DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide



Relaterede dokumenter
DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren

Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil?

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

April 2012 STRATEGIPLAN

Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Odense Bæredygtighedspris

Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Tillæg 2 til Spildevandsplan :

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Resume. Spildevandsplan

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

Bidrag til Statens Vandplan

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014

TELEFON TELEFAX HJEMMESIDE: SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN

Udbyder Titel Dato. 20. januar 14. juni Viborg, København, Roskilde, Skanderborg

Vandindvinding i fremtiden

Miljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

Gentofte og fjernvarmen

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling

Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

Odenses gode historie

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimatilpasning i København

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Uddannelsespolitik POLITIK

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S

Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 1 TIL SPILDEVANDSPLAN OMRÅDE VED HESTEHAVEN. Tillæg nr. 1 til. Spildevandsplan Område ved Hestehaven

JORDFORURENING OG RÅSTOFFER - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Strategi for klimatilpasning. November 2011

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

DANVA Vandsektorlov konference 10 november Hans-Martin Friis Møller, Kalundborg Forsyning

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2015

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden

DANVA. TEMADAG SEPARERING 12. Marts Før separering Hvad gør vi i projekteringsfasen. Gødstrup Hospital visualisering: CuraVita

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Vision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være

Tillæg nr til Spildevandsplan for tidligere Skørping Kommune.

Tillæg 5 til Spildevandsplan

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Forslag til Vandforsyningsplan til offentlig høring

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1510

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Velkommen til paneldebat om vandforsyningen i Syddjurs Kommune

VANDFORSYNING 3,5 OM VANDFORSYNING VANDFORSYNINGENS TILSTAND

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

Singapore en by med vand

Information. Rettigheder

Tillæg til spildevandsplan

Hjælpetekst til udfyldelse af tjekskema

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

DET LANGE, SEJE TRÆK

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord

Middelfart Spildevand

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER

Separering af fælleskloak i Hovslund St. By. Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.

Screening for miljøvurdering

Transkript:

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1

2

DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand, baseret på uforurenet grundvand, der er indvundet under hensyntagen til vandløb og værdifulde naturog vandområder samt behandlet og transporteret med mindst mulig miljøeffekt. 3

DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi modtager regnvand, der ikke kan håndteres lokalt hos de tilsluttede forbrugere. Vi transporterer vandet til udledning i det naturlige vandmiljø i en kvantitet og kvalitet, der ikke udgør en sundhedsmæssig eller miljømæssig risiko. Transporten sker på en miljømæssig forsvarlig måde, der tilgodeser forebyggelse af klimaforandringer ved valg af bæredygtig teknologi og praksis. 4

DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi mindsker miljøeffekter ved transport, rensning og udledning af spildevand. 5

DANVA vision for proaktiv klimatilpasning: De ændrede klimaforhold har medført, at vi i år 2100 har skabt et samfund, der ER bæredygtigt. De proaktive forsyninger bidrager til, at landskabet er mangfoldigt, der dyrkes vand og bygges blåt og byen er grøn og indbydende for borgerne. Forsyningerne leverer rent drikkevand til borgerne. Rent grundvand er fortsat en tilgængelig ressource, fordi der i naturen er reserveret områder til grundvandsdannelse. Affald fra landbruget nyttiggøres uden risiko for forurening af vandmiljøet. I byerne og industriområderne transporterer vi sundhedsfarligt spildevand sikkert bort og udleder det først til omgivelserne, når det er renset grundigt. De stærkt varierende regnmængder nyttiggøres på forskellig vis i nærmiljøet. 6

Allerede i 2025 håndterer vi derfor vand herunder de øgede regnmængder som en værdifuld ressource i alle led i vandkredsløbet. Forsyningerne medvirker fortsat til at reducere den globale udledning af drivhusgasser gennem en øget indsats for at opnå energibesparelser, og i 2025 er vandsektoren CO2 neutral. 7

Mål: CO2 neutral vandsektor i 2025 Håndtering af regnvand uden oversvømmelser Alle forstår ansvarsfordelingen Ny betalingslov Alt drikkevand fra grundvand 8

Mål: CO 2 neutral vandsektor i 2025 Strategier: Carbon footprint Vedvarende energi Energioptimering Energiproduktion Skovrejsning Teknologiudvikling Samarbejde og erfaringsudveksling 9

Mål: Håndtering af regnvand uden oversvømmelser - herunder stormflod på kyster Uanset hvilket klimascenarium, der bliver en realitet, kan myndigheder, forsyninger og grundejere samlet håndtere regnvandet. Disse aktører skal samlet sikre velfungerende afløbssystemer uden overløb af spildevand og ingen oversvømmelser i borgernes kældre. Aktørerne skal ligeledes sikre, at vand kan ledes til recipient uanset havvandsstigninger. Strategier: Større rør og bassiner Separatkloakering Integrerede systemer Decentral håndtering af regnvand 10

Mål: Alle forstår ansvarsfordelingen Ansvarsfordeling i forhold til klimatilpasning er præciseret, og der er skabt overensstemmelse mellem samfundets opfattelse af ansvarsfordeling og juridisk ansvarsfordeling. Forsyningerne besidder de nødvendige kompetencer for at finde løsninger i forhold til klimatilpasning, og vi har skabt afklaring af forsyningernes rolle i forhold til forvaltningen af vand. Betalingsreglerne sikrer sammenhæng mellem ansvar og opgaver og lever op til forureneren betaler princippet. Strategier: Juridisk grundlag Roller og definitioner Kommunikationsplan Behovet for klimatilpasning i vandsektoren er synliggjort. Der er desuden opnået forbrugerbevidsthed om behov for klimatilpasning, og forbrugerne har forståelse for egen rolle i den samlede vandforvaltning 11

Mål: Ny betalingslov senest 2015 Betalingsstrukturen skaber incitament for decentral håndtering af regnvand. Betalingsstrukturen muliggør, at vandforvaltning sker med fokus på hele vandkredsløbet i et tæt samarbejde mellem myndighed og drift efter forureneren betaler princippet. Elementer i ny Betalingslov: Ensretning for vand og spildevand, hvor det giver mening Forureneren betaler Incitamentsstruktur Incitament til lokal håndtering af regnvand Penge følger opgave Betalingsstruktur, der muliggør samlet vandforvaltning med fokus på hele vandkredsløbet. Vandkredsløbsfokus, hvor betaling følger med opgaven. Retningslinier for vejafvanding, der sidestiller vejmyndigheder med øvrige afledere. Strategier: Lovforberedende og lovpåvirkende arbejde 12

Mål: Alt drikkevand fra grundvand Der er sikret total beskyttelse af de boringsnære beskyttelsesområder, og dannelsen af grundvand de rigtige steder fremmes. Vandindvinding sker med respekt for højt prioriterede natur- og miljøinteresser. Vandindvinding afvejes i forhold til påvirkning af målsætninger for natur og miljøområder. Strategier: Undgå oversvømmelser af boringer Undgå forurening af grundvand ved nedsivning af regnvand Optimere grundvandsdannelse ved regnvand som ressource Undgå forurening af grundvand ved pesticidanvendelse Sikre at kvaliteten ikke forringes i ledningsnettet Sikre kvantitet 13

Inspirationsguide At give et værktøj til forsyninger og kommuner med eksempler på strategier for at komme i gang med klimatilpasning inden for vand- og spildevandsområdet. Formidle centrale dele af den praktisk orienterede viden med henblik på at inspirere til beslutninger om konkrete tilpasningstiltag DANVA s udviklingsplan: fastsatte mål hvor indsatsen eksemplificeres ved en række strategier for at kunne nå de enkelte mål. KL s klimaudspil: Kommunernes opgaver vedrørende vand udmøntet gn. de beskrevne strategier: Sammenhængende vandplanlægning en ny måde at håndtere vand på Mere regn flere problemer med jordforurening Kysterne under pres Klimaet stiller krav til samarbejde i det kommunale 14 beredskab

1. Del Baggrund Formål Klimaændringer Kommunalt planhieraki og øvrige rammebetingelser Strategier 2. Del Cases 15

Case 1: Klimaledelse Case 2: Livscyklusvurdering som prioriteringsredskab i KE Case 3: Anebjerg den bæredygtige by midt i skoven Case 4: Grundvandskøling grundvand som klimafaktor Case 5: Prioritering af klimatilpasning af afstrømningssystemerne i Greve Case 6: Sårbarhedskortlægning i Hørsholm og Gentofte Case 7: Retningslinier for fremtidigt byggeri i Middelfart Case 8: Blå struktur for nyt boligområde i Middelfart Case 9: Nedrivning af boliger som element i klimatilpasningen i Odense Case 10: Klimasikring af by og vandløb ved tværfagligt arbejde i Ikast-Brande Case 11: Klimasamarbejde i Fredericia: En snak uden varm luft Case 12: Forøgelse af afvandingskapacitet ved integreret planlægning og innovation Case 13: Lokal håndtering af regnvand i Københavns kommune Case 14: Semiseparering, et fleksibelt skridt på vejen i Herning Case 15: Klimatilpasning med separatkloakering i Ålborg Case 16: Mere vand gennem renseanlægget i Odense Case 17: Større rør og bassiner i Århus Case 18: Samstyring af afløbssystemer og renseanlæg i Århus Case 19: Konsekvenser for vandressourcen Case 20: Optimering af grundvandsdannelse ved regnvand som ressource Case 21: Sikring mod oversvømmelse af boringer i Århus 16

Inspirationsguide www.danva.dk Mange kommuner og forsyninger er gået foran i indsatsen MEN en forudsætning for at nå i mål er at der skabes de rette rammebetingelser og den tilstrækkelige incitamentstruktur for tværgående vandforvaltning så klimatilpasningen kan ske på et økonomisk fornuftigt og bæredygtigt grundlag og så tilpasningen samtid sker under hensyntagen til at reducere udledningen af drivhusgasser 17