Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald - Fagnotat, februar 2012 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Godkendt af Banedanmark Anlægsudvikling Lars Lund, Dennis Bruhn, Tom Pallesen, Atkins Grontmij Anders Høgdal Larsen, Atkins Grontmij Svend Poulsen, Atkins Grontmij Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-007-6 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Forord Dette fagnotat omhandler jord, jordforurening, ressourcebehov og affald i projektet Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens. Det er udarbejdet i vinteren 2011 af rådgivningsfirmaet Atkins Grontmij Carl Bro Vamdrup Vojens JV som en del af Banedanmark Anlægsudviklings projekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. René Juul Clausen, Projektleder

Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald Indhold Side 1 Indledning 6 2 Ikke-teknisk resumé 7 3 Lovgrundlag 9 3.1 Jordforureningsloven 9 3.2 Miljøbeskyttelsesloven 9 3.3 Råstofloven 9 3.4 Jordflytningsbekendtgørelsen 10 3.5 Affaldsbekendtgørelsen 10 4 Metode for undersøgelserne 11 4.1 Jord og jordforurening 11 4.2 Ressourcebehov og affald 11 5 Eksisterende forhold 12 5.1 Kortlægning af forurenede og muligt forurenede arealer 12 5.1.1 Kortlagte arealer 12 5.1.2 Områdeklassificerede arealer 13 5.2 Generelt forureningsniveau langs jernbaner 14 5.3 Opfyldninger, vandhuller, søer mv. 14 5.4 Støjvolde 14 5.5 Supplerende undersøgelser 15 5.6 Aktive råstofgrave 15 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 18 6.1 Jord og jordforurening 18 6.1.1 Forurenede og potentielt forurenede arealer 18 6.1.2 Blødbundsområder 19 6.1.3 Ukendte/ikke-kortlagte forureninger 19 6.1.4 Jord og jordhåndtering 19 6.1.5 Jordbalance 20 6.1.6 Spildhændelser 21 6.2 Ressourcebehov og affald 22 6.2.1 Ressource-, råstof- og materialebehov 22 6.2.2 Affald 23 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 24

7.1 Jord og jordforurening 24 7.2 Ressourcebehov og affald 24 8 0-Alternativet 25 9 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 26 10 Referencer 27 11 Bilag 28

1 Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende jord, jordforurening, ressourcebehov og affald i forbindelse med projektet Dobbeltspor Vamdrup-Vojens. Strækningen er vist i bilag 1. I notatet beskrives de eksisterende forhold vedrørende forurenede og potentielt forurenede arealer og lokaliteter langs banestrækningen. Endvidere er der foretaget vurdering af eventuelle jordforureningers miljøkonsekvenser i drifts- hhv. anlægsfasen samt stillet forslag til forebyggende eller afværgende foranstaltninger. Tilsvarende er gjort i forbindelse med ressourcebehov og affald. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale for en Miljøredegørelse, som har til formål at skabe et samlet overblik over konsekvenser for miljøet, som det aktuelle anlægsprojekt vil medføre samt de mulige afværgeforanstaltninger, der kan eller skal iværksættes i den forbindelse. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til anlægsloven fra 1993 anlæg af et ekstra jernbanespor fra Vamdrup til Vojens. Udbygningen omfatter anlæg af et nyt spor på strækningen mellem Vamdrup og Vojens. Det nye spor kan på hele strækningen etableres inden for eksisterende banearealer. Anlægget kan etableres på de eksisterende banedæmninger, men det bliver nødvendigt at udvide eller erstatte en eksisterende bro. Desuden bliver der behov for midlertidig ekspropriation af arealer til arbejdsveje og pladser. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 6

2 Ikke-teknisk resumé Nærværende fagnotat er udarbejdet i forbindelse med Banedanmarks planer om anlæg og drift af endnu et jernbanespor på strækningen mellem Vamdrup og Vojens. Der er i fagnotatet foretaget en gennemgang af forhold vedrørende jordmængder, jordhåndtering og jordforureningsmæssige aspekter samt materiale- og ressourcebehov og producerede affaldstyper. Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger er beskrevet for både anlægsfasen og driftsfasen. I grundløsningen etableres et jernbanespor umiddelbart ved siden af det eksisterende spor, således at hele strækningen bliver dobbeltsporet. På de fire stationer, Vamdrup, Farris, Sommersted og Vojens, er der allerede etableret dobbeltspor i dag. Jordforurening På strækningen er der registreret 27 forurenede eller potentielt forurenede lokaliteter inden for undersøgelseskorridoren på 200 m på hver side af banen. Seks af disse lokaliteter vurderes at blive direkte berørt af anlægsarbejdet. Alle seks lokaliteter er potentielt forurenede, og der er altså ikke påvist forurening. Der vil blive udført nærmere jordforureningsundersøgelser på disse lokaliteter, så forureningssituationen er belyst ved opstart af anlægsarbejdet. Hermed mindskes risikoen for forsinkelse af anlægsarbejdet. Hele strækningen er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Derfor skal kommunerne godkende omfang og detaljer i det anlægsarbejde, som skal udføres på arealer, der er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2 efter jordforureningsloven. Jordflytning fra kortlagte arealer skal godkendes af kommunen. I byområderne har de respektive kommuner foretaget områdeklassificering, dvs. at overfladejorden er forhåndsvurderet som let forurenet. Jord fra disse arealer skal ligeledes dokumenteres og anmeldes inden bortskaffelse. Det kan ikke udelukkes, at der stødes på ukendte forureninger i anlægsfasen. Det kan derfor blive nødvendigt at gennemføre oprensninger af ikke nærmere defineret omfang inden for projektets rammer. Sandsynligheden herfor er vanskelig at vurdere. Jordmængder Der skal afgraves ca. 135.000 m 3 jord i grundløsningen, hvoraf ca. 50.000 m 3 forventeligt kan genanvendes i projektet, mens resten skal bortskaffes til anvendelse på anden vis. Det er intentionen, at der skal genanvendes så meget jord, som det geoteknisk og miljømæssigt er muligt, herunder også lettere forurenet jord (kategori 2). Der kan genanvendes jord ved dæmningsudvidelse og omkring konstruktioner. Muldjord kan genanvendes som tildækning ved sløjfning af den midlertidige arbejdsvej langs sporet. Her vil det formentlig være muligt at genanvende muld i kategori 2. Blødbundsjord vil enten blive bortskaffet eller, såfremt det er uforurenet (kategori 1), blive forsøgt afsat som jordforbedringsmiddel til de nærliggende landmænd. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 7

Midlertidige jorddepoter Placering og indretning af midlertidige arbejdspladser og mellemdepoter for jord skal godkendes af de respektive kommuner. Især på den sydlige del af strækningen etableres pladserne på arealer, hvor grundvandet er sårbart pga. de geologiske forhold. Der vil blive foretaget en risikovurdering vedr. grundvandsressourcen, og vilkår for aktiviteter og mellemdeponering på pladser vil tage udgangspunkt heri. Der må forventes vilkår om overdækning af muligt forurenet jord eller udlægning af jord på fast underlag samt begrænsning på liggetiden for de enkelte jordpartier. Mellemdeponering af jord forventes dermed at kunne gennemføres uden at give anledning til forurening af hverken jord eller grundvand. Spild Der kan forekomme spild i anlægsfasen i forbindelse med oplagring og håndtering af brændstof og andre kemikalier. I driftsfasen kan der forekomme dryp fra togmateriel og større spild ved uheld o.l. Risikoen for oliespild i anlægsfasen reduceres ved at entreprenørerne instrueres i hensigtsmæssig adfærd og udviser omtanke samt ved at etablere påfyldningspladser, hvor tanke er sikret mod påkørsel og underlaget er sikret mod spild vha. opsamlingsbakker. Råstof- og materialebehov Der vil være et behov for en væsentlig mængde råstoffer og materialer ved etableringen af det nye spor. Der vil være tale om stabil- og bundsikringsgrus, skærver, skinner, master og køreledninger samt beton til sveller, fundamenter og en ny bro ved Kestrupvej. Forekomsten af grusgrave i lokalområdet er undersøgt, og der er rigeligt med ressourcer til rådighed inden for kort transportafstand. Tilmed indgår baneudvidelsen i Region Syddanmarks råstofplan, så der er afsat ressourcer til formålet. Forbruget af de øvrige materialer vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. Affald Da projektet hovedsageligt omfatter anlæggelse af et nyt jernbanespor på åben strækning, vil der forekomme begrænsede mængder affald, idet der ikke skal omlægges veje, nedbrydes ejendomme o.l. De væsentligste affaldsmængder vil komme fra nedbrydning af broen ved Kestrupvej samt kabelskrot i form af primært kobber fra udskiftning af kørestrømsledning og kabler til det eksisterende signalnet. Kabelskrot genanvendes efter omsmeltning, og nedknust beton genanvendes som stabilgrus e.l. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 8

3 Lovgrundlag 3.1 Jordforureningsloven Jordforureningsloven /3/ skal beskytte menneskers sundhed, grundvandet og miljøet i øvrigt ved at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge menneskeskabt skadelig virkning fra jordforurening. Jordforureningsloven omhandler udelukkende jord, der er forurenet på grund af menneskeskabt påvirkning. Med baggrund i Jordforureningsloven kan regionerne kortlægge arealer på henholdsvis vidensniveau 1 og 2 (V1 og V2). Et areal kortlægges på V1, hvis der er mistanke om forurening baseret på viden om potentielt forurenende aktiviteter på eller nær arealet. Et areal kortlægges på V2, hvis der er konstateret forurening, og det er sandsynligt, at forureningen vil have skadelig virkning på mennesker eller miljø. Et areal kan således godt være registreret som forurenet uden at være kortlagt på V1 eller V2. Banedanmark og DSB har desuden registreret mulige og kendte forureninger på deres arealer eller arealer, der tidligere har været i deres eje. Med baggrund i Jordforureningsloven har kommunerne gennemført områdeklassificering af jord, som de forventer er lettere forurenet. Med enkelte undtagelser er jord i byzoner vurderet som lettere forurenet og dermed områdeklassificeret. 3.2 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven /4/ skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet, at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. I den aktuelle kontekst er det især bestemmelserne i Miljøbeskyttelseslovens 19 vedr. mellemdeponering og genanvendelse af jord, der er relevante. 3.3 Råstofloven Råstofloven /8/ har til formål at sikre, at forsyning og indvinding af råstoffer sker på en natur- og miljømæssig forsvarlig måde. Udnyttelsen af råstoffer skal ske som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af samfundsmæssige hensyn. Lovens formål er desuden også at sikre, at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøhensyn og vandforsyningsinteresser, og beskyttelse af forskellige interesser og landskabelige værdier. Loven omfatter sten, grus, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 9

Lovens ansvarlige er Naturstyrelsen, regionsrådene og kommunalbestyrelserne. Råstofloven fastlægger, at der skal udarbejdes Råstofplaner. Råstofplanerne bygger videre på de tidligere amters regionplaner. 3.4 Jordflytningsbekendtgørelsen Jordflytningsbekendtgørelsen /5/ fastsætter regler om anmeldelse og dokumentation ved flytning af forurenet jord bort fra en ejendom, jord fra områder med kortlagt forurening, områdeklassificerede arealer samt jord fra offentlige vejarealer. Banearealer, der ikke er omfattet af forureningskortlægning eller områdeklassificering, er ikke omfattet af jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser. 3.5 Affaldsbekendtgørelsen Affaldsbekendtgørelsen /7/ indeholder bestemmelser om håndtering og klassificering af affald, regulativer og ordninger for affald, anmeldelse og anvisning af affald mm. Kommunalbestyrelserne skal udarbejde og vedtage regulativer for håndtering af affald bl.a. erhvervsaffald, som også omfatter bl.a. bygge- og anlægsaffald. Regulativerne beskriver de indsamlings- og anvisningsordninger, der skal anvendes i kommunen, herunder regler for kildesortering, emballering mm. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 10

4 Metode for undersøgelserne 4.1 Jord og jordforurening Gennemgangen af de eksisterende forhold tager udgangspunkt i underrapporten vedr. forurenet jord /2/ til miljøredegørelsen fra 1992 /1/. I de mellemliggende ca. 19 år er der oparbejdet en meget stor generel viden om jordforurening og dens betydning for mennesker og miljø, hvilket bl.a. har ført til vedtagelse af jordforureningsloven /3/ i 2000 samt en række efterfølgende justeringer af loven og tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Der er således et væsentligt behov for at opdatere de betragtninger, der blev gjort i 1992, og supplere dem med viden om andre lokaliteter eller sammenhængende områder, hvor forurening eller mulig forurening har eller kan have betydning for anlægsprojektet. Det er valgt at indsamle oplysninger om forurenede eller muligt forurenede lokaliteter inden for en korridor på 200 m på hver side af banen. Der er indsamlet og bearbejdet oplysninger om arealer, der er kortlagt efter jordforureningsloven, områdeklassificerede arealer, tegn på opfyldte vandhuller o.l., samt støjvolde opbygget af forurenet jord. Oplysningerne er baseret på informationer fra forureningsdatabaserne hos DSB, Banedanmark og miljømyndighederne, historiske kort og målebordsblade. Efterfølgende er der foretaget en vurdering af de miljømæssige påvirkninger for anlægsprojektet i relation til håndtering af forurenet jord, samt forslag til, hvordan påvirkningerne kan reduceres eller afværges. 4.2 Ressourcebehov og affald Med udgangspunkt i jordbalancen for anlægsprojektet vurderes det samlede behov for primære ressourcer i forhold til den kendte lokale forekomst af råstofgrave. Desuden listes de øvrige ressourcer, der indgår til etablering af det nye spor, dvs. beton, diverse metaller til skinner, sveller, kørestrømsmaster, køreledninger osv. Endelig foretages en gennemgang af de forventede affaldsfraktioner og størrelsen heraf. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 11

5 Eksisterende forhold 5.1 Kortlægning af forurenede og muligt forurenede arealer I underrapporten /2/ til miljøredegørelsen fra 1992 /1/ er oplistet en række muligt forurenede arealer. For den aktuelle strækning er der omtalt én lokalitet, der vurderes at komme i direkte berøring med anlægsprojektet samt yderligere fem lokaliteter, der kan have betydning for anlægsprojektet pga. aktivitetstype og placering samt områdets geologiske og hydrogeologiske forhold. Med udgangspunkt i underrapporten /2/ til miljøredegørelsen fra 1992 /1/ er der foretaget en opdatering af kortlagte forurenede og muligt forurenede arealer, baseret på de nyeste informationer fra forureningsdatabaserne hos DSB, Banedanmark og miljømyndighederne (Region Syddanmark). 5.1.1 Kortlagte arealer På strækningen Vamdrup Vojens, km 39,0 til km 58,7, er der i alt fundet 27 registreringer af forurenede og muligt forurenede arealer inden for den undersøgte korridor. Som det fremgår af de udarbejdede kort i bilag 1, er registreringen af arealer koncentreret omkring stationerne langs strækningen. I bilag 2 er vist en samlet liste over de 27 forurenede og muligt forurenede arealer. Listen viser placering i forhold til strækningen samt aktivitet med angivelse af kendte og potentielle forureningskomponenter. Endvidere er angivet, hvorvidt der er tale om en påvist forurening (i tabellen benævnt V2-kortlagt/Kendt forurening), eller potentiel forurening (i tabellen benævnt V1-kortlagt/Mulig forurening). Hvorvidt og i hvilket omfang disse 27 lokaliteter vil have betydning for projektet Dobbeltspor Vamdrup-Vojens, er afhængig af en række faktorer som: Placering i forhold til anlægget Mulig forurenende aktivitet (forureningskomponenter) Omfang af mulig forurening, og Områdets geologiske og hydrogeologiske forhold På baggrund af de valgte faktorer, kan lokaliteterne inddeles i tre hovedgrupper: 1. Lokaliteter som kommer i direkte berøring med anlægsprojektet. 2. Lokaliteter som kan have betydning for anlægsprojektet 3. Lokaliteter som ikke vurderes at have betydning for anlægsprojektet. I denne tidlige fase af projektforløbet er det kun været muligt at identificere lokaliteter i hovedgruppe 1 pga. manglende detailkendskab. 1. Lokaliteter som kommer i direkte berøring med anlægsprojektet Lokaliteter som kommer i direkte berøring med anlægget er defineret som lokaliteter/arealer, hvor der i anlægsfasen vil skulle foregå gravearbejde. Under denne kategori er der i alt identificeret seks lokaliteter, jf. tabel 1: Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 12

Kilometrering Registrering Lokalitetsnr. 38,26-39,42 Region Syddanmark 629-00090 V1- mulig forurening Kortlægning Aktiviteter Forureningskom ponenter Vamdrup Stationsareal Diffus forurening fra forurenende DSB-aktiviteter 39,04 Region Syddanmark DSB/BDK 629-00068 (1.22502.04) V1- mulig forurening DSB, Gammel drejeskive Tungere oliekomponenter Myremalm 39,07 DSB/BDK 1.22502.03 Mulig forurening Tidligere lokomotivremise med værkstedsgrav og smøregrav. Fra før 1867-1944 Tungere oliekomponenter Tabel 1. Liste over lokaliteter som kommer i direkte berøring med anlægget, se endvidere bilag 2. 2. Lokaliteter som kan have betydning for anlægsprojektet Lokaliteter i denne hovedgruppe er karakteriseret ved, at de ved deres aktivitet og placering samt områdets geologiske og hydrogeologiske forhold gør, at de kan have betydning for anlægsprojektet. Dette gælder specielt i områder, hvor der af anlægstekniske årsager skal foregå midlertidig eller permanent grundvandssænkning, hvorved vandopløste forureningskomponenter kan blive mobiliseret og dermed påvirke vandmiljøet. Endvidere kan disse lokaliteter blive påvirket i anlægsfasen i forbindelse med etablering af arbejdspladser og køreveje. 3. Lokaliteter som ikke vurderes at have betydning for anlægsprojektet Denne gruppe indeholder de lokaliteter, som ligger inden for undersøgelseskorridoren, men som ikke vurderes at have betydning for projektet i dets nuværende udformning. Sondringen mellem hvilke lokaliteter, der hører under hhv. hovedgruppe 2 og 3, kræver, at der er overblik over de nødvendige grundvandssænkninger, placeringen af arbejdsveje, adgangsveje til sikringshytter, placering af forsinkelsesbassiner mv. 5.1.2 Områdeklassificerede arealer Pr. 1. januar 2007 trådte flere ændringer af jordforureningsloven i kraft, herunder at kortlægningskriteriet for forurenet jord blev hævet, så lettere forurenet jord ikke længere skal kortlægges. Lettere forurening findes i de fleste byområder, typisk de ældre. Den lettere forurenede jord, er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv. Områdeklassificeringen trådte i kraft pr. 1. januar 2008, hvor byzonen som udgangspunkt er klassificeret som et lettere forurenet område. Kommunerne har mulighed for at undtage områder inden for byzonen, eller inddrage områder udenfor byzonen i de områdeklassificerede arealer. Med ændringen af jordforureningsloven i 2006 er der indført en anmeldepligt ved flytning af jord i områder der er områdeklassificeret. Det betyder, at det skal anmeldes til kommunen, hvis man flytter jord fra en ejendom i et områdeklassificeret område. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 13

Formålet med anmeldepligten er at sikre, at forurenet jord ikke spredes til uforurenede arealer. På den aktuelle strækning gennemløber projektet en række Områdeklassificerede arealer. I sagens natur er disse områder relateret til byområderne langs strækningen. Udstrækning og placeringen af disse er vist på kort i bilag 1. 5.2 Generelt forureningsniveau langs jernbaner Foruden egentlig kortlagte forurenede arealer kan der forekomme svag diffus forurening med oliestoffer, PAH og tungmetaller i varierende omfang langs jernbaner. På strækninger i det åbne land forventes jorden hovedsageligt at være ren. Dog viser erfaringen fra tilsvarende projekter, at der på disse strækninger kan optræde mindre sporadiske hot spots, hvor forureningsgraden kræver, at den jord der skal håndteres, skal bortskaffes til deponi. I bymæssig bebyggelse og på stationsområder er det ikke usandsynligt, at man vil støde på ukendte/ikke-kortlagte forureninger i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet. Det kan derfor blive nødvendigt at foretage mindre afgrænsede oprensninger. De relativt højeste forureningskoncentrationer forventes at forekomme på stationsområder, hvor der har været opstilling eller rangering af togmateriel mv. Generelt forventes denne diffuse forurening primært at omfatte immobile forureninger. 5.3 Opfyldninger, vandhuller, søer mv. Der er foretaget en indledende gennemgang af målebordsblade, der er tilgængelige på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside. Målebordsbladene er for perioden 1928-1940, og der var ved gennemgangen særligt fokus på vandhuller og små søer. Forekomsten af vandhuller og søer er sammenlignet med forekomsten på 4 cm-kort fra perioden 1980-2001. Det konstateres ved gennemgangen, at i størrelsesordnen 20-25 vandhuller og små søer inden for undersøgelseskorridoren er forsvundet i den mellemliggende periode på min. 40 år. Disse er ikke angivet på bilag 1, da overførslen fra de gamle målebordsblade er forbundet med stor usikkerhed. I flere tilfælde kan der være tale om, at større områder er drænet pga. intensiveret landbrugsdrift. I de resterende tilfælde er der formentlig tale om opfyldning af vandhullerne/søerne. Det ligger uden for rammerne af nærværende fagnotat at undersøge, om der er tale om ukontrolleret opfyldning med potentielt forurenende affaldskomponenter eller forurenet jord, men erfaringsmæssigt er der en risiko herfor. 5.4 Støjvolde Umiddelbart syd for Vamdrup station, er der på strækningen km. 39,52 til 39,85 etableret en støjvold mellem banen og Dysse ager. For nærværende er der ikke kendskab til de Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 14

materialer som indgår i støjvolden. I projektets nuværende udformning, vil projektet ikke berøre støjvolden 5.5 Supplerende undersøgelser Der er i nærværende undersøgelse af forurenede og potentielt forurenede arealer ikke foretaget supplerende feltundersøgelser for verificering af de indsamlede data. I det videre forløb skal det nuværende datagrundlag danne grundlag for dialog med de involverede parter, herunder Region Syddanmark og berørte kommuner med henblik på fastlæggelse af behovet for supplerende undersøgelser, fx i form af supplerende arkivsøgning, interviews med relevante sagsbehandlere samt evt. miljøtekniske undersøgelser. Dette skal reducere risikoen for, at der under anlægsarbejdet træffes ukendte/ikke-kortlagte forureninger, da myndighederne i disse tilfælde kan stille krav om indstilling af arbejdet, indtil en handlingsplan for forureningen er godkendt. 5.6 Aktive råstofgrave Området mellem Vamdrup og Vojens er omfattet af Region Syddanmarks råstofplan for perioden 2008 2020 /9/. Råstofplanen skal i henhold til råstofloven revideres hvert fjerde år, dvs. næste gang i 2012. Denne proces er igangsat, men forventes ikke at få nogen indflydelse på de allerede udpegede graveområder. I udkast til Råstofplan 2012 for Region Syddanmark er der foretaget en vurdering af det fremtidige behov for råstofferne sand, grus og sten til motorveje og jernbaner i Sønderjylland, der bl.a. omfatter den aktuelle banestrækning. Det er beregnet, at der på 24 års sigt skal bruges 1,5 mio. m 3 grus og sten over 2 mm heri er indregnet nærværende baneprojekt. Desuden er det samlede behov for sand, grus og sten beregnet og sammenholdt med den samlede restressource i Sønderjylland. Den samlede tilgængelige ressource vurderes væsentligt større end det forventede samlede ressourceforbrug. I råstofplanen fra 2008 findes kortbilag, der viser aktive graveområder mellem Kolding og Vojens. Disse områder er vist i figur 1. Som det fremgår af figuren, findes der tre områder langs den aktuelle banestrækning; Mølby, Skrydstrup og Over Jerstal. Områderne beskrives alle i råstofplanen fra 2008. Detailkort for de tre områder er vist i figur 2. I råstofplanen opgøres de enkelte graveområders restressourcer. Denne er for Mølby, Skrydstrup og Over Jerstal beregnet til i alt ca. 4,7 mio. m 3. Restressourcen for de enkelte delområder fremgår af figurteksten i figur 2. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 15

Figur 1: Udlagte og aktive graveområder mellem Kolding og Vojens. Fra Råstofplan 2008 for Region Syddanmark. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 16

Graveområde 510-2 Mølby. Areal: 4,11 km 2. Restressource: 2,17 mio. m 3 over 2 mm. Graveområde 510-1 Skrydstrup. Areal: 1,8 km 2. Restressource: 0,74 mio. m 3 over 2 mm. Figur 2: Detailudsnit af de tre graveområder på banestrækningen mellem Kolding og Vojens. Graveområde 510-4 Over Jerstal. Areal: 3,88 km 2. Restressource: 1,78 mio. m 3 over 2 mm. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 17

6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 6.1 Jord og jordforurening 6.1.1 Forurenede og potentielt forurenede arealer Der er registreret knap 30 forurenede eller muligt forurenede lokaliteter i undersøgelseskorridoren, jf. ovenstående afsnit og kortene i bilag 1. Tre af disse lokaliteter vurderes at komme i direkte berøring med anlægget. Alle tre lokaliteter er registreret på baggrund af mistanke om forurening pga. den tidligere og/eller nuværende aktivitet på arealet. Der er altså ikke påvist forurening. To af lokaliteterne er V1-kortlagt af Regions Syddanmark, mens den sidste ikke er kortlagt efter jordforureningsloven men registreret af Banedanmark/DSB. Der vurderes overvejende at være tale om relativt immobile forureningskomponenter (bl.a. tunge oliekomponenter og tungmetaller) fra de fleste af disse lokaliteter. Det anbefales, at der gennemføres forureningsundersøgelser på de 3 lokaliteter for at afklare de faktiske forureningsforhold i god tid inden anlægsarbejdets opstart. Det skal ske for at reducere risikoen for forsinkelser pga. påtruffet forurening under anlægsarbejdet. I anlægsfasen anbefales, at jordarbejde på forurenede og områdeklassificerede lokaliteter udføres under miljøtilsyn, som kan foretage de relevante vurderinger af de faktiske forureningsforhold på stedet og foretage forskriftsmæssig sortering og håndtering af evt. forurenede jordpartier. Når der foreligger et detailprojekt, må det afklares, om nogen af de resterende 24 forurenede eller muligt forurenede lokaliteter bliver relevante at forholde sig til i forbindelse med jordhåndtering og/eller grundvandssænkning. Det kunne fx være, hvis en adgangsvej passerer ind over et muligt forurenet areal, eller hvis der bliver behov for en grundvandssænkning i nærheden af en mobil jordforurening. Ved bygge- og anlægsaktiviteter på de forureningskortlagte arealer i Vamdrup eller Sommersted kan arbejdet først igangsættes, når miljømyndighederne har givet tilladelse hertil efter jordforureningslovens 8. I forbindelse med 8-tilladelsen kan der stilles krav om forureningsundersøgelser, inden anlægsarbejdet igangsættes, og efterfølgende også krav om oprensning, så man med anlægsprojektet ikke hindrer en fremtidig oprensning. Hvis man i forbindelse med anlægsarbejdet skal bortskaffe jord fra ovennævnte kortlagte eller fra de områdeklassificerede arealer i Vamdrup, Sommersted, Jegerup eller Vojens, skal det ifølge jordflytningsbekendtgørelsen med enkelte undtagelser godkendes af kommunens tekniske forvaltning. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 18

6.1.2 Blødbundsområder Der foretages ikke udskiftning af blød bund i større omfang. Mængderne af blødbundsmaterialer vil derfor være tilsvarende beskedne. Da der ofte forekommer naturligt høje koncentrationer af nikkel og evt. arsen i blødbundsmaterialer, skal der som udgangspunkt foretages en screening for disse stoffer inden bortskaffelse, da de betragtes som forurening i koncentrationer over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier. I det omfang, at blødbundsmaterialerne ikke overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, vil blødbundsmaterialerne blive forsøgt bortskaffet lokalt fx til jordforbedring på landbrugsjord. 6.1.3 Ukendte/ikke-kortlagte forureninger Hvis der på et ikke-kortlagt areal konstateres forurening under fx gravearbejde, skal dette straks meddeles til kommunen. Der er ved gennemgang af målebordsblade konstateret i størrelsesordnen 20-25 vandhuller o.l., der potentielt kan være opfyldt med andet end ren jord. Det anbefales i forbindelse med projekteringsfasen at få afklaret, om der skal ske afgravning af jord under grundvandsspejlet kombineret med grundvandssænkning i umiddelbar nærhed af de opfyldninger. Hvis det er tilfældet, må det overvejes at udføre en forureningsundersøgelse for at sikre, at evt. forurening ikke spredes. Det kan blive nødvendigt at gennemføre forureningsoprensning af ikke nærmere defineret omfang inden for projektets rammer. Det anbefales at aftale nogle overordnede retningslinier med miljømyndighederne for, hvad der skal gøres, hvis man træffer ukendt forurening, så anlægsarbejdet ikke forsinkes unødigt. 6.1.4 Jord og jordhåndtering Placering og indretning af de arbejdsarealer, der skal benyttes som mellemdepot for forurenet eller potentielt forurenet jord, skal som udgangspunkt godkendes af de kommunale miljømyndigheder med en 19-tilladelse. I tilladelserne vil der som oftest fremgå vilkår for mellemdeponeringen, fx maksimal liggetid, krav til underlag eller overdækning i våde perioder o.l. Håndtering og evt. klassificering af jord på mellemdepoterne vurderes derfor ikke at medføre negative konsekvenser for den underliggende jord eller grundvandet. Overskudsjord fra de frie strækninger mellem byerne kan som udgangspunkt disponeres frit både internt i projektet og eksternt, da banematriklen hverken er områdeklassificeret eller forureningskortlagt, dog med forbehold for blødbundsmaterialer jf. ovenfor. Der bliver tale om genanvendelse af store mængder jord internt i projektet, jf. næste kapitel vedr. jordbalancen. Genanvendelse af lettere forurenet jord vil også forekomme i projektet. Det vil hovedsageligt være lettere forurenet muld, der finder genanvendelse i projektet. Ifølge Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 19

bestemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven /4/ kan der blive behov for en 19-tilladelse fra kommunen hertil. Overskudsjord fra de områdeklassificerede arealer ved Vamdrup, Sommersted, Jegerup og Vojens kan jf. jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser bortskaffes på baggrund af én dokumentationsprøve pr. 120 tons jord, dog én pr. 30 tons jord, hvis jorden ønskes bortskaffet som ren jord. Overskudsjord fra de kortlagte arealer i Vamdrup og Sommersted kan jf. jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser bortskaffes med én prøve pr. 30 tons jord, dog med mulighed for dispensation, hvis de kommunale miljømyndigheder forinden har godkendt en såkaldt jordhåndteringsplan. Jord fra kortlagte eller områdeklassificerede arealer skal håndteres i særskilte partier, både ved opgravning, under evt. mellemdeponering og ved bortskaffelse. I jordforureningslovens 52 gælder et generelt forbud mod deponering af tilkørt ren jord til nuværende og tidligere råstofgrave, og der må kun dispenseres, hvis der ikke er risiko for at drikkevandsinteresserne tilsidesættes. Dispensation gives af Regionsrådet. I Region Syddanmark er der givet dispensation fra jordforureningslovens 52 i en række råstofgrave. Nærmest den kommende baneudvidelse, er i Haderslev Kommune givet dispensation til at tilføre rent jordfyld til råstofgravene på matrikel nr. 179 og 789 Skrydstrup ejerlav, Skrydstrup og matrikel nr. 34 og 269 Gl. Ladegaard, Hammelev. Tilladelsen gælder frem til 8. november 2015. Området ligger mellem jernbanen og landevejen i den sydligste del af Skrydstrup graveområde, jf. figur 2 ovenfor. Flere områder fremgår af Region Syddanmarks hjemmeside. Dokumentation for at jorden er ren, skal med hensyn til anmeldelse, prøveudtagning og antallet af analyser, følge retningslinjer i jordflytningsbekendtgørelsen /5/. Der findes ingen råstofgrave, der må modtage lettere forurenet jord i umiddelbar nærhed af banestrækningen mellem Vamdrup og Vojens. På Region Syddanmarks hjemmeside findes jordmodtagere fordelt på de tre kommuner Kolding, Sønderborg og Varde. 6.1.5 Jordbalance Det tilstræbes, at mest muligt af den opgravede jord genanvendes. Det vil særligt dreje sig om den mængde muldjord, der skal afrømmes i forbindelse med anlæg af arbejdsvej langs det nye spor. Ved anlægsfasens afslutning sløjfes arbejdsvejen, og muldlaget genudlægges så vidt muligt. Her vil det formentlig være muligt at genanvende lettere forurenet muld. Desuden vil der blive mulighed for genanvendelse af jord omkring konstruktioner og i dæmningsudvidelser. Den foreløbige jordbalance for projektet fremgår af tabellerne 2 og 3 herunder. Der er skønnet en fordeling af jord i de tre forureningskategorier 1, 2 og >2 fra jordflytningsbekendtgørelsen /5/, svarende til ren, let forurenet og kraftig forurenet jord. Den skønnede fordeling tager udgangspunkt i analyser fra Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg /10/, da det aktuelle projekt er sammenligneligt med Sydbane-projektet mht. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 20

fri strækning og størrelsen på stationer. Nedenstående forureningsfordeling må betragtes som worst case, da tallene vedrører stationsområderne. Tilsvarende tal for fri strækning viser ca. 90 % jord i kategori 1. Jordtype Aktivitet Jordkategori Fordeling Mængde (m 3 ) 1 81 % 105.300 Råjord Afgravning 2 12 % 15.600 og muld >2 7 % 9.100 i alt 100 % 130.000 1 80 % 40.000 Genindbygning 2 20 % 10.000 i alt 100 % 50.000 1 65.300 Jordoverskud 2 5.600 >2 9.100 i alt 80.000 Tabel 2. Jordbalance, råjord og muld Jordtype Aktivitet Jordkategori Fordeling Mængde (m 3 ) 1 10 % 500 Blød bund Afgravning 2 50 % 2.500 >2 40 % 2.000 i alt 100 % 5.000 Tabel 3. Jordbalance, blødbund Blødbundsmaterialer genanvendes ikke i projektet. Afgravet mængde er således lig jordoverskud. 6.1.6 Spildhændelser Risikoen for spildhændelser i anlægsfasen skal minimeres ved, at aktørerne udviser påpasselighed ved deres adfærd i almindelighed og under håndtering af miljøfremmede stoffer i særdeleshed. Risikoen for forurening kan minimeres ved: At etablere midlertidige arbejdspladser og skurbyer i områder, som ikke er sårbare At etablere brændstof- og kemikaliedepoter på centrale steder, som er ordentligt spildsikrede. Brændstoftankene sikres mod påkørsel ved brug af fx Hoffmannklodser, og der placeres spildbakker under tankene og påfyldningsslanger og studser. Så vidt muligt ikke at flytte rundt på mobile brændstoftanke. At foretage regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner for at forebygge brud på hydraulikslanger og andre utætheder. Især på den sydlige del af strækningen er grundvandsmagasinerne dårligt beskyttede og dermed sårbare, da de øvre geologiske jordlag i området domineres af sand /6/. De midlertidige arbejdspladser kan ikke undværes, og derfor bør der overvejes skærpede Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 21

vilkår for håndtering af brændstof samt oplag af forurenet jord på arbejdspladserne på den sydlige del af strækningen. Spild vil uanset tid og sted straks blive rapporteret via miljøtilsynet til miljømyndighederne jf. bestemmelserne i jordforureningsloven. 6.2 Ressourcebehov og affald 6.2.1 Ressource-, råstof- og materialebehov Til etablering af det nye spor skal der benyttes en større mængde primære ressourcer, som sikrer den nødvendige funktion, geotekniske stabilitet og tilstrækkelig afvanding af banelegemet. Der skal benyttes ca. 45.000 m 3 stabilgrus til midlertidige arbejdsveje og underballast samt ca. 51.000 m 3 ballastskærver. Endvidere skal der benyttes skønsmæssigt 30.000 m 3 bundsikringsgrus til erstatning af fyldjordsmaterialer, der skal udskiftes af geotekniske hensyn. Med de tilgængelige råstofressourcer i lokalområdet, jf. figur 2 ovenfor, er der ingen indikationer på, at det bliver nødvendigt at køre de omtalte råstoffer til fra større afstande. Dog produceres der ikke ballastskærver i lokalområdet. Disse sejles til Danmark fra Sverige og Norge og transporteres til området på banevogne. Der skal opstilles master til kørestrømsledninger til det nye 2. spor på 80-90 % af strækningen. Masterne skal stå med ca. 60 m mellemrum, og samlet forbruges ca. 75 tons stål til dette formål. Der medgår desuden ca. 60 kg stål pr. lbm togskinne og dermed ca. 2.000 tons stål til det nye spor. De nye master skal stå på fundamenter af betonpæle af typisk 5-6 m længde, som nedrammes i jorden. Der medgår ca. 400 tons beton hertil og ca. 70 tons stål til armering. Broen over Kestrupvej skal nedbrydes og erstattes af en bredere bro. Der forventes et forbrug på ca. 50 m 3 beton til den nye bro. Endvidere skal der udlægges betonsveller under det nye spor. Der beregnes 1,6 sveller pr. lbm. spor og dermed ca. 6.500 tons beton til dette formål, da hver svelle vejer ca. 240 kg. Sveller er præfabrikerede og transporteres til stedet på banevogne. Til nye kørestrømsledninger forventes et forbrug på ca. 15 tons kobber-sølv-legering. Til bæretov og hængere medgår ca. 8 tons bronze, og til returledere ca. 14 tons aluminiumstråd med stålkerne. Der skal etableres nyt drænanlæg med dobbeltvæggede plastdræn på stationerne. Hertil skal anvendes rør af polypropylen. Råstof- og materialebehovet er samlet i nedenstående tabel 4: Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 22

Materiale Formål Mængde Grus Underballast, bundsikring og arbejdsveje 75.000 m 3 Skærver Ballast 50.000 m 3 Beton Bro, mastefundamenter og sveller 7.000 tons Stål Skinner, master, armeringsjern 2.100 tons Øvrige metaller Kørestrømsanlæg 40 tons Plast (Polypropylen) Dræn Ukendt Tabel 4: Råstof- og materialebehov Det vurderes, at råstof- og materialeforbruget ikke er problematisk set ud fra et ressourcemæssigt synspunkt. 6.2.2 Affald Den samlede produktion af affald og mængden af potentielt genanvendelige materialer er endnu ikke opgjort for projektet. Foreløbig kan der nævnes følgende fraktioner: Udskiftning af kørestrømsledningen og kabler til det eksisterende signalnet vil medføre kabelskrot i form af primært kobber. Nedbrydningen af den eksisterende bro ved Kestrupvej vil bidrage med den væsentligste del af betonaffald fra projektet, i størrelsesordnen 30-40 m 3. Betonaffaldet vil blive nedknust enten på en af arbejdspladserne eller eksternt med henblik på genanvendelse som erstatning for fx stabilgrus. Alle affaldsfraktionerne skal så vidt muligt genanvendes i projektet eller bortskaffes med henblik på senere genanvendelse. Det skal ske for at begrænse forbruget af primære ressourcer, og fordi affaldet ellers unødvendigt vil optage kapacitet på kontrollerede lossepladser. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 23

7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 7.1 Jord og jordforurening Hele banestrækningen Vamdrup-Vojens forløber i områder med særlige drikkevandsinteresser. Der skal derfor ske en opdatering af den eksisterende beredskabsplan, der beskriver, hvad der skal gøres i tilfælde af spild og uheld for at beskytte grundvandet mod nedsivende forurening. I driftsfasen vil der kunne forekomme diffus forurening fra togmateriellet med bl.a. olie, tjærestoffer (PAH er) og tungmetaller, men der vil også kunne forekomme større og mindre spild af forurenende stoffer så som benzin, olie og pesticider i forbindelse med uheld. Risikoen for spild eksisterer allerede ved det eksisterende enkeltspor, og en øget trafik som følge af et ekstra spor vurderes ikke at give en nævneværdig forøget risiko for spildhændelser. I forbindelse med vedligeholdelse af banestrækninger anvendes i dag pesticider. Disse kan normalt nedbrydes i jorden, men under visse forhold vil de kunne transporteres til grundvandet. Risikoen for nedsivning af pesticider fra jernbanestrækningen eksisterer allerede i dag. Det ekstra spor vil dog øge mængden af tilførte pesticider. Da der kun anvendes godkendte pesticider, lav dosering og en sprøjtehyppighed på højest en gang årligt i form af såkaldt fotooptisk registrering, hvor der kun sprøjtes direkte på registrerede planter med godkendte midler, så vurderes belastningen med pesticider ikke at indebære betydende konsekvenser for grundvandet. 7.2 Ressourcebehov og affald I forbindelse med almindeligt vedligehold af banen og dens tekniske installationer vil der være et mindre materialeforbrug. Der vil blive produceret affald, når spor, sveller mm. skal udskiftes i forbindelse med almindeligt vedligehold og sporfornyelse. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 24

8 0-Alternativet 0-alternativet er situationen i 2015, hvor den eksisterende bane vil have nået sin maksimale belastning. Såfremt der ikke gennemføres en udbygning og modernisering af jernbanen mellem Vamdrup og Vojens, vil 0-alternativet således være den eksisterende bane. I 0-alternativet er der intet anlægsprojekt, og dermed berøres eller påvirkes de forureninger, der allerede findes på eller langs strækningen ikke. På ressourcesiden spares store mængder primære ressourcer, hvis banen ikke udvides, og der vil ikke blive produceret affald fra spor- og broarbejderne. Derimod vil fastholdelse af den nuværende et-spors løsning flytte mere godstrafik over på lastbiler med deraf følgende forhøjede emissioner. Endvidere vil ophobning af godstog i hver ende af strækningen medføre forhøjet risiko for jordforurening fra spild og højere koncentration af smådryp disse steder. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 25

9 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Vurderingen af jord, jordforurening, ressourcebehov og affald er foretaget på et stadie, hvor planlægningen af anlægsarbejdet ikke er helt fastlagt. Derfor er der foretaget en række antagelser om mængder og processer, som måske ændres i forbindelse med detailprojektet. Når yderligere detaljer foreligger, skal der opstilles en mere detaljeret affaldsopgørelse, og det skal afklares, om flere af de forurenede eller muligt forurenede lokaliteter kommer i berøring med anlægsprojektet pga. etablering af veje eller grundvandssænkning til etablering af konstruktioner. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 26

10 Referencer /1/ DSB: Miljøkonsekvenser af udbygningen af jernbanestrækningen mellem Vamdrup og Padborg. December 1992 /2/ DSB: Underrapport til /1/ vedrørende forurenet jord. December 1992 /3/ Jordforureningsloven. Bekendtgørelse af lov om forurenet jord nr. 1427 af 4. december 2009. /4/ Miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26. juni 2010. /5/ Jordflytningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord nr. 1479 af 12. december 2007. /6/ Banedanmark: Udbygning og modernisering, Vamdrup-Vojens. Grundvand og drikkevand. Fagnotat, februar 2011. /7/ Affaldsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 1632 af 21. december 2010. /8/ Råstofloven. Lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2009 om råstoffer. /9/ Råstofplan 2008 for Region Syddanmark. /10/ Alectia: Om jordforurening i tilknytning til jernbaner, opsamling af erfaringer. Bilagsnotat, juni 2010. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 27

11 Bilag 1. Kort over strækningen med angivelse af undersøgelseskorridor, kortlagte arealer og områdeklassificerede arealer. 2. Tabel over forurenede og muligt forurenede lokaliteter i undersøgelseskorridoren. Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald 28