Årsberetning 2008. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland



Relaterede dokumenter
Årsberetning Det Psykiatriske Patientklagenævn

Årsberetning Det Psykiatriske Patientklagenævn

Årsberetning Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland

Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet. Årsberetning 2014 og 2015

ÅRSBERETNING 2006 FOR DET PSYKIATRISKE PATIENTKLAGENÆVN I VEJLE AMT

Årsberetning Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland

Beretning for Det Psykiatriske Patientklagenævn for Bornholms Amt 2006

Årsberetning Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 40 Offentligt

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland

Årsberetning Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland

Årsberetning Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 41 Offentligt

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 2. december 2013 om Forretningsorden før Det Psykiatriske Patientklagenævn. Kapitel 1

Årsberetning Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 12 Offentligt

Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 20 Offentligt DET PSYKIATRISKE PATIENTKLAGENÆVN FOR FREDERIKSBORG AMT

Orientering om Årsberetning 2007 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn

Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet. Årsberetning 2013

Årsberetning Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Syddanmark

Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.

Årsberetning Det Psykiatriske Patientklagenævn

TVANG I PSYKIATRIEN om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsanvendelse

Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 21 Offentligt DET PSYKIATRISKE PATIENTKLAGENÆVN FOR ÅRHUS AMT

Orientering om Årsberetning 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn

Årsberetning Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland

Tvang og patientrådgiver

Overvejelser om indførelse af ombudsmandsordning i Region Syddanmark

Lovtidende A 2010 Udgivet den 7. januar 2011

Årsberetning Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Syddanmark

Årsberetning Tilsynet i henhold til grundlovens Alm.del Bilag 82 Offentligt

Årsberetning Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Syddanmark

Sundhedsstyrelsen 21. december 2004

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger


Årsberetning Det Psykiatriske Patientklagenævn

Det Psykiatriske Ankenævn. Praksissammenfatning vedrørende. Psykiatriske ankesager

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

UDKAST. I medfør af 29 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. x af 2010, fastsættes: Kapitel 1

Anvendelsen af tvang i psykiatrien er blevet

Psykiatrisk sygehus og Psykiatriudvalget, Frederiksborg Amt, afgav ved breve af henholdsvis 7. februar 2003 og 6. marts 2003 udtalelser i sagen.

FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Svar: Jeg har for så vidt angår lægdommeres virke, herunder aflønning og planlægning indhentet følgende udtalelse fra Justitsministeriet:

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.

Årsberetning Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Syddanmark

Den 4. maj 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 22. august 2000 af Psykiatrisk Center på Bornholm Centralsygehus.

Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune

Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød den 3. november 2011

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sagsbehandlingstid

Retssager i psykiatrien. Årsrapport juli 2011-december 2012 Udgivet af psykiatri- og socialstaben, Region Syddanmark

Den 27. maj 2004 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 23. februar 2004 af Psykiatrisk Afdeling på Horsens Sygehus.

Ad punkt 2. Afdelingens organisation mv.

Indholdsfortegnelse. 1. Folketingets Ombudsmands virksomhed på psykiatriområdet Undersøgelsens afgrænsning og gennemførelse mv...

I rapporten udtalte jeg kritik vedrørende nærmere angivne forhold. Jeg anmodede endvidere om udtalelser og oplysninger vedrørende bestemte forhold.

Anvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010

Årsberetning Det Psykiatriske Patientklagenævn

Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget.

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

Vedtægter for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

0. Administrative oplysninger om registeret

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

Høring over foreløbigt udkast til ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klageog

Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling og manglende besvarelse af rykkere

Københavns Kommune. Betaling for vask på plejehjem.

ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18

Retssager i psykiatrien

Årsberetning Det Psykiatriske Patientklagenævn

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget.

:20. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Udkast Vejledning om sterilisation

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 20 af 2. december 2013 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatrisk afdeling

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet

Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Statsforevaltningens behandling af en byggesag efter afvisning fra naturklagenævnet. Statsforvaltningens udtalelse til en borger

Region Hovedstaden - Aktindsigt I Korrespondance. Statsforvaltningens brev til en journalist

INDGÅET 18 DEC STATSFORVALTNINGEN. Rebild Kommune Rådhuset Hobrovej Støvring. Rebild Kommune

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien

Den 22. marts 2006 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 20. april 2005 af Psykiatrisk Afdeling P, Universitetsafdeling Odense.

Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud til enlige forsørgere.

Adgang til telefonering

Statsforvaltningens afvisning af klage i byggesag. Ombudsmandens udtalelse. 19. januar 2009

Redegørelse i forbindelse med OPCAT-besøg på Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør, cand.polyt. Poul Sachmann

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital.

Den 6. juli 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. september 2000 af Viborg Amt Psykiatrisk Sygehus, Søndersøparken.

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Beretning. tilsynets virksomhed i folketingsåret , 1. og 2. samling

Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.

Forslag. Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Til lovforslag nr. L 185 Folketinget

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

I rapporten anmodede jeg om udtalelser og oplysninger vedrørende bestemte forhold.

TVANG I PSYKIATRIEN. Gældende fra 2016

Silkeborg Kommunalbestyrelse Rådhuset Søvej Silkeborg. Vedr. Silkeborg Kommunes sagsnr. 09/13217

Transkript:

Årsberetning 2008 Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland

Indhold FORORD... 1 AFSNIT I: Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland... 3 A. Patientklagenævnets sammensætning...3 B. Patientklagenævnets kompetenceområder og opgaver...3 C. Sagsantal...4 D. Sagsbehandlingstiden...6 E. Antal møder...7 F. Mødedeltagelse for læger...8 G. Mødedeltagelse for patienter og patientrådgivere...8 H. Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocenten... 10 I. Klager over Patientklagenævnets afgørelser...12 AFSNIT II: Principielle problemstillinger... 14 AFSNIT III: Principielle afgørelser... 15 Tvangsindlæggelse... 15 Revurdering af tvangsmedicinering... 15 Skrivefejl i nævnets afgørelse vedrørende dispensationsform og dosis... 16 Motivationsperiode... 17 Skemaoversigt... 19

FORORD Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland afgiver hermed sin årsberetning for 2008. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland blev oprettet den 1. januar 2007 som led i strukturreformen og erstattede det tidligere Det Psykiatriske Patientklagenævn for Nordjyllands Amt. Ved strukturreformen blev det tidligere Nordjyllands Amt og en del af Viborg Amt (områderne Thy og Mors) til Region Nordjylland. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland behandler sager fra Aalborg Psykiatriske Sygehus, Brønderslev Psykiatriske Sygehus og Psykiatrisk afdeling Thy/Mors. I 2007 og 2008 har Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland alene behandlet sager fra Aalborg og Brønderslev Psykiatriske Sygehuse, idet der ikke er indkommet sager fra Psykiatrisk afdeling Thy/Mors. Det skal hertil bemærkes, at Psykiatrisk afdeling Thy/Mors omfatter et åbent sengeafsnit samt flere ambulante funktioner i form af distriktsteam, opsøgende psykoseteam m.v. Det Psykiatriske Patientklagenævn er oprettet i henhold til 34 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (psykiatriloven). Nævnets opgaver er at behandle klager over sygehusmyndighedernes afgørelser om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering og anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse. Patientklagenævnet skal hvert år offentliggøre en beretning om dets virksomhed. Denne årsberetning er nævnets anden. Det bemærkes dog, at Det Psykiatriske Patientklagenævn for Nordjyllands Amt tidligere har afgivet otte årsberetninger. Årsberetningen skal udarbejdes i samarbejde med vedkommende psykiatriske afdelinger. Årsberetningen har derfor været forelagt Region Nordjylland og Brønderslev og Aalborg Psykiatriske Sygehuse inden offentliggørelsen. Af hensyn til sammenligneligheden af de psykiatriske patientklagenævns virksomhed på landsplan er beretningen udarbejdet i overensstemmelse med det daværende Indenrigs- og Sundhedsministeriums retningslinier af 7. januar 2004. Endvidere er de fem statsforvaltninger enige om, at årsberetningerne skal være direkte sammenlignelige og indeholde samme statistiske oplysninger. Af hensyn hertil er de fem statsforvaltninger enige om, at årsberetningerne i år alene indeholder statistiske oplysninger for 2007 og 2008, idet ikke alle statsforvaltninger har sammenlignelige statistiske oplysninger fra 2006. Denne årsberetning er udarbejdet af souschef Jannie Bjørn Kristensen. Årsberetningen offentliggøres på statsforvaltningens hjemmeside (www.statsforvaltning.dk) og intranet. ÅRSBERETNING 2008 1

Årsberetningen fremsendes til: De Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningerne Tilsynet i henhold til Grundlovens 71 Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Indenrigs- og Socialministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Folketingets Ombudsmand Sundhedsstyrelsen Nævnsmedlemmer ved Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland i 2008 Aalborg og Brønderslev Psykiatriske Sygehuse Region Nordjylland Nordjyske LPD (Landsforeningen for Patientrådgivere i Danmark) ÅRSBERETNING 2008 2

AFSNIT I: Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland A. Patientklagenævnets sammensætning Det Psykiatriske Patientklagenævn bestod i 2008 af kontorchefen for familieretskontoret som formand og to medlemmer. De to medlemmer var udpeget af den daværende Indenrigs- og Sundhedsminister efter udtalelse fra henholdsvis Den Almindelige Danske Lægeforening og De Samvirkende Invalideorganisationer (SIND). Nævnets medlemmer Patientklagenævnets formand har i 2008 været kontorchef Ole Kirkegaard. Nævnets øvrige medlemmer har været læge Torben Krogh Pedersen, som er udpeget af Den Almindelige Danske Lægeforening, og Finn Graa Jakobsen, som er udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer. Kontorchef Ove G. Jensen, kontorchef Frede Fisker, specialkonsulent Bjarne Juel Nielsen og specialkonsulent Klaus Josefsen har lejlighedsvis fungeret som stedfortræder for formanden. Stedfortrædere for det lægelige medlem har været læge Claus Nissen, læge Henning Meyer og læge Anne Marie Boe. Lejlighedsvis har læge Jacob Græsbøll Svaneborg været stedfortræder for det lægelige medlem. Stedfortrædere for Finn Graa Jakobsen har været Jens Ibsen og Leila Hedeman. Sekretariatet Sekretariatet for Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland har i 2008 bestået af fuldmægtig Lone Mikkelsen, fuldmægtig Sidsel Bomholdt Jacobsen, fuldmægtig Kristina Hauerslev, fuldmægtig Lisbeth Meyer Westergaard, fuldmægtig Tina Leutholtz og fuldmægtig Jannie Bjørn Kristensen. B. Patientklagenævnets kompetenceområder og opgaver Kompetence Af psykiatrilovens 35 fremgår, at sygehusmyndigheden efter anmodning fra en patient eller patientrådgiveren skal indbringe klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer samt aflåsning af døre i afdelingen for det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen. Klagen fremsættes enten skriftligt eller mundtligt over for sygehuset, som herefter snarest muligt skal indbringe klagen for patientklagenævnet vedlagt sagens øvrige akter (sygehusets erklæring, patientens behandlingsplan, eventuelle ind- ÅRSBERETNING 2008 3

læggelsespapirer og eventuelle tvangsprotokoller). I enkelte tilfælde er det patienten eller patientrådgiveren selv, der retter henvendelse til nævnet. Nævnet kan ved sin afgørelse enten afvise klagen, for eksempel fordi den falder uden for nævnets kompetence, eller realitetsbehandle klagen. Når nævnet realitetsbehandler en klage, kan nævnets afgørelse gå ud på, at et tvangsindgreb godkendes, eller at indgrebet findes at være foretaget med urette. Ved klage over beslutning om tvangsbehandling kan nævnet endvidere godkende eller tilsidesætte beslutningen. Dette gælder også, hvis klagen angår det præparat eller den dosering, der er angivet i beslutningen. Er klagen tillige rettet mod den eller de medicinalpersoner, der har deltaget i den påklagede tvangsudøvelse, tager nævnet stilling til, om der i den anledning er grundlag for at udtale kritik over for de(n) pågældende. Tidsfrister Nævnet skal træffe sin afgørelse inden for 7 hverdage, hvis der er tale om en klage over tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning. Ved klage over andre tvangsindgreb skal nævnet træffe afgørelse snarest muligt. Hvis afgørelsen ikke er truffet inden 14 dage efter, at klagen er modtaget af nævnet, skal nævnet underrette patienten og patientrådgiveren om årsagen, og om hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge. Patientklagenævnets møder holdes på den afdeling, som klagen relaterer sig til. Til mødet indkaldes overlægen, patienten, patientrådgiveren samt en repræsentant for sygehusmyndigheden i regionen. Nævnets afgørelse træffes i umiddelbar forlængelse af mødet og det tilstræbes, at afgørelsen sendes næstfølgende hverdag til sagens parter. C. Sagsantal Patientklagenævnet behandler som omtalt klager over afgørelser om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering og anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse. I 2008 realitetsbehandlede nævnet 63 sager vedrørende beslutninger om anvendelse af tvangsmæssige foranstaltninger. Definition af en sag/klage En sag defineres som patientens klage eller klager til nævnet, som skal optages som et punkt på nævnets dagsorden på et bestemt møde. Klagen defineres som en klage uanset hvor mange klagepunkter, der måtte være tale om. Hvor eventuelle flere klager fra patienten behandles i samme nævnsmøde er der udelukkende tale om en sag. Hvis patienten derimod på et senere tidspunkt på ny indgiver klage over en tvangsmæssig foranstaltning, er der tale om en ny sag. ÅRSBERETNING 2008 4

Skema 1 Realitetsafgørelser 2007 % 2008 % Antal indkomne sager i kalenderåret 82 100 83 100 + Antal sager modtaget men ej behandlet i foregående kalenderår 1 1 2 2 - Antal tilbagekaldte sager 11 13 15 17 - Antal afviste sager 4 5 5 6 - Antal sager modtaget men ej behandlet i kalenderåret 2 3 2 2 = Antal sager med realitetsafgørelse 66 78 63 73 Skema 2 Sagernes fordeling på sygehusene Sager i alt Tilbagekaldte/afviste Realitetsbehandlede Psykiatrisk 2007 2008 2007 2008 2007 2008 sygehuse: Aalborg 39 44 7 13 30 33 Brønderslev 43 39 8 7 34 30 I alt 82 83 15 20 66 63 Skema 3 Antal afgørelser i nævnet i de seneste år 2007 2008 107 95 Definition af en afgørelse En afgørelse er en godkendelse eller en tilsidesættelse af et tvangsindgreb. Denne definition betyder, at en sag kan indeholde flere afgørelser. Der tælles mindst en afgørelse for hvert enkelt påklaget tvangsindgreb. Træffer nævnet afgørelse vedrørende flere ensartede tvangsindgreb, fx. 5 tvangsfikseringer, tæller nævnsafgørelsen statistisk som 5 afgørelser. Hvis en nævnsafgørelse indeholder både en godkendelse og en tilsidesættelse af et tvangsindgreb, fx. at iværksættelsen af en tvangstilbageholdelse godkendes, men at den aktuelle opretholdelse tilsidesættes, tæller nævnsafgørelsen statistisk som 2 afgørelser. ÅRSBERETNING 2008 5

D. Sagsbehandlingstiden Der anvendes de sagsbehandlingstider, som fremgår af Scanjour (statsforvaltningernes journalsystem). Sagsbehandlingstiden regnes fra sagens modtagelse i Statsforvaltningen til sagens afsendelse fra statsforvaltningen. Sagsbehandlingstiden omfatter således også den tid, der går fra, at nævnet modtager patientens klage til, at sygehusets erklæring, patientens behandlingsplan, eventuelle indlæggelsespapirer og eventuelle tvangsprotokoller modtages. Den mest almindelige og anbefalelsesværdige fremgangsmåde, er dog at klagen af patientrådgiveren indgives til sygehuset, som sender klagen med sygehusets erklæring m.v. til statsforvaltningen. Der er i sagsbehandlingstiderne medregnet lørdage, søndage og helligdage. I klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, skal der træffes afgørelse inden 7 hverdage efter klagens modtagelse. Ved udtrykket hverdag forstås mandage til fredage bortset fra helligdage. I andre sager skal nævnet træffe afgørelse snarest muligt. I nævnets samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid indgår ikke klager, som blev tilbagekaldt før eller under nævnsmødet, samt klager, der blev afvist. Skema 4 Patientklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de seneste år 2007 2008 Antal dage 9,8 9,0 Sagsbehandlingstiden for 2007 og 2008 indeholder henholdsvis 3 og 5 afgørelser, hvor sagen blev udsat til nyt møde med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger fra sygehuset. Patienten blev i alle tilfældene udskrevet under sagens behandling. Sagsbehandlingstiden var i disse tilfælde gennemsnitligt 24 og 45 dage. Sagsbehandlingstiden for 2007 og 2008 indeholder henholdsvis 2 og 4 afgørelser, hvor sagen alene blev udsat på begæring af patienten. Sagsbehandlingstiden var i disse tilfælde gennemsnitligt 35 henholdsvis 33 dage. I 2008 blev der afsluttet en enkelt sag med en sagsbehandlingstid på 290 dage. Sagen blev udsat til nyt møde to gange med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger fra sygehuset. Endvidere blev sagen udsat op til flere gange på begæring af patienten. Patienten var udskrevet fra sygehuset på tidspunktet for nævnets modtagelse af klagen. Klager tillagt opsættende virkning Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klager over tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, er i 2007 og 2008 henholdsvis 6,2 og 8,0 dage. ÅRSBERETNING 2008 6

E. Antal møder Af bekendtgørelsen om forretningsorden for de psykiatriske patientklagenævn 8, stk. 2 fremgår det, at nævnets møder skal afholdes på den psykiatriske afdeling, hvor patienten er eller har været indlagt i forbindelse med det tvangsindgreb, der klages over, medmindre afholdelse af møde på den psykiatriske afdeling ikke kan anses for hensigtsmæssig. Hovedreglen for nævnets behandling af klager er, at nævnets møder afholdes på de pågældende sygehuse. Ud over de praktiske vanskeligheder for medlemmerne med befordring i de tilfælde, hvor der på samme møde både er sager på Aalborg Psykiatriske Sygehus og Brønderslev Psykiatriske Sygehus har dette, i lighed med tidligere år, heller ikke i 2008 givet anledning til problemer. Skema 5 Samlet antal møder 2007 2008 Antal møder 47 43 Skema 6 Mødernes fordeling mellem de enkelte psykiatriske sygehuse i 2008 Psykiatrisk Sygehus: Møder Aalborg 23 Brønderslev 20 I alt 43 ÅRSBERETNING 2008 7

F. Mødedeltagelse for læger Den læge, der har besluttet anvendelsen af en tvangsmæssig foranstaltning, skal i medfør af 9 i bekendtgørelsen om forretningsorden for de psykiatriske patientklagenævn så vidt muligt være til stede ved klagens behandling i nævnet. Skema 7 Mødedeltagelse for læger Deltaget Ikke deltaget Deltagelsesprocent Psykiatrisk 2007 2008 2007 2008 2007 2008 Sygehus: Aalborg 30 29 2 4 93,8 87,9 Brønderslev 30 28 4 2 88,2 93,3 I alt 60 57 6 6 90,9 89,5 G. Mødedeltagelse for patienter og patientrådgivere Patienten og patientrådgiveren har i medfør af psykiatrilovens 36, stk. 2 ret til mundtligt at forelægge sagen for nævnet. I særlige tilfælde, hvor hensynet til patientens helbred eller til sagens behandling i nævnet afgørende taler herfor, kan nævnet dog bestemme, at patienten helt eller delvis skal være udelukket fra at deltage i forhandlingerne. Skema 8 Mødedeltagelse for patienter Deltaget Ikke deltaget Deltagelsesprocent Psykiatrisk Sygehus: 2007 2008 2007 2008 2007 2008 Aalborg 25 23 6 10 80,6 65,7 Brønderslev 23 23 12 7 65,7 76,7 I alt 48 46 18 17 72,7 73,0 I de sager, hvor patienten ikke har deltaget, har patienten ikke ønsket at deltage. Nævnet har således ikke udelukket en patient fra at deltage i et nævnsmøde. ÅRSBERETNING 2008 8

Psykiatrilovens 24, stk. 2, sidste pkt. foreskriver, at patientrådgiveren så vidt muligt skal være til stede ved klagens behandling i patientklagenævnet. Folketingets 71-tilsyn har i august 2000 til de Psykiatriske Patientklagenævn anført, at det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at bestemmelsen ikke indebærer en absolut pligt til at være til stede. Ved anvendelsen af udtrykket så vidt muligt angives således, at der kan forekomme tilfælde, hvor patientrådgiveren undtagelsesvist ikke har mulighed for at deltage. Tilsynet fandt det dog særdeles beklageligt, at der på landsplan var et stort antal klagesager, hvor patientrådgiveren ikke deltog. Problemet med patientrådgivernes manglende deltagelse har tidligere været drøftet i Nordjylland, hvor patientrådgiverne skønsmæssigt havde deltaget i ca. en tredjedel af sagerne. I et fællesmøde i 1999 gav de deltagende patientrådgivere udtryk for stor vilje til at deltage og anførte, at det manglende fremmøde skyldtes vanskeligheder med at frigøre sig fra deres private arbejde med kort varsel. I 2000 deltog patientrådgiverne i 53 % af sagerne. Statsamtet udsendte den 13. oktober 2000 en skrivelse til samtlige patientrådgivere, hvor man orienterede om henvendelsen fra 71-tilsynet. Samtidig benyttede man lejligheden til at erindre om nævnets mødetidspunkter. Dette førte tilsyneladende til en forbedring af situationen. I 2001 var patientrådgiverens deltagelse således på 65,9 %, og i 2002 blev deltagelsesprocenten fastholdt, idet patientrådgivere deltog i ca. 65 % af sagerne. I 2003 faldt deltagelsen imidlertid til 60,6 %. I 2004 deltog patientrådgivere i 41 ud af 72 sager, hvor der blev truffet realitetsafgørelse. Dette svarede til en deltagelsesprocent på 56,9. I årsberetningen for 2004 oplyste statsamtet, at udviklingen i patientrådgivernes mødedeltagelse ikke var tilfredsstillende, hvorfor statsamtet ville rette henvendelse til patientrådgiverne om mødeprocenten. I forlængelse af årsberetningen for 2004 anmodede Tilsynet i henhold til Grundlovens 71 i maj 2005 nævnet om at redegøre for faldet i den i forvejen relative lave fremmødeprocent for patientrådgivere. Statsamtet anmodede herefter de patientrådgivere, hvis deltagelsesprocent samlet for 2003 og 2004 var under 70, om en udtalelse. Af udtalelserne fremgår det, at flere patientrådgivere på forskellig vis havde problemer med nævnets mødetidspunkt. I den anledning iværksatte statsamtet i juni 2005 en undersøgelse af, om det var muligt at ændre mødetidspunktet, således at patientrådgivernes mødedeltagelse kunne øges. Var det ikke muligt at finde et mere hensigtsmæssigt mødetidspunkt, ville statsamtet bringe beskikkelsen som patientrådgiver for dem, der ÅRSBERETNING 2008 9

havde en urimelig lav mødeprocent, til ophør og samtidigt antage nogle nye patientrådgivere, der ville kunne møde i fornødent omfang. Under et fællesmøde i oktober 2005 blev mødedeltagelsen og nævnets mødetidspunkt drøftet. På baggrund af statsamtets undersøgelse og oplysningerne fra fællesmødet vurderede statsamtet, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at ændre nævnets mødetidspunkt. Dette skyldes særligt, at en ændring ville kunne medføre, at en læge ikke altid ville kunne være til stede under møder i nævnet. På baggrund af en ny opgørelse af patientrådgivernes mødedeltagelse ultimo oktober 2005, hvoraf det fremgik at navnlig to patientrådgivere havde en lav mødeprocent, tog statsamtet kontakt til de to patientrådgivere vedrørende deres mødedeltagelse. De to patientrådgivere oplyste efterfølgende, at de forhold, der havde bevirket en utilfredsstillende mødedeltagelse, ikke længere var aktuelle, hvormed de for fremtiden ville deltage i patientklagenævnets møder. Statsamtet havde således ikke anledning til at fratage nogen patientrådgiver deres beskikkelse i forbindelse med undersøgelsen. Skema 9 Mødedeltagelse for patientrådgivere Deltaget Ikke deltaget Deltagelsesprocent Psykiatrisk Sygehus: 2007 2008 2007 2008 2007 2008 Aalborg 28 25 2 8 93,3 75,8 Brønderslev 30 26 6 4 83,3 86,7 I alt 58 51 8 12 87,9 81,0 Heraf meldt afbud i 2008: 11 Heraf uden afbud i 2008: 1 I 2008 deltog patientrådgiverne i 51 ud af de 63 sager, hvor der blev truffet realitetsafgørelse, hvilket svarer til en mødedeltagelsesprocent på 81,0. I 2007 var patientrådgivernes samlede mødedeltagelsesprocent på 87,9. Statsforvaltningen konstaterer således, at opmærksomheden på problemet vedrørende patientrådgivernes mødedeltagelse har bevirket, at deltagelsesprocenten nu er tilfredsstillende. Det bemærkes dog, at statsforvaltningen løbende har fokus på patientrådgivernes mødedeltagelse. H. Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocenten Patientklagenævnet træffer afgørelse vedrørende klager over sygehusmyndighedens beslutninger om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering og anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse. ÅRSBERETNING 2008 10

Nævnets afgørelse kan gå ud på, at et tvangsindgreb godkendes, eller at indgrebet findes at være foretaget med urette. Ved klage over beslutning om tvangsbehandling kan nævnet endvidere godkende eller tilsidesætte beslutningen. Dette gælder også, hvis klagen angår det præparat eller den dosering, der er angivet i beslutningen. Er klagen tillige rettet mod den eller de medicinalpersoner, der har deltaget i den påklagede tvangsudøvelse, tager nævnet stilling til, om der i den anledning er grundlag for at udtale kritik over for de(n) pågældende. Nævnets stillingtagen til flere klagepunkter vil blive registreret som flere afgørelser. Der tælles mindst en afgørelse for hvert påklaget tvangsindgreb. Træffer nævnet afgørelse vedrørende flere ensartede tvangsindgreb, tæller disse statistisk hver som en afgørelse uanset udfaldet af afgørelserne. Indeholder en afgørelse såvel en godkendelse og en tilsidesættelse, er der statistisk tale om to afgørelser. Selvom en afgørelse indeholder flere bemærkninger vedrørende det pågældende tvangsindgreb, er der alene tale om én afgørelse, f.eks. bemærkninger om manglende fast vagt ved tvangsfiksering. Se i øvrigt punkt C. Tilbagekaldte og afviste klager er ikke afgørelser i ovenstående forstand. Antallet af afgørelser overstiger antallet af sager, da en del sager har indeholdt flere klagepunkter, hvor der således er truffet flere afgørelser. Skema 10 Afgørelser og godkendelser Antal afgørelser Godkendelser 2007 2008 2007 2008 Tvangsindlæggelse 23 18 23 17 Tvangstilbageholdelse 39 31 39 31 Tilbageførsel - - - - Tvangsfiksering 12 9 11 8 Beskyttelsesfiksering - 1-1 Aflåsning af døre i afdelingen - - - - Tvangsbehandling, medicinsk 19 22 18 22 Tvangsbehandling, ECT 1-1 - Tvangsbehandling, legemlig - 1-1 Fysisk magtanvendelse 1-1 - Beroligende medicin 12 13 12 7 Andet - - - - I alt 107 95 105 87 ÅRSBERETNING 2008 11

Skema 11 Tilsidesættelser og omgørelsesprocent Tilsidesættelser Omgørelsesprocent 2007 2008 2007 2008 Tvangsindlæggelse 0 1 0,0 5,6 Tvangstilbageholdelse 0 0 0,0 0,0 Tilbageførsel - - - - Tvangsfiksering 1 1 8,3 11,1 Beskyttelsesfiksering - 0-0,0 Aflåsning af døre i afdelingen - - - - Tvangsbehandling, medicinsk 1 0 5,3 0,0 Tvangsbehandling, ECT 0-0,0 - Tvangsbehandling, legemlig - 0-0,0 Fysisk magtanvendelse 0-0,0 - Beroligende medicin 0 6 0,0 46,2 Andet - - - - I alt 2 8 1,9 8,4 Vedrørende omgørelsesprocenten for afgørelser om beroligende medicin bemærkes, at der er tale om én sag, hvori der blev truffet 6 afgørelser om beroligende medicin. Alle afgørelserne var en tilsidesættelse af sygehusets beslutning om indgivelse af akut beroligende medicin. Samtlige nævnets afgørelser er truffet ved enstemmighed både i 2007 og 2008 I 2008 traf nævnet således 23 afgørelser vedrørende tvangsbehandling. I alle tilfælde på nær 3 blev patientens klage tillagt opsættende virkning. I. Klager over Patientklagenævnets afgørelser Retten Patientklagenævnet skal efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren indbringe sine afgørelser vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i afdelingen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43a. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Patientklagenævnets afgørelser om tvangsbehandling, anvendelse af fysisk magt, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer kan påklages til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. ÅRSBERETNING 2008 12

Kolonnen antal anker i skema 12, skal forstås som antal afgørelser, der ankes. Hvis en sag med 5 tvangsfikseringer ankes, vil det tælle som 5 anker. Der henvises til den definition af afgørelsesbegrebet, som fremgår under punkt C (skema 3) og punkt H. Skema 12 Klager over patientklagenævnets afgørelser 2007 2008 Antal afg. Antal anker Ankepct. Antal afg. Antal anker Ankepct. Tvangsindlæggelse 23 10 43,5 18 4 22,2 Tvangstilbageholdelse 39 16 41,0 31 6 19,4 Tvangsfiksering 12 3 25,0 9 1 11,1 Tvangsbehandling 20 7 35,0 23 11 47,8 Fysisk magtanvendelse 1 1 100,0 - - - Beroligende medicin 12 2 16,7 13 2 15,4 Personlig skærmning - - - - - - Andet - - - 1 0 0,0 I alt 107 39 36,4 95 24 25,3 Skema 13 Anke til domstolene 2007 2008 Stadfæstet 9 10 Tilsidesat 0 0 Frafaldet af patient 4 0 I 2007 og 2008 var resultatet ikke modtaget i henholdsvis 7 og 1 tilfælde og indgår derfor ikke i opgørelsen. Skema 14 Klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn 2007 2008 Stadfæstet 2 3 Tilsidesat/hjemvist 4 5 Frafaldet 2 0 I 2007 og 2008 var resultatet ikke modtaget i henholdsvis 1 og 5 tilfælde og indgår derfor ikke i opgørelsen. ÅRSBERETNING 2008 13

AFSNIT II: Principielle problemstillinger Der har i 2008 ikke foreligget særlige principielle problemstillinger. Nævnet har i en sag udtalt kritik af, at sygehuset ikke kunne dokumentere, at overlægen havde godkendt brugen af fodremme. Af psykiatrilovens 15, stk. 2 fremgår, at beslutning om, at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fodremme, skal træffes af overlægen. Sygehusets Dok. for overlægens godkendelse sagsbehandlingstid I en sag udtalte nævnet kritik af, at sygehuset ikke foretog sig videre i anledning af, at patientrådgiveren på vegne af patienten fremsatte ønske om at blive udskrevet. Patientrådgiveren rettede herefter henvendelse direkte til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Nævnet godkendte den fortsatte tvangstilbageholdelse, men udtalte kritik af, at sygehuset ikke foretog sig noget, førend nævnet rettede henvendelse til sygehuset med anmodning om en udtalelse til sagen. Der gik således 52 dage fra patientrådgiveren havde fremsat patientens ønske om at blive udskrevet over for sygehuset og til at nævnet modtog en udtalelse fra sygehuset. ÅRSBERETNING 2008 14

AFSNIT III: Principielle afgørelser Sag nr. 1 Tvangsindlæggelse Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland tilsidesatte i en sag beslutningen om tvangsindlæggelse, selvom nævnet fandt, at de egentlige betingelser i psykiatrilovens 5, nr. 2 for tvangsindlæggelse havde været tilstede. Det fremgår af sagen, at patienten havde ønsket frivilligt at medvirke til en indlæggelse, men at den indlæggende læge desuagtet udfærdigede røde papirer og iværksatte en tvangsindlæggelse af patienten. Af psykiatrilovens 4, stk. 1 fremgår, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid. Endvidere fremgår det af 4, stk. 4, at tvang ikke må anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål. Nævnet fandt det særdeles kritisabelt, at den indlæggende læge havde iværksat en tvangsindlæggelse på trods af patientens udsagn om at ville medvirke frivilligt til indlæggelsen. Endvidere fandt nævnet det meget kritisabelt, at den behandlende læge opretholdt frihedsberøvelsen på trods af patientens udsagn om at ville acceptere en frivillig indlæggelse. Nævnet fandt desuden, at det ikke var tilstrækkelig sandsynliggjort, at den indlæggende læge havde foretaget en egentlig undersøgelse af patienten med henblik på en eventuel tvangsindlæggelse forud for patientens indlæggelse på psykiatrisk sygehus. Af psykiatrilovens 7, stk. 2 fremgår, at tvangsindlæggelse kun må gennemføres på grundlag af en lægeerklæring, som hviler på lægens egen undersøgelse foretaget med henblik på indlæggelsen. Nævnet fandt det særdeles beklageligt, at kravet om undersøgelse i lovens 7, stk. 2 ikke havde været opfyldt. På baggrund af ovennævnte forhold godkendte nævnet ikke beslutningen om tvangsindlæggelse. Sag nr. 2 Revurdering af tvangsmedicinering Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland afviste i en sag at behandle en klage over fortsat tvangsmedicinering. ÅRSBERETNING 2008 15

Nævnet havde ca. 2 måneder tidligere behandlet en klage over beslutning om tvangsmedicinering, hvor nævnet godkendte beslutningen, herunder det valgte præparat og dosis. Nævnet fandt ikke, at der i sagen var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen, som bevirkede, at sagen kunne tages op på ny, hvorfor nævnet afviste at behandle klagen. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn hjemviste sagen til fornyet behandling. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at idet patienten havde været undergivet tvangsbehandling med antipsykotisk medicin kontinuerligt i 1 år og 9 måneder, uden at der var opnået en betydelig og afgørende bedring af patientens tilstand, ville det have været indiceret at revurdere behandlingen på tidspunktet for klagen, som var godt 2 måneder efter præparatskiftet. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland godkendte efterfølgende beslutningen om fortsat tvangsmedicinering med det omhandlede præparat. Nævnet fandt, at anvendelsen af depotmedicin var nødvendig i den aktuelle situation, fordi mange års forsøg på behandling med tabletmedicin ikke var lykkedes særlig godt. Endvidere havde den anvendte depotmedicin færre bivirkninger end den hidtil anvendte tabletmedicin. Endvidere fandt nævnet ikke, at der på tidspunktet for klagen var grundlag for at foretage præparatskift, idet der var foretaget præparatskift godt 2 måneder tidligere. Sag nr. 3 Skrivefejl i nævnets afgørelse vedrørende dispensationsform og dosis Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland godkendte i en sag beslutning om tvangsmedicinering med injektion Zyprexa indtil 30 mg dagligt. Det fremgik af sagen, at der i starten var en god effekt af behandling med tablet Zyprexa 10 mg 2 gange dagligt. Efter en periode begyndte de paranoide symptomer imidlertid at slå igennem i tiltagende grad, hvorfor sygehuset vurderede, at der var behov for yderligere behandling. Sygehuset vurderede således, at patienten var undermedicineret. Sygehuset traf herefter beslutning om øgning af dosis til tablet Zyprexa 20 mg 2 gange dagligt. Afgørelsen blev påklaget til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Under Sundhedsvæsenets Patientklagenævns behandling af sagen blev Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland anmodet om en udtalelse til udkast til afgørelse. Nævnet bemærkede, at det var enig i, at nævnets afgørelse ikke var korrekt, og at der klart var tale om en skrivefejl. Tvangsmedicineringsbeslutningen handlede ÅRSBERETNING 2008 16

således helt klart om tablet Zyprexa 20 mg 2 gange dagligt og ikke som angivet injektion Zyprexa indtil 30 mg dagligt. Nævnet henviste i øvrigt til, at det ville være uden reel mening at hjemvise sagen, idet en ny afgørelse fra nævnet givet ville blive en godkendelse af tablet Zyprexa 20 mg 2 gange dagligt. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn hjemviste afgørelsen til fornyet behandling. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn henviste ved sin afgørelse til, at Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland ikke ved afgørelsen havde taget stilling til sygehusets beslutning om øgning af iværksat tvangsmedicinering med tablet Zyprexa til 20 mg 2 gange dagligt. Derimod havde nævnet ved afgørelsen godkendt, at tvangsmedicineringen skete med injektion Zyprexa indtil 30 mg dagligt. Videre bemærkede Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at der ikke i nævnets afgørelse eller i sagens øvrige akter forelå en begrundelse for ændringen af tvangsmedicineringsformen fra tablet til injektionsbehandling. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn henviste desuden til 14, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1496 af 14. december 2006 om forretningsorden for de psykiatriske patientklagenævn, hvoraf det fremgår, at nævnet ved klage over beslutning om tvangsbehandling alene kan godkende eller tilsidesætte beslutningen. Nævnet kan således ikke anvise et andet præparat eller dosering. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn er af den opfattelse, at nævnet heller ikke kan anvise en anden dispensationsform end den af overlægen valgte. Da det ikke i tilstrækkelig grad fremgik af nævnets afgørelse, at nævnet tog stilling til overlægens beslutning om øgning af iværksat tvangsmedicinering med tablet Zyprexa til 20 mg 2 gange dagligt, hjemviste Sundhedsvæsenets Patientklagenævn afgørelsen til fornyet behandling. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland godkendte efterfølgende beslutning om øgning af iværksat tvangsmedicinering med tablet Zyprexa til 20 mg 2 gange dagligt. Sag nr. 4 Motivationsperiode I en sag godkendte Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Nordjylland beslutning om tvangsmedicinering. Det fremgik af sagen, at sygehuset løbende siden indlæggelsen havde søgt at motivere patienten for at indtage antipsykotisk medicin. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrede afgørelsen. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt ikke, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. ÅRSBERETNING 2008 17

Efter nævnets praksis regnes motivationsperioden som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor patienten modsætter sig et konkret behandlingstilbud. Hvis en patient således først har modtaget sin medicin frivilligt, men senere modsætter sig behandlingen, medregnes den frivillige periode efter nævnets praksis ikke i motivationstiden. I sådanne tilfælde regnes motivationstiden fra det tidspunkt, hvor det af journalen fremgår, at patienten har modsat sig behandlingen og indtil overlægen herefter beslutter, at behandlingen skal ske ved tvang. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn lagde til grund, at patienten først 3 dage før beslutningen om tvangsmedicinering blev truffet utvetydigt tilkendegav, at denne ikke ønskede behandlingen. Nævnet lagde således til grund, at motivationsperioden alene udgjorde 3 dage, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. På denne baggrund fandt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ikke, at betingelserne for tvangsbehandling var opfyldt. ÅRSBERETNING 2008 18

Skemaoversigt Skema 1. Realitetsafgørelser... 5 Skema 2. Sagernes fordeling på sygehusene... 5 Skema 3. Antal afgørelser i nævnet i de seneste år... 5 Skema 4. Patientklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de seneste år... 6 Skema 5. Samlet antal møder... 7 Skema 6. Mødernes fordeling mellem de enkelte psykiatriske sygehuse i 2008... 7 Skema 7. Mødedeltagelse for læger... 8 Skema 8. Mødedeltagelse for patienter... 8 Skema 9. Mødedeltagelse for patientrådgivere... 10 Skema 10. Afgørelser og godkendelser... 11 Skema 11. Tilsidesættelser og omgørelsesprocent... 12 Skema 12. Klager over patientklagenævnets afgørelser... 13 Skema 13. Anke til domstolene... 13 Skema 14. Klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn... 13 ÅRSBERETNING 2008 19

Statsforvaltningen Nordjylland Slotspladsen 1 9000 Aalborg Tel 7256 8700 nordjylland@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk