Historiehæfte Svenskekrigene og Fyn Til skolerne i forbindelse med markeringen af Slagets Dag 14. november Nyborg Museum 2007
Skolemateriale Slagets Dag 14. november 1659 I samarbejde med 5. klasser fra skolerne i Nyborg kommune arrangeres en udstilling i riddersalen på Nyborg Slot over udvalgte temaer fra svenskekrigene med udgangspunkt i Slagets Dag 14. november 1659. Dette historiehæfte er tænkt som en hjælp til elevernes arbejde med denne historiske periode. Bagerst i hæftet findes en litteraturliste, hvor man kan finde yderligere oplysninger om perioden samt romaner, der omhandler svenskekrigene. Meget af teksten i dette hæfte er omskrivninger fra andre bøger. En del oplysninger kan derfor optræde flere gange. Pga. copyright-regler er dette hæfte ikke suppleret med billeder. I stedet anbefales selv at søge på Internettet efter gode billeder til inspiration. 2
1. Slagets Dag 2007: Tema og gode ideer Til udstillingen i november plejer vi at lægge op til at eleverne arbejder efter nogle temaer. I år har vi valgt at fokusere på krigens øjnevidner. Hvordan oplevede bonden, bageren, kogekonen, vaskepigen, stalddrengen, præsten, fiskeren, barnepigen, slagteren, bedstemoren krigen 1658-1659? Med andre ord: hvordan oplevede den almindelige fynbo svenskernes besættelse? I kan bruge bogen Stands den satans krig af Sven Erik Sørensen, eller tv-serien Gøngehøvdingen som inspiration. 3
2. Arvefjenderne om Danmark og Sverige Arvefjenderne er de blevet kaldt, de to skandinaviske lande, Danmark og Sverige. Op gennem middelalderen havde vi perioder med fælles monark. Kalmarunionen eksisterede mellem de nordiske riger i perioden 1397-1523. Erik af Pommern var den første fælles konge for Danmark, Norge og Sverige. Men det var en periode med uro landene imellem. Kalmarunionen sluttede med svensk oprør efter Det Stockholmske Blodbad i 1520, hvor Christian II efter at have generobret Sverige henrettede en lang række svenske adels- og kirkemænd. Oprøret endte med endelig svensk frigørelse fra Danmark og oprørslederen Gustav Vasa blev kronet til konge af Sverige i 1523. Danmark og Sverige kom mange gange siden i krig med hinanden. I dansk historie taler man om svenskekrigene der var en lang række krige udkæmpet mellem de to riger Danmark-Norge og Sverige-Finland. Blandt historikere taler man også om Dominium Maris Baltici, det er latin og betyder Kampen om Østersø-herredømmet, for meget af den dansk-svenske strid handlede netop om magten over Østersøen og ikke mindst den økonomisk meget indbringende Øresundstold. Den Nordiske Syvårskrig handlede om, at Sverige ønskede at åbne søvejen via Øresund, mens Danmark ønskede at genoprette Kalmarunionen. Krigen sluttede med Freden i Stettin i 1570, hvor stort set alle erobringer fra begge sider skulle tilbagegives. Dog fik Danmark lov til at beholde fæstningen Elfsborg som pant. Kalmarkrigen udkæmpedes i årene 1611-13. Det endte med dansk sejr og ved Freden i Knäröd skulle Sverige betale en stor krigsskadeerstatning til Danmark. Det blev dog reelt også sidste gang Danmark kunne opretholde sin stilling som Nordens førende magt. De efterfølgende krige viste svenskernes overlegenhed i krigskunsten og Sverige indtog stillingen som den førende magt i Østersøområdet. Torstenssonkrigen opkaldt efter den svenske feltherre Lennart Torstensson. I januar 1643 erobrede Torstenssons hær hele Jylland ved en overrumplingskrig. Senere gik en anden svensk hær ind i Skåne. Ved søslaget på Kolberger Heide 1. juli 1644 mistede Christian IV sit ene øje. Men det endte med en kneben dansk sejr. D. 13. oktober samme år led danskerne endeligt nederlag i et søslag mod en forenet svensk-nederlandsk flåde i farvandet mellem Lolland og Femern. Ved Brömsebrofreden i 1645 måtte Danmark- Norge afstå Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen samt Halland for en periode på 30 år. Derudover måtte danskerne sænke den ellers så givtige Øresundstold. Torstenssonkrigen og dens resultater blev den direkte anledning til Karl Gustav Krigene i årene 1657-60. Karl Gustav Krigene er den krig eller i virkeligheden de krige som denne historie handler om. Så den vil jeg fortælle mere om senere i teksten. Skånske Krig 1675-1679. Danmark ønskede Skåne tilbage til Danmark. Dette gamle danske område havde vi mistet helt ved freden i 1660. Christian V stillede derfor velforberedt med en stor hær, der skulle tilbageerobre hele Skåne. Ved Slaget ved Lund d. 4. december 1676 blev den danske hær dog slået eftertrykkeligt af Karl IX. Slaget blev forfærdeligt blodigt med op mod 8.300 faldne, heraf de fleste danske. Nils Juuls danske flåde vandt dog Slaget i Køge Bugt d. 1. juli 1677. Men et stormangreb på Malmøhus fæstning mislykkedes. 4
Den store taber i denne krig var dog utvivlsomt den almindelige skåning. Både svenskere og danskere anvendte den brændte jords taktik. Et krigskneb, der for alvor blev anvendt ved de europæiske krige i renæssancen. For at forhindre fjenden i at få gavn af afgrøder og husdyr blev landsbyer og marker brændt af. Skåne var et ødelagt land. Krigen sluttede med Freden i Lund 1679. Men intet ændredes ved Roskildefredens bestemmelser; Skåne forblev svensk. Man har anslået at op imod 20.000 skåninger flygtede over sundet til Danmark i perioden 1679-80. Og det ud af en befolkning på o. 200.000. Store Nordiske Krig 1700-1720 markerede at nu var også Sveriges dage som den store Østersømagt talte. I denne krig indgår flere slag med forskellige nationer, men både Danmark, Sverige, Norge, Rusland og Polen indgår i krigen med forskellige resultater. Det lykkedes dog ikke Danmark at generobre Skåne: Til gengæld fik vi lov at beholde den gottorpske del af Slesvig. Sverige derimod mistede de baltiske lande, Sydkarelen og Karelske Næs med Viborg til Rusland, der herefter havde befæstet sin stilling som Østersøens stærke magt. Store nordiske Krig var reelt den sidste svenskekrig. I 1788 var Sverige og Rusland atter i krig. Norske soldater marcherede ind i Bohus len i denne forbindelse. Men det sluttede dog hurtigt med fred igen. I Norge kalder man denne krig Tyttebærkrigen. Det skyldes at svenskerne hurtigt viste sig at være i overtal. De norske tropper måtte flygte og gemme sig i skovene, hvor de bl.a. levede af tyttebær. Faktaboks Krige mellem Danmark og Sverige: Unionskrigene 1433-1523 (perioder med uro/ krig) Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 Kalmar Krigen 1611-1613 Torstensson Krigen 1643-1645 Karl Gustav krigene 1657-1660 Skånske Krig 1675-1679 Store Nordiske Krig 1700-1720 Krig med Sverige 1788 5
3. Frederik III af Danmark (Oplysninger fra Den Store Danske Encyclopædi, Gyldendal) Frederik 3., født 18.3.1609, død 9.2.1670. Konge af Danmark og Norge fra 1648; søn af Christian 4. og Anna Cathrine, gift med Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg 1643. Da Frederik blev født, var hans bror Christian året før blevet valgt til tronfølger, og Christian 4. fik skaffet Frederik underhold i nordtyske bispefyrstendømmer (Bremen og Verden), der imidlertid gik tabt efter Torstenssonfejden 1643-45. Efter tronfølgerens og Christian 4.s død i hhv. juni 1647 og februar 1648 drøftede stænder og rigsråd længe betingelserne for Frederiks valg, og den 6. juli 1648 blev han hyldet som konge og underskrev sin endelige håndfæstning, mens kroningen fandt sted den 23. november. Den strenge håndfæstning skyldtes dels erfaringerne fra Christian 4.s styre, dels rigsadelens skepsis over for Frederik, der havde levet i hertugdømmerne og omgivet sig med tilhængere af en mere ubundet kongemagt. Frederik havde desuden ligget i strid med Bremens og Verdens stænder, og under Torstenssonfejden kom han på kant med rigsmarsk Anders Bille. Som konge overlod han de første år en del af styrelsen til rigsrådet, men reelt fik han en friere stilling, end der var tiltænkt ham i håndfæstningen. Hertil bidrog fjernelsen i 1651 af to af rigsrådets mest magtfulde skikkelser, Hannibal Sehested og Corfitz Ulfeldt. Begge var i øvrigt gift med Frederik IIIs halvsøstre, det er også blevet kaldt opgøret med (Christian IVs) svigersønenrne. Men den afgørende ændring i kongens magt indtraf under Karl Gustav-krigene 1657-60. Frederik III og Karl Gustav-krigene: En revanchekrig mod Sverige 1657 måtte i hast afsluttes med Roskildefreden (februar 1658), men da Sverige genoptog krigen i august 1658, voksede Frederiks popularitet under hans aktive indsats i forsvaret af det belejrede København; han insisterede på at blive i byen og "dø i sin rede". Ved freden i maj 1660 måtte Skåne, Halland, Blekinge og Bohuslän afstås, men i december 1658 havde bornholmerne overdraget kongen deres befriede ø som arv og ejendom. Desuden opnåede han i 1658 samme suveræne stilling i de kongelige dele af Slesvig, som den gottorpske hertug havde fået for sine dele efter ophævelsen af Slesvigs lensafhængighed af Danmark. På det efterfølgende stændermøde fra september 1660 i København, der skulle løse de statsfinansielle problemer, udnyttede Frederik modsætningsforholdet mellem stænderne til at opnå arveret, få kasseret håndfæstningen og med Enevoldsarveregeringsakten 10.1.1661 at opnå en enevældig magt, der først blev præciseret i Kongeloven 1665. Efter enevældens indførelse koncentrerede han sig om skabelsen af en kollegieadministration, ligesom lenene blev afløst af amter. Frederik havde modtaget en god uddannelse med ophold på Sorø Akademi 1624-26 samt i Holland og Frankrig 1629-30. Han interesserede sig levende for teologi og Faktaboks Frederik III Konge af Danmark 1648-1670 Søn af Christian IV og Anna Cathrine Født 18. marts 1609 Død 9. februar 1970 Gift med Sofie Amalie 1643 Gik personligt med ved forsvaret af København under det svenske erobringsforsøg i februar 1659. Udtalte her de berømte ord: Jeg vil dø i min rede! Indførte enevælden 1660 6
naturvidenskaber, men også for nordisk oldkyndighed og statsret, og han efterlader indtrykket af en velbegavet og lærd person, hvis boglige interesser afspejlede sig i en stor bogsamling, der blev grundlaget for Det Kgl. Bibliotek. I modsætning til sin livsglade, udadvendte hustru, Sophie Amalie, var Frederik en indesluttet natur, der sjældent betroede sig til papiret. Da han døde i en alder af 60 år, havde han i vid udstrækning konsolideret enevælden. 7
4. Karl X Gustav (Oplysninger fra Den Store Danske Encyclopædi, Gyldendal) Karl 10. Gustav, 1622-60, pfalzgreve, konge af Sverige fra 1654. Karl Gustav var opdraget i Sverige, hvor hans far, pfalzgreve Johan Kasimir, var gift med Katarina, Gustav 2. Adolfs søster. 1644-48 var han ved de svenske hære i Tyskland, til sidst som generalissimus. En ungdomsforlovelse med kusinen dronning Kristina gav Karl Gustav og andre grund til at tro, at han ville blive gift med hende; hun endte dog med at erklære, at hun ikke ville indgå ægteskab overhovedet, men gennemtvang i stedet, at Karl Gustav i 1649 blev valgt til svensk tronfølger. Da Kristina i 1654 frasagde sig tronen, blev Karl Gustav derfor konge. Hele Karl 10. Gustavs regeringsperiode blev domineret af krig. Krigen kom i høj grad med Karl Gustavs gode vilje, for han følte sig stærkt knyttet til arven fra Trediveårskrigen og til hæren, som var svær at opretholde uden midler fra besatte lande. Polen blev valgt som mål og angrebet i 1655, og her viste Karl Gustav sig som en overordentlig energisk og idérig hærfører og udenrigspolitiker. Han havde derfor indledningsvis fremgang og blev hyldet som konge i store dele af Polen, men i løbet af 1656 blev svenskerne mødt af et polsk oprør, og Karl 10. Gustavs sejr ved Warszawa i juli 1656 standsede ikke modgangen. 1656-57 sluttede Rusland, Danmark, Brandenburg og kejseren sig til krigen mod Sverige. Karl Gustav forlod derfor Polen og vandt 1657-58 sin store sejr over Danmark, der ved Roskildefreden måtte afstå Skånelandene. Det er ikke fuldt opklaret, hvorfor Karl 10. Gustav i august 1658 brød freden og angreb Danmark igen, nu med det mål at erobre hele landet, men hensynet til hærens opretholdelse og utryghed ved Danmarks politik var blandt grundene. Krigens uheldige forløb, hvor de svenske hære led store tab, og hvor Stormen på København i februar 1659 under Karl Gustavs egen ledelse mislykkedes, pegede mod en fred, hvor dele af gevinsten fra 1658 måtte opgives. Det var Karl 10. Gustav dog ikke meget villig til, så han forsøgte at skabe ny fremgang ved personligt at lede et angreb på Norge og indkaldte en Rigsdag til Göteborg, hvor der skulle træffes beslutninger til støtte for fortsat krig. Under Rigsdagen blev han ramt af lungebetændelse og døde efter få dages sygdom. Det blev derfor Karl 11.s formynderregering, der kom til at slutte freden i København med Danmark og freden i Oliva med Sveriges andre fjender. Faktaboks Karl X Gustav Konge af Sverige 1654-1660 Han var nevø af den svenske konge Gustav II Adolf og blev udnævnt til tronfølger i 1649. 1654 frasagde Dronning Kristina sig tronen og Karl X Gustav blev konge af Sverige. Han var som sin forgænger Gustav II Adolf først og fremmest krigsfører, og førte Sverige ind i flere krige. Under hans ledelse var Danmark tæt på at blive erobret. Han døde af lungebetændelse 13. februar 1660. 8
5. Karl Gustav-krigene Kort fortalt en meget lille sammenfatning af Aage Fasmer Blombergs Fyns vilkår under svenskekrigene 1657-1660 fra 1973. To krige mellem Danmark og Sverige 1657-58 og 1658-60, opkaldt efter den svenske konge Karl 10. Gustav. Faktaboks Karl Gustav-krigene Krigen 1657-58 1657 1. juni: Frederik III erklærer Sverige krig Sep.-okt.: Karl X Gustav besætter Jylland 24. oktober: Karl X Gustav erobrer fæstningen Frederiksodde (Fredericia). Den danske rigsmarsk Anders Bille dør senere af sine sår. 1658 30. januar: den svenske hær marcherer over det tilfrosne Lillebælt. Fyn erobres på få dage. 8. februar: den svenske hær når Lolland over isen ved Langeland. 11. februar: den svenske hær går i land på Sjælland. 26. februar: Roskildefreden Efter en betydelig oprustning erklærede Frederik 3. Sverige krig i juni 1657. Hensigten var at udnytte Sveriges fastkørte krig i Polen til at genvinde tabene fra Torstenssonfejden. Den danske hær havde ingen fremgang ved Skånes grænse, men erobrede indledningsvis en del af de svenske besiddelser i Tyskland. Karl 10. Gustav afbrød imidlertid krigen i Polen og drog mod Danmark med sin hovedstyrke på ca. 6000 mand. Denne hær blev yderligere forstærket med general Wrangels pommerske tropper. I september havde overlegne svenske styrker besat den jyske halvø undtagen fæstningerne Glückstadt og Krempe ved Elben samt Frederiksodde (nuv. Fredericia). Den svenske hær stormede Frederiksodde 24. oktober 1657, hvor flere tusinde mand blev fanget eller faldt. Den danske hærfører, rigsmarsk Anders Bille, døde kort efter af sine sår. Krigen gik derefter i stå, idet den danske flåde hindrede en svensk overgang til Fyn. Den stærke frost i vinteren 1657-58 ændrede imidlertid billedet. Den 30. januar 1658 gik den svenske hær over isen, og de danske styrker på Fyn blev slået i en træfning på Lillebælts is. Karl Gustav fortsatte med hæren over Langeland, Lolland og Falster til Sjælland, hvor krigen blev afsluttet ved Roskildefreden 26. februar 1658. Danmark måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm, mens Norge mistede Bohuslen og Trondheim len. Marchen over isen står som en af de helt store bedrifter i europæisk krigshistorie. Selvom andre hære tidligere havde foretaget lignende manøvrer, var det første gang at en så stor hær gik over isen på et så bredt og farefuldt stræde som Lillebælt. At den svenske hær gentog manøvren kort tid efter ved at marchere over isen til Sjælland, markerer denne hærs styrke og krigserfaring. Faktaboks Ernst Albrecht von Eberstein 1605-76 Den danske hær manglede erfarne officerer. Rigsrådet begyndte derfor i november 1657 forhandlinger med udenlandske officerer. I slutningen af november fik man truffet aftale med to højtstående tyske officerer: generalmajor Hans Schack og den kejserlige feltmarskal von Eberstein. Det var disse to hærførere, der ledede den danske og allierede hær i Slaget ved Nyborg den 14. november 1659 Karl 10. Gustav besluttede imidlertid at gå i krig igen for helt at erobre Danmark og Norge. I august 1658 besatte han derfor Sjælland og indledte en belejring af 9
København. Allerede i september blev den svenske hær dog trængt bort fra den jyske halvø af polske og brandenburgske tropper, som var Danmarks allierede, og i oktober slog hollænderne den svenske flåde i Øresund og bragte tropper til forstærkning af København. I Norge blev de svenske tropper drevet ud af Trøndelag i december 1658. Samtidig bragte en opstand Bornholm tilbage til Danmark, og stormen på København 10.-11. februar 1659 endte i et blodigt svensk nederlag. Bevæbnede friskarer (snaphaner) svækkede svenskernes stilling i de besatte lande. Især har skildringen af Svend Poulsen Gønge, Gøngehøvdingen, gjort de sjællandske snaphaner berømte, men der var væbnet modstand mange steder. Det lykkedes dog ikke for danskerne at få fodfæste i Skåne med støtte fra modstandskredse. Den svenske hær på Fyn blev angrebet af en dansk-polsk-brandenburgsk hær fra Jylland under Ernst Albrecht von Eberstein og en dansk-hollandsk hær fra København under Hans Schack. Svenskerne blev slået ved Nyborg 14. novmeber 1659 og tvunget til overgivelse. I februar 1660 døde Karl Gustav efter kort tids sygdom, hvorefter det svenske formynderstyre meddelte, at man ønskede en afslutning på krigen. Med udgangspunkt i aftaler mellem England, Frankrig og Nederlandene tilkendtes Danmark ved Freden i København i maj 1660 formelt Bornholm og Trondheim len, mens de skånske provinser forblev svenske. Faktaboks Karl Gustav krigene Krigen 1658-60 1658 23. juli: det svenske rigsråd erklærer Danmark krig 8. august: Karl X Gustav går i land i Korsør 29. oktober: hollandsk hjælpeflåde når ind til København og ophæver dermed den svenske flådes belejring af byen. 1659 10.-11. februar: Stormen på København. Den svenske hær lider afgørende nederlag i forsøget på at erobre den danske hovedstad. Februar: svenskerne fordrives fra Jylland af danske allierede; en hær primært bestående af polske og brandenburgske enheder. Feb.-apr.: Svenskerne erobrer Langeland, Falster og Lolland 17.-18. maj: svenskerne rømmer endeligt Frederiksodde 8. august: størstedelen af den brandenburgske hær forlader igen Jylland for at vende sig mod svenske styrker i Pommern. Den resterende del af hæren sættes under kommando af feltmarskal Eberstein. 24. august: forsøg på fredsforhandliner slår fejl 12. oktober: en dansk-hollandsk konvoj (flåde) ankommer til Kiel 31. oktober: feltmarskal Schacks korps af danske og hollandske enheder gør landgang ved Kerteminde 4. november: Ebersteins hær sætter over Lillebælt. De to hære mødes. 14. november: Slaget ved Nyborg. Den svenske hær besejres. 1660 13. feb.: Karl X Gustav dør 27. maj 1660: Fred 10
Samtidige fortællinger Der findes en hel del skriftlige kilder fra perioden. Her kan I læse om ting, der er blevet sagt eller skrevet under krigene. Januar 1658 Karl X Gustav sidder utålmodigt i Odense og venter på at høre nyt om isens tykkelse. Vil det lykkes at få hele den svenske hær over til Sjælland på samme måde, som den gik over Lillebælt. Eller sidder hæren pludselig fast på Fyn? Da kommer Erik Dahlberg (svensk officer) ridende, og fortæller, at han har redet på isen over til Langeland. Karl X Gustav springer op i begejstring og råber: Nu, bror Friederich, skole wij tales medh på godh swänska (nu, bror Frederik, skal vi tales ved på godt svensk) De fleste var ret forfaldne, og det ville koste mange penge at renovere dem. F.eks. Tryggelev Præstegård på Langeland, hvor det hedder, at i 1661 var de så meget brøstfærdig (ødelagt), at det ikke kan vides, når de ligger i stykker over hovedet på præsten, præstegården er ganske fordærvet af fjenderne og ruineret. Derudover var præsten blevet fuldstændigt udplyndret; der var ingen skov til præstegården, så præsten måtte købe alt, hvad han skulle bruge af brænde og træ. Gårde og præstegårde omkring Nyborg har næppe været i bedre forfatning. Overalt i landet klages over ødelagte marker, ødegårde og skove, der er forsvundet. Selv kirkerne var blevet plyndret godt og grundigt under krigen. Rynkeby Kirke blev synet i 1664, og her opdagede man at kirkens østlige del var revnet fra øverst til nederst, og at der manglede 300 tagsten. 11.-12. februar 1659 Før angrebet på København var der en kort tid blevet forhandlet om fred. En svensk officer sagde til de danske forhandlere: I har ved jeres krig forårsaget vores konge så stort tidsspilde, at selv ikke Gud kan erstatte ham det. Nu vil vi bemægtige os landet og siden beslutte, hvad der skal ske. Gud er den, som giver og tager rigerne, og det er klart, at Danmarks sidste time er kommet. For øvrigt kan det jo være jer det samme, om jeres konge hedder Karl eller Frederik, når bare i redder jer selv fra undergang Efter krigen: Efter 1660 blev der afholdt syn på præstegårdene, dvs. deres skader blev vurderet. 11
6. Den svenske besættelse - om at leve i en belejret by Fyn var blevet besat af svenskerne efter deres overgang over Lillebælts is den 30. januar 1658. Den 31. januar 1658 kom den svenske general Wrangel til Nyborg. Han slog sin ned i Korsbrødregården, der på dette tidspunkt tilhørte rådmand Jens Madsen Rosenberg. Nyborg Slot blev straks besat, og den danske rigsråd Otte Krag og flere andre danske officerer blev her taget til fange. Alle slottets bygninger blev fyldt med de mange heste den svenske hær medbragte. De stod endda under og ovenpå kongens og lensmandens gemakker. Ikke så mærkeligt, at man efter svenskekrigenes ophør stort set opgave at anvende Slottet som kongelige beboelse. Karl X Gustav kom til Nyborg nogle dage efter. Han slog sig også ned i Korsbrødregården. Måske heller ikke han brød sig om at dele bolig med hærens heste??? Karl X Gustav var først og fremmest interesseret i, hvordan isforholdene var mht. at føre den svenske hær over isen til Sjælland. De næste dage gik derfor med at sende spejdere og ingeniørofficeren Dahlberg ud for at undersøge isens tykkelse. Man kunne tilsyneladende gå til Sprogø, mens isen derfra til Sjælland var mere usikker. Roskildefreden d. 26. februar 1658 betød ikke, at svenskerne forlod de områder, de allerede havde besat. Karl X Gustavs fredsbrud i sommeren 1658 fik også betydning for Fyn. For Nyborg blev det en hård tid, da mange af de svenske soldater opholdt sig i byen, mens de ventede på at blive overført til Sjælland. I mange uger camperede soldaterne i Nyborg, og det på et tidspunkt, hvor afgrøderne stod i fuldt flor og noget af det nyligt var høstet. En stor del af disse afgrøder blev enten spist eller ødelagt af svenskerne. Nyborg var i sommeren 1658 spækket med svenske soldater. Tilværelsen må have været besværlig, for byens borgmester og råd sendte d. 23. juli rådmand Knud Wulff til Odense for at klage over forholdene. I svensk tjeneste Den svenske konge lod i flere tilfælde tilfangetagne danske soldater indsætte i svenske regimenter, og derefter gøre krigstjeneste for Sverige. En almindelig praksis ved 1600tallets krige. Straks efter fredsbruddet i august 1658 genoptog Karl X Gustav udskrivninger: af de fem fynske len skulle udskrives 853 fodsoldater. Der blev også udskrevet mandskab til den svenske flåde, særligt blandt danskere i Nyborg og Århus. De udskrevne fodsoldater fra Fyn blev samlet i et regiment, der hutigst muligt skulle sendes til Riga. De svenske tropper blev i landet, og opholdt sig bl.a. i Nyborg. Karl X Gustav besluttede at forsøge at erobre hele Danmark og der udbrød atter krig d. 7. august 1658. 12
Faktaboks Udskrivningerne på Fyn og Langeland i foråret 1659 blev modtaget med megen uvilje og modstand fra befolkningens side. Hvor voldsomt uviljen kom til udtryk vides ikke præcist. Men det har gjort indtryk på Karl X Gustav. Han sender general Wrangel til øen for at bilægge uroligheder, og beder ham indkvartere et regiment på Langeland. Det var fogederne på kronens og adelens godser, der skulle sørge for at det udskrevne mandskab blev leveret. Men da bønderne forståeligt nok var ret uvillige, blev de hentet med magt, og derefter overgivet til svenskerne. Det udskrevne fynske og langelandske mandskab kom til Pommern, Riga og Kalmar, hvor mange døde af sult og de elendige forhold der i det hele taget var i hærene. Lokal modstand I Polen havde den svenske hær mødt en stærk modstandsbevægelse. Helt så stærk var modstanden i Danmark ikke. Men der var dog især i Jylland en hel del uroligheder. På Fyn er der kun svage spor af en modstandsbevægelse, hvilket bl.a. kan skyldes, at øen var meget stærkt besat. Der er ikke spor efter nogen organiseret kamp mod svenskerne. Beskyttelse Salvegarden spillede en stor rolle i dagligdagen. Det var dem, der skulle beskytte befolkningen mod udplyndring og vold. Det var farligt at færdes på landevejene uden beskyttelse. Beskyttelsen var dog ikke gratis, da garderen selvfølgelig skulle have betaling for sit arbejde. I mange tilfælde opstod der dog et godt forhold mellem befolkning og salvegarder. Der er flere eksempler på lokale piger, der blev gift med svenske soldater eller salvegardere. Der var også piger, der fik barn med en fremmed soldat uden at være blevet gift. Indkvartering Hvis et regiment lå indkvarteret samme sted i lang tid kunne der opstå et tåleligt, ja måske endda venskabeligt forhold mellem soldater og lokalbefolkning. Men besættelsen har alligevel ført mange ulemper med sig, og var en forstyrrelse i det daglige liv. Indkvarteringen var i særlig grad en byrde, efter at svenskerne var blevet fordrevet fra Jylland. Mange danskere blev bragt til tiggerstaven. Det kunne også fremkalde en masse strid mellem borgere, bl.a. med klager over, at byrden var alt for ulige fordelt. Mange måtte flygte fra hus og hjem. Gang på gang må borgmestre og byråd henvende sig til de svenske myndigheder i håb om at få lettet noget af byrden. I al den tid svenskerne var indkvarteret i Nyborg, arbejdede de på at forstærke byens fæstning, især på vest- og nordsiden. Det havde medført at slottets ladegård samt en del stalde og lader uden for Landporten blev brudt ned. Der er flere eksempler på indbyggere, der er blevet dræbt af omflakkende plyndringsbander. 13
7. Efter Slaget Freden i København den 26. maj 1660 blev modtaget med stor glæde af langt de fleste. Efter 3 års sult, udplyndringer og voldsomme sygdomsudbrud længtes befolkningen efter at vende tilbage til normale forhold. Krigstrætheden var stor hos alle. De, der havde frygtet, at krigen ville føre til Danmarks totale udslettelse som nation, kunne glæde sig over, at så galt gik det dog ikke. Men tabet var stort: Hele det gamle landområde øst for Øresund var gået tabt, og den svenske militærmagt var stadig en man måtte regne med og frygte. Fremtiden var heller ikke særlig lys, for rigets pengekasse var tom, og under krigen havde staten pådraget sig en kæmpegæld (bl.a. Til betaling af soldaterne). Hæren skulle selvfølgelig gøres mindre, men inden da skulle soldaterne have deres løn. Resultatet måtte blive store skatter på en befolkning, der i forvejen var hårdt ramt. Fattigdom og armod Krigen havde været ødelæggende for alle stænder. Landets hovederhverv, landbruget, var i store vanskeligheder, megen jord lå i 1660 udyrket hen, manglen på kreaturer og såsæd var følelig og antallet af gårde der lå øde hen var foruroligende. Handel og håndværk stod i stampe og der forelå et stort genopbygningsarbejde. Kun langsomt kom det danske samfund sig over krigens virkninger. distribueret penge eller korn. Men tropperne på Fyn skulle dog have underhold, men da freden nu var kommet, viste det sig, at befolkningen var meget uvillige til at yde mere til hæren. Fred på Fyn Da freden sluttedes nærede man på Fyn de bedste forhåbninger om at slippe for indkvartering og underhold af soldater til de kunne sendes hjem og som nævnt vakte det stor utilfredshed at freden i den henseende ikke medførte nogen lettelse. Krigen var ikke kun hård for befolkningen men også for slottene og herregårdene på Fyn. Særlig magtpåliggende var det at få Nyborg Slot repareret. Her havde svenskerne opholdt sig under krigen med store ødelæggelser til følge. Efter 1660 blev Nyborg en garnisonsby og skaderne blev udbedret. Krigen havde medført udskrivninger af soldater, indkvarteringer og stigende skatter samt svækkede handelsforbindelser. Alt sammen bidrog det til at underminere den velhavende borgerstands økonomi og førte til manges ruin. For den ringest stillede del af befolkningen blev den yderste armod en følge af krigen og eftersom mange bønder i foråret og sommeren 1660 ikke havde korn nok til at bage det daglige brød måtte mange tigge for at få noget at leve af. I sommeren 1660 var penge en mangelvare i Danmark både for staten og den enkelte borger så derfor blev der givet ordre til, at nu da der var fred, så måtte der ikke blive 14
8. Historisk årstalsliste Listen med årstal har især fokus på forholdet mellem de tre nordiske kongeriger Norge, Sverige og Danmark i perioden fra Kalmarunionens indgåelse 1397 og til dens 600 år. Som det klart bemærkes er det især Danmark-Norge og Sverige-Finland som strides. 1397-1523 Kalmarunionen mellem de tre kongeriger Norge, Sverige og Danmark. Sverige frigør sig flere gange med krig og uro mellem Danmark-Norge som følge. 1471 Nederlag til Danmark ved Brunkeborg udenfor Stockholm i forsøg på at fastholde svenskerne i trestatsunionen. 1520 Christian 2. angriber Sverige sejrer og hyldes 4. november som arvekonge Gennemfører Det Stockholmske Blodbad 7. november. 1523 Sveriges endelige brud med Kalmarunionen. Gustav 1. Eriksson Vasa krones til Sveriges konge. 1563-70 Den Nordiske Syvårskrig, sluttes med freden i Stettin. 1611 13 Kalmarkrigen mellem Sverige og Danmark, afsluttes med freden i Knærød. 1643 45 Torstenssonfejden, slutter med freden i Brömsebro. 1656 Frederik 3. får opbakning af rigsrådet til at forberede en krig mod Sverige. 1657 1660 Karl Gustav-krigene. 1657 Efter rigsrådets tilladelse erklærer Frederik 3. Sverige krig 1. juni. Sverige sidder fast i en krig i Polen og ser derfor krigserklæringen som en oplagt chance for at trække sig ud af krigen med Polen og tropperne marcherer mod Danmarks sydlige grænse. Svenskerne besætter hele Jylland i efteråret. 1658 Hårdfrost får bælterne til at fryse til. Svenskerne går over isen til Fyn, og via Langeland og Lolland når de Sjælland. 15. februar står svenskerne 20 km fra København. - Roskildefreden den 26. februar betyder Danmarks afståelse af Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og Bohus len og Trondhjem len til Sverige. 7. august går svenske tropper i land i Korsør - Karl Gustav vil erobre København og altså knuse Danmark. I stedet for at storme København belejrer Karl Gustav byen som har forskanset sig til tænderne. Nederlandene griber ind i krigen på dansk side Jylland besættes af tropper fra Brandenburg og Polen. 1659 Det svenske erobringsforsøg 11. februar mislykkes. Det store slag ved Nyborg 14. november 15
1660 I Haag har England, Frankrig og Nederlandene forhandlet og er blevet enige om at standse krigen på grundlag af Roskildefreden Danmark mister alle østlige landområde bortset fra Bornholm, som i krigens sidste fase smed svenskerne på porten, lige som Tronhjem len forblev norsk. Regningen skal betales og de danske stænder indkaldes til møde på København Slot Adelen mister sin magt og styrke adelsvældet afløses af enevælden. 1675-79 Skånske Krig mellem Danmark og Sverige første dansk forsøg på revanche. Med 8000 dræbte i et enkelt slag blev slaget ved Lund 4. december 1676 det blodigste i Nordens historie. Den svensk-norske union dannes. 1906 Norge bliver selvstændigt land ved opløsningen af den svensknorske union. 1952 Nordisk Råd etableres her mødes Norge, Sverige, Island, Finland og Danmark og de tre selvstyreområder Grønland, Færøerne og Åland. Rådets formål er at bevare og udvikle det nordiske samarbejde inden for retsvæsen, kultur, samfærdsel, miljø, sociale og økonomiske forhold. 1997 Kalmarunionens 600 års markeres de tre nordiske kongehuse deltager. 2009 350-året for Slaget ved Nyborg. 1700-20 Store Nordiske Krig Andet (1700) og tredje(1709) revanche forsøg fra dansk side. I årene 1716, 1717 og 1718 angreb Sverige Norge. Freden på Frederiksborg i 1720 gav Danmark hertugdømmet Slesvig Herefter følger den længste fredsperiode i dansk historie. 1788 Krig med Sverige. Norge angriber Bohus len tabt til svenskerne i Karl Gustavkrigene. 1805 1815 Napoleonskrigene. 1814 Danmark afstår Norge til Sverige ved freden i Kiel. Danmark beholder Island, Grønland og Færøerne. 16
17
Litteraturliste For børn: Appel, Hans Henrik: Vaagen mand er ond at vække: svenskekrigene 1563-1720 Tøjhusmuseet, Kbh. 2002. Udstillingskatalog på 136 sider: ill. (nogle i farver). Kataloget samler udstillingens mange tekster. Med gennemgang af de enkelte montre samt centrale begivenheder i de dansk-svenske krige 1563-1660. Etlar, Carit: Gøngehøvdingen. Gyldendal 1984 1. del af Gøngehøvdingen. Gøngehærens tapre bedrifter under svenskekrigene i 1600-tallet anført af Svend Gønge. Etlar,Carit: Dronningens vagtmester. Gyldendal 1982. 2. del af Gøngehøvdingen. Handler om Gøngernes mange bedrifter under svenskernes besættelse af Danmark i 1600-tallet. Fra 11 år. Hartmann, Niels: Gøngehøvdingen. København 1998. Billedbog om den legendariske Gøngehøvding og hans oplevelser under svenskekrigene. Han narrer flere gange de svenske soldater. Fra 6 år. Högstrand. Olle: Da hele sognet brændte. Schønberg 1980. Bogens handling foregår i Sverige da danskerne invaderer Sverige. Forfærdelige oplevelser med dødsfald, hærgen og bygder der brændes af er blandt de oplevelser der modner den 13-årige David alt for tidligt. Fra 11 år. Jørgensen, Lars Holmgård: Præstefanden og galgenfugl. Gyldendal 2001. Historisk roman fra svenskekrigenes tid. Den 20-årige Henrik Henriksøn tjener hos herr Jacob, der er præst i Kærum Sogn. Da herr Jacob benytter sig af krigens uroligheder og flygter bliver Henrik ført ind i en verden af fare og bedrag. Fra 12 år. Kjær, Gitte: Svend Poulsen Gønge i virkeligheden. Gyldendal 1992. På baggrund af dokumenter fra 1600-tallet fortælles der om Svend Poulsens (Gøngehøvdingen) liv og de historiske begivenheder, bl.a. i forbindelse med svenskekrigene. Nielsen, Michael Næsted: Pjaltedrenge. Højers Forlag 2002. I 1658 hærger svenskerne landet. Drengen Ulf lever alene i skovene, men bliver hvirvlet ind i begivenhederne. Det bliver farligere end han kunne frygt. Fra 12 år. 18
Sigmund, Pia: Maria og Christoffer fra Sprogø. Alinea 2002. Handler om de to søskende Maria og Christoffer, der bor på Sprogø og bl.a. oplever svenskernes fremrykning mod Fyn. En flot farveillustreret bog til undervisning. Söderhjelm, Kai: Da havet frøs til. Gyldendal 1982. Ved et tilfælde kommer 13-årige Jens fra Halland med i krigen mellem Danmark og Sverige i vinteren 1658. Her oplever Jens hvor grusom og meningsløs krig er. Fra 11 år. Sørensen, Svend Erik: Stands den satans krig. Brammer og Korch 2002. Om tjenestedrengen Niels fra Fyn, der bliver skilt fra sin familie under svenskernes erobring af Fyn. Fra 11 år. Faglitteratur: Askgaard, Finn: Kampen om Østersøen 1654-1660. Kbh. 1974. Det nu klassiske hovedværk om krigen med mange oplysninger og henvisninger til primært materiale. Black, Jeremy (ed.): European Warfare 1453-1815. London 1999. Heri Knud J. V. Jespersens afsnit om Warfare and society in the Baltic 1500-1800, s. 180-200. Black, Jeremy (ed.): The Origin of War in Early Modern Europe. Edinburgh 1987. Heri har Stewart Oakley skrevet et afsnit om War in the baltic 1550-1790 s. 52-71. Blomberg, Aage Fasmer: Fyns vilkår under svenskekrigene 1657-1660. Odense 1973. Feldbæk, Ole m.fl.: Gyldendals bog om Danmarks Historie, Gyldendal, 2004 Forst, Robert I.: The Northern Wars. War, state and Society in Northeastern Europe 1558-1721. Kondon 2000. Den nyeste engelske oversigt, inkl. Østeuropa og Baltikum. Hahn-Thomsen, Preben: Nyborg i 800 år, 1971 Lind, Gunner: Den politiske situation i Danmark efter Roskildefreden. Konge og rigsråd februar-august 1658. Findes i Grete Christensen m.fl. (red.), Festskrift til Svend Ellehøj, Kbh. 1984, s. 307-320. 19
Mikkelsen, H: Eberstein fra Glückstadt til Nyborg, Forlaget i Haarby, u.år Carsten Due-Nielsen, Ole Feldbæk, og Nikolaj Petersen (red.): Dansk Udenrigspolitisk Historie, bd. 2 (1648-1814) Kbh. 2002. Den nyeste samlede oversigt. Håndbøger: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bd. 8, Kbh. 1989. Politikens danmarkshistorie, bd. 7 1596-1660, Kbh. 1985. Gyldendals Danmarks Historie, bd. 3, Kbh. 1989. 20