Formandsberetning for 2005



Relaterede dokumenter
Generalforsamling i Skive Rideklub 21. februar 2012

Generalforsamling i Skive Rideklub Tirsdag 26. februar 2013

UDVIKLINGSPLAN FOR HIRTSHALS RIDEKLUB

Referat bestyrelsesmøde 18. september 2012

VELKOMMEN I DJURSLANDS RIDEKLUB

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

Generalforsamling mandag den 29. april 2019 kl i Mødesalen i Kildeskovshallen (indgang F)

HYOR. Bestyrelsens beretning 2015

Lone Klinge Christensen on behalf of plan.udvikling.kultur Sent: 30 Mar :05: Lone Klinge Christensen

MEDLEMSMØDE 28 MARTS 2017 VELKOMMEN

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Referat af generalforsamlingen i SKRK

Glostrup Rideklub. Beretning for sæson Bestyrelsens beretning for perioden 18. februar 2012 til 15. februar 2013.

Kontaktperson: Sportsvej Mobil: mobil: 6920 Videbæk. Mail: mail:

Velkommen til Sundeved Rideklub.

De tidligere år har vi lavet en gennemgang af, hvilke stævner m.m., der er gennemført i det forgangne år og det vil vi også gøre i år.

Til stede: Ejnar, Ellen, Gitte, Marianne, Annette, Lena, Gunnild og Mette B. Steffen vil gerne løbende servicere maskinen OBS på at rense filter.

Åstrup Forsamlingshus

Submission #94 Roskilde Kommune

Generalforsamling Allerupgaard Rideklub AGR d. 28/2-2011

Resultatopgørelse for tiden 1/1-31/

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Velkommen til Holte Ride-Klub

Resultatopgørelse for tiden 1/1-31/

Formandens beretning 2012/2013

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014

Velkommen. Praktiske oplysninger.

Submission #143 Roskilde Kommune

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Nyhedsbrev nr Generalforsamling. Jette Staldgaard. Farvel til Michèle.

efteråret. Men vi måtte opgive at afholde klubmesterskabet i 2013 på grund af andre presserende opgaver, der iblandt opstarten af den nye klubportal.

500 kr /måned. 975 kr /måned. 1) Pensionsprisen i henhold til gældende prisliste betales månedsvis forud. Der udsendes faktura pr mail.

Velkommen til Sundeved Rideklub.

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Velkommen til Holte Ride-Klub

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Sheik flytter ind, men...

Resultatopgørelse for tiden 1/1-31/

Et liv med Turners Syndrom

GEK-nyt. Velkommen tilbage fra sommerferien

ANSVARSBESKRIVELSE BESTYRELSE

Generalforsamling, Inside Hammel

Velkommen til Holte Ride-Klub

Nyhedsbrev Hedensted Rideklub maj 2018

HYOR. Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelses beretning 2017.

Dilemmaløbet. Start dilemma:

FAKTA OM TØNDER RIDEKLUB AF 1986

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Referat af medlemsmøde d

Aktivitetsmøde i Idrættens Hus Brøndby Søndag den 4. november 2012 Kl

FORMANDS/ BESTYRELSES BERETNING BRK

Generalforsamling i SDS d. 16. januar Dagsorden:

Sådan en vejledning om transport af vores almindelige rideheste bør kunne beskrives i en pjece på max. en A4.

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Dialogmøde/Ryttermøde Egum Rideklub. Onsdag den 18. maj 2016

Referat Generalforsamling. Dansk Ride Instruktør Forening. fredag, den 6. februar Dagsorden. Ad 1) Valg af dirigent. Ad 2) Formandens beretning.

Almindelige regler m.m.


Andelshaveforeningen Engvang Referat af ordinær generalforsamling Torsdag d. 30. september 2010 kl Sted: Foreningshuset, have 63

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

Submission #79 Roskilde Kommune

Velkommen i. Hals Rideklub. Hals Rideklub, Aalborgvej 138, 9370 Hals

SPJELLERUP FRISKOLENYT Nr. 9

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse.

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Bestyrelsens beretning 2014

RINGSTED SPORTSRIDEKLUB Generalforsamling

Vibeke skriver. Vibeke Gaden

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Formandens beretning april 2008

Generalforsamling 5. april 2011.

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Hedensted & Omegns Rideklub

Nyhedsbrev. Valby Boldklub

Information om at være kaninejer på Skolemarken.

Referat generalforsamling EOR

At have part på en skolepony i VROR. Hvad får jeg ud af at være part

Ørsted Kro A/S: Beretning 2018 (Generalforsamling den 9. april 2019)

Submission #80 Roskilde Kommune

Referat, Bestyrelsesmøde den Himmelev Rideklub

SSRK GF den 20/3 2018: Formandens beretning

Ansøgning om tilskud til VM og EM udtagelses- Voltigestævne maj 2016

Mødereferat. ORDINÆR GENERALFORSAMLING 20. januar 2008

Referat generalforsamling på Møllebakkeskolen d

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears

navnet Let Køb, men kolonialvarerne bliver som hidtil leveret fra Super Gross. Vi mener at vi er kommet nogenlunde helskindet over den flytning.

Referat fra generalforsamlingen i TNKR d

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Forening. Skovridervej Rønde REFERAT. Dagsorden. 4) Den. Ad 1

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Referat generalforsamling Næstved Sportsrideklub d. 22. marts Dagsorden

Transkript:

Formandsberetning for 2005 Året 2005 blev det et år, hvor Skive Rideklub forsøgte at konsolidere og stabilisere sig. Efter et år med voldsomt stormvejr og flere orkaner, hvor bølgerne gik højt på både personalefronten som bestyrelsesfronten, med færre opstaldninger og deraf følgende anstrengt økonomi til følge, er skibet Skive Rideklub med kaptajn Lillelund og besætning kommet på rette kurs og sejler nu, om man så må sige i roligere vande med kurs mod havn! Klubbens bestyrelse lagde i 2005 kursen om og har formået at genskabe rammerne for et godt klub liv både på det økonomiske som på det sociale område. Økonomien er altid det vigtigste punkt i en klub, fordi dårlig økonomi nedsætter en bestyrelses mulighed for udvikling og langsigtet planlægning. Og det har alle virksomheder, hvad en rideklub jo også er, brug for. Vi fik i 2005 omlagt lån til 4% lån i stedet for 9%. Det var ikke specielt nemt at finde et låneinstitut, der var villig til at tage chancen med Skive Rideklub, men endelig fik vi betingelserne forhandlet på plads med DLR, hvilket vi også nu kan mærke på økonomien. Derudover har vi fået væsentlig mere i tilskud fra Skive Kommune i 2005. Tidligere blev vi lidt straffet for at have for mange gamle medlemmer, forstået på den måde, at vi kun fik lokaletilskud til medlemmer under 25 år. Vi har en løbende dialog og et fantastisk godt samarbejde med Skive Kommune, som jo godt kunne se, at vi havde økonomiske problemer efter 2004, og som derfor ændrede i vort lokaletilskud. Dertil kommer, at vi har haft ekstra store udgifter på el, vand og traktor, og da disse udgifter er tilskudsberettigede, udmøntede det sig naturligvis også i større tilskud. Handicapafdelingen er blevet mindre i 2005 med deraf følgende mindre overskud, hvilket igen har medført flere tilskudskroner fra kommunen. Det lyder forjættende med alle de mange tilskudskroner, men alligevel har likviditeten i rideklubben specielt først på året været meget anstrengt, idet det forhøjede tilskud altid først udbetales i december måned og mange af de tilskudsberettigede udgifter forfalder jo løbende henover året, og det kan til tider give en lidt anstrengt likviditet. Heldigvis har vi et godt samarbejde med Salling Bank, som kender vores klub, har tillid til bestyrelsen, og den måde, vi nu engang arbejder på, og de har hele tiden været velvillig indstillet overfor Skive Rideklub. 1

Derudover søgte vi i begyndelsen af året Støtteforeningen om ekstraordinært tilskud, og rideklubben fik kr. 25.000 samt penge til køb af hest og pony. Tak for det! Vi har her i klubben en lidt pudsig tradition, eller skulle man kalde det hang til igangsætning af mindre projekter, der vokser sig større. Det er, som om vi hvert år mere eller mindre tilsigtet, får sat gang i store projekter. 2005 stod i stakladens tegn. Den gamle og lidet kønne staklade fik under stormen i januar en skade, og da Skive Kommunes Vejvæsen havde en bygning til overs, fik vi den forærende mod, at vi selv satte den op. Vi fik lidt forsikringspenge for den gamle staklade og gik så ellers i gang i slutningen af foråret 2005. Vi havde jo en del tidspres på os, idet vi jo skulle afholde store landsstævner i august, og området skulle helst ikke fremstå som et stort byggerod. Et par af bestyrelsens mandlige medlemmer arbejdede sammen med de mange frivillige hjælpere rigtig mange aftener og weekender og også langt inde i sommerferien, for at blive færdige med opsætningen af den nye staklade, som vi er meget glade for. Vi kan nu have store mængder halm og hø opbevaret tørt og godt, vi kan opbevare alle vore maskiner forsvarligt, samt have alt muligt andet udstyr, som før stod rundt omkring og flød, sat ordentligt på plads i stakladen. Vi mangler stadigvæk lidt småting med tagrender og lign. men det kommer i løbet af foråret 2006. Den side, der vender ud mod vejen, var desværre ikke så pæn, hvad vi først konstaterede, da pladerne skulle sættes op. Så lige pt. søger vi en sponsor, der vil sætte et stort flot skilt på siden! Men ikke nok med at vi skulle sætte den nye staklade op. Vi skulle jo også have fjernet den gamle, hvilket også var et kæmpe stykke arbejde, da den gamle staklade var lavet af noget solidt kram. Men væk kom den og det pyntede på hele området. En kæmpe tak skal lyde til alle, der gav en hånd med i stakladeprojektet. Vi har i 2005 haft et meget nært samarbejde med Skive Kommune og Serviceforvaltningen gennem Erik Henriksen. I forbindelse med en runde energibesparende foranstaltninger i 2004 fik kommunens varmeeksperter et mindre chok, da de så vort daværende sadelrum, og der blev straks iværksat undersøgelser og ansøgning om et nyt og tidssvarende sadelrum, hvilket vi fik bevilliget af kommunen i foråret 2005. I oktober måned blev byggeriet igangsat, og i november 2005 blev det indviet af borgmester Per Jeppesen. Vi har fået et aldeles pragtfuldt sadelrum med separate rum til de forskellige afdelinger, og jeg er sikker på, at alle brugerne til fulde nyder at kunne opbevare de dyre sadler, hovedtøj og støvler på en forsvarlig vis samtidig med at vi sparer kroner på el-regningen. Så en kæmpestor tak skal lyde til Erik Henriksen fra Serviceforvaltningen, som var tovholder på dette projekt, samt til politikerne, som bevilligede pengene. 2

Vi sagde i 2005 farvel til Alice Ravn, som underviser i elevskolen. Alice og hendes kæreste fik job som lærere længere nordpå i landet og vi siger Alice tak for indsatsen i elevskolen samt i stalden. I 2005 bestod underviserteamet af berider Jacob Lillelund, beriderelev Mette Svare Ehlers, aspirant Karen Brun, samt Marie Sørensen og Laila Kjær. Vi har i 2005 stort set haft fulde undervisningshold. Det er en stor fordel for en rideklub at have så mange kompetente undervisere. Kan man ikke komme overens med den ene, kan man altid med en anden. Det er godt for en rideklub at have en så stor flexibilitet i undervisningen. Der blev også oprettet ekstra springhold for elevskolen i 2005. Disse hold varetages af beriderelev Mette Svare Ehlers, som i 2005 udmærkede sig til trænereksamen på Vilhemsborg med meget fine karakterer i de teoretiske fag, og specielt i faget undervisning toppede hun fornemt. Den sidste og afgørende eksamen til trænergerningen, finder sted til sommer og skal foregå i dressur og spring. Skive Rideklub ønsker Mette al held og lykke hermed. Året 2005 blev også året, hvor vores nyansatte beider og daglig leder Jacob Lillelund skulle finde sin ben at stå på, både med hensyn til undervisning men også med hensyn til det at være daglig leder for et fast ansat personale. Det er lykkedes Jacob at få sat system i nogle ting og procedurer, som haltede bagefter. Der afholdes nu ugentlige personalemøder, weekendvagterne er fordelt kvartalsvis fremad, hvilket aldrig før har været tilfældet i SKRK. Det kan især formanden mærke, idet de daglig problemer ikke længere hober sig op og pludselig kommer i udbrud, men løses med det samme gennem dialog. Vareindkøb og kontakten til leverandører fungerer nu udelukkende gennem den daglige leder, og der er system og orden i tingene. Jeg ved godt, at der altid er noget, der kan gøres anderledes og i ens egne øjne bedre, men set hen over én kam og sammenlignet med tidligere tider og når man tænker på, at vi er så mange medlemmer med hver vor egen ekspertmening om tingene, kan man ikke påstå andet, end at dagligdagen fungerer. Hestene passes og trives. Vort foderskift i 2004 til et bedre og lidt dyrere foder, var efter bestyrelsens mening den rigtige beslutning. Vi har af og en til en kolik, men det hører til sjældenhederne. Både privathestene og elevhestene er i bedre foderstand og har det også bedre. Elevhestene fik i 2004 en mindre græsfold udelukkende til deres brug, og vi er begyndt at give dem hø som ekstra tilskud. Derudover er flere af de største elevheste kommet i bokse, og vi er ved at lave spiltove om til bokse til ponyer, alle sammen tiltag som højner hestevelfærden for klubbens elevheste, som uden tvivl er de aktiver, der bruges og slides mest på. Af hensyn til hestenes velfærd fodrer vi f.eks. her i Skive Rideklub 4 gange om dagen. Det er absolut ikke en selvfølge. Det er faktisk de færreste steder, hvor man gør det. Igen kan vi påstå, at hestenes velfærd og trivsel står i højsædet her i Skive Rideklub. 3

En stor tak til personalet, som hver dag trofast passer og plejer vore heste og ponyer, fordi de hver eneste dag i hele året sommer som vinter står op før hanegal og fodrer og muger og rider og underviser. Vi, som har siddet i bestyrelsen i flere år, kan i alle tilfælde mærke, at tingene fungerer bedre, idet vi som bestyrelse altid ville være nødt til at træde til, hvis tingene ikke fungerede. Og det kan man vist roligt påstå, ikke har været tilfældet i 2005. Så en stor tak skal lyde til Jacob og hans personale i Skive Rideklub. Vi fik i handicapafdelingen i 2005 to nye ridefysioterapeuter, Karin og Nikoline, som i nært samarbejde med bestyrelsesmedlem Lene Klug to dage om ugen afholder undervisning for handicappede. En af rideklubbens store problemer har altid været manglende handicaphjælpere. Berit Gutzke, som er ved at uddanne sig til handicapinstruktør, har i samarbejde med Lene Klug og ridefysioterapeuterne fået ansat flere faste hjælpere, og Berit koordinerer nu hjælperne, samtidig med at hun selv er med i undervisningen. Vore terapeuter og instruktører er en gruppe aktive og fremsynede personer, og vi er overbeviste om, at denne afdeling fremover vil blive udbygget. Vi har jo fine forhold til handicapridning, plads både med hensyn til hal, rytterstue og rampe, og det at kunne tilbyde handicappede terapi på hesteryg, er efter vores mening en vigtig og uundværlig del af den tilbudspallette, som den største rideklub i en kommende storkommune bør have, og jeg er sikker på, at denne afdeling fremover vil blive udbygget. I foråret 2005 indførte Skive Rideklub som en af de første rideklubber i landet rygeforbud i Rytterstuen. Vi er en klub med masser af børn og trenden i tiden med rygeforbud på arbejdspladser, restauranter og offentlige kontorer og med ekstra fokus på folks sundhed, fik bestyrelsen til at indføre rygeforbud i klubbens kantine. Der var lidt utilfredse røster fra nogle af rygerne, men i det store hele er ingen røg i rytterstuen blevet godt modtaget af medlemmerne. Og specielt de mange forældre, som havde henvendt sig til bestyrelsen desangående, er meget tilfredse. Vi er også ret sikre på, at vort køkkenpersonale, som bruger tid på at tilberede god og sund mad til vore stævner, også synes, at det er dejligt, at deres mad kan serveres uden at have været udsat for røg. Så ud over at have hestenes velfærd og trivsel i centrum, har vi i bestyrelsen også valgt at sætte hestens bedste ven, nemlig mennesket i samme kategori! 4

En ting er vi rigtig gode til i Skive Rideklub. Nemlig at holde stævner og samtidig at tjene penge til rideklubben ved stævnerne og ved vore sponsorer I 2004 havde vi netto ca. 150.000 kr. på bundlinjen fra stævnerne, og i 2005 steg beløbet til ca. 200.000. Det er virkelig imponerende, men kære venner også nødvendigt, hvis vi vil bevare rideklubben i dens nuværende form. I dag er det umuligt at få driften af en rideskole i sig selv til at give overskud selvom staldende er fulde i hele vintersæsonen og selvom der i dag heldigvis er en lille venteliste på opstaldning. Omkostninger som lønninger og driftsomkostninger, som foder og strøelse, el, varme og vand vejer tungt i regnskabet og kun ved at finde alternative indtægtskilder, såsom stævner og sponsorater er klubben i stand til at klare sig igennem. Men mange store stævner trækker også veksler på den frivillige arbejdskraft, hvis karakter desværre ændrer sig i takt med tiden. Selvom vi i vores klub ikke må klage, vi har endnu aldrig aflyst et stævne grundet manglende hjælpere, men vi har været tæt på et par gange. Det kan simpelthen ikke siges for tit: jo mere og jo oftere man selv hjælper til, jo mindre skal man lave, og jo mere kommer rideklubben til at tjene, til fordel for os alle sammen. Pengene der tjenes, går jo ikke ind på en opsparingskonto, som bestyrelsen sidder og glæder sig over, men går direkte ud i klubben i form af flere heste, nyt gulv i rytterstuen og alle mulige andre forbedringer. Vi har mange ting og projekter, som vi gerne vil have lavet i: renovering af store stald i form af nyt loft og reparation og vedligeholdelse af tremmer i boksen og ponystald, murværket, togvogne etc. Og det kommer vi kun til, hvis vi har indtægter fra stævner og sponsorer. De 200.000 vi tjente på stævner og sponsorer i 2005 har været uundværlige for at komme ud af det økonomiske uføre fra 2004. Men det ville være rart, hvis vi kunne tjene ligeså mange penge i 2006 og få opfyldt nogle af vore ønsker for stedet her. Alligevel har vi for 2006 skruet lidt ned for blusset på stævner, vel vidende at vi ikke kommer til at tjene så mange penge, men stævneudvalget og køkkenet har simpelthen været ved at brænde ud i 2005. Derfor lidt lavere aktivitetsniveau her i begyndelsen af 2006. Men de hjælpere, der har været aktive i 2005 både med hensyn til stævner, men også med hensyn til andet arbejde, skal have en kæmpetak for indsatsen. 5

Nu vi er ved at snakke om stævner, sponsorer og støtte til rideklubbben vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke alle Skive Rideklubs og Støtteforeningens sponsorer. Uden jeres økonomiske støtte til klubben så det nok ikke så godt ud, som det gør i dag. Det er ikke et nemt job at skulle opsøge potentielle sponsorer, for at bede om støtte til rideklubben, velvidende, at den sponsor man sidder overfor får mange henvendelser fra andre klubber. Det er bestemt heller ikke nemt at være en potentiel sponsor og skulle sige nej til en henvendelse og ja til en anden. For vi må aldrig glemme, at vi er mange om buddet, og det er ikke nemt for ridesporten at konkurrere med profilerede sportsgrene som fodbold og håndbold. Skive Rideklub og Støtteforeningen har haft mange gode sponsorer, som har støttet os i 2005, og vi håber, at kunne fortsætte i 2006. Der arbejdes p.t. på et nyt sponsorkoncept, som er planlagt til søsætning i løbet af 2006. Ikke nok med at vi har afholdt mange stævner, så har vore ryttere med egen hest eller pony også været aktive til stævner i andre klubber. Vi er stadigvæk inde i en periode med et generationsskifte, og vi må nok desværre konstatere, at det er vanskeligt at holde på ponyrytterne, når de går over til heste i en alder af 16 år. De får andre interesser og går i en uddannelse, og der skal andre prioriteter på bordet. Vore ponyryttere er meget aktive lige fra klubniveau til landsstævne niveau og klarer sig flot med placeringer, men desværre har vi ikke så mange voksne ryttere endnu, der starter stævner. Men flere af de, der er begyndt at ride lidt stævner, klarer sig rigtig fint. Så det går jo i den rigtige retning. Vi havde jo desværre en del heste, der forsvandt i 2004, hvilket man stadigvæk kan mærke. Og at komme op på stævneniveau tager nu engang tid. Noget sådant kan man ikke forcere. Vores beriders første hele år i klubben har naturligvis også været præget af, at han skulle finde sin rytme som daglig leder for første gang, men planen for 2006 er, at stævneaktiviteten på hesteniveau for hele klubben øges væsentligt. En ting er dog ikke lykkedes for Skive Rideklub i 2005, og det er et længe næret ønske om at kunne tilbyde græsningsfolde til alle vore opstaldede 74 heste og ponyer. Vi er desværre som rideklub låst inde mellem Skive Travbane, militærområdet på den anden side af Flyvej, samt privatejede jorde og fredet skov på de andre sider. Der er ved at blive udarbejdet et lovforslag om hold af heste, hvor kravet bl.a. bliver at der skal være mulighed for foldordning på en 800m2 stor fold min. 5 dage om ugen. Folden må max. Benyttes af 20 heste og med det areal vi har udlagt til folde, kan Skive Rideklub lige knap og nap klare sig igennem. Vi har i runde tal ca. 80 heste opstaldet, hvilket vil sige, at vi skal have 4 folde af 800 m2 til rådighed, hvilket vi ganske vist har nu. Men desværre er det ikke muligt at holde græs på disse folde, hvilket uden tvivl ville det mest optimale af hensyn til hestevelfærden. Så vi søger stadigvæk mulighed for ekstra græsningsmuligheder. 6

Vi havde et håb om, at der ville blive til græsningsfolde til Skive Rideklub i forbindelse med udvidelsen af Skive Travbane. Men desværre medfører udvidelsen i Fredsskoven kun en udvidelse til forlængelse af travbanen, og ikke til ekstra græsningsarealer til Skive Rideklubs heste! Det bliver en af den nye bestyrelses største opgaver at sikre rideklubbens fortsatte eksistens, enten ved udvidelse af græsarealer på nuværende matrikelnumre, eller i yderste konsekvens flytning af etablissementet. Lykkes ingen af delene, kan man frygte, at rideskolen bliver nødt til at lukke. Vi håber, at vi i samarbejde med Skive Kommune, Skive Travbane og de omkringliggende naboer bliver i stand til at løse problemet, idet Skive Rideklub igennem over 30 år har oparbejdet et godt renomme ikke bare i lokalområdet men også rundt omkring i hele Danmark. Klubben har igennem al den tid, den har eksisteret været fritidssted for mange hundreder børn og unge fra Skive Kommune, og der er lagt i hundredevis af frivillige arbejdstimer i dette sted. Det vil være synd for ikke bare klubbens medlemmer men for hele Skive Storkommune, hvis dette arbejde har været forgæves. Så som I kan høre, bliver der noget at tage fat på i de kommende år. Jeg har ikke mere på hjerte lige nu. På valg i aften har vi Hanne berthelsen, Bjarne Tang, Lene og Flemming Klug. Alle modtager genvalg undtagen Lene og med dette vil jeg overlade formandens beretning til forsamlingen. Skive Rideklub Den 28.02.06 Jane Neess Formand 7