en enkel automatiseringsproces vælge automatiseringskomponenter udarbejde relevante diagrammer for processen evt. fremstille det automatiserede produkt. q) Produktudvikling og konstruktion, tekstil: udføre croquistegning anvende og formidle skitser og modeller ved hjælp af frihåndstegning, CAD el. tilsvarende programmer anvende og vurdere modetegninger foretage modelkonstruktion foretage lettere snitudviklingsopgaver beregne og udføre gradueringer anvende værktøj og maskinteknik. r) Bearbejdningsteknologi, tekstil: foreslå konfektions-, trikotage- og farveriteknikker, der anvendes i beklædnings- og tekstilindustrien udarbejde tekniske tegninger manuelt og ved hjælp af CAD anvende maskiner og værktøj inden for grovere materialer i relation til tekstilområdet. s) Materialelære, tekstil: forestå tekstilprøvning foretage beregninger af farveprocesser 31
anvende NCS-farvesystemet definere materialernes oprindelse, struktur og anvendelsesmuligheder gøre rede for et produkts livscyklus. t) Automatisering, tekstil: opstille krav og specifikationer til en enkel automatiseringsproces vælge automatiseringskomponenter udarbejde relevante diagrammer for processen evt. fremstille det automatiserede produkt. Fordybelsesområde (30 pct.) gennem fordybelse i et af nøgletemaerne eller et af de to valgte valgtemaer demonstrere større faglig viden, forståelse, refleksion og selvstændighed i temaet. Målet konkretiseres i skolens studieplan forud for undervisningens påbegyndelse. Kernestof 1. Produktudvikling: et produkts udvikling fra idé til produktion, 3D CAD, simulering, kvalitetsstyring og orientering om omkostninger ved indkøb og produktion. 2. Produktions- og procesovervågning: måling og indsigt i måleinstrumenter. 3. Automation og styringsteknik: styresystemer og computerbaserede produktionsprocesser. 4. Materialeteknologi: materialers egenskaber, fremstilling, anvendelse, afprøvning og bearbejdning. Valgtemaer 5. Processer, maskin: maskinindustrielle arbejdsoperationer. 6. Konstruktion, maskin: konstruktionselementer og faserne i et konstruktionsforløb, herunder konstruktionskvalitet. 7. Materialer, maskin: jern- og maskinindustriens materialer, herunder fysiske, kemiske og styrkemæssige egenskaber, korrosionsformer og beskyttelse. 8. Automatisering, maskin: automatiseringssystemer. 9. Analog- og digitalteknik, el: elektriske kredsløb. 10.Programmerbar elektronik, el: computerbaserede systemer. 11. Apparatteknik, el: apparatkonstruktion. 12. Industriel elteknik, el: el-teknik anvendt i industrien. 13. Bearbejdning, træ: træindustrielle arbejdsoperationer. 14. Konstruktion, træ: konstruktionselementer og faserne i et konstruktionsforløb, herunder konstruktionskvalitet. 15. Materialer, træ: træ- og møbelindustriens materialer, herunder fysiske og styrkemæssige egenskaber samt overfladebehandlinger. 32
16. Automatisering, træ: automatiseringssystemer. 17. Produktudvikling og konstruktion, tekstil: produktion og indsigt i kompositioner. 18. Bearbejdningsteknologi, tekstil: forskellige teknikker og indsigt i maskiners funktioner. 19. Materialelære, tekstil: farverne og indsigt i farvernes indbyrdes forhold samt materialers egenskaber. 20. Automatisering, tekstil: automatiseringssystemer. Teknologi B htx Faglige mål fra bilag 28 Faglige mål Eleverne skal kunne: a) analysere en teknologi og vurdere dens samspil med det omgivende samfund b) redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier c) anvende naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng d) anvende metoder til systematisk produktudvikling e) redegøre for forskellige produktionsformer f) udføre en miljøvurdering g) redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning h) anvende professionelle værktøjer og metoder ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier i) fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet j) anvende naturvidenskabelig metode til opstilling af forsøgsserier k) redegøre for relevant naturvidenskabelig teori i forbindelse med materialer, maskiner og fremstillingsmetoder l) analysere og dokumentere en teknologisk, naturvidenskabelig, samfundsmæssig problemstilling og udarbejde et løsningsforslag hertil m) anvende værktøjer til at planlægge, gennemføre og evaluere et projektforløb n) anvende en systematisk metode til at dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt o) arbejde selvstændigt og sammen med andre i projektorganiserede forløb. 33
Påbygningsmodeller EUX som påbygning til EUD (sideløbende) Elever fra EUD skal kunne tage EUX som påbygning ved at følge EUX-hold sideløbende med EUDgrundforløb og/eller hovedforløb. Problemer der bliver lejlighed til at løse: Individuel vurdering af den enkelte EUD uddannelses merit i forhold til de gymnasiale fag, og individuel vurdering om hvorvidt det passer til det givne EUX forløb, herunder skoleophold. Nogle problemer i forhold til elevens skoleophold kan formentlig løses ved fjernundervisning. Påbygning til EUX (efterfølgende) Elever med EUX-bevis skal kunne tage en påbygning med adgangsgivende fag til videregående naturvidenskabelig uddannelse: Matematik A, Fysik B og Kemi B. Timetal GYM Mat A (C-A) 250 GYM Mat A (B-A) 125 GYM Fysik B *) 190 GYM Fysik B (C-B) 115 GYM Kemi B *) 190 GYM Kemi B (C-B) 115 Matematik A (C-A) kan tages som hf enkeltfag eller som selvstændigt planlagt forløb over højst et år. Matematik A (B-A) kan tages som htx valgfag, hvis det udbydes, som hf enkeltfag eller som selvstændigt planlagt forløb over højst et år. Fysik B kan tages som hf enkeltfag *), som EUX-fag, hvis det udbydes etårigt, eller som selvstændigt planlagt forløb over højst et år. Fysik B (C-B) kan tages som hf enkeltfag *), som EUX-fag, hvis det udbydes etårigt, eller som selvstændigt planlagt forløb over højst et år. Kemi B kan tages som hf enkeltfag*), som EUX-fag, hvis det udbydes etårigt, eller som selvstændigt planlagt forløb over højst et år. Kemi B (C-B) kan tages som hf enkeltfag*), som EUX-fag, hvis det udbydes etårigt, eller som selvstændigt planlagt forløb over højst et år. Note *) Der er ikke taget stilling til om det er realisabelt i praksis at udbyde de nævnte fag. 34
Eksempel datatekniker Eksempel elektriker Timetal Merit Tilføjes Timetal Fra B-A GYM Mat A 125 0 125 Fra B-A GYM Mat A 125 GYM Fysik B 190 10 180 Fra C-B GYM Fysik B 115 GYM Kemi B 190 0 190 GYM Kemi B 190 495 430 35