Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark C1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann Foto: Carl Chr. Hoffmann Overrisling af engarealer med dræn- eller grøftevand vil kunne reducere indholdet af partikulære og opløste næringsstoffer i vandet inden det løber ud i recipienten. Overrisling af vandløbsnære arealer med drænvand eller grøftevand Fosfor og Virkemidler Carl Christian Hoffmann Afdeling for Ferskvandsøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Charlotte Kjærgaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Per Lynge Jensen Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Beskyt ferskvand mod P-tab Definition Lavtliggende areal eller vådområde der modtager dræn- eller grøftevand. Arealet kan i tørre perioder eventuelt anvendes til græsning og høslæt. Formål At fjerne næringsstoffer fra dræn- eller grøftevand inden det løber ud til vandløb eller sø. Foto: Gustav Schaarup Redaktion: Brian Kronvang Carl Christian Hoffmann Hans E. Andersen Annette Baatrup-Pedersen Berit Hasler Gitte H. Rubæk Goswin Heckrath Charlotte Kjærgaard Uffe Jørgensen Christen Børgesen Preben Olsen Foto: Gustav Schaarup
2 Virkemåde I brede ådale, hvor oplandet er drænet, vil man i mange tilfælde kunne afskære drænet ved ådalsskrænten og lade drænvandet strømme ud over vådområdet, hvorefter vandet infiltreres og siver gennem jorden og ned mod vandløbet. Hvis vådområdet er drænet, må det sikres, at drænene sættes effektivt ud af funktion ved tilpropning eller opgravning, da de ellers vedbliver med at fungere helt eller delvis. Hvis ådalen er smal, kan det være nødvendigt at etablere en fordelerkanal ved ådalskrænten. Kanalen løber langs ådalskrænten og skal sikre, at vandet fordeles jævnt ud over hele vådområdet. Alternativt kan man etablere en rende, der er fyldt op med høj-permeabelt materiale som grus eller sten. I visse tilfælde kan det anbefales at etablere overfladiske afløb fra overrislingsområdet. Det gælder f.eks. situationer, hvor der foregår overfladisk afstrømning fra vådområdet. Her kan et veldefineret afløb, placeret hvor vandet naturligt vil strømme af, være en fordel. Det vil hindre, Figur 1. Overløbsbrønd placeret ved fordelerkanal. Overløbsbrønden har to rør. Det ene rør er forbundet til fordelerkanalen. Det andet rør har en bøjning på 90, hvor toppen af røret bestemmer den maksimale vandstand der kan være i fordelerkanalen inden eventuelt overskydende vand bortledes til grøft eller vandløb for at undgå vanderosion. Foto: Gustav Schaarup at der specielt i etableringsfasen sker erosion af vandløbsbrinkerne ved store afstrømninger Grøfter fra oplandet kan ligeledes sættes ud af funktion, hvis et vådområde skal overrisles med næringsholdigt vand. Det kan gøres på lignende måde som nævnt ovenfor. Er selve området grøftet, skal disse sættes ud af funktion ved sløjfning. Fyldes grøfterne op, må opfyldsmaterialet ikke lede vandet bedre end jorden i det overrislede område, da vandet ellers til dels stadig vil strømme i og omkring de sløjfede grøfter. Hydraulisk belastning For de vådområder, der skal modtage drænog eller grøftevand fra oplandet skal den hydrauliske belastning vurderes (det gælder også næringsstofbelastningen). Forholdet mellem opland (dvs. oplandet til det overrislede vådområde) og vådområde skal stå i rimeligt forhold til hinanden. Den vandmængde, der skal overrisle området, skal nogenlunde svare til, hvad der naturligt ville strømme til vådområdet, såfremt oplandet ikke var drænet og eller grøftet. En for stor hydraulisk belastning kan medføre vanderosion og hvis vandet strømmer meget hurtigt som overfladevand direkte til vandløbet, kan det hindre at der sker en effektiv fjernelse af næringsstoffer på partikulær form. En anden uheldig effekt ved for stor hydraulisk belastning kan være, at næringsstofbelastningen derved også bliver for stor. Principielt vil den vandmængde, der strømmer til et vådområde, være givet ved nedbørsoverskuddet fra oplandet (nedbør-fordampning). Etablering af fordelerrender Hvor der kommer hoveddræn fra baglandet kan fordelingen ske ved at lave fordelerrender. Renden etableres så vandet fra drænet kan infiltrere fra renden til jorden i det overrislede område. Den skal derfor være så lang, at infiltrationen fra renden kan tage den normale vandføring fra drænsystemet. I tilfælde med stor vandføring kan der forekomme overløb fra fordelerrenden. Dette kan medføre uheldig erosion i brinken af renden. Herved opstår et eroderet løb fra renden og det går ud over funktionen af den ved normale vandføringer. I nogle tilfælde har man derfor etableret egentlige overløb fra fordelerrender f.eks. til skelgrøft eller til det tidligere hoveddræn (Fig.1 )
Figur 2. Terrænnært vandløb etableret for at bevare kontakten mellem mindre vandløb og hovedvandløb. Det lille vandløb oversvømmer engområdet ved store afstrømninger (ved Sønderlund). Foto: Gustav Schaarup 3 Etablering af mindre vandløb Hvor vandet fra oplandet kommer i grøfter eller mindre vandløb (ofte udgravet til dybe grøfter), vil etablering af en fordelerrende afbryde den naturlige forbindelse mellem områdets hovedvandløb og de mindre tilløb ovenfor overrislingsområdet. I stedet kan der etableres et terrænnært vandløb dimensioneret, så der sker oversvømmelser ved store afstrømninger (Fig. 2). Det nye løb kan enten etableres som et helt nyt forløb, eller det kan etableres ved hævning af grøftens bund og etablering af et let slynget forløb med nedlægning af brinker i det gamle trace. Da det kun er en mindre del af vandføringen, der ved denne løsning infiltrerer engen vil næringsstoffjernelsen blive mindre, men forbindelsen mellem Å og tilløb bevares. Udnyttelse af terrænet ved fordeling af drænvand Det næringsstofholdige drænvand skal helst ledes ud over så stort et område af engene som muligt, og det er ikke altid at ovennævnte fordelerrender eller grøfter beregnet til formålet rent praktisk fungerer så godt, som man havde tænkt sig. Drænvandet finder hurtigt en vej ned mod vandløbet pga. små ujævnheder i terrænet, pga. tilgroning eller pga. græssende kreaturer. Foruden at renderne hurtigt mister deres funktion, ser de som regel også unaturlige ud. Fordeling af drænvandet på engene kan i visse tilfælde gøres ved at udnytte områdets mikrotopografi. Det kræver meget nøjagtig opmåling af overrislingsområdet, men arbejdsindsatsen er godt givet ud. Man skal påregne, at der skal bruges en del tid i marken i stedet for inde bag skrivebordet. Ideen går ganske enkelt ud på, at det er lagt bedre at fange drænvandet i naturlige lunker og lavninger i terrænet. De små terrænforskelle fremgår sjældent af den normale terrænopmåling med 25 cm-højdekurver. Ofte kræver det kun små terrænreguleringer at lede vandet fra lavning til lavning, og hvis man endelig skal regulere dybere end 40 cm, kan man evt. skabe forbindelserne via rør.
4 Figur 3. Udnyttelse af små sænkninger i terrænet til opsamling af drænvandet skaber optimale forhold for kvælstoffjernelsen. Her er det resterne fra en gammel afsnøret åslynge, der udnyttes. Drænvandet ledes fra hul-til-hul via meget små terrænsænkninger/hævninger (under 20 cm). De små lokale sænkninger i terrænet var ikke synlig ud fra opmålingen med 25 cm ækvidistance, og anlægsarbejdet kunne ikke have været planlagt uden gentagne besigtigelser på lokaliteten. Selvom ådalen er smal ca. 70 meter fra skræntfod til vandløb løber drænvandet over 500 meter fra dets udløb og ned mod vandløbet, da det styres gennem en række små lavninger. I størstedelen af året betyder det, at drænvandet aldrig når direkte ud til åen. Der er således etableret et nyt terrænnært forløb over engen, hvor vandet tidligere løb i en dyb grøft. Foto: Jan Sørensen På billedet (Fig. 3) ses hvorledes det kan lade sig gøre i praksis. Opmåling i felten til at finde de små terrænændringer gøres hurtigt og nemt med GPS-udstyr (Fig. 4) Figur 4. Opmåling med GPS-udstyr med 2-3 cm s nøjagtighed. I forbindelse med projektering i marken er opmålingsudstyr næsten uundværligt. Har man GPS-udstyr til rådighed det kan også lejes kan man hurtigt og præcist kortlægge små højdeforskelle for drænudløb. Registreringerne kan efterfølgende printes ud på oversigtskort til projektering og planlægning og efterfølgende som dokumentation, aftalegrundlag m.m. Foto: Jan Sørensen Engvandingsanlæg Engvandingsanlæg som de kendes fra tidligere dvs. anlæg hvor man via en tud i vandløbet (vandingskanalen) leder vandet ind gennem engen via en række rislerender og eventuelt overskydende vand ledes ud i den modsatte ende til vandløbet. Sådanne anlæg havde til formål at give fugtighed og næringssalte til engen, som udelukkende anvendtes til høslæt. Det skal imidlertid påpeges, at vedligeholdelsen af sådanne vandingsenge er omkostningskrævende, fordi rislerenderne skal holdes vedlige. De kan ikke anvendes til græsning, da rislerenderne herved ødelægges. Vandingsenge må derfor nok mere betragtes som et kulturhistorisk fænomen end som en brugbar overrislingsmetode.
Boks 1 Binding af fosfor i jorden Binding af fosfor i jorden er bestemt af mængden af bindingspladser (jordens bindingskapacitet) samt tilgængeligheden af disse bindingspladser (mætningsgraden). Mængden af bindingspladser er primært relateret til indholdet af jern (Fe) og aluminium (Al). Med tiden vil disse bindingspladser blive mættede med fosfor, tilbageholdelseseffektiviteten vil derfor aftage og koncentrationen af fosfor i jordvandet vil stige. Når systemet er mættet kræves ny/ yderligere tilførsel af bindingskapacitet. Boks 2 Fældning af fosformineraler i anaerobe lavbundsjorde Flere undersøgelser har påvist at udfældning af fosfatmineraler under anaerobe forhold, specielt vivianit (Fe 3 (PO 4 ) 2 ) og calciumfosfater som hydroxyapatit (Ca 5 (PO 4 ) 3 (OH)) og tricalciumfosfat (βca 3 (PO 4 ) 2 ), kan regulere porevandskoncentrationen af fosfor i jorde, sediment og vandfaser. Yderligere kan fældning af jernsulfider (FeS, FeS 2 ) eller siderit (FeCO 3 ) influerer på porevandskoncentrationen af fosfor ved at Fe-bindingskapaciteten reduceres (Postma, 1981). Boks 3 Optag i biomasse Optag i plantebiomasse bør kun betragtes som en korttids-lagring idet størstedelen af fosfor optaget i biomassen ved vækstsæsonens afslutning vil blive re-mineraliseret til opløst uorganisk fosfor. Hvis biomassen høstes vil der dog være en netto-fjernelse af fosfor fra systemet. Optag i plantebiomasse er maksimal i planternes vækstsæson, hvilket bevirker minimalt optag af fosfor i forbindelse med store afstrømningshændelser i det sene efterår, vinter eller tidlige forår. Udvikler der sig sumpskov på det overrislede areal vil oplagringen af P i vedbiomassen være længerevarende. Fosfor Tilbageholdelse af fosfor kan ske ad forskellige veje der er uafhængige af hinanden. i) Partikulært bundet fosfor, der tilføres med drænvandet/grøftevandet sedimenterer på det overrislede areal, da vandet ved overrislingen taber sin energi, når hastigheden falder, og den tabte bevægelsesenergi bevirker, at partiklerne, der var i transport med vandet, sedimenterer. ii) Opløst fosfor adsorberes til jordmatrix under passage af det overrislede område (se boks 1). For at den opløste fosfor kan bindes/adsorberes til jordmatrix må der være bindingskapacitet tilstede. Afhængigt af de geokemiske forhold i jorden kan der under anaerobe forhold forekomme udfældning af fosfatmineraler (se boks 2) iii) Optagelse af fosfor i plantebiomasse (se boks 3). I løbet af vækstsæsonen optager planterne en del fosfor.. Hvis det overrislede engareal ikke afgræsses eller der tages høslæt vil den organisk bundne fosfor i stor udstrækning blive nedbrudt (mineraliseret) til uorganisk fosfat der kan udvaskes med overrislingsvandet eller eventuelt bindes i jordmatrix. Hvor kan overrisling af enge finde anvendelse Overrisling af enge nødvendiggør en ekstensivering af landbrugsdriften. I visse tilfælde vil en fortsat drift kunne bestå i høslæt eller afgræsning hvis engene er tilstrækkelig tørre i sommerperioden dvs. drænene ikke fører vand. Afvandede lavbundsarealer med bindingskapacitet for fosfor kan anvendes, men de topografiske forhold skal være i orden dvs. arealerne skal være flade gerne med en vis bredde eller også skal der være naturlige lavninger der kan fange vandet således at vanderosion undgås. 5
6 Effekter for fosfor Faktorer der påvirker tilbageholdelsen af fosfor Infiltration eller overfladeafstrømning: Tilbageholdelseseffektiviteten for fosfor vil dels være afhængig af hvilken form fosfor tilføres med vandet på (opløst eller partikulært) og dels vandets strømning igennem den overrislede eng. Hvis afstrømning foregår på jordoverfladen uden at infiltrere (fx store afstrømningshændelser i efterår og vinter, eller afstrømning på frossen jord) vil kontakten mellem opløst fosfat og bindingspladser i jorden være begrænset med deraf følgende reduceret tilbageholdelseseffektivitet for opløst fosfor. Hvis vandet derimod infiltrer og transporteres igennem jorden vil tilbageholdelseseffektiviteten afhænge af indhold og tilgængelighed af fosforbindingspladser. Jordens indhold af fosfatadsorbenter: Da formålet med anlæg eller brug af vådområder til overrisling er fjernelse af næringsstoffer herunder fosfor er det vigtigt at jorden indeholder fosfatadsorbenter for at der kan opnås en positiv effekt. Bindingsstyrke og bindingskapacitet er væsentlige parametre for fosfortilbageholdelseseffektiviteten. Eventuel fældning af fosfatmineraler vil afhænge af de specifikke geokemiske forhold på lokaliteten. Redoxpotentiale: Under vandmættede, anaerobe forhold er bindingskapaciteten for fosfor ofte lavere end under aerobe forhold, da en del af jernfraktionen vil gå i opløsning. Under anaerobe forhold er bindingskapaciteten afhængig af tilstedeværelse af redoxstabile bindingskomponenter (dvs. stoffer der ikke skifter iltningstrin), f.eks. Al, lersilikater og ikke-opløste Fe-fraktioner. Effekten af redoxpotentialet på fosfortilbageholdelsen vil derfor være afhængigt af indhold og type af bindingskomponenter samt fosfatkoncentrationen i det tilstrømmende vand. Vegetation: Overrislede arealer vil ofte modtage store mængder næringsstoffer, som vil resultere i kraftig plantevækst f.eks. opvækst af kraftige, høje græsser som rørgræs, høj sødgræs, eng-rævehale, tagrør, dunhammer, og kogleaksarter. Afgræsning eller høslæt på disse arealer vil have en positiv effekt på disse arealers forsatte evne til at tilbageholde fosfor. Områdets historie: Det er vigtigt at kende områdets forhistorie for at kunne vurdere om det vil egne sig til overrisling. Der bør foretages jordbundsundersøgelser for at fastslå jordtype samt indhold af jern og fosfor. Danske erfaringer Undersøgelse af fosfortilbageholdelse på overrislede eng- og rørskovsarealer viser meget forskelligartede resultater. Eksemplet med rørskoven ved Glumsø sø i tabel 1 viser, hvor vigtigt det er at kende et områdes forhistorie, når det gælder fosfor. Rørskoven modtog sammen med søen spildevand i en lang årrække, hvorved der ophobede sig store mængder fosfor i sedimen- Tabel 1. Fosfortilbageholdelse i forskellige vådområder der overrisles med dræn- eller åvand. Overrislingssystemer Belastning Retention % (kg P pr. ha pr. år) Glumsø, rørskov (1 års målinger) 24-49 -206 (3 års målinger) 52-21 -41 (3 års målinger) 107-365 -342 Glumsø, fuldskala 7,5-29,2-389 Stevns Å, eng* (overrisling 1 mdm) 15,2 14,1 93 Stevns Å, eng (drænvand) konc, (460) konc, (26) 96 Syv bæk, eng 6,29 0,07 1 Stor Å, genskabt eng 4,8 2,0 42 Gjern Å, eng* (1 uge) 3,04 2,19 72 Gjern Å, eng* (1 uge) 5,28 4,80 91 *Korttidsforsøg Koncentration af fosfat målt i µg PO 4 -P pr. l.
tet. Da rørskoven så blev overrislet med vand, resulterede det i en markant udvaskning af fosfat, der for en stor dels vedkommende lå meget løst bundet og blot behøvede en vandstrøm for at blive frigivet. Fosfor kan være så løst bundet til jordmatrix eller sediment at blot en vandstrøm eller en koncentrationsændring i vandet kan føre til udvaskning af fosfat. Undersøgelse af en eng ved Stevns å, der har modtaget drænvand i mere end 100 år, viser trods manglende massebalance at koncentrationen går markant ned under vandets passage af engen. Forklaringen er formentlig, at ådalen er meget bred og at stort al drænvand infiltreres, inden det når vandløbet, og endelig er vandets opholdstid i ådalsmagasinet meget lang (1,5-3 år), hvilket giver rig mulighed for omsætning af de næringsstoffer, der er i vandet. Overvågningsresultater fra den restaurerede del af Bygholm ådal, hvor der er etableret overrisling af ådalens engarealer, viser en samlet tilbageholdelse af fosfor på mellem 245 og 567 kg P pr. år (2,5-5 kg P pr. ha pr. år) Tidshorisont for effekt Effekten på tilbageholdelse af partikulært fosfor vil være umiddelbar under forudsætning af, at jorden ikke indeholder fosfor der frigives ved etablering af det overrislede vådområde. Tilbageholdelsen vil også afhænge af forholdet mellem opløst og partikulært fosfor i det tilførte drænvand. Tilbageholdelsen vil øges med stigende indhold af partikulært fosfor i drænvandet. Usikkerheder Hvis det overrislede vådområde etableres på landbrugsjord, er der en betydelig risiko for, at jorden i en periode kan fungere som fosforkilde i stedet for at tilbageholde fosfor. Længden af denne periode vil afhænge af lokale forhold og vil være afhængig af jordtype og jordens P-indhold. Fosfor bundet til jernfraktionen vil desuden være følsom overfor ændringer i jordens ilt (redox)-forhold. Hvis forholdene bliver anoxiske (iltfattig) vil en del af jernet gå i opløsning med risiko for betydelig fosfor-frigivelse til vandmiljøet. Dele af det fosfor der frigives ved opløsning af Fe kan dog re-adsorberes til redox-stabile bindingskomponenter (f.eks. Al eller ikke-opløste Fe-forbindelser). Før man begynder at overrisle et område på tidligere landbrugsjord, bør der foretages jordanalyser med henblik på at bestemme den mængde fosfor, der kan frigives. Effekter for kvælstof Der findes ingen eksakte tal for, hvor meget kvælstof engene kan fjerne ved overrisling med drænvand. Kvælstoffjernelsen afhænger udover belastningen også af lokale forhold såsom afstand fra drænudløbet til vandløbet, arealstørrelse og om der sker infiltration af drænvandet. Som tommelfingerregel kan der fjernes 50 % af den tilførte kvælstof. Det forudsætter dog, at både den hydrauliske belastning og kvælstof-belastningen står i rimeligt forhold til hinanden. På nogle af de engarealer, der overrisles med drænvand, vil der samtidig kunne ske en infiltration af vand ned i jorden, og dermed vil kvælstoffjernelsen øges. Det kræver dog, at de hydrologiske og jordbundsmæssige forhold er i orden, hvilket vil sige, at der både skal være tilstrækkelig infiltrationskapacitet til at opsuge vandet samt en umættet zone der kan modtage vandet. Den samlede kvælstoffjernelse i områder med infiltration vil typisk ligge i området 50-75 %. I de tilfælde hvor alt vandet infiltreres, kan kvælstoffjernelsen blive endnu højere dvs. mellem 75 og 95 %. Hvis jorden derimod er en lerjord eller en meget velomsat tørvejord vil infiltrationskapaciteten være lille og intet eller kun en mindre del af vandet kan infiltreres i jorden. Hvis grundvandsspejlet i afstrømningsperioden ligger omkring jordoverfladen, vil der heller ikke være mulighed for infiltration. Natureffekter Vegetationen på overrislede engarealer skal være tolerant overfor en kombination af periodevis eller vedvarende høj vandstand samt tilførsel af næringsrigt drænvand. Vegetationen på overrislede engarealer kan enten være tilplantet eller opstået spontant ved indvandring af arter fra nærliggende våde enge. De græsser, halvgræsser og siv der vil vokse frem er tagrør, 7
dunhammer, rørgræs, sødgræs, engrævehale, kogleaksarter, lysesiv m.fl. Disse arter er alle karakteriseret ved at være hårdføre, udbredte og lette at bevare i sunde bestande. Der vil være mere gunstige betingelser for et større antal arter på overrislede engarealer hvis næringsstoftilførslen er lav til moderat. Der vil stadig være tale om robuste og udbredte arter og det kan derfor ikke forventes at overrislede engarealer vil bidrage til at øge mangfoldigheden i vegetationen. Undersøgelser fra bl.a. de nordiske lande, Norge, Sverige og Finland viser, at faunaen kan blive artsrig, og man vil ofte kunne finde en række forskellige insekter og fugle. for at tilbageholde fosfor. Det betyder, at områdets evne til at tilbageholde fosfor: i) temporært i plantebiomassen, ii) ved tørveopbygning, iii) og ved adsorption til jordmatrix, under ingen omstændigheder må overskrides. Fosforbelastningens størrelse skal vurderes i forhold til ovennævnte forhold sammen med en vurdering af, hvad der fraføres arealet via udvaskning, høslæt, græsning, og skovhugst. Pleje og vedligeholdelse Afgræsning og høslæt vil forlænge det overrislede areals evne for fosfortilbageholdelse. 8 Andre sideeffekter Hvis det overrislede engområde tilbageholder partikulært materiale vil det også have en positiv effekt på tilbageholdelse af tungmetaller og stærkt adsorberende pesticider da disse ofte transporteres associeret til partikulært materiale. Begrænsninger Ved etablering af overrislede vådområder på tidligere landbrugsjord er det væsentligt at være opmærksom på jordens fosformætningsgrad samt indholdet af fosfor bundet til reducerbart jern, da disse faktorer er afgørende for vådområdets effektivitet. Fosforbelastningens størrelse må ikke overstige områdets kapacitet Andre virkemidler Kan anvendes i samspil med agronomiske virkemidler. Omkostninger Såfremt det antages at overrislingen sker på arealer i landbrugsmæssig omdrift, vil det betyde at landbrugsproduktionen i udgangssituationen ophører på de berørte arealer. Offeromkostningerne modsvarer således jordrenten for den hidtidige landbrugsproduktion på arealet. Antages det at de arealer, der berøres af vådområdeetableringer, er lavbundsjorde, kan jordrenten for landbrugsproduktionen på lavbundsjorde benyttes som skøn for den Tabel 1. Omkostninger ved overrisling af arealer i omdrift, inklusiv etableringen af vådområde. Omkostninger Budgetøkonomiske Velfærdsøkonomiske* Offeromkostning Hele landet 800 1.300 (Lavbundsjorde) kr. pr. ha pr. år Maksimum 1.100 1.700 Minimum 500 900 Etableringsomkostninger kr. pr. ha Plejeomkostninger kr. pr. ha pr. år Fordelingskanaler og overfl adiske afl øb 3.900 4.800 Afgræsning Får 1.120 560 Afgræsning Stude 2.080 1.970 Betinget høslæt 1.400 1.200 Standard høslæt 0 0 Rydning af opvækst hver tiende år 250 250 Slåning 180 210 *Sekundære benefi ts er ikke inkluderet
mistede jordrente. De i tabellen angivne offeromkostninger angiver udelukkende den dyrkningsmæssige værdi af arealerne, og ikke arealernes værdi i forbindelse med opfyldelse af harmonikrav. Empiriske undersøgelser af 387 jordhandler har imidlertid vist at jordens dyrkningsværdi varierer med varierende karakteristika. Undersøgelserne viste således at en jords dyrkningsværdi forringes, hvis der er tale om en tørve- eller sandjord frem for en lerjord. Derudover har eksisterende restriktioner på arealet og aftagende arealstørrelse en negativ effekt på jordens dyrkningsværdi, mens stigende afstand til vandløb har en positiv effekt på den dyrkningsmæssige værdi. Etableringsomkostningerne relaterer sig til omkostningerne forbundet med etablering af overrislingsrender, lukning af dræn, besigtigelse samt materialer til omlægning af drænledninger. De i tabel 2 angivne etableringsomkostninger er baseret på ekspertskøn (Fuglsang personlig kommunikation 2007). Plejeomkostningerne vil fortrinsvis være relateret til pleje af det udrænede overrislede areal og er angivet i tabel 2, men det må sandsynligvis også forventes, at der er plejeomkostninger forbundet med fordelingskanalerne og de overfladiske afløb. Nyttig litteratur om emnet Fuglsang, A. 2007: Personlig kommunikation. Projektleder, Skov- og Naturstyrelsen, Tlf.: 6265 1777 Hoffmann, C.C., Dahl, M., Kamp-Nielsen, L. & Stryhn, H. 1993: Vand- og stofbalance i en natureng. Miljøprojekt nr. 231. Miljøstyrelsen. Hoffmann, C.C., Baattrup-Pedersen, A., Amsinck, S.L. & Clausen, P. 2006: Overvågning af Vandmiljøplan II vådområder 2005. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport nr. 576 fra DMU, 128 s. Hoffmann, C.C., Nygaard, B., Jensen, J.P., Kronvang, B., Madsen, J., Madsen, A.B., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Jels, T., Baattrup- Pedersen, A., Riis, T., Blicher-Mathiesen, G., Iversen, T.M., Svendsen, L.M., Skriver, J. & Laubel, A.R. 2003: Overvågning af effekten af retablerede vådområder. Danmarks Miljøundersøgelser. Teknisk anvisning fra DMU nr. 19. 3. udgave, 112 s. Rapporten er kun tilgængelig i elektronisk format på addressen: http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_tekanvisning/default.asp Kjærgaard, C. 2006: Fosfor: Fosfors bindingsforhold. Fosformobiliseringspotentiale ved genopretning af vådområder. Risikovurdering ved genopretning af vådområder. Vejledning på Skov & Naturstyrelsens hjemmeside: http://www.skovognatur.dk/emne/naturbeskyttelse/vmp/genopretningafvaadomraader/naeringsstoffer/fosfor/ 9 Skov- og Naturstyrelsen. Med bidrag af Hoffmann, C.C., Baattrup-Pedersen, A, Kronvang, B. & Jensen, J.P. 2006: Erfaring med genopretning af vådområder. Skov- og Naturstyrelsen. http://www.skovognatur.dk/emne/naturbeskyttelse/vmp/genopretningafvaadomraader/genopretningafvaadomraader.htm